Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 30. september 2017
  • Repræsentationen i Danmark
  • 1 min læsetid

Kommissionen´s vurdering af hvor Det Europæiske Lægemiddelagentur og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal ligge

Kommissionen har offentliggjorde sin vurdering af de 27 tilbud fra medlemsstaterne om at blive værtsland for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der i øjeblikket ligger i Det Forenede Kongerige.

logo_standard-stor.jpg

Europa-Kommissionen vurderede under generalsekretærens ansvar alle tilbud objektivt på grundlag af de kriterier, som er fastsat af formand Jean-Claude Juncker og formand Donald Tusk, og som fik opbakning af EU27's stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd (artikel 50) den 22. juni 2017. Vurderingen er udelukkende baseret på de oplysninger, der er modtaget fra medlemsstaterne. Den følger medlemsstaternes beslutning om, at kriterierne skal være uvægtede, og udgør altså ikke nogen rangliste af nogen art. Agenturerne er også blevet hørt.

De næste skridt: Rådet fører derefter en politisk drøftelse med udgangspunkt i Kommissionens vurdering på samlingen i Rådet for Almindelige Anliggender (artikel 50) i oktober 2017. Af hensyn til en gnidningsløs og rettidig flytning af de to agenturer vil en endelig afgørelse blive truffet på samlingen i Rådet for Almindelige Anliggender (artikel 50) i november 2017.

Baggrund

Det er op til de 27 medlemsstaters regeringer at træffe afgørelse om flytning af EMA og EBA, der begge er beliggende i London. Flytningen er en direkte konsekvens af Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade Den Europæiske Union, således som det blev meddelt Det Europæiske Råd den 29. marts 2017. Afgørelsen indgår ikke i Brexit-forhandlingerne, men drøftes udelukkende mellem de 27 EU-medlemsstater. Kommissionen har gentagne gange opfordret til en hurtig afgørelse om flytningen. EMA og EBA er to vigtige reguleringsorganer for EU's indre marked og er centrale for tilsynet med lægemidler og banker. De skal fortsat kunne fungere gnidningsløst og uden afbrydelse efter marts 2019.

Detaljer

Publikationsdato
30. september 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark