Mandag den 12. august

EU i weekenden og mandagens aviser

Den 10. august – 12. august 2019

Weekenden og mandagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Økonomierne lider under Brexit-uro
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Politiken søndag skriver, at en britisk udtræden af EU uden en aftale, en hård Brexit, er en større trussel mod dansk økonomi end den handelskrig, som USA og Kina har indledt, og som truer med at eskalere i den kommende tid. Det vurderer Jens Hauch, der er cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Kraka, der tidligere har beregnet, at et britisk farvel til EU uden en aftale kan medføre et langsigtet fald i det danske bruttonationalprodukt på knap en halv procent. Nogle analytikere har peget på, at Brexit og en handelskrig kan udløse en stor økonomisk nedtur i stil med den, som Danmark og hele verden oplevede i 2009-2010 efter finanskrisen. Men det ser Jens Hauch ikke som en realistisk trussel. ”Det tror jeg ikke på. Det kan blive et mindre tilbageslag. Det, der skete i 2009-2010, var den største økonomiske krise, vi har haft i nyere tid. Dengang blev der i Danmark ført en uansvarlig finanspolitik. De globale finansielle sektorer var dårligt reguleret, løb nogle meget store risici og var for ukritiske med deres udlån. Heller ikke de danske banker var konsolideret godt nok. I dag er situationen en anden, og jeg har svært ved at se, at vi skulle få en så omfattende nedsmeltning som dengang,” siger Jens Hauch. Dansk Industri har for nylig i en analyse peget på, at der i øjeblikket er en ekstraordinært stor usikkerhed om den globale økonomi. Danmark har hidtil trodset nedgangen på eksportmarkederne - ikke mindst Tyskland - men Brexit og handelskrigen mellem USA og Kina kan få ubehagelige konsekvenser for Danmark. ”Hvis eksporten ikke kan fastholde de seneste kvartalers genvundne markedsandele, og vi får en hårdere opbremsning i verdensøkonomien, kan den danske BNP-vækst blive reduceret til 1,1 procent i 2019 og 1,2 procent i 2020. Dette betyder, at dansk BNP ved udgangen af 2020 vil være 27 milliarder kroner lavere, og beskæftigelsen tilsvarende næsten 35.000 lavere end i hovedscenariet i denne prognose,” skriver Dansk Industri. Børsen mandag skriver, at det går stadig glimrende for dansk eksport, men Brexit, handelskrig og vækstafmatning vil presse eksporten året ud.
Berlingske mandag skriver, at Storbritanniens BNP faldt med 0,2 procent i andet kvartal. Det er første gang i syv år, at den britiske økonomi er gået tilbage. ”De seneste data viser en økonomi i tilbagegang, der ligger på kanten af recession. Det skyldes den lavere økonomiske vækst, hvis effekt bliver gjort værre af den lammelse, som Brexit medfører,” siger økonom Chris Williamson, IHS Markit. Siden Storbritanniens befolkning i juni i 2016 stemte for at forlade EU, har der været stor politisk usikkerhed om, hvordan det skal ske. I et debatindlæg i Berlingske mandag, skriver Christian Foldager er cand.mag. i historie og samfundsfag, blandt andet: ”Deal eller no deal? Det er det helt store spørgsmål i europæisk politik for tiden. Den nye britiske premierminister, Boris Johnson, har gjort det klart for EU, at han hellere vil have no deal end en bad deal. De fleste politiske iagttagere mener, at han ikke har en jordisk chance for at få en ny og bedre Brexitaftale. EU vil angiveligt aldrig nogensinde give indrømmelser til Boris eller genforhandle den eksisterende aftale. Men er det virkelig så simpelt? EUs målsætning i forhandlingerne med Storbritannien har været at fastholde de nuværende handelsrelationer i videst muligt omfang uden at give briterne en alt for god aftale, der kunne friste andre lande til et exit fra EU. Truslen om no deal aktualiserer splittelsen mellem de to målsætninger. Boris tvinger med sin no deal-udmelding europæerne til at vælge mellem deres økonomiske og politiske interesser. […] Boris Johnsons strategi er kynisk, brutal og højst risikabel, men ingen kan vide, om det ender med triumf eller fiasko. Alt afhænger af, hvem der blinker først. Kun én ting er sikker: Alt kan ske i de kommende måneder. Det kan sågar ende med, at Storbritannien bliver i EU som følge af en ny og bedre aftale.”
I Ekstra Bladet mandag, skriver Hans Engell blandt andet: ”Uden Storbritannien er EU ikke EU, men en samling lande i Europa. Så vist er det et kæmpetab, at de forlader fællesskabet.”
Information mandag fortæller i sin analyse af situationen, at Boris Johnsons regering ser ud til at styre målrettet mod et no-dealbrexit den 31. oktober. Skulle Brexit-balladen virkelig ende der, bliver der et akut behov for bilaterale handelsaftaler med vigtige handelspartnere, og intet marked - bortset fra EU - er vigtigere for briterne end det amerikanske. Derfor har udenrigsminister Dominic Raab og handelsminister Liz Truss i denne uge forsøgt at gøre deres hoser grønne over for Donald Trumps regering ved et besøg i Washington. ”Vi slutter op om Storbritanniens valg, uanset hvordan Brexitforhandlingerne ender. Og vi vil stå på dørtrinet med kuglepennen i hånden, klar til at underskrive en ny frihandelsaftale så hurtigt som overhovedet muligt derefter,” sagde USA's udenrigsminister Mike Pompeo. ”Det er umiddelbart en rigtig god udmelding for Boris Johnsons regering. Skulle en handelsaftale falde på plads med verdens mest attraktive marked, vil tiltroen til Storbritanniens evne til at klare sig udenfor EU øges betragteligt, og rammen omkring en sådan aftale vil kunne bruges til at indgå lignende aftaler rundt om i verden. Glæden blev bestyrket af et brev underskrevet af 45 republikanske senatorer, der giver uforbeholden støtte til en sådan frihandelsaftale.” Det skriver Jakob Illeborg, korrespondent, London i Information mandag.
Kilder: Politiken søndag, s. 10; Berlingske mandag, s. 2, 26; Børsen mandag, s. 12, 26; Ekstra Bladet mandag, s. 12; Information mandag, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Klimaet kræver brede forlig
Flere medier skriver om de tiltag, der skal til for at passe på vores klima. I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Martin Lidegaard udenrigsordfører (R) og Lukas Lunøe fhv. landsledelsesmedlem i Radikal Ungdom: ”Det er ikke nogen hemmelighed, at klimakrisen er de unge generationers største udfordring - og den største skamplet på de ældre generationers eftermæle. Det er således ikke spor svært at forstå den vrede og afmagt, som mange unge føler over den gigantiske udfordring, som de ældre generationer har efterladt. […] Samtidig kan Danmark ikke tage en afgørende lederposition i Europa, hvis vi ikke er blevet enige hjemme først. Det vigtigste, Danmark kan gøre lige nu for klimaet, er måske at udbrede de gode danske erfaringer med energieffektivitet og billig grøn energi til resten af Europa. Her er det ikke ligefrem nogen hjælp for klimaet, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti bruger kræfterne på at bekæmpe EU i stedet for at støtte og videreudvikle den eneste globale stormagt, der for alvor tager klimaet alvorligt. Men når dagen er omme, må vi alle erkende, at vores tids største opgave kun kan løses, hvis vi finder sammen på tværs af generationer, sektorer og politiske partier i Folketinget.” I Jyllands-Posten mandag kan man også læse, at dyrefoder tilsat brunalger fra danske farvande kan gøre landbrugssektoren mere klimavenlig, viser ny forskning. Hvis køer får en lille dosis dansk tang i deres foder, kan det være med til at løse en af landbrugets store udfordringer. Endnu ikke publicerede forskningsresultater fra Aarhus Universitet viser, at brunalger i skandinavisk farvand har en effekt på kvæg, som kan lette sektorens klimaaftryk. Analysen, som er bestilt af EU-Kommissionen, viser, at hvis importen af sojaprotein erstattes med tangbaseret protein, eller hvis der tilsættes mindre end 5 procent brunalger i foderet til kvæg, kan drivhusgasserne fra landbrugssektoren nedbringes med 10-50 procent i 2050. Det skyldes blandt andet, at kvæget prutter og bøvser mindre. ”Vi er på et tidligt stadie, men tang gør en forskel,” siger Marianne Thomsen, professor i cirkulær bioøkonomi på Aarhus Universitet.
Altinget mandag fortæller, at forskningsdekan på DTU Katrine Krogh Andersen er blevet udnævnt som en af 15 topeksperter i EU's nye Mission Board for Climate-neutral and Smart Cities. Både Jyllands-Posten og Berlingske skriver søndag, at i en satsning, som kaldes den mest ambitiøse blandt verdens hovedstæder, har Oslo nu et erklæret mål om at reducere CO2-udslippet i byen med 95 procent inden 2030. Blandt andet skal alle køretøjer i den norske hovedstad være udslipsfri. Efter at være blevet udnævnt til Europas grønne hovedstad i 2019 af EU-Kommissionen er styret i Oslo under pres for at forblive forrest i feltet, når det gælder klimavenlig udvikling.
Politiken søndag skriver, at af de helt store spørgsmål i klimadebatten er, hvordan vi bruger biomasse fra træ i den grønne omstilling. Debatten er igen blusset op i Danmark, blandt andet fordi over 800 forskere i et brev til Europa-Parlamentet har advaret om, at EU er på vej til et massivt klimaskadeligt overforbrug af træbaseret biomasse i form af f.eks. træpiller og træflis. Hvad der bekymrer de førnævnte forskere, er, at EU-landenes samlede forbrug af træbaseret biomasse efterhånden er væsentlig større end det, der kan dækkes af restprodukter, og at EU importerer stigende mængder af træpiller produceret på basis af træernes hovedstammer. Den udvikling truer med at skabe en stor kulstofgæld.
Kilder: Jyllands-Posten mandag, s. 16; Jyllands-Posten søndag, s. 10, 12, 13; Berlingske søndag, s. 19; Altinget mandag; Politiken søndag, s. 12

Andre EU-historier

Interne anliggender: En buttet italiener i bermudashorts sender kuldegysninger gennem Europa
Børsen mandag skriver, at de Italienske banker blev hårdt ramt fredag, efter Italiens indenrigsminister og viceregeringschef Matteo Salvini har krævet nyvalg til parlamentet. Berlingske mandag bringer en analyse af den politiske situation i Italien: ”Matteo Salvini har tilbragt de seneste dage på stranden. Ikke for at holde fri og hygge med familien. Hans såkaldte beach tour udgør med sin blanding af DJ-optræden i sandet og politiske møder en tyvstart på den valgkamp, der formentlig blev skudt i gang, da han torsdag aflivede Italiens regering. Og mens den højrenationale leder i bar overkrop lader sig hylde af sine fans, sender udsigten til et efterårsvalg kuldegysninger gennem Europa. I første omgang fordi en politisk timeout vil gøre det svært at gennemføre livsvigtige justeringer af den italienske økonomi i forbindelse med næste års finanslov. Men det er langtfra det værste. Hvis Salvini og hans parti, Lega, veksler meningsmålingernes opbakning på 36-38 pct. til stort set enevældig magt, vil det være en bombe under eurosamarbejdet, frygter man stiltiende på regeringskontorer og åbenlyst blandt meningsdannere. ”En regering, der ligger længere til højre end set i Vesteuropa siden 1970ernes iberiske diktaturer, og med mandat til at gennemføre et skattechok vil kaste eurozonen ud i fornyet krise. Vær bange! skriver eksempelvis The Economist. I forvejen går det ikke for godt. Italiensk økonomi er efter nulvækst i årets andet kvartal tæt på recession. Til gengæld fortsætter den enorme offentlige gæld med at vokse og udgør nu 134 procent af BNP, svarende til 2,3 billioner euro. For at nedbringe gælden har den efter al sandsynlighed snart forhenværende regering i Rom - herunder Salvini i sin egenskab af vicepremierminister - over for EU-Kommissionen forpligtet sig til at holde næste års budgetunderskud på to procent.”
Kilder: Børsen mandag, s. 16; Berlingske mandag, s. 12

Sikkerhedspolitik: Digitale løgnedetektorer skal sikre lufthavne
Berlingske mandag beretter, at Både i Europa og USA bliver virtuelle betjente testet på flyrejsende. De stiller spørgsmål og kan med kunstig intelligens afsløre, om folk lyver. Konkret fungerer det ved, at man bliver dirigeret hen foran en skærm, hvor den virtuelle betjent toner frem. Betjenten stiller en række forudbestemte spørgsmål, som man svarer på ved at snakke til skærmen. Imens bliver stemme, ansigtstræk og øjenbevægelser analyseret for tegn på, om man lyver. Er der mistanke om, at man ikke fortæller sandheden, vil sikkerhedspersonale af kød og blod blive advaret, og meningen er så, at de kan stille opfølgende spørgsmål. De digitale løgnedetektorer med kunstig intelligens bliver allerede nu testet i lufthavne og ved grænseovergange i Europa og Nordamerika. Og skal man tro de forskere, der står bag, er maskinerne bedre end mennesker til at afsløre løgnagtighed. EU har postet penge i udviklingen af systemet iBorderCtrl, hvor rejsende allerede inden afgang skal svare på spørgsmål fra en virtuel betjent på nettet. Målet er at effektivisere grænsekontrollen.
Kilde: Berlingske mandag, s. 17

Udenrigspolitik: Radikale siger nej til flådemission i Hormuzstrædet
Information mandag skriver, at De Radikale vil ikke støtte en flådemission i Hormuzstrædet, hvis den ikke er europæisk ledet. Tidligere tegnede der sig ellers et bredt politisk flertal for at støtte en flådeoperation, men ifølge udenrigsordfører Martin Lidegaard (R) var partiets støtte betinget af, at missionen blev europæisk ledet og med støtte fra et enigt EU: »Vores udgangspunkt er, at Danmark ikke kan deltage i en mission, hvor kun Storbritannien og USA deltager, og hvis ikke EU samlet set står bag.« Regeringen har endnu ikke givet endeligt tilsagn om dansk deltagelse, men udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ser positivt på muligheden.
Kilde: Information mandag, s. 5

Sikkerhedspolitik: Britisk politichef: Vores terrorstrategi virker ikke
I Jyllands-Posten mandag kan man læse et interview med den britiske antiterrorchef, Neil Basu. Han mener, at terrortruslen mod Storbritannien er meget høj, og den kommer især fra personer bosiddende i landet. Politiets strategi har været forfejlet og skal laves om, mener han. Med en konstant terrortrussel, der ikke foreløbig ser ud til at ændre sig, er det tid til at gentænke store dele af den britiske indsats mod terrorisme. Mere mandskab, bedre værktøjer og flere beføjelser til politiet er langtfra nok. Storbritannien har siden det omfattende terrorangreb mod metroen og busser i London, der kostede 52 mennesker livet og sårede over 700, haft ni gennemførte eller offentligt kendte planlagte angreb i London. I nogle tilfælde er det lykkedes politiet at finde bomber i bl.a. metrotog og biler, inden de blev udløst, mens der i blandt andet 2017 fandt flere terrorangreb sted inden for få måneder. Ifølge Neil Basu, så skal der i langt højere grad fokuseres på sociale indsatser som inklusion og uddannelser, så man ikke vælger terroren frem for en mere normal tilværelse. Udover en grundlæggende ændring i, hvordan myndighederne i Storbritannien arbejder for at forhindre terror, advarer politichefen også om konsekvenserne ved, at briterne forlader EU den 31. oktober uden en aftale.
Kilde: Jyllands-Posten mandag, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Danske unge ved for lidt om deres rettigheder. Lad os få menneskerettigheder på skoleskemaet
Kristeligt Dagblad mandag skriver, at en ny rapport fra The World Economic Forum udråber Danmark til et af verdens bedste lande målt på kvaliteten af uddannelse. Danmark ligger på en 10.-plads ud af 137 lande. Det er godt gået, og Danmark er da også et af de lande i EU, der investerer mest i uddannelse. Det fremgik af EU-Kommissionens tilstandsrapport om uddannelse i 2018. Desværre har undersøgelser gennemført af Institut for Menneskerettigheder, UNICEF og Gallup senest i 2017 vist, at børn og unge i Danmark ikke kender meget til deres rettigheder.
Kilde: Kristeligt Dagblad mandag, s. 9

Udenrigspolitik: Kære Jeppe Kofod, nedsæt en udenrigskommission
Flere medier skriver om Danmarks svage stillingstagen overfor Kina og urolighederne i Hong Kong. Information mandag skriver, at I Hongkong appellerer aktivister til det internationale samfund om at støtte dem i deres kamp for demokrati og frihedsrettigheder. Men fra Danmark får de ikke meget opbakning. Igennem længere tid har Information forsøgt at få et interview med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om regeringens syn på situationen i Hongkong. I fredagens Information hæftede aktivisten Jeffrey Ngo fra Hongkong sig ved Jeppe Kofods bemærkning om, at alle parter skal udvise tilbageholdenhed. Og det er i sandhed en upassende kommentar i en situation, hvor unge, ubevæbnede aktivister er oppe imod en brutal politistyrke med hele det kinesiske magtapparat i ryggen. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, skriver Karin Dahl Hansen, redaktør, Liv & Sjæl: ”Kina skal behandles med realisme. Men vi skal ikke altid bøje af. Det er langt uden for rimelighedens grænser, at Kina dikterer, hvordan et verdenskort ser ud på en dansk institution som Zoologisk Have. Som det kom frem i sidste uge, måtte Københavns Zoo ændre et landkort ved pandaanlægget, der blev indviet i foråret. Kina opfatter Taiwan som en kinesisk provins, der derfor ikke skulle markeres med en anderledes farve end Kina. Zoologisk Have valgte, efter at have rådført sig med det danske udenrigsministerium, at ændre kortet, så Taiwan nu slet ikke optræder på det. Et forsøg på ikke at tage stilling, sagde videnskabelig direktør i Zoo, Bengt Holst. Det er langt fra første og heller ikke sidste gang, at Kina farer ganske direkte frem mod udenlandske institutioner og virksomheder, hvis disse ikke makker ret i deres syn på Kina, Taiwan, Tibet og Hongkong. Adskillige luftfartsselskaber, herunder SAS, blev eksempelvis sidste år bedt af Kina om at ændre deres benævnelse af netop Taiwan. Og føjede sig. Det er naivt at tro, at enkelte lande eller virksomheder kan holde den etiske fane højt i forhold til supermagten Kina. Men vi skal heller ikke bøje af, og spørgsmålet er, om prisen for en god relation til Kina kan blive for høj.
Kilder: Politiken mandag, s. 5-6; Kristeligt Dagblad, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Arbejdsgiverne arbejde mod ret tidlig pension
I et debatindlæg i Politiken mandag, skriver Leif Beck Fallesen, erhvervskommentator: ”Mette Frederiksen fik en kold skulder af arbejdsgiverne på deres møde om pensionsreform. Til gengæld må arbejdsgiverne vente længe på at få adgang til mere udenlandsk arbejdskraft. […]Det betyder i praksis, at Mette Frederiksen skal komme med et forslag, som fremmer beskæftigelsen, samtidig med at hun kommer med forslaget om retten til tidligere pension. Et sådant forslag findes faktisk i forståelsespapiret, nemlig at virksomhederne skal have lettere afgang til arbejdskraft uden for EU. Det er arbejdsgivernes helt centrale ønske og mærkesag i arbejdsmarkedspolitikken. Men forståelsespapiret er på dette punkt i virkeligheden lige så tomt for substans som pensionsudspillet. Der kommer ikke mere udenlandsk arbejdskraft med den baggrund foreløbig.
Kilde: Politiken mandag, s. 8

Økonomi: En stabil økonomikræver reformer og handelsaftaler - ikke opkøb og rentenedsættelser
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Pernille Weiss medlem af Europa-Parlamentet (K): ”Politikerne og borgerne i EU er blevet vant til, at lån er billige, fordi ECB fastholder en lav rente, og fordi seddelpressen har været på overarbejde. Men det er altså ikke holdbart i det lange løb. Noget af det mest basale for vores hverdag, vi som politikere har indflydelse på, er tryghed omkring familiens økonomi og virksomhedernes rammer og vilkår for jobskabelse og afsætning af varer og tjenesteydelser. […] Derfor er det en god idé at følge lidt nærmere med, når franskmanden Christine Lagarde til november overtager posten som formand for Den Europæiske Centralbank (ECB). For hun står over for en vanskelig opgave. Den nuværende formand, Mario Draghi, har i sine 10 år på posten ikke formået at ramme målet om en inflationsrate på omkring 2 pct., ligesom han ikke en eneste gang har hævet renten. Hans præsentation for "rettidig omhu" kan med rette diskuteres. […] Vi har et overvejende velfungerende indre marked og en fælles møntfod, markedet kan dog - som sagt - kun fra ECB's side reguleres pengepolitisk. Vi kan i sagens natur ikke fra EU's side lovgive om økonomiske og arbejdsmarkedsreformer i medlemslandene, og derfor kan man ikke bebrejde ECB for ikke at nå de overordnede mål. Det er tæt på umuligt med et så diversificeret indre marked og så få muligheder for at regulere det. […] Jeg glæder mig til at følge den nye ECB-formand, Christine Lagardes, arbejde, og jeg håber, at der blandt stats- og regeringslederne er villighed til at skabe bæredygtig vækst fremfor at forgælde eurozonen yderligere. Det er ganske vist mere besværligt - men det er det allermest holdbare.”
Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 33

Retlige anliggender: Traktatbrud i retsstatens midte
I et debatindlæg i Politiken søndag, skriver Rasmus Vigen, journalist: ” Vi har i Danmark en klar opfattelse af, at vi bor i en retsstat, hvor myndighederne overholder lovgivningen til punkt og prikke. Men desværre har vi her i retsstatens midte en styrelse, hvor man ser stort på lovgivningen - i hvert fald når det gælder egne handlinger. Helt anderledes ser det ud, hvis en borger i forbindelse med denne styrelse laver den mindste fejl i den yderst komplicerede lovgivning - så falder hammeren benhårdt. Det handler om Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri), som konsekvent bryder EU-lovgivningens artikel 5, som omhandler danske statsborgere, der har benyttet sig af retten til fri bevægelighed og reelt har boet i et andet EU-land end Danmark. Disse danskere har giftet sig med en person, som er tredjelandsstatsborger - altså ikke statsborger i et EU-land - og nu ønsker at vende tilbage til Danmark. […] Hvad stiller man så op med en styrelse, som klart bryder lovgivningen? Man kan klage til Europa-Kommissionens tjenestegrene i Bruxelles og håbe på, at de rejser sag mod Danmark, når mange nok har klaget, og det kan i den sidste ende blive dyrt for Danmark. Man kan også klage til Udlændingestyrelsen, som tager sig af EU-sager - også her gælder en frist på seks måneder. Altså ubærligt lange ventetider for ægtepar, som lever under et voldsomt psykisk pres for at få en afklaring på deres mulige fremtid sammen i Danmark. Eller man kan - som her - gøre opmærksom på overtrædelserne og håbe på, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye øjeblikkeligt gør op med fortidens konsekvente lovbrud og slendrian og sørger for, at Siri retter ind og begynder at følge den meget præcise EU-lovgivning, inden Danmark får en sag på halsen for traktatbrud.”
Kilde: Politiken søndag, s. 3

Klima: Staten skal gå foran i de cirkulære indkøb
I et debatindlæg på Altinget mandag, skriver Kim Lyngaae, nordisk servicedirektør, Signify, blandt andet: ”Fortsætter vi med at producere, forbruge og smide væk som hidtil, går kommende generationer en sort fremtid i møde. Mandag den 29. juli faldt Earth Overshoot Day, den dag, hvor vi har brugt alle jordens ressourcer for 2019. Datoen falder tidligere og tidligere år for år. I en nyligt offentliggjort analyse baseret på EU-Kommissionens forslag til at opgøre et lands cirkulære økonomi ligger Danmark på en sølle 13.-plads blandt EU-landene.
På bagkanten af et såkaldt klimavalg kan man konstatere, at flertallet af den danske befolkning er klar til et øget fokus på miljø og bæredygtighed. Så lad os nu få gjort snak til handling og sætte skub i den cirkulære økonomi. […] Ifølge en rapport fra Dansk Erhverv kan en omstilling til cirkulær økonomi i detail- og engroshandlen være med til at skabe mellem 7.000-13.000 nye job i Danmark inden 2035. […] Den cirkulære økonomi vil blive et vigtigt konkurrenceparameter for Danmark i en tid, der kalder på nytænkning af den traditionelle lineære økonomi, hvor vi producerer, forbruger og smider væk. Det gælder også for virksomhederne. De, der ikke allerede nu tænker i cirkulær økonomi, bør komme i gang. Ellers risikerer de at blive sat tilbage, når det store skifte mod mere bæredygtige forretningsstrategier kommer – for det vil de gøre inden længe.”
Kilde: Altinget mandag