Mandag den 10. april

EU i weekendens og mandagens aviser

8.-10. april 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Regeringen sender varm russisk gassag til Bruxelles
Politiken beretter mandag, at den danske regering nu sender nu den politisk ubehagelige opgave med at give svar på Ruslands ansøgning om at lægge en ny gasledning gennem Østersøen til EU-Kommissionen i Bruxelles. Tiltaget sker med støtte fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, efter at EU-kommissionen har sagt ja til at påtage sig opgaven. Sagen er kompleks, da der er vidt forskellige holdninger blandt EU-landene til den russiske gasledning. Den tyske regering er positivt indstillet, mens Polen og de baltiske lande er imod, skriver Politiken. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ligeledes sikret sig bred politisk opbakning til om nødvendigt at ændre den danske lovgivning, så det fremover også bliver muligt at sige nej til gasledningen, hvis der er sikkerhedspolitiske eller geopolitiske hensyn. Dermed vil regeringen få mulighed for at afslå ansøgningen med henvisning til andre hensyn end hensynet til miljøet, såfremt EU-Kommissionen ikke kan løse sagen, skriver Politiken mandag. Berlingske skriver mandag, at EU’s målsætning er at blive mindre afhængig af russisk gas, fordi energipolitik også er udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU-Kommissionen har dog ifølge avisen erkendt, at den eksisterende EU-lovgivning ikke kan forhindre rørledningen, da den kun bringer gas til EU og ikke rundt i EU. EU-Kommissionen forsøger derfor nu at få et mandat fra EU-landene til at forhandle med Rusland om, hvilke regler der skal gælde for Nord Stream 2, hvilket dog vanskeliggøres af, at Tyskland ikke umiddelbart ønsker nye regler, skriver Berlingske mandag. Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Kim Beyer-Eskildsen, sekretariatschef, Debra – Energibranchen. ”Det kan være vanskeligt at se logikken i at tillade Gasprom at opføre Nordstream 2 i den nuværende situation, hvorfor opfordringen herfra er at overveje at udsætte beslutningen, til Rusland har gennemført fair og frie valg engang ude i fremtiden samt stoppet sine aggressioner mod sine naboer i vest,” skriver Kim Beyer-Eskildsen blandt andet, mens Jyllands-Posten i sin leder mandag kritiserer Tysklands holdning til gasledningen: ”Tysklands politiske dobbeltspil, ved på den ene side at deltage i sanktionerne mod Rusland, og på den anden side fortsætte et tæt energiøkonomisk samarbejde med Kreml, må føre til alvorlig kritik fra dansk side, da det er her, den virkelige udfordring ligger,” skriver Jyllands-Posten.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 6; Ekstra Bladet, mandag, s. 10; Information, mandag, s. 5; Jyllands-Posten, mandag, s. 16; Politiken, lørdag, Debat, s. 5; Politiken, mandag, s. 5

Indenrigspolitik: Valg i Frankrig og Tyskland
Politiken rapporterer søndag fra den franske valgkamp, hvor den EU-kritiske Marine Le Pen ifølge avisen benytter sig af den samme taktik, som andre højre patriotiske og EU-skeptiske protestpolitikere på tværs af kontinentet i disse år fra Holland til Polen og ned gennem Østrig til Italien: at nedgøre eliten. ”Magtens mænd har forrådt jer. De slår Frankrig ihjel, og overlader al magt til EU, som er fuldstændig ligeglad med jer og jeres hverdag. Det ved I, og det ved jeg,” sagde Marine Le Pen således til et vælgermøde i den franske by Monswiller. Politologen Philippe Breton fra Universite de Strasbourg fortæller i samme artikel, at det er en kombination af indvandrerfrygt, stigende arbejdsløshed, fabrikslukninger, politikerlede, frygt for globaliseringen og uforståenhed over for EU, der skaber en frugtbar jord, som Marine Le Pen og andre politikere på yderfløjene gøder effektivt ved præsidentvalget. I en klumme i Information lørdag skriver journalist Trine Byrckel, at klassekamp er et centralt tema i den franske valgkamp, og at det som i andre europæiske lande, er arbejderklassen og de socialt udsatte, der stemmer på de såkaldte ekstremer. Søndag vurderer Berlingske dog, at Front National-lederen også forsøger at vinde nye tilhængere blandt skuffede nationalkonservative og de yngste vælgere. I det hele taget fylder vælgerne meget i avisernes dækning af det franske valg. Således bringer både Berlingske og Jyllands-Posten, begge søndag, rapportager fra områder, hvor Marine Le Pen står stærkt, mens Politiken mandag interviewer en EU-begejstret nordfransk borgmester. Også i Tyskland er der valgkamp, og her vurderer Jens Rohde, som er medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, i et indlæg i Berlingske lørdag, at udnævnelsen af den tidligere formand for Europa-Parlamentet Martin Schulz som formand for SPD, og dermed Angela Merkels direkte modstander i kampen om det tyske kanslersæde, har medført et stort skred i meningsmålingerne. Når alt kommer til alt, skal vi dog ikke forvente en markant anderledes politik, hvis det lykkes Schulz at slå Merkel, argumenterer Rohde: ”Tyskland vil stadig være mest af det samme og bestræbe sig på at udgøre Europas stabile anker uanset hvem, der bliver kansler,” skriver han i Berlingske lørdag.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 36; Berlingske, søndag, 2. sektion, s. 4, 7; Information, lørdag, s. 18; Jyllands-Posten, søndag, Indblik, s. 8-9; Politiken, søndag, PS, s. 18-23; Politiken, mandag, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede

Udenrigspolitik: USA og UK enige: Rusland skal ud af Syrien
Børsen skriver mandag, at forholdet mellem EU, Rusland og USA er gået ind i en ny fase, som følge af den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning, om at bombe en syrisk luftbase, som straf for brug af kemiske våben mod civile syrere i sidste uge. I Europa er bombardementet blevet mødt af støtte. Således lagde den tyske kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Francois Hollande i en fælles udtalelse vægt på, at præsident Bashar Assad selv er skyld i den amerikanske straffeaktion, skriver Børsen mandag. Lørdag skriver Berlingske, at også EUs ledelse har givet fuld støtte til det amerikanske angreb. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, siger, at USAs regering havde oplyst, at angrebet ”var begrænset”, og Juncker konstaterede, at ”det er nødvendigt at besvare gentagne brug af den slags våben,” skriver Berlingske lørdag.
Kilder: Børsen, mandag, s. 16-17; Berlingske, lørdag, s. 11

Udenrigspolitik: Samuelsen jagter nye venner over hele Europa
Lørdag skriver Politiken, at den danske udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er på udenrigspolitisk charmeoffensiv efter Brexit: ”Sagen er, at når briterne forsvinder ud af EU, så forsvinder en nær allieret på mange områder. Vi kan ikke finde et andet land at erstatte briterne med. Her bliver det noget med at tage kontakt til en række andre lande og se, hvad kan vi lave sammen. Hvor har vi fælles interesser, hvor ser vi forskelligt på tingene? Det kan godt være, vi ikke er enige, men der kan være områder, hvor vi kan hjælpe hinanden,” forklarer Anders Samuelsen til Politiken. Ifølge professor Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet stiller Brexit krav til en ny, mere synlig fremfærd i EU. En stor alliancepartner med stor magt skal erstattes af flere små og mellemstore, og det er en ny måde for Danmark at arbejde på i EU, siger Rebecca Adler-Nissen til Politiken. Også Altinget rapporterer søndag fra Samuelsens rundrejse til Lissabon, Wien og Prag. ”Skåret helt ind til benet, så er det her jo en kamp om at forsvare Danmarks interesser. Det er jo målet for dansk udenrigspolitik, at få de værdier, vi står på, til at fylde så meget i det europæiske samarbejde som overhovedet muligt,” siger Anders Samuelsen til Altinget.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 10; Altinget, søndag

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Væn dig til nye sedler og mønt på ferien
Politiken skriver lørdag, at der indføres en ny 50-euroseddel i eurolandene. Den gamle 50-euroseddel beholder sin gyldighed på ubestemt tid. Der er omkring 9 milliarder sedler af den gamle model i omløb, oplyser den europæiske centralbank. Den nye seddel har en ny type hologram og vandmærke, og den skulle dermed være sværere at forfalske, skriver Politiken. Senere i år kommer der ligeledes nye sedler på 100 og 200 euro, mens den største seddel på 500 euro ikke længere fremstilles og gradvist vil blive trukket tilbage.
Kilde: Politiken, lørdag, Rejser, s. 17

Udenrigspolitik: Stor medfølelse med svenskerne
Kristeligt Dagblad og Politiken skriver lørdag, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker sendte sin medfølelse til Sverige efter terrorangrebet i Stockholm: ”En af Europas mest levende og farverige byer synes at være blevet ramt af dem, der vil skade den og selve vores livsform. Vores tanker er med det svenske folk efter de tragiske begivenheder i Stockholm i dag,” sagde han blandt andet. Ifølge Kristeligt Dagblad har EU-Kommissionen ligeledes tilbudt at støtte de svenske myndigheder på enhver tænkelig måde. EU-præsident Donald Tusk skrev på Twitter, at hans tanker er med angrebets ofre, familier og venner, mens Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, skrev på Twitter, at han er chokeret over nyhederne fra Stockholm, skriver Kristeligt Dagblad.
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 5

Økonomi: EU forgylder pensionskunder med garantier
Jyllands-Posten skriver lørdag, at EU's tilsynsmyndighed på pensionsområdet, EIOPA onsdag aften ændrede reglerne, så der fra næste år skal hensættes større beløb til fremtidige pensionsforpligtelser. Det betyder, at kunder fremover skal have en højere betaling fra deres pensionsselskab, hvis de vil opgive deres garantier, som sikrer dem en gennemsnitlig forrentning af opsparingen på op til 4,5 procent om året. Ifølge Jyllands-Posten er forklaringen, at EIOPA, vil have mere sikkerhed for europæernes pensionsopsparinger ved at tvinge selskaberne til at lægge flere penge til side til garanterede pensioner.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, Erhverv, s. 4

Interne anliggender: Dansker har vigtig rolle i det forbitrede opgør om den polske præsidents død
Politiken skriver søndag, at dansker spiller vigtig rolle i opgør om polsk præsidents død. Da det polske ”Air Force One” fly styrtede i 2010 med den polske præsident og hans kone, samt ledende militær og sikkerhedsfolk, fik det det hurtigt konspirationsteorierne på banen. Den danske civilingeniør og hobbypilot, Glenn Arthur Jørgensen mente dengang, at styrtet skyldes bomber ombord i flyet. Men nu sidder han i den tredje kommission som skal undersøge styrtet, og nu er han mere forbeholden. ”I polsk politik har ulykken fået meget stor betydning også meget større, end man forestillede sig i 2010. Man kunne ikke se, hvordan den store og hjerteskærende katastrofe ville blive brugt, som den er blevet brugt af Jaroslaw Kaczynski som en slags politisk redskab til at sværte oppositionen og først og fremmest Donald Tusk til,” siger lektor emeritus Svend Gottschalk Rasmussen fra Syddansk Universitet. Politiken skriver mandag, at dagen i dag er årsdagen for flystyrtet ved Smolensk. Selvom officielle rapporter konkluderer at uheldet skyldes en pilotfejl, så holder PiS stadig fast i teorien om at det er russisk indblanding, der er årsagen. Ikke mindst anført af afdødes præsidents tvillingebror, Jaroslaw Kaczynski, som også beskylder EU´s nuværende præsident, Donald Tusk for at tage del i et cover up af begivenhederne, skriver Politiken.
Kilder: Politiken, søndag, s. 12; Politiken, mandag, s. 10

Sundhed: Lundbeck indleder parløb med superhjerner og medicinalgiganter
I Berlingske mandag kan man læse om nyt initiativ til samarbejde mellem medicinalindustrien og universiteter. Lundbeck har taget initiativ til at skabe et samarbejde mellem medicinalgiganter og eliteuniversiteter i kampen mod komplicerede hjernesygdomme. Projektet har en økonomisk ramme på 80 millioner kroner over fire år, og er støttet med 35 millioner kroner fra EU.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 5

Institutionelle anliggender: Britiske universiteter frygter for fremtiden
Information fortæller mandag om de britiske universiteters bekymringer ved effekten af Brexit. Allerede inden Brexit er en realitet, kan konsekvenserne mærkes i universitetsmiljøet. Der er færre studerende, der søger pladser, og 29 procent af universiteterne kan fortælle at de kender akademikere som har forladt universitetet. Det er usikkerheden for fremtiden, som gør det mindre attraktivt at investere tid og penge i britiske forskere. ”Vi har ikke hårde data, men der er anekdotiske beviser for, at folk ikke siger ja til stillinger. Der er historier om folk, som forlader landet, og vi hører om, at britiske forskere har svært ved at blive inkluderet i forskningsprojekter. Dels på grund af usikkerheden omkring, hvor længe de kan være med, dels på grund af usikkerheden om, hvorvidt det er godt eller ej at have en brite på ansøgningen,” siger Claire Gordon fra London School of Economics Europæiske Institut. Altinget er dog anderledes indstillet i deres klumme søndag. Her beskriver de Storbritannien som et fodslæbende vrangvilligt medlem af unionen, som har svært ved at bøje sig for andre medlemslandes interesser. Information kalder lørdag Storbritannien for et land som søger tilflugt i fantasier om genskabelse af tabt storhed og militærdominans.
Kilder: Information, mandag, s. 10; Altinget, søndag; Information, lørdag, s. 23

Klima: Grønt elforbrug sikrer uafhængighed
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag af Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi, kan man læse om Europas afhængighed af importeret energi. Europa importerer i dag 90 procent af sin olie og 66 procent af sin gas, hvilket betyder afhængig af importeret energi. Et faktum, som blot betyder at Europa står stærkere, hvis de vælger import fra flere kanaler, da det vil øge handlemulighederne. ”Hvis man for alvor ønsker at reducere vores afhængighed, bør fokus være på at hjælpe især den europæiske opvarmning og transport ud af sit ’misbrug’ af olie, gas og kul, og det gøres bedst med el fra vindmøller og solceller på europæisk jord. Hav vind i Nordsøen alene har potentiale til i 2030 at levere grøn strøm til cirka 50 millioner husstande eller cirka otte procent af Europas elforbrug,” skriver Lars Aagaard. På Altinget kan man lørdag læse, at Danmark arbejder ihærdigt med bæredygtig biomasse i den grønne omstilling. Men heller ikke den diskussion er uden forbehold, da der er forskel på god og dårlig biomasse. I Information kan man mandag i øvrigt læse, at en tredjedel af Europas samlede elproduktion stammer fra atomkraft. En kilde til el, som også gør Europa afhængig af import, da mere end 97 procent af uranen, stammer fra lande uden for EU.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 17; Altinget, lørdag; Information, mandag, s. 18

Migration: Nu har politiet brugt 737.000 timer ved grænsen: Spildte timer og symbolpolitik
Berlingske fortæller søndag at det danske politis mange arbejdstimer ved den dansk-tyske grænse er uden større effekt. I det år, som det danske politi har stået ved grænsen for at sikre, at der ikke opstår kaotiske tilstande i forbindelse med flygtningestrømme, har politiet nægtet 3.525 indrejse og sigtet 246 for menneskesmugling. Det er resultatet af 737.000 timer og 3,8 millioner kontroller. ”Flygtningene har så brændende et ønske om at komme til Europa og Danmark, at de sejler over Middelhavet i en åben gummibåd, velvidende at flere tusind dør i forsøget. At udsigten til at møde en sød og høflig betjent ved den danske grænse er nok til, at man undlader at tage hele turen op igennem Europa, virker usandsynlig,” siger Henning Bang Sørensen, lektor og ph.d. ved Syddansk Universitet.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12-13

Interne anliggender: Internt opgør med Ungarns Orbán i det borgerlige Europa
Berlingske kan søndag fortælle om voksende modstand i EU mod Ungarns nye love. Ungarn er kommet i modvind i EU, efter de har foretaget ændringer af den ungarske forfatning og sikret begrænsninger af mediefriheden i Ungarn, der specifik har til formål at lukke Central European University (CEU) i Budapest. Den indflydelsesrige politiske partigruppe i EU, det borgerlige EPP, overvejer nu Ungarns medlemskab. ”Vi opfordrer EU-regeringer, ledere og EU-Kommissionen til stærkt at fordømme den ungarske regerings angreb på akademisk frihed og opfordrer premierminister Orbán til at overholde de grundlæggende principper og værdier i EU,” lyder det i et åbent brev.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 26

Administration: Her er Borgens tikkende bombe
I Ekstra Bladet søndag kan man læse Hans Engells opsummering af Messerschmidt-sagen. Da Morten Messerschmidt stillede op til Europa-Parlamentet i 2014, var det med det højeste antal personlige stemmer, som nogen nogensinde havde fået, men selv ikke den halve million stemmer kunne redde ham, efter sagen om midler brugt til ulovlig valgkamp. En sag, hvor Messerschmidt blev dømt til at betale 1,6 millioner kroner tilbage. Pengene kom fra to fonde, Meld og Feld, oprettet i 2012, og som var delvist finansieret af EU. EU's antisvindel-enhed Olaf arbejder på sagen, og man venter med spænding på, om den afsluttes eller sendes videre til politiet.
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 10

Udenrigspolitik: En republik, styret af sin stabschef, er ikke nødvendigvis et onde
I Jyllands-Posten søndag kan man læse forfatter og tidligere udenrigskorrespondent Per Nyholms syn på den kommende folkeafstemning i Tyrkiet, hvor valget står mellem den præsidentielle republik, som Erdogan ønsker, og det eksisterende parlamentariske styre, som Erdogan ifølge Nyholm længe har mishandlet. ”I betragtning af Tyrkiets historie, rige ressourcer og kulturelle nærhed til Europa virker det uendelig trist, at et af den seneste generations mest succesrige lande har bevæget sig derud, hvor forbindelsen til Den Europæiske Union må siges at være lagt på is for en længere periode”, skriver Per Nyholm blandt andet. Ekstra Bladet beskriver i et portræt i søndagens udgave Recep Erdogans styre som en benhård udgave af tyrkisk demokrati anno 2017 med næsten 200 journalister fængslet. I Ekstra Bladet mandag kan man læse om Erdogans vælgermøde søndag i Izmir, hvor han rettede kritik mod EU.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 32; Ekstra Bladet, søndag, s. 24-25; Ekstra Bladet, mandag, s. 13

Interne anliggender: Sandheden om EU skal findes i Grækenland
Lørdag bringer information et interview med den græsk-franske filosof Stathis Kouvelakis, som mener, at Syrizas nederlag demonstrerer det utopiske i troen på, at EU kan demokratiseres. Syriza udnyttede aldrig situationens potentiale, og ifølge Kouvelakis skyldes det blandt andet, at partiet afviste muligheden for at forlade euroen. Derfor havde man ingen plan B - altså en plan for at forlade euroen - som man kunne true trojkaen med: ”De brede protester i forbindelse med folkeafstemningen var sandhedens øjeblik. Med den rette forberedelse og den rette plan B kunne regeringen have haft den politiske legitimitet til at konfrontere Trojkaen og EU til det sidste. Men fordi den konsekvent afviste at forberede konfrontationens terræn og udarbejde en plan B, blev den nødt til at kapitulere,” argumenterer Kouvelakis
Kilde: Information, lørdag, s. 8-9