Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 10. august 2020
  • Repræsentationen i Danmark
  • 18 min læsetid

Mandag den 10. august

Tophistorier

Saudi-Arabiens planer øger verdens atomfrygt
Berlingske bringer lørdag en analyse af Kristian Mouritzen, sikkerhedspolitisk korrespondent. Han skriver blandt andet: ”Israel har dem. Iran kan få dem i løbet af i år - måske kun få måneder, hvis man skal tro amerikanerne. Og hvis iranerne får dem, så står Saudi-Arabien også klar i kulissen med atomvåben. En række samarbejdsaftaler mellem Kina og Saudi-Arabien om udviklingen af atomkraft har fået alle alarmklokker til at ringe i USA. For amerikanerne vil ikke længere udelukke, at Saudi-Arabien allerede har truffet en beslutning om at anskaffe sig et atomvåben før iranerne med hjælp fra Kina. […] Den amerikanske kongres har stillet en række spørgsmål til Det Hvide Hus om det saudiarabisk-kinesiske forhold og bedt om at få indsigt i, hvad man ved om Saudi-Arabiens aftale med Kina og med Rusland angående udviklingen af civile atomanlæg. […] Saudi-Arabien har længe haft interesse i udviklingen af a-våben og forsynede Pakistan med store økonomiske midler i 1990erne, da pakistanerne udviklede deres atombombe. Og siden USA forlod atomaftalen med Iran for godt et år siden, har Iran også været i tæt kontakt med Kina, som stadig sammen med EU overholder atomaftalen. Det betyder også, at Kina har let adgang til landets politiske ledere. Så Kina har åbnet en ny front i ”krigen” mod USA, og den kan give amerikanerne store problemer ved både at forhandle med Iran og med Saudi-Arabien.”

Berlingske skriver blandt andet i sin leder søndag: ”75-året for angrebet på Hiroshima med verdens første atomvåben er der grund til at gøre status. Alt for mange stater har siden Anden Verdenskrigs afslutning anskaffet sig atomvåben. […] Desværre for os alle er det lande i Mellemøsten - primært Saudi-Arabien og Iran, der står forrest, begge paradoksalt set med hjælp fra Kina, der ellers som en af de ældste atommagter burde vide bedre end at udbrede det dødsensfarlige våben til et område, hvor selv den mindste politiske uoverensstemmelse kan få verden til at holde vejret af angst for, hvad der kan ske. Men Kina har vidtgående ambitioner om at fylde tomrummet i verden efter et USA, der har trukket sig længere og længere tilbage fra verdens problemer og for eksempel har forladt den atomaftale, der lige nu nok er den eneste, der forhindrer iranerne i at gå videre med deres militære atomprogram. Aftalen holdes nu kun sporadisk sammen af EU, Rusland og Kina. […] Tabet af INF-traktaten og tvivlen om, hvorvidt der vil blive indgået nye SALT-aftaler og ikke mindst, at USA har forladt atomaftalen med Iran, har betydet, at usikkerheden har bredt sig. Især i Europa, men også i andre lande, der ikke er glade for udviklingen. I Japan frygter man det. I Sydkorea ligeså for ikke at tale om Australien og New Zealand. Man kan kun opfordre USA til at blive ved forhandlingsbordene. Indgå aftaler, tage lederskab og sørge for sammen med aftalepartnerne, at de lande, man indgår en aftale med, overholder den. USA skal også understrege, at det får uoverskuelige konsekvenser, hvis et land bryder de aftaler, der er indgået.”
Berlingske, lørdag, s. 22, søndag, s. 2 (10.08.2020)

Prioritede historier

Ny frihandelsaftale får dansk erhvervsliv til at se mod Vietnam
Dansk Industri vurderer, at den nye frihandelsaftale, som netop er trådt i kraft mellem EU og Vietnam, kan betyde, at danske virksomheder fremover i højere grad vil se mod det sydøstasiatiske land, både når det kommer til at øge import og eksport. Det skriver Jyllands-Posten mandag. ”Vi lever i usikre, turbulente tider, hvor eksporten har det historisk svært, og der er frihandelsaftalen et lyspunkt i mørket. Det er et instrument, som kan løfte handlen betragteligt,” siger Peter Thagesen, underdirektør i DI. Ifølge EU-Kommissionen ventes EU's eksport til Vietnam at stige med 29 procent, og importen med 18 procent. Tallene er baseret på tidligere handelsaftaler indgået af unionen. Troels Jakobsen, handelschef ved ambassaden i Hanoi, mener, at Vietnam er blevet ekstra interessant for danske firmaer, både fordi de søger at sprede deres produktion til flere lande som følge af corona, men også på grund af den politiske situation i Kina og handelskrigen med USA. ”Vi ser en del danske virksomheder med produktion i Kina, der nu forsøger at flytte den til Vietnam. Frihandelsaftalen betyder, at de kan få deres produkter billigere ind i EU, men flere er også trætte af at være i Kina på grund af handelskrigen og situationen i Hongkong,” siger Troels Jakobsen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 4 (10.08.2020)

Coronakrisen viste mig verdens sande tilstand
Børsen bringer lørdag et essay af Bjarne Corydon, ansvarshavende chefredaktør. Han skriver blandt andet: ”Coronakrisen er langt fra afsluttet. I mange lande er situationen ikke under kontrol. I alle lande er risikoen, at virussens anden bølge slår benene væk under de resultater, der hidtil er opnået. Og virkningerne af det usædvanlige stød, der har ramt nærmest alle politiske og økonomiske systemer på jordkloden, er endnu helt uoverskuelige. Alligevel er der brug for at gøre status. For at foregribe de udfordringer, der helt sikkert stadig venter os. […] Når det gælder optimismen, har jeg glædet mig over, at der på vigtige punkter er sket fremskridt siden finanskrisen. Centrale beslutningstagere havde gennemskuet sammenhænge, der sidste gang var indhyllet i tyk tåge. Det skal vi prise os lykkelige for. […] Særligt vigtigt var det, at EU undveg den handlingslammelse, der gjorde finanskrisen dybere end nødvendigt. […] Denne gang slingrede centralbankchef Lagarde kun et kort øjeblik, før ECB affyrede sin bazooka i lighed med den amerikanske centralbank, Fed. Efterfølgende har Tysklands kansler Merkel taget initiativ til at styrke unionen med en fælles finanspolitik. Det ligner en modig og nødvendig, men også meget krævende øvelse, som vi herhjemme bør forberede os på at kunne deltage i. Uden et stærkere EU kan EU og Danmark blive alvorligt klemt i en verden, hvor USA og Kina prioriterer deres indbyrdes kamp om verdensherredømmet over alt andet. […] Risikoen er, at vi glider i retning af global zombieøkonomi, hvor politiske forbindelser og stemninger afgør, om virksomheder falder eller står. Og hvor priserne på aktier, huse og andre værdier holdes kunstigt oppe af en uholdbar pengeudpumpning fra centralbankerne, som af frygt for et krak imidlertid ikke kan stoppe op. […] Verdens sande tilstand ser ud til at være dramatisk, permanent forandring. Det bliver kun til det bedre, hvis endnu flere, endnu stærkere engagerer sig i at skabe et alternativ til tidens mest bekymrende tendenser. Coronakrisen bør være et wakeupcall.”
Børsen, lørdag, s. 22-27 (10.08.2020)

Messerschmidt: Vi må ud af EU – koste hvad det vil
Berlingske bringer lørdag et interview med Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis nye næstformand. Han mener, at tiden er moden til at tale åbent om et dansk exit fra EU. Til spørgsmålet ”Kan man kalde Brexit en succes”, svarer Messerschmidt følgende: ”Jeg synes grundlæggende altid, det er en succes, når folk rejser sig og insisterer på at være herre i eget hus. Er frihed da ikke altid det bedste guld? Det tror jeg faktisk, jeg mener. Det er klart, at hvis Storbritannien skulle gå til, og hvis deres sundhedssystem falder sammen, og der opstår borgerkrigslignende tilstande, så kan man tale om en for høj pris. Men grundlæggende synes jeg, at den pris på et folks frihed, som EU-medlemskabet koster, er så høj, at prisen for at købe sig fri aldrig kan blive højere.” Messerschmidt er stadig involveret i en sag om svindel med EU-midler, der snart fem år senere endnu afventer en endelig afklaring. EUs antisvindelenhed OLAF har overbragt sin rapport til Bagmandspolitiet i Danmark, som er dem, der skal tage det næste skridt. Messerschmidt erklærer sig ”rimelig fortrøstningsfuld” efter at have læst OLAF’s rapport. ”Jeg kan sige rimelig roligt, at det ikke er noget, som optager mig i dagligdagen og jeg føler mig ikke hæmmet i forhold til at kunne kritisere EU,” lyder det fra Messerschmidt.
Berlingske, lørdag, s. 18-20 (10.08.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

En sejlende dansk verdenssucces
Den 15. august er det et år siden, elfærgen 'Ellen' sejlede sin første tur fra Søby på Ærø til Fynshav på Als med biler og passagerer og indtil videre er der ingen anden eldreven færge, som har så stor rækkevidde som ’Ellen’. ”’Ellen' markerer et paradigmeskift i færgefarten i de indre danske farvande. Jeg tror, den viser vejen mod en fremtid præget af enten elfærger eller brintfærger,” siger Ærøs borgmester Ole Wej Petersen (S) ifølge B.T. mandag. 'Ellen' startede som et projekt udviklet i et pionersamarbejde mellem Ærø Kommune og EU-Kommissionen, som hver har skudt cirka 120 millioner kroner i projektet.
B.T., mandag, s. 12 (10.08.2020)

Institutionelle anliggender

Hængehovederne fik heldigvis ikke held til at splitte Europa i denne omgang
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Søren D. Sørensen, fhv. viceborgmester i Høje-Taastrup Kommune. Han skriver blandt andet: ”Med vedtagelsen af EU's budget for de kommende syv år samt vedtagelsen af genopretningsfonden efter covid-19 har Europa vundet, medens hængehovederne, som er en broget forsamling af Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, præsident Putin, præsident Erdogan, premierminister Boris Johnson samt præsident Trump, tabte. De har et fælles ønske om, at EU skal falde fra hinanden, hvorefter det ville blive alles kamp mod alle. […] Med andre ord lykkedes det ikke for hængehovederne at splitte Europa i denne omgang. Tværtimod synes det at være gået op for EU's ledere, at i en verden med Trumps ”Amerika først”, en Putin, der lurer på, hvor han kan stikke kniven ind næste gang, og en Erdogan, der trækker Tyrkiet i en islamisk retning, samt et Storbritannien, der drømmer sig tilbage til British Commonwealth, ja, da må EU finde sine egne ben at stå på. ”
Jyllands-Posten, søndag, s. 25 (10.08.2020)

Mange briter får statsborgerskab i EU-lande
Opgørelser viser ifølge OECD og Eurostat, at antallet af briter, der emigrerer til et andet EU-land, er steget med 30 procent siden Brexit-afstemningen, skriver Berlingske søndag. I perioden 2008-2015 flyttede gennemsnitligt 56.832 briter pr. år til et andet EU-land, men det tal steg i perioden 2016-2018 til 73.642 personer. Tyskland har haft en stigning på 2.000 procent af briter, der ikke alene flytter til Tyskland, de får også statsborgerskab.
Berlingske, søndag, s. 17 (10.08.2020)

Interne anliggender

Hjælpepakker med 186 milliarder kroner
På et møde har Italiens regering godkendt en hjælpepakke på 25 milliarder euro, som skal stimulere økonomien, der er svækket af over to måneders nedlukning som følge af udbruddet af coronavirus. ”Vi beskytter job, vi beskytter arbejderne, vi reducerer skattebyrden, og vi hjælper regionerne. Vi er klar over manglen på infrastruktur i syden, som er mindre konkurrencedygtig, og vi vil have det hul lukket,” siger premierminister Giuseppe Conte om tiltaget ifølge B.T. søndag. Parlamentet skal dog først godkende forslaget, men det anses som en formalitet, fordi regeringen støttes af et flertal. Ifølge en prognose fra EU ventes Italiens økonomi at trække sig sammen med over 11 procent i år i forhold til 2019, hvilket er det kraftigste fald blandt de 27 EU-lande.
B.T., søndag, s. 16 (10.08.2020)

Landbrug

Bæredygtigt Landbrug: Vismand bygger argumenter op på falske forestillinger
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Poul Vejby-Sørensen, ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug. Han skriver blandt andet: ”Miljøvismanden og økonomiprofessor Lars Gårn Hansen er atter på banen i Altinget med sin påstand om, at dansk landbrug ikke er særligt klimavenligt. […] Miljøvismanden medgiver, at Danmarks landbrugsproduktion er mere klimavenlig end i lande uden for EU, men påstår, at dansk landbrug er mindre CO2-effektivt end det gennemsnitlige europæiske landbrug. "Samlet set kan Danmark ikke bryste sig af at have en særligt klimavenlig landbrugsproduktion i EU-sammenhæng. Hvis vi opgør det i gennemsnit og kigger på, hvor mange penge der tjenes per ton udledt CO2, så er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end landbruget i resten af EU," siger Lars Gårn Hansen. Men her går han galt i byen, for klimavenlighed kan selvfølgelig ikke opgøres i, "hvor mange penge der tjenes per ton udledt CO2". I så fald vil dårlige rammevilkår i sig selv føre til dårlig klimavenlighed. Og det er noget vrøvl. […] Lars Gårn Hansen erkender, at lækageraten er betydelig for produktion, der flytter ud af EU, men påstår alligevel, at CO2-reduktioner i dansk landbrug selv i et worst case scenario vil have en gennemsnitlig global klimaeffekt på omkring 25 procent. Den påstand skulle han nok prøve at regne lidt mere på.”
Altinget, mandag (10.08.2020)

Sundhed

Professorer: Dommedagsprofeterne tog fejl af krisens konsekvenser
Altinget bringer søndag en kronik af Eva Sørensen og Jacob Torfing, professorer ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. De skriver blandt andet: ”I begyndelsen af covid-19-pandemien skortede det ikke på overraskende og bemærkelsesværdige iagttagelser om, hvordan politik og offentlig styring som med et trylleslag var forandret. […] Med hensyn til globaliseringen kan det godt være, at WHO var lidt sent ude og hurtigt kom i amerikansk modvind, men WHO har spillet en central rolle i at skabe overblik og udstikke retningslinjer for håndtering af pandemien. […] Europæisering: Det er korrekt, at de europæiske ledere begyndte at holde pressemøder om den alvorlige situation omkranset af deres nationale flag, og at en sending værnemidler blev tilbageholdt i strid med EU's indre marked. Der blev heller ikke lavet en europæisk fordeling af respiratorer og værnemidler til de mest trængende. Det europæiske Center for Disease Control fik dog med tiden en stadig større rolle som indpisker og vidensformidler, og EU-landene var hurtige til at kopiere hinandens indsatser og overvejelser. Sidst, men ikke mindst, har EU med den gigantiske genopretningsplan baseret på fælles lån og gæld nu indtaget en helt central rolle i oprydningsarbejdet.”
Altinget, søndag (10.08.2020)

Udenrigspolitik

Macron viser vejen, Mette Frederiksen
I Signatur i Politiken søndag skriver Anders Jerichow blandt andet: ”Så I, hvordan Emmanuel Macron torsdag drønede til Beirut, mindre end to døgn efter den rædselsvækkende eksplosion, som lagde havnen og centrum i ruiner. Så I, hvordan han begav sig ud mellem frustrerede, oprørte, sorgramte libanesere og talte korruptionen og magten imod? […] Det var intet mindre end et mesterstykke i politisk diplomati. Macron opfordrede ikke til revolution. Men han leverede argumenterne. Lovede at hjælpe den civile befolkning og nægtede at smøre den politiske og korrupte klasse, som i årtier har misrøgtet Libanon. Libaneserne har hørt ham. De har bemærket, at det var en gæst udefra, som talte om ansvar og søgte dialogen. Det udstillede Libanons magthavere. […] Det er en offentlig hemmelighed, at EU og det meste af Vesten tager afstand fra besættelsen af de palæstinensiske områder. Men vi mangler at se vestlige ledere sende deres kortege til Hebron på Vestbredden, stige ud, lægge jakken ind i bilen, rulle ærmerne op og støtte de israelske menneskeretsaktivister og soldater, som nægter at lægge gode miner til besættelsens slette spil. […] Indrømmet, Macrons vovestykke åbner for ladeporte af usikkerhed i diplomatiske forbindelser. Men den tid er forbi, hvor forbindelsen mellem nationerne var en opgave for udenrigsministre og diskrete diplomater. I dag, hvor ingen undertrykkelse og ingen systemisk korruption kan være hemmelig, er politisk ansvar en offentlig forpligtelse. Ledere står ikke kun til ansvar ved valg, men også i offentligheden, på sociale medier, ved politiske konfrontationer. Den tid er forbi, hvor ansvarlige ledere kan gemme sig bag lukkede møder, skjulte beslutninger og korrupte kompromiser. Efter braget i Beirut lyder et brøl om ansvarlighed. Macron tog det på sig. Mere Macron.”
Politiken, søndag, s. 5 (10.08.2020)

Tiktok, Tiktok, Tiktok: Tiden rinder ud for det dansk-kinesiske partnerskab
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Andreas Bøje Forsby, ph.d. Nordisk Institut for Asien Studier ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: ”Kina-kritikken har godt fat i Danmark. Mon ikke Udenrigsministeriet snart bliver sat til at lave en exitstrategi for det hensygnende partnerskab? […] Den hastige svækkelse af partnerskabet skyldes især tre forhold. For det første tynges partnerskabet af den hastigt eskalerende stormagtsrivalisering mellem USA og Kina. […] For det andet politiseres det dansk-kinesiske forhold i dag fra alle sider af det partipolitiske spektrum. […] For det tredje italesættes det dansk-kinesiske forhold i stadig mere uforsonlige vendinger af toneangivende meningsdannere i de danske medier. […] Spørgsmålet er så, hvad der vil træde i stedet, og hvilke betingelser et nyt forhold skal defineres ud fra. Skal amerikansk sikkerhedspolitik diktere rammerne, vil EU kunne samles omkring en fælles Kina-politik, og kan vi overhovedet selv omdefinere vores forhold til Kina uden at sætte danske erhvervsinteresser på spil? Dilemmaerne presser sig på, og den danske regering bør derfor snarest tage initiativ til en sammenhængende strategisk gentænkning af det dansk-kinesiske forhold.”
Politiken, søndag, s. 4 (10.08.2020)

USA’s ambassadør: ”Vi er nødt til at forhindre Kina i at stjæle vores viden”
Politiken bringer mandag et interview med USA's ambassadør i Danmark, Carla Sands. Hun mener, at USA og Danmark skal stå sammen mod Kina, da Kina udnytter Vestens åbne forskningssamfund og stjæler viden. ”Vi er nødt til at sikre os, at Kina opfører sig i overensstemmelse med internationale normer. Det betyder, at vi holder dem ansvarlige og ikke lader dem bruge vores innovative samfund, hvor vi opfinder ting. Vi har meget talentfulde forskere i Danmark og USA. Kina ønsker at udnytte vores evner og stjæle den ekspertise. Det er vi nødt til at forhindre,” siger Carla Sands. Politiken har bedt ambassadøren om at fremlægge dokumentation for sine påstande og Carla Sands henviser til en tale afgivet af FBI-direktør Christopher Wray den 7. juli om kinesisk spionage. FBI-direktøren nævner i talen en række kriminalsager, hvor kinesiske forskere er blevet sigtet eller dømt for at have stjålet forretningshemmeligheder. Politiken har foreholdt kritikken fra Sands for den kinesiske ambassade i Danmark, men ambassaden har ikke svaret på henvendelsen. Tidligere har det dog lydt fra Kinas ambassadør i Danmark, Feng Tie, at USA aktivt prøver at underminere det dansk-kinesiske forhold. Carla Sands mener, at det er oplagt, at Danmark og USA samarbejder og hun mener ikke, at præsident Donald Trumps gentagne kritik af USA's allierede i EU og NATO har gjort det sværere at danne fælles front mod Kina. ”Jeg tror faktisk, at fordi præsident Trump har sat fokus på det her problem, så er vi længere fremme i dag, end vi var, da jeg ankom til Danmark. Det er opmuntrende at se, hvordan vores allierede og venner er blevet opmærksomme på denne ekstremt store udfordring, som påvirker vores økonomier, ytringsfrihed og samfund,” siger Carla Sands.
Politiken, mandag, s. 4 (10.08.2020)

Økonomi

EU’s coronastøtte er helt hen i vejret
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Flemming Bækkeskov, cand.polit., Gentofte, som blandt andet skriver: ”I et debatindlæg i JP 5/8 roser Søren Dosenrode folketingspolitikerne fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative og Venstre for deres tilslutning til EU-landenes beslutning om den gigantiske økonomiske coronaomfordeling fra skatteyderne i de (hovedsagligt) nordlige lande til de (hovedsagligt) sydeuropæiske EU-lande. Søren Dosenrodes henvisning til Anden Verdenskrig og ”fredsprojektet EU” samt kravet om almindelig solidaritet er rørende læsning. Men at vi her 75 år efter afslutningen på Anden Verdenskrig efter 7 årtiers vækst i EU-landene - og i en nu helt anderledes verden end dengang - fortsat skal anvende sådanne argumenter, er både utidssvarende og irrelevant. […] Vi må håbe, at danskerne - og for den sags skyld også en række af vores EU-medborgere - snart vågner op og indser, at denne fortsatte omfordeling fra de produktive til de ikke så produktive ender i samfund, der går helt i stå, så vi alle bliver rigtigt fattige.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 15 (10.08.2020)

Økonomer kan også bruge vejrmetaforer i analyser
Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea, som blandt andet skriver: ”Økonomer har det med at bruge vejrmetaforer i deres analyser. Og set i lyset af coronakrisen har det danske sommervejr i juli sjældent været mere anvendeligt i denne sammenhæng; kold våd og solfattig. […] Men selvfølgelig er billedet langt mere nuanceret end som så. […] De langsigtede fordele ved genopretningspakken skal der heller ikke kimses af. For det første øremærkes en stor del af pakken til investeringer i den vigtige grønne og digitale omstilling. For det andet vil renten på de kommende EU-lån, som løber frem til 2058, være lavere end den, som f.eks. Italien, Spanien og Grækenland ville kunne opnå på egne statslån. Det reducerer risikoen for en ny gældskrise. For det tredje skal Den Europæiske Centralbank, ECB, ikke tage hensyn til komplicerede fordelingsnøgler, hvis den opkøber obligationerne for at holde renten så lav som muligt. Og endelig illustrerer aftalen, at limen i EU-samarbejdet fortsat er stærk i en tid, hvor nationalistiske strømninger er på hastig fremmarch i verden. Og der skal ikke herske tvivl om, at alle lande i Europa - store som små - står sig bedre i et stærkt fællesskab, når der skal forhandles med supermagter som USA, Kina og Rusland om fremtidige økonomiske og politiske samarbejdsaftaler.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (10.08.2020)

Detaljer

Publikationsdato
10. august 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark