Mandag den 15. april

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Konservative gør klar til tiden efter May
Børsen skriver mandag, at Theresa May vil kæmpe videre for sin udtrædelsesaftale. Natten til torsdag godkendte EU nemlig en ny udsættelse af Brexit til 31. oktober. Hvis ikke EU havde godkendt udsættelsen af Brexit, så ville Storbritannien i fredags have forladt EU uden en aftale. Lykkes det ikke Theresa May, at få vedtaget en aftale inden 22. maj, så er Storbritannien derefter forpligtet til at deltage i Europa-Parlamentsvalget 23. maj. Både den tidligere UKIP-leder Nigel Farage, der fredag lancerede partiet The Brexit Party, samt modstandere af Brexit forbereder sig på et valg, som først og fremmest kan komme til at handle om at være for eller imod Brexit. Konservative profiler er ved at gøre klar til et lederopgør og kører nogle af de tungeste profiler i stilling til at erstatte Theresa May, selvom det stadig er uvist, hvornår hun vil trække sig. Det er højst sandsynligt, at det bliver Mays efterfølger, der kommer til at træffe de næste afgørende beslutninger om Brexit. En af premierminister kandidaterne er Boris Johnson, der er tidligere London-borgmester og udenrigsminister. Han lægger en hård linje overfor EU. Han er derfor populær blandt de EU-skeptiske menige medlemmer af Det Konservative Parti, og sidste år trak han flere tilhørere til sin tale på partiets års konference, end May gjorde. Derudover mener han, at det er bedre at gennemføre Brexit uden en aftale end at acceptere den udtrædelsesaftale, som EU og Mays regering er blevet enige om. Andre mulige kandidater til posten som premierminister er udenrigsminister Jeremy Hunt, indenrigsminister Sajid Javid, miljøminister Michael Gove og beskæftigelsesminister Amber Rudd.
I en analyse i Børsen mandag skriver Rune Wriedt Larsen, London-korrespondent blandt andet: ”Da EU's stats- og regeringschefer sidste uge godkendte en udsættelse af Brexit, overskyggede én bekymring alle andre; Vil en fremtidig britisk premierminister blokere beslutninger i EU? De fleste af EU-lederne har tiltro til, at premierminister Theresa May vil opføre sig ordentligt. Men hvad med Boris Johnson? Hvad med en anden konservativ leder? Hvor flere EU-lande, herunder Danmark, ønskede at give briterne helt op imod et år til at gentænke Brexit, insisterede den franske præsident, Emmanuel Macron, på at nøjes med et halvt år - en periode, hvor der ikke skal træffes vigtige EU-beslutninger, og briterne derfor reelt ikke kan blokere for EU's udvikling […] Corbyn vil blive i EU's toldunion og have et tæt forhold til det indre marked. Men selv hvis May ender med at love Corbyn alt, hvad hans hjerte begærer af toldunioner og indre marked-adgang, står begge over for et umuligt problem;Premierministeren vil ikke længere hedde Theresa May, når løfterne skal indfries. Labours skyggeerhvervsminister Rebecca Long-Bailey har sagt, at der er behov for at “Boris-sikre” et kompromis - en henvisning til at Boris Johnson, hvis han bliver premierminister, kan rive Mays løfter til Labour itu. Men reelt findes der ikke en Boris sikring - hverken for Labour eller EU.”

Berlingske søndag skriver, at briterne i fredags fik et nyt parti, da Nigel Farage lancerede sit Brexit Party, som allerede står til solid opbakning i meningsmålingerne. Berlingske lørdag skriver, at tre britiske partier kæmper om de hårde Brexit-stemmer ved det kommende Europa-Parlamentetsvalg, forudsat at briterne skal til valget. Da Nigel Farage fredag lancerede valgkampen for sit nye protestparti, Brexit Partiet gjorde han det med en grim overraskelse for de Konservative, da han udover sine normale medie-gimmicks præsenterede en af partiets spidskandidater til det kommende Europa-Parlamentetsvalg, Annunziata Rees-Mogg, som er søster til Jacob Rees-Mogg, den konservative Brexit-leder. De to øvrige partier, der kæmper om de britiske Brexit-stemmer er de Konservative, som siden folkeafstemningen om EU i 2016 er svinget til højre og markedsfører sig som et Brexit-parti, og UKIP, ledet af Gerard Batten, som fører kampagne mod islam og multikultarisme, og han har trukket den kendte højreagitator Tommy Robinson ind i inderkredsen i partiet.

I en kommentar i Berlingske søndag skriver Stine Bosse, formand, Europabevægelsen blandt andet: ”Alt lederskab er forbundet med ansvar. Ikke for egen situation, økonomi eller position, nej, for den eller det, man leder. Det forekommer efterhånden absurd at følge debatterne i det britiske underhus, hvor såkaldte ansvarlige ledere på skift og uden at have noget at lade hinanden høre i forhold til både debatniveau og indhold, stadig diskuterer proces og »små« mærkesager, medens klokken falder i slag […] Der er derfor god grund til at bruge de forlængede Brexit-forhandlinger, ikke bare i Storbritannien, men også i Danmark, til at tjekke vore demokratiske processer. Er de resistente over for løgne, eller har vi i virkeligheden brug for en type borgerligt tilsyn med politikerne og de løfter, de giver os? […] Hvis vi skal være demokratisk bedre sikret i de kommende år, skal mange dele af vore processer og institutioner, der værner os mod fup, opgraderes. Det er for eksempel et godt initiativ fra Folketingets Præsidium at få undersøgt, hvor meget lovgivning i Danmark, der stammer fra Den Europæiske Union.” I et læserbrev i Berlingske lørdag skriver Thomas Buch-Andersen, kanalchef, P1 blandt andet: “Storbritannien trækker fremdeles EU rundt ved næsen, og endnu en gang er Brexit udsat. Fred dog være med det, hvis det ikke betyder, at englænderne åbenbart nu også skal til valgurnerne i forbindelse med det forestående valg til Europa-Parlamentet 26. maj, hvor England denne gang ikke har noget at skaffe. Femte kolonne-typer som Boris Johnson, Jacob Rees-Mogg og ikke mindst Nigel Farage (uha-uha) toner allerede frem og får endnu en storhedstid som havkatten i hyttefadet […] Hvis englænderne nu også skal vælge nye medlemmer til Europa-Parlamentet, så er farcen fuldendt, og EU må for første gang nogensinde klare sig uden mig. Både englænderne og resten af EU er jo rent til grin”.

Information lørdag skriver, at Theresa Mays dage er talte trods udsættelsen af Brexit. Om kort tid vil et ophedet slag om magten i regeringspartiet begynde og udfaldet på det slag kan få indflydelse på hele EU, og ikke bare Storbritannien. ”Jeg har givet alt, hvad jeg har i mig for at sikre, at vores land kan forlade EU og samtidig fastholde vores økonomiske position og politiske samhørighed. Jeg accepterer nu, at jeg har fejlet. Jeg har hovedsageligt fejlet, fordi mit parti nægter at søge et kompromis. Jeg kan derfor ikke længere sidde i parlamentet på mit partis vegne,” sagde Nick Boles, den højt respekterede konservative parlamentariker, umiddelbart efter at Brexit-aftalen igen var blevet blokeret.
Kilder: Børsen, mandag, s. 20-21; Berlingske, søndag, s. 20-21, 46; Berlingske, lørdag, s. 8, 15; Information, lørdag, s. 10-12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: S vil tøjle de sociale medier
Google søsatte for godt to uger siden planerne om, at ville nedsætte et etisk råd, der skulle rådgive om faldgruberne inden for kunstig intelligens. Det skete ikke mindst efter pres fra Googles egne medarbejdere. Berlingske søndag skriver dog, at Google dermed trådte ind i et værdipolitisk minefelt. For hvem er værdig til at sidde i et etisk råd med ansvar for vores fælles fremtid? Men Google er ikke alene om at gå balancegang mellem løfter om bod og bedring og risikoen for ny statslig regulering. Facebook har tidligere forsøgt at genvinde tabt tillid med planer om at nedsætte et såkaldt “oversight council” med 40 medlemmer. Microsofts måtte onsdag forsvare sig mod beskyldninger om, at man havde arbejdet lidt for tæt sammen med et kinesisk militært universitet om kunstig intelligens, der kan bruges til overvågning. Både Microsoft, Amazon, IBM og Apple har tidligere bakket op om forsøg på at udstikke retningslinjer for kunstig intelligens. Både EU-landene og USA pusler med potentielt vidtrækkende indgreb på området. Samtidig har en EU-ekspertgruppe netop offentliggjort det første udkast til et sæt retningslinjer for kunstig intelligens hvor de blandt andet peger på risikoen for, at systematisk diskrimination kan liste sig ind i software, der bruges i politiarbejde og på jobmarkedet. Formanden for EU-ekspertgruppen, Pekka Ala-Pietilä siger til Berlingske søndag, at det er godt for tech-giganterne, hvis de selv underlægges krav om åbenhed og regulering. Den holding deles dog ikke af alle. En brancheorganisation advarer om, at EU-landene risikerer at falde endnu længere bagud i det teknologiske kapløb med USA og Kina, hvis de overregulerer.
Jyllands-Posten mandag skriver at privatejede datamastodonter som Google, Facebook og Amazon ligger inde med en hidtil uhørt detaljeret viden om snart sagt alle aspekter af vores liv. Det har gjort disse selskaber til kolossale økonomiske magtfaktorer, fordi det er ekstremt profitabelt at udnytte informationerne i forbindelse med for eksempel salg af reklamer, men udviklingen rummer også urovækkende perspektiver for demokratiet og den personlige frihed. I USA, hvor internetselskaberne overvejende hører hjemme, har man indtil videre været forsigtig, mens EU er mere offensiv med skærpede regler for brugerbeskyttelse og en mere striks linje i konkurrencespørgsmål. “Antagelsen er, at et kombineret fokus på konkurrence og databeskyttelse over tid både kan reducere de etablerede selskabers markedsdominans og åbne nye kanaler for konkurrence,” skrev det britiske magasin Economist. Sidste år vedtog Californien en regulering på området, der minder om den europæiske. Om USA følger i Europas fodspor omkring emner som ytringsfrihed og brugerkontrol, er dog usikkert. I et indlæg i Washington Post i slutningen af sidste måned slog Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, til lyd for øget regulering med blandt andet databeskyttelse efter den model, EU har formuleret.
Socialdemokratiets formand og statsministerkandidat, Mette Frederiksen, har netop fremlagt en plan for, hvordan partiet vil styrke kontrollen med techgiganterne, hvis det overtager regeringsmagten efter valget. Mette Frederiksen mener, at Danmark skal regulere techgiganter som Google og Facebook langt hårdere end i dag. De skal betale skat, og de skal pålægges et direkte ansvar for at stoppe misinformation, hadefulde ytringer og opfordringer til terror, der bliver spredt på tjenesterne. Politiken skriver mandag, at Socialdemokratiet mener, at er det en katastrofe, at blandt andre Danmark har stemt imod en digital skat på techgiganterne i EU. Modsat den nuværende regering vil partiet gå foran for at sikre en fælles EU-regulering. “Danmark skal gå foran for at sikre en EU-regulering. Hvis ikke vi kan få flertal i EU, så skal vi forsøge at gå sammen med lande som Frankrig, der har rykket på denne her dagsorden. Og kan vi heller ikke det, så er vi villige til at gå enegang. Vi er nødt til at vise, at vi mener det,” lyder det fra Frederiksen til Politiken mandag. Facebook advarer dog mod at lave skatteregler, der kun gælder i EU eller Danmark, og efterlyser i stedet en global skattereform.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15; Politiken, mandag, s. 1,3; Berlingske, søndag, s. 26

Andre EU-historier

Økonomi: Præsident Trump vil være herre over verdens priser
Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie skriver i en analyse mandag følgende: ”Vi alene være i Stand til at bedømme”, var Frederik 6.s svar på krav om trykkefrihed i 1835. Det kunne også være USAs præsident, Donald Trumps, økonomiske mantra. For hvor amerikanske præsidenter har fremhævet de frie markedskræfter som afgørende for en velfungerende økonomi, har præsident Trump en helt anden hands on-tilgang til økonomien. Trump har ingen intentioner om at overlade vigtige priser til tilfældige markedsmekanismer og gør alt for at skyde Epo i amerikanskøkonomi forud for præsidentvalget i 2020. […] For både gældstyngede virksomheder og boligmarkedet er stigende renter en hæmsko. Amerikansk pengepolitik har budt på gradvise renteforhøjelser, og selv om niveauet fortsat er lavt historisk set, har det været mærkbart i boligrenterne. Samtidig er gælden i virksomhederne og staten rekordhøj, og stigende renter giver stigende renteudgifter. Derfor er alt blevet sat ind på at vende pengepolitikken. […] Præsident Trump vil også have en lavere rente for at få en svagere dollar, men når det går relativt bedre i amerikansk økonomi, er der tendens til en stærkere dollar. Det betyder også, at fokus er på, hvad alle andre gør. Trump har lagt vægt på valutakurs i de igangværende handelsforhandlinger og vil nok også rejse kravet over for EU, selv om alle lande ikke har samme valuta - og ECB i øvrigt er uafhængig. […] Præsidentens indgriben i prisdannelsen betyder, at nogle af de sædvanlige mekanismer til at skabe ligevægt i økonomien forsøges sat ud af kraft. Det øger risikoen for, at amerikansk økonomi overophedes. Men mest af alt skubber det nok de finansielle markeder endnu længere ud i noget, der ligner bobler. Hvis Trump får magt, som han har agt, svarer det til at fjerne sikkerhedsventilen på en trykkoger. Det går, så længe det går, men risikoen for en eksplosion bliver stadigt større. Men så længe det holder til efter præsidentvalget i november 2020, er det ikke noget problem. I det mindste ikke for præsident Trump.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 7

Udenrigspolitik: Europa har lært at lægge arm med Kina
Informations leder skriver mandag blandt andet: “Måske har de to kinesiske pandaer, der er ankommet til Zoologisk Have i København, ikke kendt deres besøgelsestid. De er blevet udsendt af Kina for at give Danmark et varmt bjørnekram som tak for, at vi har været harmløse og ukritiske over for det kommunistiske styre i Beijing i en lang årrække. Men nu, hvor de endelig er nået frem, er stemningen begyndt at vende. Danmarks Udenrigsministerium kritiserer kinesisk industrispionage for at være en trussel mod den danske økonomi; forsvarsministeren har udtrykt stærk bekymring over kinesisk teknologivirksomheders indflydelse på rigets sikkerhed; og fremtrædende regeringspolitikere taler om frygten for “et kommunistisk diktatur i vores baghave.” Og i samme uge, hvor pandaernes nye anlæg blev indviet, begyndte EU at vise tænder over for Kina. Ved et årligt topmøde mellem EU og Kina truede de europæiske repræsentanter simpelthen med ikke at underskrive et fælles slutdokument, da kineserne ikke ville rykke sig på centrale punkter - og i et betydeligt skifte reagerede Kinas premierminister, Li Keqiang, med at komme med indrømmelser. Europas frustration over Kina er simpelthen blevet for stor. Over landets manglende reformer, unfair handelspolitik, industrispionage. Over Kinas voksende politiske og økonomiske indflydelse i Europa. Og over Kinas aggressive, stærkt centraliserede industristrategi med opkøb af europæiske virksomheder inden for nøgleindustrier, mens det kinesiske marked fortsat er relativt lukket land. EU-Kommissionen stemplede for få uger siden i et bemærkelsesværdigt strategipapir Kina som en “systemisk rival” på det politiske område og en “økonomisk konkurrent” inden for afgørende industrier. […] Kineserne har haft for vane at være godt tilfredse med tandløse møder med smil og klap på skulderen, hvor der ikke bliver stillet håndfaste krav til styret i Beijing. Men umiddelbart inden denne uges topmøde opfordrede formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, EU-landene til ikke at støtte slutdokumentet, da kineserne ikke havde været tilstrækkeligt samarbejdsvillige. Og EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker sagde, at “det kan ikke fortsætte på den her måde, hvor kinesiske selskaber har fri adgang til vores markeder i Europa, men vi ikke har det til markederne i Kina”. […] Beijing er dog tidligere kommet med løfter - bl.a. om markedsreformer - uden at holde sit ord. Det er derfor vigtigt, at EU nu holder fast - og holder sammen. Kina har stor gavn af adgangen til et stærkt, fælles europæisk marked. Men nyder også en stor fordel ved et fragmenteret Europa, hvor man kan spille de enkelte lande ud mod hinanden og undgå en stærk fælles europæisk front, der for alvor kan presse Kina. Den sidste uge har vist, at et samlet EU er i stand til at lægge arm med Kina.”
Information, mandag, s. 20

Sikkerhedspolitik; Fransk hykleri
Jyllands-Postens leder skriver mandag følgende: ”Når USA evakuerer sine specialstyrker fra et land, ved enhver, at situationen er alvorlig; og det er den i Libyen. Den FN-støttede regering i Tripoli og langs Middelhavskysten til Sirte er under stigende pres fra krigsherren Khalifa Haftar, hvis styrker kontrollerer store dele af de østlige og centrale dele af landet, og som er omtrent den sidste, som nogen kan ønske at se ved magten i Libyen. […] Da Libyen næstefter Tyrkiet er det største transitland for migranter og flygtninge med kurs mod Europa, er det essentielt, at EU har en enig og umisforståelig politik over for Libyen. Om nogen turde man forvente, at Frankrigs præsident Emmanuel Macron vil stille sig i spidsen for at sikre denne enighed, da han gentagne gange har slået til lyd for »et suverænt, forenet og demokratisk Europa«. Som så ofte med pompøse budskaber fra Élysée-palæet er der ingen sammenhæng mellem ord og handling. Da EU-landene skulle vedtage en udtalelse, der opfordrer alle stridende parter til »omgående at indstille alle militære operationer« samt opfordre Khalifa Haftar til at »trække sine styrker tilbage fra Tripoli«, blev det blokeret af Frankrig. […] For at beskytte sine olieinteresser i Libyen har Frankrig støttet Khalifa Haftar, men hvad der for alvor bekymrer Nato er, at det samme gør Rusland. Haftar deltog som officer i det kup, der i 1969 bragte Muammar Gaddafi til magten, og selv om Haftar levede i eksil i USA fra 1990 til 2011, har Rusland i de seneste tre år forsynet ham med træning, udstyr, penge samt politisk og diplomatisk støtte.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 20

Konkurrence: Regeringen og EU sylter tusinder af danske vindmøllejob
Hans Christian Skibby, erhvervsordfører, Dansk Folkeparti skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, at to vindmølleproducenter i Europa allerede har drejet nøglen om på grund af unfair kinesisk konkurrence og at det samme kan se i Danmark hvis der ikke handles. Skibby skriver blandt andet: “Danmark har sikret sig et fantastisk velfærdssamfund igennem et arbejdsmarked og erhvervsliv, der har formået at innovere, investere og skabe intelligente løsninger, som vi i dag kan eksportere til hele verden i en fair og lige konkurrence. […] Den kinesiske stat støtter og favoriserer i øjeblikket mange kinesiske virksomheder, der med staten i ryggen underbyder danske og europæiske virksomheder. Her burde EU og den danske regering gå ind og sikre danske interesser og arbejdspladser, men det sker ikke. EU og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) sidder på hænderne og opfordrer alene til, at virksomhederne selv må arbejde for føden og deres interesser. Indtil videre har ministeren ment, at det alene er virksomhedernes ansvar, hvilket ministeren svarede på Dansk Folkepartis henvendelse i februar. Men på det seneste har vi set både Dansk Metal og Tekniq Arbejdsgiverne lægge pres på erhvervsministeren for at finde en løsning hurtigt. Løsninger skal der til. To vindmølletårn producenter har drejet nøglen om og slukket maskinerne i Europa på grund af den kinesiske unfair konkurrence. Hvis der ikke handles, kan det samme ske ganske hurtigt her i Danmark. EU burde lægge en antidumpingtold på varer fra Asien for at sikre danske og europæiske virksomheders konkurrenceevne. Vi kan ikke lade stå til og blot kigge på, at den kinesiske stat underbyder markedet og forvrænger mulighederne for at producere lokalt. EU har ganske vist indført en told på ubehandlet stål. Men det har blot medført, at kineserne nu statssubsidierer virksomheder, som laver færdigbehandlede stålprodukter, der fortsat ikke er told på.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Bashirs fald
Politikens leder skriver søndag blandt andet: ”Der er stadig liv i det arabiske forår. Revolution! I fire måneder har dette krav gjaldet i den sudanske hovedstad, Khartoum, hvor folk med risiko for liv og førlighed har krævet en af verdens ondeste ledere afsat: præsident Omar al-Bashir. Torsdag var dagen, hvor det skete: Efter 30 års brutalt styre blev Bashir fjernet af sit eget militær. Torsdag var dagen, hvor Sudan befriede sig selv for en leder, der som verdens eneste statsleder er krævet udleveret til Den Internationale Straffedomstol for folkedrabet i den sudanske Darfur-provins. […] Det giver en ekstra anledning til at reflektere over begivenhederne i Sudan og Algeriet: For står vi selv på den rette side af historien og dermed i en gunstig position til at hjælpe revolutionerne i den retning, vi selv ønsker? Uha.. For mens sudanerne led under Bashirs styre, har både USA og EU i de senere år genoptøet forbindelsen til hans regime. Af hensyn til vores egen terrorbekæmpelse og af hensyn til EU's frygt for nye strømme af migranter. Vesten gjorde Bashir-regimet til nyttige redskaber for os selv, og derfor blev han snarere væltet på trods af os end på grund af os. Vi stillede os - igen - på den forkerte side af historien.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 1

Udenrigspolitik: Et skævt billede af Rusland
Politikens journalist Ellen Ø. Andersen skriver i et debatindlæg søndag, at Putin i høj grad er blevet synonym med Rusland, når man ser på mediernes dækning. Ellen Ø. Andersen skriver blandt andet: “Præsident Vladimir Putin er så dominerende i de nordiske mediers dækning, at han nærmest bliver synonym med Rusland. Andre russiske stemmer glimrer mest ved deres fravær. Dækningen er præget af mistillid, og medierne har en tendens til at lægge et negativt filter over Rusland.
Det er blandt konklusionerne i en ny rapport fra Nordisk Journalistcenter, finansieret af Nordisk Ministerråd, om dækningen af Rusland i 2018 i Danmark, Norge, Sverige og Finland. […] Politikens internationale redaktør, Michael Jarlner, melder hus forbi på nogle områder. Han peger på, at kritikken af de russiske myndigheders forsøg på at få flere til at stemme kom fra russiske ngo'er. Hvad angår brugen af ord som 'regime' om den russiske regering, erkender han, at det er et ladet ord. […] Andre strømninger i det russiske samfund bliver af samme grund ofte overset. Som eksempel henviser Michael Jarlner til Polen, hvorfra Politiken for nylig har bragt nogle reportager, blandt andet om politikere, der er fortalere for homoseksuelles rettigheder, og som lægger vægt på grønne emner som klima og miljø.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Grundlæggende rettigheder: Mænd ansætter stadig mænd på de danske universiteter
Det går trægt med at ansætte flere kvinder i topstillinger på de danske universiteter. Information skriver mandag, at Danmark halter efter både de øvrige nordiske lande og EU-gennemsnittet. ”Når en kvinde søger eller får en høj stilling, tænker mange: 'Kan hun nu også det?' Hvorimod hvis det er en mand, der søger og får jobbet, så er han bare selvstændig, ambitiøs og så videre,” lyder det fra Lise Wogensen Bach, prodekan for talentudvikling på Aarhus Universitet. Generelt er det dog sjældent, at kvinder overhovedet får de fineste stillinger i forskningsverdenen. Tidligere på året viste en rapport fra EU-Kommissionen, at kun 21 procent af professoraterne på de danske universiteter var besat af kvinder i 2016. Det er mindre end EU-gennemsnittet på 24 procent. I Norge er tallet 28 procent, og i Sverige er det præcis hver fjerde. Rektor på DTU og formand for rektorkollegiet på Danske Universiteter, Anders Bjarklev oplyser at han aldrig har mødt en eneste DTU-kollega, der ikke er imod diskrimination. Skævvridningen sker ubevidst, siger han. Anders Bjarklev opfordrer politikerne til at dele barselsperioden mere ligeligt mellem mænd og kvinder. Men én ting er han dog ikke klar til at indføre: kvoter. Heller ikke selv om EU-kommissæren for forskning, videnskab og innovation, Carlos Moedas, har luftet ideen om ”positiv særbehandling” af kvindelige forskere. ”Vi er modstandere af at tvinge processer ned over folk. Og det er ikke bare en modstand, der kommer fra de mænd, der sidder på flæsket, den kommer også fra kvinder, der er blevet valgt, fordi de er fagligt superdygtige. De vil meget gerne have sig frabedt, at man kan komme og sige til dem, at de aldrig var blevet professorer, hvis de havde været mænd,” siger Anders Bjarklev til Information mandag.
Kilde: Information, mandag, s. 6-8

Institutionelle anliggender: Kun én ting er sikker - slagsmål i EU vil fortsætte
Direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group, Ian Bremmer skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, at Rusland, Kina og Afrika vil skabe ny splittelse blandt EU-landene i de kommende år. Bremmer skriver blandt andet: ”På grund af den store bevågenhed på de endeløse lovgivningsmæssige absurditeter og selvforskyldte smerter, som Brexit medfører, kan man let komme til at overse de langsigtede udfordringer, som Europa står over for. De senere år har EU vist sig at være robust nok til at overleve en statsgældskrise og en migrantkrise uden at give afkald på sine centrale principper. Desuden har den ydmygelse, som briterne oplever i forbindelse med Brexit, afholdt EU-skeptikere i andre lande fra at presse hårdt på for exitplaner i egne rækker. EU har meget at være stolt af. Unionens status som verdens største fællesmarked gør den til en lovgivningsmæssig supermagt, især med hensyn til den digitale tidsalders informations- og kommunikationsteknologier. […] Men EU's medlemslande bliver mere og mere uenige om værdier og prioriteringer. I fire EU-lande - Italien, Polen, Ungarn og Østrig - sidder der nu populistiske regeringer, som på forskellig vis har udfordret EU's traditionelle tilgang til interne problemstillinger såsom udlændingepolitik. Regeringerne i Polen og Ungarn har direkte anfægtet EU's definition af retsstatsprincippet med hensyn til eksempelvis ytringsfrihed og domstolenes uafhængighed. Når det er sagt, kommer nogle af Europas største udfordringer udefra. Først og fremmest har den transatlantiske alliance nået sit dybeste lavpunkt siden afslutningen af Anden Verdenskrig, og der er ingen garanti for, at situationen vil forbedre sig mærkbart, når USA's præsident, Donald Trump, ikke længere er inde i billedet. Man kan let komme til at glemme Lyndon B. Johnson og Charles de Gaulles dybe uenighed om Nato, den europæiske befolknings modvilje mod Ronald Reagan og reaktionen fra Frankrig og Tyskland på George W. Bushs krig mod Saddam Hussein. […] Europæiske embedsfolk har advaret offentligt om, at Rusland vil forsøge at påvirke valgene til Europa-Parlamentet i maj ved at støtte populister, som er villige til at udfordre den europæiske konsensus om politiske værdier, men der er ikke meget, man i Bruxelles kan stille op over for det, og USA og Ruslands udtræden af INF-våbentraktaten vil indlede et nyt våbenkapløb, som direkte undergraver Europassikkerhed. […] Men Kinas handel med og investeringer i mange europæiske lande overstiger allerede USA's, og forskellen bliver større og større. De af EU's medlemslande, der i stigende grad bliver afhængige af kinesiske investeringer, vil tøve med at følge EU's overordnede lovgivningsmæssige tilgang til teknologisektoren, hvilket vil give anledning til endnu mere politisk uenighed i EU, som vil underminere Europas globale indflydelse. Endelig udgør Afrika en særlig udfordring. Migration har vist sig at være det emne, der i denne generation har skabt størst splittelse i europæisk politik. […] Kort sagt vil Rusland, Kina og Afrika blive årsag til ny splittelse blandt EU-landene i de kommende år - på et tidspunkt, hvor der allerede er ekstraordinært stort pres på den europæiske konsensus på vigtige områder.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 22

Institutionelle anliggender: Hegn mod vildsvin
Professor Peter Pagh, som er ekspert i EU-ret oplyser til Jyllands-Posten mandag, at det er i strid med EU's regler, at den danske stat har tilladt et vildsvinehegn. ”Der er ingen tvivl om, at hegnet bliver en barriere for en række beskyttede dyrearter, og derfor er der lavet huller i hegnet. Men en EU-dom fra en lignende sag i Irland siger meget klart, at der skal laves en konsekvensvurdering. Det har Danmark ikke gjort, og hvis nogen lægger sag an mod staten, så vil de få ret,” siger Peter Pagh. Hans udmelding kommer, efter at EU-Kommissionen I et notat sætter spørgsmålstegn ved, om Danmark overhovedet må opsætte hegnet for at holde tyske vildsvin og svinepesten ude. I en global kommentar skriver Politikens journalist Peter Wivel mandag at vildsvinehegnet lukker det sidste led i den populistiske jernkæde, der omringer Tyskland: ”Set ud fra Danmarks sikkerhedsinteresser var det trist, at vi efter folkeafstemningen i 2000 ikke kom med i eurozonen. Der havde Danmark været et fornuftigt, kompromissøgende og jordbundet islæt i en broget forsamling. Tyskland havde haft en forbundsfælle, og Europa en mægler. Eurozonen blev udtrykkeligt oprettet for at holde EU's folkerigeste og økonomisk stærkeste nation, Tyskland, fast på det europæiske spor efter den tyske genforening i 1990. Det store land midt i Europa skulle ikke igen trække i den gale retning. Det har det da heller ikke gjort. Med Danmarks seneste påhit, det symbolske vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse, gør vi endnu en gang Tyskland og Europa en bjørnetjeneste. Intet skulle synes mere overflødigt i en tid, hvor EU må sunde sig oven på det katastrofale Brexit. Tyske medier og politikere ryster på hovedet ad hegnet, der ikke tjener noget praktisk formål, men er velkendt symbolpolitik. Hegnet støtter de kræfter, der ikke kan få grænser nok, og viser, hvor stærkt dansk EU- politik beherskes af nationalisme. Glemt er det, at kun ganske få europæiske nationalstater bevarede deres uafhængighed, da Hitler og Stalin slap deres hære løs. Danmark var ikke blandt dem. […] Presset på Tyskland kommer udefra såvel som indefra. Alene kan Tyskland ikke holde sammen på Europa. Men det egentlige problem er, at Tyskland måske heller ikke kan holde sammen på sig selv. Den ulykke kan komme Danmark dyrere at stå end prisen på det såkaldte vildsvinehegn. […] Tyskerne har ikke gode erfaringer med oprustning, og de fleste europæiske populistiske partier ser i større eller mindre grad op til Vladimir Putin, Ruslands autoritære præsident og kleptokratiske hersker. Putin understøtter rundhåndet flere af disse partier økonomisk og politisk. Der er grænser for selv populistiske partiers ellers ubetingede fædrelandskærlighed. Skulle det nogensinde komme dertil, at Putins Rusland nøjes med at læne sig ind over os europæere, vil lederne af Europas smålande i så fald kun være en trussel mod deres egne borgere. Går nationalismen styrket ud af den kamp, vil den bringe endnu flere af de politikere til magten, der ikke evner at overskue følgerne af deres fordomme, skønt historien ikke er karrig med triste eksempler.”
Kilder: Politiken, mandag, s. 7; Jyllands-Posten, mandag, s. 4

Udenrigspolitik: EU må kæmpe aktivt for en tostatsløsning, inden USA sætter fredsprocessen over styr
I et debatindlæg i Politiken mandag opfordrer en række tidligere ministre og kommissærer, blandt dem 5 tidligere danske udenrigsministre, EU til aktivt og tydeligt at støtte en tostatsløsning, der sikrer de besatte palæstinensiske områder lige rettigheder. De 35 tidligere ministre og kommissærer skriver blandt andet: ” Vi tager ordet på et kritisk tidspunkt i både Mellemøsten og Europa. EU er dybt engageret i den multilaterale, regelbaserede internationale orden. Folkeretten har sikret os den længste periode med fred, velstand og stabilitet, som vores kontinent nogensinde har oplevet. Vi har i årtier arbejdet for, at vores israelske og palæstinensiske naboer skulle nyde godt af den fredsdividende, som vi europæere har nydt godt af på grund af vores engagement i denne orden. I samarbejde med tidligere amerikanske regeringer har Europa søgt at fremme en retfærdig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt inden for rammerne af en tostatsløsning. Trods flere tilbageslag undervejs står Oslo-aftalen stadig som en milepæl i det udenrigspolitiske samarbejde hen over Atlanten. […] Europa foretrækker naturligvis at arbejde side om side med USA om at løse den israelsk-palæstinensiske konflikt og også at løse andre globale spørgsmål i en stærk transatlantisk alliance. Men i situationer, hvor vores vitale interesse og grundlæggende værdier er på spil, må Europa følge sin egen fremgangsmåde. Mens vi venter på USA's plan, mener vi, at Europa formelt bør bekræfte de internationalt vedtagne parametre for en tostatsløsning. Ved at gøre det, før den amerikanske plan fremlægges, fastslår vi EU's kriterier for at støtte en amerikansk indsats og fremmer en sammenhængende og samlet europæisk reaktion på planen, når den offentliggøres. […] Europa står lige nu over for en skelsættende mulighed for at styrke vores fælles principper og mangeårige engagement i forhold til den mellemøstlige fredsproces og dermed manifestere Europas unikke rolle som referencepunkt for en regelbaseret verdensorden. Hvis ikke vi griber muligheden på et tidspunkt, hvor denne orden står over for hidtil usete udfordringer, vil det få vidtrækkende negative konsekvenser.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 5

Finansielle anliggender: Feberredning, optur og faretegn: Hvad truer markederne nu?
Markederne står lige nu lidt i venteposition. For hvor meget støtte kommer der reelt fra centralbankerne, og hvor meget er dampen gået af væksten i både Europa, USA og Kina? Det er de helt store spørgsmål for markederne, hvor aktørerne efterhånden er noget skeptiske over for væksten. De håber dog de på gaver fra centralbankcheferne i en tid, hvor især slagsmålet om den amerikanske centralbanks uafhængighed af landets præsident, Donald Trump, dominerer. Jyllands-Posten mandag skriver at i Europa er de seneste nyheder også domineret af en tro på, at renterne ikke kommer op. I stedet fokuserede markederne på, at centralbankchef Mario Draghi ser ud til at lade op til et scenario hvor der igen skal kunstigt åndedræt i form af lavere renter til eurozonen. Den Internationale Valutafond, IMF, har netop vurderet, at væksten i 2019 bliver markant svagere end i de forgangne år. Derudover er Europa presset både indefra af Italien, hvor væksten ser svag ud, og de politiske planer stadig er usikre, mens ingen endnu ved hvad der sker med Brexit.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11

Klima: Ordningen med EU-kvoter lægger låg på CO2-udslip
I en kommentar i Politiken søndag skriver Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og Senior Fellow hos Kraka, at virksomheder som har svært ved at begrænse CO2-udslip, kan købe kvoter hos andre virksomheder, som har mere styr på udledningerne. Peter Birch Sørensen skriver følgende: ”Mængden af udstedte CO2-kvoter er bestemt af politikerne i EU. Dermed kan jeg vel droppe min dårlige samvittighed, så længe jeg kun flyver mellem EU-landene? Hvis min flyvetur lægger beslag på en vis mængde CO2-kvoter, er der vel tilsvarende færre CO2kvoter til rådighed andre steder i Europa, og så vil de samlede CO2-udledninger vel ikke stige, når jeg tager et smut til Paris? Så enkelt fungerer EU's kvotesystem desværre ikke i praksis. Forklaringen kræver en tålmodig læser, men hvis du hænger på, vil du ikke alene forstå, hvordan dine flyveture påvirker klimaet; du vil også gennemskue den reelle klimaeffekt af den klimapolitik, der planlægges i Danmark. Ideen bag EU's CO2-kvotesystem er, at politikerne i EU bestemmer, hvor stor en mængde CO2-kvoter, der er til rådighed for energisektoren, den energitungeindustri og flytransporten inden for EU. […] Det store kvoteoverskud har afgørende betydning for virkningerne af Danmarks klimapolitik. I regeringens klimaplan skal en fjerdedel af drivhusgas-reduktionerne frem mod 2030 opnås ved, at staten formindsker sin udstedelse af CO2kvoter med 8 mio. tons. Men fordi kvoteoverskuddet ser ud til at vare mange år endnu, vil dette tiltag ifølge Klimarådets beregninger kun sænke de faktiske udledninger fra EU's kvotesektor med ca. 0,7 mio. tons frem mod 2030. Faldet i udledningerne fremkommer ved, at det lavere udbud af kvoter fra den danske stat presser kvoteprisen op.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 7

Finansielle anliggender: Draghi i angreb på Trump
Børsen skriver mandag, at Den Europæiske Centralbanks præsident Mario Draghi kommer med et hårdt angreb på den amerikanske præsident Donald Trump, der beskyldes for at ville underminere uafhængigheden i Federal Reserve, Fed. Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg udtalte Draghi på et møde i Den Internationale Valutafond i Washington lørdag, at “han i høj grad var bekymret over centralbankens uafhængighed - ikke mindst i verdens væsentligste jurisdiktion.” Centralbankcheferne har traditionelt afholdt sig fra at kommentere politiske emner eller begivenheder, medmindre de har en snæver tilknytning til deres egne områder og derfor er udtalelsen opsigtsvækkende.
Kilde: Børsen, mandag, s. 20

Udenrigspolitik: Godt nyt: Danskerne er så kloge, at vi formentlig slipper for russisk påvirkning af folketingsvalget
Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, er ikke i tvivl om, at Rusland under det kommende folketingsvalg vil afholde sig fra at forsøge at splitte den danske befolkning med store, målrettede påvirkningskampagner med fake news. Det bakkes op af forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) som udtaler til Berlingske mandag: ”Danskerne er simpelthen for oplyste og kloge til, at man kan bilde folk hvad som helst ind.” Mandag offentliggør FE en rapport, som konkluderede, at påvirkningskampagner ikke vil blive til noget ved et dansk folketingsvalg. Risikoen er derimod større ved valget til Europa-Parlamentet, hvor folks ukendskab til sagerne giver bedre muligheder for at splitte befolkningen. ”Det er meget sandsynligt, at Rusland vil forsøge at påvirke europaparlamentsvalget i udvalgte lande, som Rusland prioriterer højere end Danmark, og hvor den russiske påvirkningskapacitet er bedre udbygget end i Danmark,” står det blandt andet i rapporten. FE vurderer, at der givetvis vil være en generel russisk støtte over hele EU til de kandidater, der enten er EU-kritiske eller taler imod sanktioner mod Rusland. Moskva arbejder aktivt for at reducere EU's indflydelse i befolkningerne. Europa er i disse år mål for en strategi, hvor Rusland forsøger at sværte Ruslands skeptiske eksperter til og male et billede af, at sådanne eksperter i virkeligheden er agenter for ”kyniske, vestlige myndigheder og efterretningstjenester, der bruger Ruslands fjendebilledet til at kontrollere egne befolkninger«”, skriver FE i en anden rapport.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Mange europæiske lande er meget fremmedartede
Dansk Folkepartis Anders Vistisen vil efter europaparlamentsvalget i maj danne gruppe med mange af Europas højrenationale partier i den nye gruppe 'Europæisk Alliance af Folk og Nationer'. Anders Vistisen er gruppeformand for Dansk Folkepartis tre medlemmer af Europa-Parlamentet. I et interview med Politiken søndag svarer Vistisen til spørgsmålet om han har nogle betænkeligheder ved at sidde i gruppe med Marine Le Pen blandt andet: ”Jo, jeg har da betænkeligheder ved at sidde i gruppe sammen med næsten alle ude i Europa. Jeg synes, rigtigt mange europæiske lande er meget fremmedartede i forhold til det, jeg kender. Men hvis jeg ønsker en stor gruppe og at sikre Dansk Folkeparti stor indflydelse, må jeg jo finde nogen, der ligner mig. Jeg tror da også, socialdemokraterne har nogle betænkeligheder ved at sidde sammen med homohadere fra Østeuropa, eller at Venstre har nogle betænkeligheder ved at sidde sammen med nogle supereuropæere.” Til spørgsmålet: ”Vil det sige, at du vil sætte dig imod, hvis Viktor Orbans Fidesz eller PiS fra Polen ansøger om at komme med? De er jo begge anklaget af Kommissionen for at indskrænke retsstaten” svarer Anders Vistisen: ”Jeg kommer ikke til at sætte mig imod hverken PiS eller Ungarns regering. Jeg mener i høj grad, at de anklager, der har været mod dem, har været politisk motiveret, og at man sagtens kunne finde lignende problemer i andre EU-lande, som overhovedet ikke er blevet påtalt af EU-Kommissionen.” Vistisen giver udtryk for at han har en bekymring over en fælles EU-udenrigspolitik.
Kilde: Politiken, søndag, s. 2-3

Grundlæggende rettigheder: En person har kun ét liv. En person har kun ét æresord
Sidste sommer fulgte verden med, da højesteretspræsident Malgorzata Gersdorf trodsede Polens regering og nægtede at lade sig tvangspensionere. Den 3. april i år indledte EU-Kommissionen officielt en sag mod Polen på grund af landets retsreformer. Polen ”underminerer polske dommeres juridiske uafhængighed ved ikke at tilbyde de nødvendige garantier til at beskytte dem mod politisk kontrol”, skriver Kommissionen blandt andet i en formel skrivelse. Kommissionen vurderer, at Polen har handlet i strid med EU's forfatning og Charteret for fundamentale rettigheder i EU. Selv om Malgorzata Gersdorf vandt slaget med den polske regering 4. juli 2018 om sin og andre dommeres pensionering, er regeringen stadig ved at sætte sig på Polens retssystem. ”Der er brug for en endelig afgørelse fra EU-Domstolen, der slår fast, at regeringens handlinger var uacceptable,” siger Malgorzata Gersdorf som fortsætter: ”Dommerne har også præjudicielle spørgsmål om Det Nationale Domstolsråd. De lavere domstole er for afhængige af justitsministeren, som samtidig er den øverste anklager, og justitsministeren har for brede kompetencer over disciplinære procedurer mod dommere.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 4-7

Grundlæggende rettigheder: Har forældrene grund til oprør i Danmark?
I en kronik i Politiken lørdag skriver Tine Rostgaard, professor på Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd blandt andet: ”Mange i Europa ser Danmark som et foregangsland, når det gælder pasning af børn uden for hjemmet. I sidste uge gjorde danske forældre alligevel oprør. Hvad er det, vi kan - og ikke kan - når det gælder børnepasning? […] I den europæiske debat trækkes det nemlig ofte frem, at vi her til lands har et både godt og billigt (for forældrene) dagpasningssystem, der medvirker til at bryde den sociale arv og dermed sikrer, at børn med færre ressourcer får et godt udgangspunkt i livet. Vi fremstår således i det europæiske perspektiv som et foregangsland, hvad angår pasning af børn uden for hjemmets fire vægge […] En god dagpasningsindsats ses derfor som måden at rette op på børns ulige udgangspunkt, hvad enten det skyldes børnefattigdom, social arv eller evt. udsathed ved at vokse op med en forælder. I EU taler man om langvarig social investering, for det er en indsats, der rækker langt ind i barnets voksenliv […] Man taler ligefrem i dag i EU om at udvikle en 'Baby-PISA'-måling, som skal dokumentere, hvor meget barnet får ud af dagpasningen, på samme måde som man måler skolebarnets udbytte af undervisningen. Det er en social investering med et forventet udbytte, ikke kun individuelt, men også på samfundsniveau […] Hvor man i EU oprindeligt var optaget af at sikre, at der var nok dagpasningspladser, er man i dag derfor optaget af, om der er nok og gode nok dagpasningspladser. Hvordan finder man så ud af, om man har nok og gode nok dagpasningspladser? Her kan det være interessant at se på, hvordan man i EU opfordrer medlemslandene til at drive politik på dagpasningsområdet, og hvordan man sammenligner landene.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5-6

Landbrug: Luk torskefiskeriet i den østlige Østersø
I en debat i Politiken lørdag skriver Henrike Semmler Le og Cathrine Pedersen Schirmer, hhv. seniorrådgiver for fiskeri i WWF Verdensnaturfonden og kampagneansvarlig i Our Fish i Danmark blandt andet: ”Kære Eva Kjer Hansen, de røde lamper lyser nu for alvor for torsken i den østlige Østersø. Det er netop blevet slået fast med syvtommersøm i en stærkt alarmerende rapport fra førende fiskerieksperter i Det Internationale Havundersøgelsesråd, Ices. Rapporten viser, at torskebestanden i den østlige del af Østersøen nu er på så lavt et niveau, at den er ude af stand til at reproducere sig selv i det omfang, det kræver at opretholde en fremtidig sund torskebestand. Derfor har WWF Verdensnaturfonden og Our Fish sammen med en række andre ngo'er sendt dig, Eva Kjer Hansen, og dine kollegaer i Østersø-landene et hastebrev. Her opfordrer vi til øjeblikkelig lukning af alt kommercielt fiskeri efter torsk i østlige Østersø […] Normalt begynder fastsættelsen af fiskekvoter i Østersøen 29. maj med rådgivning fra Ices, hvorefter EU's fiskeriministre beslutter fangstmængder og andre foranstaltninger i oktober. Men det kan torsken i den østlige Østersø simpelthen ikke vente på. Derfor opfordrer vi på det kraftigste dig, Eva Kjer Hansen, til at gøre kort proces og bruge artikel 12 og 13 i 'Den fælleseuropæiske fiskeripolitik', der netop har til formål at beskytte havmiljøet, hvis en alvorlig trussel opstår […] Med de to artikler har du og dine kolleger samt EU-Kommissionen beføjelse til at iværksætte såkaldte hasteforanstaltninger, der lukker fiskeriet efter torsk i den østlige Østersø omgående.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5

Udenrigspolitik: Erdogan i nyt opgør med EU
Jyllands-Posten skriver lørdag, at Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har lagt sig ud med både EU og USA efter at kommunalvalget i Tyrkiet blev et prestigetab for ham. Erdogan hævder at han er i besiddelse af dokumenter, som afslører massiv valgsvindel fra oppositionens side. Erdogans parti, AKP, har haft magten i både Istanbul og Ankara i de sidste 25 år, men har nu forlangt en total omtælling af stemmerne. Men det har skaffet Erdogan et nyt og hårdt opgør med EU. ”Tyrkiet har i de senere år med stor hast fjernet sig fra de europæiske værdier. Vi må håbe, at det ikke bliver endnu værre ved, at AKP ikke anerkender resultaterne fra kommunalvalget,” sagde Frans Timmermans, næstformand, EU-Kommissionen i Bruxelles. EU og Tyrkiet har i forvejen et anstrengt forhold og forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU er reelt lagt på is. Løbende har EU også kritiseret overtrædelser af menneskerettighederne under Erdogan.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14

Interne anliggender: Italien igen på kollisionskurs med EU
Information skriver lørdag, at Italiens økonomiske situation stadig bliver værre og væksten er lavere end forventet og et voksende statsunderskud kan føre til straf fra EU. Det sker kun få måneder efter den italienske regering indgik våbenhvile med EU-Kommissionen i en strid om budgetter. Tidligere har EU-Kommissionen sagt, at truslen om en bøde, som kan komme op på ni milliarder euro, kan komme tilbage på bordet, hvis ikke italienerne overholder deres del af budgetaftalen, som blev indgået i december.
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15

Udenrigspolitik: USAs iranske terrorlistning er forståelig, men gør Mellemøsten endnu mere uforudsigelig
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Jonas Parello-Plesner, programdirektør, Alliance of Democracies Foundation blandt andet: ”Det blev annonceret i denne uge, at USA på mandag indsætter den iranske revolutionsgarde (IRGC) på sin terrorliste. Det er første gang, at en regeringsenhed i et land sættes på listen, hvilket fremhæves med stolthed i Washington. Det flyder fra den ”Maksimalt pres”-strategi som Trump-administrationen har iværksat over for Iran. Det betyder, at europæiske og andre virksomheder potentielt kan forfølges under amerikansk lovgivning, hvis de handler med iranske virksomheder kontrolleret af revolutionsgarden […] Det var også som del af pres-strategien, at Trump trak USA ud af Iran-atomaftalen, som EU, Kina og Rusland dog fortsat opretholder. Men EU har også haft øget fokus på Irans terroraktiviteter […] I Danmark så vi i september sidste år, hvordan politiet måtte lukke broerne til Sjælland for at forhindre et muligt iransk terrorangreb på dansk jord. Sidenhen har udenrigsminister Anders Samuelsen været bannerfører for stærkere EU-sanktioner på Irans terroraktiviteter, hvilket blev en realitet på rådsmødet i januar.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Udenrigspolitik: Trump er den eneste, der kan tippe magtbalancen i Europa, hvor Xi Jinpings Kina vinder frem
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Niall Ferguson, senior fellow ved Hoover Institution på Stanford University blandt andet: “I denne tid er det svært at tro, men i rundt regnet to et halvt århundrede opretholdt Storbritannien en magtbalance i Europa […] Der har ganske vist også været andre ændringer. Selv om de mistede deres oversøiske imperier, har de europæiske nationer nydt økonomisk fremgang i en sådan grad, at EU har en næsten lige så stor økonomi som USA. Men Europa er militært afhængigt af det NATO, som fejrede sit 70-års jubilæum i sidste uge. Det kan ikke forsvare sig mod en russisk aggression uden amerikansk hjælp […] Nyheden om, at kineserne har overtalt italienerne til at være med i Et Bælte, En Vej skabte noget postyr i sidste måned. Her er så den nye magt i vægtskålene. På Twitter advarede USAs Nationale Sikkerhedsråd italienerne om, at de »ved at støtte [Et Bælte, En Vej] gav Kinas ublu investeringspolitik legitimitet, og at det ikke vil gavne det italienske folk.« Sidste torsdag kom udenrigsminister Mike Pompeo med en lignende appel til USAs allierede i NATO […] Det er selvsagt ikke Italien, der er afgørende, men derimod Tyskland. I en tid hvor Angela Merkels lange tid ved magten rinder ud, står EUs dominerende magt over for et dilemma. Tyskerne kan ikke fordrage Trump og det i en grad, så et flertal af tyskerne - utroligt nok - siger, at de anser USA for en større trussel end Rusland, som de er afhængige af for en stadigt større andel af deres energiforsyning […] Storbritannien var engang balancemageren, men virker nu slet og ret ubalanceret. Da et sprængt vandrør sidste torsdag afbrød Underhusets samling, havde jeg nær ringet til Kissinger for at kondolere. I 2016 forsøgte vi begge at se de lyse sider af Brexit. Ironien er, at da Storbritannien sluttede sig til det daværende EF i 1973 - som Kissinger skriver i sine erindringer - ”havde briterne fortalt Nixon, at de meget vel kunne genoptage deres historiske rolle med at afbalancere kontinentets magter”. Det er i sandhed svært at tro i disse dage.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 11

Migration: Sådan løser man migrantkrise: Man skal bare lukke øjnene
Ventimiglia i Italien er blevet symbol på Europas kuldsejlede migrationspolitik. Det er et transitsted for mennesker, der kommer fra Libyen over Middelhavet til Italien. Der er cirka en halv million migranter i Italien, fordi resten af EU-landene ikke føler trang til at åbne armene. Politiken søndag skriver, at det efterhånden ellers ikke er mange, der når frem til de italienske kyster, da Italien og Den Europæiske Union betaler en stribe afrikanske lande penge for at forhindre flygtende i at nå til Europa. I en analyse i Politiken søndag skriver international redaktør Michael Jarlner blandt andet: “EU hævder, at migrantkrisen er forbi i Europa, men det betyder ikke, at den er forbi, lød en finurlig overskrift for nylig i netmediet Quartz. Artiklen kom to uger efter, at EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermanns, i en pressemeddelelse havde hyldet EU's indsats mod den såkaldte migrantkrise […] Pressemeddelelsen konstaterede, at strømmen af migranter til Europa var faldet for tredje år i træk i 2018, og at den nu er nede på en tiendedel af niveauet fra højdepunktet i 2015 […] Migration forbliver en global udfordring, der - ligesom vi har gjort det i EU - kan håndteres gennem samarbejde og stærke partnerskaber, istemte EU's udenrigspolitiske koordinator, Federica Mogherini i pressemeddelelsen, der imidlertid fik disse ord med på vejen af netmediet Quartz: Det er rigtigt, at krisen (migrantkrisen, red.) ikke længere dominerer de europæiske overskrifter, men det betyder ikke, den er forbi. Den udspiller sig bare uden for Europas kyster […] Sagen er, at det takket være et net af aftaler med alt fra relativt moderate regeringer til autoritære ledere og militsstyrker er lykkedes EU at reducere antallet af migranter, der når frem til Europa. Det viser tallene sort på hvidt.” Politiken søndag bringer ydermere et interview med Andreas Kamm, tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Han mener blandt andet at når millioner af mennesker banker på døren for at komme ind i Europa, må vi sige, at der er ikke plads til dem alle. Det gælder dog ikke dem, der kommer grundet ekstrem fattigdom, overbefolkning eller klimaforandringer. ”De andre migranter har ingen ret til at mene, de skal være i Europa eller Danmark. De er ikke flygtninge og er ikke forfulgte i deres hjemland, så vi kan med god ret sende hjem igen og hjælpe med at udvikle deres lande. De ydre grænser skal sikres, så man hurtigt og fornuftigt kan adskille de to grupper,” lyder det fra Andreas Kamm.
Kilde: Politiken, søndag, s. 1, 2, 12-21

Udenrigspolitik: Afsløring: Tysk højrepartis unge håb var kontrolleret af Moskva
Fire europæiske medier hævder, at russiske topembedsmænd har lavet en aftale med den unge højrenationale Markus Frohnmaier fra AfD, i bestræbelse på at påvirke europæisk og tysk politik. ”Der er en fin udvikling her, selv om der stadig er en blokade fra Midteuropa. Nu er Krim russisk, og sådan er det nu engang. og det kan selv de mest kritiske folk ikke ændre på. Krim kommer ikke tilbage, og det må man acceptere,” siger Markus Frohnmaier til Politiken søndag. ”Vi ved, at Rusland forsøger at destabilisere EU og forhold i medlemslandene ved at støtte nationalistiske partier samt ved talrige hackerangreb og indblanding i valg ved hjælp af 'internettrolde'. AfD er under mistanke for at have modtaget finansiel støtte fra Rusland. Det er svært for mig at sige noget konkret om en politiker, som formentlig vil blive genstand for en politimæssig undersøgelse. Men hvis et tysk parlamentsmedlem er støttet af Rusland for at fremme landets interesser, er det selvsagt dybt problematisk,” siger den tyske justitsminister, Katarina Barley, SPD.
Kilde: Politiken, søndag, s. 10