Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. maj 2017Repræsentationen i Danmark

Mandag den 1. maj

EU i weekendens og mandagens aviser

1. maj 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Macron er ikke så sejrssikker længere
Berlingske kan mandag fortælle, at Emmanuel Macron fortsat er storfavorit til at blive den næste franske præsident, men Le Pen haler ind og vinder terræn. Børsen lørdag har fokus på markedets reaktioner på det franske valg. ”Vinder Le Pen, vil det medføre en kraftig negativ markedsreaktion,” lyder vurderingen fra Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Carnegie Investment Bank. Han mener dog, at meningsmålingerne taler for en sejr til Macron. I Information lørdag, frygter klummeskribenten for en højredrejning og nationalisme i Frankrig, med lukkede grænser og et farvel til EU. Jyllands-Posten søndag skriver, at hverken Emmanuel Macron eller Marine Le Pen vil repræsentere en fortsættelse af status quo. Det er, ifølge Information, et opgør med den politiske struktur, der har præget Europa siden Anden Verdenskrig. Jyllands-Posten mandag skriver yderligere: ”Det franske valg var først og fremmest en social protest. 66 procent af arbejderne stemte på højre- og venstrepopulistiske partier, som er kritiske over for EU og vil en anden økonomisk politik. Det samme gjorde 54 procent af de unge, der rammes af stor arbejdsløshed og få fremtidsudsigter. Det underprivilegerede Frankrig gjorde oprør mod eliterne.” Politiken lørdag skriver, at modet vandt første runde af det franske præsidentvalg. ”Marine Le Pen, lederen af det højreradikale Front National, fik sig en lærestreg, da franskmænd i søndags afviklede første runde af landets præsidentvalg,” skriver Politiken. Amalie Kestler, redaktør for Lederkollegiet, skriver ligeledes i Politiken lørdag, at valget af Macron i første runde af det franske valg affødte stor glæde hos de fleste danske politikere. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ønskede med det samme Macron god vind i anden runde. Politiken mandag, fortæller at der vil gå lang tid, før Marine Le Pen som fransk præsident vil tage afgørende skridt til at bryde med EU og forlade euroen. Le Pen afslørede i lørdags, at hun har indgået en alliance med EU-modstanderen Nicolas Dupont-Aignan, som fik 4,7 procent af stemmerne i første runde af præsidentvalget. MetroXpress fortæller mandag, at et valg af Macron er dårligt nyt for briternes Brexit. Flere britiske medier er enige i, at Macron vil skrue bissen på i Brexit forhandlingerne.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 7; Børsen, lørdag, s. 2; Information lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 24; Jyllands-Posten, mandag, s. 14; Politiken, lørdag, s. 2, 7; Politiken, mandag, s. 8; MetroXpress, s. 12;

Institutionelle anliggender: Et enigt EU er klar til Brexit-forhandlingerne
Information skriver mandag, at EU’s 27 regeringsledere vedtog retningslinjerne for de kommende Brexit-forhandlinger på ét minut. Oplægget fra Merkel, Løkke og co. er blevet tolket som en hård nyser for den britiske premierminister Theresa May – ikke mindst fordi EU-landene vil opdele forhandlingerne i to faser. Theresa May fortalte lørdag til The Sunday Times, at hun vil holde fast i sin egen plan: Ingen told på handel mellem EU og Storbritannien, ingen indblanding fra EU-domstolen og fuld kontrol over immigrationen. Altinget fortalte søndag, at der ifølge Donald Tusks ord var der tale om bemærkelsesværdig enhed i EU-kredsen. Berlingske lørdag berettede også om stor enighed i EU. ”Det er som en sjældent samlet flok, at stats-og regeringscheferne mødes til EU-topmøde lørdag. Emnet er kun Brexit, og budskabet bliver udelukkende sammenhold,” stod der at læse. Berlingske lørdag skrev ligeledes, at forhandlingerne om Storbritanniens EU-exit i første omgang vil fokusere på borgernes rettigheder, skilsmisseregningen og det irske problem. BT berettede lørdag, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke mærker nogen hævnfølelse fra EU’s side overhovedet. ”Jeg mærker en vilje til på en fair og ordentlig måde at gøre boet op efter 40 års samliv og få fordelt regningen, og så en ambition om at have en tæt relation bagefter,” sagde han. Statsministeren mener ikke, at de 27 lande, der bliver i EU, stiller barske krav til Storbritannien. Information mandag har talt med Tony Blair, tidligere premierminister for Storbritannien, og han er dybt bekymret. ”For mig er det dominerende spørgsmål Brexit. Jeg mener, at vi begår en alvorlig fejl ved at separere os fra Europa, og som én, der troede på, at Storbritannien skulle spille en stærk rolle i Europa, er dette naturligvis en situation, der gør mig ufattelig trist,” siger han. Jyllands-Posten søndag fortæller, at EU-landene er bange for, at urealistiske britiske forventninger kan afspore de kommende Brexit-forhandlinger. Politiken lørdag skriver, at det er svært at blive klog på Storbritanniens strategi for Brexit-forhandlingerne, for briterne holder i modsætning til EU kortene helt tæt til kroppen.
Kilder: Information, mandag, s. 7, 8-9; Altinget, søndag; Berlingske, lørdag, s. 12-13, 13; BT, søndag, s. 6; Børsen, mandag, s. 16; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 10, 20; Jyllands-Posten, mandag, s. 8; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 10, 11; Politiken, søndag, s. 16;

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Danmarks særaftale med Europol er på plads
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at Danmarks fremtid i det europæiske politisamarbejde nu definitivt er på plads, efter at de resterende 27 EU-lande alle har godkendt den aftale, der skal sikre det fortsatte samarbejde. Information beretter lørdag, at den danske særaftale ikke vil give dansk politi direkte søgeadgang i Europols databaser som i dag, men at politiet i stedet får adgang til oplysninger via dansktalende personale. Rigspolitiet vurderer ifølge Information, at særaftalen på kort sigt er tilfredsstillende. I BT, ligeledes lørdag, skriver politiske kommentator Søs Marie Seerup, at de danske ja-partier har “EU-slipset i postkassen” efter indgåelsen af særaftalen: “Det var den aftale, som nej-partierne var sikre på, at Danmark kunne få. En sikkerhed, som blev udråbt som at stikke vælgerne blår i øjnene og det, der var meget værre. Nej-siden fik ret. Og ja-siden ligner - igen - nogle, der malede fanden på væggen. Og dermed bekræftede de et gammelt billede af, at toppolitikere ikke er de bedste rådgivere for danskerne, når det handler om EU-spørgsmål,” skriver hun i BT. Søndag skriver Jyllands-Posten i sin leder: “Nu, hvor særaftalen er planmæssigt i hus, kan det siges uden omsvøb: Det var skræmmepropaganda. Det giver bestemt mindelser om de overstyrede dommedagsscenarier fra opgøret om euro-afstemningen i 2000. Danmark overlevede dengang, og det gør Danmark også nu.” Ifølge Berlingske mandag har særligt Dansk Folkeparti benyttet den nye særaftale til at fortælle, at det langstrakte Europol-forløb er endt, som partiet hele tiden har sagt. Den fremstilling køber Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, dog ikke, og han beskylder partiet for “historieforfalskning”.
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3; BT, lørdag, s. 19; Jyllands-Posten, søndag, s. 20; Berlingske, mandag, s. 3;

Sikkerhedspolitik: Hjort advarer mod “skræmmende” dobbelt-trussel
Berlingske bringer lørdag et interview med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), som mener, at russisk spredning af fake news i kombination med cyberangreb udgør en større trussel mod Danmark end traditionel krigsførelse. “Det er enormt vigtigt, at vi gør noget. Der er frygt i Tyskland for parlamentsvalget, og der er frygt i Frankrig for, hvad Putin gør for at støtte den ene eller den anden præsidentkandidat. Selv lagde jeg under valget i marts i Holland mærke til, at den hollandske indenrigsminister sagde, at landet havde afstået fra at bruge elektronisk indsamling. Holland ville simpelthen ikke risikere, at de ikke kunne garantere resultatet,” siger Claus Hjort ifølge Berlingske. Søndag bringer Politiken et interview med seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel Hansen, som forklarer, at en fremtidig krig mod Rusland er en krig, hvor der næsten ikke løsnes skud, og hvor slagene udkæmpes i medierne og bag computerne i stedet for ved fronten. Lørdag bringer Information en længere artikel om sikkerhedssituationen i Europa. Dr. Jamie Shea, NATO's vicegeneralsekretær for nye sikkerhedsudfordringer, siger blandt andet til Information: “For første gang i historien kæmper NATO på to fronter samtidig. Rusland lægger et militært pres på Østeuropa, som vi ikke har set siden Den Kolde Krig. Samtidig skal vi håndtere en række ustabile lande i Mellemøsten og Nordafrika, hvor problemer med islamisk terrorisme og migrationsstrømme påvirker Europa direkte.” Altinget bringer søndag et debatindlæg af forhenværende udenrigsminister og formand for Konservative, Per Stig Møller. EU er “fredens og frihedens projekt”, skriver han, og uden EU ville Europa igen bestå af “snese af suveræne lande med ukoordinerede og forskellige udenrigspolitikker med forskellige allianceforhold og uden større, gensidige forpligtelser.” Mandag skriver Kristeligt Dagblad, at forholdet mellem den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den russiske præsident, Vladimir Putin, har været køligt siden Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2014, men at ugens kommende møde mellem de to i Moskva i morgen kan varsle et diplomatisk tøbrud.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 25; Politiken, søndag, 2. sektion, s. 1; Information, lørdag, s. 14-18; Altinget, søndag; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4;

Udenrigspolitik: Omstridt tyrkisk diplomat hjemkaldt
Kristeligt Dagblad og Politiken skriver mandag, at en tyrkisk diplomat, der er tilknyttet ambassaden i Danmark som religiøs rådgiver, er kaldt hjem til Ankara af ministeriet for religiøse anliggender. Hjemkaldelsen sker ovenpå et interview med diplomaten fredag, hvor han indrømmede, at den tyrkiske ambassade har indsamlet informationer og i efteråret sendt en rapport til Ankara om 4 herboende tyrkere og 14 tyrkiske skoler i Danmark, skriver Politiken mandag. Afsløringerne fik ifølge Kristeligt Dagblad lørdag Socialdemokraterne til at kræve udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i samråd, og Ekstra Bladet berettede ligeledes lørdag, at Dansk Folkeparti krævede diplomaten smidt ud. Søndag kunne Politiken og BT fortælle, at Anders Samuelsen havde rejst problemstillingen over for de øvrige udenrigsministre i EU på et møde i Malta fredag.
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Politiken, mandag, s. 7; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1-2; Politiken, lørdag, s. 12; Politiken, søndag, s. 5; BT, søndag, s. 6; Ekstra Bladet, lørdag, s. 10

Andre EU-historier

Konkurrence: Hundedyrt at ringe til EU-lande
Politiken skriver lørdag, at det koster 15-30 gange så meget at ringe til et andet EU-land end at ringe hjem derfra. EU har gennem de seneste 10 år presset prisen ned på at bruge mobilen, når man rejser i andre EU-lande, og ifølge EU-kommissionen er det blevet 92 procent billigere at bruge sin telefon i andre EU-lande siden 2007, men til gengæld er der ikke blevet pillet politisk ved udlandspriserne fra mobilkundens hjemland til andre EU-lande. EU-kommissionen foreslog ellers i 2013 også at regulere priserne på udlandstelefoni. “Men dette forslag var der ikke opbakning til i Europaparlamentet og i medlemslandene. I betragtning af at markedet nu har ændret sig - brugen af alternative kommunikationsformer er steget - er forslaget ikke blevet genfremsat,” siger Nathalie Vandystadt, EU-kommissionens talsperson til Politiken.
Kilde: Politiken, lørdag, 4. sektion, s. 13;

Digitalisering: Gigabit. Lynhurtigt internet kræver milliarder
Politiken bringer lørdag en analyse af Morten Trolle, chefkonsulent i Dansk Energi, om EU-Kommissionens nye handlingsplan for 2025 Towards Connectivity for a European Gigabit Society, der har som mål, at alle europæiske husstande senest i 2025 skal have adgang til bredbånd med mindst 100 megabit/s, som kan opgraderes til gigabit-hastigheder. Ifølge Morten Trolle er hovedudfordringen i den digitale omstilling af samfundet, at det vil kræve en svimlende stor investeringssum at realisere ambitionen, da EU-Kommissionen estimerer, at der samlet skal investeres 3.725 milliarder kroner i digital infrastruktur frem mod 2025 for at sikre alle europæiske husstande adgang til hurtigt internet. Det hele vanskeliggøres af, at teleselskaberne har svært ved at gøre det profitabelt at investere i bredbåndsnet i tyndtbefolkede områder, skriver Morten Trolle.
Kilde: Politiken, lørdag, 2. sektion, side 6;

Økonomi: Renterne kravlede lidt op
Jyllands-Posten skriver lørdag, at centralbankchef Mario Draghi ved et pressemøde efter torsdagens rentemøde i ECB afslørede, at ECB ikke har tænkt sig at røre ved de historisk lave renter i et godt stykke tid endnu. “Renterne vil forblive på de nuværende lave niveauer - eller lavere - indtil udløbet af vores obligationsopkøb,” lød det fra centralbankchef Mario Draghi, som dermed sparkede den seneste tids spekulationer om en mulig renteforhøjelse allerede i 2017 endegyldigt til hjørne.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, 4. sektion, s. 36;

Konkurrence: Lad os nu få det opgør med Danmarks perverse bilafgifter
Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak, om leasingbranchens evne til at sikre afgiftsfrie biler: “Den efterhånden berømte finte er ellers en konsekvens af netop et lovindgreb. Fra 2008. Dengang havde myndighederne fået et hint fra EU-Kommissionen om, at detaljer i de daværende regler for afgiftsbetaling af leasingbiler stred imod den frie konkurrence. Danske leasingselskaber skulle ligestilles med konkurrenterne syd for grænsen, hvis Danmark skulle undgå en sag ved EU-Domstolen. Så det blev de med en lovændring, som forligskredsen kaldte en uskadelig oprydning i reglerne. Helt uskadelig skulle den ikke vise sig at være,” skriver Steen Rosenbak.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, 4. sektion, s. 2;

Arbejdsmarkedspolitik: EU lammetæver Ryanairs forretningsmodel
Berlingske skriver lørdag, at den danske Ryanair-dom er blevet blåstemplet af en EU-afgørelse, der fastslår, at piloters og kabinepersonales arbejdsforhold skal afhøres i henhold til en lovgivning, hvor de ansatte har hjemmebase. Det irske flyselskab mente, at irsk lov gælder for alle, selvom de er baseret i et andet europæisk land. Afgørelsen er truffet af EU-Domstolens generaladvokat, der fungerer som rådgiver for dommerne. Afgørelsen er ikke endelig, skriver Berlingske.
Kilde: Berlingske, lørdag, 2. sektion, s. 2;

Institutionelle anliggender: Sådan undgår EU at dø af overvægt
Altinget bringer lørdag et debatindlæg af Jens-Peter Bonde, forfatter og redaktør ved euabc.dk samt medlem af Europa-Parlamentet fra 1979-2008, som blandt andet argumenterer for, at alle dommerskabte love og grundlove bør forelægges for de valgte lovgivere i Europa-Parlamentet og Ministerrådet - og at alle love, der ikke kan opretholdes af et flertal i de to lovgivningskamre, skal fjernes. “Man kan derefter fjerne enhver regel vedtaget af Kommissionen, hvis den ikke kan bekræftes af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. 70 procent af EU's love er vedtaget af de indirekte valgte i Kommissionen og har ikke nødvendigvis støtte hos de valgte medlemmer i Europa-Parlamentet og medlemslandenes ministre i Ministerrådet,” skriver Jens-Peter Bonde.
Kilde: Altinget, lørdag

Arbejdsmarkedspolitik: Uenighed i regeringen: LA og K vil afskaffe feriepengene
Jyllands-Posten skriver søndag, at Liberal Alliance og De Konservative ønsker, at det skal være slut med at indbetale penge af sin løn til statens feriekonto hver måned. I stedet foreslår de to partier, at feriepengene udbetales sammen med lønchecken hver måned. Udmeldingen kommer, umiddelbart inden regeringens varslede reform af ferieloven. I 2015 fastslog EU-Kommissionen nemlig, at den danske ferielov strider med EU-retten, fordi man optjener sine feriepenge i løbet af et kalenderår, mens ferieåret løber fra maj til maj, og pengene først udbetales det efterfølgende år. Det betyder, at nyuddannede i visse tilfælde skal vente 18 måneder, fra de begynder på arbejdspladsen, til de optjente feriepenge kan udbetales, og det går imod EU-reglerne om, at lønmodtagere har ret til mindst fire ugers betalt ferie om året, skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 2;

Arbejdsmarkedspolitik: Parti kæmper mod udenlandsk løntrykkeri
Jyllands-Posten skriver søndag, at Enhedslisten vil sætte en stopper for, at EU-borgere kan komme til Danmark og arbejde til lav løn og på dårlige vilkår. “Det, man i EU kalder fri bevægelighed, er i virkeligheden frihed for virksomheder til at shoppe rundt efter den billigste arbejdskraft. Vi vil rigtig gerne samle et flertal i det danske folketing. Men skal vi indføre et krav om ansættelseskontrakter på danske løn- og arbejdsvilkår for at arbejde i Danmark, skal vi have gjort noget ved traktatgrundlaget i EU,” siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 4;

Handel: Lars Løkke på kinesisk milliardoffensiv
Berlingske mandag skriver, at det handler om tusindevis af arbejdspladser og eksportkroner, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på tirsdag mødes med den kinesiske præsident Xi Jinping. Ifølge Løkke, har EU og Kina meget at vinde ved at blive ved med at pleje de kommercielle forbindelser til gavn for vækst og beskæftigelse i begge vores dele af verden. ”Potentialet er enormt. Siden 1980 er Kinas BNP øget 26 gange. Det marked skal dansk erhvervsliv have endnu bedre fat på, så vi tjener penge hjem til Danmark og skaber flere arbejdspladser,” siger Lars Løkke Rasmussen. I Berlingske lørdag fortælles det, at EUs handelskommissær, Cecilia Malmström, netop har været i USA for at forhandle om frihandel. Hun ser positivt på muligheden for at få realiseret en frihandelsaftale mellem USA og EU. Karsten Dybvad, administrerende direktør i Dansk Industri, er dog mere mådeholden i sin retorik. Han mener, at det er alt for tidligt for de danske virksomheder at ånde lettet op. USA er Danmarks tredjestørste eksportmarked efter Tyskland og Sverige, og i 2015 afsatte danske virksomheder varer og tjenester for lidt over 101 milliarder kroner på det amerikanske marked. Det svarer til ca. 9,5 procent af Danmarks samlede eksport. Jyllands-Posten mandag fortæller, at erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), vil have dansk erhvervsliv til at få øjnene op for det japanske marked. ” Jeg tror, at mange danske virksomheder ikke har Japan med i deres beregninger, og det kan undre mig meget. For det er stadig verdens tredjestørste økonomi, og japanerne er velhavende,” udtaler han. Politiken lørdag beretter, at præsident Donald Trump er utilfreds med USA's handelsunderskud med Tyskland, men præsidenten kan ikke få hul på sine bilaterale forhandlinger. Angela Merkel har henvist ham til at forhandle med EU.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 8-9; Berlingske, mandag, s. 11; Jyllands-Posten, mandag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 9;

Arbejdsmarkedspolitik: Lige vilkår - ikke EU - er et værn mod højrenationalismen
Pernille Skipper skriver i mandagens udgave af Information: ”Den sociale dumping, som EU skaber, er ikke bare et problem for de østeuropæere, som går til en elendig løn eller arbejder under slavelignende forhold i dagens Danmark. Den er ikke kun et anliggende for de lønmodtagere eller firmaer, som bliver direkte udsat for unfair konkurrence. Det undergraver vores arbejdsmarked, skattebetalingen til vores velfærd og skaber skel mellem danskere og udlændinge. Utrygheden afgør valg, som vi har set i snart mange lande og også herhjemme. Vi skal kunne tale åbent om de problemer, som EU medfører for folk, der arbejder i brancher, hvor underbetaling og social dumping gør hverdagen usikker.”
Kilde: Information, mandag, s. 17;

Klima: Miljøministeren vil have EU med i kampen mod plastforurening
Jyllands-Posten mandag skriver, at Danmarks miljøminister, Esben Lunde Larsen (V), vil opruste kampen mod plastikforurening, efter han ved selvsyn har set problemet på nærmeste hold. ”Jeg har selv været ude at sejle med miljøorganisationen Plastic Change og set, hvordan man kan måle mikroplast overalt i havet. Plast hører ikke hjemme i vores miljø, og forurening med plast er et stigende globalt problem. Ikke mindst havforurening med plast er omfattende. Derfor opfordrer regeringen til mere genbrug og til et forbud i EU mod mikroplast i alle kosmetiske produkter,” frotæller Esben Lunde Larsen. Miljøministeren vil skabe et større folkeligt ansvar for forureningen med plast, ligesom han vil have resten af EU med på en samlet indsats. Desuden vil ministeren have langt mere genbrug af plast.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 5;

Finansielle anliggender: Alm. Brand sløjfer udskældt gebyr
Jyllands-Posten mandag fortæller, at Alm Brand som den første bank i Danmarks har valgt at droppe det omdiskuterede rådgivningsgebyr formidlingsprovisionen, som i årevis er blevet kritiseret for at forvride markedet for investeringsforeninger. Udmeldingen fra Alm. Brand er en reaktion på EU's nye Mifid II-regler, der blandt andet skal sikre, at alle bankernes og investeringsforeningernes gebyrer bliver synlige og værdiskabende for kunderne. Ifølge analysehuset Morningstar betalte privatkunderne i 2016 rekordhøje 10 milliarder kroner i samlede løbende omkostninger for investeringsfondene.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 8-9;

Interne anliggender: Orbán vil bøje sig for pres fra EU
Kristeligt Dagblad mandag skriver, at den ungarske regeringsleder, Viktor Orbán, vil bøje sig for pres fra EU og opgive en kontroversiel uddannelseslov. Det sagde en talsmand for EPP, der er den konservative gruppe af partier i EU, som Orbáns parti tilhører, i går efter et møde med Orbán. Loven vil blandt andet kræve, at organisationer, som modtager økonomisk støtte fra udlandet, skulle registrere sig hos regeringen. Information lørdag skriver, at EU-Kommissionen ellers har taget de første skridt til et sagsanlæg mod Ungarn i anledning af regeringens nye universitetslov, der vil lukke et af landets mest anerkendte universiteter, Central European University (CEU). Loven har medført voldsomme protester i hele Europa, hvor særligt forskningsverdenen ser den som et direkte angreb på fri, uafhængig forskning og som et forsøg på at gå direkte efter CEU's grundlægger, den stærkt liberale amerikanskungarske mangemilliardær George Soros. Ifølge Kommissionen overtræder universitetsloven Unionens regler for fri bevægelse for tjenester og frihed til at etablere organisationer og institutioner, med hvilke EU garanterer, at forskere fra lande uden for unionen kan bo og bevæge sig frit.
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Information, lørdag, s. 18;

Detaljer

Publikationsdato
1. maj 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark