Mandag den 11. januar

Tophistorier

Danmark på europæisk førsteplads: Ligger milevidt foran andre EU-lande i uddeling af vaccine
Flere af weekendens aviser skriver om vaccineudrulningen i Danmark. I Berlingske lørdag kan man læse, at Danmark ligger på en europæisk førsteplads, når det kommer dertil. Det viser tal fra det videnskabelige onlinemedie fra Oxford Universitet, ”Our World in Data”. På andenpladsen kommer Italien med blot 0,51 doser, og herefter kommer Cypern, Tyskland, Estland og Polen. "Vi har lagt en plan om, at lige så snart vi får vaccinerne, så skal de ud og bruges. Vi gemmer ikke til anden dosis endnu. Det er der andre lande, som gør. Vi giver alle vacciner med det samme, og så regner vi med at få nye forsyninger til anden dosis," lyder det fra tidligere direktør i Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen. Billedet af, at myndighederne i Danmark er gode til at få udrullet vaccinen, bekræftes af Rasmus Bech Hansen, der er topchef i den London-baserede analysevirksomhed Airfinity, som leverer fakta og analyser om indkøb og udrulning af coronavacciner. "Når vi først får vaccinerne i Danmark, ser det ud til, at vi er ret effektive til at få dem ud til befolkningen. Det virker, som om at vi har været godt forberedt og planlagt udrulningen grundigt i Danmark," siger han.

I Politiken søndag kan man desuden læse, at 112.427 danskere indtil videre har fået vaccinen. Det svarer til 1,93 procent af befolkningen. Avisen skriver også, at Danmark modtager knap 50.000 vaccinedoser ugentligt fra Pfizer-BioNTech og i uge 3 vil der også komme vacciner fra Moderna, hvis vaccine blev godkendt i EU den 6. januar.

I Politiken lørdag kan man læse, at flere eksperter mener, at coronaepidemien ikke vil blive løst af vacciner før i det sene efterår, fordi Danmark får så få vaccinedoser. Den største epidemitrussel de kommende uger og måneder er udsigten til den ekstra smitsomme engelske coronavariant B117, som de fleste danskere, der smittes, forventes at blive smittet med fra midten af februar. Derfor er det slet ikke nok, at Danmark ifølge Statens Serum Institut ved udgangen af februar blot har modtaget knap 600.000 vaccinedoser fra Pfizer/BioNtech og Moderna. "Det svarer til, at vi kan vaccinere 300.000-400.000 borgere, og det er ikke særlig mange i det store billede. Derfor skal vi forventningsafstemme med befolkningen om, hvornår vi kan sænke skuldrene. Og det er altså først i det sene forår, tidlig sommer", siger overlæge på Rigshospitalet Jens Lundgren og ordførende professor i infektionsmedicin, KU. Ifølge Søren Riis Paludan, professor i virologi ved Aarhus Universitet, er de lovede 500.000 doser fra Pfizer og 57.000 doser fra Moderna ultimo februar ikke hurtigt nok til at beskytte dem, der skal beskyttes. "Et ønskescenario for slutningen af februar ville være, hvis alle over 60 år var i gang med vaccination, mens alle i risikogrupper og folk over 80 var færdigvaccinerede. Det tyder ikke på, at det vil ske," siger han.

Berlingske skriver lørdag, at alle danskere ventes vaccineret mod corona i slutningen af juni. Sundhedsstyrelsen har lavet en ny kalender over, hvornår forskellige borgere kan forvente at blive vaccineret. Den nye kalender er lavet på baggrund af Sundhedsstyrelsens nuværende forventninger til fremtidige leverancer af vacciner, og den vil løbende blive opdateret. "Det er dejligt, at vi nu vil råde over endnu flere vacciner i det danske vaccinationsprogram. Men her i starten får vi desværre ikke så mange vacciner, som vi kunne ønske, og derfor prioriterer vi fortsat forebyggelse af alvorlig sygdom og død højest og fordeler vaccinerne efter det princip, efterhånden som de kommer. Derfor må man ruste sig med lidt tålmodighed, hvis man ikke er en af de grupper, som først får tilbud om vaccination," udtaler direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i en pressemeddelelse.

Information lørdag har talt med to eksperter om, hvem der bør vaccineres efter den første gruppe, som består af plejehjemsbeboere og sundhedspersonale. Spørger man professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet, Lone Simonsen, er det ud fra et sundhedsfagligt perspektiv mest fornuftigt at prioritere efter alder. "Hvis det handler om at sikre, at hospitalssektoren ikke bryder sammen, så skal man noget længere ned i alder end dem over 65 år. Jeg vil foreslå, at det bliver alle i 60'erne og måske endda folk i 50'erne, der prioriteres, når de ældste, mest sårbare og sundhedspersonalet er vaccineret. Alder er den overvældende risikofaktor - meget større end alt andet," siger hun. Hvis man ser på de økonomiske konsekvenser af corona, mener professor i økonomi på Aarhus Universitet, Michael Svarer, at man kan se anderledes på vaccineudrulningen. "Sundhedshensyn vejer selvfølgelig tungest. Men man bør også regne på, hvordan vi får mest samfundsøkonomi pr. stik. Det er ikke nødvendigvis ved at vaccinere ansatte i eksporterhvervet. Det kan også være ved at vaccinere de unge, som driver smitten. For så kan man måske lempe flere af de restriktioner, som er så dyre for samfundet. Det er også en relevant økonomisk overvejelse," siger han.

Berlingske skriver lørdag, at der er jubel over udsigten til nyt dansk vaccinepas. Danskere kan snart få et fysisk bevis for, at de er vaccineret mod covid-19, og det skal være med til at sikre både flyrejser og festivaler. Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet til DR Nyheder. Ministeriet regner med, at det i første omgang vil hjælpe rejsende danskere. "Det er virkelig en god nyhed. For det er et stort skridt mod noget, der minder om normale tilstande. I første omgang retter vaccinepasset sig mod udlandsrejser, og derfor er det vigtigt, at det sikres, at andre lande følger med, så passet kan bruges til at rejse til så mange lande, som det overhovedet er muligt," siger administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen. De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, bakker i høj grad op om vaccinepasset. Han er åben overfor, at EU når frem til en fælles model. "Det vil være hensigtsmæssigt, hvis man havde det samme dokument i hele EU," siger han.

Steen Rosenbak, chefredaktør på Jyllands-Posten, skriver i kommentar i Jyllands-Posten lørdag blandt andet: "Danmark har alle de naturlige forudsætninger for at blive global førerhund i kampen mod covid-19, men det kræver et brud med EU's sendrægtige vaccinepolitik. [...] For erhvervslivet, samfundsøkonomien og ikke mindst det politiske lederskab - i praksis statsminister Mette Frederiksen - bør én tanke fylde alt i disse dage: Hvordan lever Danmark op til sin selvopfattelse som foregangsland og bliver verdens mest succesrige nation udi hurtig og effektiv udrulning af vaccineprogrammet? Vi er ikke kommet hurtigt nok ud af startblokken. Men har vi det politiske og økonomiske mod til at hæve ambitionsniveauet markant fra og med lige nu, er det langt fra urealistisk, at en målsætning af så velvoksen kaliber kan nås. [...] For EU er en uge inde i det nye år en af verdens langsomste vaccineregioner. Desværre tyder meget på, at eftermælet for unionens vaccinepolitik bliver et eksempel på uindfriet potentiale, hvor unionens fordelagtige udgangspunkt synes stivnet i en sump af snævre politiske hensyn og bureaukrati. Det lader sig ikke skjule, at der er indkøbt for lidt, for sent og forkert på det europæiske kontinent, der ellers udviklede den første, godkendte coronavaccine. Men dels har EU-Kommissionen ifølge tyske mediekilder kun købt halvdelen af den tilbudte mængde vacciner fra Pfizer/ Biontech-alliancen. [...] Men EU's fejljudgementer rammer selvfølgelig også vaccineforsyningen til Danmark, der i disse dage er den store hurdle for at få tændt den stærkt savnede turbolader under vaccineprogrammet."
Berlingske, lørdag, s. 1, 5, 6; Politiken, lørdag, s. 14, søndag, s. 10; Information, lørdag, s. 4; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (11.01.2021)

Efter hård kritik: EUs vaccineprogram ligner en succes
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om de forskellige vacciner mod covid-19, som lige nu godkendes og rulles ud i Europa. I Berlingske lørdag kan man læse om den kritik EU's vaccineprogram har fået, og hvordan den kritik bliver gjort til skamme. Vurderingen fra Sundhedsstyrelsen lyder, at alle danskere vil være vaccineret ved udgangen af juni. Den optimistiske melding står først og fremmest på skuldrene af en række positive vaccinenyheder fra EU, som har forestået arbejdet med at forhandle og købe vacciner hjem til medlemslandene, og som ellers har været under voldsom kritik for langsommelighed og forkerte beslutninger; muligvis uden grund. EU-Kommissionen offentliggjorte fredag, at den havde købt 300 millioner doser yderligere af vaccinen fra Pfizer/BioNTech. Desuden meddelte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at det højst sandsynligt vil godkende Oxford/ AstraZenecas vaccinen ved udgangen af januar. Den danske repræsentant i styringskomiteen, som har forhandlet vacciner for EU, Nikolai Brun, hæfter sig ved, at EU har købt mange vacciner og forskellige vacciner, og han er fan af processen. "EU har lagt ordrer ind, der svarer til at kunne vaccinere 2,2 milliarder personer. Vi har en meget bred palet af vacciner, og volumenmæssigt er der ikke noget at komme efter. Når man har en vaccine, der virker, så vil alle gerne have den nu, og det er forståeligt. Det er bare ikke sådan, produktionen af lægemidler fungerer," siger han.

Også Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at EU slet ikke gør det så dårligt, som de ellers er blevet kritiseret for. Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fredag annoncerede, at der er indkøbt 300 millioner ekstra vaccinedoser. Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyste fredag på Twitter, at Danmark som følge af den nye aftale får 3,9 millioner doser. "I november stod det ret klart, at Pfizer-Biontech og Moderna så meget lovende ud. Tilsyneladende blev vi i Europa tilbudt flere doser fra Pfizer-Biontech, end vi skrev under på. Jeg mener, at Europa ville have stået bedre, hvis vi havde sikret større indkøb i hvert fald i november. Måske endda tidligere," siger Scott Marcus, medlem af tænketanken Bruegel. Ursula von der Leyen afviste fredag, at udvidelsen af Pfeizer-kontrakten sker for sent.

Kristeligt Dagblad skriver også, at EU-Kommissionen har gjort det godt, selvom kritikken har været hård. Avisen har talt med en række eksperter, som mener, at kritikken har været for hård. Hvis man tager i betragtning af, at EU aldrig har været konfronteret med en sundhedskrise som pandemien, har unionen gjort det godt. Det mener Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. "EU har været igennem en ekstrem hurtig læringsproces siden den første coronabølge. Kommissionen havde som udgangspunkt få og afgrænsede kompetencer inden for sundhedspolitik, men fik så tildelt kompetence til at indgå aftaler og opkøbe vaccine, og nu foreslår Kommissionen at danne en sundhedspolitisk union. Det er i det lys, man skal vurdere forløbet. Jeg vil sige, at i det lys har EU været hurtig på aftrækkeren," siger hun og fortsætter: "Der er ræson i, at man i fællesskab har opkøbt vaccine i EU, også selvom det kunne have været gjort hurtigere og i større omfang. Det er jo ikke et område, hvor det er en særlig langsigtet strategi at gå solo, hvis man vil opnå flokimmunitet på tværs af nationale grænser." Roman Senninger, EU-forsker ved institut for statskundskab, Aarhus Universitet, mener, at ansvaret for balladen ligger både hos de enkelte medlemslande og hos EU-Kommissionen. "Kommissionen er generelt god til at løse sine opgaver, men den er meget bureaukratisk, den lægger en plan og følger den. Derfor har Kommissionen haft svært ved at reagere på kritikken, for den har sådan set gjort det, den er sat til - med godkendelse fra medlemslandenes regeringer og eksperter," siger han.

I Jyllands-Posten kan man søndag læse, at flere lande overvejer at give halve-doser vacciner og forlænge perioder mellem doserne, så vacciner kan blive rullet hurtigere ud. Desuden har man snakket om, at man i ekstreme situationer kan give anden dosis med en vaccine fra medicinalfirmaet Moderna, selv om den første dosis er fra et andet firma, Pfizer-Biontech. Det har Israels sundhedsminister meldt ud i torsdags og Storbritannien har meldt lignende ud. I Storbritannien kan man forlænge tidsrummet mellem første og anden dosis op til 12 uger - mod de cirka tre uger, som ligger til grund for godkendelsen af vaccinen fra Pfizer-Biontech og dens effekt på 95 procent beskyttelse. I Tyskland undersøger man ifølge internationale medier ligeledes, om det er muligt at forlænge perioden. Martin Tolstrup, afdelingsleder på Aarhus Universitetshospital, er skeptisk. "Det er direkte en dårlig idé at begynde at mikse vaccinerne. Der er ingen data på, at det giver den samme beskyttelse. Nu har vi noget, der virker. Og vi kan se, at det virker rigtig godt. Lad os holde os til det. At begynde at eksperimentere en hel masse lige nu vil være forkert," siger han og fortsætter: "Men jeg skal da blankt indrømme, at jeg selv ville foretrække at få den variant, som er godkendt, og som der ligger gode data for. Hvis man venter for længe med anden dosis, så er risikoen jo, at immuniteten fader ud. Det scenario vil ikke være særligt rart, men man ved ikke, om det sker, for man har ikke studeret det."

I B.T. søndag kan man læse om de to typer vacciner, der er i spil på globalt plan. Der er tale om en RNA-vaccine og en DNA-vaccine. I EU er de to indtil videre godkendte vacciner begge af typen RNA. "RNA-vaccinen, som vi har i brug lige nu fra Pfizer og den fra Moderna, som også er blevet godkendt i EU, består af et RNA-molekyle. Molekylet er pakket, bliver puttet ind i kroppen, når ind i cellerne og udtrykker noget protein. Det reagerer kroppen på, og det er sådan, man opnår immunitet," siger lektor i medicinsk biologi ved RUC Peter Kamp Busk. Ifølge ham er det lidt mere kompliceret ved dna-vaccinerne. Den slags vaccine er blandt andet AstraZeneca-vaccinen, som er udrullet i Storbritannien. "De indeholder DNA, men indeholder også noget ekstra DNA, der skal lave coronaproteinet. Problematikken opstår ved det, som de er pakket ind i. De bliver sprøjtet ind i kroppen i en proteinkapsel. Det er en gammel teknologi, hvor man har set, at kroppen kan reagere på den her kapsel, der kan give nogle immunreaktioner, som ikke var dem, man havde håbet på," siger han.

I Politiken søndag kan man læse om de to forskere bag medicinalfirmaet BioNTech, Ugur Sahin og Ozlem Tireci, som til dagligt også danner par. De har været gift i 18 år, og hun er overlæge, mens han er topchef i BioNTech. På spørgsmålet "Selv den bedste vaccine er ikke til den store nytte, hvis der ikke er tilstrækkelige mængder af den. Hvor mange doser kan I levere til Europa i løbet af første halvår?" svarer Sahin: "Vi kan ikke offentliggøre de præcise tal. Det håber vi, at der er forståelse for," og fortsætter: "Desværre må jeg ikke oplyse om detaljer i selve kontrakten. Men forløbet i Europa gik helt sikkert hverken så glat eller så hurtigt som i andre lande. Dels fordi EU ikke i sig selv er bemyndiget direkte, da medlemslandene også har noget at skulle have sagt. Den slags kan koste tid i en forhandlingssituation, hvor der er brug for at give en klar melding."

Information lørdag bringer en analyse skrevet af Mathias Sonne, Europakorrespondent i Berlin, og Martin Gøttske, sydeuropæisk korrespondent i Friuli. De skriver blandt andet: "Vaccineudrulningen i Europa er kommet elendigt fra start. Regionalt kaos og dårlig national håndtering ligner i første omgang en langt større barriere end den stærkt omdebatterede mangel på vaccine, der skyldes EU's tøvende indkøbsstrategi. [...] Vurderet ud fra antallet af vaccinerede ser formiddagsbladet umiddelbart ud til at have ret. I hele EU rulles coronavaccinerne i bedste fald ud som et gammelt rustent lokomotiv, der har svært ved at komme i gang, og de europæiske lande kigger misundeligt på tallene i Storbritannien, USA og især Israel, som dog alle har flere ugers forspring på grund af tidligere tilladelser. Men ved nærmere eftersyn er skandalen et europæisk blame game, hvor alle forsøger at vaske hænder i EU's forsømmelser, selv om de egentlige problemer med vaccineudrulningen netop nu foregår regionalt og nationalt rundt i Europa: En lang række europæiske lande har langtfra brugt de doser, de har fået tildelt. [...] Stjerneøkonomen Marcel Fratzscher, der leder det renommerede DIW-institut i Berlin, afviser ligeledes, at EU-Kommissionen i sommer kunne ane, at netop tyske Pfizer-BioNTech og amerikanske Moderna ville få de tidligste tilladelser. [...] Hvad der kunne kritiseres er, at det først var i november, at EU bestilte ekstra mængder fra Pfizer-BioNTech og fra amerikanske Moderna, hvis vaccine blev tilladt i EU i denne uge. Men større bestillinger havde ikke øget deres produktionskapacitet i sig selv, for det er hundedyrt og kan ikke betale sig for firmaer, der allerede har milliardtunge bestillinger i hus. [...] Problematikken om produktionskapacitet er vigtig at have i baghovedet, når man læser glædelige nyheder, som da EU-Kommissionen fredag kunne bekræfte, at man har bestilt 300 millioner ekstra doser ved Pfizer-BioNTech. Heraf vil 75 millioner nemlig først være klar i løbet af andet kvartal af 2021. Der står EU altså nu: Med tilstrækkelige vacciner til den fodslæbende start rundt i de europæiske lande. Men også med udsigt til flaskehalse, når vaccinelokomotivet kommer op i fart - også selv om amerikanske Moderna onsdag fik tilladt sin vaccine i EU og nu lover europæerne mindst 600 millioner doser i 2021.”

Politiken lørdag bringer et debatindlæg skrevet af Søren Søndergaard, Christian Juhl og Peder Hvelplund, henholdsvis EU-ordfører, udviklingsordfører og sundhedsordfører i Enhedslisten, Rasmus Nordqvist og Kirsten Normann Andersen, henholdsvis udviklingsordfører og sundhedsordfører i SF. De skriver blandt andet: "Hvis der er noget, coronakrisen har vist os, er det, hvordan den rammer socialt udsatte og fattige hårdest. Ikke mindst nu, hvor vaccinen skal fordeles i hele verden. [...] Ifølge Oxfam vil 9 ud af 10 personer i næsten 70 af verdens fattigste lande stå uden mulighed for at få en vaccine i 2021. Sagt på en anden måde: Rige lande, der repræsenterer 14 procent af verdens befolkning, har købt adgangen til over halvdelen af de lovende vacciner, som i disse dage er på vej på markedet. [...] Indien og Sydafrika, som kæmper med at skaffe vacciner nok, har foreslået WTO at iværksætte en sådan midlertidig suspendering af patenterne på coronavaccinen, så flere producenter kan komme i gang med at producere flere vacciner i et hurtigere tempo. Forslaget er allerede blevet afvist af stærke WTO-medlemmer (EU, Japan, Storbritannien, Brasilien), som selv har været med til at hamstre vacciner uden at stille modkrav til vaccineproducenterne om at sikre lavindkomstlande og marginaliserede befolkninger vaccinen. Det er ganske enkelt dobbeltmoralsk. [...] Human Rights Watch, Amnesty og Oxfam samt en række lavindkomstlande bakker alle op om appellen og opfordrer regeringer til at stoppe med at blokere for den midlertidige suspendering."
Berlingske, lørdag, s. 4-5; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13, søndag, s. 8; Kristeligt Dagblad; B.T., søndag s. 12; Politiken, lørdag, s. 5, søndag, s. 4-9; Information, lørdag, s. 10-11 (11.01.2021)

Prioritede historier

EU er træt af at få skylden for forsinkede hjælpepakker
Coronakrisen har ramt danske virksomheder hårdt og EU har gentagne gange fået skylden for, at det tager lang tid at få godkendt de danske milliardhjælpepakker til erhvervslivet. Men nu går EU-Kommissionen til modangreb, skriver Berlingske lørdag. Fra EU-Kommissionens danske repræsentant, Stina Soewarta, lyder det: ”Der er ting, som pludselig er EU’s skyld, og selvfølgelig er det billede, der bliver tegnet, unuanceret. Forløbet er mere kompliceret end som så, og jeg ved, hvor hårdt mine kolleger knokler for at få hjælpen til virksomhederne på plads,” siger hun. Hun mener, at den danske befolkning generelt har en negativ opfattelse af EU og derfor er det nemt at beskylde EU for, at virksomhederne ikke får den hjælp, de er berettiget til. ”Det er ærgerligt, at EU bliver gjort til syndebuk, for politikerne kunne sagtens have lavet bredere hjælpepakker inden for rammerne, som ikke havde krævet den samme mængde bureaukrati og lange behandlingstid,” siger Soewarta og peger på, at det ikke kun er ventetiden i EU, der medfører, at virksomhederne må vente på den afgørende hjælp. Den danske stat skal nemlig også udforme en ansøgning til EU, efter der er indgået en politisk aftale og i flere sager er der gået noget tid, fra politikerne er blevet enige, til ansøgningerne er kommet afsted.

Diskussionen er aktuel, fordi en lang række virksomheder har måttet vente månedsvis på at få udbetalt den økonomiske hjælp og flere venter stadig. Jyllands-Posten skriver mandag, at flere brancheorganisationer kræver hurtig handling med penge til virksomheder fra kriseordninger. Fra SMVdanmark lyder det, at op mod halvdelen af virksomhederne i oplevelsesbranchen fortsat venter på at få udbetalt kompensation fra ansøgninger indgivet i efteråret. ”De virksomheder har mistet stort set hele deres indtægtsgrundlag og er dybt afhængige af kompensationen til at betale omkostninger. Det er uacceptabelt, at de skal vente så længe på pengene,” mener politisk chef Mia Amalie Holstein, SMVdanmark. I en e-mail til Jyllands-Posten skriver Erhvervsministeriet, at kompensation til virksomheder skal godkendes efter statsstøtteregler i EU-Kommissionen, hvilket har betydet længere sagsbehandling. ”Den endelige EU-godkendelse til kompensation for faste omkostninger kom kort før jul. Det har betydet, at ansøgningssystemet har skullet programmeres om, hvilket teknikere i Erhvervsstyrelsen har arbejdet intenst på hen over jul og nytår. Forventningen er, at der meget snart kan åbnes for de sidste kompensationsordninger og -perioder,” skriver Erhvervsministeriet.

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Statsministeren var tydeligt berørt over, at far og søn havde mistet deres livsværk efter at have aflivet 25.000 mink - på ordre fra Mette. […] Der er ikke noget at sige til, at Hindbo og omkring 2000 andre minkavlere er i oprør over endnu ikke at have modtaget en eneste krone i erstatning og kompensation. Selvom erhvervsminister Simon Kollerup for flere måneder siden forsikrede, at 'hjælpen er på vej'. Forklaringen er lige så enkel, som den er forstemmende. Der er gået partipolitik i sagen. Ikke mindst i Venstre, der øjnede mandatgevinster, da samtlige landboorganisationer stillede sig helhjertet på minkavlernes side med krav om særdeles rundhåndede erstatninger. […] Regeringen lægger en del af ansvaret over på EU-Kommissionen, som skal godkende hjælpepakkerne. Men her melder man hus forbi og henviser til, at Danmark selv er skyld i en langsommere sagsbehandling, fordi der er blevet lavet mange små og målrettede hjælpepakker i stedet for bredere ordninger, som alle kan søge. Mette Frederiksen og co. må se at få fingeren ud og hurtigt sikre, at der løber penge ind på minkavlernes konti. En rimelig og anstændig aftale uden overbud vil formentlig kunne indgås med støttepartierne. Venstre synes også i denne sag at være uden for pædagogisk rækkevidde.”
Berlingske, lørdag, s. 1, 4, 5; Jyllands-Posten, mandag, s. 7, 8-9; Ekstra Bladet, mandag, s. 28 (11.01.2021)

Det digitale indre marked

Danmarks ambassadør for teknologi vil kigges i kortene
Jyllands-Posten bringer lørdag et interview med Danmarks techambassadør, med base i Silicon Valley, Anne Marie Engtoft. Hun tiltrådte ambassadørposten den 1. oktober 2020 og har de næste tre år politisk mandat til at videreføre forgængeren Casper Klynges techplomacy, hvor Danmark forsøger at gå forrest i hele den etiske tilgang til teknologisk udvikling. "Det er svært at måle mig på en overskrift om ”et styrket Europa”. Det er jeg godt klar over. Så vi prøver at opgøre det ved, om vi har fået formuleret nogle konkrete politikker og opnået et klart dansk aftryk på den brede dagsorden. Det vil jeg gerne måles på. Så vi kommer til at lægge KPI'erne ud for at skabe mere transparens. Folk må gerne kigge mig i kortene," udtaler Engtoft og fortsætter: "Europa har bevæget sig et stærkere sted hen. Men når vi snakker om lovgivning, handler det ikke kun om at beskytte markeder, men også om at sætte normer og standarder, der på et tidspunkt kan blive globale."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8-9 (11.01.2021)

Finansielle anliggender

For boligejerne er 2021 startet aldeles glimrende med to gode rentenyheder
Børsen lørdag skriver, at der i starten af 2021 er gode nyheder på rentefronten. Den første gode nyhed er, at kursen på et boliglån med 30 års løbetid og en rente på 0,5 procent for første gang i den obligations historie er strøget op over kurs 98. Den anden gode nyhed for boligejerne er, at Totalkredit har åbnet for et boliglån med en rente på 0 procent og 20 års løbetid. "De helt korte boligrenter på eksempelvis F-kort og F1 ser ud til at holde sig i ro i 2021. Der er nemlig ikke noget, der tyder på, at Nationalbanken vil gå enegang og hæve renten. Renten på de helt korte boliglån er i høj grad dikteret af Nationalbankens ageren, der har et ensidigt fokus på at holde den danske krones kurs fast over for euroen. Heller ikke Den Europæiske Centralbank har vist tegn på synderlig lyst til at hæve deres rente. Normalt følger Nationalbanken trop, når Den Europæiske Centralbank ændrer renten, men der er altså heller ikke udsigt til højere renter fra den kant," siger Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit.
Børsen, lørdag, s. 4-7 (11.01.2021)

Handel

Aftale kan åbne nye døre i Kina for EU
I en risikokommentar i Jyllands-Posten mandag skriver Peter Lundgreen, direktør i Lundgreen Capital, blandt andet: ”Ved udgangen af 2020 forhandlede EU og Kina en særdeles interessant aftale på plads. Frit oversat er det en aftale om privatsektorens bilaterale investeringer mellem de to økonomiske zoner, hvor det primært er erhvervssektoren, som er i fokus. […] USA og EU prøver p.t. at finde hinanden vedrørende Kina, og desuden skal den nye aftale mellem EU og Kina først godkendes i EU. Jeg er ikke i tvivl om, at den ratificeringsproces betyder, at aftalen vil blive diskuteret indgående på tværs af EU. Hvor meget det kommer til at betyde for aftalen, og om den forsinkes, kan man kun gisne om. Selve aftalen er det dog værd at ofre tid på, idet den indeholder mange spændende elementer, som vil få stor betydning for europæiske virksomheder, der allerede er præsente i Kina, eller har ønske om at prøve lykken i det store land. […] Helt uden tvivl var Kina parat til at give sig på ganske mange områder for at få endnu en diplomatisk pokal hjem, inden 2020 sluttede. Man skal ikke glemme, at i 2020 kom Kina også med i en frihandelsaftale sammen med Japan og Asean-landene. Dog vil jeg betegne den aftale som en version 1.0, men den asiatiske frihandelsaftale har stor strategisk værdi, også for at sikre samhandlen for Kina. Sådan vurderer jeg også, at Beijing ser på aftalen med EU, og desuden kommer aftalen samtidig med Joe Bidens tiltræden som USA's nye præsident. Derfor er der politisk sprængstof i aftalen både i Europa og USA, men det ændrer ikke ved, at aftalen vil være ganske spændende for europæiske virksomheder.”
Jyllands-Posten mandag, s. 16 (11.01.2021)

Bundlinjen: Klart mandat til Biden er godt for dansk eksport
I en kommentar i Politiken lørdag skriver erhvervskommentator Leif Beck Fallesen blandt andet: ”Det var de fleste danske eksportvirksomheders favorit, der vandt præsidentembedet i USA i november. […] Joe Biden har foreløbig ikke forpligtet sig til at fjerne nuværende amerikanske handelssanktioner, men han har ingen planer om en handelskrig mod EU. Tværtimod, han søger tættere kontakt med EU. […] Vestas, Grundfos, Danfoss, Rockwool og andre danske klimavirksomheder kan til gengæld få stor gavn af Joe Biden. Hans ambition er, at USA skal være en grøn økonomi i 2050; der skal blandt andet opstilles 60.000 nye vindmøller, og mindst 4 millioner boliger skal klimaforbedres. Bundlinjen er, at danske virksomheder har bedre muligheder for at sælge til USA, som i forvejen er Danmarks største eksportmarked. Joe Biden vil satse mere på vækst end Trump, og hans ambition om grøn omstilling vil gavne de mange danske klimavirksomheder, som allerede er etableret på det amerikanske marked. Og give plads til nye.”
Politiken, lørdag, s. 9 (11.01.2021)

Noah: Kofod sætter handel over klima i EU’s handelsaftale med Sydamerika
Altinget bringer et debatindlæg af Ingvild Haukeland, Tobias Jespersen og Johan Keller, aktive i Miljøbevægelsen Noah. De skriver blandt andet: ”Den yderst kontroversielle handelsaftale mellem EU og Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay - også kaldet EU-Mercosur-aftalen - er EU-Kommissionens udspil til at få gang i øget handel. Den blev udtænkt for 20 år siden og indeholdt ikke nogen begrænsninger af hensyn til miljø og klima. Nu vil Kommissionen gerne have den vedtaget hurtigt, så EU/Tyskland kan få afsat flere fossilbiler og de sydamerikanske lande soja og oksekød. […] De fleste har hørt om den brændende regnskov, som i især Brasilien fremskyndes af regeringen uden hensyn til de oprindelige beboere, som brutalt gøres hjemløse - og koncentrationen af de nye områder under kæmpestore landbrugsmonopoler, som gør de tidligere bønder til billig arbejdskraft. På denne baggrund blev der i Europa-Parlamentet for to måneder siden vedtaget et resolutionsforslag, som sagde, at denne Mercosur-aftale ikke kunne gennemføres under de nuværende omstændigheder. Forslaget blev vedtaget med 545 stemmer mod 495, og de danske socialdemokratiske medlemmer stemte for resolutionen. Efter afstemningen i Europa-Parlamentet kan man håbe på, at hele traktaten bliver opgivet. Kommissionen trak da også behandlingen af selve traktaten tilbage, men arbejder nu antagelig på et nyt forslag. Traktaten indeholder ikke den mindste klausul om, at aftalerne kan stilles i bero, hvis landene ikke overholder menneskerettighederne. […] En stribe EU-lande med overvejende socialdemokratiske regeringer - Sverige, Finland, Spanien, Portugal og Italien - og Danmark - fremsatte pludselig i en henvendelse til Kommissionen krav om, at Mercosur-aftalen hurtigst muligt bliver vedtaget. Og Jeppe Kofod var altså hoppet med på den vogn. Disse socialdemokratiske regeringer er altså gået imod flertallet af deres egne parlamentarikere i Europa-Parlamentet og prøver nu at få Kommissionen til at kortslutte beslutningstagningen ved en chok-behandling af et "nyt" forslag. Jeppe Kofod har i en kommentar efter sin underskrift tilmed mod bedre vidende hævdet, at tillægget i Mercosur-forslaget kan give garantier for bæredygtighed og menneskerettigheder og vil kunne blokere for eksempelvis afbrændingen af Amazonas. Men uden sanktionsmuligheder er et sådant tillæg ikke papiret værd.”
Altinget (11.01.2021)

Institutionelle anliggender

Brexit: Arla forventer 15.000 ekstra dokumenter
Både hos Arla og DFDS giver brexit praktisk bøvl og nye udgifter og de spår, at fuld effekt først vil mærkes om to-tre måneder, skriver Børsen mandag. “Det er early days. Vi har kun arbejdet få dage med den nye relation. Så lakmustesten i forhold til at håndtere den nye brexit-aftale har vi foran os,” siger koncerndirektør i Arla, Peter Giørtz Carlsen. Både Arla- og DFDS-direktøren peger på, at hen over foråret vil briterne gradvist indfase nye told- og kontrolprocesser, så der ventes nye tiltag både i april og juni, samtidig med at handelsvolumenerne vil vokse. Fra adm. direktør i DFDS, Torben Carlsen, lyder det, at brexit også giver muligheder. Den 2. januar åbnede DFDS en ny rute fra Dublin til Dunkirk, så der kan sendes varer mellem Irland og EU direkte uden toldbehandling: “Der er stor efterspørgsel. Så må vi jo se med tiden, hvordan det udvikler sig,” siger han.
Børsen, mandag, s. 12 (11.01.2021)

Efter Brexit er den store storm foreløbig afblæst
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en artikel om, hvordan det er gået efter Brexit. Mange havde forudset totalt kaos når de 10.000 lastbiler, der dagligt krydser Den Engelske Kanal, skal have nye eksport- og toldpapirer, men det er udeblevet. Dog kan man i Kent, den britiske port til Europa, allerede nu mærke, at samhandelen bliver mere kompliceret, og at EU ikke længere kan gøres til prügelknabe. "Her i det sydøstlige hjørne af landet er vi i frontlinjen, for hvis der er problemer ved grænsen, så mærker Kent det meget hurtigt. Og det, vi så før jul, var en reminder om, hvad vi går i møde. Lige nu er det stilhed før stormen, fordi mange virksomheder fyldte lagrene op på grund af usikkerheden om Brexit før jul. Men vi vil om tre til fem uger se, hvor slemt det bliver, for der er stadig mange virksomheder, der ikke har styr på papirarbejdet," siger Martin Whybrow, medlem af regionsrådet i Kent for De Grønne, forudser fremtidige problemer. "Min fornemmelse er, at vi har haft diskussion, og nu er kommet videre. Fokus er på, hvordan Storbritannien skal komme videre som et selvstændigt land, og hvad de praktiske konsekvenser er af at stå uden for EU. Men mange var ikke forberedt på, at folk i Kent ville stemme så stærkt for at forlade EU. Kent er kendt som porten til Europa, og der har altid været stærke forbindelser over kanalen," siger politisk redaktør Paul Francis fra det lokale medie Kent Online til Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10 (11.01.2021)

Log på Zoom, tal politik med en græker, og genskab troen på Europa
Politiken bringer lørdag et interview med Claus Haugaard Sørensen, som har arbejdet med EU siden 1977, først i Udenrigsministeriet og senere i EU-Kommissionen. Han mener, at hvis vi skal have troen på det fælles europæiske projekt tilbage, så må borgere i alle EU-lande begynde at diskutere unionens fremtid sammen. Han mener også, at danskerne skal lære, at vi holdningsmæssigt ikke er så langt fra mennesker i Ungarn og Grækenland, som vi måske går og tror. "Vi er en masse mennesker fra forskellige ståsteder, der alle mener, at EU ikke kan køres fra Bruxelles eller de europæiske regeringskontorer. Der skal en eller anden form for folkeligt engagement til også. Og det mangler vi i dag. Vi skal have folk til at tale sammen på tværs af landegrænserne," siger Claus Haugaard Sørensen og fortsætter: "Min erfaring er, at vi har mange af de samme problemer, når det kommer til stykket. Børnepasning, sygehusvæsenet, affaldshåndtering og ikke mindst klimaet. Men det kræver en samtale at nå til den opfattelse, for ellers er det nemt at tro, at de andre er meget forskellige fra dig. Og så kan man havne i en Brexit-situation, hvor politikere siger 'det her kan vi selv ordne bedre', hvilket vil være at skyde sig selv i foden, som verden er lige nu."
Politiken, lørdag, s. 4 (11.01.2021)

Opråb til politikerne: Unionen skal være alle borgeres projekt
I et indlæg i Politiken lørdag skrevet af blandt andre Guillaume Klossa, (Frankrig), medformand for Civico Europa, tidl. direktør for European Broadcasting Union, og Francesca Ratti, (Italien), medformand for Civico Europa, tidligere vicegeneralsekretær i Europa-Parlamentet, kan man blandt andet læse: "Tiden er inde til ægte demokratisk borgerdeltagelse, skriver en lang række fremtrædende europæere i dette indlæg, der den seneste uge er blevet bragt i en række europæiske aviser. I dag har vi europæere chancen for at gøre Den Europæiske Union til den første demokratiske multinationale og flersprogede magt - skabt af borgerne og åben mod verden. Lad os gribe chancen. Coronakrisen har gjort os yderst bevidst om vores egen sårbarhed og vores sammenflettede skæbner. Den har vist os betydningen af Europa i denne nye verden med mange magtcentre samt behovet for at stå sammen om de enorme miljømæssige, økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige udfordringer, som vores samfund står over for. [...] De nationale genopretningsplaner, som nu udvikles og vil blive finansieret af europæiske penge, bygger stadig på gamle forældede digitale og miljømæssige projekter. Der er derfor et kraftigt behov for at rette op på situationen og i højere grad inddrage arbejdsmarkedets parter og borgerne i de valg, der træffes, samtidig med at man fremmer investeringer med en ægte europæisk dimension, som kan skabe en europæisk New Deal med en ambitiøs ny grøn pagt. Det er denne plans succes, der vil bryde mistilliden mellem de sparsommelige EU-lande og de mere ødsle samt skabe betingelserne for et ægte flerårigt EU-budget, som er det eneste, der kan gøre Europa til en økonomisk, miljømæssig og kulturel magt i det 21. århundrede."
Politiken, lørdag, s. 4 (11.01.2021)

Pensionerede generaler marcherer til forsvarsindustri og lobbyisme
En kortlægning foretaget af Altinget viser, at de seneste seks år har seks topofficerer ladet sig pensionere fra Forsvaret for med det samme eller inden for maksimalt tre måneder efter pensionering at starte som lobbyister eller sælgere i danske forsvarsvirksomheder. Denne "svingdørslobbyisme" vækker ikke begejstring hos Transparency International Danmark og fra formanden for Transparency International Danmark, Jesper Olsen, lyder det: "Problemet er, at de pensionerede officerer fra den ene dag til den anden fortsætter en dialog. Nu bare i en ny rolle. De har en aktuel viden, som de bare kan fortsætte med at bruge. Det er den aktive viden, som de firmaer, der ansætter dem, selvfølgelig er interesseret i. Det kan stille spørgsmålstegn ved hvilke kriterier det egentlig er, at Forsvaret køber ind efter." Tidligere topembedsmænd i EU-Kommissionen må ikke arbejde som lobbyister det første år, efter at de er stoppet med at arbejde for EU og i tre år efter deres ansættelse må de ikke arbejde med områder, som de har haft ansvaret for i kommissionen. Derudover skal alle EU-embedsmænd i de første to år efter deres ansættelse søge EU om lov til at tage et nyt job. Altinget har tilbudt de seks topofficerer, som omtales i denne artikel, at komme med en kommentar, men det er kun Bjørn Bisserup og Finn Hansen, som har ønsket at medvirke. "Mit arbejde for conXus er primært ganske almindeligt bestyrelsesarbejde af strategisk karakter. Generelt kan jeg dog oplyse, at jeg i de sidste 10 år i min karriere i forsvaret ikke var beskæftiget med leverandørvalg fra forsvarsindustrien," skriver Finn Hansen i en mail til Altinget.
Altinget (11.01.2021)

Storbritannien har mistet sig selv
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Peter Gumbel, journalist og forfatter, blandt andet: ”Så skete det altså endelig. Kort før midnat torsdag 31. december tog Storbritannien det endelige skridt ud af Den Europæiske Union og erstattede et tæt 47-årigt forhold til kontinentet med noget langt fjernere. Nu vil landet skulle gennemleve vanskelige separationsår, der vil dræne det for politisk energi og mindske dets rolle på verdensscenen. Selv om man i ellevte time fik indgået en handelsaftale, kan der fortsat også være store økonomiske konsekvenser. […] Af frygt for at miste forbindelsen med kontinentet og dybt bekymret over den retning, Storbritannien tilsyneladende bevæger sig i, traf jeg en beslutning, som jeg aldrig havde troet, at jeg ville så meget som overveje: Jeg søgte om tysk statsborgerskab. Som barnebarn af flygtninge, der mistede deres tyske statsborgerskab af racemæssige og religiøse grunde, var det muligt for mig takket være efterkrigstidens tyske forfatning. Det var ikke nogen nem beslutning. Jeg kan aldrig glemme, hvad der skete med min familie. Min grandtante døde i Auschwitz, og adskillige andre familiemedlemmer omkom under holocaust. Men jeg anerkender, hvor meget Tyskland har forandret sig og det kæmpe arbejde, der er gjort for at sone Det Tredje Riges grusomheder. På mange måder er rollerne nu byttet om: I dag er det Tyskland, der åbner dørene for flygtninge, og forbundskansler Angela Merkel forsvarer højlydt globale værdier og er inkarnationen af anstændighed og respekt. Til sammenligning er Storbritannien, der modtog og hjalp min familie, blot en trist skygge af sit gamle selv. Efter 80 år føler jeg mig klar til at slutte historiens ring. Jeg er født britisk, men europæisk af arv og overbevisning - og har nu et utvetydigt europæisk statsborgerskab til at bevise det. Jeg er stadig stolt af at være britisk, men jeg er også stolt af at være tysk. Jeg tror, mine bedsteforældre og mine forældre ville bifalde det.”
Politiken, søndag, s. 6 (11.01.2021)

”Den logistiske fordeling til hele Europa, der er sat i gang, er fantastisk”
Portugal overtog det roterende EU-formandskab 1. januar med en masse opgaver og én altoverskyggende massevaccination. Premierminister Antonio Costa peger på, at fællesskabets indsats indtil nu reelt har været enorm. ”EU's præstation har været fantastisk. Den logistiske fordeling til hele Europa, der er sat i gang, er fantastisk. Og hvis man ser på, hvad videnskaben og industrien i Europa har været i stand til på bare ni måneder, er det fantastisk. Tilbage i marts-april troede vi, at der ville gå fire, seks eller måske otte år, før vi havde en vaccine. Nu har vi den efter bare ni måneder og er i gang med at vaccinere,” siger Costa til en gruppe europæiske medier. Direkte adspurgt, om EU's nye formand mener, at EU i fællesskab burde have sikret sig endnu flere doser end de foreløbigt reserverede 2 mia., lyder det fra Costa: ”Ingen har levet i sådanne tider før, og nervøsiteten for, hvordan vi kommer igennem det hele, er enorm. Alle er bekymret over pandemien, trætte af den og vil hellere se den i bakspejlet end i morgen. Det er desværre ikke muligt. Men prøv nu at se på, hvad vi har opnået på ni måneder. Det er faktisk ret utroligt, at det er lykkedes for industrien at udvikle en vaccine på rekordtid, starte produktionen og begynde levering i hele Europa,” siger Costa og fortsætter: ”Landene har forskellige strategier og vaccinationspolitik for, hvem der skal have den først. Men det essentielle er, at EU har haft succes med at gøre det muligt for alle, de mindste og de største lande, de rigeste og de mindre rige, at nyde adgang til vaccine på samme tid. Det er afgørende.” Portugal har lanceret en mærkesag: den sociale dimension af genopretningen og Costa mener, det er vigtigt at sikre, at alle bliver i stand til at komme med på omstillingen ved at styrke det sociale aspekt i EU. I samme forbindelse advarer han mod stigende populisme i Europa: ”Populisme drives af frygt. Og frygt skabes af risikoen for at miste sit job. Derfor er det så vigtigt, at vi ikke efterlader nogen bagud i den digitale og grønne omstilling. Hvis mennesker mister deres job under omstillingen, skal der være indsatser for dem. Hvis folk må forlade arbejdsmarkedet før tid, skal der være pensioner på plads. Kun hvis vi kan sikre individet, vil vi få succes med omstillingen i Europa. Ellers er der risiko for en stor social brist, der skal undgås,” siger Antonio Costa.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (11.01.2021)

Interne anliggender

Der er altså også nogen, der skal tjene pengene
Børsen skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Vi har taget hul på et uforudsigeligt 2021, men én ting er sikker: Private virksomheder forventes at udvise en stadig større samfundsforståelse. […] Hvis en sådan gensidig accept og forståelse ikke er til stede, kan det koste erhvervslivet dyrt. For eksempel når de upopulære banker tvinges til at betale en særskat for at medfinansiere en Arne-reform. Eller når EU-Kommissionen overvejer et forslag om ny selskabslovgivning, der vil gribe dybt ind i virksomheders handlefrihed. […] Når det er sagt, så er her en stilfærdig opfordring til erhvervslivet: Lad jer ikke distrahere. I er ikke politikere. Gør det, I er bedst til. Hold fokus på jeres forretning. Tjen penge. Og gerne mange penge. Det er vigtigt at huske, hvem man er, og en privat virksomhed er - en privat virksomhed. Det gælder om at skabe værdi for sine kunder, om at forstå sin forretning, sine kernekompetencer, sine konkurrencefordele og sit marked.”
Børsen, mandag, s. 2 (11.01.2021)

Macrons bud på en fransk udgave af islam hænger i en tynd tråd
Europæiske lande har i stigende grad fokus på moskéerne og den islam, der prædikes, men den franske præsidents forsøg på at få de muslimske organisationer til at vedtage et charter for demokratiske værdier er foreløbig strandet, skriver Kristeligt Dagblad mandag. Mens de europæiske universiteter både underviser og forsker i islam fra et teologisk og religionshistorisk synspunkt, findes der med få undtagelser ingen steder, muslimer kan uddanne sig til at blive imam, og det var netop det, Charles Michel, EU's belgiske præsident, havde i tankerne, da han sidste år anbefalede at oprette et europæisk institut for uddannelse af imamer. ”Dette kan hjælpe med at bekæmpe ekstremistiske ideologier, voldelig ekstremisme og had, der nærer terrorhandlingerne,” sagde Charles Michel ved et pressemøde efter terrorangrebet, der kostede fire mennesker livet den 2. november. Men siden dengang er præsidenten kommet under betydeligt politisk pres for at sætte endnu mere håndfast ind mod politisk islam i Frankrig og det var netop på den baggrund, at han fremsatte kravet om kontrol og en forhåndsgodkendelse af imamerne på grundlag af et demokratisk charter. ”Præsidenten forsøger at beskytte sig mod kritik, for han har tidligere ikke været synderligt interesseret i islams plads i Frankrig,” mener Raphael Liogier, der forsker i salafistisk islam ved Institut for Statskundskab i byen Aix en Provence. Fra journalist og forfatter Mohammed Sifaoui, der som den første afslørede skænderiet mellem de muslimske organisationer om det demokratiske charter, lyder det, at balancegangen er vanskelig i forsøget på at etablere en fransk udgave af islam. ”Risikoen er, at Emmanuel Macron nu ender med at legitimere de islamistiske organisationer, han egentlig ville marginalisere,” siger han til radiostationen France Culture.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (11.01.2021)

Slagsmålet om 200 milliarder euro
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Efter et kaotisk år, hvor viruspandemien har vendt op og ned på næsten alt i Italien, så er noget da ved at vende tilbage til en velkendt præcorona normaltilstand, nemlig den næsten kroniske italienske politiske ustabilitet. Mens premierminister Giuseppe Conte kæmper med fortsat foruroligende høje dødstal, en tredje virusbølge, der er ved at tage fart, og med at manøvrere landet ind og ud af røde nedlukningszoner, så slås han nu også for sit eget politiske liv og sin centrumvenstreregerings overlevelse. I en strid om, hvordan Italien skal bruge gigantbeløbet på over 200 milliarder euro, som landet står til at modtage fra EU's genopretningsfond, truer den tidligere premierminister Matteo Renzi og leder af det lille parti Italia Viva med at trække sin afgørende parlamentariske støtte til regeringen. […] Det kan reelt betyde et meget ubelejligt nyvalg, som højst sandsynligt vil føre til en ny yderliggående højrefløjsregering anført af Matteo Salvinis Lega. At alle regeringspartierne - samt Renzis eget - ved, at de vil tabe et valg, er formentlig den største garant for, at de trods alt vil gå langt for at holde sammen. Italienernes gensyn med den politiske ustabilitet har ikke været glædeligt - meningsmålinger viser, at et stort flertal ser det hele som en ubelejlig og irriterende paladskamp. Men udfaldet af kampen kan være afgørende for, om corona-milliarderne vil blive brugt på varige forandringer og som løftestang for, at Italien ikke kun kan komme sig over pandemien, men også finde en vej ud af årtiers økonomisk stilstand.”
Information, mandag, s. 2 (11.01.2021)

Klima

Aktør: Hvis Danmark skal tænke klimavenligt, skal vi genbruge mere elektronik
Altinget bringer et debatindlæg af Henrik Rafn, administrerende direktør i Techsave A/S og medlem af IT-branchens bæredygtighedsudvalg: Han skriver blandt andet: ”Skal Danmark imidlertid tænke bæredygtigt og klimavenligt, kommer vi ikke uden om at se på, hvordan vi nedbringer mængden af e-affald og bruger vores IT-udstyr i længere tid. Både virksomheder, den offentlige sektor og danskerne må indstille sig på at levetiden for vores tablets, Ipads, smartphones, laptops og PC'ere skal op, hvis CO2-forbruget skal ned. […] Fra 2021 indfører EU ganske vist nye right to repair principper, der stiller krav om reperationsevne og genanvendelighed når det kommer til forbrugerelektronik, hvilket bidrager til de politiske ambitioner om et grønt Europa. Det sker ved at forbedre levetid, vedligeholdelse, genanvendelighed og affaldshåndtering af elektriske apparater. […] Genanvendelse af e-affald skal højere op på dagsordenen i 2021 ikke bare i EU, men også herhjemme. Potentialet er stort. Markedet for repair af elektronik er til stede. Nu mangler vi blot at vi træffer beslutning om, at det er den vej, vi vil.”
Altinget (11.01.2021)

Regeringens plan for bæredygtigt byggeri kritiseres for at være uden mål
Tirsdag starter boligminister Kaare Dybvad (S) på forhandlinger om en strategi for bæredygtigt byggeri, men branchefolk savner krav, mål og tal i regeringens udspil, skriver Information mandag. Før jul fremlagde boligministeren regeringens udspil til strategi for bæredygtigt byggeri, men allerede inden forhandlingerne starter, ser branchefolk med undren på udspillet. ”Der er meget få konkrete tal og målsatte ambitioner i strategien. Det er meget løse formuleringer hele vejen igennem,” siger Katrine Bjerre, direktør i Synergi, interesseorganisationen for virksomheder og organisationer med fokus på energieffektivisering og hun fortsætter: Det undrer os rigtig meget, blandt andet fordi der ligger et EU-krav til Danmark om at levere en langsigtet renoveringsstrategi. Det var der deadline på i marts 2020, men på daværende tidspunkt indsendte regeringen en strategi, som var mangelfuld, og som udløste kritik fra EU-Kommissionen. ” Kommissionen skrev dengang, at Danmark udviser ”meget lave ambitioner”, når det gælder energieffektivisering: ”Danmarks endelige nationale energi- og klimaplan fremstår med et utilstrækkeligt ambitionsniveau, når det gælder bygninger, fordi de danske støtteordninger og andre tiltag for energirenovering ikke er tilstrækkelige til at nå målet,” fastslog Kommissionen. Danmark har endnu ikke sat vejledende mål for, hvor meget energiforbruget til bygninger skal være reduceret over de kommende årtier. ”Regeringen har lovet at komme tilbage til EU-Kommissionen med en opdatering, og i den forbindelse skal man stille nogle mål for energieffektivisering af bygningsmassen. Det er oplagt at tage fat på opfyldelsen af EU-forpligtelserne med et delmål for eksisterende bygningsmasse,” mener Katrine Bjerre.
Information, mandag, s. 1, 9 (11.01.2021)

Sidste år tangerer varmerekord fra 2016
Flere af lørdagens aviser skriver, at 2020 tangerer rekorden for det varmeste år, der nogensinde er målt, nemlig 2016. Det oplyste EU-klimatjenesten Copernicus Climate Change i en pressemeddelelse fredag. De usædvanligt høje temperaturer i hele 2020 blev registreret på trods af det tilbagevendende vejrfænomen La Niña, der normalt har en kølende effekt på de globale temperaturer. Rekorden bekræfter en bekymrende tendens, hvor de seneste seks år alle ligger i top-6 over de varmeste år målt på kloden.
Berlingske, lørdag, s. 8; B.T., lørdag, s. 13; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Politiken, lørdag, s. 9 (11.01.2021)

Konkurrence

Dagens Brev: Ryd op blandt medlemslandene EU
I Dagens Brev i Berlingske mandag skriver Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF og næstformand i Parlamentets Skattesnydsudvalg, blandt andet: ”EUs sortliste over skattely er så dårlig, at kun to procent af verdens skjulte skatteindtægter gemmes i lande på den. Det er jo helt absurd - og at gøre noget ved det ville være et passende nytårsforsæt for EU’s ledere. […] I dag bliver skattelylisten til bag lukkede døre i Ministerrådet - i den såkaldte Code of Conductgruppe. Ingen ved rigtigt, hvad der foregår, for hverken offentligheden eller Parlamentet har adgang. Vi hører kun fra dem, når listen skal revideres, og det ene skattely efter det andet ryger af listen. Sidst var det Caymanøerne, der blev benådet, selv om de uger forinden blev udnævnt til skattefifleres yndlingsdestination. Erkendelsen er også omsider nået til EU-Kommissionen, som vil reformere den ansvarlige arbejdsgruppe for sortlisten. Vi er nødt til at se, hvordan arbejdet foregår, og Parlamentet skal inkluderes som observatør i udarbejdelsen af skattelylisten, så vi og offentligheden kan følge med. Der skal også være strammere kriterier for listen. […] Jeg håber, at vi nu får sat skub i arbejdet for en bedre skattelyliste. Det er i hvert fald mit ønske for 2021, at vi for alvor strammer tommelskruerne på skattely og usolidariske skattefiflere.”
Berlingske, mandag, s. 23 (11.01.2021)

Skattelylande på EU-sortliste skal forfølges hårdere
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Morten Bødskov (S), Skatteminister, Troels Ravn (S), Kathrine Olldag (R), Carl Valentin (SF) Og Rune Lund (EL), skatteordførere, blandt andet: ”Brugen af skattely går ikke kun ud over beholdningen i statskassen, men skader også skattemoralen i samfundet. […] Det svækker samfundet, hvis almindelige lønmodtagere og små selvstændige erhvervsdrivende svarer deres, og de kan se, at rige enkeltpersoner og store virksomheder helt eller delvis undgår at betale skat ved brug af snedige skattefinter. Det er dybt forargeligt, og det er noget, vi politikere har et ansvar for at stoppe med så effektive midler som muligt. Derfor mener vi, at sanktionerne mod landene på EU's såkaldte sortliste skal skærpes. […] I EU-regi skubber Danmark blandt andet på, for at sortlisten styrkes, så den får størst mulig effekt. For de stramninger, der nu gennemføres over for skattelylande på EU's sortliste, vil kun få maksimal effekt, hvis listen er robust. Det kræver en fælleseuropæisk indsats, og vi vil fortsætte vores arbejde for en styrkelse af listen. Flere lande uden for EU skal screenes for, om de overholder listens kriterier. Samtidig arbejder vi for, at kriterierne skal være mere omfattende, så EU stiller strengere krav til lande, der vil undgå at være på sortlisten. Disse krav skal være objektive, så de gælder lige for alle lande. Samtidig skal vi fortsat arbejde sammen i EU for at sikre, at også landene i EU selv lever op til høje standarder for god skatteadfærd. På den måde bevarer vi troværdigheden om sortlisten, og vi får endnu større gennemslagskraft, når vi står sammen om at sanktionere lande, der vil være modspillere og ikke medspillere i kampen imod skattely.”
Politiken, mandag, s. 5 (11.01.2021)

Landbrug

Helt absurd
B.T. lørdag skriver, at EU-Kommissionen i disse måneder arbejder på et forslag, der vil gøre det ulovligt at gå på jagt og fiske i yderligere ti procent af Danmarks natur. Det mener blandt andre Morten Messerschmidt, næstformand i Dansk Folkeparti, er helt absurd. "Det er et kæmpe overgreb mod medlemslandene, som får reguleret store arealer af embedsmænd i Bruxelles. Det er helt absurd, at EU helt seriøst mener, at de kan overtrumfe Danmark på den måde. Det er langt ude, at EU sammenligner jagt og fiskeri med minedrift. I Danmark har vi stolte jagttraditioner, som holder dyrebestanden nede og skaber en bæredygtig natur. EU blander sig igen i noget, som Danmark fint kan regulere selv," siger han til B.T. Samme hårde kritik af EU-Kommissionen kommer fra Danmarks Jægerforbund. "Det er gået helt galt i Bruxelles, da kommissionen kom på den her idé. Det er decideret usagligt. Jagten er vigtig for den danske natur, og vi lever i forvejen op til alle EU's krav om bæredygtig jagt, " siger jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen. Det mulige indgreb i EU-landenes naturområder er en del af EU's 2030-strategi for biodiversitet. I Danmark kan de såkaldte Natura 2000-områder, som omfatter otte procent af landjorden og 18 procent af vandområderne, bliver ramt.
B.T., lørdag, s. 16 (11.01.2021)

Andre

Manglende hjemsendelse til afsoning strider mod retsfølelsen og udstiller EU’s dobbeltmoral
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Pia Kjærsgaard, folketingsmedlem (DF), værdiordfører og tidligere formand for Folketinget, blandt andet: ”At det kun er lykkedes at hjemsende halvdelen af de rumænske kriminelle til afsoning i deres hjemland, er på alle mulige måder en falliterklæring. Som Jyllands-Posten kunne berette (4/1), er det inden for de seneste to et halvt år kun lykkedes at hjemsende 18 af 55, som man havde anmodet om at overføre. For rumænerne er det naturligvis særdeles bekvemt at afsone i et dansk fængsel. Ja, nærmest en slags velfortjent pause fra de kriminelle aktiviteter. […] Men hov, er Rumænien ikke medlem af EU? Hvor befinder EU sig i hele denne problematik? Hvorfor sikrer EU ikke overholdelsen af visse standarder i fængslerne i EU? Det virker vanvittigt ud over alle grænser, at en dansk domstol skal finde det nødvendigt at advare mod forholdene i fængslerne i et andet EU-land. […] Vanviddet må høre op. Den danske regering skal naturligvis vise stål over for både den rumænske regering og EU. Det har sejlet alt for længe. Der skal skrues på alle de knapper, som det er muligt at skrue på - også selv om det er ensbetydende med at gå lige til kanten. […] Problemet med de manglende hjemsendelser til afsoning demonstrerer endnu en gang et handlingslammet EU, som hellere murer sig inde i glaspaladser end ser på virkeligheden ude i Europa. Virkeligheden er et EU, hvor levestandarden er vidt forskellig, og hvor åbne grænser og frihed til at tage arbejde, hvor man vil, ikke grundlæggende har ændret meget ved forskellen i levevilkår i EU. […] Vil en dansk suspendering af børnechecken til rumænere, der arbejder i Danmark, ikke være yderst beskedent, sammenlignet med de overtrædelser, som Rumænien slipper af sted med? At kriminelle EU-borgere bliver hjemsendt til afsoning i deres hjemland, skal være reglen - ikke undtagelsen. Og det uanset fængselsstraffens længde.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 33 (11.01.2021)

Migration

Corona bremsede migration til Europa, men særligt én øgruppe skiller sig ud
Marie Louise Albers skriver i en analyse i Jyllands-Posten lørdag blandt andet: "Den verdensomspændende pandemi fungerede i 2020 som en effektiv prop i tilstrømningen af illegale migranter til Europa. Alligevel har særligt De Kanariske Øer oplevet et boom i ankomster. [...] I forårsmånederne var antallet af illegale migranter, som krydsede grænsen til Europa, rekordlavt som følge af den verdensomspændende nedlukning. Men i august begyndte Lampedusa, den lille frontlinjeø mod Afrika i Middelhavet, igen at se håbefulde mennesker ankomme til kysterne. Det helt særlige var, at mange tunesere var iblandt. Ikke kun unge mænd, som vi er vant til at se det, men også middelklassefamilier, som nu søgte væk fra Tunesien. [...] Den anden - måske endnu mere påfaldende - tendens ses på De Kanariske Øer i Atlanterhavet. Antallet af illegale migranter begyndte at stige eksplosivt i begyndelsen af august, og nye tal fra EU's grænseagentur, Frontex, viser, at 22. 500 mennesker ankom til øerne ud for den vestafrikanske kyst i 2020. [...] 2020 blev også året, hvor EU præsenterede sin nye - og længe ventede - asylpagt. Det skete meget symbolsk i september, blot en uge efter at den propfyldte Moriaasyllejr på den græske ø Lesbos var brændt ned, og tusindvis af asylsøgere stod uden nogen form for tag over hovedet. Lejren har siden flygtninge- og migrantkrisen i 2015-2016 stået som det største symbol på EU's fejlslåede asyl- og migrationspolitik. En ny, midlertidig lejr blev bygget op. Men så kom efteråret, og Europas stats- og regeringschefer blev på ny begravet i arbejdet med at forhindre en ny bølge af coronapandemien i at sprede sig i deres befolkninger."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14 (11.01.2021)

Danmark er med til at skabe fremtidens potentielle terrorister
I Information lørdag kan man læse et debatindlæg af David Munis Zepernick, kandidat til Europaparlamentet for De Radikale. Han skriver blandt andet: "Regeringen nægter hårdnakket at bringe de danske børn hjem fra flygtningelejrene i Syrien, da de ikke vil importere radikaliserede borgere. Men at efterlade børnene i et desperat og radikalt miljø dernede sår frøene til fremtidens potentielle trussel. [...] På trods af PET's konklusion om, at børnene ikke udgør en sikkerhedsrisiko, og på trods af, at beslutningen indebærer, at Danmark overtræder FN's Børnekonventionen, så holder regeringen indtil videre fast. [...] Ser vi på børnene og lægger PET's rapport til grund, så er der ingen risiko ved at hente dem hjem. Risikoen ved at hente forældrene hjem afhænger selvsagt af, hvad der venter dem herhjemme, men for både børnene og deres forældre er det jo en proces, hvor vi selv har hånden på rattet. [... ] Sandheden er, at vi risikerer at bidrage til en radikalisering, som i værste fald kan få fatale følger for Danmarks og danskerne sikkerhed. De ovennævnte ansvarlige politikere bringer ovenikøbet sig selv allerforrest i skudlinjen. Det er jo ikke svært at komme til Europa, hvis man vil det nok og har ressourcerne. Navnlig de blåøjede og lyshårede børn i denne gruppe vil om 15-20 år kunne bevæge sig frit over grænsen i hele EU uden nævneværdig risiko for at blive kontrolleret."
Information, lørdag, s. 19 (11.01.2021)

Sikkerhedspolitik

Nyt lovforslag udstiller Danmarks frygt for Kina og vækker vrede i telebranchen
Politiken skriver lørdag, at Danmarks telenetværk, som styrer vores internet, mobil- og telekommunikation, i stigende grad skal underlægges militære logikker og kontrol. Det fremgår af et nyt lovforslag under Forsvarsministeriet, hvis formål er at beskytte telenetværkene, men som møder kraftig kritik fra netværkenes private ejere. De danske teleselskaber advarer i et fælles høringssvar om, at regeringen er ved at indføre et af de mest restriktive og uforudsigelige forbudsregimer i EU. "Du kan sige det meget kort: Det her er kombinationen af meget vidtgående beføjelser, som er lagt ind under en efterretningstjeneste, uklare kriterier og definitioner samt manglende gennemsigtighed, inddragelse og klageadgang," siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien. Han taler på vegne af teleselskaberne, herunder TDC, Telia, Telenor og 3. Lovforslaget udspringer ifølge flere eksperter af frygten for den kinesiske telegigant Huawei. USA har under præsident Trump anklaget Huawei for at stå i ledtog med Kinas militær og efterretningstjeneste. Den kinesiske telegigant er ikke direkte nævnt i lovforslaget, som vil gøre det muligt at forbyde bestemte leverandører og lande fra at udbygge dansk teleinfrastruktur. André Ken Jakobsson, postdoc på Center for War Studies på Syddansk Universitet, mener, at teleselskaberne har en svær sag. "Det globale telemarked fungerer ikke længere på markedsvilkår, og også telebranchen i Danmark bliver en brik i et storpolitisk spil. Selskaberne må besinde sig på, at lovens hensigt ikke er at beskytte teleudbyderne, men den nationale sikkerhed. Det er en ørkenspejling at tro, at regeringen vil binde sine udenrigs- og forsvarspolitiske overvejelser til en sortliste over lande og leverandører. Bare se på, hvilke krumspring andre lande har gjort for at undgå at nævne Huawei," siger han.
Politiken, lørdag, s. 15 (11.01.2021)

Sundhed

Israel vaccinerer så hurtigt, at der er frygt for, at landet løber tør
I Jyllands-Posten og B.T. lørdag kan man læse, at Israel allerede har vaccineret en femtedel af befolkningen. Det viser en opgørelse fra Our World in Data, som forskere fra Oxford University står bag. Årsagen til det hurtige tempo for vaccinationer er ifølge flere medier blandt andet, at Israel har betalt mere for at få vaccinerne hurtigt og har et effektivt sundhedsvæsen. I Jyllands-Posten sammenligner man blandt andet med et land som Frankrig, der er helt nede på kun at have vaccineret 0,07 procent af befolkningen. Vaccine-succesen, der blev skudt i gang den 19. december, og hvor op mod 150.000 nu vaccineres dagligt, hjælpes i første omgang godt på vej af landets forholdsvis beskedne størrelse både hvad angår geografi og befolkningstal. Men det er langtfra det eneste, der gør sig gældende. Penge har angiveligt også haft noget at skulle sige, og landet sikrede sig således en tidligere adgang til vacciner ved at betale en højere pris for vaccinerne, end hvad andre lande betaler. Ifølge Reuters har Israel også været særlig attraktiv for vaccine-producenterne at satse på, da landet har tilbudt dem et løfte om en hurtig udrulning af vacciner, der kunne fungere som en skabelon for andre lande.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 13; B.T., lørdag, s. 9 (11.01.2021)

Udenrigspolitik

Hellere vaccinediplomati end korstog, tak
I en kommentar i Politiken mandag skriver kommentator Flemming Ytzen blandt andet: ”Indgåelsen af en investeringsaftale mellem EU og Kina kort før årsskiftet er et markant signal om, at klodens magtrelationer rykker sig på ny. Aftalen er et tilbageslag for den afkobling af kinesisk engagement i Europa, som USA har presset på for. Et centralt projekt i Trumps udenrigspolitik, som det tiltrædende hold under Joe Biden utvivlsomt havde til hensigt at videreføre, men som nu ligner et forlis. Præsidenten kan sende et takkekort til kansler Angela Merkel, for Europas håndslag til Kina er hendes værk. Forståelsen mellem Beijing, Berlin og Bruxelles kommer mindre end to måneder efter en anden stor triumf for Kina: en handelsaftale med 14 asiatiske lande, heraf flere af USA's traditionelle allierede, inklusive Japan, Sydkorea og Australien. Et euroasiatisk handelsnetværk uden amerikansk deltagelse tegner sig i horisonten. Skal aftalen med Beijing give mening for det Europa-Parlament, der skal godkende den, er forudsætningen, at samhandelen ledsages af styrkede rettigheder for kinesiske arbejdere. Konkret vil EU kræve garantier for, at det tvangsarbejde, der udføres af Kinas muslimske uighur-minoritet, ophører. […] Udfordringen for Ursula von der Leyen består nu i at overbevise Joe Biden om, at demokratierne er tjent med at acceptere samarbejde med kompetente autokratier på tværs af systemforskelle: ideologiske konfrontationer må vige for klimahensyn og folkesundhed. Lykkes dette, vil eftertidens historieskrivere kunne kalde starten af 20'erne for perioden, hvor det lykkedes Europa at undgå, at Kina og USA snublede i det, der kendes som Thukydids fælde. […] Vacciner er et tiltrængt alternativ til korstog. Investeringsaftalen, der har til formål at forbinde Østasien med Europa, er et udfordrende bytte for den uorden, som Trumps kaosregime efterlader sig. Den bringer ikke demokratisk frigørelse med sig, men fredeligere tilstande via magtbalancer.”
Politiken, mandag, s. 7 (11.01.2021)

Joe Biden får det svært som demokratisk skolemester
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en analyse skrevet af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: ”Skadefryden hos de autoritære styrer, som USA plejer at kritisere og lægge pres på, har været tydelig de seneste dage. Samtidig fik de indirekte understreget over for det hjemlige publikum, at så galt, som det står til i USA, så slemt er det heldigvis ikke her hos os. […] I Rusland er man grundigt træt af USA's hang til ”demokratisk opdragelse” af andre lande, og man har den analyse, at USA's forsøg på at indføre demokrati i Afghanistan, Iran og Libyen efter terrorangrebet den 11. september 2001 i stedet har medført geopolitisk ustabilitet og stillet disse lande og regionen dårligere. Demokratiets attraktion i nyere tid har gået hånd i hånd med økonomisk udvikling for den brede befolkning - i Vesteuropa ophørte flirt med fascisme og kommunisme med Marshall-hjælp. Adgangen til EU og dermed økonomisk vækst understøttede demokratiets udvikling i Portugal, Spanien, Grækenland og i landene i den tidligere Warszawapagt. […] Joe Biden har som amerikansk præsident den største seksløber blandt verdens ledere, og det er man pinligt klar over i Moskva, Ankara, Teheran og Beijing - og inden skadefryden tager de største overskrifter, så er det værd at notere, at Kongressen efter stormen forsatte sit arbejde og erklærede Joe Biden valgt som USA's næste præsident -lige efter demokratiske institutioners foreskrifter. Det, de autoritære ledere i de nævnte hovedstæder og deres entourage ikke nævnte i deres spidse bemærkninger, er, at det, de så på tv fra Washington, er deres eget rædselsscenarie - for skulle demonstranter løbe magtens korridorer ind i de autoritære lande, så ved de, at der ikke er stærke institutioner til at beskytte dem.”
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (11.01.2021)

Kina håber på nye tider med Joe Biden i Det Hvide Hus
Kinas udenrigsminister, Wang Yi, opfordrer USA til dialog, skriver Jyllands-Posten søndag. ”Vi har ikke brug for en verden, hvor Kina bliver et nyt USA. Det er hverken rationelt eller frugtbart,” konstaterer Kinas udenrigsminister, Wang Yi, i et stort nytårsinterview med det kinesiske nyhedsbureau Xinhua. Han kritiserer amerikanske kredse for at misforstå Kina, men rækker samtidig ud til fornyet kinesisk-amerikansk samarbejde gennem den kommende Biden-administration. ”Kina-USA-forholdet er nået til en ny skillevej, og der er åbnet et nyt vindue af håb. Vi håber, at den kommende amerikanske administration vil vende tilbage til en fornuftig tilgang, genoptage dialogen med Kina, genoprette normale tosidede relationer og genstarte samarbejdet,” lyder udenrigsministerens officielle velkomsthilsen til den nye præsident i Det Hvide Hus. I forhold til EU mener Wang Yi, at EU bør holde sig væk fra blokpolitik og finde sine egne ben, samtidig med at EU kan regne med Kinas opbakning til at få en større global indflydelse. ”Den vigtigste mission er i fællesskab at tackle globale udfordringer, fremme en multipolar verden, økonomisk globalisering og større demokrati i internationale relationer - og injicere mere stabilitet og forudsigelighed i en turbulent verden under forandring. Forholdet må overvinde systemiske forskelle i stedet for at bevæge sig ad ideologiske linjer,” siger han. Derudover slår han fast, at det gode forhold til Rusland ”har nået et historisk højdepunkt i alle henseender”. ”Vi ser ingen begrænsninger, ingen forbudte zoner og intet loft over, hvor langt dette samarbejde kan gå,” siger Wang Yi og fortsætter: ”Fra et højere udgangspunkt vil de to lande ekspandere og udbygge samarbejdet som hinandens strategiske anker, diplomatiske prioritet, udviklingsmulighed og globale partner.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 19 (11.01.2021)

Nytænk forholdet til Kina
Børsen bringer et debatindlæg af Viggo Fischer, tidligere folketingsmedlem (K) og Niels Jørgen Langkilde, tidligere folketingsmedlem (K). De skriver blandt andet: ”Mange erhvervsledere mener, at vi ikke skal blande os i den politiske debat om Kina. Vi skal sælge vores varer på det kæmpemæssige marked og ikke risikere at provokere dem. Vi er uenige med dem, der mener, at man kan adskille menneskerettigheder og økonomi. Men følger vi den tankegang, er der alligevel grund til nytænkning. Er det klogt at fokusere så stærkt på Kina? […] Kinesisk dominans er en risikofaktor. Det radikale medlem af EU-parlamentet Morten Helveg Petersen ønsker frigørelse af afhængighed af Kina på råstofområdet. Danmark blander sig ikke i erhvervslivets prioriteringer. Men staten kan være behjælpelig med flere valgmuligheder. Man kunne styrke relationerne til Indien. Verdens største - om end ikke perfekte - demokrati giver mange muligheder. Og man kan udvide udenrigsministeriets handelskontor i Taipei og styrke samarbejdet med det demokratiske Taiwan. Der er gode danske erhvervsmæssige erfaringer i Taiwan. Tænk blot på Ørsteds engagement på havvindområdet. Der er spændende ny perspektiver indenfor it og sundhed. 24 millioner frie kinesere har meget at byde på.”
Børsen, mandag, s. 2 (11.01.2021)

Tyrkiet-analytiker: EU har kapituleret over for Tyrkiet
Altinget bringer et debatindlæg af Robert Ellis, Tyrkiet-analytiker og rådgiver, RIEAS (Research Institute for European and American Studies) i Athen. Han skriver blandt andet: ”EU står over for en intern kamp om unionens grundlæggende værdier med to medlemslande, Ungarn og Polen. Desuden står den over for endnu en kamp, denne gang med Tyrkiet. […] Til trods for Tyrkiets overtrædelse af Grækenland og Cyperns havrettigheder har EU afholdt sig fra en effektiv afværgestrategi og foretrukket at vende den anden kind til. "Det Europæiske Råd minder om, at Den Europæiske Union, dens medlemsstater og dens institutioner alle er fast besluttet på at fremme og respektere de værdier, som Unionen bygger på, herunder retsstatsprincippet." Men efter at have behandlet budgettet, covid-19-pandemien, klimaændringer og sikkerhed svigter Rådet disse idealer, når det kommer til situationen i det østlige middelhavsområde. […] Rådets rådvildhed blev understreget af beslutningen om først at afvente, hvordan den nye amerikanske præsident reagerer, inden EU tager stilling. Dermed har EU tilsidesat den franske præsident om at udvikle sin egen militære formåen.”
Altinget (11.01.2021)

Økonomi

Hovedmotor i dansk økonomi er historisk ramt: Det kan blive et skæbnesvangert 2021
Efter et historisk fald på over 100 milliarder kroner i det forgangne år står dansk eksport til et comeback i 2021, men der er flere faktorer, som spiller ind på, hvor meget eksporten kommer til at stige, skriver Berlingske mandag. De fleste økonomer og handelseksperter er enige om, at vi har ramt bunden, og at eksporten vil stige i det kommende år, men flere forhold gør det dog umådeligt svært at spå om, hvor stort og hurtigt comebacket til dansk eksport bliver. Det kommer blandt andet an på, hvor lang tid tager det at få coronasmitten under kontrol, men også hvad Brexit kommer til at betyde i praksis. ”Der er godt nok nogle overordnede rammer for, hvordan EU og briterne må divergere på de her områder, men der er tale om bløde rammer og hensigtserklæringer. Derfor er vi bekymrede for, at vi relativt hurtigt kommer til at se et Storbritannien, der divergerer mere og mere på standarder og tekniske krav og på hele spørgsmålet om gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer, ” siger Michael Bremerskov Jensen, fagchef for international handel i Dansk Erhverv. Spørgsmålet om vi kommer til at se mere eller mindre protektionisme har også betydning, da Danmark, som en lille handelsnation, er afhængig af gode globale handelsvilkår. Håbet er nu, at med indsættelsen af Joe Biden som præsident vil USA vende tilbage til en mere forudsigelig og samarbejdsbaseret handelspolitik. ”Biden kommer ikke til at droppe den hårde linje mod Kina, men vi vil få mere forudsigelighed i systemet. Det er positivt for danske eksportvirksomheder,” siger Jens Hjarsbech, seniorøkonom i tænketanken Axcelfuture. Michael Bremerskov Jensen er dog mindre optimistisk: ”Vi har et WTO og et internationalt samarbejde, som har været saboteret og ramponeret efter fire år med Trump, og det er stadig tvivlsomt, hvor aggressivt Biden-administrationen kommer til at forfølge en multilateral dagsorden. Derfor frygter jeg, at der sker en yderligere politisering af markedsadgangen i vigtige eksportlande for Danmark,” siger han. Det er også et åbent spørgsmål, hvor stort et boost de europæiske hjælpepakker giver europæisk økonomi. ”Det er en anseelig luns af EU’s 750 milliarder euro, som er øremærket til grønne teknologier. Det er klart, at vi i Dansk Erhverv kigger meget nøje på, hvordan de penge skal bruges i de enkelte medlemslande, og om der i den forbindelse opstår nye eksportmuligheder for danske virksomheder,” siger Michael Bremerskov Jensen.
Berlingske, mandag, s. 4-5 (11.01.2021)