Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel24. august 2020Repræsentationen i Danmark2 min læsetid

Kommissionen udvider forhandlingerne til en femte vaccineproducent

Kommissionen har i dag afsluttet de indledende forhandlinger med Moderna om at købe en potentiel vaccine mod covid-19.

EU-strategi for covid-19-vacciner

Moderna er det femte selskab, som Kommissionen har afsluttet forhandlinger med, efter Sano-GSK den 31. juli, Johnson & Johnson den 13. august, CureVac den 18. august, ud over underskrivelsen af en aftale om forudgående indkøbsforpligtelse med AstraZeneca den 14. august.

Den planlagte kontrakt med Moderna vil give alle EU's medlemsstater mulighed for at købe vaccinen og for at give donationer til lav- og mellemindkomstlande eller omdirigere til europæiske lande. Kommissionen forventes have kontrakt på i første omgang at købe 80 mio. doser på vegne af alle EU's medlemslande — med mulighed for at købe yderligere 80 mio. doser — der skal leveres, så snart en vaccine har vist sig at være sikker og effektiv over for covid-19. Kommissionen fortsætter intensive forhandlinger med andre vaccineproducenter.

Moderna er et amerikansk firma, der er banebrydende for udviklingen af en ny kategori af vacciner baseret på messenger-RNA (mRNA). mRNA spiller en fundamental rolle i den menneskelige biologi, idet det overfører de signaler, der giver kroppens celler besked om at lave proteiner, bl.a. proteiner, der kan forebygge eller bekæmpe sygdom.

De indledende forhandlinger, der er blevet afsluttet i dag, havde det formål at udmønte sig i en aftale om forudgående indkøbsforpligtelse, der skal finansieres gennem nødhjælpsinstrumentet, hvori der er midler, som er øremærket til at oprette en portefølje af potentielle vacciner med forskellige profiler, og som er produceret af forskellige virksomheder.

Baggrund

Dagens afslutning på de indledende forhandlinger med Moderna er et vigtigt skridt i retning af at indgå en aftale om forudgående indkøbsforpligtelse og dermed i gennemførelsen af den europæiske vaccinestrategi, som blev vedtaget af Kommissionen den 17. juni 2020. Strategien har til formål at sikre alle europæiske borgere en sikre, effektive og økonomisk overkommelige vacciner af højkvalitet inden for 12-18 måneder. Med henblik herpå indgår Kommissionen sammen med medlemsstaterne aftaler om en forudgående indkøbsforpligtelse med vaccineproducenter, der forbeholder eller giver medlemsstaterne ret til at købe et bestemt antal vaccinedoser til en bestemt pris, efterhånden som der bliver adgang til en vaccine.

Europa-Kommissionen er også fast besluttet på at sikre, at alle, der har brug for en vaccine, vil få adgang til en — ikke kun herhjemme, men over hele verden. Ingen kan være helt trygge, før alle er sikre.

Derfor har Kommissionen siden den 4. maj 2020 skaffet næsten 16 mia. EUR som led i den globale indsats for bekæmpelse af coronavirus, som er et globalt tiltag til fordel for universel adgang til test, behandlinger og vacciner mod coronavirus og for den globale genopretning.

Detaljer

Publikationsdato
24. august 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark