Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14 September 2020Repræsentationen i Danmark

Mandag den 14. september

Tophistorier

10 EU-lande og Norge vil tage imod børn fra nedbrændt lejr. Danmark siger nej
Flere af mandagens og weekendens aviser skriver om flygtningebørnene fra den nedbrændte Moria-lejr på den græske ø Lesbos. Igennem fem år er lejren blevet kaldt den værste skamplet på europæisk migrationspolitik. Natten til onsdag startede en brand i lejren, hvor mellem 12.000 og 13.000 befandt sig, på trods af den kun er beregnet til omkring 3000 migranter. Efter branden blev migranterne i tre dage tvunget til at sove på gaden eller under et træ. Tysklands konservative indenrigsminister, Horst Seehofer, meddelte fredag, at foreløbig vil 10 EU-lande tage imod godt 400 uledsagede flygtningebørn uden forældre. Frankrig og Tyskland vil tage imod hovedparten af de 400, imens har Danmark valgt at sige nej. "Det siger vi jo nej til, fordi vi kan hjælpe flere i nærområdet," lyder det ifølge flere aviser fra den danske udviklingsminister, Rasmus Prehn. I forvejen har 10 EU-lande siden foråret forpligtet sig til at hente omkring 2. 000 flygtningebørn fra Grækenland til fordeling i landene, men heller ikke her finder man Danmark på listen. Ifølge EU-Kommissionen kommer de 400 uledsagede børn oven i de 2.000 i forvejen planlagte reallokeringer. I Danmark vil hele oppositionen til venstre for den socialdemokratiske regering have Danmark til at tage imod flygtningebørn. Det skriver Politiken lørdag. Ifølge Rasmus Prehn oplever han ikke noget pres i Europa: "Jeg oplever faktisk, at stadig flere er enige med vores linje, hvor man siger, lad os nu passe på med at skabe en præcedens for, at Europas døre er åbne, fordi så er der en hel masse, som i et falsk håb begynder at rejse nordpå."

Ud over at tage imod flygtningebørn har en række lande sendt økonomisk bistand til Grækenland. I foråret støttede den danske regering Grækenland med 22,4 millioner kroner og har efter branden i denne uge lovet 22,4 millioner kroner yderligere til at huse flygtninge i Grækenland. Danmark sender desuden 3000 tæpper samt 10 store og 40 mindre telte til Grækenland for at støtte arbejdet med at genhuse de berørte efter branden. Det skriver B.T. søndag. Grækerne har opført nødlejr til nogle af flygtningene fra den nedbrændte lejr, men de hjemløse vil ikke ind i en lukket lejr, de vil i stedet væk fra Lesbos. Politiken skriver lørdag, at flere af migranterne demonstrerer og bærer skilte, der anklager Grækenland for at ville fastholde de tidligere Moria-beboere på Lesbos alene for at kunne indkassere millioner af euro i støtte fra EU.

Kritikere mener, at de miserable forhold i Moria-lejren er en konsekvens af en europæisk flygtningepolitik, som er gået helt galt. Det skriver Information lørdag. For godt nok har EU og flere lande tilbudt finansiel hjælp for at afbøde den umiddelbare katastrofe på, men det er ikke sikkert, at landene kan finde en fælles fremtidig flygtninge- og asylpolitik. Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i migration- og flygtningeret ved Københavns Universitet, vil Moria-branden ikke føre til et gennembrud og en reform af asylsystemet. "Hvor tragisk Moria-branden end er, så er det næppe i sig selv den store gamechanger for EU's asylpolitik," siger han og fortsætter: "Jeg ser det nærmere omvendt: Bag ved hele Moria-historien ligger de manglende reformer af Dublinsystemet og EU's samlede asylpolitik. Moria-lejren er om noget blevet et symbol på et dysfunktionelt asylsystem, der ikke længere er bæredygtigt." Migrations- og flygtningepolitiken i Europa har parkeret asylansøgere i Moria og andre lejre i måneder og år, mens deres asylkrav blev undersøgt. Ifølge en aftale mellem EU og Tyrkiet skulle migranterne, der ankom til de græske øer, blive på øerne, mens en undersøgelse af deres asylkrav fandt sted. Hvis de fik tilkendt asyl, kunne de blive sendt videre, ellers skulle de tilbage til Tyrkiet. Asylbehandlingsprocessen har i snit taget næsten et år, og kombineret med andre EU-landes modvilje mod at tage en større andel af byrden, har Lesbos og andre øer fungeret som en stadig mere tilstoppet flaskehals. "Det har skabt de forhold, som asylansøgerne blev udsat for i Moria inden branden," siger Hanne Beirens, migrationsekspert og leder af Bruxelles-tænketanken Migration Policy Institute Europe, der også tvivler på, om Moria-katastrofen vil føre til gennemgribende ændringer for, hvordan Europa håndterer og behandler flygtninge. Hun mener, at Moria-branden har "fjernet det sidste figenblad, som gav politikere mulighed for at ignorere det faktum, at et modtagelsessystem, som er uværdigt for EU, har fået lov til at eksistere i årevis. At holde asylansøgere på en ø, nogle gange i årevis, under de mest dystre forhold, er symptomatisk for et Europa, der er ude af stand til at finde en balanceret løsning omkring et fælles byrdeløft, og hvilken rolle Europa skal spille, hvis overhovedet nogen, når det kommer til at beskytte klodens udsatte mennesker."

Politiken skriver søndag, at det ikke er en tilfældighed, at mange tusinde flygtende holdes indespærret i græske lejre under ydmygende forhold. Det er en del af den europæiske migrationspolitik, for der må for alt i verden ikke være noget tillokkende ved at søge til Europa. Den 30. september vil EU-Kommissionen fremlægge et forslag til en ny europæisk flygtningemodel, efter at EU-landene ikke har kunnet blive enige om en solidarisk løsning på håndteringen af asylansøgerne, siden flygtningekrisen toppede i 2015-2016. Det skriver Information mandag. Formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, skriver på Twitter: "Jeg er dybt berørt af det, der er sket i Moria."

I Politikens leder lørdag kan man blandt andet læse: "I årevis har flygtningelejren Moria ligget som en skamplet på den græske ø Lesbos. En humanitær skamplet. En moralsk skamplet. Og en skamplet på et EU, hvor politisk bekvemmelighed har fået alt for mange regeringer til at ofre deres moralske kompas på højrepopulismens alter. Og onsdag blev det hele lidt værre i den rotte- og sygdomsbefængte lejr, Europas værste af sin art: Den brændte ned og efterlod over 12.000 mennesker uden telt over hovedet. Fra dansk side kom der hurtigt en melding om, at man nok skulle udskrive en hold kæft-check, så grækerne kunne opbygge en ny lejr. Men til forskel fra en humanistisk stormagt som Norge skulle statsminister Frederiksen og hendes regering ikke have noget af at modtage nogen af de chokerede flygtninge. [...] Men for de mange tusinde hjemløse flygtninge fra Moria må det virke iskoldt og virkelighedsfjernt. For uagtet at man kan sætte sig ind i politikernes frygt for indirekte at åbne for nye flygtningestrømme, så er flygtningene fra Moria endt som ulyksalige gidsler i et politisk spil."

I et læserbrev i Politiken mandag skriver læser Mette Roerup blandt andet: "Med Red Barnets fejring af 75 året talte børnenes 'statsminister' og Rasmus Prehn. Begge roste Red Barnets indsats for børn over hele verden. Den ros er jeg enig i. Det blev også fremhævet, at børn skal have håb om en fremtid med muligheder for skole og uddannelse. Derfor er det ubegribeligt, at den danske regering ikke i samarbejde med andre lande i EU vil modtage uledsagede børn fra Moria-lejren i Grækenland."
Politiken, lørdag, s. 1, 6, 12, søndag, s. 14-21, mandag, s. 6; B.T., søndag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Information, mandag, s. 1, 8, 9; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Ekstra Bladet, lørdag, s. 9 (14.09.2020)

EU betaler den libyske kystvagt for at gøre det beskidte arbejde
Flere af mandagens og weekendens aviser skriver om de 27 migranter, der i 38 dage har været om bord på "Mærsk Etienne" og som nu er flyttet til en italiensk ngo's skib. Den italienske ngo vurderede, at migranterne nu var så ilde stedt, at de ikke kunne blive på det danske skib. På baggrund af et nødopkald fra den maltesiske kystvagt reddede Mærsk skibet den 4. august 27 migranter, som var i havsnød. Den danske regering har ikke ønsket at tage ansvar for migranterne og mener, at Tunesien er ansvarlig for at tage imod de mennesker. FN's flygtningeorganisation, FN's Internationale Organisation for Migration og Internationale Rederier har opfordret de kystnære EU-lande til at træde til og vise solidaritet ved at tage imod migranterne. I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver administrerende direktør for Human Rights Watch, Kenneth Roth, blandt andet: "Efter en kort pause, mens covid19-pandemien var på sit højeste, går migranter og flygtninge nu igen ombord på spinkle både, hovedsageligt i Libyen, i et desperat forsøg på at krydse Middelhavet og nå de europæiske kyster. Hundredvis drukner. Andre er heldige nok til at blive reddet af nærliggende både. EUs kystvagt, Frontex, er for længst stoppet med at patruljere i de områder, hvor nødstedte migranter kunne få brug for deres hjælp, og forbipasserende handelsskibe og NGOers redningsskibe udfylder nu dette humanitære tomrum. [...] Der kan gå flere uger, hvor de reddede personer sidder i overfyldte både, der ikke er skabt til passagerer, mens EU-regeringer skændes om, hvem der har ansvaret, og hvor man skal lade folk gå i land, oftest for at søge asyl. Selvom de til sidst får lov at gå i land, synes deres unødvendige lidelser at være udtænkt til at afskrække andre fra at følge efter. [...] Malta planlægger efter sigende at indsætte et stort passagerskib, der skal tilbageholde migranter og asylansøgere og forhindre dem i at komme i land. Og EU-Kommissionen har bekendtgjort, at der gerne må bruges EU-midler til at holde folk væk fra kysterne. Når EU-landene ikke formår at fordele ansvaret for de mennesker, der søger sikkerhed og muligheder i Europa, lægger det kimen til den politik, der tillader, at mennesker drukner i Middelhavet, og at dem, der reddes, forsinkes i at nå i land. EU-regeringer ved, at det er ulovligt at sende folk tilbage til mareridtslignende forhold på tilbageholdelsescentre i Libyen, hvor de risikerer tortur, voldtægt og anden misbrug. Men det forhindrer ikke EU i at betale den libyske kystvagt for at gøre det beskidte arbejde; libyske styrker har i de første otte måneder af 2020 pågrebet mere end 7.000 mænd, kvinder og børn på havet. Hvis folk slipper udenom de libyske styrker, er Malta eller Italien nærmeste sikre havn. I henhold til EUs Dublin-regler skal de lande, der først modtager asylansøgerne, tage ansvaret for behandlingen af deres sager, men Malta og Italien har modsat sig disse regler, der lægger en unødig byrde på dem på grund af deres geografiske placering. EU-landene kunne nemt dele ansvaret. [...] Det er strengt nødvendigt med en ny tilgang. I stedet for en forudsigelig række af udmattende ad hoc-forhandlinger bør velvillige EU-regeringer på forhånd aftale, hvordan de deler ansvaret. [...] En erklæring underskrevet af Malta, Italien, Tyskland og Frankrig sidste år i Valletta lagde grundlaget for en mere retfærdig procedure for modtagelse og fordeling af migranter blandt EUs medlemslande, men planens implementering og fremtid er usikker. Den kommende Pact on Migration and Asylum, der forventes fra EU-Kommissionen senere i denne måned, er en mulighed for at lægge en plan for en etisk og fornuftig vej frem."

I Berlingskes leder lørdag kan man blandt andet læse: "Efter godt en måneds deadlock forsøgte Robert Uggla fra Mærsk med forståelig og berettiget frustration at råbe myndighederne i Malta og Danmark op. Det bør ikke være op til private virksomheder at tage slæbet og dække over, hvad der grundlæggende er et politisk svigt. [...] Illusionen om, at flygtningekrisen er "klaret" eller overstået er i bedste fald naiv, i værste fald dødsensfarlig. Ikke mindst for de millioner af mennesker, der fortsat drømmer om at komme til Europa. For selv hvis EU-landene skulle knække spørgsmålet om succesfuld integration, forbliver spørgsmålet om håndhævelsen af EUs ydre grænser ubesvaret. I de seneste fem år har en uheldig cocktail af medlemslandenes modstridende interesser, manglende beføjelser og politisk opportunisme forhindret EU i effektive løsninger på det problem, der koster menneskeliv. Man har postet millioner af euro i EUs grænseagentur Frontex og andre mere eller mindre ineffektive lappeløsninger, men problemerne består. Den danske regering har netop oprettet en ny post som såkaldt migrationsambassadør, der skal arbejde for oprettelsen af modtagecentre for asylansøgere uden for EU. [...] Så længe migranter har et incitament til at begive sig ud på en livsfarlig rejse over Middelhavet, lige så længe vil Europa skulle leve med døde mennesker på samvittigheden. En konkret løsning er nødt til at hvile på en afgørende præmis. Den skal mindske og ikke øge tilskyndelsen til at sætte livet på spil for at komme til Europa. Også i den forstand er der lang vej igen."

Margrete Auken og Carl Valentin, henholdsvis medlem af Europa-Parlamentet og udlændingeordfører for SF, skriver i et debatindlæg i Politiken mandag blandt andet: "Maersk Tankers-skibet 'Maersk Etienne' kom i begyndelsen af august 27 nødstedte personer til undsætning i Middelhavet på opfordring fra maltesiske myndigheder. Få minutter efter de 27 var reddet om bord på 'Mærsk Etienne', forsvandt deres jolle i Middelhavet. [...] Man må rose Mærsk og kaptajnen på 'Etienne' for at stå fast på pligten til at komme mennesker i havsnød til undsætning. Det er en gammel og grundlæggende regel inden for havretten. Men sådan som man nu lader handelsskibene i stikken, risikerer vi, at dette gamle humanitære system bryder sammen. Regeringen må på banen med en effektiv diplomatisk indsats og øjeblikkelig humanitær hjælp, og støtte en mere solidarisk løsning med en fair fordeling af de nødstedte, asylansøgere såvel som migranter."
Berlingske, lørdag, s. 2, 11; Politiken, lørdag, s. 17, mandag, s. 6 (14.09.2020)

Prioritede historier

Kinesere rykker ind i dansk teknologi
Jyllands-Posten har lavet en kortlægning, som viser, at kinesiske investorer har købt sig ind i en række danske teknologiselskaber, som kan blive nogle af de fremtidige vindere inden for blandt andet energi, mobiltelefoner og audioudstyr. Mikkel Vedby Rasmussen, som er dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og ekspert i sikkerhedspolitik, mener, at der er grund til at forholde sig kritisk til de kinesiske investeringer, fordi de kan være rettet mod områder, Danmark som samfund ikke har interesse i at slippe. Ifølge rådgivere og industrifolk er de danske tal udtryk for en foreløbig moderat kinesisk interesse for danske selskaber, men EU-Kommissionens næstformand og konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, opfordrer til skærpet opmærksomhed om den kinesiske tilstedeværelse i dansk erhvervsliv. ”Det, der synes at være en tendens til, er, at der er for meget teknologi, der forlader Europa uden at komme tilbage igen, ” siger Vestager og fortsætter: ”Der er en kinesisk indflydelse i Europa, fordi noget af europæisk infrastruktur i en række andre europæiske lande nu er på kinesiske hænder. Det gør, at det at kunne træffe sine egne valg og egne beslutninger ikke på samme måde er en given ting længere.”

Jyllands-Posten skriver også, at der har skullet en række ubehagelige wakeupcalls til, før EU's medlemslande for alvor har sat ind for at få regulering på plads, så Kina bliver tvunget til at konkurrere på lige vilkår med europæiske virksomheder i EU. ”Der har nok været en naiv forestilling om, at kineserne bare ville tilpasse sig. Det gør de ikke. De kører tingene på deres egen måde, og det stiller os over for nye udfordringer. Vi vil helt klart fremadrettet blive mere kontante,” siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri. De kinesiske markante opkøb rundt omkring i Europa har fået politikere både i Danmark og i resten af EU til at reagere og i øjeblikket arbejder EU-Kommissionen på en screeningsmekanisme, som holder udenlandske aktører på afstand fra opkøb og udbud, hvis de har deres staters penge i ryggen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 6, 7 (14.09.2020)

Britisk frihandelsaftale med Japan
Flere aviser skriver, at den britiske regering oplyser, at den har indgået en frihandelsaftale med Japan, den første af slagsen efter brexit. “Storbritannien har sikret en frihandelsaftale med Japan, som er Storbritanniens første store handelsaftale som en uafhængig handelsnation, og det vil skønnet øge handlen med Japan med 15,2 mia. pund,” lyder det i en erklæring fra det britiske ministerium for international handel. B.T. skriver lørdag, at Japans udenrigsminister, Toshimitsu Motegi, oplyste, at aftalen med briterne træder i kraft i januar.
Børsen, mandag, s. 18; B.T., lørdag, s. 12; Ekstra Bladet, lørdag, s. 9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 8 (14.09.2020)

Johnson beskylder EU for at true med fødevareblokade
Premierminister Boris Johnson beskylder EU for at true med en ”fødevareblokade” mellem Nordirland og resten af Storbritannien, skriver Jyllands-Posten søndag. I et indlæg i Daily Telegraph lørdag skriver Johnson, at EU's linje berettiger, at hans regering har taget skridt til at kræve ændringer i skilsmisseaftalen med EU. Ifølge BBC har premierministeren nu bedt 250 konservative parlamentsmedlemmer om støtte til kritik af skilsmisseaftalen med EU. ”Vi får at vide, at EU ikke blot vil indføre told på varer fra Storbritannien til Nordirland. EU vil måske helt vil stoppe for transport af fødevarer fra Storbritannien til Nordirland,” skriver Boris Johnson og fortsætter: ”Jeg er nødt til sige, at vi aldrig i fuldt alvor troede, at EU ville være klar til at anvende en traktat, som er forhandlet på plads i god tro, til at blokere en del af Storbritannien. Eller at EU reelt ville true med at ødelægge Storbritanniens økonomiske og territoriale integritet. ”

Flere aviser skriver mandag, at Boris Johnsons udfald mod EU kritiseres hårdt i Irland. Den irske justitsminister, Helen McEntee, afviste til Sky News påstande fra Boris Johnson om, at EU skulle have planer om at destabilisere forholdet mellem Nordirland og det øvrige Storbritannien. ”Ethvert udsagn om, at dette vil føre til dannelse af en ny grænse, er simpelthen ikke sandt. De er udarbejdet af begge sider for at sikre retfærdig konkurrence efter brexit,” sagde hun. Fra Irlands udenrigsminister, Simon Coveney, lyder det, at briternes ry som forhandlingspartner bliver skadet af Johnsons påstande.

Jyllands-Posten bringer en analyse lørdag, hvor korrespondent Carsten Ellegaard blandt andet skriver: ”Med en regeringschef i Downing Street, der er kendt for politisk gambling, er det sjældent, at de ikke er nødt til at forholde sig til endnu en højrisikosatsning fra Boris Johnson. Denne gang havde politikerne blot været tilbage fra sommerferie i godt en uge, før spillet var i gang. Indsatsen er den såkaldte skilsmisseaftale, som Boris Johnson indgik med EU for 11 måneder siden, som dannede grundlaget for hans gigantiske valgsejr i december, og for at briterne sagde endeligt farvel til det øvrige Europa i januar. […] Han håber, at han med truslen om at bryde skilsmisseaftalen igen kan presse EU's ledere til at rykke sig i forhandlingerne om en handelsaftale - muligvis mod at han så opgiver det kontroversielle lovforslag. Indtil videre er han dog blevet mødt med en kold skulder. […] I USA har fremtrædende demokrater advaret om, at USA ikke vil indgå en handelsaftale, hvis briterne holder fast, og hvis Joe Biden med irske rødder bliver præsident. Spillet er i gang. De næste uger viser, hvem der tager det sidste stik.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12, søndag, s. 12, mandag, s. 10; Berlingske, mandag, s. 13; B.T., mandag, s. 6; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (14.09.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Lektor: Arktis er kritisk uforberedt på katastrofer
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jacob Taarup-Esbensen, Ph.d., lektor ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Københavns Professionshøjskole. Han skriver blandt andet: ”Seks skribenter med stærk interesse for minedrift og påvirkningen af Grønlands miljø udtrykker 7. september i Altinget bekymring for konsekvenserne af storskala minedrift. Men udfordringerne, før et egentligt gennembrud i råstofudvinding kan eksekveres, er langt større end lovgivning og miljø. […] Det er nemt at stirre sig blind på forekomsterne og ikke se konteksten, de skal fungere i. Den kan gøre det økonomisk eller sikkerhedsmæssigt uholdbart at drive forretning. Risikomargen er lille, og der er kort mellem fare og konsekvens for de uforberedte. I et forskningsprojekt finansieret af EU Kommissionen, Horizon 2020, og forankret på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole skal jeg derfor i de kommende år belyse, hvordan virksomheder i Arktis forebygger og håndtere ulykker. Målet er at mindske risiko og ulykker ved eksempelvis minedrift i Grønland. […] Det er meget at forlange, at Grønland stiller samme krav. Men en begyndelse kunne være at insistere på et lokalt beredskab, som kan fungere effektivt i de første kritiske timer eller dage efter en ulykke. I det dynamiske arktiske arbejdsmiljø kan det vise sig at være den bedste sikring mod mange af de trusler, som de seks skribenter glimrende beskriver.”
Altinget, mandag (14.09.2020)

Det digitale indre marked

Amazon rykker tættere på dig
Amazon Europe annoncerede i en pressemeddelelse i august, at man snart er klar til at lancere amazon.se. Med Amazons indtog i Sverige, er det forventeligt, at Danmark er næste stop. Det skriver Politiken. På den ene side giver Amazon forbrugerne adgang til et enormt, globalt udbud af billige varer og de danske virksomheder får en platform til at nå flere forbrugere. På den anden side kan Amazons størrelse være en trussel for mindre virksomheder og dermed indskrænke konkurrencen. "EU-Kommissionen har åbnet en formel efterforskning af Amazon for misbrug af dominerende markedsposition. Amazon er jo både en selvstændig salgsbutik og en markedsplatform, og der er mistanke om, at de bruger data fra de virksomheder, som benytter Amazon som markedsplads, til at styrke deres egen butik," siger vicedirektør i Forbrugernævnet Tænk Vagn Jelsøe. Han ser problemer hos Amazon og andre globale handelsplatforme i forhold til forbrugerrettigheder, da en del af de markedsførte produkter ikke lever op til europæisk produktlovgivning. Platformene gør det desuden ikke tydeligt for forbrugeren, hvem de handler med, og dermed også, om købet indebærer, at man har reklamationsret, fortrydelsesret og klageadgang, som vi kender det fra EU-lande.
Politiken, lørdag, s. 15 (14.09.2020)

Finansielle anliggender

Euro kravlede op efter rentemøde torsdag
Efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) i forbindelse med sit rentemøde torsdag ikke virkede synderligt bekymret over den seneste tids styrkelse af den fælleseuropæiske valuta, blev euroen styrket en smule mod dollar i løbet af fredagen. Det skriver Børsen mandag. Cheføkonom i ECB, Philip Lane, advarede dog om, at en stærk euro vil dæmpe prisudviklingen yderligere, hvilket kan have været med til at begrænse opturen for euro i fredagens handel. “Når markedsdeltagerne sammenligner tonen hos ECB med den amerikanske centralbanks formelle skifte til at tillade højere inflation, så er markedet tilskyndet til at sælge dollar,” siger analysechef Derek Halpenny fra MUGF til Reuters og han tilføjer: “Men euro/dollar-korrektionen tilbage fra 1,1900 efter pressekonferencen i ECB indikerer, at salget af dollar kan have nået sin grænse for nu.”
Børsen, mandag, s. 30 (14.09.2020)

Kim Fournais om globalt gældsbjerg: ”Det er uholdbart”
De seneste seks måneder har regeringer verden over lanceret milliardstore hjælpepakker i et hidtil uset tempo, hvilket har efterladt mange lande med enorme gældsbjerge. ”Det er uholdbart. Der kommer en dag, hvor den her gæld på den ene eller anden måde skal betales tilbage. Det virker lidt, som om at mange har glemt den realitet,” siger Kim Fournais, administrerende direktør i Saxo Bank. Det skriver Berlingske lørdag. Fournais mener grundlæggende, at det for mange lande er blevet en ”dårlig vane” at udstede statsobligationer og den ”dårlige vane” er blevet tilskyndet af det, som Kim Fournais betegner som ”vor tids største pengepolitiske eksperiment”, nemlig at Den Europæiske Centralbank, ECB, og andre centralbanker har pumpet milliarder ud i økonomien og introduceret negative renter. ”Den dag, hvor tilliden forsvinder, vil der virkelig være et stort problem. Så står vi med ny gældskrise. Hvis du har for meget gæld, er default den ene mulighed, og inflation er den anden mulighed. Det der med at printe flere og flere penge fungerer lige indtil den dag, hvor tilliden ikke er der mere,” siger Kim Fournais og fremhæver den græske gældskrise i 2010erne som et skrækeksempel.
Berlingske, lørdag, s. 16-17 (14.09.2020)

Handel

Kig lige godt på skiltet: Er Joe Biden en slags Trump light?
Politiken bringer lørdag en analyse af Michael Jarlner, international redaktør, som blandt andet skriver: "Tre år med Donald Trump har ændret den amerikanske debat om frihandel: Demokraternes begejstring er også kølnet. Buy American - Hire American', lyder et af præsident Trumps yndlingsslogans: 'Køb amerikansk - ansæt amerikansk'. Og nu står det der så igen, som du kan se på fotoet til denne artikel: "Buy American". Men ikke på et skilt for handelskrigeren Donald Trump, men derimod på skilt for hans demokratiske udfordrer, Joe Biden, i denne uge. Er Joe Biden gået hen og blevet en slags Trump light, når det kommer til frihandel og international samhandel? Det ville naturligvis være at forvride alting, hvis man ikke kan se forskel på de to kandidater, også i handelspolitikken. For der er, påpeger tænketanken Brookings Institution i en ny analyse, næppe tvivl om, at Joe Biden som præsident vil forsøge at reparere på nogle af de frihandelsaftaler med bl.a. EU, som Donald Trump har flået fra hinanden. Og han vil formentlig også forsøge at genoplive Verdenshandelsorganisationen (WTO), som Donald Trump delvis har slået i gulvet i raseri over organisationens behandling af Kina versus USA. [...] Ingen lider dog direkte under paroler som 'Køb amerikansk'. Måske bortset fra de udenlandske virksomheder, der skal sælge til USA. Og som måske havde overset, at Joe Biden kunne finde på at kopiere et slogan fra Donald Trump."
Politiken, lørdag, s. 2 (14.09.2020)

Institutionelle anliggender

I Bulgarien protesteres der indædt, mens EU pænt kigger på
I Bulgarien fortsætter gadeprotesterne mod landets premierminister, Bojko Borissov, og landets korrupte elite. Siden juli har titusinder af bulgarere krævet, at Bojko Borissov og den offentlige anklager, Ivan Gesjev, træder tilbage, samt at der foretages et omfattende opgør med landets korrupte oligarki. Den bulgarske præsident, Rumen Radev, bakker op om demonstranterne. Ifølge Transparency International er Bulgarien EU's fattigste og mest korrupte land. Retssystemet er politiseret, bestikkelse er normalt selv i hospitals- og uddannelsessystemet, og der foregår betydelig svindel med EU-midler. Borissov har i sine 11 år som premierminister aldrig været på kant med de vigtigste europæiske figurer som Ursula von der Leyen eller Angela Merkel. Han anses tværtimod som en pålidelig figur i omgangen med nabolandet Tyrkiet, og hans parti sidder i den konservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet. Ifølge Petar Tjolakov, bulgarsk politolog og journalist, vil Borissovs formodentlig prøve at modstå presset og holde skansen frem til parlamentsvalget i marts 2021. "Han er som en kat med ni liv," siger Tjolakov til magasinet The World om Borissov, der er genopstået selv om han er blevet væltet to gange siden 2009. Ifølge mange af demonstranterne i Bulgarien, vender de andre EU-lande det blinde øje til den omfattende korruption for at fastholde stabiliteten ved at have premierminister Borissov ved magten.
Information, lørdag, s. 14-15 (14.09.2020)

Margrethe Auken: Politikerne bærer ansvar for EU’s demokratiske underskud
Altinget bringer mandag MEP Margrete Aukens tale ved Europa-Parlamentets State of the European Union-arrangement i Altingets gård 7. september. Hun siger blandt andet: ”I år fejrer vi 70-året for Schuman-erklæringen, inspirationen til det EU vi har nu. I den forbindelse blev jeg for nogle måneder siden bedt om at skrive en nutidig Schuman-erklæring, om hvordan vi kan ruste EU til at håndtere de udfordringer, vi står overfor. […] Tit lyder det 'EU har svigtet,' 'EU er truet,' 'EU magter ikke de problemer, der tårner sig op' og så videre. Det er svært at ignorere den sang. […] Regeringerne slipper af sted med at skjule, at de selv har medansvar for alle vedtagelser. Er der problemer på hjemmefronten, får EU skylden! Europa-Parlamentet gav ombudsmandens kritik bred støtte i januar 2019. Senest har hun gentaget sin bekymring for lukketheden, der kun er blevet forstærket under corona-krisen og det nødregime, der er indført, hvor alle beslutninger træffes i skriftlig procedure. Først når der er åbenhed om dagsordener og efterfølgende brugbare referater, kan borgerne stille deres valgte til ansvar. Det kræver naturligvis, at politikerne selv vænner sig til at tale om EU-politik, så alle, der vil, kan følge med og deltage i demokratiet som lovet i traktaten. Der er selvsagt ingen garanti for, at EU's borgere gennem valg og deltagelse i den offentlige debat så når frem til løsninger, der bringer EU flot af vanskelighederne. Men uden et levende demokrati har vi ingen chance. Og uanset hvad: er man til cirkus, er EU stadigvæk det eneste telt i byen.”
Altinget, mandag (14.09.2020)

Venstre-profil blæser på coronaisolation
Ekstra Bladet skriver fredag, at EU-parlamentariker Morten Løkkegaard så stort på Udenrigsministeriets vejledning om isolation og karantæne efter rejse til Bruxelles. I øjeblikket er smittesituationen i Belgien så alvorlig, at Udenrigsministeriet 19. august opdaterede deres rejsevejledning, så danskere og andre indrejsende fra landet opfordres til at gå direkte i 14 dages karantæne efter ankomsten til Danmark. Men det blæste Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, på. Onsdag efter at have landet fra Belgien, gik Løkkegaard ifølge sin Instagramprofil direkte ud at spise på Østerbro. Ekstra Bladet afslører lørdag, at flere EU-medarbejdere tæt på Morten Løkkegaard tog på et marked fredag i sidste uge, hvor en af deltagerne i selskabet efterfølgende har fået konstateret corona. Ifølge flere kilder i Bruxelles var de pågældende medarbejdere fra Venstres sekretariat i Europa-Parlamentet på arbejde med Morten Løkkegaard på kontoret mandag og tirsdag. Sent tirsdag aften fik medarbejderne besked om, at de havde været i selskab med en corona-smittet bekendt på markedet og mødte derfor ikke på arbejde onsdag. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger gik de i isolation, hvorimod Morten Løkkegaard i stedet rejste hjem til Danmark. Ved ankomsten fik han med det samme foretaget en corona-test i lufthavnen, men i stedet for at blive hjemme, indtil svaret forelå, gik han altså ud at spise om aftenen, hvilket er i strid med myndighedernes anbefalinger, da han endnu ikke havde modtaget sit test-svar.
Ekstra Bladet, fredag, s. 6-7, lørdag, s.12 (14.09.2020)

Interne anliggender

Butikker vil have tobaksfidus stoppet: Christiansborg skal sikre mindstepriser
Supermarkeder og købmænd mener, at lovgivning er den eneste vej til højere tobakspriser, og så skal man kunne tage færre cigaretter med hjem fra udlandet. Det skriver Politiken lørdag. "Mindstepriser er det eneste virkningsfulde middel, som vi ser det, der kan forhindre tobaksproducenterne i at lave numre med regeringens ambition om dyrere cigaretter. Kun mindstepriser vil sikre, at kunden får den rigtige, dyrere pris. Det er det eneste rigtige middel, hvis vi fra samfundets side vil sikre os, at priserne på tobak stiger til de gennemsnitlige 55 kroner, som politikerne har besluttet," siger vicedirektør i Samvirkende Købmænd, Claus Bøgelund Nielsen. Informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, er enig med købmændene. "Vi skal stoppe tobaksindustrien, for vi ser, at producenter i en kortvarig periode forsøger at dumpe prisen. Den mulighed og det hul skal lukkes. Vi er helt enige. Vi får ikke reguleret tobaksområdet uden indgriben fra Christiansborg," siger han. De Samvirkende Købmænd og Coop ønsker desuden, at Danmark gør som Frankrig og sænker grænsen for, hvor mange cigaretter man må tage med fra udlandet fra 800 til 200 styk. De 200 styk er lavere end det antal, et EU-direktiv tillader. "Når Frankrig for at opnå et sundhedspolitisk mål er villig til at se stort på EU-direktivet, så bør den danske regering også tage kampen mod EU og sikre dens sundhedspolitiske ambition," lyder det fra Claus Bøgelund Nielsen. Ifølge Skatteministeriet, er det efter gældende EU-ret ikke muligt at fastsætte mindstepriser på tobaksvarer.
Politiken, lørdag, s. 6 (14.09.2020)

Danmark er lagt ned af frø fra Kina, ingen har bestilt
I Internationalt Postcenter i Kastrup har man de seneste måneder fundet kuverter fra Kina indeholdende plantefrø. De første kuverter med frø dukkede op i maj, og siden har tolderne samlet kassevis af de mystiske forsendelser. Det skriver Politiken lørdag. Det er ikke lovligt at importere frø fra lande uden for EU uden tilladelse, hvorfor tolderne skal fjerne alle de kinesiske pakker med frø og i stedet lægge et brev i kuverterne, hvor der står, at frøene er blevet tilbageholdt. Ifølge flere internationale medier er den mest sandsynlige forklaring, at der er tale om et såkaldt "brushing scam". Det dækker over et trick, hvor sælgere på handelsplatforme som Wish.com, Amazon og Aliexpress kan snyde sig til gode brugeranmeldelser. Man opretter en falsk bruger på et onlinemarked og køber derefter et produkt i sin egen butik. Herefter sender man en pakke til en tilfældig person, men man sender ikke et rigtigt produkt, derimod et produkt, der skal have de to egenskaber, at det nærmest intet koster og vejer så lidt som muligt. Ifølge Toldstyrelsen er 15.000 breve med frø blevet tilbageholdt og tolderne har spildt 7.500 timer på kuverterne. Fødevareministeren Mogens Jensen (S) udtaler i et skriftligt svar til Politiken, at han vil arbejde for, at man snart finder en fælles europæisk løsning: "Vi skal respektere forbrugernes rettigheder, men jeg håber på, vi kan løse det smartere i en sag som denne, hvor meget endda tyder på, at det slet ikke er danske forbrugere, der har bestilt frøene. Derfor vil jeg også på EU-niveau gerne medvirke til at undersøge, om vi kan løse udfordringen på en bedre måde, så myndighederne ikke fremover skal spilde så meget tid, hvis brevene bliver ved med at komme."
Politiken, lørdag, s. 4-6, 9 (14.09.2020)

Frygtede international krise
Torsdag lagde statsminister Mette Frederiksen og socialdemokraterne sig ud med et stort flertal i Danmark, der vil have omskæring af hovedsageligt jødiske og muslimske drengebørn under 18 år gjort forbudt. Det skriver B.T. lørdag. ”Det er med helt åbne øjne, Mette Frederiksen er gået imod folkestemningen i den her sag. Men hun har også lidt goodwill at give af,” siger B.T.s politiske redaktør Henrik Qvortrup med henvisning til, at statsministeren har været historisk populær, siden coronakrisen fik tag i landet. Han fortsætter: ”Det har været et kæmpe dilemma for hende. Skulle hun føje den danske folkestemning, eller skulle hun se frem mod en potentiel international shitstorm? Man har ganske enkelt frygtet, at Danmark skulle gå mod de internationale linjer og blive set som et antisemitisk land.” Henrik Qvortrup baserer sidstnævnte på, at der fra EU-Kommissionens side har været advarsler mod et dansk forbud mod omskæring. Tidligere har en talsperson fra EU-kommissionen i Bruxelles sagt, at man i EU anser retten til omskæring af drengebørn som en 'fundamental rettighed', når det kommer til at kunne praktisere sin religion eller tro frit. Mette Frederiksen bruger dog ikke lang tid på, hvad EU mener i sit Facebook forslag. Hun peger i stedet på Danmarks historie. ”I årene efter krigen lovede mit eget parti, at der aldrig ville komme en jødeforfølgelse nogensinde igen i Danmark. Det løfte gentager jeg,” skriver statsministeren og uddyber: ”Skal netop Danmark være det første land i verden til at forbyde en central del af den kultur og de ritualer, der hører til det jødiske liv? Og dermed - også selv om, det ikke er hensigten - sende det signal, at jøder ikke er velkomne? Det mener jeg ikke. Man skal kunne leve et jødisk liv i Danmark. Som man har kunnet det gennem flere hundrede år.”
B.T., lørdag, s. 9 (14.09.2020)

Klima

EU går efter CO2-reduktion på 55 procent
Børsen skriver mandag, at i et dokument, som nyhedsbureauet Reuters har set, fremgår det, at EU-Kommissionen vil foreslå, at EU sætter som mål, at der i 2030 skal være en reduktion i udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990 på “mindst 55 procent”. Dokumentet er i proces og derfor kan der stadig ske ændringer. EU-Kommissionen oplyser, at den ikke vil kommentere et lækket dokument.
Børsen, mandag, s. 18 (14.09.2020)

Tag opgøret med Corydon og Thorning, Frederiksen. Danmark har brug for en helt ny økonomisk politik
Frederik Vad, forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, skriver i et debatindlæg i Politiken lørdag blandt andet: "Vi skal gøre op med EU's rigide budgetlov og lade staten gældsfinansiere en langt større del af den grønne omstilling. Alt andet er faktisk uansvarligt over for de kommende generationer. Da regeringen fremlagde sin finanslov for 2021 i sidste uge blev jeg både enormt glad og bekymret på én og samme tid. [...] Regeringen og Socialdemokratiet bliver nødt til at få koblet økonomi og klima sammen. Og det starter med følgende to trin: 1. En ny økonomisk politik i EU. For det første er regeringen bundet til en højreorienteret økonomisk politik gennem Finanspagten og Vækst- og Stabilitetspagten i EU, der reelt umuliggør den grønne omstilling på hele kontinentet. Valget er nemlig klart for de europæiske regeringer: Enten kan de investere enorme summer i at nå de nødvendige klimamål, eller også kan de styrke det sociale sikkerhedsnet og velfærdsstaterne. Kampen står mellem klima eller velfærd. Sådan er det, når EU's økonomiske politik ikke levner plads til, at de europæiske lande kan gældsfinansiere dette århundredes - måske årtusindes - største omstilling af transport, byggeri, industri, landbrug og forbrug. Det er en politik, som fuldstændig enøjet fokuserer på offentlig gæld og gør staternes gældsniveau til det absolut vigtigste parameter, i vurderingen af om de har en såkaldt 'ansvarlig økonomisk politik'. Det bliver heldigvis tydeligere og tydeligere, at den politik er tåbelig. [...] Da coronakrisen ramte Europa, valgte EU klogt at suspendere gældsreglerne. I løbet af efteråret skal de tages op til diskussion igen, og bl.a. har direktøren for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, allerede annonceret, at hun ønsker ændringer. Hun foreslår, at rente- og vækstniveau skal indgå som parametre i vurderingen af landes økonomier. [...] Regeringen bliver nødt til at ændre rammerne for den økonomiske politik. Klima og økonomi skal kobles sammen. Ellers kommer vi ikke til at kunne leve op til de løfter der er givet min generation. Den første mulighed kommer i efteråret, når Finanspagten og Vækst- og Stabilitetspagten bliver taget op til drøftelse i EU. Den anden mulighed kommer bagefter, når budgetloven skal revideres."
Politiken, lørdag, s. 3 (14.09.2020)

Verdens vigtigste klimalov
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Torsdag lykkedes det EU-Parlamentets miljøudvalg at nå til enighed om at anbefale at øge EU's målsætning om at reducere udslippet af drivhusgasser fra 40 til 60 procent i 2030. Anbefalingen kommer forud for, at EU-landene i løbet af den kommende måned eller to skal vedtage en ny klimalov, der skal sætte den klimapolitiske kurs for et samlet EU frem mod 2030. […] Onsdag leverer EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sin første state of the union-tale. I den forventes hun at bakke op om et reduktionsmål på minimum 55 procent, men ingen forventer, at hun vil støtte det videnskabeligt rigtige mål på 65 procent reduktion i 2030. Men det ville være en katastrofe for den globale, grønne omstilling, hvis ikke EU viser, at mindst en af de store forbrugssupermagter tager klimakrisen og Parisaftalen seriøst, og rent faktisk forsøger politisk at sætte kursen for at respektere den. Den globale grønne omstilling kan kun blive en realitet, hvis EU lægger sig foran som lokomotiv og trækker den. Det er og bliver EU og det europæiske marked, der skal drive omstillingen frem med den nødvendige hast, for der er simpelthen ikke andre lokomotiver i remisen. Hverken USA eller Kina kan på nogen måde forventes at indtage en grøn førerposition de kommende år. Derfor er EU's kommende klimalov også verdens vigtigste klimalov. Og derfor er der en gigantisk forskel på, om EU vælger at reducere med 50, 55, 60 eller 65 procent i 2030.”
Information, mandag, s. 2 (14.09.2020)

Landbrug

Sygt vildsvin giver Tyskland problemer
B.T. og Jyllands-Posten skriver lørdag, at det tyske landbrugsministerium fredag i en pressemeddelelse oplyser, at Tyskland midlertidigt har stoppet al eksport af svinekød til Kina og en række lande uden for EU, efter at der er registreret afrikansk svinepest (ASF) i et vildsvin. ”De fleste veterinær-certifikater, der er gælder for eksport af svin fra Tyskland, omfatter en erklæring om, at Tyskland er fri for afrikansk svinepest. Siden i går (torsdag, red.) kan vi ikke længere skrive det på certifikatet,” siger en talsmand fra den tyske regering. På grund af en klausul i EU-lovgivningen gælder eksport-stoppet ikke øvrige EU-lande. Tyskland har ikke før konstateret afrikansk svinepest.
B.T., lørdag, s.10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6 (14.09.2020)

Sikkerhedspolitik

Putin tager bestik af Vesten som en garvet judokæmper
Efter giftattentatet på oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj, er der igen gang i analyserne i Vesten af, hvad der driver Rusland og Putin, og ifølge eksperter har præsident Putin i årevis fået lov til at køre under radaren, skriver Jyllands-Posten søndag. ”En judokæmper går efter de små taktiske svagheder hos sin modstander; ikke nødvendigvis den store strategiske gevinst i ét hug. Det er også sådan, Putin bedriver politik,” siger Lars Bangert Struwe, der selv er judokæmper og desuden generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen. Andras Racz, militærhistoriker ved den tyske tænketank Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik, mener, at der kun én ting, der tæller for Putin. ”Alt er bundet til kerneinteressen: regimets sikkerhed. Derfor vil Putin ikke tillade demonstrationer i gaderne mod den autoritære ledelse. Kreml tåler ikke nogen form for indblanding i sine indre anliggender og vil respekteres som en stormagt. Kreml har helt andre værdier end os. Hvis vi ikke indser det, vil vi aldrig kunne forstå dem,” siger Andras Racz. Der er delte meninger om, hvor meget Vesten skal frygte Rusland militært. Målt på rå styrke kan Rusland ikke være med, men Ruslands fordele er, at der hele tiden afholdes øvelser, hvor 130.000 mand skal kunne flyttes inden for 48 timer og derudover har Rusland geografien med sig. Hidtil har Vesten reageret med sanktioner mod navngivne russiske politikere og embedsmænd, når der har været nye attentater eller hackerangreb og Nato har også løbende strammet sin kritik, men uden den store effekt. Professor emeritus i international politik, Hans-Henrik Holm, mener, at hvis skruen skal strammes, så kunne man smide Rusland ud af f.eks. Europarådets parlamentariske forsamling eller FN's menneskerettighedskomité. ”Det er ikke vildt tunge fora, men det vil gøre ondt på Putins forestilling om, at Rusland stadig er en stormagt,” siger han og kalder Vestens hidtidige protester ”teatertorden”.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14-15 (14.09.2020)

Sundhed

Dansk vaccine testes på tyske frivillige
Fabrikker i Danmark og Tyskland er lige nu i fuld gang med at producere den potentielle vaccine, der dermed har forladt laboratoriet og hvis det går efter planen, vil en dansk vaccine mod coronavirus blive testet på mennesker, inden året er omme. Det skriver B.T. søndag. Ali Salanti, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, der er en af forskerne bag vaccinen, fortæller, at vaccinen ikke skal testes på danskere, men i stedet afprøves på tyske frivillige, da forskerholdet har en samarbejdspartner til testene i Tyskland. Projektet til vaccineudviklingen er støttet med 20 millioner kroner fra EU's forskningsprogram Horizon 2020, samt med 25 millioner kroner fra Carlsbergfondet og 5 millioner kroner fra Gudbjørg og Ejnar Honorés Fond.
B.T., søndag, s. 2 (14.09.2020)

Udenrigspolitik

'Dark ads' truer det amerikanske valg
Spredning af misinformation gennem dark ads, kan være meget farligere for demokratiet end kontroversielle profiler som konspirationsteoretikeren Alex Jones, der spreder løgne og ekstreme konspirationsteorier. Det skriver Information lørdag. For nylig afdækkede The Washington Post en større misinformationskampagne, der gennem Facebooks annoncesystem forsøgte at udnytte den eksisterende angst for valgsvindel med brevstemmer i USA. De vildledende annoncer kan være med til at afspore borgere, så de under coronapandemien mister tilliden til at stemme via brev. En måde hvorpå demokratier kan undgå, at aktører får succes med at sprede misinformation via techgiganternes annoncesystemer, er gennem større fokus på gennemsigtighed og oplysning. EU-Kommissionen anbefaler i en rapport større transparens om informationers oprindelse og om den måde, hvorpå de produceres, sponsoreres, udbredes og målrettes. For det andet skal mangfoldigheden af information styrkes, således brugeren kan træffe informerede beslutninger baseret på deres egen kritiske tænkning. For det tredje peger Kommissionens rapport på, at der skal fastsættes troværdighedsindikatorer på informationer.
Information, lørdag, s. 26 (14.09.2020)

DIIS-forsker: Naivt at basere Danmarks udenrigspolitiske strategi på værdier
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Hans Mouritzen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Han skriver blandt andet: ”Udenrigsministeriet og udenrigsministeren er gået i gang med udarbejdelsen af en ny udenrigspolitisk strategi, der blandt andet skal indebære en landsdækkende ministerturné for at skabe dialog om indholdet. […] Kofods værdistrategi kunne måske have været gangbar i 1990'erne og den første halvdel af 00'erne, hvor Danmark i ly af den amerikanske enesupermagt og med EU som en såkaldt 'normativ magt' besad en hidtil uset handlefrihed, også værdipolitisk. […] Men i dag har EU fået svækket sit værdipolitiske renommé af blandt andet den autoritære udvikling i Ungarn og Polen. 'Fej for egen dør' kan de kritiserede diktatorer svare med en vis ret. Og USA har, udover at blive forholdsmæssigt svækket på verdensscenen, valgt en præsident med nul interesse i værdipolitik. […] Hvis man respekterer Hviderusland som del af den russiske interessesfære, vil de nordiske lande samlet kunne yde praktisk støtte til den hviderussiske opposition. Endelig er det vigtigt i EU-sammenhæng at bekæmpe den autoritære udvikling i Ungarn og Polen. Så kan EU måske på sigt genvinde noget af sin tidligere normative magt og derved blive en gunstig kontekst for danske ambitioner.”
Altinget, mandag (14.09.2020)

Diplomaten, der vendte Lukasjenko ryggen
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med Valerij Tsepkalo, som var kampagneleder for Aleksandr Lukasjenko, da han kom til magten i Hviderusland i 1994. Tsepkalo har i syv uger levet i landflygtighed i Polen efter et forgæves forsøg på at stille op til præsidentvalget den 9. august i år. Kristeligt Dagblad skriver, at et nærliggende spørgsmål er, hvorfor Tsepkalo, der kender til systemets metoder, valgte at stille op imod præsident Aleksandr Lukasjenko, kendt som Europas sidste diktator. "I begyndelsen tænkte jeg kun på at dele min vision og mit program for fremtidens Hviderusland. Jeg forventede ingen særlige resultater og vidste naturligvis, at systemet ikke ville give mig lov til at blive præsident. Jeg vil blot fortælle befolkningen, at Hvideruslands økonomi, uddannelsessystem og sundhedssystem kunne være på en anden måde end i dag. Men så efter et stykke tid begyndte Lukasjenko at betragte mig som en egentlig udfordrer," fortæller Tsepkalo. I den kommende uge skal Lukasjenko og Ruslands præsident Putin mødes. "Jeg kan ikke se Putin gå ind i Hviderusland. Han kan intet vinde ved at støtte en person, som ingen i Hviderusland ønsker længere," siger Tsepkalo. Kristeligt Dagblad skriver, at spørgsmålet er, hvordan Lukasjenko ser EU's engagement i det, der sker i hans land lige nu, og om EU bruger sin indflydelse tilstrækkeligt. "Jeg synes ikke, vi har mærket noget fra EU, der gør nogen forskel. Der er brug for at optrevle, hvor Lukasjenko har gemt sin formue og for personlige sanktioner mod ham og alle omkring ham, herunder indfrysning af formuer placeret i den vestlige verden," siger Valerij Tsepkalo, der efter sit visit i Danmark er rejst videre til Estland og Ukraine for at tale den hviderussiske oppositions sag.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (14.09.2020)

Her er syv beskidte trick, som Trump har kopieret fra autoritære ledere og vordende tyranner
Berlingske bringer søndag en kronik af Mark Leonard, direktør for tænketanken European Council on Foreign Relations. Han skriver blandt andet: ”Mens mine amerikanske venner fokuserer på Joe Bidens føring i meningsmålingerne foran den siddende præsident, Donald Trump, og sætter deres lid til det amerikanske demokratis evne til at forny sig, bekymrer jeg mig ud fra mit eget perspektiv som britisk statsborger og direktør for en tænketank. Som brite mindes jeg at se en 20 points føring i meningsmålingerne for at blive i EU vende til en sejr til Brexit-siden i folkeafstemningen for fire år siden. Og som direktør for en tænketank arbejder jeg tæt sammen med eksperter, som forsker i, hvordan autoritære ledere manipulerer med demokratiske systemer for at holde sig på magten, hvilket er sket i Tyrkiet, Rusland, Ungarn og Polen. Faktisk virker det ofte, som om Trump mere end nogen anden har studeret de taktikker, som andre vordende tyranner har brugt. […] I alle tilfælde, hvis Trump var Moldovas præsident, må man formode, at EU ville kritisere ham for hans beskidte trick. Enhver kritik af denne art fra udlandet ville næsten helt sikkert virke stik imod hensigten. Men den kunne måske hjælpe med at sætte den nuværende situation i USA ind i en bredere kontekst, så demokratiske kræfter kan se Trump mere tydeligt. I sidste ende er politik den eneste måde at besejre Trump på.”
Berlingske, søndag, s. 42-43 (14.09.2020)

Libanons bombekrater
I et debatindlæg i Politiken skriver Lars Erslev Andersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, blandt andet: "En måned efter den voldsomme eksplosion i Beirut, der ødelagde halvdelen af byen, dræbte op mod 200 og sårede 6.000, blev håbet om at finde levende ofre i ruinerne i denne uge opgivet. [...] Det, der for den tilrejsendes romantiske blik fremstår som anarkistisk frihed og selvorganisation, er udtryk for et statsligt regime, der er ledet af sekteriske ledere, som alene er optagede af at sikre deres egen magt og skære så meget som muligt ud af den libanesiske kage til sig selv. Gode og velmente bistandspenge fra internationale donorer er derfor havnet i baglommerne hos magthaverne. Derfor råbte demonstranter i gaderne et par dage efter den store eksplosion 4. august, da den franske præsident Emmanuel Macron var på besøg, at hjælpen fra Frankrig og EU skulle gå til dem og ikke til staten. Macron lyttede og gjorde fransk og international bistand betinget af, at det politiske system i Libanon bliver reformeret, at korruptionen og sekterismen bekæmpes, og at der tilvejebringes transparent regeringsførelse. [...] Macron var tilbage i Beirut 1. september og kort tid inden var en ny premierminister i hast blevet udpeget: en diplomat, Mustafa Adib, som var blevet kaldt hjem fra sin ambassadørpost i Berlin. Han skal danne en ny regering, og Macron har truet med sanktioner, dersom den ikke lever op til hans forventninger om reformer. [...] Mange i oppositionen tror ikke en tøddel på, at det eksisterende politiske system kan reformeres. Det skal væk og erstattes af et nyt, eller med andre ord kræver de en revolution af det politisk system. Oppositionen består i dag af bevægelser fra alle hjørner i det libanesiske samfund. Den har ingen samlende leder og ingen samlende organisatorisk platform."
Politiken, lørdag, s. 2 (14.09.2020)

Mellem parodi og tragedie
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Præsident Aleksandr Lukasjenko har været ved magten i Hviderusland i 26 år, og intet tyder på, at han er indstillet på at gå i dialog med oppositionen. Han hævder at have vundet præsidentvalget den 9. august med 80 pct. af stemmerne. Hvis ikke det var så tragisk, ville det faktisk være komisk. Men der er bestemt ikke noget at grine ad i Hviderusland - et land, der ligger et par timers flyvning fra Danmark og grænser op til EU. […] EU har naturligvis ikke anerkendt valgfarcen. Der har lydt mange protester, også fra København, og der kan ventes sanktioner mod regimets inderkreds. Det er en type ritual, der udstiller Vestens hjælpeløshed. Det får næppe den store effekt. Dels skal EU passe på ikke at blande sig for hårdt for ikke at presse Lukasjenko længere over i den russiske præsident Vladimir Putins allerede vidtåbne arme. Dels kan en for tydelig europæisering af konflikten føre til en optrapning, som det skete ved Maidan-revolutionen i Ukraine i 2014, der kom helt ud af kontrol. […] Hvordan kan Vesten så give de frygtløse demonstranter og den politiske opposition et reelt perspektiv? Det kunne gå over nabolandet Ukraine, som stod i lidt den samme situation som Hviderusland nu. Ukraine valgte Europa og fællesskabet i EU. Processen med at få Ukraine ind i det gode EU-selskab må speedes op, så selv de mest tykhudede regimestøtter i Hviderusland kan se, at det betaler sig at stemple ind på den rigtige side af historien. Eksemplets magt er altid den stærkeste, og Lukasjenko er alligevel snart fortid. Hviderusserne må i hvert fald ikke lades i stikken.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (14.09.2020)

Putins brutale adfærd skal standses nu
Berlingske skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Mordforsøget på den 44-årige oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj har for alvor skabt en direkte krise med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Selv det tålmodige Tyskland har sagt fra. Sporene fra drabsforsøget leder direkte til Kreml, og selv om det vil være overordentligt vanskeligt at påvise, at selve Putin står bag, så er forbindelseslinjerne mistænkeligt tydelige. Den tyske kansler, Angela Merkel, som ellers har bragt sig i et afhængighedsforhold til Putin med leverancer af naturgas, har taget konsekvensen. Hun har truet med at blokere eller forsinke byggeriet af den over 1.200 kilometer lange russiske rørledning ved navn Nord Stream 2, som det ellers har været helligt for den tyske regering at få gennemført. […] På den hjemlige arena har udenrigsminister Jeppe Kofod blæst til kamp for at inkludere værdier som menneskerettigheder og demokrati i Danmarks strategiske samarbejdsplaner med andre lande. Rusland vil her være åbenlyst at kaste sig over og sætte kursen og vise resten af EU, hvad en diplomatisk værdikamp i virkeligheden er. For vi mærker også Ruslands ånde i nakken i form af hacking af myndighedernes computere. Lad os se nogle konstruktive forslag fra den danske regering, som EU kan samles om, så vi ikke ender med endnu en gang at stå med det problem, at EU ikke kan blive enige om fælles aktioner mod Kreml.”
Berlingske, mandag, s. 2 (14.09.2020)

Trump elsker det autoritære Polen, Europa frygter
Politiken bringer søndag en kommentar af David Trads, journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: ”Polen er Amerika på speed. Alle de anslag mod demokratiske normer, som Donald Trump står for, har polakkerne været udsat for med endnu større styrke. […] Radek Sikorski var fra 2007 til 2014 udenrigsminister under Donald Tusk, den senere succesrige EU-formand. Han var en posterboy for, hvor solidt demokratiet havde fat i Østeuropa. I dag er han langt fra magten. Fra 2015 har autoritære polske kræfter haft den, anført af præsident Andrzej Duda fra Lov & Orden-partiet, og de har lige siden gjort alt for at afvikle det ellers optimistiske demokrati. I dag prøver Sikorski at råbe op fra Europa-Parlamentet: ”Det, der er sket i Polen på få år, viser, hvor skrøbeligt demokratiet er, når det udfordres,” sagde Sikorski. Hans hustru, Anne Applebaum, verdensberømt amerikansk journalist og forfatter, aktuel med 'Twilight of Democracy', trak det endnu skarpere op: ”Ethvert lands demokrati kan forvitre på endog meget kort tid - for det, vi ser i Polen, foregår i mange lande, mest markant i Ungarn og USA.” […] Måske er det derfor, at Trump elsker det Polen, som Europa frygter. Siden han tiltrådte, har han 11 gange mødtes med Duda, heriblandt kontroversielt i Det Hvide Hus blot fire døgn før det polske præsidentvalg i år - åbenlyst for at booste Duda. Trump har lovet at flytte amerikanske tropper fra Tyskland, hvis kansler han foragter, til Polen - og den taknemmelige Duda kvitterede ved at foreslå, at navnet på den nye base skulle være Fort Trump! Trump roser præcist den Duda, som EU ser som en trussel. Det rigtigt ubehagelige spørgsmål er derfor, om også USA, klodens ældste demokrati, under Trump er ved at forvitre som demokrati.”
Politiken, søndag, s. 7 (14.09.2020)

Tysk pokerspil om gasledning til Rusland
Politiken bringer søndag en analyse af ruslandsekspert Flemming Splidsboel Hansen. Han skriver blandt andet: ”Pokerspillet om konsekvenserne af giftangrebet på den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj fortsætter. De tyske myndigheder ryster ikke på hånden: Navalnyj blev udsat for et attentatforsøg i Rusland, det var med en nyudviklet gren af nervegiften novisjok, og den russiske regering skal forklare sig i sagen. Hvis svaret ikke er tilfredsstillende, lyder det fra Berlin, kommer der en passende straf. I Tyskland lyder der nu krav om at få stoppet det fælles tysk-russiske naturgasprojekt Nord Stream 2, som skal bringe gas til tyske og andre vesteuropæiske husholdninger. Det er esset i pokerspillet, og selv internt hos kansler Merkels kristendemokrater i CDU truer flere topfolk med at sende deres russiske modspillere hjem efter en kold afvaskning ved bordet. […] Merkel selv udelukker intet - heller ikke at stoppe projektet - men hun foreslår nu at bringe emnet op på EU-niveau. Ifølge Merkel er attentatforforsøget på Navalnyj ”en chokerende handling”, og netop derfor kræver den et samlet svar fra kredsen af EU-lande. […] EU's største økonomi truer åbent med at ramme Rusland, hvor det gør mest ondt. Olie og naturgas udgør mere end 50 procent af Ruslands samlede eksport og mindst 45 procent af indtægterne til statskassen. […] Invasionen af Krim førte til en ny og meget mere kritisk vurdering af Ruslands udenrigspolitik. Sagen med Navalnij kan meget vel betyde det samme for indenrigspolitikken. Undertrykkelsen af anderledestænkende er taget til i Rusland i de senere år, men det sker jo typisk skridt for skridt, og det kan være svært lige at sige, at ”NU er det for meget”. Men sagen med Navalnij ser ud til at være netop sådan et tidspunkt. Selv hvis Nord Stream 2 bliver gennemført, kan nogle af de andre forslag på Merkels ”to do-liste” med mulige sanktioner sagtens gøre ondt i Moskva.”
Politiken, søndag, s. 17 (14.09.2020)

Økonomi

EU’s økonomi er i bedring
På et uformelt EU-finansministermøde i Berlin lød det fra Tysklands finansminister, Olaf Scholz, at den europæiske økonomi kommer sig hurtigere, end mange ventede i den første fase af pandemien: ”Pandemien er ikke ovre, men meget tyder på, at der sker en genopretning på en langt bedre måde, end vi ventede tidligere.” Det skriver B.T og Jyllands-Posten søndag. På mødet sagde han også, at et brexit uden en aftale vil få betydelige konsekvenser for Storbritanniens økonomi, mens EU vil klare sig bedre.
B.T., søndag, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 12 (14.09.2020)

Detaljer

Publikationsdato
14 September 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark