Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. december 2020Repræsentationen i Danmark

Mandag den 14.december

Tophistorier

Britiske krigsskibe gør klar til at jagte EU-fiskere
Efter nytår vil den britiske flåde have fire bevæbnede krigsskibe klar til at patruljere i britisk farvand, skriver flere aviser. De skal jagte EU-fiskere, der fra den 1. januar ikke længere må arbejde i britisk farvand. Samtidig arbejdes der på en ny lov, som skal give politiet og militæret mulighed for at anholde mandskab om bord og beslaglægge EU-kuttere. Planerne blev offentliggjort af forsvarsministeriet samtidig med, at der stadig er gang i forhandlingerne om en ny handelsaftale. Men den skal være på plads senest den 31. december og tiden er ved at løbe ud. Hvis det ikke lykkes at nå til enighed, så må EU-fiskere ikke arbejde i britisk farvand fra nytårsdag, og så kommer Royal Navy i aktion. ”Forsvarsministeriet har udført grundig planlægning og forberedelse for at sikre, at Forsvaret er klar til en række scenarier ved udgangen af overgangsperioden,” siger en talsmand for forsvarsministeriet ifølge Berlingske og B.T. søndag. Fra fødevareminister Rasmus Prehn lyder det, at der er stor usikkerhed om, hvad brexit vil betyde på fiskeriområdet. ”Vi forbereder os på alle mulige nødvendige tiltag for at hjælpe fiskeriet og følgeerhvervene i Nord- og Vestjylland,” sagde han fredag ifølge B.T. og påpegede, at en tredjedel af værdien af dansk fiskeris samlede fangster hentes i britisk farvand.

Politiken skriver mandag, at de i Thyborøn er frustrerede over at vente og i Hanstholm er de vrede over britiske trusler om at sende kanonbåde ind mod EU-fiskere. ”Det er simpelthen ikke i orden at sige sådan noget. Det er provokerende. Skal vi så stå og skyde på dem herovre fra,” spørger formand for Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen, retorisk, og fortsætter: ”Hvis der ikke er en aftale, er der ingen danske fiskere, der tager derover for at fiske. Men det er nok også sagt for at provokere.” Så længe der ikke er en afklaring omkring Brexit og det britiske fiskevand, er der heller ingen afklaring på fordelingen af kvoter i Norge, hvor danske fiskere også har en stor del af deres fangst. Kvoterne aftales fra år til år, og tirsdag og onsdag er der fiskeriministermøde i Bruxelles, hvor næste års kvoter skal fordeles. Men fordi der endnu ikke er lavet en aftale om Brexit, forventer Danmarks Fiskeriforening, at man må starte med midlertidige aftaler. ”Selv om der skulle komme en aftale inden for en uge, kunne vi ikke nå det. Så jeg forventer, at vi laver aftaler med Norge om midlertidige kvoter på tre måneder eller et halvt år,” siger Kenn Skau, som er direktør i Danmarks Fiskeriforening.

Berlingske bringer en analyse skrevet af korrespondent Poul Høi. Han skriver blandt andet: ”Briterne er klar til krig, rumler avisforsiderne. Ikke bare metaforisk og politisk krig om Brexit, men med krudtslam og det hele. ”Vi sætter kanonbåde ind,” buldrer Daily Mail. ”Kanonbåde skal beskytte vores fisk,” sekunderer Daily Express. ”Flåden vil borde franske skibe,” lyder det hos The Times. Og de kan vente sig, fremgår det ildsprudende, for der er tale om svære kalibre. […] Den slags enslydende forsider kommer naturligvis ikke ud af det blå. De er plantet af Boris Johnsons spinmestre i Downing Street, og de er til både indvortes og udvortes brug. Udadtil skal de advare EU om, at briterne endnu engang er klar til ”blod, slid, tårer og sved”, og indadtil skal de samle briterne mod en fælles fjende. Og forsiden har haft en klar effekt. I Bruxelles forhandler briterne og EU om en Brexit-aftale, men i den britiske debat er man fremme ved kanonbådene. Det er, hvad politikere og debattører i Storbritannien i de seneste døgn har talt om. […] Dermed er weekendens kanonbåde en perfekt illustration af Boris Johnsons gave og hans begrænsninger. Han kan skabe overskrifter, men de pågældende overskrifter overlever og underleverer; de er strategisk selvdestruktive; de underminerer tilliden til briterne i omverdenen; og de polariserer den britiske debat og gør et kompromis umuligt. Dét er Boris Johnsons metode. Og hvis forhandlingerne ender med et sammenbrud og et britisk kaos, er det pågældende sammenbrud og kaos i høj grad også hans.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 20-21; Berlingske, søndag, s. 16, mandag, s. 11; B.T., søndag, s. 8-9; Ekstra Bladet, søndag, s. 9; Politiken, mandag, s. 6 (14.12.2020)

Danmark går i forhøjet brexitberedskab og forbereder sig på, at EU og briterne ikke når frem til en handelsaftale
Danmark er gået i ”forhøjet brexit-beredskab” og forbereder sig på, at samhandlen med vores fjerdestørste handelspartner, Storbritannien, fra nytår kan blive dyrere, langsommere og mere besværlig, fordi der ikke er nogen handelsaftale, skriver flere aviser. ”Vi kan ikke afvente forhandlingsprocessen længere. Vi må forberede os på, at brexit ikke ender med en aftale, men i stedet med et egentligt forhandlingssammenbrud,” fortalte udenrigsminister Jeppe Kofod på et pressemøde fredag ifølge Jyllands-Posten lørdag. Der er omkring 70.000 danske job, som er direkte knyttet til eksporten til Storbritannien og alene salget af danske fødevarer til briterne løber op i 12 milliarder kroner årligt. ”Vi ønsker en handelsaftale, hvor man ikke har told, ikke har kvoter men konkurrerer på fair vilkår og ikke dumper standarder,” sagde Jeppe Kofod, som understregede, at dansk erhvervsliv er optaget af spørgsmålet og derudover er det vigtigt, at EU forhindrer, at briterne lokker EU-virksomheder til med løfte om statsstøtte. Der er allerede et akut beredskab klargjort, som skal hjælpe borgere og virksomheder, hvis det ender i et hårdt Brexit. Beredskabet indebærer ekstra toldbemanding ved grænserne, information og oplysning til berørte virksomheder og telefonlinjer til både private og erhvervslivet og Jeppe Kofod påpeger, at med eller uden aftale vil det have konsekvenser, at Storbritannien overgår til at blive et tredjeland den 1. januar 2021. ”Vi kan ikke undgå, at der bliver bøvl, men vi vil gøre vores bedste for at hjælpe borgere og virksomheder igennem,” siger Jeppe Kofod ifølge Kristeligt Dagblad.

Politiken skriver søndag, at tusindvis af danske virksomheder kan komme i brexit-kaos 1. januar, da de endnu ikke er helt klar. Ifølge den danske toldstyrelse er der mere end 10.000 små og mellemstore virksomheder, som siden 2019 har handlet med Storbritannien, som endnu ikke har fået papirerne i orden til at kunne fortsætte handlen over den britiske grænse efter nytår. ”Som det ser ud nu, vil flere tusinde virksomheder mangle en import- eller eksportregistrering, når overgangsordningen løber ud. Det kan give dem store udfordringer, når de fra 1. januar skal have varer til og fra Storbritannien,” lyder det fra styrelsen, som nu har sendt oplysningsmateriale ud til omkring 30.000 virksomheder.

Jyllands-Posten skriver søndag, at Brexit lukker briters nemme adgang til Danmark om mindre end tre uger. Fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye lyder det i en generel kommentar om briter, som vil til Danmark: ”Hvis jeg var i deres sko, ville jeg flytte herover inden nytårsaften. Hvis de alligevel ved, at de skal til Danmark, så kan de benytte sig af de mere lempelige regler som EU-borgere.” Jyllands-Posten skriver også, at der er rekordmange briter, som er blevet danske statsborgere. Tal, som Jyllands-Posten har fået af Udlændinge- og Integrationsministeriet, viser, at der i år er givet 511 danske statsborgerskaber til briter. Sidste år var det 600, og i 2018 lød tallet på 247. Det er en kraftig stigning, da der eksempelvis i 2014 kun blev tildelt seks statsborgerskaber til briter i 2014, 26 i 2015 og 50 i 2016, som var brexit-året.

Børsen skriver mandag, at pundet er ramt af svindende brexithåb. “Brexitfrygten får fortsat pund til at underpræstere, og håbet om en aftale inden deadline udløber søndag blegner dag for dag,” siger Joshua Mahony, senioranalytiker i IG, til Bloomberg News. Fredag eftermiddag kostede pund 1,3209 dollar mod 1,3280 dollar torsdag, og 1,3441 dollar fredag i sidste uge. “Udfordringerne for forhandlerne er fortsat de fælles spilleregler og fiskeri. Storbritannien og EU skal være enige om fælles spilleregler, da landene ellers risikerer at konkurrere med hinanden ved at underbyde på selskabsskat, medarbejderrettigheder og så videre. Storbritannien er skeptiske i forhold til at acceptere de vilkår, da det - ifølge dem - flytter magt fra London tilbage til Bruxelles,” siger Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 2, søndag, s. 8, 20-21; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4; Politiken, søndag, s. 8; B.T., lørdag, s. 8; Børsen, s. 30 (14.12.2020)

Boris Johnson og Ursula von der Leyen lader håbet om en aftale leve lidt endnu
Storbritannien og EU er blevet enige om at fortsætte de indædte forhandlinger om en frihandelsaftale, skriver flere aviser. ”Vores forhandlere har arbejdet dag og nat de seneste dage. Og på trods af udmattelse efter næsten et års forhandlinger og på trods af det faktum, at deadlines er blevet misset igen og igen, synes vi, det er ansvarligt at gå den ekstra mil,” lød det fra EU-kommisionsformand Ursula von der Leyen ifølge Berlingske mandag. I går blev ellers betragtet som absolut sidste deadline, men det bliver altså endnu en i rækken, som bliver overskredet og det fremgår ikke, hvor længe parterne har givet sig selv denne gang. Hvis EU's regeringschefer og Europa-Parlamentet skal have mulighed for at læse og godkende den mere end 700 sider lange aftale, er der dog begrænset tid at løbe på og derfor forventes en afklaring i løbet af de kommende dage.Flere aviser skriver også mandag, at fra Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, lyder det, efter en telefonsamtale søndag med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at EU og Storbritannien fortsat langt fra hinanden på nøgleområder i forhold til at nå en handelsaftale. Johnson understreger, at Storbritannien er forberedt på et brexit uden en handelsaftale, da han anser det som det mest sandsynlige scenarie. ”Jeg er bange for, at vi stadig er langt fra hinanden på nogle nøgleting. Men hvor der er liv, er der håb. Vi fortsætter med at tale sammen for at se, hvad vi kan gøre. Storbritannien vil helt sikkert ikke forlade snakkene,” siger Boris Johnson, der mener, at en aftale kan blive indgået, hvis EU ønsker det. Der er dog fortsat store udfordringer på de efterhånden kendte områder: fiskeri, konkurrenceregler, og hvem der skal tage stilling til eventuelle brud på en ny handelsaftale.

Politiken skriver mandag, at Dansk Erhverv har svært ved at se en handelsaftale mellem EU og Storbritannien inden årsskiftet. ”Jeg er noget pessimistisk. Med de udmeldinger, der er kommet fra Ursula von der Leyen og Boris Johnson, synes jeg godt nok, det ser svært ud,” siger Lasse Hamilton Heidemann, der er EU- og international chef i Dansk Erhverv. I Dansk Industri har man også svært ved at øjne en aftale. ”Jeg er ikke særlig optimistisk, men så længe der bliver forhandlet, er der et lille håb. Men det er svært at se, hvordan nogen af parterne skal kunne give sig tilstrækkeligt til at nå en aftale,” siger underdirektør Anders Ladefoged. I Landbrug og Fødevarer mener områdedirektør Jan Laustsen, at beslutningen om at fortsætte forhandlingerne er udtryk for, at der stadig er en reel chance for, at EU og Storbritannien kan møde hinanden i 11. time. ”Begge parter har behov for at få en aftale. Det er ikke nødvendigvis den aftale, man allerhelst ville have. Men der kommer en aftale, det er vores forhåbning. Og vi er jo på den tid på året, hvor man kan håbe på, at ønsker bliver opfyldt,” siger Jan Laustsen. Ingen af de tre erhvervsorganisationer forventer, at en aftale kan nå at falde helt på plads inden nytår, men så kan formalia falde på plads i løbet af januar, og at man så forlænger de nuværende regler indtil da. Hvis det skulle ende med no deal, vil forhandlingerne ifølge Dansk Industri fortsætte i 2021.

Jyllands-Posten bringer lørdag en analyse skrevet af korrespondent Carsten Ellegaard. Han skriver blandt andet: ”Boris Johnson står i disse døgn over for et vaskeægte dilemma. Skal han på den ene side følge sin egen ideologiske overbevisning og gå efter fuld britisk suverænitet? Eller skal han vælge den - for mange - fornuftige og økonomisk mere holdbare løsning? Mens slutspillet om en handelsaftale mellem EU og Storbritannien efter brexit er inde i sin allersidste fase, får Boris Johnson med stor sandsynlighed drøje hug fra sin egen befolkning, uanset hvilken vej han vælger. […] Hverken EU eller Storbritannien ser ud til at have rykket sig afgørende på de vigtigste udeståender, og meldingen fra Bruxelles var, at sandsynligheden for, at det hele ender uden en aftale, er nu større, end at aftalen indgås. Siden optakten til folkeafstemningen om brexit i 2016 har Boris Johnson igen og igen sagt, at ”kontrollen skal tilbage” til briterne. Sloganet var med til at vinde brexitafstemningen, og hans ”lad os få brexit gennemført”-kampagne ved valget i 2019 gav ham en jordskredssejr. Men han har samtidig sagt, at det ville være en ”total mangel på statsmandskraft”, hvis ikke det skulle lykkes en premierminister at få en aftale forhandlet på plads. Hvilken vej han skal, vælger Boris Johnson kun selv. Uanset valget skal han bruge alle sine politiske talenter og veludviklede talegaver for at overbevise befolkningen og erhvervslivet om, at han har gjort det rigtige, og at hans vej bliver en succes.”
Berlingske, mandag, s. 1, 10-11; B.T., mandag, s. 6; Jyllands-Posten, søndag, s. 13, mandag, s. 14; Politiken, mandag, s. 6; Ekstra Bladet, mandag, s. 10; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Børsen, mandag, s. 20; Information, mandag, s. 11 (14.12.2020)

Det gustne overlæg vandt i EU – igen
Flere aviser har valgt at skrive om EU-topmødet op til weekenden i deres ledere. Jyllands-Posten skriver mandag i sin leder blandt andet: "På EU-topmødet op til weekenden faldt den langvarige værdikrig mellem Ungarn og Polen og resten af EU-klubben om en særlig beskyttelse af grundlæggende principper for retssikkerhed i hak - og bagefter havde alle parter travlt med at fremstille sig som sejrherre. Det lyder for godt til at være sandt, og det er det desværre også. Presset fra de kriseramte sydeuropæiske lande for at få slået hul på en samlet EU-pengekasse på 1,8 billioner euro var så stort, at der blev firet grundigt på principperne. Ungarn og Polen havde truet med at blokere for pengene, hvis ikke kravene til en retsstatsmekanisme blev blødt op, og dét var, hvad der skete. [...] Genopretningsfonden på 750 millarder euro finansieres for første gang gennem en fælles låneoptagelse, og lige så historisk det er, lige så store kan tømmermændene blive. [... ] Pengene kan nu begynde at rulle, men de grundlæggende problemer med især den offentlige økonomi i de sydeuropæiske lande er ikke løst. De går tilbage til længe før, covid-19 meldte sig. I modsætning til Nordeuropa, herunder Danmark, har de sydeuropæiske lande ikke reformereret deres økonomier. Deres offentlige gældsætning er astronomisk, og det er så kun blevet værre med corona-pandemien. [...] Det opgør, der venter hér, vil udfordre EU's sammenhængskraft ind til benet. I forvejen er EU som forpligtende værdifællesskab presset af nationalstatens tydelige renæssance i coronakrisens kølvand."

Også Information skriver om kompromiset i mandagens leder. Her kan man blandt andet læse: "Den aftale, som blev lavet på det europæiske topmøde torsdag, er ikke nogen sejr for retsstaten i Europa. Men aftalen er heller ikke et nederlag for dem, som over for Ungarn og Polen ville håndhæve retsstatens principper. [...] Ungarns premierminister, Viktor Orbán, kaldte aftalen for 'en sejr for den sunde fornuft', som viste, at ingen har ret til at tilsidesætte 'viljen hos folkevalgte regeringer'. [...] Aftalen var et kompromis, som gør, at alle parter kunne forlade forhandlingerne uden at tabe ansigt, og at kampen om retsstaten ikke kom til at blokere for, at EU kunne vedtage den mest ambitiøse redningspakke, den grønneste plan og det mest offensive budget nogensinde. Et historisk opgør med EU's austerity-politik. [...] Men konflikten mellem på den ene side Ungarn og Polen og på den anden side de 25 andre EU-lande udstiller det europæiske samarbejdes dilemma. EU har ikke legitimitet til at blande sig meget i de enkelte staters anliggender. [...] Men nationernes Europa bygger også på et grundlag, som er hævet over forhandling, og som unionen skal stå for og forsvare. Retsstat, demokrati og menneskerettigheder. Man skal anerkende og leve op til det grundlag for at blive medlem af EU. Det gjorde Ungarn og Polen også, da de blev optaget i unionen. Men det har vist sig meget vanskeligt at forsvare de principper effektivt over for stater, når de først er blevet optaget, fordi EU bygger på enstemmighed. [...] Topmødet endte med, at Ungarn og Polen accepterede en stærkt reduceret version af retsstatsmekanismen. For det første har de, der ellers er skeptiske over for forfatningsdomstole, krævet, at mekanismen først kan bruges, når EU-Domstolen har afgjort, om den er lovlig. Det kan tage helt op til et par år. Den forsinkelse er vigtig for Orbán, som skal genvælges i 2022. For det andet er mekanismen stærkt begrænset i tid, fordi den ikke gælder for eksempelvis det næste budget, men skal genforhandles. For det tredje er mekanismen stærkt begrænset i sit område, fordi den kun kan tages i anvendelse i forhold til tiltag, som er direkte knyttet til udbetalingen af midler fra fonden og budgettet."

I Politikens leder lørdag kan man blandt andet læse: "Det har ikke skortet på udfordringer for EU her i 2020. Og det har ikke skortet på advarsler om et truende sammenbrud: Briterne er snart ude. Det kneb i begyndelsen med at stå sammen, da coronaen flåede hul i vores samfund. Klimaet blev glemt. Og intet kunne tilsyneladende hindre Ungarn og Polen i både at blæse på EU's demokratiske kerneværdier, altimens de stadig kunne høste de økonomiske fordele af unionen. Så meget desto mere grund er der til nu at kippe med det blå-gule EU-flag: Efter det netop overståede EU-topmøde står vi, nærmest mod alle odds, med et styrket samarbejde. [...] Vi har et EU, der med sine nye retsstatsprincipper har trukket en grænse over for især Polens og Ungarns angreb på demokratiske grundprincipper. Den nye mekanisme er langtfra perfekt, men den markerer, at EU er mere end en frihandelszone for den rå kapitalisme. [...] Det er en smal sag at finde mangler i alt det nævnte. Men i dette forbandede coronaår har EU ikke desto mindre levet op til en hovedpointe i den såkaldte Schuman-erklæring, der i 1950 formulerede visionen bag EU: At europæisk solidaritet ikke skabes efter en fiks og færdig plan, men af konkrete resultater."
Jyllands-Posten, mandag, s. 20; Information, mandag, s. 20; Politiken, lørdag, s. 1 (14.12.2020)

Merkel fik lirket afgørende kompromis igennem i EU
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om EU-topmødet, som blev afholdt i weekenden, og de kompromiser der blev indgået, samt om, hvor stærkt EU for tiden står, ikke mindst på grund af det tyske formandskab. Berlingske skriver lørdag, at Tysklands Kansler Angela Merkel sikrede freden i EU med et snedigt kompromis mellem EU, Polen og Ungarn om de retsstatsprincipper, som har været kernen til uenighederne. Regeringscheferne har nu sagt ja til både budget og genopretningsfond. Mekanismen, det drejer sig om, er en nyskabelse i EU-sammenhæng, som for første gang vil binde udbetalingen af EU-midler til efterlevelse af retsstatsprincipper. Instrumentet, som har været på tegnebrættet i EU-Kommissionen siden 2018, blev skabt i erkendelse af, at de eksisterende procedurer ikke har afskrækket lande som Polen og Ungarn fra at gennemføre reformer og love, som har stækket oppositionen og den frie presse og angrebet domstoles uafhængighed. Af samme grund har Polen og Ungarn kæmpet en brav kamp for at udvande mekanismen, men kampen har været besværliggjort af, at Europa-Parlamentet har stået hårdt på, at instrumentet skulle realiseres, og at der blandt en række af de øvrige medlemslande - heriblandt Danmark - ligeledes har været et stærkt ønske om at se den virkeliggjort. Kompromisset blev et lidt mærkeligt juridisk fiksfakseri, der indebærer, at EU-Domstolen i første omgang skal tage stilling til, om mekanismen er i strid med traktaterne, som Viktor Orbán og Mateusz Morawiecki har advokeret for, at den er. Det ventes nu, at de to lande vil få det efterprøvet ved EU-Domstolen, som forventeligt vil nå frem til, at mekanismen flugter særdeles fint med traktaterne.

Politiken skriver lørdag, at EU, ifølge statsminister Mette Frederiksen (S), er blevet stærkere af coronakrisen. Hun forstår godt Polens premierminister Maeusz Morawiecki's situation, når det kommer til uenighederne. "Det er helt åbenlyst, at der er uenigheder, og at der er reelle kompromiser, der skal indgås. Men her ved udgangen af 2020 er det faktisk lykkedes at lave de kompromiser. Vi er landet på en stærkere retsstatsmekanisme, end da vi påbegyndte året. Vi er landet på et meget mere ambitiøst klimamål. Så ja, uenighederne er der, men jeg synes året her viser, at vi kan finde ud af det. Og at vi står stærkere her i dag," sagde hun fredag formiddag. Et af Morawiecki's største problemer er klimaet. 75 procent af Polens energi kommer fra kulfyrede kraftværker, og først i 2049 har polakkerne lovet at udfase kullene. Det var ikke fordi Morawiecki var så uenig i måltallet på mindst 55 procents reduktion. Men han ville have sig godt betalt, og som det ofte før er set i EU-sammenhænge, er polakkerne ophøjet ligeglade med at stå alene tilbage. "Hvis vi vil have hele Europa med igennem den grønne omstilling, så bliver vi nødt til at høre efter, hvor stor forskellene er i landene. Det gælder selvfølgelig ikke mindst et stort land som Polen, der på energiområdet stadig er afhængigt af kul," sagde den danske statsminister efter topmødet.

Information lørdag bringer en analyse skrevet af Europakorrespondent Christian Bennike. Han skriver blandt andet: "Fredag morgen kulminerede ni magiske måneder for Europas politiske fællesskab. EU's 27 statsledere blev både enige om en klimalov, en fælles coronafond, et budget og nye regler mod misbrug af EU-penge. I foråret truede corona ellers med at ødelægge unionen. Det gik modsat: EU har måske aldrig stået stærkere end netop nu. [...] Mette Frederiksen (S) og de andre 26 EU-ledere havde enstemmigt vedtaget et nyt syvårigt budget for EU, en historisk genopretningsfond, hvor landene låner 750 milliarder euro i fællesskab, og en ny 'retsstatsmekanisme', som knytter udbetaling af penge fra EU's budget til overholdelsen af fundamentale retsstatsprincipper. Så gik der 13 timer, en hel nats forhandlinger. Så kom den næste historiske nyhed. EU-lederne var enige om en europæisk klimalov, der skal gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent i 2050 og sænker udledningen med 'mindst 55 procent' i 2030. [...] Europa-Kommissionen suspenderede sine egne regler. Om underskud, gæld og statsstøtte. Netop de regler, som et årti tidligere tvang de sydeuropæiske lande til at beskære pensionsordninger og hospitaler, sælge havneanlæg og sænke de sociale ydelser i netop det moment, hvor borgerne havde mest brug for dem. Det, som gjorde krisen værre. Men pludselig var de regler væk. Pludselig kunne Europa igen føre ekspansiv finanspolitik. Pludselig var de begrænsninger, som for et årti siden stod mejslet i sten, blevet så fleksible, at de næsten forsvandt. I alle lande, selv i Tyskland, eksploderede statsgælden, men renterne rørte sig ikke. Coronakrisen har bekræftet, hvad Uffe Østergaard forudså: På lang sigt ved vi godt, at vi bliver rigere og tryggere af at handle i fællesskab."

Berlingske bringer mandag et debatindlæg i avisens "Groft Sagt" sektion af Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "På det europæiske topmøde 10.-11. december fik Tyskland udvirket et kompromis mellem flertallet af EUs medlemslande på den ene side og Ungarn/Polen på den anden side. Hermed ophæves de to sidstnævnte landes blokade af, at udbetalingerne fra EUs store coronafond kan begynde, hvilket der er et stort behov for. Ikke mindst for EUs sydlige medlemslande. [...] Den tyske forfatter Thomas Mann udtalte i et berømt foredrag i 1953, at enten får vi et tysk Europa - eller også arbejder vi for et europæiseret Tyskland. Groft sagt konstaterer, at der snarere er tale om et både-og. Vi står over for et europæiseret Tyskland i et tysk Europa."

I en analyse skrevet af Hakon Redder, udenrigsredaktør på Børsen, kan man mandag blandt andet læse: "EU's største gavekasse nogensinde er efter EU-topmødet nu klar - men det kan tage årevis, før hjælpen kommer frem. [...] Men der er brug for pengene nu og her. EU har negativ vækst i fjerde kvartal, men stor risiko for at flere restriktioner betyder, at nedturen fortsætter i begyndelsen af 2021. [...] Et andet grelt eksempel er Kroatien, der nu står til at få EU-penge fra NGEU, der svarer til ca. 28 procent af landets bnp. Men ligesom Spanien har de kun hentet 39 procent af de tilgængelige EU-penge i de seneste syv år. Potentielt er det enorme summer, der står på spil målt både nominelt og i procent af landenes bnp. Ikke bare for Spanien og Italien, der kan få henholdsvis 12,5 og 8 procent af deres årlige bnp fra NGEU-kassen, men der er også udsigt til en fest i øst. Otte lande fra det gamle Østeuropa vil kunne få mellem godt 10 og 25 procent af deres bnp over en kortere årrække. Grækenland tegner sig for godt 23 procent og Portugal for cirka 15 procent. Mange af landene har detaljerede planer for, hvordan pengene skal anvendes."

Børsen bringer mandag en artikel, der omhandler, hvordan der nu vil komme masser af ansøgninger til store projekter efter EU's hjælpepakke og budget er blevet vedtaget. "Vi står over for en mulig gamechanger. Fordi EU denne gang kommer med så mange penge, er det er en ny type aktører, der er interesserede. Nu kommer de store ansøgere, de store projekter og de store summer," siger Jakob Dybdal Christensen, markedschef og EU-specialist hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi, og fortsætter: "Vi er allerede i dialog med kunder og Finansministeriet om projekter i Danmark, men det er også klart, at store virksomheder som f.eks. Ørsted har store drømme om, hvad de kan kan gøre med udsigt til så megen statsstøtte i det øvrige Europa, ligesom Topsøe også gerne vil gøre noget for den grønne omstilling. Andre kunder ser på, hvad de kan gøre i særligt de lande, hvor man skal gøre meget for at stoppe minedrift og kulkraftværker."
Politiken, lørdag, s. 1, 6; Information, lørdag, s. 16-17; Berlingske, lørdag, s.18, mandag, s. 24; Børsen, mandag, s. 20-21 (14.12.2020)

Prioritede historier

EU-chefer blev enige om nyt klimamål, men udskyder regningen til næste år
Flere af lørdagens aviser skriver, at EU's stats- og regeringschefer på et topmøde blev enige om nyt mål for CO2-reduktion i 2030 på mindst 55 procent. Jyllands-Posten, Berlingske og B.T. lørdag skriver, at spørgsmålet om, hvordan regningen skal fordeles, var det, der fik forhandlingerne til at trække ud. Derfor er spørgsmålet om finansiering af den grønne omstilling udskudt til næste år, hvor målsætningen skal omsættes til konkrete forslag fra EU-Kommissionen. Alligevel glædede stats- og regeringscheferne fredag over resultatet. "Nu står vi med et samlet EU, der har hævet ambitionerne betragteligt på klima. Det er da en god dag," sagde statsminister Mette Frederiksen (S), og fortsatte: "Der er en bekymring, der er fuldstændig reel og legitim. Der er kæmpestor forskel på vores udgangspunkt som europæiske lande. Selv i Danmark, der har de allerhøjeste ambitioner, kan vi se, hvor svært det er, når man skal omsætte de flotte overskrifter og ord til konkret handling. Så skal man bare forestille sig, hvor svært det bliver i andre lande, og det gælder ikke mindst et stort land som Polen, der er meget energiafhængig af kul." EU-Kommissionen har tidligere anslået, at omkostningerne til at nå 2050-målet vil kræve investeringer på 2,8 procent af EU's bnp. Det vil svare til yderligere investeringer på minimum 175 milliarder euro om året.

I Informations leder lørdag kan man blandt andet læse: "Ved at forhandle hele natten til fredag lykkedes det EU's stats- og regeringschefer at nå til enighed om et nyt, mere ambitiøst klimamål for 2030 i tide til, at EU's repræsentant lørdag kan gå på FN's virtuelle talerstol i anledning af Parisaftalens femårsjubilæum og proklamere EU's skærpede klimaambitioner og grønne lederskab. [...] Stats- og regeringscheferne enedes om et 'bindende EU-mål om en nettoreduktion af EU's egne drivhusgasemissioner på mindst 55 procent senest i 2030 i forhold til 1990' - en opjustering i forhold til det hidtidige 2030-mål på 40 procent reduktion. På nuværende tidspunkt har EU reduceret sine udledninger med omkring 35 procent og ventes nærmest automatisk at nå et stykke over 40 procent i 2030. [...] Vigtigere er, at Europa-Parlamentet har vedtaget 60 procent CO2-reduktion som sin holdning - det er vigtigt, fordi rådets beslutning fredag morgen ikke automatisk er ny EU-politik, men skal forhandles med Parlamentet. Her håber man, at rådets formulering om 'mindst' 55 procent kan åbne for, at man kommer længere op i den forestående armlægning."

Børsen bringer lørdag en analyse skrevet af politisk kommentator Helle Ib. Hun skriver blandt andet: "Da EU-landenes stats- og regeringschefer torsdag og fredag blev enige om målet om at nedbringe udledningen af drivhusgasser med mindst 55 procent frem mod 2030, kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) aftalen for historisk. [...] Med aftalen om grøn skattereform står regeringen, De Radikale, SF, Venstre og De Konservative ved, at en ensartet CO2-afgift skal være en hovedmotor i at nå reduktionsmålene i 2030. Ved præsentationen betonede regeringen, at aftalen kan ende med at give mere end de 0,5 millioner ton, det på papiret skønnes lige nu. [...] Men allerede tidligt i 2021 må fronterne i klimadebatten forventes skærpet. I februar kommer anbefalinger fra Klimarådet, og til april skal der gøres status med en fremskrivning. Her vil det stå klarere, i hvilket omfang det fælles politiske reduktionsmål i 2030 overhovedet er realistisk i lyset af de indgåede aftaler. Centrale ministre som statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, skatteminister Morten Bødskov og klimaminister Dan Jørgensen har løbende og ikke mindst under coronakrisen fremhævet, at den grønne omstilling ikke skal ske på en måde, “hvor vi glemmer vores stærke velfærdssamfund og mange danske virksomheder og arbejdspladser,” som Bødskov udtrykte det ved aftalen om grøn skattereform."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13; Berlingske, lørdag, s. 15; B.T., lørdag, s. 14-15; Information, lørdag, s. 28; Børsen, s. 16-19 (14.12.2020)

Fem år efter Paris
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om status for klimaet fem år efter Parisaftalen, hvor verdens lande forpligtede sig til kampen mod klimaforandringer. I Information lørdag kan man læse, at Parisaftalen var kulminationen på mange års hårdt arbejde, og den blev hyldet som en sejr for den grønne omstilling. Avisen har talt med en række klimaaktivister, der ser tilbage på fem år med både glæder og skuffelser. En af dem er Helene Hagel fra Greenpeace Danmark. Hun siger blandt andet: "Jeg er skuffet over, at implementeringen af aftalen går alt for langsomt, og at det på mange måder bare er blevet ved skåltalerne. I år er der måske kommet lidt optimisme tilbage, fordi flere af de store udledere, såsom Kina, nu anerkender, at de skal have et nettomål. Og fordi Biden vil have USA tilbage i aftalen. Men overordnet går det alt for langsomt." John Nordbo fra Care var også tilstede ved tilblivelsen af Parisaftalen. Om aftalen siger han blandt andet: "Altså, det var en lettelse, at aftalen blev sat i kraft så hurtigt, som den gjorde. Det må man tilskrive Barack Obama og John Kerry, som tog teten der. Så det første år var supergodt. Men på nogle punkter er det faktisk gået værre, end jeg forventede. Vi blev jo ramt af den vejsidebombe, der hedder Trump, og senere Bolsonaro. Danmark var også nogle af de sidste til at få aftalen ratificeret, selv om vi som civilsamfund pressede på og sagde, at vi gerne ville det."

Information skriver lørdag også om tilblivelsen af Parisaftalen for fem år siden. Parisaftalen forpligter det globale samfund til at bremse den globale temperaturstigning 'et godt stykke under to grader samt arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader'. Ifølge FN's meteorologiorganisation, World Meteorological Organization (WMO), er status, at 'den gennemsnitlige globale temperatur i 2020 er på kurs til at blive 1,2 grader over det førindustrielle niveau'. Flere og flere klimaforskere mener dog, at det er for sent at redde verden fra en temperaturstigning på 1,5 grader. En af dem er professor Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet. "Jeg ser det ikke som realistisk at blive under 1,5 grader. Teoretisk skal vi da reducere med seks procent pr. år fra 2020 til 2030, hvilket ikke er praktisk muligt," siger han til information. EU, Japan og Sydkorea er andre store økonomier, der vil være klimaneutrale i 2050, og i alt har 127 nationer besluttet eller overvejet at beslutte et sådant mål. Antager man optimistisk, at samtlige disse lande realiserer målet, kan der ifølge forskerne være udsigt til at bremse opvarmningen ved de 2,1 grader. Spørgsmålet er selvfølgelig, om de ambitiøse mål for et tidspunkt 30 år ude i fremtiden vil blive efterlevet. Regner man på de tiltag og politikker, landene faktisk har vedtaget og sat i værk, er kursen i dag snarere mod 2,9 grader i 2100. Det understreger flere forskerhold.

I Kristeligt Dagblad kan man lørdag læse, at Parisaftalen har været tomme ord, men at nye løfter om klimaneutralitet vækker håb. Femårsdagen markeres ved et digitalt arrangement, hvor Storbritannien sammen med FN er vært. For at få taletid ved det digitale arrangement skal regeringsrepræsentanterne have mere end vage hensigtserklæringer med, har de britiske arrangører meldt ud. Og noget tyder faktisk på, at feststemningen kan indfinde sig ved den digitale begivenhed, selvom den euforiske optimisme fra 2015 er blegnet over de seneste fem år. Der var ellers lagt op til en trist fødselsdag med meldinger om, at kloden i år har slået nye varmerekorder. "De eneste, der ikke har gjort deres arbejde i de sidste fem år, er regeringerne. Forskerne har høstet ny viden, og civilsamfundet har opretholdt presset på politikerne. Og nu er Paris-aftalen faktisk ved at blive motoren i kampen mod klimaforandringerne, selvom der stadig er lang vej igen," sagde Laurent Fabius, tidligere fransk udenrigsminister og formand for COP21, ved arrangementet.

Kristeligt Dagblad skriver lørdag desuden om Parisaftalen, at glædestårerne, som blev fældet ved tilblivelsen for fem år siden, er blevet afløst af Greta Thunbergs vredestårer. Klimaaftalen er blevet torpederet af den amerikanske præsident, Donald Trump, som i 2017 meddelte, at USA ikke ville respektere sine løfter. I Brasilien er femårsdagen for Paris-aftalen blevet markeret med rekordstort tab af regnskov i Amazonas, og rundtomkring på kloden mærkes konsekvenserne af klimaforandringerne nu for alvor. Alligevel er klimapessimismen inden for de seneste uger begyndt at vende til en forsigtig optimisme. Efter flere års tøven har en række regeringer nemlig signaleret, at de nu er klar til at gøre alvor af den grønne omstilling. "Bolden er begyndt at rulle," siger Anne Olhoff, som er leder af partnerskabet mellem FN's miljøprogram Unep og Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og fortsætter: "Med de nye udspil er 51 procent af de globale udledninger dækket ind af løfter om CO2-neutralitet i midten af dette århundrede, og hele 63 procent, hvis USA kommer med. Men nu skal regeringerne også sige, hvordan de vil gøre. De langsigtede mål skal afspejles i konkrete handlinger, og det sker kun, hvis de coronahjælpepakker, som nu kanaliserer milliardbeløb ud i økonomierne rundtomkring, bliver designet til at støtte den grønne omstilling." En ny rapport fra Unep viser, at grønne corona-hjælpepakker kan betyde en nedgang i drivhusgasserne i 2030 på 25 procent. Men rapporten peger samtidig på, at pakkerne foreløbigt ikke er tilstrækkeligt grønne til at realisere den mulighed.

Også i Politiken søndag kan man læse om den fem år gamle Parisaftale. Paris-aftalen havde som mål at få den globale temperaturstigning, som drivhusgasserne er skyld i, til at toppe ved højst 2 grader over 1800-tallet, da vi for alvor begyndte at udlede CO2, metan og andre drivhusgasser. Men det er allerede omtrent 1,1 grader varmere end da, og temperaturen stiger fortsat. På et online klimatopmøde lørdag benyttede FN's generalsekretær, António Guterres, lejligheden til at skrue op for retorikken. "Kan nogen stadig benægte, at vi står over for en dramatisk nødsituation? Derfor anmoder jeg i dag alle statsog regeringsledere om at erklære en global nødsituation for klimaet i deres respektive lande, indtil CO2udledningerne er gået i netto nul," sagde han. Et af lyspunkterne lørdag var USA's kommende præsident Joe Bidens udmelding. "Jeg vil øjeblikkelig begynde med at arbejde med mine modparter verden over for at gøre alt, hvad vi på nogen måde kan, herunder at indkalde de store økonomiers ledere til et klimatopmøde inden for mine første 100 dage ved magten," fortalte han.

Berlingske lørdag bringer en kronik af Sebastian H. Mernild og Jens Hesselbjerg Christensen, henholdsvis professor i klimaforandringer og prorektor på Syddansk Universitet, og ph.d. og professor i klimafysik på Niels Bohr Instituttet. De skriver blandt andet: "Når en voldsom nedlukning af samfundet pga. coronavirus ikke bidrager væsentligt til at nå målene i Parisaftalen, viser det, hvor uhyggeligt stor en opgave det er at få nedbragt verdens CO2-udledninger markant. Derfor må politikerne tage et større ansvar og gøre mere. [...] Corona-året 2020 med alle sine nedlukninger kommer også til at vise sig som et fald, I 2020 forventes et fald på omkring otte procent i de globale CO2-udledninger sammenlignet med 2019. Et sådant fald i 2020-udledningerne vil med sikkerhed - og helt på linje med tilfældet under oliekrisen og finanskrisen - isoleret set have minimal betydning for den igangværende og fremtidige klimaudvikling. [...] Klimakrisen viser sig tydeligere end tidligere. Den globale middeltemperatur er steget ca. 1,2 grader over de sidste godt 150 år, hvor 2020 har kurs mod at blive et af de varmeste år i perioden, måske endda det varmeste. [...] Vi ved, at klimaomstillingen skal intensiveres og effektiviseres nationalt, der er brug for yderligere ambitiøse strategier, handlingsplaner og klimatiltag, for at reduktionerne af CO2 sker i et hastigere tempo, end tilfældet er i dag. Her har Danmark et ansvar for at presse på internationalt."

Lørdag kan man læse et debatinterview med klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i Politiken. Her udtaler ministeren blandt andet: "Vi forsøger i hvert fald at være et foregangsland, og vi håber, at andre lande vil følge efter den beslutning, vi har truffet, om at udfase fossile brændstoffer i Danmark. I særdeleshed beslutningen om, at vi skal stoppe med at udvinde olie og gas i Nordsøen fra 2050. Det er jo noget, vi gør for at kunne leve op til de målsætninger, der er i Parisaftalen. Jeg tror fuldt og helt på, at vi kommer til at leve op til det, vi skal. Hvis ikke jeg havde troet på det, havde jeg ikke lavet en lov, der binder os til det. Men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at det ikke er en nem opgave. En af grundene til, at folk har så store forventninger til en CO2-skat, er, at der er nogen, der tror, at man har fundet et Columbus-æg, der løser alle problemer. Det er jeg ikke sikker på. En CO2-skat skal være en del af løsningen, for vi bliver nødt til i højere grad at få sat en pris på udledningerne på forurening på tværs af sektorer. Men det er ikke det eneste værktøj, og vi skal bruge alt det værktøj, vi har i kassen, hvis vi skal nå i mål."
Information, lørdag, s 1, 8-9, 14-15; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7, 8; Politiken, søndag, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 8-9, 10 (14.12.2020)

Det digitale indre marked

Danmarks livline holdt til både coronapres og shop-amok-feber
De danske internetforbindelser har i år gennemlevet den vildeste belastningstest nogensinde og har overlevet uden hverken redningskrans eller kunstigt åndedræt, skriver Berlingske søndag. Da Danmark lukkede ned i marts bed tele- og internetudbydere negle. ”Telebranchen vidste udmærket, hvilken kritisk rolle de kom til at spille for at få Danmark godt igennem. Det tog man hamrende alvorligt, rykkede sammen og sikrede en stabil drift,” siger Jakob Willer, direktør for telebranchens organisation Teleindustrien i Danmark og fortsætter: ”Konklusionen er, at der er masser af kapacitet i de danske net.” Så heldige har man ikke været i andre lande og EU-Kommissionen opfordrede da også intensivt streamingtjenester som Netflix samt Facebook og andre, der bliver brugt til at se især film gennem, til at skrue ned for billedkvaliteten for at spare på datamængderne af frygt for, at nettene ville bryde sammen under presset. Danske tele- og internetudbydere blev derfor påbudt to gange dagligt at indrapportere status på netforbruget og -kapaciteten til Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, og EU krævede også at få løbende overblik. Der er dog ingen, der ved hvor stor kapaciteten rent faktisk er, hvor meget der er i brug og hvor meget den er blevet udvidet siden coronakrisen. ”Der findes ingen samlet statistik,” siger Henrik Hansen fra Datacenterindustrien, som også selv er nysgerrig efter at kende svarene.
Berlingske, søndag, s. 30-31 (14.12.2020)

Europæerne skal kunne færdes mere sikkert i it-trafikken
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Margrethe Vestager, ledende næstformand for Europa-Kommissionen og Thierry Breton, kommissær for det indre marked. De skriver blandt andet: ”Midt i den største krise, som de fleste af os nogensinde har været vidne til, hjælper digitale tjenester os med at fortsætte med at arbejde, drive forretning, lære, holde os informeret, shoppe, underholde os selv, omgås og holde kontakten med vores venner og familier over hele kloden. Onlineplatforme - store og små - er blevet centrale i vores økonomi og samfund. Endda i vores demokrati. Mens digitale tjenester tilbyder hidtil usete muligheder, er risikoen til gengæld tilsvarende stor: online mobning, hadefuld tale, falske nyheder, påvirkning af valg, usikre eller forfalskede varer, virksomheder, der får kvalt deres forretningsmuligheder som en lille aktør - listen er lang. […] Den 15. december præsenterer vi en gennemgang af vores regler om digitale tjenester og markeder med to større retsakter, der går hånd i hånd. Loven om digitale tjenester, Digital Services Act, vil pålægge alle onlineformidlere nye forpligtelser og ansvar. Især platforme i forhold til det indhold, de lægger op - uanset hvor de er i EU. […] Vi er også nødt til at sikre, at digitale markeder forbliver åbne og konkurrencedygtige. Digital Markets Act vil mere specifikt gå efter den økonomiske adfærd blandt de virksomheder, der er blevet systemisk relevante. For med størrelse kommer ansvar. […] Med en klar og forudsigelig ramme for det indre marked og med hurtige og forebyggende muligheder for at gribe ind og for at indføre sanktioner vil vi være i stand til at forhindre en skadelig adfærd, før den overhovedet finder sted. Det er ligesom trafikreglerne: De forhindrer os ikke i at nå vores rejsedestination, men skaber en mere sikker rejse for alle.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 35 (14.12.2020)

Internettets dørmænd vil blive holdt i stram snor
EU-Kommissionen lægger op til, at teknologiselskaber, der har millioner af brugere eller er aktive på mindst to områder, fremover vil blive betragtet som ”online dørmænd” og dermed blive holdt i stram snor, skriver Berlingske mandag. De længe ventede regler offentliggøres 15. december og præsenteres af Margrethe Vestager, som ud over at være konkurrencekommissær også er EUs overordnet ansvarlige for det digitale område. De nye regler, som er flere uger forsinket, er døbt ”Digital Markets Act” (DMA) og de udstikker retningslinjerne for, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt for de digitale ”gatekeepere” eller dørmænd. Præcis hvilke krav og regler, der vil blive indført, kan stadig nå at blive justeret i detaljerne, inden EU-Kommissionen 15. december fremlægger sin plan og den skal også først godkendes af såvel Europa-Parlamentet som de 27 EU-landes fagministre, før den kan træde i kraft.
Berlingske, mandag, s. 5 (14.12.2020)

Netgiganter skal ind i kampen mod islamistisk hadpropaganda
Både EU og Frankrig vil stoppe islamistiske hadkampagner på nettet, som førte til mordet på en lærer i oktober, og som tvinger ofrene til at leve under politibeskyttelse, skriver Politiken, søndag. ”Der er behov for udvikling af fælles databaser, udveksling af informationer og en styrkelse af politiindsatsen”, lød det fra præsident Macron med tilslutning fra de øvrige deltagere, som også krævede styrket kontrol ved EU's ydre grænser. Onsdag på et møde drøftede EU-Kommissionen disse elementer, som indgår i en omfattende sikkerhedspakke om kampen mod terrorisme, illegal indvandring, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet. EU-kommissionen vil blandt andet forhandle med Facebook og andre platforme om hurtig fjernelse af ”terroristisk indhold”, som EU-kommissær Ylva Johansson formulerede det på et pressemøde onsdag i Bruxelles. ”Det haster meget,” tilføjede hun og ytrede håb om, at forhandlingerne afsluttes inden jul. EU-Kommissionen ønsker også, at Den Europæiske Politimyndighed, Europol, får bedre muligheder for at bistå deltagerlandene med registrering af kriminelle samt udenlandske terrorister. ”Sagen er, at medlemslandene udadtil taler om samarbejde. Men virkeligheden er, at de ofte - langtfra altid - sidder på deres egne oplysninger af frygt for, at de ikke bliver brugt tilstrækkelig professionelt af kolleger i andre lande. Der er ikke mindst i flere af de politiske grupper i EU-parlamentet samt i flere borgerretsorganisationer en frygt for øget registrering, og den bliver ikke mindre, hvis oplysningerne om EU-borgere eller udlændinge med ophold i et EU-land krydser grænserne,” siger en ansat i EU-Kommissionen. Alle forslag skal videre til EU's ministerråd og EU-parlamentet, hvor det ventes at give anledning til hede debatter.
Politiken, søndag, s. 8 (14.12.2020)

Finansielle anliggender

Facebooks kryptovaluta er på vej ind i afgørende fase
Den stærkt omdiskuterede kryptovaluta Libra skifter mere end et år efter lanceringen navn til Diem og den gøres angiveligt klar til at blive smidt på gaden i januar. Det skriver Jyllands-Posten mandag. ”Vi er glade for at introducere Diem - et nyt navn, der signalerer projektets voksende modenhed og uafhængighed,” meddeler Diem Association. Roman Beck, professor ved IT-Universitetet i København og formand for European Blockchain Center, mener, at potentialet for Diem er enormt. ”Navneændringen tyder på en genstart af initiativet, men på samme tid er det klart, at man holder fast i den underliggende idé om at søsætte en stabil mønt i retning mod Facebooks brugerbase på over en milliard mennesker,” siger han. Han mener, at udrulningen muligvis er startskuddet for nye kryptosatsninger. ”Nede i Den Europæiske Centralbank (ECB) taler de lige nu om udfordringerne ved GAFA-selskaberne. Hvordan Google, Amazon, Facebook og Alibaba bruger deres store brugerbaser til at komme ind på nye markeder. Nu bruger selskaberne dem også til at gå ind på markedet for finansielle services,” siger Roman Beck og fortsætter: ”Det har været skriften på væggen i flere år. Jeg troede dog, at Amazon ville blive de allerførste til at komme med en mønt, som deres brugere skulle betale med.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15 (14.12.2020)

Første analyse efter nedlukning: Dansk økonomi rammes af vinterrecession
I Berlingske lørdag kan man læse en økonomisk kommentar af Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske. Han skriver blandt andet: "Ikke for varm, ikke for kold, men lige tilpas. Sådan lyder den overordnede konklusion i de seneste ugers tre store prognoser for dansk økonomi fra De Økonomiske Råd (DØRS), den internationale samarbejdsorganisation OECD og Danmarks Nationalbank. Alle er de enige om, at aktiviteten i dette coronaår vil falde med knap fire procent. Men hvad skal der ske derefter? Her ligger DØRS næsten vanen tro helt i top med en forventet økonomisk vækst i 2021 på 3,8 procent og høj økonomisk vækst i de følgende år. Det skyldes primært en forventning om, at vi vil forbruge mere af vores indkomst fremover, selvom det de senere år er gået den modsatte vej. [...] Den Europæiske Centralbank (ECB) oplyste i torsdags, at den forventer et kraftigt fald i aktiviteten i euroområdet i indeværende kvartal. Der er ingen grund til at tro, at det kommer til at gå meget bedre herhjemme. [.. .] Eksporten rammes af nye nedlukninger i andre lande, men det vil være langt mindre end i foråret. Der er indgået en aftale om hjælp til eksportvirksomhederne, men det vil ikke påvirke væksten nævneværdigt. Det vesteuropæiske marked har været en skuffelse i år, men det kan vende, når vaccinen rulles ud, og restriktioner løftes. Tyskland og Frankrig har store fremadrettede genrejsningsplaner, der kan bidrage til højere vækst i hele euroområdet. Omvendt er eksporten til Storbritannien mildt sagt udfordret."
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (14.12.2020)

Rohde og Wammen leverer fejlplaceret optimisme - Berlingske ser mørkegrå udsigter for 2021
I en klumme i Berlingske lørdag, skrevet af Thomas Bernt Henriksen, kan man blandt andet læse: "Måske er det udmærket, at finansminister Nicolai Wammen (S) er gået på barsel, for så slipper han for at svare på ubehagelige spørgsmål om den økonomiske redegørelse, som hans økonomer sender på gaden i løbet af nogle dage. [...] Regeringens finanslov er fremlagt og aftalt, uden at regeringen har fremlagt et nyt og opdateret syn på dansk økonomi. Det formelle grundlag for finansloven er en økonomisk prognose fra august, før anden og nu tredje smittebølge ramte dansk økonomi. Regeringen planlægger en finanspolitik, der bidrager til væksten i 2021. Det er berettiget, men om det er nok, er det ubesvarede spørgsmål. [...] Vores, vismændenes og OECDs forsigtige vækstskøn rummer en central pointe, som er, at der i 2021 er betydelig risiko for, at ledigheden fortsætter med at vokse, og at statsfinanserne bevæger sig uden for de grænser, som EU og budgetloven tillader - altså et faktisk underskud på maksimum tre procent af BNP og et strukturelt underskud på over 0,5 procent af BNP. [...] Bundlinjen er, at coronakrisen udvikler sig på en måde, som peger på, at det negative økonomiske stød til økonomien bliver større i 2021 end forudset, og at der er store farer i den globale økonomi, som vi skal være opmærksomme på."
Berlingske, lørdag, s. 2 (14.12.2020)

Institutionelle anliggender

2020 var året, hvor plejer blev væk
I Politiken lørdag kan man læse et debatindlæg af forfatter Suzanne Brøgger. Hun skriver blandt andet: "2020 var det år, hvor EU måtte blive voksent og udvikle en strategisk sikkerhed for at komme ud af afhængigheden af USA, som man ikke kunne have tillid til på længere sigt. En ny frigørelse var den eneste chance for nationalstaterne i en globaliseret verden med Kinas opkøb af sensitiv infrastruktur i Europa, med nye silkeveje, både til vands og til lands. Demokratiets ve og vel forudsætter en kamp mod techgiganternes overmagt, overvågningskapitalismen, som ingen enkeltstat har mulighed for. Tilsammen har landene i EU muskler med Margrethe Vestager i spidsen. Men kampen skulle ikke kun komme 'ovenfra'. 2020 blev græsrøddernes år, hvor folk gik på gaden i kampen mod diktatoren i Hviderusland og mod autokratiske tiltag i Hongkong. [...] Alle demokratibevægelserne var en del af verdensmålene. Men ingen protest var en løsning i sig selv. Det var kun begyndelsen. På det ukendte. Ligesom udforskningen af nye vacciner. Ny immunitet. Nye sygdomme? 2020 var året, hvor plejer blev væk. Året, hvor det ikke bare blev muligt, men også nødvendigt at tænke nyt."
Politiken, lørdag, s. 12 (14.12.2020)

Det danske demokrati er velsmurt som en funklende ny Cadillac
Politiken bringer lørdag et interview med den verdensberømte forfatter og demokratiforkæmper Alaa al-Aswany, hvor han blandt andet taler om det danske demokrati og demokratierne i EU. På spørgsmålet "I Vesten er vi for tiden meget bekymrede for, at demokratier skal knække og slå ind på autoritære veje. I EU går bekymringen aktuelt på Polen og Ungarn, hvor demokratiske spilleregler og frihedsrettigheder undergraves. Hvordan skal EU forholde sig?" svarer han: "Først skal EU forstå, hvorfor det sker. Når man har været frarøvet frihed og menneskerettigheder i årtier, har man grundlæggende ikke respekt for dem. Politiet og efterretningstjenesterne har været brutale i de lande, og pludselig forventes man at respektere retsstatsprincipper. Det kan man ikke finde ud, for erfaringen med, hvordan den slags fungerer, er sparsom. Det ændrer sig ikke over natten, bare fordi EU kommer og siger, at nu er det tid.”
Politiken, lørdag, s. 1-2 (14.12.2020)

Lang næse til Helle Thorning ved EU-topmøde
Inden torsdagen og fredagens EU-topmøde i Bruxelles var der lagt op til et højprofileret EU-job til Danmarks tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt (S), skriver Altinget. På trods af rygter om, at EU-lederne måske ved mødet ville nikke ja til den tidligere socialdemokratiske partiformand som deres kandidat til at lede en stor demokratiøvelse om fremtidens europæiske samarbejde, var der ikke nok opbakning til hende til, at det kunne blive en realitet. Faktisk nåede hendes navn aldrig at komme op i plenum, eftersom det blev tydeligt, at flere af EU's liberale stats- og regeringschefer ikke var klar til at pege på hende. Sådan lyder det fra kilder på mødet. Den såkaldte Konference om Europas fremtid skal løbe over de næste par år og samle input fra borgere, græsrodsbevægelser, lokale myndigheder med flere til, hvordan EU skal udvikle sig. Jagten på den rigtige person til at tegne den store folkehøring udadtil har været yderst besværlig. Uenigheden om, hvem der skal være frontfigur for konferencen, splitter ikke bare EU-landene, men bringer dem også på kollisionskurs med medlemmerne af Europa-Parlamentet. Parlamentet har stillet sig bag den tidligere liberale premierminister Guy Verhofstadt. Han har dog ikke mange fans blandt de 27 EU-ledere, der ser ham som lidt for ivrig euro-føderalist for manges smag.
Altinget, lørdag (14.12.2020)

Polske flashbacks rammer Anders Fogh
Børsen bringer mandag en analyse skrevet af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Sandsynligheden taler for, at forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen fredag under EU-topmødet fik et par seriøse flashbacks til december 2002. Dengang måtte Fogh med åbenlys irritation lade sig afpresse af Leszek Miller, forhenværende polsk ministerpræsident, til at levere flere penge til Polen fra resten af EU, som en betingelse for at Polen ville lade sig optage i EU. [...] 18 år senere er den polske regeringschef Mateusz Morawiecki ikke mindre ublu. Ja, han droppede det fælles polskungarske veto mod bl.a. den nye krisefond med 750 milliarder euro, men får som gevinst op til 65 milliarder euro fra fonden, den største sum til et land fra den tidligere østblok. Straks derefter gik Morawiecki til angreb på EU's nye klimamål. Han ville have en garanti for, at det ikke kommer til at koste Polen penge at omstille sig. [... ] I øjeblikket er spekulationer om et polsk exit fra EU nu lagt på is. Men de bliver med garanti igen optøet. Landet vender sig i voksende grad mod de værdier og normer, der prægede størstedelen af EU indtil udvidelsen mod øst."
Børsen, mandag, s. 21 (14.12.2020)

Supereuropæeren, der næsten mistede troen: EU-projektet har det bedre efter et vildt år, men tribalismen truer stadig
Politiken bringer lørdag et interview med Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. For et år siden advarede hun om faren ved nationalpopulisme i EU i hendes bog "Tribaliseringen af Europa." EU har nu skiftet kurs med fælles gæld, samlet front overfor Storbritannien og indført en retsstatsmekanisme. "Vi ser stadig en radikal underminering af demokratiet i flere dele af Europa, og vi har i årevis intet gjort ved det. Så jeg mener stadig, at vi ikke helt har prioriteterne på plads. Klima er vigtigt, men jeg vil ikke overleve for enhver pris i et hvilket som helst samfund. Det er positivt, at vi omsider har fået indført en retsstatsmekanisme, og seneste år har vist, at demokratiets tilstand for første gang for alvor er kommet på dagsordenen. Når det er sag,t så vil jeg se mekanismen i brug, før jeg tror på en forandring. Det nye er, at du ser populistiske ledere bruge stammetænkningen aktivistisk til at splitte EU. Kig på Boris Johnson med hans kyniske og løgnagtige Brexitkampagne. Kig på Orbån med hans konspirationsteorier om EU. Man bygger bevidst fortællinger op, som handler om at skabe splid, så jeg mener stadig, de udgør en alvorlig trussel," udtaler hun blandt andet i interviewet.
Politiken, s. 6 (14.12.2020)

Vi må komme den nye generation i Bosnien i møde
Kristeligt Dagblad bringer mandag en kronik af Karsten Fledelius, forfatter og tidligere universitetslektor. Han skriver blandt andet: ”I dag er det 25 år siden, at den længste krig i Europa efter Anden Verdenskrig blev afsluttet. Da blev den fredaftale, som forhandlet fra den 1. til den 21. november på Wright-Patterson Air Force Base i Dayton, Ohio, underskrevet under festlige former i Paris med deltagelse af præsidenter, ministerpræsidenter og ministre fra en række lande, herunder USA og Rusland. […] Det er glædeligt, at den danske udenrigsminister fandt det vigtigt både at markere 25-året for Srebrenica-massakren i juli og fredsslutningen i december - der var forberedt en konference på Christiansborg om, hvordan man kommer videre efter Dayton, hvor Jeppe Kofod (S) og hans bosniske kollega skulle tale - men så måtte konferencen udsættes til foråret på grund af corona. Det er meget væsentligt, at vi nu tager bolden op igen, og på den måde kommer den nye generation i Bosnien i møde. For især ungdommen er meget træt af det fastlåste politiske klima og den store arbejdsløshed. Og alle parter i Bosnien er enige om én ting: at Bosniens fremtid må ligge i EU.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11 (14.12.2020)

’Hårdt Brexit? – Yes please’
Margaret Thatchers yndlingsøkonom, professor Patrick Minford, byder et hårdt brexit velkommen, skriver B.T. søndag. Han er bogaktuel med udgivelsen 'After Brexit What Next?' og gennem hele sin lange karriere har han været fortaler for global frihandel og modstander af regulering. ”Problemet med en blød aftale er, at den risikerer ikke at opnå noget. Hele tanken med brexit er jo at give Storbritannien en mulighed for at udvikle samfundet på en ny måde. 'No deal' vil gøre dette meget nemmere. Hverken EU eller Storbritannien har noget handelsalternativ nu og her. På sigt er det muligt, at vi vil handle andre steder, men umiddelbart vil det mest influere på priserne, og dem bliver det nemmere for Storbritannien at regulere. Vi vil blive tvunget til at gøre os konkurrencedygtige, og det er kun sundt for produktionen,” siger professor Minford til B.T. og fortsætter: ”Vi ved godt, at det kommer til at gøre ondt, før det gør godt. I europæere har ikke selv valgt brexit, men det vil skabe langsigtet usikkerhed i EU-landene. På sigt bliver brexit værre for EU end for Storbritannien.”
B.T., søndag, s. 8-9 (14.12.2020)

Interne anliggender

Retten skal også kunne følge med
Berlingske bringer mandag en kommentar af Peter Fogh og Charlotte Krarup, henholdsvis formand og næstformand for Advokatrådet. De skriver blandt andet: ”Regeringen har i sit forslag til Finansloven for 2021 afsat flere penge til politiet og anklagemyndigheden. I Advokatrådet byder vi naturligvis en øget økonomi til retsvæsenet velkommen - den er længe tiltrængt. Men vi tror ikke på, at borgerne vil kunne mærke effekten af dette, hvis ikke domstolene samtidig får tilført flere ressourcer, snarere tværtimod. Domstolene er nødt til at blive styrket på lige fod med de andre led i straffesagskæden, ellers risikerer vi, at de allerede eksisterende flaskehalse snævrer yderligere til, da dommerne i forvejen har svært ved at følge med. […] EU-Kommissionen har for nylig udgivet den første af en række årlige rapporter, der måler retssikkerheden i hvert EU-land. Her fremgår det, at der er behov for at sætte skub i digitaliseringen af retterne i en række lande, herunder Danmark. Vi er enige i, at selvom der i mange sager er behov for fysisk fremmøde, så kan digitalisering af retterne muligvis løse noget og effektivisere retterne, særligt her under pandemien. Men det kræver fortsat, at der er tilstrækkeligt med dommere og medarbejdere ved domstolene til at varetage retssagerne - IT kan i sig selv ikke løse det. Der er derfor ingen tvivl om, at domstolene skal have tilført betydeligt flere midler for at kunne løse begge behov, så borgerne kan få afgørelser og komme videre i livet.”
Berlingske, mandag, s. 22 (14.12.2020)

Klima

Dan Jørgensen gør status på Parisaftalen: Verden står i en dramatisk situation
Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) skriver i et debatindlæg på Altinget lørdag blandt andet: "Mens pandemien fortsat raser verden over, og der tages store og vigtige beslutninger med umiddelbare konsekvenser for folkesundheden, er vor tids største globale udfordring vokset ufortrødent med relativt begrænset mediebevågenhed. 2020 bliver formentlig det næstvarmeste år i Danmark, siden vi begyndte at måle. Den 12. december er det præcis fem år siden, at den daværende franske udenrigsminister Laurent Fabius lod hammeren falde i Paris. Den første globale klimaaftale var født, og det var et historisk øjeblik. [...] I praksis vil vi nok se en del forsinkelser, særligt på grund af covid-19, men når vi overhovedet kan tillade os at forvente opdaterede klimamål fra alle verdenshjørner frem mod det udskudte klimatopmøde COP26 i november næste år, er det på grund af Parisaftalens ambitionsmekanisme. USA's kommende præsident, Joe Biden, har også lovet, at USA hurtigst muligt genindtræder i aftalen, og det vil blandt andet indebære et nyt klimamål i løbet af 2021. [...] Vores bidrag til Parisaftalen går imidlertid gennem EU, og hvis vi for alvor skal rykke på klimadagsordenen, skal vi have EU og de andre store CO2-udledere i et højere gear. Det er derfor meget glædeligt, at de europæiske regeringsledere lige har taget et stort skridt fremad for klimaet ved at hæve EU's 2030-klimamål fra mindst 40 procent til mindst 55 procent."
Altinget, lørdag (14.12.2020)

Danmark sælger ud af sine grønne klimagevinster
Mens regeringen har travlt med at indføre grønne bilafgifter og skattereformer for at nedbringe Danmarks CO2-udledning med 70 procent senest i 2030, sælges der ud af danske klimagevinster til udlandet, skriver Jyllands-Posten mandag. Et aktstykke forelagt Folketingets Finansudvalg viser, at Holland, Flandern og Irland, allerede i år er klar til at betale godt en milliard kroner for at få del i de danske klimagevinster. ”Det skønnes, at Danmark vil overopfylde sit bindende nationale VE-mål i 2020 med 11 procentpoint svarende til et overskud på ca. 21 TWh,” står der i aktstykket. Det er EU's VE-direktiv fra 2009, der tillader, at EU's medlemslande ”samarbejder om vedvarende energi, herunder gennem statistiske overførsler”. Salget af den danske VE-gevinst ventes at indbringe statskassen 1.013 millioner kroner i 2020 med udsigt til, at et tilsvarende salg i 2021 vil sende yderligere 1.139 millioner kroner ned i statskassen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 9 (14.12.2020)

Mange klimaforkæmpere har hænderne i vejret over, at Biden bliver præsident. De skal ikke få dem alt for højt op
Politiken bringer søndag et interview med 79-årige Jørgen Henningsen, som fra 1987 til 1998 var EU-Kommissionens direktør for miljø og chefforhandler ved FN's første klimatopmøder, som lagde skinnerne for den globale klimakamp i dag. Han siger blandt andet: ”Amerikanerne har en lang tradition for at gå med i forhandlinger, så de kan påvirke internationale aftaler, hvorefter de træder ud eller nægter at ratificere dem. Det er eklatant på klimaområdet. Det er selvfølgelig en god ting, at demokraterne vandt, og mange klimaforkæmpere har hænderne i vejret over, at Biden bliver præsident. Men de skal ikke få dem alt for højt op. Hvis Joe Biden vil føre en amerikansk klimapolitik, der også er konsistent med hensigterne i Parisaftalen, skal han både overvinde republikanerne og dele af sit eget parti. Svagheden ved Parisaftalen er, at ingen lande er forpligtet på noget. Der er en kollektiv forpligtelse til at sikre højst to graders temperaturstigning, men ingen parter synes for øjeblikket at vise den ringeste interesse i at tage deres del af ansvaret på sig. Derfor er det særligt bekymrende, at man sideløbende diskuterer forskellige mekanismer, som kan bruges til at omgå de i forvejen svage krav.”
Politiken, søndag, s. 18-19 (14.12.2020)

Service af bambusplast er forbudt
Politiken lørdag skriver, at produkter lavet af bambus er blevet kaldt miljøvenlige og grønne, men at der i mange tilfælde er tilsat melaminplast. Det har EU i september slået fast i en afgørelse, som har fået Fødevarestyrelsen til at beslutte sig for et salgsstop. Der er ikke tale om en tilbagetrækning, hvor virksomhederne skal trække deres produkter tilbage fra forbrugerne. Det sker kun i de tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen finder, at produkterne er sundhedsskadelige. En række danske brands, som står bag bambusprodukter til børn, er kede af beslutningen. "Vi er meget ærgerlige over denne sag. Specielt fordi den skyldes, at virksomheder som os over hele Europa er blevet fanget af en EU-formalitet: Der er ikke søgt om godkendelse i rette tid. Det har ingen danske organisationer eller virksomheder gjort, og det samme gælder i alle andre EU-lande," skriver virksomheden Liewood i en kommentar til Politiken.
Politiken, lørdag, s. 14 (14.12.2020)

Konkurrence

Unfriend Facebook
Politiken skriver blandt andet i sin leder mandag: ”I dag har Facebook mere end 2,7 milliarder brugere om måneden, en børsværdi på næsten 5.000 milliarder kroner og er en global magtfaktor. Dets platforme og algoritmer har påvirket amerikanske præsidentvalg, medvirket til raceuroligheder i Asien og forandret mediebilledet over hele verden. Det er imponerende, men er også sket, fordi de nationale og overnationale myndigheder, der burde regulere og begrænse Facebook, i al for lang tid har sovet i timen. […] Nu er både EU og USA lykkeligvis langt om længe vågnet op til dåd. EU er gået forrest med databeskyttelse og arbejdet med en techskat, men blev sidste uge overhalet af USA, hvor den føderale handelskommission sammen med 40 delstater anlagde sag mod Facebook for at misbruge sin monopolstatus. De amerikanske myndigheder anklager techgiganten for at kvæle al konkurrence ved at bruge sin enorme formue til at opkøbe rivaler og derved neutralisere dem. Kan myndighederne overbevise domstolene om dette, kan konsekvensen blive, at Facebook skal splittes op og eksempelvis tvinges til at udskille Instagram, WhatsApp og måske Messenger fra selskabet. […] Det lyder drastisk, ikke mindst eftersom myndighederne i sin tid godkendte købet af både Instagram og WhatsApp. Men det er den helt rette vej at gå. Fortidens fejl bør ikke vare evigt. Det er kvælende for konkurrencen, at et selskab er så magtfuldt og har mulighed for at opkøbe truende rivaler. Det var præcis for at modgå den situation, at de amerikanske konkurrenceregler blev vedtaget helt tilbage i 1890. Dengang var teknologien simplere, men markedets logikker er præcis de samme. I alt for langt har techfirmaerne fået frit spil. Nu er bøtten vendt.”
Politiken, mandag, s. 1 (14.12.2020)

Migration

Mattias Tesfaye - tag medansvar for børnene i Moria-lejren
Lørdag kan man i Berlingske læse en kommentar af Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. Han skriver blandt andet: "Torsdag 17. december skal Folketinget tage stilling til et konkret beslutningsforslag fra SF, der forpligter regeringen til at gøre som 11 andre EU-lande og tage imod nogle af de nødlidende børn fra EUs flygtninge og migrantlejre på de græske øer. Helt præcis 300 børn ifølge forslaget. Tanken om en humanitær håndsrækning til børnene er ikke ny, men den er blevet aktualiseret af storbranden i den såkaldte Moria-lejr på Lesbos tilbage i september. Det har den ansvarlige minister, Mattias Tesfaye (S), dog indtil videre blankt afvist med en række efterhånden velkendte argumenter: Tager Danmark imod nogle af de nødstedte børn, opretholder vi et asylsystem, der har spillet fallit. Hjælper vi desperate mennesker ud af helvedet i EUs lejre, går vi menneskesmuglernes ærinde. Den eneste holdbare løsning er, at Danmark finder et land i eksempelvis Afrika, der skal huse flygtninge og migranter på Danmarks vegne. [...] Sagen er, at børnene og de andre flygtninge/ migranter i lejrene på de græske øer befinder sig midt i en humanitær tragedie, der spidser til, nu hvor vinteren har meldt sin ankomst. Krisen skal løses nu og her og ikke først, når EU - måske/måske ikke - engang har fået et nyt asylsystem. Den humanitære krise i den nu nedbrændte Moria-lejr og i den interimistiske lejr, der er flækket sammen i stedet, er ikke menneskesmuglernes ansvar. Det er EU-landenes, herunder Danmarks ansvar. [...] Det er med andre ord Danmarks medansvar, at der findes en holdbar løsning på den akutte humanitære krise, og her bør Mattias Tesfaye ikke blot vise solidaritet med og lytte til de 11 andre EU-lande, der har sagt ja til at huse 3.300 sårbare asylansøgere, heraf 1.600 børn fra lejrene i Grækenland."
Berlingske, lørdag, s. 14 (14.12.2020)

Sundhed

Vaccinepas er en vigtig brik i genoplukningen
Berlinske skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Den første dansker er endnu ikke vaccineret, men forventningen om udrulning af massevaccinationer i foråret får flere erhvervsorganisationer til at presse på for covid-19-pas, som attesterer, at man i første omgang er nytestet og i anden omgang vaccineret. Det er en god idé, for et vaccinepas kan bidrage til, at samfundet og økonomien hurtigere bliver genåbnet. For én ting er, at myndighederne afløfter coronarestriktioner. Noget andet er, om danskerne har tillid til, at det er trygt at bevæge sig ud i samfundet og igen være tæt på andre mennesker. Den tryghed kan en vaccinationsattest bidrage til, og derfor er det fornuftigt, at Sundhedsministeriet arbejder på at få etableret et covid-19- vaccinepas, som svarer til det eksisterende testpas. Europa-Kommissionen planlægger også at have EU-vaccinepas klar i 2022. […] Lad os betragte attester om vaccination som et supplement til oplysningsindsatsen. Helt ny er tanken ikke. Danskere, der er vant til at tage til eksotiske rejsemål, er ikke uvant med, at en vaccinationsattest for for eksempel smitsom leverbetændelse kan være en betingelse for indrejse.”
Berlingske, mandag, s. 2 (14.12.2020)

Udenrigspolitik

Flere EU-sanktioner er på vej mod Tyrkiet
Jyllands-Posten og Ekstra Bladet lørdag skriver, at der er flere sanktioner fra EU på vej mod Tyrkiet. Jyllands-Posten skriver, at beslutningerne kommer, efter EU i oktober gav Tyrkiet to måneder til at signalere, om landet ønsker at styrke samarbejdet med Europa eller det modsatte. I den periode er samarbejdet ikke blevet forbedret, men har tværtimod været præget af tiltagende spændinger med en række verbale angreb fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, mod særligt Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. "Desværre har Tyrkiet engageret sig i ensidige handlinger og provokationer og optrappet sin retorik imod EU, EU-medlemslande og europæiske ledere. Tyrkiets ensidige og provokerende handlinger i det østlige Middelhav finder fortsat sted," lyder det i konklusionerne fra EU-topmødet. I en udtalelse reagerede Tyrkiets udenrigsministerium fredag mod EU's beslutning ved at betegne nye sanktioner som "biased" og "ulovlige".
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13; Ekstra Bladet, lørdag, s. 9 (14.12.2020)

Gebisset i Bruxelles
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Den amerikanske topdiplomat og eksambassadør i Tyrkiet, James Jeffrey, gav for nylig et interview i anledning af sin afgang som USA's særlige Syrienudsending. Her beskrev han de amerikansk-tyrkiske gnidninger i oktober 2019, da den tyrkiske invasion af det kurdiske nordlige Syrien blev neutraliseret med et amerikansk krav om våbenhvile. ”Erdogan bakker kun, hvis han kan se, du viser tænder,” sagde Jeffrey med henvisning til Donald Trumps trussel om at ”smadre den tyrkiske økonomi”, hvis Recep Tayyip Erdogan ikke parerede ordre. Hvilket han da også gjorde. […] Dette kun for at perspektivere meldingerne fra EU-topmødet torsdag-fredag om et europæisk svar på tyrkiske prøveboringer efter olie og gas i dele af det østlige Middelhav, som Grækenland og (græske) Cypern gør krav på. Efter de første tyrkiske boringer i 2019 reagerede EU med indrejseforbud for to underordnede funktionærer i det statslige tyrkiske olieselskab! Og denne gang er sagen skudt til hjørne med en beslutning om udarbejdelse af en 'statusrapport', der kan danne grundlag for nye sanktioner, når EU's udenrigsministre mødes i marts 2021. […] Med denne temmelig tandløse udgang på topmødet har Bruxelles foræret Erdogan et udenrigspolitisk pusterum midt i et indenrigspolitisk kaos, hvor han presses af dårlige meningsmålinger forårsaget af en siksak-vaklende økonomi med skyhøje inflations- og ledighedstal oven i en ukontrollabel vækst i coronarelaterede dødsfald. Men også EU kan passende bruge pausen frem til marts til at beslutte sig for enten at vise synlige tænder i en snerren, eller at møde Erdogan med et tandpasta-gebis, der accepterer realitetsforhandling af uenigheder, der tager hensyn til Tyrkiets lange kystlinje, men også (og især) inddrager de tyrkiske cyprioters hidtil ignorerede krav på rettigheder. Man kan frygte det første, men håbe på det sidste.”
Information, mandag, s. 2 (14.12.2020)

Joe Biden satser på det sikre for at gøre USA anerkendt i verden igen
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en analyse skrevet af Friis Arne Petersen, tidligere ambassadør for Danmark i USA. Han mener, at man allerede nu kan se, hvordan USA's kommende præsident Joe Biden planlægger at føre sin politik på udenrigs-, forsvars- og sundhedsområdet. Han skriver blandt andet: "Den udenrigspolitik, Joe Biden vil føre, peger mod langt større aktivitet i de internationale organisationer og et langt mere multilateralt tænkende og agerende USA. Ja, Biden taler sågar om at sætte sig for bordenden, så vi vil få amerikansk lederskab i verden igen. Ja, vi europæere vil få det bedre med USA under Biden. Vi vil blive behandlet som de gode allierede, vi er. Vi vil få en gunstig periode i det transatlantiske samarbejde på handel og økonomi og i Nato-samarbejdet. Men et USA under Biden vil stadig bede os betale mere til Nato og bidrage med mere militær til aktioner rundt omkring i verden. De europæiske ledere vil atter opleve positive topmøder og politiske rådslagninger på højt niveau. Tilliden til hinanden og den gensidige respekt vil vokse. EU's regeringschefer er allerede i gang med at lægge planer for nyt og tættere samarbejde med USA baseret på bæredygtighed, digitalisering og behandling af tech-giganterne. Meget vil derfor kunne opnås."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8 (14.12.2020)

Magtskifte. Biden tænder håb i Mellemøstens mørke
Politiken bringer en analyse skrevet af Sune Haugbølle, professor (MSO) i globale studier ved Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: ”Joe Biden overtager ansvaret som leder for den frie verden i en tid, hvor Mellemøsten står i brand, og nære allierede som Saudi-Arabien og Tyrkiet er presset i bund. […] Alt afhængigt af hvem man spørger, så er der måske håb forude. For med USA's kommende præsident, Joe Biden, i spidsen blæser der nye vinde. Det står allerede klart, at Biden og hans udenrigsminister, Antony Blinken, vil ændre kurs i forhold til Iran og Israel-Palæstina-konflikten. De vil stoppe den amerikanske støtte til krigen i Yemen og lægge mere pres på Saudi-Arabien for at overholde menneskerettighederne. Generelt stiller Biden i udsigt, at menneskerettigheder og demokrati nu skal være centrale elementer i USA's Mellemøstpolitik. Mildest talt en forandring fra republikaneren Donald Trump, og samtidig en mulighed for tættere diplomatisk samarbejde med EU og Danmark i regionen. En komplet revolution skal man dog næppe forvente. For det første vil Biden sandsynligvis være hæmmet af et republikansk flertal i Kongressen, der gør, at han må lave politik hen over midten. For det andet er befolkning og politikere trætte af regionen. […] Man kan ønske USA væk og, som mange arabere gør, mene, at regionen ville være bedre stillet, hvis den løste problemerne selv. Men sandheden er, at de to centrale konflikter mellem Israel og Palæstina og Iran og Saudi-Arabien har akut brug for mægling og deeskalering. Kina skal man ikke regne med, og alene fylder EU for lidt. […] Amerikanerne bør også komme med et bud på en fælles diplomatisk løsning for Syrien og Libanon, hvor økonomierne er i sænk, befolkningerne sulter, og staterne smuldrer. I Syrien går den vej gennem Putin, og i Libanon går den gennem Macron. På tværs af Atlanten bør vi have en fælles interesse i at koordinere vores politik, få skabt løsninger, hvor det kan lade sig gøre, og stoppe med at lade stå til. Mellemøsten er vores nærområde, og det nærområde brænder. Det bør være her, at vi lægger vores største diplomatiske indsats. Der er ingen nemme løsninger i regionen, men hvis der findes et vindue, hvor vi kan skimte en bedre fremtid, så er det nu.”
Politiken, søndag, s. 6 (14.12.2020)

Mindst 135 er anholdt ved protest mod Lukasjenko
Søndag anholdte politiet i Hviderusland mindst 135 demonstranter, der deltog i den ugentlige protest mod præsident Aleksandr Lukasjenko, skriver B.T. mandag. Hviderusland har været præget af store demonstrationer siden 9. august og oppositionens ledere vurderer, at omkring 30.000 mennesker har været anholdt i forbindelse med demonstrationerne. EU har indført sanktioner mod næsten 50 hviderussere som reaktion på det formodede valgsvindel og regeringens meget hårdhændede fremfærd over for demonstranterne.
B.T., mandag, s. 9 (14.12.2020)

USA’s kommende præsident må væbne sig med tålmodighed og tid
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group. Han skriver blandt andet: ”Joe Biden bliver USA's næste præsident, hvilket skaber forfærdelse hos millioner af amerikanere og fryd hos endnu flere. Både støtter og kritikere forventer, at Bidenadministrationen vil indvarsle store forandringer for verden. Det er der ikke stor sandsynlighed for, og det er der en række årsager til. […] Selv hvis befolkningen og det politiske system i USA var ivrige efter, at USA skulle genoptage sin rolle som global leder, har verden forandret sig så meget siden slutningen af det 20. århundrede, at det ikke ville gøre den store forskel. EU har fortsat fokus rettet mod sine egne interne splittelser. Hvis man ser bort fra brexit, handler de seneste om Ungarn og Polen, som forsøger at spolere processen vedr. EU's genopretningsfond på grund af politisk modstand mod bestemmelser om en ny retsstatsmekanisme. Rusland er stadig et land i forfald, hvor man ser større værdi i at gøre tingene mere besværlige for andre geopolitiske aktører end i at samarbejde konstruktivt med dem. Og så er der Kina - en global aktør, som bliver stærkere og stærkere, men som grundlæggende går imod den liberale, demokratiske orden, der formede det 20. århundrede. Kina er imidlertid ikke i en position, hvor landet kan skabe sin egen verdensorden (i det mindste ikke endnu). […] Det gør en forskel, at man får Joe Biden i Det Hvide Hus. Ud over den hårdt tiltrængte overgang til en diplomatisk retorik vil Joe Bidens fokus på og reelle ønske om nu og her at gøre noget ved klimaforandringerne være kærkommen. Og når først Joe Biden og hans team er kommet til magten, kan de samarbejde med ligesindede allierede om at bringe verden i retning mod den form for institutionelle reformer og samarbejde, der så desperat er behov for.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 22 (14.12.2020)

Detaljer

Publikationsdato
14. december 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark