Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11. maj 2020Repræsentationen i Danmark

Mandag den 11. maj

Tophistorier

Brexit skaber usikkerhed om EU's coronapakke
Kristeligt Dagblad skriver mandag, at til trods for at Storbritannien er på vej ud af EU, så har de stadig ret til at søge om europæisk coronahjælp. Støttepakkerne, der er vedtaget af EU's 27 medlemslande, dækker over alt fra udvidede kreditmuligheder til kontant hjælp til de hårdest ramte landes sundhedssektorer, arbejdsmarkeder samt små- og mellemstore virksomheder. Den britiske regering er tværtimod mere optaget af, at de ikke ender med at betale for EU's håndtering af krisen. Peter Nedergaard, statskundskabsprofessor, Københavns Universitet, siger: ”Så længe briterne betaler til EU, er de også omfattet. Den dag, de ikke betaler længere, har de heller ikke adgang til hjælpepakker. Som Kommissionen hele tiden har sagt, følger man princippet om pligt og ret. Der kan komme nogle tvivlsspørgsmål om, hvorvidt de har adgang til midler, som er bevilget, før de endegyldigt er ude, men som først bruges efterfølgende, men det må bero på en afklaring i forhandlingerne. ” Men at situationen er kompliceret, hænger sammen med, at briterne formelt forlod EU ved udgangen af januar. Det betyder, at landet ikke længere sidder med i de besluttende organer som EU's Ministerråd, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Men bortset fra den direkte indflydelse er alle andre forhold til EU i princippet uændrede under overgangsordningen, som løber frem til udgangen af 2020. Forhandlingerne om briternes exit fra EU går i dag ind i tredje runde. Meldingen fra premierminister Boris Johnsons konservative regering lyder, at de på ingen måde vil forlænge forhandlingsperioden, selvom coronapandemien har flyttet fokus i Europa, og med premierministerens ord har udviklet sig til ”den største udfordring, dette land har stået over for siden Anden Verdenskrig”. Simon Usherwood, statskundskabsprofessor, University of Surrey, følger Brexitforhandlingerne tæt. Usherwood siger: ”Det er et spørgsmål om politisk optik. Den britiske regering vil have muligheden for at understrege, at briterne ikke betaler mere, selvom det vil tage årevis at løse de eksisterende økonomiske forpligtelser.”

B.T skriver ligeledes mandag, at mens EU og Storbritannien har haft hænderne fulde med at håndtere coronakrisen, er den knappe forhandlingstid om det fremtidige forhold efter Brexit svundet ind. Iain Begg, professor på det europæiske institut på London School of Economics, mener, at en af parterne skal give sig for at gøre fremskridt, nu hvor der er syv uger tilbage til at forlænge overgangsperioden. Iain Begg vurderer: ”Det er mest sandsynligt, at det bliver Storbritannien, som giver sig. Ganske enkelt fordi briterne mangler magt. Spørgsmålet er, hvem der bliver mest påvirket af manglen på en aftale. Her har Storbritannien mest på spil, hvilket svækker deres forhandlingsposition.” Johnson ønsker i en fremtidig handelsaftale, at briterne får bedst mulig adgang til det indre marked, uden at briterne bliver tvunget til at underlægge sig EU-regler. Men EU kræver, at adgangen til det indre marked skal være forbundet med krav om lige konkurrence og regler for statsstøtte. Lasse Hamilton Heidemann, EU-chef i Dansk Erhverv, siger: ”Der er ingen grund til fra EU's side at miste det tætte samarbejde med briterne. Men hvis alternativet er, at EU skal have en aftale, som undergraver det indre marked, så kommer det ikke til at ske. Det er det indre marked simpelthen for stort til.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; B.T., mandag, s. 12 (11.05.2020)

Grænsen bør åbnes med omhu
Flere aviser skriver i weekendens og mandagens aviser om grænseåbning mellem flere medlemslande i EU, nu hvor coronapandemien er under midlertidig kontrol. Kristeligt Dagblad skriver mandag, at det har vist sig, at grænselukninger og rejserestriktioner har været et mere effektivt middel mod corona end først antaget af sundhedsmyndighederne. Normalt fraråder WHO rejserestriktioner under en epidemi, men flere eksperter antyder forsigtigt, at de kan være fordelagtige i en begrænset periode. Udgangspunktet for de internationale retningslinjer for global sundhedssikkerhed, som blev vedtaget af 196 lande i 2005, herunder Danmark, og som er grundlaget for Verdenssundhedsorganisationen WHO's rådgivning, lyder, at rejserestriktioner ikke gavner i kampen mod smitsomme sygdomme, men derimod kan have store negative samfundsmæssige konsekvenser. Leonard Marcus, institutleder og ekspert i forebyggelse af globale sundhedstrusler, Harvard Universitet i USA, siger: ”Hvis man skal sige det kort, så ja - rejserestriktioner har vist sig som et effektivt middel til at dæmme op for virussen. Faldet i antallet af tilfælde i Australien og New Zealand er et tydeligt bevis på, at rejserestriktioner kan være effektive.”

Jyllands-Posten lørdag skriver, at flere europæiske lande har udtrykt ønske om at oprette særlige "sikre korridorer" for rejsende. Blandt andet har den islandske udenrigsminister fortalt til det statslige RÚV, at han vil ophæve rejsebegrænsninger mellem de nordiske lande som det første, såfremt virussen fortsætter sin tilbagegang. Ligeledes har nabolandene Tyskland og Østrig allerede meddelt, at man er i dialog om at åbne grænserne for hinandens statsborgere til sommer, så landenes indbyggere kan krydse grænsen for at tage på ferie. Tyskland har samtidig varslet, at man trinvist vil åbne grænsen til Danmark i midten af maj. Efter et videomøde mellem EU's turist- og erhvervsministre i sidste uge meddelte det kroatiske EU-formandskab, at man blandt andet arbejdede med at udstede et særligt covid-19-pas, som dokumenterer, at rejsende har en negativ coronatest. Minister for industri, handel og turisme i Spanien, Reyes Maroto, mener, at det er vigtigt, at EU lægger en fælles plan for, hvordan borgerne kan bevæge sig rundt igen. Hun pointerer i en pressemeddelelse: ”Der skal arbejdes med sikkerhedsstandarder på europæisk niveau, og som alle medlemsstater bakker op om.” I EU-Kommissionen er man i disse uger ved at arbejde på fælles retningslinjer for, hvordan man kan få turismen i gang igen inden for EU's grænser. Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked og turisme, fortalte til franske medier i denne uge, at det er ”sandsynligt”, at visse dele af EU vil åbne for turister, mens andre vil forblive lukkede. Samtidig er der lagt op til, at EU-landene kan åbne og lukke grænserne løbende. Ifølge beregninger fra EU-Kommissionen tegner turistindustrien i Europa sig for 10-11 procent af landenes samlede BNP og beskæftiger 27 millioner mennesker, svarende til 12 procent af arbejdsstyrken.

Jyllands-Posten skriver fredag, at mens de fleste EU-lande har indført strenge restriktioner for borgere, der ønsker at krydse grænserne, har de tre baltiske lande besluttet at åbne deres interne grænser. Fra den 15. maj har regeringscheferne fra Estland, Letland og Litauen aftalt, at de både åbner grænserne og fjerner kravet om 14 dages karantæne for deres egne borgere, når de vender hjem fra et af de to andre lande. Rejsende fra andre lande skal stadig have grund til at rejse ind og skal fortsat i karantæne. Især Litauen er bekymret for smittespredningen i nabolandet Hviderusland. Sygdomstallene for de tre lande hører til i den laveste ende af EU.

I en analyse i Berlingske fredag skriver Kristian Mouritzen, sikkerhedspolitisk korrespondent, blandt andet: ”Tysklands kansler, Angela Merkel, møder nu et stærkt krav fra en række af sit eget partis toppolitikere. ”Åbn grænserne nu,” lyder det fra 12 fremtrædende CDU-medlemmer, som mener, at coronakrisen nu er så meget under kontrol, at grænserne skal genåbnes. I et brev til den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, skriver de 12, at det er på tide at åbne grænserne for ”landet, der ligger i hjertet af Europa”. Åbne grænser er ifølge disse politikere et nøgleområde for at vende tilbage til normale tilstande. For uden et åbent EU med åbne grænser får økonomien ikke de bedste muligheder for at rejse sig igen, hedder det i skrivelsen. […] Formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen har også appelleret til, at undtagelsesbestemmelserne med en midlertidig lukning af grænserne ikke overskrider 15. maj. Men en lang række lande - deriblandt Danmark - har allerede signaleret, at grænserne forbliver lukkede på ubestemt tid. Ifølge det tyske dagblad Die Welt strider det ifølge von der Leyen imod EU's regler at sløjfe stramningerne internt i de enkelte medlemslande, samtidig med at man holder grænserne lukkede.”

I lederen i Børsen mandag skrives der blandt: ”Som led i den politiske aftale om genåbning af det danske samfund har regeringen stillet i udsigt, at der senest 1. juni leveres svar på, hvad der skal ske med den midlertidige lukning af grænsen. Især spørgsmålet om den dansk-tyske grænse presser sig på. […] En beskeden reduktion i smittetrykket kan altså blive omkostningsfuld at opretholde. I et notat fra Tænketanken Europa om de 14 EU-lande, hvor corona-grænsebommene gik ned i midten af marts, henvises til EU-Kommissionens opfordringer til, at landene tager hensyn til faktuelle smittetal og - tryk på hver side af en grænse og koordinerer med hinanden, når det gælder kontrol og rejserestriktioner. Den opfordring bør regeringen tage alvorligt. At tænke på andre end sig selv kan - også i denne sammenhæng - være i Danmarks bedste interesse.”

I lederen i Kristeligt Dagblad mandag skrives der ligeledes om genåbningen af grænserne. Her skrives der blandt andet: ”En genåbning af de danske grænser har ikke ligget øverst på prioriteringslisten hos Mette Frederiksen under coronakrisen. […] Men nu da anden fase af genåbningen af Danmark går i gang i dag, er det på tide, at statsministeren retter sit fokus mod grænserne, hvis ikke Lulu Zieglers vise fra 1948 om at være den sidste turist i Europa skal blive til bitter realitet. Turisterhvervet og flybranchen styrtbløder, og flere borgmestre og erhvervsorganisationer undrer sig med rette over, at grænserne end ikke indgår i de næste faser for genåbningen af samfundet, som regeringen op til weekenden aftalte med Folketingets partier. […] Som det efterhånden er blevet politisk kutyme har regeringen fået det, som den ville have det og frie tøjler til blot at melde ud om sin dialog herom med nabolandene inden den 1. juni. Det er en dialog, der ikke må syltes, nu da diskussionen om at genåbne grænserne føres med stor intensitet i mange EU-lande, og kun en koordineret og kontrolleret åbning af de indre grænser vil give mening, samtidig med at EU's ydre grænser fortsat er lukket i. […] Danmark er som eksportnation afhængig af samhandel og har som lille nation nydt enorm gavn af EU's indre marked og de åbne grænser. […] Det indebærer som så mange af de andre coronaindsatser vanskelige dilemmaer, for grænsen kan næppe åbnes for alle eller på vidt gab. Her er det oplagt at se på smittetallene i vores nabolande, og især i de grænseregioner, der ligger tættest på. Hvis der også dér er styr på situationen, bør definitionen på, hvad der er et anerkendelsesværdigt formål for at rejse over grænsen, udvides til også at gælde for eksempel virksomhedsmøder.”

I en analyse på Altinget fredag skriver journalist og politisk kommentator, Erik Holstein, blandt andet: ”Tovtrækningen om åbning af de danske grænser var en af de mere principielle styrkeprøver under torsdagens forhandlinger. På det punkt var det ikke kun en afvejning mellem sundhed og økonomi. Her blev slagsmålet også en videreførelse af gamle ideologiske konflikter. […] Det vil være utrolig vidtgående at holde grænserne lukkede i sommerferien, og det kommer næppe til at ske. Ud over begrænsningen af den individuelle frihed, vil det få katastrofale konsekvenser for turismen. […] Mette Frederiksen har flere gange understreget, at sagen om grænseåbning er et rent dansk anliggende, og statsministeren er mindre optaget af, hvad Tyskland mener, end forgængeren Lars Løkke Rasmussen var. Alligevel ventes det, at grænsespørgsmålet langt hen ad vejen er noget, der vil blive afhandlet i EU-regi.”
Altinget, fredag; Berlingske, fredag, s. 5; Jyllands-Posten, fredag, s. 24; lørdag, s. 10; Børsen, mandag, s. 2; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4, 10 (11.05.2020)

Prioritede historier

Frankrig og Østrig stiller grønne krav for coronastøtte. Det gør Danmark ikke
Både Frankrig og Østrig stillede miljøkrav, da de nationale flyselskaber fik tilbudt statsstøtte. ”Hvis I skal have pengene, skal I udvikle jer til at blive den mest klimavenlige luftflåde,” sagde den franske finansminister, Bruno le Maire, til Air France ifølge Politiken, lørdag. Men da SAS fik corona-støtte, var det uden krav om grøn omstilling og nu kræver regeringens støttepartier, at det bør ske fremadrettet. I EU er Margrethe Vestager enig. ”Jeg værdsætter og billiger i høj grad det, Frankrig har gjort, og det er da højst sandsynligt, at vi mere direkte kan sige, at det vil være godt, hvis medlemsstaterne indfører grønne krav, når de giver statsstøtte,” sagde Vestager for nylig til EU-Parlamentets udvalg for Indre Marked i følge mediet MLex. I den fremtidige genopretningspakke, som EU-Kommissionen lige nu arbejder på i døgndrift, er klimaet i front og pakken forventes offentliggjort i slutningen af måneden. ”Når vi genåbner, så skal vi ikke smide pengene i en økonomi fra det 20. århundrede, men åbne på en konkurrencedygtig og grøn økonomi,” sagde Frans Timmermans torsdag fra et videomøde med Parlamentet ifølge Politiken, lørdag.

Politiken bringer søndag en kommentar af Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: ”En told på varer fra lande, der ignorerer klimaet, er et drastisk skridt, men det kan være nødvendigt. […] Den grumme virkelighed er, at en række af verdens største udledere savner politisk vilje til at gøre en seriøs klimaindsats, og problemet risikerer at blive forstærket af coronakrisen. På den baggrund skal man se EU-Kommissionens tanker om en CO2-told på import til EU. Ideen er at lægge en told på import af varer fra lande, der ikke yder en rimelig klimaindsats. […] Det skal dels beskytte virksomheder i EU mod unfair konkurrence fra lande med en langt slappere klimapolitik, dels tilskynde disse lande til at stramme klimapolitikken op. […] Risikoen er naturligvis, at en klimatold i EU starter en ødelæggende, ukontrolleret handelskrig. Derfor vil det være afgørende, at EU's kriterier for pålæggelse af tolden er klare, klimapolitisk velbegrundede og så vidt muligt i overensstemmelse med anerkendte spilleregler i Verdenshandelsorganisationen (WTO). Hvis EU øremærker provenuet fra en klimatold til finansiering af klimabistand til verdens fattige lande inden for rammerne af Paris-aftalen, vil det være meget svært at mistænkeliggøre motiverne til pålæggelse af tolden. Det vil også være naturligt for EU at indlede en dialog med en handelspartner, før man eventuelt aktiverer klimatolden. Det er let at påpege problemer ved en klimatold, men erfaringen viser, at det kan blive nødvendigt at tage grovfilen i brug for at sikre den nødvendige globale klimaindsats.”

Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet (V). Hun skriver blandt andet: ”Coronakrisen har ikke gjort klimakrisen mindre, så når vi i fællesskab skal genoprette de blødende økonomier, skal det være på en bedre måde end den, vi forlod. […] At hjulene er i gang, er en forudsætning for, at samfundene har råd til sundhedsvæsener, plejesektorer, forskning - såvel som vindmøller. Derfor duer det heller ikke, at EU-Kommissionen vil udskyde flere dele af EU's lovarbejde, som ligger i ”Green Deal”. Forslagene i ”Green Deal” skal ikke lægges på hylden, indtil økonomien igen er klar til at sætte handling på vores grønne ambitioner. ”Green deal” bør i stedet blive det kompas, der viser vejen for en grøn genopretning af vores økonomi. Desværre er nogle EU-lande allerede klar til at slække på klimatiltagene med undskyldning i den økonomiske opbremsning, som alle oplever. Det er derfor nu, vi skal forsvare den grønne dagsorden i EU, så vi får kickstartet økonomien på en grøn måde i stedet for at gå tilbage til gårsdagens løsninger.”
Politiken, lørdag, s. 10, søndag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 21 (11.05.2020)

Kapløbet om en coronavaccine er storpolitisk sprængstof
Overalt står højteknologiske projekter på affyringsramperne i laboratorier, mens et hobetal af forskere arbejder i døgndrift for som de første at kunne sende en vaccine i globalt omløb. Der er enorme økonomiske og politiske interesser involveret i jagten på en vaccine mod covid-19, og udfaldet kan få konsekvenser for den globale magtbalance efter pandemien. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. ”Det er vores generations rumkapløb, men bare vigtigere, når man tager konsekvenserne i betragtning,” siger Thomas Wright, direktør for center for USA og Europa hos tænketanken Brookings. I den forløbne uge samledes en række internationale ledere om det virtuelle konferencebord for at rejse penge til global vaccineudvikling. For enden af bordet sad formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, men også ledere fra blandt andet Storbritannien, Canada, Tyrkiet og Japan var til stede, men der var ingen repræsentanter for den amerikanske regering. Udover USA udeblev også Rusland og Indien fra mødet, mens Kina nedgraderede sin tilstedeværelse til ambassadørniveau i sidste øjeblik. ”USA burde samarbejde med resten af verden om vacciner og behandlinger, ikke bare fordi det er det rigtige at gøre, men også fordi vi ikke ved, hvem der vil udvikle det først og bedst. Desværre er det ikke det, som sker,” konstaterer Thomas Wright. Uden USA er det EU, der fremstår som en slags global spilfordeler i jagten på en vaccine. ”Det er helt ærligt de europæiske ledere, som forstår, at vi har brug for globalt samarbejde,” sagde Melinda Gates, som sammen med sin mand, Microsoft-milliardæren Bill Gates, har investeret store summer i vaccineudvikling, til mediet Politico.

Berlingske bringer mandag en kommentar af David Budtz Pedersen, professor (MSO) på Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet. Han skriver blandt andet: ”I en kommentar i Berlingske 18. april slog Pind fast, at der er brug for mere politisk styring af forskningen under coronakrisen. Pinds opråb indgår i en større international debat. For få uger siden valgte præsidenten for Det Europæiske Forskningsråd, Mauro Ferrari, at trække sig i protest mod EUs manglende forskningsindsats under coronakrisen. Kritikken overser imidlertid de mange initiativer, der er igangsat for at accelerere forskning i epidemien. Danske og internationale forskningsråd og fonde har vist stor handlekraft i forbindelse med coronakrisen. Akutprogrammer er blevet igangsat for at udvikle innovative teststrategier, nye behandlingsformer og studier af borgernes adfærd. Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet, Velux Fonden, Innovationsfonden, Danmarks Frie Forskningsfond og Europa-Kommissionen har indkaldt ansøgninger til akutte projekter til håndtering af covid-19 - de fleste med kortere deadlines og hurtigere behandlingstid end den normale procedure for fondsansøgninger. […] Akutprogrammerne påtager sig et stort samfundsansvar ved at afsætte midler til forskning i en kritisk situation. Men dette ansvar bør følges op af en impactstrategi og metastudier af, hvorvidt forskningen publiceres, reproduceres og fremlægges på måder, som forskere og myndigheder kan efterprøve og bygge videre på.”

Altinget bringer mandag et debatindlæg af Rikke Løvig Simonsen, formand, fagforeningen Pharmadanmark. Hun skriver blandt andet: ”Med EU og Ursula von der Leyen i spidsen afholdt verdenssamfundet mandag 4. maj en såkaldt pledging conference. Målet var at rejse tilsagn om 56 milliarder kroner til udvikling og produktion af covid-19 vaccine, behandling og udstyr. Det er et vigtigt og stort skridt på vejen. Men der skal mere til, hvis vi også vil sikre os for fremtiden. Hverken covid-19 eller fremtidens sundhedsmæssige udfordringer respekterer landegrænser, og det bør udviklingen af en vaccine, forebyggelse og behandling heller ikke gøre. Kun gennem tværeuropiske samarbejder mellem offentlige og private aktører kan vi få tempo på udviklingen og vacciner i tilstrækkelige mængder. Også efter covid-19. […] Målet er med EU's pledging conference at få organisationer, fonde og nationer til at forpligtige sig i indsatsen mod covid-19 og sikre, at forskere fra hele verdenen arbejder sammen for hurtigst muligt at få udviklet den vaccine og behandling, der kan sætte en stopper for epidemiens hærgen gennem verdenen. Og samtidig sikre, at en vaccine vil blive delt på verdensplan. Kun USA stod over. Og selv om initiativet fortjener ros og opmærksomhed, så er der ikke tale om en fælles europæisk vaccineproduktion og dermed fortsat fokus på sundhedsudfordringer efter covid-19.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15; Berlingske, mandag, s. 20-21; Altinget (11.05.2020)

Elektronisk sporing af smittede udløser store hovedbrud
Med den gradvise oplukning af Europa stiger fokus på, hvordan nye smittekæder kan bremses i opløbet og debatten om smittesporingsapps begynder nu. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Singapore har med succes brugt elektronisk sporing af smittede og det har udløst en stor interesse - også i Danmark - for smitteapps til mobiltelefoner. I begyndelsen af april varslede regeringen en app til danskerne inden for de kommende uger, men den er siden blevet udskudt. Sundhedsministeriet oplyser, at det skyldes, at det juridiske og tekniske grundlag for den nye app fortsat er under udarbejdelse og afklaring. Den første bølge af problemer har blandt andet handlet om datasikkerhed og om at sikre tilstrækkelig anonymisering. Derudover er det et problem, at landene arbejder på forskellige apps, der ikke kan arbejde sammen. Det vil betyde, at systemerne ikke virker, når borgerne begynder at krydse grænserne igen. Derudover er spørgsmålet, at hvis der kommer apps, der fungerer tilstrækkelig sikkert og godt, i hvor høj grad skal staterne så lokke, presse eller ligefrem tvinge borgerne til at bruge dem? Ekspertvurderinger viser, at mere end halvdelen af befolkningen skal bruge sporingsapps, hvis de skal have en effekt. ”Selv om vi støtter princippet om frivillig brug, så er mindst 60 procent af de europæiske borgere nødt til at downloade en sporingsapp, så kontaktkæder effektivt kan afbrydes,” skriver en gruppe medlemmer af Europa-Parlamentet fra det tyske regeringsbærende parti, CDU/ CSU ifølge Jyllands-Posten mandag. De foreslår, at der kan skabes incitamenter til at bruge appen, eksempelvis opblødning af restriktioner for app-brugere, når de rejser til udlandet eller skal på restaurant. Meget kommer til at afhænge af, hvor mange af brugerens oplysninger myndighederne får adgang til. For to år siden indførte EU verdens strengeste regler for persondatabeskyttelse, GDPR, som EU-Kommissionen i disse uger kæmper for at holde landene op på. Reglerne forhindrer dog ikke sporingsapps, hvor bevægelses-, kontakt- og sundhedsdata lagres centralt af myndighederne, så de kan bruge data til at bekæmpe pandemien mere effektivt.

Information bringer mandag en analyse af journalist Sebastian Gjerding, som blandt andet skriver: ”Udviklingen af en app til at assistere myndighederne i deres indsats mod corona er fyldt med svære både tekniske og principielle valg. Udfordringerne er fortsat så store, at man må frygte, projektet ender med spild af tid og ressourcer. […] Flere regeringer er forståeligt sure på Apple og Google over, at de stiller sig i vejen for deres planer, og både Storbritannien og Frankrig er fortsat med at udvikle på den centraliserede model. I slutningen af sidste uge begyndte Storbritannien dog at signalere et kursskifte og virker nu til at forsøge at udvikle to apps på samme tid med hver deres tilgang. Også Norge bruger en centraliseret model, hvor man bruger en kombination af bluetooth og GPS-signaler, men det har Det Europæiske Databeskyttelsesråd signaleret, at det anser for problematisk i forhold til EU-reguleringen. Striden med techgiganterne har fået den franske digitaliseringsminister, Cédric O, til at kritisere Apple og Google for ikke at lade staterne gøre deres arbejde med at beskytte borgerne: ”Det er spørgsmål om sundhed og teknologisk suverænitet,” har han sagt. Anderledes pragmatisk ser Tyskland ud til at have håndteret det ved at skifte til en decentral model, mens også EU-kommissær Margrethe Vestager har sendt et klart signal om, at det er vejen frem. Flere danske it-ordførere har opfordret regeringen til at skifte kurs mod den decentrale model, og forhåbentlig vil et hastigt nedsat advisory-board af eksperter råde regeringen til det samme. For grundlæggende er det faktisk tech-giganterne, der har fat i den lange ende. […] Hvis borgerne skal gå på kompromis med hensynet til deres privatliv, så kræver det væsentligt bedre argumenter, end at myndighederne godt kunne tænke sig lidt mere data.”
Information, mandag, s. 12-13; Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (11.05.2020)

De tre EU-formænd: Europa bliver ikke det samme som før coronakrisen
Altinget bringer lørdag et debatindlæg af David Sassoli, Charles Michel og Ursula von der Leyen, henholdsvis formand for Europa-Parlamentet, formand for Det Europæiske Råd og formand for Europa-Kommissionen. De skriver blandt andet: ”70-året for Schumanerklæringen falder midt i en ny krise for Europa. Over hele kontinentet er mere end 100.000 mennesker døde de seneste måneder som følge af coronavirussen. Flere hundrede millioner har oplevet hidtil usete indskrænkninger i deres daglige liv for at inddæmme virussens spredning. Som lederne af de tre vigtigste EU-institutioner går vores tanker i dag først og fremmest til alle dem, der har mistet deres kære. Vores taknemmelighed går til dem, der har fortsat deres arbejde med at udføre samfundskritiske funktioner under krisen. […] Vi har truffet beslutninger uden fortilfælde, der har givet de nationale regeringer det finanspolitiske råderum til at håndtere den umiddelbare krise. Vi har omformet den europæiske stabilitetsmekanisme, så den nu er blevet et instrument i kampen mod covid-19. Vi har stillet 100 milliarder euro til rådighed for at holde europæere i arbejde ved at yde støtte til nationale ordninger for korttidsarbejde. Og Den Europæiske Centralbank har i et hidtil uset omfang igangsat støtteordninger, der skal sikre, at borgere og virksomheder fortsat har adgang til lån. Vi skal gøre meget mere endnu. […] En lære, der kan drages af den nuværende krise, er vigtigheden af at lytte til videnskabelig rådgivning og handle, før det er for sent. Vi kan ikke vente med at gøre noget ved klimaforandringerne, og vores genopretning skal bygge på den europæiske grønne pagt. Og vi skal være tættere på borgerne, ligesom vores Union skal gøres mere gennemsigtig og mere demokratisk. […] Vi befinder os i en tid præget af forbigående svaghed, og kun en stærk Europæisk Union kan beskytte vores fælles arv og vores medlemslandes økonomier. […] Lad os mindes 1950'er-generationen, som troede på, at det var muligt at opbygge et bedre Europa og en bedre verden ud af krigens ruiner - og derefter gik i gang med at bygge det. Hvis vi tager ved lære af dem, og hvis vi i solidaritet slutter op om vores værdier, kan Europa endnu en gang komme styrket ud af en krise.”
Altinget, lørdag (11.05.2020)

Finansielle anliggender

Grækenland kan igen se kanten af afgrunden
For Grækenland er coronakrisen et deja-vu fra statgældskrisen, der økonomisk kan komme til at gøre mindst lige så ondt, hvis ikke turisterne hurtigt vender tilbage. Det skriver Jyllands-Posten fredag. Man skulle tro at Grækenland, der til dato har haft 2.626 tilfælde af corona og 144 døde, vil komme mere smertefrit gennem krisen, men samtlige prognoser viser, at det ikke vil blive tilfældet. Grækenland var da også efter et årti, der har været noget nær én lang økonomisk nedtur, endelig på vej tilbage mod stabil økonomisk vækst, da pandemien ramte. Den Internationale Valutafond (IMF), vurderer i sin seneste prognose, at Grækenland vil opleve et økonomisk tilbageslag på 10,0 procent i år, der afløses af en økonomisk vækst på 5,1 procent næste år. Med andre ord vil der gå adskillige år, før det tabte er hentet ind igen. Hvis denne prognose holder stik, vil Grækenland blive det land i hele EU, der vil få det værste økonomiske tilbageslag i år, og det er ildevarslende. Det er især turismen, eller manglen på samme, der er skyld i, at Grækenland rammes så hårdt af coronakrisen. Det mener James Pomeroy, global økonom i HSBC, verdens største bank. I modsætning til Grækenland, er Tyskland gået ind i coronakrisen med et pænt overskud på de offentlige finanser og en offentlig bruttogæld på 59,8 procent af bnp - en hårsbredde under grænsen i de såkaldte Maastricht-kriterier på 60,0 procent af bnp. Rosie Colthorpe, europæisk økonom i rådgivningskoncernen Oxford Economics, siger: ”Alle lande vil være nødt til i substantiel grad at øge deres kontante støtte til virksomheder og lønmodtagere frem for blot lån og kreditter. Vi er i særlig grad bekymrede for de lande, der står til at ville få det største tilbageslag i 1. halvår, og som scorer højt på vores sårbarhedsindeks - det vil sige Grækenland, Italien og Spanien.” Som det eneste euroland har Grækenland en kreditværdighed under den såkaldte investeringsgrænse, hvilket hidtil har været ensbetydende med, at Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke har måttet købe græske statsobligationer som led i sine hidtidige opkøbsprogrammer. Den bestemmelse er imidlertid blevet suspenderet i forbindelse med det nyeste støtteprogram, Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP), hvilket har holdt renten på græske statsobligationer i ave.
Jyllands-Posten, fredag, s. 12-13 (11.05.2020)

Grundlæggende rettigheder

Mange raske ældre føler sig stemplet som ofre i coronakrisen
Lørdag skriver Kristeligt Dagblad, at ældre føler sig dobbelt ramt under coronakrisen. Ikke alene rammer virussen ældre meget hårdere, men selv raske ældre har været tvunget til at isolere sig længe. Den europæiske paraplyorganisation Age Platform Europe mener også, at debatten om ældres sårbarhed er gået over stregen i flere lande. I en udtalelse fra Age Platform Europe lyder det: ”Siden udbruddet af covid-19 begyndte, har vi set et uhørt omfang af aldersdiskriminerende kommentarer i medierne. Selvom ældre mennesker er i en mere sårbar position under pandemien, så vil det at stigmatisere dem som skrøbelige, passive eller som byrde være et brud på deres retmæssige værdighed.” EU's ligestillingskommissær Helena Dalli kommer med samme budskab: ”Krisen forårsaget af covid-19 har afsløret diskriminerende holdninger mod ældre mennesker, blandt andet gennem spørgsmål om, hvad deres liv er værd, samt påstande om den formodede accept af, at ældre dør, og at det mindsker presset på pensionssystemet.”
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (11.05.2020)

Institutionelle anliggender

De gamle demokratier skal nok overleve covid-19
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med professor Svend-Erik Skaaning fra Aarhus Universitet. Han har sammen med professor Jørgen Møller fra Aarhus Universitet og lektor Agnes Cornell fra Göteborg Universitet skrevet bogen ”Democratic Stability in an Age of Crisis”. Det er ifølge dem ikke sandsynligt, at selv en ny, dyb økonomisk krise efter coronapandemien vil underminere demokratiet i en grad, så det falder fra hinanden. I hvert fald ikke så længe talen falder på de gamle, velfunderede demokratier. Svend-Erik Skaaning siger: ”Vores forventning er, at demokratiet egentlig ikke risikerer at komme i en krise med fare for sammenbrud, hvis vi taler om et gammelt demokrati som vores eget, hvor elite og befolkning har vænnet sig til, at det er sådan, man regerer. Hvis man kigger på målinger af folks støtte til demokratiske principper, både på det abstrakte plan og mere konkret, nyder de stadig meget stor opbakning. Opbakningen er også større i demokratier, der har fungeret godt i mange år end i nye demokratier.” Han understreger og henviser til en ”interessant undersøgelse”, som et andet hold forskere i marts foretog om tilfredsheden med demokratiet og offentlige institutioner i en række europæiske lande. ”Det betød, at nogle borgere blev spurgt inden coronakrisen og andre efter, at den var brudt ud. De fik helt de samme spørgsmål, og der kan man se, at tilliden til regeringerne steg undervejs, og tilfredsheden med demokratiet steg også en lille smule i flere lande,” siger Svend-Erik Skaaning. Svend-Erik Skaaning nævner, at selvom for eksempel Polen og Ungarn underminerer domstolene og ytringsfriheden, er der stadig mere frihed i de to østeuropæiske EU-lande, end der var under kommunismen, og fra Ungarns leder Viktor Orbáns demokratiopfattelse er der stadig et stykke vej til nazisternes og fascisternes. De nordiske og nordvesteuropæiske lande fremhæves altså for deres velfunderede demokratier, der ikke er så lette at ryste.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (11.05.2020)

EU kommer stærkere og mere demokratisk ud af coronakrisen
Information bringer mandag en kronik af Karen Stokkendal Poulsen, cand.scient.pol. og filminstruktør. Hun skriver blandt andet: ”Bliver coronakrisen EU's endeligt? Det spørgsmål bliver rejst på tværs af Europa i disse dage. […] Jeg vil dog vove at påstå, at EU kommer til at bestå efter corona - dog i en ændret form, ligesom EU har ændret sig for hver af de kriser, Europa har været igennem med eurokrise, flygtningekrise og Brexit. Og måske er det et godt tegn, at EU kan ændre karakter i takt med virkelighedens udfordringer. […] Kommissionsformand Ursula von der Leyen erklærede den 16. april, at man på fire uger har taget flere fælles tiltag i EU, end man gjorde på fire år efter finanskrisen tilbage i 2008. Hun lancerede en såkaldt Marshallplan for EU og understregede væsentligheden af, at solidarisk omfordeling og evnen til at agere i fællesskab heldigvis allerede for længst er etableret i EU-regi i det langsigtede budget for EU. […] Fra hvad jeg hører fra mit kildenetværk i EU-Kommissionen, blev kommissionsformand, Ursula von der Leyen, i den nuværende coronakrise mødt med et kontant svar fra flere statsledere, da hun forsøgte at tage initiativet og lave udspil til fælles løsninger. ”Hvor vover du at tage initiativet,” var responsen. […] Magtbalancen ser altså ud til fortsat at tippe mere og mere i Det Europæiske Råds favør, det vil sige mod et EU, der i højere grad fungerer som et mellemstatsligt samarbejde. Det har sine egne udfordringer, og EU er i den grad ufuldstændigt, har langsommelige beslutningsprocesser og er til tider noget præget af laveste fællesnævner. Men det kan også ses som konsekvensen af demokrati. […] Men indtil den dag ser det for mig ud, som om EU fortsat vil være der, og at vi rent faktisk har et EU, der ændrer karakter i takt med virkeligheden. Selv grundprincipper kan ændres, når den politiske vilje i Europa - anført af de folkevalgte ledere i Europa - er til stede. Det er et klart sundhedstegn.”

Altinget bringer et debatindlæg af Carsten Jensen, forfatter og debattør, som blandt andet skriver: ”Når vi i dag mere end nogen sinde har brug for den Europæiske Union, er det ikke på grund af loyalitet mod den europæiske ide, men af en simpel, pragmatisk grund. Verdens problemer er blevet så store, at kun store enheder med unik handlekraft bag kan løse dem. Den Europæiske Union har i de seneste tolv år været udsat for fem store prøver, som den ikke har bestået. […] Om ti år vil EU enten ikke findes, eller være et dramatisk styrket fællesskab med klare politiske mål. EU vil endegyldigt have erstattet økonomisk vækst med bæredygtighed som sit altdikterende fokus. Velfærdsstaterne vil være udbygget, kontrollen med det private erhvervsliv dramatisk øget, landbrugsstøtten lagt om, skatter og afgifter målrettet bæredygtighed, borgerløn indført, arbejdsugen forkortet. Medlemmer, der ikke overholder demokratiets grundregler, vil være ekskluderet af Unionen. På resterne af det tidligere NATO vil EU have opbygget sit eget forsvar, ikke for at forvandle Europa til en fæstning, men fordi nye, uforudseelige trusler kan opstå, ikke mindst fra et økonomisk stadig mere trængt Rusland. Vi ønsker heller aldrig igen at se en ny Balkan-krig i Europa. […] Corona-pandemien har vist, hvor parate befolkningerne er til store dramatiske forandringer, også i deres private livsstil. De skabende kræfter er der, og hvis de blot bliver lyttet til, står de mål med de farer, der truer. Kun sådan sikrer vi verden.”
Information, mandag, s. 16-17; Altinget, lørdag (11.05.2020)

Europa trues af kræfter, der vil styrte verden ud i kaos
I et debatindlæg på Altinget lørdag skriver Per Øhrgaard, professor emeritus, CBS, blandt andet: ”I de sidste 70 år har Europa udviklet et stadig tættere samarbejde på væsentlige områder. Europa har ydet sit bidrag til opnåelsen af de beskrevne mål. Men arbejdet er ikke gjort færdigt, og derfor trues målene nu i stigende grad af kræfter, som vil opløse samarbejdet og styrte Europa og verden ud i kaos. Det er de europæiske folks liv, ære og velfærd, som står på spil. Europas befolkninger har krav på, at det går ordentligt til i deres verden. […] En fælles europæisk indsats på disse områder vil foruden at gavne Europa selv kunne være til inspiration for stater og folkeslag uden for Europa. […] Alle disse initiativer kræver en styrkelse af de fælles institutioner, som imidlertid, hvis den gode vilje er til stede, ikke behøver at ske på bekostning af national myndighed eller stolthed. Det er langt mere løfterigt at være delagtig i en europæisk suverænitet end ved at klynge sig til forestillingen om en rent national suverænitet at gøre sig til offer for kræfter, som selv de mægtigste medlemmer af Unionen ikke kan tæmme alene, men som kun kan tæmmes - og derved gøres frugtbare - af alle medlemmer i fællesskab.”
Altinget, lørdag (11.05.2020)

Europas Voldemort
I lederen i Politiken fredag skrives der blandt andet: ”Da formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, udsendte en erklæring om vigtigheden af at fastholde de demokratiske grundprincipper i coronakrisen, nævnte hun hverken Ungarn eller Victor Orban med et eneste ord. På trods af at erklæringen i høj grad var motiveret af, at Ungarns stærke mand Victor Orban nærmest har fået diktatoriske beføjelser og fremover kan regere per dekret. Og det er ikke kun Ungarn. Også i Polen er regeringen i fuld gang med at afmontere de demokratiske grundværdier, som EU er grundlagt på. Som mange kommentatorer har påpeget, ville de to lande i dag ikke leve op til demokratikravene for overhovedet at blive medlem af unionen. […] EU-Kommissionen har - glædeligt - indledt en retssag mod Polen for regeringens forsøg på at knægte domstolenes uafhængighed. […] En mulighed er at udøve et diplomatisk pres for at få straffet Polen og Ungarn i det kommende EU-budget, sådan som Folketinget har krævet Danmark kæmper for. En anden og måske mere potent mulighed er direkte at true med at indbringe de to illiberale stater for EU-Domstolen med krav om økonomiske sanktioner. Vil det true EU's sammenhold? Formentlig.”
Politiken, fredag, s. 1 (11.05.2020)

Historisk vrøvl
Ekstra Bladet bringer mandag et debatindlæg af Jakob Brøndum fra København, hvor han blandt andet skriver: ”J. Hartmann fra Hillerød fik forleden bragt et indlæg, hvor EU sammenlignes med Nazityskland. Han skriver, at EU er som Hitlers opfyldte drøm. Mage til grotesk, historieløst vrøvl skal man lede længe efter. […] Hartmann hævder endvidere, at EU er et diktatur. Ævl, siger jeg bare, EU-Kommissionen, som kommer med forslagene, er udpeget af medlemslandenes demokratisk valgte regeringer, alle beslutninger træffes af ministerrådene bestående af folkevalgte ministre i et område, der bebos af 500 millioner mennesker. Når Hartmann sammenligner EU med et regime, som kostede 50 millioner mennesker livet, er det så historieløst, som det kan blive. Aldrig før har lille Danmark haft så stor en udenrigspolitisk indflydelse.”
Ekstra Bladet, mandag, s. 16 (11.05.2020)

Hvis EU's værdier er noget værd, kan vi ikke støtte Ungarn
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet (R), blandt andet: ”Mange af os har nok spurgt os selv, hvad der er blevet af den europæiske solidaritet i løbet af de seneste to måneder? På denne europadag 2020 er der mere grund til at tænke over det europæiske samarbejde, end der længe har været. […] Coronakrisen har afsløret, at der er for lidt solidaritet mellem EU-landene. Det har været hvert land for sig og alt for lidt i fællesskab, hvilket var mest synligt, da landene lukkede deres egne grænser. Også svaret på Italiens råb om hjælp var nølende, ikke mindst fra Danmarks side. Det skal dog siges, at EU siden er trådt til med hjælp, og at historien om Kina som Italiens ene frelser er ren manipulation. Og lige så slemt som manglende solidaritet: Coronakrisen har yderligere styrket autoritære kræfter midt i Europa, så EU i dag er grundlæggende udfordret af, at et land som Ungarn indfører diktatur og direkte udfordrer EU's værdigrundlag. […] Findes der et kontinent på kloden, der er bedre at bo i end Europa på trods af udfordringerne, vi står over for? Mit svar er nej. Desværre finder vi ikke meget støtte, når vi kigger vestpå. […] Derfor må vi se i øjnene: Det er Europa eller kaos! Uanset hvor meget man kan tage sig til hovedet over europæisk enegang eller langsommeligt EU-bureaukrati. […] Derfor bør vi lave en genopbygningsplan baseret på EU-Kommissionens helt nye green deal og overholdelse af vores klimamål. Når vi skal investere, gør vi det grønt. […] Men det grønne krav skal ikke stå alene. Det er også helt afgørende, at genopbygningsplanen er baseret på EU's politiske værdier. Det skriger til himlen, at en mand som Viktor Orbán kan lægge Ungarns retssystem i respirator og samtidig modtage store summer i støtte fra EU. […] EU smuldrer indefra, hvis vi lader Polen og Ungarn slippe af sted med at demontere borgernes rettigheder, og vi bliver nødt til at reagere nu ved at stille et skarpt krav: Overhold de europæiske værdier. Ellers er der ingen økonomisk støtte.”
Politiken, lørdag, s. 7 (11.05.2020)

Hvorfor lider Østeuropa mindre under coronavirus end Vesten
Vesteuropas mere velstående nationer er stort set uden undtagelser langt hårdere ramt af den nye coronavirus end EU's østlige halvdel. Grunden til dette ser ud til at være de tidlige nedlukninger i Østeuropa. Det skriver Information, mandag. I modsætning til Storbritannien og de fleste andre vesteuropæiske nationer fik offentlige arrangementer og forsamlinger lov til at fortsætte indtil anden eller tredje uge af marts, hvorimod Central- og Østeuropa tog anderledes bestik af den kritiske udvikling i Italien og indførte hurtigere nedlukninger. De resolutte nedlukninger betød også, at øst- og centraleuropæere har været mere villige til at følge de statslige påbud, og der har været færre udslag af civil modstand, som man har set i dele af Vesteuropa og i USA. Veronica Anghel, rumænsk politilog, mener dog, at nogle af regionens lande ”får en større anerkendelse, end de egentlig fortjener” for deres foranstaltninger under sundhedskrisen. Hun anerkender, at nogle lande, især Tjekkiet og Slovakiet, har reageret med rettidig omhu, men både Ungarn, Rumænien og Bulgarien er mere på vippen. ”Der skal kun en lille tilvækst i smitten til, før deres systemer bliver tvunget i knæ,” siger Anghel.
Kilde. Information, mandag, s. 10-11 (11.05.2020)

Migrantkrisen var det første varselsskud. Pandemien er det andet. Det kan blive det sidste varselsskud for Europa
Politiken bringer søndag et interview med formanden for Det Europæiske Folkeparti og tidligere formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk. Donald Tusk advarer om, at coronakrisen kan blive begyndelsen til enden for EU og opfordrer Tyskland til at vise mere solidaritet med svagere lande. ”Det er ikke den første krise i EU's historie. Indimellem føles det, som om EU kun er til for at bekæmpe kriser. Men det er en kendsgerning, at vi aldrig før har stået over for en udfordring som denne pandemi,” siger han og fortsætter: ”Når vi ser på Sydeuropa, er der jo tale om en katastrofe. Her er der brug for hurtig hjælp, men også for medfølelse og solidaritet. Det manglede i de første dage af coronakrisen. Der blev ikke sendt containere med værnemidler af sted. Og selv udtalelserne fra Den Europæiske Centralbank (ECB) virkede kolde. Som om man havde overset alle de mennesker, der led.” Christine Lagarde, ECB's chef, lod forstå, at Italien selv måtte løse sine problemer og samtidig trådte lande som Rusland og Kina til som frelsere i nødens stund, hvilket stillede EU i et forfærdelig dårligt lys. ”Denne pandemi berører os alle, og der er ikke nogen at skyde skylden på. Vi er nødt til at redde Italien og Spanien og måske hele det europæiske projekt. Vi har ikke råd til at vakle eller kikse nu, og vi skal ikke vige tilbage for at tage ekstraordinære midler i brug. Tyskland er økonomisk stærkt og kan beskytte sin industri og sine virksomheder. Andre EU-lande har ikke samme mulighed,” siger Tusk og afslutter: ”Når pandemien engang er overstået, vil Europa sandsynligvis vise sig at være en af de hårdest ramte regioner i verden. Det bør anspore os til at samarbejde om at udvikle vacciner og give EU bedre muligheder for at sikre sundhedssystemet. Det kan være svært i øjeblikket, og mange borgere ønsker ikke at lytte til dette budskab: Løsningen er mere EU og mindre nationalisme. Vi har ikke brug for tyske eller italienske løsninger, men for europæiske løsninger. Hvis vi tillader os selv at glide længere fra hinanden under denne krise, overlever vi ikke politisk. Migrantkrisen var det første varselsskud. Pandemien er det andet. Det kan blive det sidste varselsskud for Europa”
Politiken, søndag, s. 16-17 (11.05.2020)

Skæld mindre ud, Marlene Wind, så dine kloge råd kan høres
I en kommentar i Berlingske fredag skriver Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, blandt andet: ”Vil man som ekspert fremme værdien af ens gode råd, duer hverken skældud eller en bedrevidende attitude. Så hvorfor er det, at EU-forskeren fra Københavns Universitet, Marlene Wind, over en bred kam kalder EUs ledere for både blåøjede, famlende og umodne? […] Men jeg er ikke enig i det kloge i at smide Kina, Putin, Orban og Polens præsident-parti i samme gryde. […] Ungarn, Polen og andre skal bides økonomisk hårdt i haserne, så de overholder foreningens spilleregler. Putins angreb fanges i effektive nyhedsfiltre og vi skal hurtigt blive uafhængig af russisk energi. Med Kina skal vi indse, at et godt forhold ikke kan basere sig på skældud. EU står på tærsklen til en tid, hvor vi skal gå videre i det internationale samarbejde med trofast vilje til det transatlantiske samarbejde samtidigt med, at vi udvikler et ligeværdigt og frugtbart samarbejde med Kina. De overhaler snart de fleste i økonomisk kraft, men har brug for EUs kloge og frit tænkende hoveder til at forstå den verden, de gerne vil handle med, mens vi sammen passer godt på verdensfreden. Kina skal lære at turde tabe ansigt af og til. Omvendt skal EU stå tydeligere op for vores demokratiske værdier. Ikke kun som principper - men som værktøjer til en sund, rig og bæredygtig verden med gode naboskaber mellem nationer, der ikke ligner hinanden i alt.”
Berlingske, fredag, s. 26 (11.05.2020)

To scenarier for verden efter coronavirus: Det bliver meget bedre – eller langt værre
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Timothy Garton Ash, professor i europæiske studier ved Oxford University og seniorforsker ved Hoover Institution. Han skriver blandt andet: ”Undersøgelser af europæernes samfundstanker peger i både autoritær og demokratisk retning. Vi har et ansvar for at kæmpe for det sidste. […] Vores undersøgelse blev gennemført af eupinions i marts i år på et tidspunkt, hvor det meste af Europa var ved at lukke ned på grund af virussen, men spørgsmålene var blevet formuleret tidligere. Det ville være fascinerende at følge op med en ny undersøgelse nu, hvor man spurgte europæerne om, hvilken styreform der efter deres mening har været bedst til at bekæmpe pandemien, samtidig med at USA og Kina, verdens førende demokrati og verdens førende diktatur, gensidigt skyder skylden på hinanden. […] I Europa udviser velhavende nordeuropæiske lande som Tyskland og Holland ganske enkelt ikke den nødvendige grad af solidaritet med de hårdtprøvede sydeuropæiske medlemmer af Eurozonen. I stedet udnytter de, at EU på grund af coronakrisen har suspenderet begrænsningerne i statsstøtte, til at pumpe offentlig støtte ind i deres nøgleindustrier, og kløften mellem nordlige og sydlige medlemmer af Eurozonen bliver dybere. […] EU er ikke længere en union af demokratiske lande, det er splittet både mellem syd og nord, øst og vest og bliver gradvist svagere og går i opløsning. Når medlemsstaterne må sejle deres egen sø, kan de ikke længere tilbyde gode jobmuligheder, social sikkerhed og en økologisk bæredygtig fremtid for deres unge borgere. Og som vores undersøgelse chokerende varsler, vil de ty til autoritære løsninger. Europa vil orientere sig stadig mindre mod USA og stadig mere mod Kina. […] Indtil videre har Berlinmurens fald været det langt mest omtalte skelsættende øjeblik og Brexit det øjeblik, flest opfatter som det værste i moderne europæisk politik. Men måske vil coronakrisen overgå dem begge.”
Politiken, mandag, s. 5 (11.05.2020)

Vejen ud af coronakrisen går gennem Europa
I en kronik på Altinget fredag skriver udenrigsminister Jeppe Kofod blandt andet: ”I dag er det 70 år siden, at startskuddet på det EU-samarbejde, som vi kender i dag, blev grundlagt med et ønske om at gøre en ny krig "ikke alene utænkelig, men også umulig". Syv årtier senere er samarbejdet mellem de nu 27 EU-medlemslande blevet så tæt og så integreret, at en ny krig reelt er utænkelig. Men i dag står vi over for en fælles fjende: En global pandemi, COVID19, der midlertidigt har lagt store dele af Europa ned, og som formentlig vil få vidtrækkende konsekvenser for os alle sammen længe endnu. […] Vores mulighed for - og evne til - at handle hver for sig er en afspejling af, at EU netop ikke er den føderation, som kritiske røster nogle gange påstår. EU er derimod et stærkt samarbejde mellem tæt knyttede nationalstater, der handler i fællesskab, når det giver mening. Og det giver mening nu, når vi arbejder på at komme bedst muligt ud af krisen. […] Vi er i dag så tæt forbundne i Europa - økonomisk, politisk og menneskeligt -, at vi har behov for tæt koordination og fælles løsninger. Folk bor og arbejder på tværs af EU's grænser. […] Det er vigtigt, at den europæiske økonomi hurtigt kommer op at køre igen. Det sikres først og fremmest ved, at vi igen får gang i vores samhandel og eksport. Omkring 52 procent af dansk eksport og op mod 600.000 danske arbejdspladser er afhængige af det indre marked. Derfor arbejder vi i Udenrigsministeriet netop nu på en styrket indsats for dansk eksport. Men hvis økonomien halter i andre dele af det indre marked, så er der rent ud sagt ikke nogen til at købe vores varer. Derfor er det vigtigt, at den samlede europæiske økonomi klarer sig godt. Der er derfor både nationalt og i EU-regi allerede vedtaget omfattende økonomiske pakker for at holde hånden under beskæftigelse og virksomheder, der er blevet ramt af krisen. […] For lad os være ærlige, krisen har også afsløret, at vi har nogle svagheder. Når Italien anmoder om hjælp via EU's krisemekanisme og ikke får svar fra et eneste land, så er det simpelthen ikke godt nok. Noget lignende må ikke kunne ske igen i Europa. Her har vi et fælles ansvar for at sikre, at vi i hele Europa er bedre forberedt. Det kræver en ny tilgang til krisestyring i EU og et større, bedre og mere fleksibelt fælles beredskab.”
Altinget, lørdag (11.05.2020)

Vellykket genåbning et fælles ansvar
I en klumme på Altinget skriver udgiver af Altinget.dk, Rasmus Nielsen, blandt andet: ”Med fase 2 og 3 af genåbningen af Danmark efter to måneder med statslig nedlukning af vitale dele af landet må det være tid til at se fremad. Håbe på, at landet, sammen med de øvrige EU-lande, kommer på fode igen. […] Flyene stod stille, og lufthavnene tomme. Milliarder tabt hver uge. Trist syn. Vi måtte pludselig ikke rejse på tværs af l EU-landene længere. Grænserne lukkede. Så meget for det indre marked. Sådan - hammeren ramte plet. Nationalstaten slog til. Tag den, Fru Europa. Danmark var uforberedt på pandemien - som andre lande og verdensdele. […] EU blev igen taget på sengen. Først svigtede det ellers så livgivende indre marked ved ikke at holde de ydre grænser lukkede. Så var det de indre grænser, der derimod lukkede. Det ramte den enkelte europæer, der pludselig ikke frit kunne rejse rundt mellem EU-landene, som unionen ellers i årtier har opfordret os til at gøre for at arbejde og bidrage ude, så den europæiske integration øges. […] Men ekspertgruppen erkender også, at vi alle blev taget på sengen, vi vidste ikke, hvad der skete, og hvad vi kunne gøre. Det ved landet og Europa forhåbentlig meget mere om, næste gang en pandemi måtte ramme. Samfundsøkonomien ser ud til at skrumpe historiske 8-10 procent i år, hvem havde troet det i februar? Men måske kan den danske og europæiske økonomi gå 5-6 procent frem igen allerede i 2021, og så er vi på vej igen - bare på et lavere niveau.”
Altinget, fredag (11.05.2020)

Interne anliggender

Dagens Brev: Femern Bælt-forbindelsen er fremtiden
I Dagens Brev i Berlingske skriver Benny Engelbrecht, transportminister (S), transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), Hans Kristian Skibby (DF), Andreas Steenberg (RV), Anne Valentina Berthelsen (SF), Niels Flemming Hansen (K), Ole Birk Olesen (LA) Og Thomas Jensen (S), blandt andet: ”En ny, bred politisk aftale sikrer, at vi 1. januar 2021 kan tage det første spadestik til Femern Bælt-forbindelsen. Den vil medføre så mange positive gevinster for den enkelte og for samfundet som helhed, at vi på trods af de forskellige nuancer i vores partifarver er enige om, at en fast forbindelse mellem Østdanmark og Tyskland fortsat er en rigtig god idé. Det er derfor ærgerligt, at fremskridtet og de gode udsigter skal tilsmudses af den misforståede kritik, som har rejst sig flere steder i pressen de seneste uger; herunder på lederplads i Berlingske 20. april. Kritikken bunder i en fejltolkning af EU-Kommissionens nye afgørelse om statsstøtte til Femern Bælt-forbindelsen. I den er der sat en grænse for beløbet og varigheden af statsgarantierne, men grænserne er sat, så projektet kan blive gennemført. […] Nu kommer betalingen i stedet i form af garantiprovision, og EU-Kommissionens afgørelse ændrer dermed ikke på de grundlæggende forudsætninger for projektet. […] Der er med andre ord stadig god grund til fortsat at holde afstand og spritte hænder, så vi kan se frem til at fejre påbegyndelsen af anlægsarbejdet af Femern Bælt-forbindelsen, når det første spadestik ryger eftertrykkeligt i jorden til januar.”
Berlingske, mandag, s. 23 (11.05.2020)

Det 14. medlem af EU-parlamentet er klar til blå klimapolitik
For et år siden blev Linea Søgaard-Lidell valgt til Europa-Parlamentet. Det skriver Politiken lørdag. Hun siger om EU: ”Jeg er meget glad for EU, men vi er jo grundlæggende enige om, at EU skal være effektivt. EU skal ikke være stort for at være stort. Vi er ikke føderale som andre i den liberale gruppe.”
Politiken, lørdag, s. 10 (11.05.2020)

Klima

Forskere: Virksomheder skal selv sikre, at de ikke bidrager til skovrydning
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Simon Bager og Martin Persson, henholdsvis ph.d.-studerende ved Université Catholique de Louvain i Belgien og docent ved Chalmers Tekniske Universitet i Sverige. De skriver blandt andet: ”Der pågår i disse dage en debat om danske landbrugs- og fødevarevirksomheders bidrag til skovrydningen i Sydamerika, primært gennem import af soja. I den forbindelse er det værd at bemærke, at EU-Kommissionen er undervejs med forslag til hvordan EU's 'bidrag' til tropisk skovrydning kan reduceres. […] Vores forskning viser, at EU's virksomheder og borgere gennem deres fødevareimport i perioden fra 2015-2017 var ansvarlige for rydningen af næsten 200.000 hektar skov om året. […] Selvom det mere sjældent omtales, bidrager EU's import af kaffe fra Mellemamerika og kakao fra Vestafrika også til skovrydningen. Derfor er det ikke bare danske svinebønder, der skal tage højde for deres bidrag til afskovningen. Store dele af fødevaresektoren er afhængig af import af fødevarer produceret i tropiske egne, der hastigt mister naturlige skovarealer.”
Altinget (11.05.2020)

Verden risikerer, at sandstrandene forsvinder
En EU-rapport viser, at klimaforandringer og bebyggelser tæt på kysten er til stor skade for sandstrande, skriver Jyllands-Posten mandag. EU-studiet er udført af EU-Kommissionens forskningsenhed i Ispra i Italien og Michalis Vousdoukas, som har stået for undersøgelsen, fortæller, at det specielt er de lavtliggende og flade sandstrande i det nordlige Europa, som er udsatte. Han advarer mod at satse for meget på kystsikring, som skal forhindre oversvømmelser, da det fungerer godt mod oversvømmelser, men ikke er godt for strandene. Forskerne anfører også, at ødelæggelserne allerede er i gang, men de vil forstærkes, når vandstanden i havene stiger.
Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (11.05.2020)

Konkurrence

Coronakrisen har pludselig gjort fyordet statsstøtte tilladt i EU
I årtier har statsstøtte været fyord i EU-sammenhænge, men coronakrisen har gjort det utænkelige muligt. Det skriver Berlingske fredag. Den 12. marts meddelte EU-Kommissionen, at man havde godkendt en forespørgsel fra den danske regering om tilladelse til at holde hånden under en række koncert- og eventarrangører, der pludselig var tvunget til at aflyse alle store arrangementer den kommende tid på grund af coronakrisen. Det var EU-Kommissionen, i skikkelse af danske Margrethe Vestager, der godkendte forespørgslen fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) mindre end et døgn efter, den danske regering havde sendt den. Men optrinnet var opsigtsvækkende af flere grunde: Bruxelles godkender sjældent forespørgsler fra medlemslande om at give statsstøtte. Og en sagsbehandlingstid på under et døgn er decideret uhørt. Siden er det dog gået stærkt: Margrethe Vestager og hendes kabinet har godkendt flere end 100 ansøgninger fra 26 forskellige medlemslande om at give statsstøtte til trængte virksomheder. Over 15.000 milliarder kroner er den seneste halvanden måned blevet pumpet ud i markedet af EU's regeringer i et desperat forsøg på at undgå konkurser og massefyringer. Men det er ikke en problemfri øvelse, og ifølge kritikere kan hjælpepakkerne ende med at underminere det indre marked og gøre ondt værre for sydeuropæiske økonomier. Phedon Nicolaides, professor ved Mastricht Universitet med en ph.d. i økonomi, siger, at det aktuelle statsstøttekapløb blandt EU's medlemslande er uden fortilfælde, og han minder om, at det faktisk er et af få områder, hvor Kommissionen har nærmest uindskrænket magt. EU-Kommissionen har godkendt et midlertidigt program, der tillader medlemslande at give penge til trængte virksomheder, og alle lande - undtagen Cypern - har foreløbigt benyttet sig af kattelemmen. En oversigt fra EU-Kommissionen viser, at Tyskland foreløbigt har tegnet sig for mere end halvdelen af alle de støttemidler, Bruxelles har godkendt. Til gengæld indtager Danmark førerpositionen som det land, der har fået flest forskellige hjælpepakker godkendt af EU. Margrethe Vestager har selv understreget, at kommissionen vil fortsætte med at justere reglerne for statsstøtte, samtidig med at man vil sikre ”lige vilkår” for alle.
Berlingske, fredag, s. 15 (11.05.2020)

Sikkerhedspolitik

Transnationale jihadistiske grupper udnytter lokale konfliktdynamikker i Vestafrika
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Dino Krause, ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier, som blandt andet skriver: ”Selv om der ikke er nogen stor tradition for at dyrke radikale islamiske retninger i vestafrikanske lande som Burkina Faso, vinder al-Qaeda og IS frem ved at indlejre sig i lokale konflikter. Derfor kan de heller ikke besejres kun med våben. En talsmand fra FN's Fødevareprogram advarede i november 2019 om, at Burkina Faso snart kunne ende som ”et nyt Syrien”. Fra december 2018 til marts 2020 steg antallet af internt fordrevne i landet, der har 20 millioner indbyggere, fra færre end 50.000 til over 800.000 personer. […] På baggrund af dette bør EU og dets partnere lægge endnu større vægt på at hjælpe de lokale regeringer med at tackle de grundlæggende årsager til konflikter i deres lande. En overvejende militær tilgang alene vil forblive utilstrækkelig og kan faktisk forværre situationen. I stedet bør man fokusere på at kombinere udviklingspolitikker for de marginaliserede landdistrikter og sikre effektiv forvaltning, samtidig med det regionale samarbejde om sikring af grænser og udveksling af efterretninger forbedres. Desuden skal EU identificere måder, hvorpå de kan hjælpe regeringerne med håndteringen af covid-19-pandemien.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 20 (11.05.2020)

Sundhed

EU skal også bekæmpe epidemier
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Steffen Nørregaard, formand Europabevægelsen, region Vestjylland. Han skriver blandt andet: ”I disse coronatider har EU-modstanderne kronede dage og proklamerer (endnu en gang) EU's totale fallit. Men sundhedspolitikken i Lissabontraktaten er overladt til medlemsstaterne. […] EU er, hvad medlemslandene gør det til. Man kan ikke fratage EU besluttende kompetence og bagefter bebrejde EU mangel på medicin og værnemidler. Det var dybt uansvarligt og en overtrædelse af reglerne for det indre marked, at Tyskland og andre medlemslande forbød eksport af værnemidler. Her har EU kompetence; kommissionen skred omgående ind, og forbuddet blev ophævet dagen efter. […] EU-Kommissionen har med stor hast godkendt de forskellige nationale støtteordninger. De er naturligvis en grov krænkelse af normale regler for det indre marked, men vi er jo også i en helt ekstraordinær situation. Uanset sparekrav m.m. fra blandt andet Danmark skal EU klædes økonomisk på til at klare de nye udfordringer med en aggressiv vækstpolitik. Derfor bliver det nødvendigt for alle medlemslande at øge deres bidrag til det kommende rammebudget.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 28 (11.05.2020)

Udenrigspolitik

Claus Hjorth Frederiksen: Trumps politik er rent faktisk livsfarlig for os alle
Berlingske bringer mandag et interview med Venstres tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, som fortæller, hvad han mener om USA, om Trump og om den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands. Han lægger ikke skjul på, at han mener, at Trump er livsfarlig, blandt andet på grund af hans konstante forsøg på at nedbryde de multinationale organisationer. ”Det er NATO, FN, EU, WTO og senest Verdenssundhedsorganisationen WHO, han går efter, og det er stærkt bekymrende. USA har været drivkraften i at opbygge det regelbaserede samfund efter Anden Verdenskrig. For de små lande som Danmark er det en velsignelse, at vi har internationale organisationer, der baseres på regler og afstemninger og nogle gange vetoret,” lyder det fra Frederiksen. Han mener dog, at der er faldet ro over den første uro, der var i NATO efter Trumps valg og han er glad for, at NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, i den grad har pejlet sig ind på Trump, og at kemien mellem dem fungerer. Ifølge Claus Hjort Frederiksen har den amerikanske repræsentant i Danmark, ambassadør Carla Sands, spillet en stor rolle. ”Hun er et utroligt sødt menneske og meget behagelig at omgås, men hun har jo i modsætning til tidligere ambassadører været meget politisk engageret i den siddende præsident og har forsvaret alt, hvad der er foregået. Det gør jo, at det er lidt sværere end normalt at forhandle med hende, fordi hun er 100 procent loyal over for Trump. Jeg har ikke oplevet tidligere, at ambassadører har identificeret sig så meget med den siddende præsident,” siger Claus Hjort Frederiksen.
Berlingske, mandag, s. 8 (11.05.2020)

Per Stig Møller: Her er Danmarks udenrigspolitiske udfordringer mod 2030
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Per Stig Møller (K), tidligere MF, partiformand, udenrigsminister og kulturminister. Han skriver blandt andet: ”Vi må erkende, at USA stadig bør være ankeret i den vestlige, demokratiske verden, men vil landet ikke længere være det, må vi fastholde USA i så meget, vi kan, og udvikle vores og EU's evner til at kunne mere selv. Den russiske revanchisme ligger fortsat på lur og må holdes stangen. Kinas økonomiske indflydelse med dets Belt and Road-strategi vil øges, men vi må finde en balance mellem en erkendelse af Kinas interesser og en større vagtsomhed over vores egne interesser og ikke mindst værdier. Med verdens nye og voksende økonomiske problemer efter coronaen vil befolkningstilvæksten i Afrika komme til at udgøre et stadigt stigende problem med øget illegal indvandring, som kræver et nyt og intenst økonomisk-politisk samarbejde mellem Den Afrikanske Union og EU. De handelskrige, som Trump opererer med, gavner ikke os. Det gør hans angreb på de internationale organisationer heller ikke. Det betyder, at vi må anstrenge os for at bevare og forny Bretton Woods-systemet og FN, så begge bedre afspejler verden af 2020 og ikke verden af 1945 og 1948. […] Verden er blevet mere uforudsigelig end i 2016, men verdens magter bevæger sig tilbage til deres gamle spor nu, hvor efterkrigstidens verdensorden er i opløsning. Disse spor førte gentagne gange til konflikter og krige, men når vi kender og forstår dem, har vi også muligheder for at øve indflydelse på dem, så historien ikke bare skal gentage sig selv, men lader sig forny. Dét er dansk udenrigs- og sikkerhedspolitiks udfordring frem til 2030.”
Altinget, mandag (11.05.2020)

Præsident Erdogan går i diplomatisk offensiv med masker og medicin
Selv om Tyrkiet er hårdt ramt af coronavirussen, bruger landet pandemien som en storpolitisk løftestang til at forbedre sit omdømme internationalt. Det skriver Jyllands-Posten, mandag. Ifølge præsident Recep Tayyip Erdogans oplysninger har tungtlastede tyrkiske transportfly i den senere tid bragt medicinsk udstyr, ansigtsmasker og værnemidler til i alt 55 lande, også i Europa. Leverancen af 500.000 ansigtsmasker til USA forleden fik særlig opmærksomhed og de tyrkiske kanaler kunne vise kasser påklistret amerikanske og tyrkiske flag samt et persisk digt fra 1300-tallet: ”Efter håbløshed kommer håb, og efter mørke bliver Solen endnu stærkere.” Erdogan håber på amerikansk goodwill, og i brevet foreslår han blandt andet at forbedre samhandlen mellem de to lande. Det er dog ikke kun Tyrkiet, som bruger leverancer af værnemidler og udsendelse af læger og sygeplejersker som storpolitiske pr-redskaber i den diplomatiske værktøjskasse under coronakrisen. Også Kina, Rusland og Cuba har gjort effektivt brug af dem.
Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (11.05.2020)

Udvidelse

I øvrigt mener
I et debatindlæg i Ekstra Bladet søndag skriver Asger Ravn Buen fra Kolding: ”Jeg vil gerne advare mod at Serbien, Montenegro, og Albanien og de andre lande på Vestbalkan kommer med i EU. Og jeg kan slet ikke acceptere, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger at 'Vestbalkan hører hjemme i EU. Det er der ingen tvivl om for os'. Hallo, jeg er ikke med i von Leyens 'os'. Det er en kæmpe provokation overfor Rusland. EU vil bare udvide deres magtområde, men jeg siger nej. Vi skal ud af EU.”
Ekstra Bladet, søndag, s. 25 (11.05.2020)

Økonomi

Bilindustri banket 50 år tilbage
Ifølge Jyllands-Posten lørdag rammer coronakrisen bilbranchen meget hårdt. I Europa er salget af nye biler på det nærmeste blevet udslettet af nedlukningen under coronakrisen. Data fra de europæiske bilproducenters organisation, ACEA, viser, at bilfabrikker overalt i verden har været eller er fortsat lukket ned, hvilket i Europa foreløbig har ført til et produktionstab på 2,3 millioner biler. I en udtalelse fra Eric-Mark Huitema, generaldirektør for ACEA, hedder det: ”Hvis vi skal tilbage i fuld skala igen, vil bilproducenterne samt deres underleverandører hurtigt og synkroniseret skulle have gang i produktionen. Det er derfor, at vi opfordrer EU til at støtte en koordineret genstart af aktiviteter og investeringer gennem hele forsyningskæden.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10-11 (11.05.2020)

Eurolande har aftalt billige lån fra redningsfond
Frankrig foreslår, at EU-Kommissionen skal optage gæld for mellem 150 og 300 milliarder euro årligt fra 2021 til 2023 til at hjælpe de værst ramte EU-lande efter coronakrisen. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Nyhedsbureauet Reuters har set forslaget, der går på, at der skal etableres en fond, der har en størrelse på en til to procent af EU's bruttonationalprodukt (bnp). Jyllands-Posten skriver lørdag, at Eurolandene fredag aftale en række detaljer for billige lån. De hårdest ramte lande kan få lånene fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) og der kan stilles lån til rådighed på op til 2 procent af ansøgerlandets bruttonationalprodukt (bnp). Samlet har genopretningspakken et omfang af 540 milliarder euro og EU ventes at stille forslag til yderligere krisehjælp og til EU's budgetramme for 2021 til 2027.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12 (11.05.2020)

Detaljer

Publikationsdato
11. maj 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark