Mandag den 11. november

Tophistorier

EU er foran på etik - resten halter slemt
Flere medier skriver i weekendens og mandagens aviser om kunstig intelligens og reguleringen af den indenfor EU’s grænser som den helt store, kommende opgave for EU’s digitale kommissær, danske Margrethe Vestager. Ifølge Politiken lørdag bliver den stor udfordring at finde balancen mellem gevinst og regulering. Vestagers første store opgave bliver at udforme retningslinjer for udvikling af kunstig intelligens, og hun har lovet, at de kommer inden for 100 dage af den nye kommissions periode. ”Jeg kan ikke se nogen grænse for, hvordan kunstig intelligens kan støtte, hvad vi gerne vil opnå. Men vi er nødt til at få kontrol med hjørnestenene, så vi kan stole på teknologien. Det er meget vigtigt, at den ikke diskriminerer. For hvis vi accepterer det, så tager vi verden, som den er, og hugger den ud i sten,” sagde Margrethe Vestager, da hun lukkede ugens Web Summit.Børsen skriver i mandagens avis, at det er EU-Kommissionens store udfordring er, at den på den ene side vil fremme udviklingen af europæisk AI med milliarder, men på den anden side vil sikre, at det sker på en etisk forsvarlig måde. Man vil, som det står skrevet i et papir om EU's digitale indre marked: “facilitere og forstærke samarbejdet om AI for at øge konkurrenceevnen og sikre tillid baseret på EU's værdier.” Disse værdier skal Margrethe Vestager løfte samtidig med, at hun skal løbe stærkt for at indhente EU's digitale efterslæb til især USA og Kina. Børsen skriver, at konsulentfirmaet McKinsey peger på en kløft mellem EU over for USA og Kina. Blandt andet er kun to europæiske virksomheder blandt de største 30 globale digitale virksomheder, og kun 10 procent af verdens digitale unicorns (privatejet startup med en værdi på over 1 milliard dollar) er fra Europa. Børsen har samtidig talt med Casper Wilstrup, administrerende direktør i startup-virksomheden Abzu, som i dag har de fået godt 21 millioner kroner i seed funding fra en gruppe investorer anført af en finsk og en dansk venturefond, og virksomheden er dermed netop et af de ”unicorns”, som EU vil have flere af. Han peger på, at EU’s regulering af AI kan vise sig at være en fordel. ”Amerikanerne har valgt en vej, hvor der er nogle få store virksomheder, som løber med det. Kineserne har valgt en anden vej, hvor der er centralisering, og hvor man ikke tager hensyn til private oplysninger eller etik omkring datahåndtering. Men vi tror, der er en tredje vej,” siger Casper Wilstrup og fortsætter: “Vi har en chance i Europa for at udnytte det faktum, at vi måske har været lidt konservative og tilbageholdende med at dele data. På mange måder har det holdt os tilbage. Men på et tidspunkt kan det blive den store afgørende forskel. Så jeg synes, vi skal holde fast. Det er vigtigt, at data tilhører brugerne, og at der findes etik i maskinel læring.” Lignende siger den danske techambassadør Casper Klynge ifølge Politiken søndag. ”Europa ligner en dværg, når vi ser på techvirksomhedernes størrelse. Men Europa er en supermagt, når vi ser på politikker og regulering. Og det ligger i vores dna, at vi tager mere ansvar. Det vil nærmest være utænkeligt, at en dansk virksomhed ville lække data, misbruge data eller påvirke valg, som vi har set det andre steder. Jeg tror, at der er et marked for en etisk måde at bruge teknologien på«, siger han. Hans optimisme skyldes blandt andet, at den nye EU-Kommission tager problemet alvorligt og har gjort digitalisering (og klima) til de centrale strategiske prioriteringer. Hun slå i artiklen atter fast, at regulering er vejen frem: ”Jeg tror, vores demokratier kan finde en løsning”. Børsen mandag skriver også, at det er netop nu, interessen for AI peaker. Gry Hasselbalch, medstifter af tænketanken Dataethics.eu og en af i alt 52 eksperter, som har rådgivet EU-Kommissionen om AI, oplever, at teknologien er blevet et højpolitisk emne, men at der er ved at danne sig en konsensus i Europa. “AI kan jo bruges til mange gode formål, men har også vist sig at give store udfordringer. En af vores pointer i ekspertgruppen er, at etikken skal helt ind i designet af teknologien. Vi skal bygge etisk AI, der er til at stole på. Etik og regulering er ikke en besværlig forhindring for vækst, men kan blive vores konkurrencefordel,” siger hun og fortsætter: “I ekspertgruppen var der erhvervsinteresser og mange forskellige synspunkter repræsenteret. Og der var faktisk overraskende stor enighed.” I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Birgitte Hass, administrerende direktør i It-Branchen: ” Der findes masser af talent i Europa, og det betyder, at vi på papiret kan konkurrere med både Kina og USA, når det gælder kunstig intelligens. Alligevel sakker EU alvorligt bagud. Europa-Kommissionen er godt nok kommet med et udspil til en AI-strategi, som har mange gode takter blandt andet omkring de etiske og demokratiske aspekter ved brugen af kunstig intelligens. Selvom vi med udspillet nu ved, hvor Europa vil hen, mangler der dog nogle ekstra gear, hvis vi for alvor skal kunne konkurrere med USA og Kina. […] Forudsætningen for at vinde ethvert racerløb er først og fremmest, at man har en konkurrencedygtig motor, der kan drive en fremad. Ifølge en analyse fra Center for Data Innovation har Europa med 43.000 personer det største antal AI-forskere i forhold til Kina (18.000) og USA (28.000). Det gør Europa til det sted, hvor der p.t. forskes mest intensivt i AI. Så det ser ikke helt tosset ud under motorhjelmen. USA er dog langt bedre til at finde kapital og få overført forskningen til konkrete business cases, hvilket gør, at flere europæiske AI-talenter finder arbejde i amerikanske virksomheder og dermed forlader EU's økosystem. EU skal derfor etablere et langt tættere samspil mellem forskning og erhvervslivets AI-klynger. For kun hvis forskningsresultaterne når erhvervslivet, hvor der skabes konkrete forretningsmæssige og samfundsgavnlige løsninger, får vi talentmassen til at blive og blomstre.”
Altinget, mandag; Børsen, mandag, s. 1, 22-23; Politiken, lørdag, s. 12, søndag, s. 16 (11.11.2019)

Berlinmuren faldt i 1989. Men sejrede Vesten virkeligt? Er Muren helt væk?
Flere medier skriver i weekendens og mandagens aviser om Tysklands rolle i EU i anledning af 30 årsdagen for Berlinmurens fald. Politiken lørdag har talt med danske EU-kommissær Margrethe Vestager, som mener, at Tyskland er garant for, at også små nationer kan finde sig til rette i det europæiske fællesskab. ”Tyskerne arbejder på en måde, så de fleste kan se sig selv i det resultat, der kommer ud af det. Tyskland ser sine egeninteresser gennem et europæisk prisme, og det gør, at tyskerne sjældent tænker kortsigtet på, hvad der er godt nu og her for Tyskland. De tænker snarere, at det nu og her er bedre, at et lille land, som er kommet lidt i klemme, også kan se sig selv i den samlede løsning, selv om det så vil koste Tyskland lidt. Det er vigtigt for Tyskland, at de små lande i fællesskabet også kan se sig selv i projektet. Derfor er tyskerne typisk meget gode venner og stærke hjælpere, hvis man synes, man er lidt i klemme,” siger Vestager. Hun er også trods Brexit fortsat positiv overfor det europæiske projekt. ”Jeg tror, at det kan give en ny dynamik i Europa. Brexit kan betyde, at 20'erne kan blive handlingens årti, for vi har klimaforandringer, udfordringer med ulighed og med folk, der oplever, at de nærmest er blevet fyret fra samfundet. 20'erne kan blive et årti, hvor vi faktisk handler, og hvis vi skal kunne handle anderledes, end vi plejer, bliver der nødt til at være et opbrud”. I et essay i Politiken lørdag, skriver Michael Jarlner, Politikens internationale redaktør: ”Europa og EU begyndte at tvivle på sit projekt og blev indhyllet i en nationalisme, der kulminerede med, at briterne ville ud af EU. Mange andre lande begyndte at gemme sig bag grænsemure og grænsehegn - selv det Ungarn, der ellers i høj grad bidrog til Berlinmurens fald, da ungarske grænsevagter 2. maj 1989 klippede det første hul i Jerntæppet. Derefter kunne mange østtyskere flygte til Vesten via Ungarn og uden om Berlinmuren. I dag er flere end 60 grænsemure eller -hegn enten opført eller under opførelse i verden, påpegede magasinet New Statesman for nogle dage siden, da det talte med netop Ivan Krastev: Da Berlinmuren faldt i 1989, var der 16. Det er skæbnens ironi, at Europa fortsat kæmper for at genfinde balancen, mens det Kina, der druknede sin demokratibevægelse i vold og undertrykkelse, er på vej op som en ny supermagt. Var det den virkelige afslutning af historien, som den amerikanske forsker Francis Fukuyama talte om i bogen 'End of History'. Eller lærte 1989 os aldrig mere at tale om en afslutning på historien? For som Tysklands kansler Merkel sagde i en tale til de studerende på det amerikanske eliteuniversitet Harvard i maj 1989, så lærte Berlinmurens fald hende én ting: ”at alt, hvad der ser ud til at være hugget i sten eller være uforanderligt, i den grad kan ændre sig.” I avisens leder skriver Berlingske lørdag: ”I Frankrig mener lederen af landets største venstrefløjsparti, Jean-Luc Mélenchon, at Tysklands genforening var udtryk for en voldelig, kapitalistisk ’annektering’ af Østtyskland. På den yderste højrefløj bliver optagelsen af de gamle østblok-lande i EU fremstillet som en katastrofe, fordi den åbnede for, at central- og østeuropæere frit kunne rejse mod vest for at finde arbejde. Selv Danmarks socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, har mistet så meget tiltro til EUs udvidelsesproces, at hun kalder det en ’mærkelig prioritering’ at drøfte, om der i dag skal indledes optagelsesforhandlinger med Albanien. Det er, som om vi har glemt, hvor fantastisk historien om Europas samling faktisk er. EUs udvidelse mod øst har sikret de nye medlemslande et eksplosivt løft i velstand. Deres økonomier er siden 2000 vokset med 250 pct. - mod 50 pct. i de gamle medlemslande, som dog også har nydt godt af ekstra økonomisk vækst som følge af udvidelsen af EUs indre marked og tilstrømningen af ny arbejdskraft. Vi er altså alle sammen blevet rigere.
EUs udvidelse har naturligvis givet udfordringer. Flere central- og østeuropæiske lande er plaget af høj korruption. I Ungarn og Polen har regeringerne udfordret EUs demokratiske principper, og de økonomiske chok har presset mennesker i både øst og vest til hårde omstillinger. Vi kan heller ikke være blinde for, at oplevelsen af en ukontrollabel indvandring fra øst var med til at gøde jorden for Brexit.
Alle de problemer er dog til at arbejde med. Vi må ikke miste af syne, at EUs udvidelse mod øst var udtryk for en bemærkelsesværdig stærk form for ’soft power’. Tænk hvis vi ikke havde gjort det! Med EUs udvidelse fik vi ved fredelige midler udvidet rummet for demokrati og frihed i Europa.” Politiken skriver i lørdagens leder: ”I Vesten må vi også erkende, at vi endnu ikke har formået at skabe et ligeværdigt europæisk fællesskab. EU fremstår i dag som en herskabslejlighed, hvor de vesteuropæiske lande bebor de højloftede stuer, mens de øst- og centraleuropæiske lande er henvist til de tilstødende gemakker. Vi i Vesten skal gøre op med vores egne fordomme om, at vi ved bedre og har stærkere frihedsidealer end dem i øst. Det tog blot nogle få år at opbygge Berlin-muren. De sidste rester er endnu ikke fjernet. Hvis kontinentet skal forenes, må også det mentale jerntæppe falde. Skal vores generation udbrede den sejr for friheden, som 1989 repræsenterer, kræver det reelt ligeværd og ligevægt mellem øst og vest. Men netop i dag skal vi huske, at Østeuropa er langt mere frit, end nogen havde drømt om for 30 år siden. Vores udfordringer må ikke skygge for den historiske bedrift.” I avisens leder skriver Jyllands-Posten lørdag: ”I dag er de fleste lande medlem af såvel EU som Nato, og for Vesteuropa har det økonomisk været en kæmpegevinst. Der er kommet et nyt marked med 125 mio. mennesker, og den frie bevægelighed for EU-medlemmer har alt andet lige været en fordel. […] I det tidligere DDR, hvor befolkningen levede under diktaturer - først det nazistiske, siden det kommunistiske - gennem mere end fem årtier, har det været vanskeligere, end mange forudså, at få demokratiet til at virke og den gensidige respekt til at blomstre. Demokrati er ofte besværligt, og for at få det til at fungere må man lytte til mennesker, man ikke er enig med. Den øvelse er ikke færdig endnu, og en voksende højreekstremisme - senest kommet til udtryk ved et attentat mod en synagoge i Halle - er et seriøst problem for forbundsrepublikken. En smule anerkendelse fra østtyskerne over de enorme bestræbelser, der er udfoldet for at få deres del af landet til at fungere, ville - med al respekt for dem, der gør en indsats - heller ikke være af vejen.
Netop Ungarn, hvis regeringschef Viktor Orbån åbenbart betragter retsstat og liberale traditioner med foragt, så længe de ikke gavner ham selv, er en kæmpeudfordring, lige som hans ideologiske fæller i Polen er det. Nej, kedeligt er det ikke blevet, men meget, meget bedre end for 30 år siden, og det kan ikke siges tydeligt nok. I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Christian Egander Skov, Historiker, Ph.D, redaktør ved Det Konservative Årsskrifte Critique: ”Frygten for magtpolitik er med til at fastholde Europa som en impotent spiller i international politik. En spiller, der hverken kan gøre fra eller til, når de egentlige stormagter beslutter sig for at ofre en bonde for at frelse en løber, som vi senest har set det i Syrien. Den tyske konservatisme ønskede stabilitet, men vi er endt et andet sted. Afmagt indadtil. Afmagt udadtil. I længden er sicher måske ikke sicher?” I et debatindlæg i Ekstra Bladet mandag skriver Ritt Bjerregaard: ”De regeringer, der nu er i flere af de tidligere øst- og centraleuropæiske lande, er nationalistiske og prøver at fortælle befolkningerne, at de kan præstere et meget bedre demokrati end det i EU, så der slet ikke er nogen grund til at rette sig efter EU. Men regeringerne vil alligevel rigtig gerne blive i EU, hvor der er kæmpestore tilskud til ikke mindst deres landbrug. Det holder ikke! Men EU-traktaten skal ændres, for at tilskuddene kan fjernes, hvis de ikke vil opfylde demokratikravene. Der er noget at tage fat på, og måske kan fejringen af Murens fald minde os om, at der er flere kampe, der skal udkæmpes, og at det nu gælder om at give EU redskaber til at løse de nye demokratiproblemer, der er opstået.”
Politiken, lørdag, s. 1, 2, 5, 8; Berlingske, lørdag, s. 2; Ekstra Bladet, mandag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 26 (11.11.2019)

Prioritede historier

Jeg har kysset Putin, og jeg har fået kys af Putin. Det har Europa i hvert fald ikke taget skade af
Politiken bringer søndag et interview med den afgående formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker. I interviewet kommer han blandt andet ind på Brexit og udsigterne for hans afløser, Ursula von der Leyen. I forhold til Brexit siger han blandt andet: ”Jeg er ikke ked af det, for jeg kan se, at opbakningen til EU vokser, hvilket vi så til europaparlamentsvalget. Brexit har også fået folk til at blive mere EU-venlige. Mange borgere er af den opfattelse, at hvis flere lande skulle finde på at forlade unionen, og Europa blev mere fragmenteret, ville det varsle ilde for fremtiden.” Juncker valgte ikke at kæmpe for at få briterne til at blive i EU, til det siger han: ”Det skortede ikke på opfordringer, men Cameron gjorde det helt klart, at han ikke skulle bruge mig til noget. EU-Kommissionen er endnu mindre populær i Storbritannien, end den er på det europæiske fastland. Jeg valgte at blande mig udenom. Set i bakspejlet var det en stor fejl. Der blev fortalt så mange løgne, også af den nuværende engelske premierminister, Boris Johnson, at der skulle have været en stemme, der modsagde dem.” I forhold til Ursula von der Leyen siger han blandt andet: ”Jeg tror, at hun har alt, hvad der skal til for at bestride denne post. Men det er rigtigt, at jeg fik en nemmere start. Det skyldtes mit venskab med socialdemokraterne, og i virkeligheden kan jeg også takke socialdemokraterne og Martin Schulz for, at jeg fik posten. I min egen konservative gruppe, EPP, var der mange, der stemte imod mig - Ungarn, for eksempel. Højrenationalisterne sagde: Vi vil aldrig stemme på dig. Og jeg sagde: Jeg vil heller ikke være sådan en, som I ville stemme på.”
Politiken, søndag, s. 1-2 (11.11.2019)

Tonsvis af plastik dumpes i Asien
Næsten al dansk plastikemballage sendes til Tyskland, fordi der er meget få anlæg i Danmark, som kan håndtere plastikaffald. Herefter bliver de enkelte typer plastik sorteret og sendt videre til anlæg i primært Tyskland, Holland, Østrig og Polen samt enkelte i Kroatien, Bulgarien og Malaysia. Planen er, at plastemballagen skal omdannes til genanvendt plastik, men en stor del er af så dårlig kvalitet, at det i stedet ender som forbrænding på tyske produktionsvirksomheder. Det skriver Ekstra Bladet søndag. Miljøminister Lea Wermelin (S) erkender, at det er nødvendigt med øget kontrol af danskernes plastaffald. ”Det skal jo være sådan, at hvis man sorterer sit affald, så nytter det også. De eksempler, vi har set, hvor dansk affald bliver fundet i Asien, er uacceptabelt, og det skal vi have lavet om på. Jeg synes, vi skal kigge på, hvad for noget affald, man må eksportere ud af EU. Det er helt afgørende, at vi ikke eksporterer vores affaldsproblemer til andre dele af verden, ” siger hun ifølge Ekstra Bladet søndag.

Enhedslisten mener, at det er dybt problematisk, at der ikke er bedre styr på, hvor den plastik, som danskerne sorterer, ender henne. ”Vi mener, at man inden for en kort årrække, og gerne på internationalt plan, skal stille krav til plastindustrien om, at når de laver et produkt, så skal det være genanvendeligt," siger Enhedslistens miljøordfører, Mai Villadsen ifølge Ekstra Bladet mandag. Ifølge EU's regler skal 50 procent af plastet genanvendes i 2025, men fra kommunikationsansvarlig Niels Toftegaard fra Dansk Affaldsforening, lyder det, at det kræver, at Danmark først får nogle anlæg, som kan frasortere det plast, der trods alt kan genanvendes. Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, mener, at der skal ske 'noget stort', hvis vi skal nå EU’s målsætning. ”For at få øget genanvendelsen skal der ske to ting. For det første skal der sorteres bedre end i dag, hvor hver kommune selv kan bestemme, hvordan man sorterer. Der så vi gerne, at man lavede nogle nationale retningslinjer for, hvordan man skulle sortere. Ydermere kunne vi godt tænke os, at man investerede i at få udviklet systemer, der kan sortere mademballage fra den øvrigt plast. Den anden del af det er, at vi forsøger at designe plastet bedre, så det kan genanvendes. Blandt andet ved ikke at bruge forskellige typer plast i samme produkt. Men vi får ikke mere ud af den bedre plastik, hvis ikke vi også sorterer det bedre,” siger Christina Busk ifølge Ekstra Bladet mandag. Altinget bringer mandag et debatindlæg af Claus Ekman, direktør, Det Økologiske Råd. Han skriver blandt andet: ”Kunstigt producerede polymerer, det vil sige plaststoffer, er et grundmateriale i mange produkter i det moderne samfund. Det gælder både i plastik, maling, lim, kunstfibre i tøj og et hav af andre materialer, som vi omgiver os med. Problemet er, at nogle af disse polymerer er mistænkt for at være skadelige for sundheden og miljøet, samt at reguleringen på området er alt for lempelig. Det handler primært om den europæiske kemikalielovgivning, Reach, hvor man i 2007 indførte regler om registrering af alle andre kemiske stoffer end polymerer. Med registreringen af et stof i Reach følger krav om, at stoffet skal testes for effekter på menneskers sundhed og miljøet, samt at dataene bliver offentliggjort. […] Derfor tilslutter Det Økologiske Råd sig en ny opfordring fra europæiske miljøorganisationer til EU-Kommissionen. Opfordringen indeholder en klar anbefaling om, at der i Reach bør stilles krav om registrering af polymerer. Det bør være en klar prioritet for den nye kommission at stramme op på kemikalielovgivningen, der blandt andet på dette punkt ikke fungerer efter hensigten.”
Ekstra Bladet, søndag, s. 16, 17, mandag, s. 5; Altinget mandag (11.11.2019)

Udenlandske læger skal bestå prøve i dansk
Sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale fra EU-lande kan få arbejde i Danmark helt uden krav til deres danskkundskaber og hvis de kommer fra lande uden for EU, skal de først bestå en test, som viser, at de kan læse og skrive dansk, men ikke om de kan føre en samtale. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil indkalde Danske Regioner til et møde for at drøfte sprogkrav til udenlandske læger. ”Det er helt uholdbart, at vi har situationer, hvor patienter kommer ind og møder læger, der taler et så gebrokkent dansk, at de faktisk ikke forstår et ord af, hvad der bliver sagt,” siger Heunicke (S) til DR ifølge Berlingske søndag. Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, mener også, at det er nødvendigt, at udenlandske læger bliver stillet sproglige krav. ”Vi synes, at man skal stille samme krav til læger, der er uddannet inden for EU, til læger, der er uddannet udenf or EU. Det vil sige, at de skal leve op til Danskprøve 3, hvilket svarer til dansk på niendeklasse-niveau, ” siger han.
Berlingske, søndag, s. 13; B.T., søndag, s. 9; Jyllands-Posten, søndag, s. 2 (11.11.2019)

Handel

Indien: Nej til frihandelsaftale
Information skriver lørdag, at den indiske regering har valgt at forlade forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem lande som Kina, Japan, Australien og sammenslutningen af sydøstasiatiske nationer, Asean. Fordelene ved at gå med i en sådan aftale kommer ikke tilstrækkelig mange indere til gode, lød det fra den indiske premierminister, Narendra Modi, tidligere på ugen. Især Kinas deltagelse har skabt bekymring. Siden de første forhandlinger i efteråret 2012 er RCEP blevet set som et kinesiskledet alternativ til den store amerikanskledede handelsaftale på tværs af Stillehavet, der dog endte med at blive uden USA, da Donald Trump trak landet ud af forhandlingerne. I Indien har Kinas rolle i RCEP skabt frygt for, at aftalen reelt ville fungere som en frihandelsaftale ad bagdøren med den enorme naboøkonomi, der ville begrave landet i billige, kinesiske produkter. Den indiske regering har meddelt, at den håber at kunne starte forhandlinger med EU om en frihandelsaftale.
Information, lørdag, s. 14-15 (11.11.2019)

Macron taler om frihandel og klima i Kina
Information skriver lørdag, at den franske præsident Emmanuel Macron besøgte den kinesiske præsident Xi Jinping for første gang tirsdag. Macron havde taget EU's landbrugskommissær, Phil Hogan, og den tyske forskningsminister, Anja Karlinczek, med sig på turen for at signalere fælles europæisk front. Statsbesøget endte også med at sende et ualmindeligt klart signal til USA's Donald Trump: ”Sammen sender vi et stærkt signal til verden om at opretholde multilateralisme og frihandel og bygge en åben verdensøkonomi,” sagde Xi, mens Macron stod ved siden af og nikkede. En række handelsaftaler blev underskrevet på mødet. De åbner op for, at tyve franske virksomheder kan sælge ænder, kyllinger, svinekød og svinesæd på det kinesiske marked. Andre aftaler handlede om gas, hvor franskmændene kan hjælpe kineserne med at udbygge deres infrastruktur. Til sidst underskrev de to statsledere så en fælles erklæring om biodiversitet og kamp mod klimaforandringerne, hvor de gentog deres ”faste støtte til Parisaftalen, som de betragter som en irreversibel proces og en målestok for en stærk klimaindsats.” Erklæringen kom få dage efter, at Trump formelt har indledt USA's udtræden af Parisaftalen. Og Macron noterede køligt, at han ærgrede sig over ”nogle landes negative attitude”.
Information, lørdag, s. 15 (11.11.2019)

Institutionelle anliggender

Det sker i EU: Tre nye kommissærkandidater skal i krydsilden
Altinget skriver mandag, at tre nye kommissærkandidater skal i krydsilden i denne uge. Torsdag bliver dagen, hvor høringer af henholdsvis Ungarn, Rumænien og Frankrigs nye bud på en kommissær finder sted. Alle tre lande måtte lede efter en ny kandidat, efter Europa-Parlamentet afviste deres første bud. Den første til at stå skoleret for Europa-Parlamentet er ungarske Oliver Várhelyi, der er udpeget til at blive kommissær for udvidelse. Det er fra klokken otte til 11. Efterfølgende står både rumænske Adina-Ioana V lean og franske Thierry Breton for tur fra klokken 13 til 16. De er henholdsvis udpeget som transportkommissær og kommissær for det indre marked.
Altinget, mandag (11.11.2019)

Nej, briterne har ikke fortrudt Brexit
Berlingske bringer mandag en kommentar af Anna Libak. Hun skriver blandt andet: ”I Danmark er det en udbredt opfattelse, at briterne har fortrudt deres nej til EU. De I blev manipuleret til at stemme ja ved folkeafstemningen i 2016, og derfor bør de have en mulighed for at fortryde. […] For mit eget vedkommende vil jeg sige, at jeg skam også er glad for, at briterne nu skal til valg. Med det er ikke, fordi jeg tror, at de har tænkt sig i stort tal at stemme på partier, der går ind for at aflyse Brexit. Nej, det er fordi, at vi forhåbentlig kan blive fri for at høre på, at briterne blev hjernevasket til at sige ja til Brexit. Det, forventer jeg, vil ske, hvis det viser sig, at et flertal af briter nu - igen - stemmer på partier, der afviser en ny folkeafstemning, fordi de mener, at det er afgjort, at Storbritannien skal forlade EU. Med eller uden aftale. […] I skrivende stund tyder meget lidt på, at briterne har fortrudt deres nej. Her tænker jeg ikke kun på den meningsmålingsundersøgelse, der kom i oktober, hvor 50 pct. af de 26.000 adspurgte erklærede, at de ville ud af EU. De fleste helst med en aftale. Kun 42 pct. ville blive. Det var den største måling siden 2016. […] Min forudsigelse går alene på, at der samlet set vil være flere briter, der stemmer på partier, som ønsker at forlade EU hårdt eller blødt - uden en ny folkeafstemning. Skulle det ske, at Labour og Liberaldemokraterne vinder flertallet, forventer jeg da, at man husker at tælle op, om det sker på trods af, at et flertal af vælgere igen har stemt for Brexit. Præcis som man ikke har forsømt at minde om, at næsten tre mio. flere vælgere faktisk foretrak Hillary Clinton frem for Donald Trump i USA. Skulle det omvendt ske, at et flertal af vælgere stemmer på partier, der enten vil annullere Brexit eller kræve en ny folkeafstemning, lover jeg som den første at medgive, at briterne har fortrudt. Uden at være blevet hjernevasket.”
Berlingske, mandag, s. 24-25 (11.11.2019)

Interne anliggender

Dødtrætte spaniere skal stemme igen
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at i morgen er det et frustreret og splittet Spanien som går til valg for fjerde gang på fire år. Ifølge alle meningsmålinger vil socialistpartiet PSOE med den fungerende premierminister Pedro Sánchez i spidsen, igen blive det største parti, men vil stadig mangle de afgørende mandater. Eneste klare vinder af valget ser ud til at blive det ultranationale højreparti Vox, der ligger til at fordoble mandattallet og blive landets tredjestørste parti, hvilket blandt andet skyldes den catalanske krise. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Pew Research Center indsamlede data i juli, der viser, at antallet af spaniere, som mener, at økonomien går dårligt, er faldet, men ligger stadig på 57 procent. Den spanske økonomi vokser mere end gennemsnittet i EU, men vækstraten er på vej ned. En anden grund til spaniernes mistillid er, at landet med 26,4 procent har det højeste antal i EU af lønmodtagere på tidsbestemte kontrakter, hvilket betyder, at mange unge føler, at de har en usikker tilværelse. Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: ”Lørdag i Barcelona, dagen før et parlamentsvalg, som skal vise, om Spanien kan regeres demokratisk i en europæisk forstand, eller om staten tilhører en højrealliance, bestående af pseudosocialister, nationalistiske liberale, konservative og rene fascister. Kong Felipe forlod sit riges næststørste by forleden - piftet ud. Først sneg han sig ad bagdøren ind på et hotel, hvor han holdt en tale. Derefter stak han af. Staten vakler, intetsteds mere end i Catalonien. […] Spanien er det eneste land i EU, der betjener sig af politiske fanger. Ni frit valgte catalanske ledere blev nylig idømt op til 13 års fængsel, andre cataloniere hindres i at indtage deres retmæssige pladser i EU-Parlamentet. Inden for de seneste dage har politiet tilbageholdt og i mange tilfælde pryglet over 200, fortrinsvis unge cataloniere. Spørgsmålet er ikke længere, om syv millioner cataloniere har et krav på demokrati i deres eget land. Det skal nok komme, men hvordan og hvornår? […] Spanien vil tabe sin catalanske koloni, nøjagtig som Spanien tabte sine kolonier i Latinamerika, Nordafrika og Fjernøsten. Jeg satser på catalonierne, et folk i opdrift, en ny europæisk stat, indfrielsen af løftet fra 1989.”
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, søndag, s. 32 (11.11.2019)

Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at historiens møllehjul for tidligt løb tør for kræfter, og at vi aldrig fik det Europa, vi kunne se i horisonten i 1989
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Noa Redington, tidligere journalist, analytiker og redaktør på Weekendavisen, Ugebrevet A4 og Ugebrevet Mandag Morgen og tidligere rådgiver for Helle Thorning-Schmidt (S): ”Dansk økonomi er helt afhængig af det indre marked. Vi er helt afhængige af, at østeuropæere rejser til Danmark og tager det arbejde, som danskere enten ikke kan eller vil tage. Det samme gælder i Tyskland og Storbritannien. Alligevel synes vi, det er for dårligt. Vi ser kun vores side af mønten. Lykkeligt glemt er, hvordan et land som Bulgarien er blevet drænet for talent og ressourcer. Af en befolkning på godt 7 millioner er over 2 millioner rejst ud for at finde arbejde. <br />Vi afskriver nærmest Polen og Ungarn som demokratier, fordi den nationale populisme slår rødder. Glemt er, hvor langt Østeuropa er kommet på kort tid. I stedet for at være stolte over, hvordan EU hver dag forankrer folkestyret og sikrer freden, kalder vi det gak, når nogen vil styrke det europæiske samarbejde. De 30 år er gået hurtigt. Som et fingerknips. Nu står vi i en ny historisk situation. På tærsklen til et nyt årti. Med en ny sekvens af begivenheder, som sammen skaber verdenshistorie. Brexit viser, hvor skrøbelig konstruktionen er. Trumps USA viser, at vi ikke kan deponere vores sikkerhed og frihed i Washington og omegn. Putins Rusland arbejder aktivt på at destabilisere vores demokratier. Kina er gået på strategisk opkøb af vital europæisk infrastruktur. Klimakrisen mangler lederskab. Vi er alene. Vi har fået en ny chance for at ville Europa. Jeg håber inderligt, at vi griber den denne gang.”
Politiken, søndag, s. 12 (11.11.2019)

Kan den 25-årige Ali Milani sende Boris Johnson ud af parlamentet?
Jyllands-Posten skriver søndag, at den unge Labour-politiker, Ali Milani, stormer frem i Boris Johnsons valgkreds, Uxbridge. Boris Johnson blev første gang konservativ kandidat i kredsen i 2015, hvor han sikkert vandt sædet med en afstand på næsten 24.000 stemmer til Labour-kandidaten. Det var af en samlet stemmeangivelse på knap 45.000. Men 2017 tog et ordentligt hug i vælgertilslutningen. Boris Johnson fik 23.716 stemmer mod Labour-kandidatens 18.682 - nu var der pludselig kun en forskel på cirka 5.000. Det vil sige, at der ved det kommende valg skal rykkes ca. 2.500 stemmer i Labours favør, og så risikerer Boris Johnson at miste sædet i parlamentet.
Jyllands-Posten, søndag, s. 12 (11.11.2019)

Labours store røde femårsplan
Information skriver mandag, at skyggefinansminister, John McDonnell, har løftet sløret for en del af Labours valgmanifest, og partiet går til valg med radikale forslag til en gennemgribende forandring af det britiske samfund. Blandt andet vil Labour renationalisere serviceopgaver som postvæsen, jernbaner, el, gas og vand. Den britiske Industrisammenslutning (CBI) mener, at en renationalisering vil koste den britiske stat 196 milliarder pund, og at pensionskasserne, der har investeret kraftigt i disse sektorer, vil være de store tabere - og dermed de britiske borgere. Men Labour kalder CBI's udregninger for nonsens: ”CBI's analyse giver ikke et balanceret billede. Statens indkomst fra besiddelserne af disse selskaber er blevet udeladt,” siger Alfie Stirling, cheføkonom i den venstredrejede tænketank The New Economics Forum, ifølge avisen til The Guardian.<br /><br />
Information, mandag, s. 10-11 (11.11.2019)

Tjekkiets præsident rullede den røde løber ud for Kina. Men så gjorde Prag oprør
Berlingske skriver i dagens avis om den tjekkiske præsident Miloš Zeman, der har indgået en tæt alliance med Kina, som er på jagt efter politisk indflydelse i Europa. Da Zeman kom til magten i 2017 ændrede han synet på Kina. Han kaldte præsident Xi Jinping for sin ”unge ven”, og Xis udenrigspolitiske prestigeprojekt om at genskabe den historiske silkevej var et ”vidunderligt” projekt. ”Tjekket var kun en lille brik i et meget større puslespil. De eneste grund til, at det skete her, var, at Tjekkiet åbnede sig op og gjorde det muligt for Kinas kommunistparti at komme ind og søge indflydelse,” siger den tjekkiske sinolog Martin Hála, som har brugt det meste af sin karriere på at studere Kina. Han kalder Kinas vej ind i Tjekkiet for et stærkt symbol på en større trend, hvor Kina søger nye, bilaterale alliancer for at sikre sig politisk indflydelse. Men tjekkerne er ikke enige i den Kina-venlige strategi og senest er Karlsuniversitetet i Prag, et af de ældste i Europa, er blevet centrum for en kamp mod kinesisk indflydelse. Det skete, da universitetets ledelse her i efteråret ville indgå en sponsoraftale med PPFs underselskab Home Credit. Som led i aftalen skulle universitetet skrive under på en klausul om, at man ikke ville skade Home Credits globale interesser. Sponsoraftalen blev tolket som et forsøg på at lukke munden på kritikerne inden for universitetets mure, siger Martin Hála, hvis projekt, Sinopsis, samarbejder med Karlsuniversitetets afdeling for Kina-studier, fordi de fleste i projektet er ansatte eller studerende der. De studerende og ansatte på Karlsuniversitetet protesterede højlydt, aftalen blev skrottet i sidste måned, og rektoren blev tvunget til at give en offentlig undskyldning.
Berlingske, mandag s. 12-13 (11.11.2019)

Klima

Flyafgift, ja tak
Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: ”Statens uafhængige klimapolitiske rådgiver, Klimarådet, anbefaler i et notat torsdag, at de danske politikere hurtigst muligt indfører en grøn afgift på flyrejser. Det bør politikere gøre for at stoppe den hastige udvikling med stadigt flere flyrejser og for på sigt at tvinge flyselskaberne til at tænke mere grønt. Fra 2004 til 2019 steg antallet af flypassagerer globalt med 130 procent, og 2019 forventes at sætte ny rekord med 4,6 mia. passagerer. Samlet står flyrejser for mellem to og tre procent af de globale udledninger af drivhusgasser. […] Ifølge beregninger fra EU-Kommissionen vil en dansk flyafgift svarende til den tyske reducere antallet af flypassagerer med fire procent og give årlige indtægter til statskassen på 1,3 mia. kroner. Derfor er det næsten for oplagt, at S-regeringen under de igangværende finanslovsforhandlinger bringer forslaget i spil. Set i lyset af klimakrisen er der intet kontroversielt i grønne flyafgifter, der samtidig giver penge til statskassen, som regeringen kan bruge på den grønne omstilling. […] Ønsker Wammen og resten af S-regeringen at presse EU, er den bedste vej at gå selv at komme i gang - ikke blot underskrive en opfordring. Socialdemokratiet har efter valgsejren bebudet, at Danmark igen skal være grønt foregangsland - og så kan vi ikke være de sidste til at gøre det mest indlysende.”
Information, lørdag, s. 10-11 (11.11.2019)

Nye EU-regler vil forlænge vaskemaskinens levetid
Fra 2021 vil EU indføre en række regler, der stiller krav til producenterne om at forlænge hårde hvidevarers levetid, men Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at reglerne er tilstrækkelige, da EU-reglerne ikke for alvor gør op med en række afgørende benspænd, som kan gøre det svært for forbrugeren at reparere eksempelvis en ødelagt vaskemaskine. ”Det forlyder, at EU-reglernes mål er at få produkterne til at holde længere, men vi synes ikke, at løftet om mere holdbare produkter er adresseret særlig godt i deres skriv. Her handler det mere om reparation,” siger Vibeke Myrtue Jensen, der er politisk rådgiver indenfor miljø og transport hos Forbrugerrådet Tænk ifølge Jyllands-Posten mandag. Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Sophie Rytter, redaktør, Verdens Bedste Nyheder. Hun skriver blandt andet: ”Ny lovgivning fra EU er en klar sejr til klimaet, miljøet og aktivister, som kæmper for retten til selv at kunne reparere deres køleskab og smartphone. Alle har ret til et fedt køkken, lød det nu ikoniske reklameslogan for Kvik op gennem nullerne. Men nye EU-krav betyder, at alle nu også har ret til at reparere deres fede køkken. […] Fra april 2021 skal producenterne af hårde hvidevarer og belysning i EU sørge for, at produkterne får en længere minimumslevetid, er mere energieffektive og at reservedele er tilgængelige i op til 10 år efter, at et produkt er kommet på markedet. Samtidig skal produkterne designes på en måde, så de mest essentielle dele kan repareres eller udskiftes af andre end producenten selv. Det lyder måske som en lidt tør og teknisk tilføjelse til ét af mange EU-direktiver, men der er også tale om en stor sejr for en ny form for aktivistisk bevægelse, der de senere år har kæmpet indædt for "retten til at reparere". Og som tech-giganterne har besvaret med en massiv lobbyindsats, der skal forhindre netop denne type lovgivning. […] Ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet bliver klimaet belastet med 2 tons CO2 for hvert ton elektronikaffald, der produceres. De nye EU-standarder er derfor et vigtigt skridt i en mere bæredygtig retning. Klimapotentialet er enormt, hvis vi griber svensknøglen og reparerer frem for at kassere.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 4, 6-7 (11.11.2019)

Migration

Erdogan truer med jihadister og flygtninge
Tyrkiet har skærpet tonen efter de europæiske landes afvisning af at tage imod statsborgere, som har ladet sig indrullere i Islamisk Stat (IS). De europæiske lande er kommet under hidtil uset pres, efter at Tyrkiet har gjort spørgsmålet til en politisk mærkesag. Den tyrkiske indenrigsminister, Süleyman Soylu, sagde fredag ifølge det officielle tyrkiske nyhedsbureau, Anadolu, at Tyrkiet vil tvinge de europæiske lande til at tage mod deres statsborgere, som nu sidder i enten tyrkiske fængsler eller i tyrkisk kontrollerede fangelejre i Syrien og det kan ske allerede fra på mandag. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Den franske specialist i Tyrkiet, Jean Marcou, fra institut for statskundskab i Grenoble i Frankrig, mener, at det ikke er andet end en magtdemonstration. ”Tyrkiet vil vise Europa, hvem der er stærkest. Invasionen af Syrien og oprettelsen af sikkerhedszonen har givet Erdogan nye pressionsmidler, fordi en del af de europæiske statsborgere, som meget bekvemt var under kurdisk bevogtning, nu er kommet i tyrkernes hænder,” siger Jean Marcou. Anthony Dworkin, seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations, EFCR, er i tvivl om de europæiske landes modstand, er holdbar. ”Sædvanligvis kræver de europæiske lande af tredjelande, at de skal tage deres statsborgere, herunder illegale migranter, tilbage. Så er det vanskeligt for EU ikke selv at gøre det samme,” skriver Anthony Dworkin i en analyse udgivet af EFCR.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (11.11.2019)

Retlige anliggender

30.000 danske bilister har fået bøde
Ekstra Bladet skriver lørdag, at et EU-direktiv, der trådte i kraft den 1. juli 2019, betyder, at udenlandske myndigheder kan slå direkte op i det danske motorregister og sende bøder hjem til danske bilister, der havde overtrådt trafikregler i andre EU-lande. Førhen var det sådan, at de øvrige EU-lande først skulle kontakte de danske myndigheder, som herefter skulle sende bøden videre. Besværet ved den proces samt en bagatelgrænse på bøder under 520 kroner gjorde, at danske bilister ofte kunne slippe for at betale. Ifølge en aktindsigt hos Rigspolitiet, som Gjensidige Forsikring har fået udleveret, har udenlandske myndigheder slået op i motorregisteret intet mindre end 30.661 gange.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 15 (11.11.2019)

Uklare rettigheder giver ballade
EU's flypassagerer har siden 2005 været beskyttet af en forordning, som sikrer dem kompensation, hvis de bliver urimeligt forsinkede på flyrejsen. Men ordningen er besværlig for passagererne og alt for nem for flyselskaberne at omgå og derfor mener det danske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S), at det bør laves om. ”Hvis man har en rettighed, så skal det også være let at få de penge, som man har krav på. Sådan er det ikke i dag. Vi er nødt til at forenkle forordningen, så det er helt klart og tydeligt, hvornår passagererne skal have kompensation,” siger Christel Schaldemose ifølge Politiken søndag. Sagen har allerede været debatteret i Europa-Parlamentet, men andre steder i EU-systemet har der ikke været enighed om at ændre på forordningen. Schaldemose oplyser, at det er derfor, at ændringsforslag fra Kommissionen ligger stille for øjeblikket. Københavns Byret har afgjort med en dom, at strejkeramte flyrejsende kan ikke spises af med en undskyldning om uforudsete omstændigheder, hvilket kan bane vejen for erstatning til tusindvis af SAS-kunder. Forbruger Europa rådgiver forbrugerne om netop deres rettigheder i forhold til blandt andet flyforsinkelser og Lars Arent, der er direktør i forbrugernetværket Forbruger Europa, oplyser, at Ryanair muligvis kommer til at tage sagen videre til EU-Domstolen, for sager om kompensation ved strejke er meget principielle og kan blive afgørende og meget dyre for flyselskaberne. ”EU-Domstolens afgørelser er bindende for alle domstole i EU og gælder for alle på samme måde. Derfor opfordrer vi hos AirHelp alle passagerer, der har været berørt af strejke, til at undersøge, om deres forsinkelse giver dem ret til økonomisk kompensation, også selv om de er blevet ombooket eller har fået refunderet deres billet,” lyder det fra flykompensationsselskabet AirHelp.
Politiken, søndag, s. 12 (11.11.2019)

Ulven har fået EU-Domstolen i ryggen
Da EU-Domstolen tog stilling til en sag om drab på syv finske ulve, betød det, at beskyttelsen af arten blev skærpet. Som udgangspunkt er ulven fredet af EU's Habitatsdirektiv, men der kan i særlige situationer udstedes dispensation til at skyde den og det er det en del politikere og borgere, der gerne vil. Under EU-Domstolens behandling af de finske drabslicenser afgav den danske regering et indlæg, som handlede om, at ”hensynet til befolkningens generelle bekymring burde kunne indgå som et legitimt hensyn som begrundelse for regulering”. I en skriftlig udtalelse vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at afgørelsen går i Danmarks retning, men at regulering forudsætter, at en række yderligere skærpede betingelser er opfyldt.<br /><br />
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7 (11.11.2019)

Sikkerhedspolitik

Forsvarsministeren går i rette med Macrons kritik af ”hjernedødt” NATO
Selvom Danmarks forsvarsminister, Trine Bramsen (S), tager skarpt afstand fra den franske præsidents udmeldinger om NATO-alliancen, er der et afgørende punkt, hvor hun giver både præsident Donald Trump og Emmanuel Macron ret. Hun er enig med Emmanuel Macron i, at Europa har behov for at træde i karakter på den internationale scene. ”Trump siger, at de europæiske lande skal tage et større ansvar for de nærområder, der ligger op til Europa. Der er ikke nogen tvivl om, at der er ændrede politiske toner fra amerikansk side, og man kan diskutere formen, men substansen i, at europæiske lande i højere grad skal tage ansvar, er vel egentlig rimelig nok. Og her oplever jeg også, at Frankrig faktisk har været blandt de førende for at sikre det,” siger Trine Bramsen ifølge Berlingske lørdag. Information skriver blandt andet i sin leder mandag: ”I et interview med ugemagasinet The Economist advarer Emmanuel Macron om, at de europæiske lande ikke længere kan stole på USA. ’Hvad vi oplever for tiden, er NATO's hjernedød,’ siger Macron. Adspurgt om NATO-pagtens Artikel 5, den såkaldte 'musketered', der gør et angreb på ét af medlemslandene til et angreb på dem alle - reelt USA's militærgaranti for hele alliancen - svarer Macron, at han ikke ved, om den gælder: ’Men hvad vil Artikel 5 betyde i morgen,’ spørger han. Macrons udtalelser kommer på baggrund af NATO-landet Tyrkiets militære overfald på kurderne i Syrien og præsident Donald Trumps forudgående prisgivelse af de selv samme kurdere, der var USA's nære forbundsfæller. Macrons pointe er, at Europa er nødt til at sørge for sin egen sikkerhed og rolle i verden. […] Begejstret for NATO har Frankrig aldrig været. Frankrig har set NATO som et brohovede for angelsaksisk herredømme. Spøjst nok var den franske kritik tidligere, at USA fyldte for meget i NATO. Det var årsagen til, at Frankrig i årene 1966 til 2009 ikke deltog i NATO's militære samarbejde. Nu går den franske kritik på, at det er usikkert, om USA fylder nok. Macron har ret i, at Trump med sine uforudsigelige militære beslutninger - der har det med at gavne russiske interesser - skaber en faretruende tvivl om den amerikanske vilje til at forsvare Europa. Man kan håbe, at den tvivl vil forsvinde sammen med Trump. Problemet er, at Trump kan blive hængende længe endnu. Og at han måske repræsenter en varig amerikansk enegang. Europa står foran beslutninger, det helst var fri for.”
Berlingske, lørdag, s. 22; Information, mandag, s. 2 (11.11.2019)

Stine Bosse: Bramsens syn på forsvarsforbeholdet slår os tilbage til start
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Stine Bosse, formand, Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: ”Når forsvarsminister Trine Bramsen (S) blankt afviser at sætte forsvarsforbeholdet til afstemning, gør hun sig skyldig i at slå os tilbage til start i debatten. End ikke at ville tale om indholdet og konsekvenserne af forbeholdet virker besynderligt. Bramsen udtaler i Altinget, at hun er bange for endnu et nej i en afstemning, hvis ikke vi kan forklare, hvorfor der skal stemmes ja til afskaffelse. Det er bare ikke godt nok. For en sammenligning mellem retsforbeholdsafstemningen og forsvarsforbeholdet er ude af proportioner. Vi skal i stedet kigge på den verden, der omgiver os. Mod øst har vi Putin, der puster sig op. Lige nu gør han det mod syd, men hvad bliver det næste? Og så har vi Trump, der på ucharmerende vis holder en fod i Nato-døren. […] At træde helt ind i det forpligtende fællesskab er ikke noget, som vi kan gøre med et trylleslag. Det skal gøres rigtigt og med et oplyst folk. Og med Bramsens blanke afvisning bliver der lukket ned for netop oplysning. Vi kan ikke tåle at stå alene, når det virkelig gælder. Vi skal kunne tage ansvar for egen sikkerhed - og det kan kun gøres gennem et fuldt og forpligtende medlemskab af EU. Derfor er min opfordring til Bramsen, at vi skal turde tage debatten og få fart på oplysningen omkring konsekvenserne af at beholde forbeholdet.”
Altinget, mandag (11.11.2019)

Tyskland og Frankrig diskuterer, hvordan Europa kan tage mere ansvar for sig selv
Politiken skriver lørdag, at både Frankrig og Tyskland efterlyser mere europæisk militært engagement i verden. Donald Trump er ekstremt optaget af at få Nato-partnerne til at bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på deres militær, hvilket landene udstak som et fælles mål i 2014. Han har set sig særligt vred på Tyskland og kansler Angela Merkel. USA truer med at trække nogle af de omkring 38.000 amerikanske soldater i Tyskland ud, hvis det ikke sker. Da den tyske forsvarsminister Annagret Kramp-Karrenbauer i denne uge for første gang præsenterede sine grundlæggende sikkerhedspolitiske tanker i et avisinterview og i en tale for unge soldater i Minchen, fastholdt hun, at de tyske forsvarsudgifter skal op på to procent i 2031. Hun foreslår også, at Tyskland opretter et nationalt sikkerhedsråd, der skal samle og koordinere politiske og militære beslutninger og styrke den geopolitiske tænkning, som det kendes fra præsidentielle systemer som USA's. Hun vil gøre samarbejdsformatet E-3 mellem Storbritannien, Frankrig og Tyskland, der bliver benyttet i atomaftalen med Iran, permanent. På den måde vil hun fortsat knytte Storbritannien til EU i sikkerhedspolitikken efter Brexit.
Politiken, lørdag, s. 12 (11.11.2019)

USA beskylder Iran for at gå målrettet efter at blive en ny atommagt
Natten til torsdag genåbnede Iran et underjordiske atomanlæg i Fordow, 180 km syd for Teheran, så det nu igen kan berige uran. Jyllands-Posten skriver mandag, at det er en åbenlys overtrædelse af atomaftalen, som fastslår, at anlægget kun må bruges til civil forskning. Åbningen er en åbenlys optrapning af striden med USA om den omstridte atomaftale. Det er fjerde gang i år, at Iran melder højt og tydeligt ud, at man har sat sig ud over endnu nogle bestemmelser i aftalen i protest mod, at præsident Trump sidste år trak USA helt ud af aftalen. I Washington beskylder Trump Iran for at bedrive atomar afpresning og for at styre målrettet mod at skaffe sig atomvåben. USA lægger lige nu ifølge Trump ”maksimalt pres” på Iran. EU har etableret en finansieringsmekanisme, Instex, der skal sætte virksomheder i stand til at handle med Iran uden om USA's sanktioner. Men den virker ikke. Virksomhederne er bange for at blive ramt på deres interesser i USA, hvis de handler med Iran. Iran beskylder derfor de europæiske underskrivere af aftalen for ikke at leve op til deres forpligtelse til at fjerne sanktioner mod den iranske økonomi.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (11.11.2019)

Økonomi

Millioner fra Europa-Kommissionen
Oplysninger i cvr-registret og tingbogen viser, at en varetægtsfængslet direktør købte ejendomme for omkring 13 mio. kr. via sit teknologifirma, selvom firmaet aldrig har haft nogen nævneværdig indtjening. Det viser sig dog, at der er kommet penge ind fra en helt anden kilde. Selskabet har nemlig siden august 2017 modtaget 15 mio. kr. i støtte fra primært EU-Kommissionens såkaldte Horizon 2020-program til støtte af forskning og udvikling. Pengene er øremærket udviklingen af en maskine, der skal kunne bortskaffe vindmølleblade på en miljømæssig og økonomisk bæredygtig måde, men det er uvist, om maskinen er blevet færdigudviklet. EU-Kommissionens pressetjeneste har ikke ønsket at kommentere sagen, skriver Ekstra Bladet søndag.
Ekstra Bladet, søndag, s. 6-7 (11.11.2019)