Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 11. april 2018
  • Repræsentationen i Danmark
  • 3 min læsetid

Kommissionen vil øge tilliden til videnskabelige undersøgelser om fødevaresikkerhed

Kommissionen reagerer i dag på de betænkeligheder, som borgere gav udtryk for i forbindelse med et vellykket europæisk borgerinitiativ, ved at fremlægge et forslag om at forbedre gennemsigtigheden i videnskabelige undersøgelser på...

guleroedder_thinkstock-web.jpg

Forslaget bygger også på Kommissionens kvalitetskontrol af den generelle fødevarelovgivning, som er fra 2002 og derfor har behov for en opdatering. Forslaget vil:

  • give borgerne øget adgang til oplysninger om godkendelser vedrørende fødevarekæden, der forelægges for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
  • åbne mulighed for, at Kommissionen kan anmode om yderligere undersøgelser, og
  • i højere grad inddrage EU-landene i godkendelsesprocedurerne.

Kommissionen foreslår en målrettet revision af forordningen om den generelle fødevarelovgivning [1] kombineret med en revision af otte sektorretsakter for at bringe dem i overensstemmelse med de generelle regler og øge gennemsigtigheden på området GMO'er, fodertilsætningsstoffer, røgaromaer, materialer i kontakt med fødevarer, fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og -aromaer, plantebeskyttelsesmidler og nye fødevarer.

De vigtigste aspekter ved forslaget:

  • sikre større gennemsigtighed ved at give borgerne automatisk og øjeblikkelig adgang til alle sikkerhedsrelaterede oplysninger, som industrien fremlægger i forbindelse med risikovurderingsprocessen
  • skabe et fælles europæisk register over bestilte undersøgelser for at sikre, at selskaber, der ansøger om en godkendelse, indgiver alle relevante oplysninger og ikke holder negative undersøgelser tilbage
  • give Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet tilladelse til at anmode om supplerende undersøgelser efter anmodning fra Kommissionen og finansieret over EU's budget
  • kræve høring af interesserede parter og offentligheden om undersøgelser, der fremlægges af erhvervslivet til støtte for anmodninger om produktgodkendelse
  • øge EU-landenes engagement i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets styringsstruktur og ekspertpaneler
  • styrke risikokommunikationen til borgere med fælles tiltag, der skal øge forbrugernes tillid gennem større offentlig bevidsthed og forståelse og med bedre forklaringer af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets videnskabelige udtalelser og grundlaget for risikostyringsbeslutninger.

Baggrund

I 2002 fastlagde den generelle fødevarelovgivning, at princippet om risikoanalyse skulle være et generelt princip i EU's fødevarelovgivning. Lovgivningen skabte et fødevaresikkerhedssystem i EU, hvor ansvaret for risikovurdering (videnskab) og for risikostyring (politik) holdes adskilt. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) blev oprettet som et uafhængigt EU-agentur med ansvar for videnskabelig rådgivning om de risici, der er forbundet med fødevarekæden.

Resultaterne af en kvalitetskontrol af den generelle fødevarelovgivning, der blev offentliggjort tidligere på året, bekræftede, at lovgivningen opfylder sine centrale målsætninger om at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og et velfungerende indre marked. Den risikobaserede tilgang til EU's fødevarelovgivning har navnlig hævet det samlede beskyttelsesniveau mod potentielle risici for fødevaresikkerheden. Kvalitetskontrollen understregede også borgernes betænkeligheder vedrørende de videnskabelige undersøgelsers gennemsigtighed og risikovurderingsprocessen i fødevarekæden.

Den 6. oktober 2017 blev det europæiske borgerinitiativ "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider" indgivet til Kommissionen. Der blev indsamlet 1 070 865 støttetilkendegivelser til dette initiativ. En af anmodningerne i initiativet var at forbedre gennemsigtigheden af videnskabelige undersøgelser, der indsendes til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, og at flere undersøgelser bliver bestilt af de offentlige myndigheder. Kommissionen svarede på dette initiativ den 12. december 2017. Det er indtil nu lykkedes for fire borgerinitiativer at indsamle over 1 millioner underskrifter, og Kommissionen har nu fulgt op på 3 af disse initiativer.

De næste skridt

  • De lovgivningsmæssige forslag vil nu blive forelagt Europa-Parlamentet og EU-landene med henblik på vedtagelse.
  • Kommissionen sigter mod, at dette forslag vedtages i den nuværende valgperiode, dvs. inden midten af 2019, for at sikre en hurtig gennemførelse.

Detaljer

Publikationsdato
11. april 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark