Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13. november 2017Repræsentationen i Danmark

Mandag den 13. november

EU i weekendens og mandagens aviser

13. november 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Økonomi: Flere lande stritter imod i EU’s kamp mod skattely
Politiken skriver søndag, at tyske embedsfolks referater fra fortrolige forhandlingsmøder under EU’s Ministerråd viser, at Irland, Luxembourg, Malta og Storbritannien spænder ben for EU’s arbejde for at komme skatteunddragelse til livs. Det sker, mens den officielle udmelding fra EU er, at EU’s medlemslande vil gøre fælles front mod skattely. Ifølge ph.d.-stipendiat Ludvig Wier fra Københavns Universitet skyldes benspændene blandt andet, at skattelylandene internt i EU er skyld i fire af Danmarks fem tabte milliarder skattekroner. Finansminister Kristian Jensen (V) bekræfter, at nogle lande har været særlig tunge at danse med i forhandlingerne men nævner ingen navne. “Nogle af de her lande har desværre haft en god forretning ved at tilbyde forskellige løsninger, som blandt andet Danmark har anset for at være skatteunddragelse eller for at skabe mulighed for skatteundgåelse. Derfor har der været ret markante armlægninger,” siger han ifølge Politiken søndag. Flere andre medier har henover weekenden beskæftiget sig med skatteunddragelse og de såkaldte “Paradise papers”. Jyllands-Posten skriver lørdag, at lækagerne har gjort skatteregler til storpolitik. Et banebrydende initiativ er det såkaldte BEPS-projekt, som er forankret i OECD, der skal forhindre multinationale selskaber i at flytte rundt på deres overskud for at få den lavest mulige beskatning, skriver Jyllands-Posten lørdag. Ligeledes lørdag bringer Politiken en analyse af Ludvig Wier, ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet, og konsulent for FN i internationale skattespørgsmål, og Thomas Tørslev, ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet, der argumenterer for, at det nuværende skattesystem er forældet: “Vi kan vælge at acceptere, at fordelingen af selskabers profit er et spørgsmål af overstatslig karakter, der kræver en overstatslig aktørs kontrol. Og i EU ser det ud til, at mange nu er med på dette, selvfølgelig bortset fra Irland, Luxembourg, Holland ... og Danmark,” skriver de. Politiken bringer mandag et interview med Jan Pedersen, dr.jur., ekspert i skatteret og professor ved Aarhus Universitet, som mener, at udviklingen viser, at det er skattespekulation, ikke skattesnyd, der er problemet: “Skattespekulationen går ud på at udnytte, at der er forskellige skattesystemer, og at man har skattely, der virker som parasitter i den internationale økonomi. Der er to former for skattely: De rene skatteparadiser som Caymanøerne og Bermuda med skatteprocent 0. Og så skatteoaserne, som i øvrigt er civiliserede lande som Holland, England og Irland, som har nogle særlige områder med særlig fordelagtige regler. Problemerne opstår, når man shopper rundt i systemerne. De internationale koncerner er jo dygtige til det,” siger Jan Pedersen til Politiken. Altinget rapporterer mandag fra Web Summit-konferencen i Lissabon, hvor Carlos Moedas, EU-kommissær med ansvar for forskning, udtalte: “Hvis man producerer noget i ét land, skal der også betales skat i det land. Det er enormt vigtigt, at Europa går forrest, for ellers vil ingen følge reglerne nogen steder i verden. Uden regler bryder hele samfundssystemet sammen. Hvis folk vil lege med os, skal de følge vores regler.”
Kilder: Politiken, søndag, s. 1, 4-7; Børsen, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 8-9, 11; Politiken, mandag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 5; Altinget, mandag

Interne anliggender: Titusinder af cataloniere gik i går på gaden i Barcelona
Ekstra Bladet skriver søndag, at 750.000 cataloniere lørdag gik på gaden i Barcelona, hvor de de krævede de fængslede politikere løsladt af de spanske myndigheder. Berlingske, Information og Kristeligt Dagblad skriver mandag, at Spaniens premierminister, Mariano Rajoy, søndag rettede en indtrængende opfordring til virksomheder og erhvervsledere i Catalonien om ikke at forlade regionen på grund af frygt for at miste adgangen til EU’s indre marked. “Jeg beder alle virksomheder, som arbejder, eller som har arbejdet i Catalonien, om at blive i regionen,” sagde Rajoy ifølge Information. Lørdag bringer Berlingske et portræt af Rajoy i anledning af dennes fødselsdag søndag: “Som oppositionspolitiker og senere ordfører for regeringen blev hun kendt for sin skarpe og af og til regulært aggressive sprogbrug, og hun gør formentlig klogt i at tillægge sig nogle flere nuancer, hvis hun vil håndtere ‘den største udfordring for det spanske demokrati,’ skriver Berlingske med henvisning til den catalonske hovedpine. Information bringer mandag en kommentar af Antonio Muñoz Molina, som er spansk romanforfatter og medlem af det spanske akademi: “Hvor entusiastisk EU-tilhænger jeg end er, føler jeg mig som borger i Spanien uophørligt dømt til tungsind. Af flere grunde; en af dem er den miskredit, som det demokratiske system i mit land kan gøre sig selv til genstand for på grund af politisk inkompetence, korruption og illoyalitet. Men en anden er, at den europæiske og internationale verden […] altid foretrækker at se ned på os, uanset hvor stor umage vi gør os for at forklare situationen i vores hjemland,” skriver Molina.
Kilder: Ekstra Bladet, søndag, s. 17; Berlingske, mandag, s. 7; Information, mandag, s. 6; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 5; Berlingske, lørdag, s. 20; Information, mandag, s. 17

Andre EU-historier: Prioriterede

Grundlæggende rettigheder: Danmark får ingen revolution af Menneskerettighedsdomstolen
Danmark ønsker klare rammer for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkninger af menneskerettighedskonventionen. Det skriver Kristeligt Dagblad, lørdag. Udmeldingen kommer efter flere års kritik fra regeringen, fordi de mener, at domstolen fortolker konventionens artikler så elastisk og dynamisk, at den udvider rettighederne til stadig flere områder, som de nationale lovgivere selv burde bestemme over, herunder muligheden for at udvise kriminelle udlændinge. Derfor har regeringen nu gjort en revision af domstolen til sin hovedopgave til det danske formandskab for Europarådet, der begynder på onsdag. Europæiske eksperter mener, at det kan være svært at ændre konventionerne. "Regeringen synes at have taget luften ud af kinderne og sænket ambitionsniveauet, for det er meget vanskeligt at ændre i konventionen. Alle 47 medlemslande skal i så fald være enige, men de har langtfra samme dagsorden," siger Jens Elo Rytter, professor og forsker i menneskerettigheder ved Københavns Universitet. Politiken skriver lørdag, at Dansk Folkeparti ser Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lovgivning og kommer derfor med et nyt beslutningsforslag. Morten Messerschmidt (DF), europaparlamentariker skriver i en mail til Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder: ”Og dog må man spørge, hvor meget af det demokratiske der egentlig er tilbage, når menneskerettighedskonventionen griber ind på stadig flere områder og lægger hindringer for, hvad politikerne - og dermed vælgerne - må bestemme om vort lands politiske retning. Når eksempelvis Menneskerettighedsdomstolen anvender forbuddet mod tortur og slaveri til at regulere dansk varetægtsfængsling, er vi langt fra, hvad de fleste forbinder med begreberne. ”Til modsvar skriver Jonas Christoffersen: ” Det er demokratisk valgte politikere, der adskillige gange har bekræftet, at det er sådan, menneskerettighedssystemet fungerer bedst. Udviklingen af menneskerettighederne foregår i et samspil mellem domstolen i Strasbourg og de demokratisk valgte regeringer i Europa. Resultatet er et helt unikt system, der beskytter grundlæggende rettigheder for omkring 820 millioner europæiske borgere. Det er ikke udemokratisk.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 3

Institutionelle anliggender: EU giver to ugers frist til forhandlingerne om Brexit
Berlingske lørdag og Politiken søndag skriver, at EU nu kræver klare og realistiske britiske udspil i Brexit-forhandlingerne, for at tidsplanen ikke skal skride. Den udmelding kommer efter den sjette Brexit-forhandling i Bruxelles i fredags. EU mangler fortsat svar på tre essentielle områder: Britiske udeståender efter bruddet, kommende rettigheder for borgere, og hvordan grænsen mellem Irland og Nordirland skal se ud. Og ifølge Michel Barnier, EU’s chefforhandler, skal ovenstående spørgsmål besvares inden for en frist på to uger, for at tidsplanen overholdes. Det skriver Berlingske, lørdag. Politiken, søndag, skriver, at hvis Theresa May ikke kommer med en rammeaftale om prisen for skilsmissen inden for tidsfristen, bliver der ikke tale om at gå videre til de forhandlinger om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, som briterne presser på med. Under Brexit-forhandlingerne var ansøgning om opholdstilladelse for at blive i Storbritannien også på dagsordenen. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. EU-borgere slipper for store mængder af bureaukrati ved ansøgning og får derfor en meget lettere ansøgningsprocedure.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 8; Jyllands-Posten, lørdag, s. 20; Politiken, søndag, s. 13; Jyllands-Posten, mandag, s. 9; BT, mandag, s. 21; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 5

Klima: USA ude - resten af verden kæmper sammen imod klimaforandringer
Donald Trump og USA meddelte i sommers, at USA trak sig fra klimaaftalen fra Paris. Mange frygtede at dette ville give katastrofale konsekvenser, men på klimakonferencen i Bonn mærker man langt mindre til USA’s afvisning end frygtet. Det skriver Jyllands-Posten, mandag. I stedet for har Syrien og Nicaragua meldt sig ind. ”Man frygtede, at andre lande ville følge efter USA. Men det er ikke sket. Nu har Syrien også lige tiltrådt aftalen. Det viser Trumps isolation,” vurderer klimaekspert fra Greenpeace i Tyskland Karsten Smid. Ifølge Wendel Trio, direktør for den europæiske paraplyorganisation for miljøorganisationer, Climate Action Network Europe (Can), har amerikanerne ikke tænkt sig at forsøge at obstruere forhandlinger, idet de ikke har sendt den amerikanske miljøminister, Scott Pruitt, til Bonn. ”Men jeg tror ikke, at USA kommer til at spille nogen synlig rolle i Bonn,” siger Wendel Trio. Politiken, lørdag, skriver, at Kinas præsident, Xi Jinping, sætter kursen i global energipolitik. Han har store visioner for Kina og resten af verden, her i blandt Danmark. Energivirksomhederne i Danmark eksporterer for over tre milliarder kroner om året til Kina og Danmark står stærk, når Kina nu i højere grad vil fokusere på sol, vind og vand integreret i energisystemerne samt få væksten i energiforbruget ned. I den forbindelse har EU lige meldt nye reduktionsmål ud til medlemslandende, herunder Danmark. Søren Egge Rasmussen, energiordfører for Enhedslisten skriver i et debatindlæg i Information, lørdag, at der er god grund til, at Løkke er kommet i tale som Dagens Fossil. Han har nemlig modarbejdet energiaftalens planer for vindmøller samt blokeret for udbygning af solceller og fjernet en række støtteordninger til varmepumper og geotermisk energi. ”Det er summen af disse forhold, der gør Løkke kandidat til at modtage den lidet ærefulde pris ”Fossil of the Day” under klimatopmødet,” skriver Søren Egge Rasmussen. Politiken skriver søndag, at 92-gruppen, en sammenslutning af 24 danske organisationer, som arbejder med miljø, klima og udvikling, anklager Lars Chr. Lilleholt (V), energi- og klimaminister, for at være mere optaget af at sælge dansk energiudstyr frem for at bremse klimaændringerne.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11; Politiken, lørdag, s. 16; Information, lørdag, s. 20; Politken, søndag, s. 13

Migration: Nye asylregler i de rige landes klub gavner Danmark
Berlingske skriver lørdag, at penge, som er afsat til ulandsbistand, ifølge et nyt OECD-direktiv fremover må bruges til at finansiere integration af flygtninge. Dermed får regeringen nu i højere grad mulighed for at betale udgifterne i forbindelse med flygtninges integration, herunder familiesammenføringer, med penge, der ellers er afsat til bistand i udviklingslandene. Politiken skriver lørdag, at Radikale og Venstre ikke er begejstrede for de aftaler, som er blevet indgået mellem EU og forskellige militser i forsøget på at bremse tilstrømningen af flygtninge og migranter fra Afrika, men at de to partier begge har svært ved at se alternativer. Udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen (R) peger på, at EU og Europa skal agere samlet og skabe klare rammer gennem en fælles politik: “Hvis du søger til Europa og har krav på asyl, sker der det her. Hvis du ikke har krav på asyl, så sker der det her. Og det er hele EU enige om. Den konsekvens er EU’s regeringsledere ikke klar til. Den ligger på bordet, Kommissionen har foreslået det, og et flertal af lande er for det, men ikke alle vil være med.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 9; Politiken, lørdag, s. 10

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: “Kun Syrien er værre end Tibet”
Berlingske skriver mandag, at tibetanernes politiske leder, Lobsang Sangay, er i Danmark for at minde regeringen, Folketinget og befolkningen om, at Kinas undertrykkelse af Tibet ikke er aftaget. Lobsang Sangay efterlyser et EU, der står samlet over for Kina. “Kina er jo rigtigt god til at spille EU-landene ud mod hinanden, og Kina kan knuse landene hver for sig. Men Kina kan ikke knuse et EU, der står sammen,” siger han.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 12

Udenrigspolitik: EU klar med sanktioner mod Venezuelas hårde regime
Berlingske skriver mandag, at EU’s udenrigsministre efter alt at dømme er parate til at indføre sanktioner mod Venezuela og landets præsident Nicolas Maduro. “Med sin nuværende kurs underminerer styret de demokratiske institutioner i landet og krænker helt basale frihedsrettigheder. Det skal vi sige klart fra over for,” siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Tiltagene kommer, efter Europa-Parlamentet for nylig uddelte en menneskerettighedspris, Sakharov-prisen, til formanden for Venezuelas demokratiske opposition, Julio Borges, og alle landets politiske fanger: “Vi må forsvare demokrati, frihed og menneskerettigheder,” lød det ved den lejlighed blandt andet fra parlamentsformand Antonio Tajani, skriver Berlingske.
Kilde: Kilde: Berlingske, mandag, s. 7

Konkurrence: Farcen om TV 2 synes aldrig at ophøre
Informations lederskribent skriver mandag: “Efter næsten 15 års juridisk tovtrækkeri, fastslog EU-domstolen i torsdags endegyldigt, at TV 2 Danmark i årene 1995-2002 modtog ulovlig statsstøtte i milliardklassen. Nu skal en dansk domstol tage stilling til, om TV 2 skal betale næsten to milliarder i såkaldte ‘ulovlighedsrenter’, og en anden dansk retssag kan føre med sig, at TV 2 muligvis skal betale endnu mere. Det kan tage yderligere et par år.”
Kilde: Information, mandag, s. 20

Retlige anliggender: Flyrejsende taber sag om erstatning
Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af advokaterne Hans Sønderby Christensen og Patrick Goerge, som beskriver, hvorledes en ny EU-dom fastslår princippet for, hvordan kompensationen til flypassagerer skal beregnes efter EU-reglerne om flypassagerers rettigheder. Dommen betyder ifølge forfatterne, at størrelsen af flypassagerers krav på kompensation efter en aflysning eller en forsinkelse skal beregnes uden hensyn til, om rejsen gøres længere af mellemlandinger.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Finansielle anliggender: Eksperter: ECB går for vidt
Jyllands-Posten skriver mandag, at den juridiske tjeneste i Europa-Parlamentet mener, at Den Europæiske Centralbank (ECB) går ud over sine beføjelser, når banken vil fremskynde afviklingen af misligholdte lån rundt omkring i Europas banker. Det viser et notat fra tjenesten. ECB’s Udspil har været stærkt kritiseret af særligt italienske myndigheder og banker.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Institutionelle anliggender: Grænsekamp 2.0
Jyllands-Postens lederskribent skriver mandag om nationalstaterne og EU og grænsebevogtningen ved den dansk-tyske grænse: “‘Regionernes Europa’ var længe et fængende slagord, men det er i de senere år trådt i baggrunden i EU-regi. Til gengæld er den folkelige opbakning til nationalstaten kun blevet stærkere i takt med, at EU og ikke mindst EU-Domstolen har trukket i den modsatte retning. I særlig grad har EU's brudte løfter om de åbne grænser og Schengen-samarbejdet betydet, at tilliden har lidt et knæk. Fjernelsen af de indre grænser havde som absolut forudsætning, at beskyttelsen af de ydre grænser var effektiv. Af samme grund har mange lande følt et behov for at genindføre en national grænsekontrol, således også ved den dansk-tyske grænse.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Det digitale indre marked: Ny dansk lov skal give gratis wifi
MX-MetroXpress skriver mandag, at regeringen vil ændre i lovgivningen, så danske kommuner får mulighed for at modtage penge til at oprette gratis wifi-hotspots i danske byer. Midlerne kommer fra en EU-pulje med navnet WiFi4EU, hvor mere end 900 millioner kroner skal gå til at oprette gratis wifidækning i byer til EU’s borgere.
Kilde: MX-MetroXpress, mandag, s. 14

Økonomi: Skat skal have bund
Børsen og MX-MetroXpress skriver mandag, at Socialdemokratiet ønsker at indføre en nedre grænse for selskabsskat i EU. Ifølge S deltager EU’s medlemslande i et kapløb mod bunden, når de gang på gang sænker selskabsskatten for at være attraktive for virksomhederne, og partiet har derfor fremsat et forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at arbejde for en sådan fælles bund. “Landene er tvunget ud i et ræs mod bunden, fordi verdens store virksomheder dikterer det. Det er velfærden, der kommer til at lide under det, og det er ingen tjent med,” siger formand for Folketingets Skatteudvalg og EU-ordfører Peter Hummelgaard (S).
Kilder: Børsen, mandag, s. 16; MX-MetroXpress, mandag, s. 12

Institutionelle anliggender: Visegrad længe leve
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af László Hellebrandt, Ungarns ambassadør i Danmark, som kritiserer en artikel i samme avis for at give et misvisende billede af forholdet mellem Visegrad-landene og EU: “Foranlediget af den jammerklage, som resultatet af parlamentsvalget i Tjekkiet har afstedkommet, opridser denne artikel ikke mindst baseret på udsagn fra velanskrevne inden- og udenlandske eksperter en version af udviklingen i Centraleuropa i det seneste kvarte århundrede, der næsten kunne passe ind i et H.C. Andersen-eventyr: ‘Der var engang et stakkels fattigt Centraleuropa, som det rare og ejegode Vest- og Nordeuropa forbarmede sig over og bød indenfor i sit hus. Men som årene gik, gik det slemme og utaknemmelige barn i gang med at rive husets mure ned. Hvor skrækkeligt!’”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 27

Klima: Førerløse busser skal på vejene i Albertslund
Politiken skriver lørdag, at et nyt projekt om førerløse busser, støttet af det EU-finansierede program Urban Innovative Actions, begynder i marts 2018. De førerløse busser vil blive testet i både Hersted Industripark i Albertslund og i DTU Campus i Lyngby.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 14

Økonomi: Folkebevægelsens fake news-fabrik
Information bringer lørdag et debatindlæg af Ole Christensen, medlem af Europa-Parlamentet (S), som kritiserer Folkebevægelsen mod EU for at skyde skylden for kommunernes og regionernes nedskæringer på velfærden på EU: “Det er ene og alene den danske regering, der bestemmer, hvordan pengene i det offentlige budget skal fordeles her i landet. Og det kan næppe overraske hverken Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari eller nogen anden, at vores borgerlige regering ønsker en mindre offentlig sektor. Det er en politisk prioritering fra deres side, der absolut intet har med EU at gøre,” skriver Ole Christensen.
Kilde: Information, lørdag, s. 20

Sikkerhedspolitik: Den kolde krig er langtfra afgjort
Politiken bringer mandag en analyse af forholdet mellem Vesten, Rusland og Kina: “Det er velkendt, at Rusland yder betragtelig broderlig bistand til Front National i Frankrig og det racistiske højreekstreme Jobbik i Ungarn. Rusland har indgået en særlig samarbejdsaftale med det højrepopulistiske Østrigske Frihedsparti og det højreradikale Lega Nord i Italien og har en stærk fortaler i partiet AfD, der selv mener, at det er et alternativ til Tyskland. Det er næppe at overfortolke situationen, hvis man frygter, at disse politiske indgreb sammen med de mange 'forretningsmæssige' investeringer og propagandatiltag i Europa ikke bare sigter på at øve indflydelse på EU og Nato, men på direkte at destabilisere vores demokratier, først og fremmest de østeuropæiske tidligere sovjetvasaller,” skrives der blandt andet.
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Klima: Professorer advarer mod Viking Link
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Henrik Lund, professor ved AAU, Brian Vad Mathiesen, professor MSO ved AAU, Frede Hvelplund, professor ved AAU, Søren Djørup, adjunkt ved AAU, og Henrik Madsen, professor ved DTU, om Viking Link, en planlagt højspændingsledning mellem Danmark og England: “Hvis de hemmelige beregninger holder, så peger de altså på en række væsentlig politiske usikkerheder i projektet. Hvad siger EU, som måske skal støtte projektet, til en investering, som øger CO2-emissionen i Europa?”
Kilde: Altinget, mandag

Finansielle anliggender: Om syv uger kan det være slut med at handle værdipapirer
Fra den 3. januar risikerer et stort antal danske firmaer, fonde og foreninger, at de ikke kan røre deres værdipapirer. Fremover skal de nemlig have en international id-kode for at måtte handle dem. Det skriver Jyllands-Posten, lørdag. ”Hvis man er omfattet af reglerne og vil handle bare én gang i det kommende år, skal man have en LEI-kode,” siger Jakob Legård Jakobsen, økonomisk direktør i Finansdanmark. EU står for regelsættet i Europa og formålet er at mindske risikoen for misbrug ved at øge gennemsigtigheden. Men de nye id-koder skaber uenighed om, hvem der skal betale de op til 1.000 kroner om året.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13

Klima: Regeringen klemmes af hvaler
EU-Kommissionen foreslår, at EU taler for bedre beskyttelse af verdens hvaler og opfordrer til at tale med én stemme på de kommende møder i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC). Det skriver Information lørdag. Ifølge udenrigsminister Anders Samuelsen kan det være vanskeligt at forene med rigsfællesskabets samlede interesser, og han siger, at det kan ”få konsekvenser for Grønlands hvalkvoter samt for Grønland og Færøerne i forhold til traditionel småhvalfangst, som IWC ikke forvalter i dag.” Udmeldingerne fra EU-Kommissionen skyldes, at EU’s miljøpolitik på grund af hvalernes migrerende karakter ikke vil være effektiv i unionens farvande, hvis den ikke følges op på globalt plan.
Kilde: Information, lørdag, s. 14

Institutionelle anliggender: Vestas-formand: Norden skal stå sammen om København som EMA-kandidat
Børsen skriver lørdag, at Købehavn er blandt de bedste bud til at huse det europæiske lægemiddelagentur EMA. EMA, den europæiske lægemiddelorganisation Efpia og EU-Kommissionen har alle objektivt vurderet de forskellige bud. Anders Olshov, økonom og journalist, mener, at Norden skal stå sammen og samle sig i sidste afstemningsrunde i stedet for at være uenige om, hvilken nordisk kandidat der skal huse EMA. EU tager den endelige beslutning den 20. november.
Kilde: Børsen, lørdag, s. 4

Klima: Regeringen overser miljøet i sin jagt på overflødige afgifter
I et debatindlæg i Politiken lørdag kritiseres skatteministeriet forslag om at afskaffe afgiften på den miljøskadelige plast pvc og de hormonforstyrrende ftalater. Det vil øge forbruget og skade miljøet og folkesundheden. Skatteministeriets forslag er blandt andet baseret på, at EU-lovgivningen om ftalater er blevet skærpet, siden afgiften blev indført i år 2000, og at analysen viser, at afgiften ikke har tilstrækkelig effekt på brug af ftalater.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5

Institutionelle anliggender: Uden unge har vi ingen fremtid
Den tyske forsker Benedicte Savoy er bekymret for de unges EU. Hun mener, at Europa risikerer at tabe den generation, fællesskabet skal bygge videre på. ”Det europæiske fællesskabs dage kan være talte,” siger Savoy til Politiken lørdag.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Institutionelle anliggender: Tysklands forsvar forbereder sig på Vestens fald
Det tyske forsvarsministerium frygter, at EU i fremtiden vil gå i oplysning. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel har fået indblik i et 102-sider langt fortroligt dokument ”Det strategiske perspektiv 2040”, og her fremgår det, at det er forsvarsministeriets skrækscenarium, at unionen er ved at falde fra hinanden. Dokumentet indeholder seks sikkerhedspolitiske scenarier for, hvordan verden kan se ud om et par årtier.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13

Klima: Ti år og 500 millioner euro senere: Stadig svært at indfange CO2
Altinget skriver mandag, at Bruxelles i sin tid lovede 12 CSS testanlæg inden 2015 for at kunne nå EU’s klimamål. Ifølge avisen Euobserver har 63 projekter modtaget støtte, og fem er blevet opkøbt, hvilket svarer til et beløb på 587 millioner euro. Men der er endnu ikke ét projekt der er færdiggjort. Det skriver Altinget mandag. Max Åhman, forsker, Lunds tekniske højskole, forklarer, at manglende finansiering fra andre selskaber er årsagen til, at projekterne er mislykkedes. Trods fiaskoen er interessen fortsat stor op EU-niveau.
Kilde: Altinget, mandag.

Detaljer

Publikationsdato
13. november 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark