Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. februar 2021Repræsentationen i Danmark

Mandag den 15. februar

Tophistorier

Dansk coronapas kan være klar om et par uger
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at dårlig planlægning og rod i logistikken har bidraget til europæisk vaccinekaos. I de fattigste lande er vaccinationerne imod corona slet ikke begyndt. I Den Tredje Verden og specielt i Afrika har man nærmest ikke set skyggen af en coronavaccine. Mens håbet i Europa om hurtigt at få økonomien og hverdagslivet tilbage på et normalt spor er druknet i nye virusvarianter og et politisk rivegilde om, hvorfor europæerne er sidst blandt de udviklede lande, når det kommer til at få vaccinerne ud til befolkningen. Knap 19,5 millioner vaccinestik er havnet i EU-borgernes arme ud af de omkring 160 millioner uddelte vaccine, hvilket er svarende til at 4,19 procent af den europæiske befolkning har fået mindst et stik. ”Med den nuværende hastighed vil det tage to år, før alle europæere er vaccineret,” siger professor Antoine Flahault fra institut for global sundhed ved Universitetet i Genève. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har efter stærk kritik lovet at accelerere vaccinationerne, så alle voksne franskmænd, som ønsker det, vil være vaccineret imod covid-19, når sommeren er slut. Det samme løfte er afgivet af den tyske forbundskansler, Angela Merkel, da der også I Tyskland er kritik af en ”tysk vaccinefiasko”, selvom Tyskland nu ligger lige over det europæiske gennemsnit. Lande som Holland og Bulgarien halter imidlertid langt bagefter, mens Danmark og Malta er blevet kendt som vaccinestjernerne i Europa. Børsen mandag skriver, at såfremt de fattige lande ikke også får adgang til coronavacciner, så vil det forværre pandemiens konsekvenser for verdensøkonomien. Global sammenhæng er altafgørende. Det er udtrykt af dr. Tedros Ghebreyesus, WHO's generaldirektør, og Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand således: “Ingen af os er sikre, før alle er sikre.” Citatet gælder såvel det sundhedsfaglige i covid-19-pandemien, men det gælder også økonomisk. Ingen økonomi er fuldt på fode igen, før alle økonomier er genrejst.

Lørdag skriver Jyllands-Posten, at både flere lande i Europa samt andre steder I verden nu tillader indrejse for færdigvaccinerede turister. Omvendt afviser andre lande tanken om vaccinepas som adgangspas. Der er både tilhængere og modstandere af vaccinepas såvel blandt befolkningerne som på regeringsniveau. Mandag sidste uge underskrev Israel og EU-landet Grækenland en aftale, som skal gøre det lettere for de to landes indbyggere, så snart man kan dokumentere, at man er vaccineret mod covid-19, at rejse frit mellem de to lande og det vil ikke længere være et krav for rejsende at gå i isolation ved ankomst. Når flytrafikken genoptages, så træder aftalen om rejseboblen mellem de to lande i kraft. Ifølge flere medier, blandt andet branchemediet travelmediadaily.com, tillader flere lande allerede nu indrejse for færdigvaccinerede turister. Dette gælder blandet andet Island, som tillader indrejse for alle færdigvaccinerede statsborgere fra EU- og EFTA-landene, turisterne skal heller ikke coronatestes eller i isolation ved ankomsten til Island. Seychellerne har allerede åbnet for færdigvaccinerede, mens andre lande såsom Cypern, Rumænien og Georgien er på vej med lignende ordninger. I Thailand forventer man at åbne op for færdigvaccinerede turister i tredje kvartal 2021. Finansminister Morten Bødskov fortalte ved et pressemøde onsdag i sidste uge, at et digitalt coronapas er på vej i Danmark. Berlingske lørdag skriver, at coronapasset er blevet præsenteret som en nøgle til genåbningen af Danmark. Både erhvervslivet og regeringen ønsker at udvikle et digitalt coronapas, som kan medvirke til genåbningen af samfundet. Regeringen siger at det vil tage tre til fire måneden, men løsningen er muligvis kun få uger fra at være klar. Og det er en løsning, der er medfinansieret af Sundhedsministeriet. ”Lige nu er det måske meget godt at fortælle, at vi allerede har den her løsning. Og det er jo Sundhedsministeriet, der er halvdelen af det, så der er måske ikke behov for det store projekt ud over at udbrede kendskabet til det,” siger Jonatan Schloss, der er direktør for de Praktiserende Lægers Organisation, PLO og som Berlingske har interviewet. ”Ja, det vil jeg mene (med Min Læge, red.). Det, som man ikke har klar, er en international version, altså en som man vil acceptere i udlandet. Men der sidder OECD og EU og er i gang med at udvikle en international standard,” svarer han på spørgsmålet om hvorvidt coronapasset er klar.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1; Børsen, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 5; Berlingske, lørdag, s. 8-9 (15.02.2021)

Drop kritikken af EU-Kommissionens vaccineindkøb
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om vaccineindkøb og vaccinemangel i EU. Jyllands-Posten lørdag skriver, at regeringen afviser at give Folketinget indsigt i centrale oplysninger om Danmarks aftaler med medicinalselskaber og flere eksperter kritiserer den mørklægning. Det gælder blandt andet de rammeaftaler, som er indgået i EU-regi, og Danmarks bilaterale aftaler med selskaberne. Desuden tilbageholder regeringen også dokumenter om andre dele af vaccineforløbet, såsom Astrazenecas forsinkede doser. ”Vi har fået meget lidt at vide om vaccineforløbet. Vi har fået nogle tal på, hvor mange penge der er blevet givet gennem EU til udvikling af nye vacciner. Men det er snart sagt også det,” siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF), der kalder det ”et demokratisk problem”. Tre af EU's seks rammeaftaler er delvist offentlige, men centrale oplysninger om pris og leveringsplaner er mørklagt. Dette gælder både for offentligheden og for de folkevalgte i Europa og Danmark, som politisk har til opgave at styre kampen mod pandemien. Berlingske mandag skriver, at i et opsigtsvækkende interview med Berlingske søndag siger statsminister Mette Frederiksen (S) nu, at Danmark skal have sin egen statslige fabrik til at producere coronavacciner. ”Vi har en meget stor afhængighed af private firmaer. Det går ikke, når vacciner er supervåbnet. Derfor er vi nødt til at se, hvad vi kan gøre nationalt for at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet,” mener Mette Frederiksen. EUs vaccinesamarbejde har vist sig at gå for langsomt og spareiveren har været for stor, måske endda har modet til at træffe hurtige beslutninger også manglet. Det betyder at EU-landene nu står med en alvorlig mangel på vacciner - modsat Storbritannien, som har handlet hurtigt og været i stand til at træffe tunge beslutninger – uden EUs uendelige møderækker. Mette Frederiksen slår fast, at man er åben over for at finde løsninger uden for EU-regi – også uden at det nødvendigvis sker i samarbejde med de private farmaselskaber. Information lørdag skriver, at det under coronaen pludselig er blevet klart, at Danmark og EU er afhængige af nogle få private virksomheder, når borgerne skal vaccineres imod en global pandemi og der stilles spørgsmålstegn ved om en fælleseuropæisk vaccineproduktion løsningen på vores problemer. ”Det er for stor en opgave, og det er for specialiseret en produktion. Specielt RNA-vacciner kræver rigtig meget udstyr, viden og erfaring,” siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet med henvisning til den teknologi, som to ud af de tre EU-godkendte vacciner er baseret på. ”Det vil være en kæmpe investering for Danmark, og det danske marked er for lille til, at det kan betale sig,” fortsætter hun. Forsinkelser af vaccinerne har intensiveret kampen mellem EU-landene og medicinalindustrien. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har været i offentlige skænderier med direktøren fra AstraZeneca. Til mediet Politico har hun sagt, at AstraZenecas leveranceforpligtelser står ”krystalklart i kontrakten”. Derudover har EU's konkurrencekommissær, Stella Kyriakides, luftet sin utilfredshed med, at AstraZeneca, som har hovedkvarter i England, tilsyneladende prioriterer leverancer til det britiske marked højere. Politiken mandag skriver om Serbien, der har vaccineret flere end EU-landene. Serbien bruger kinesiske og russiske vacciner, hvilket har fået dem til at stikke af fra EU. Ved hjælp af især den kinesiske coronavaccine fra producenten Sinopharm har Serbien haft en vaccineudrulning, der i hastighed får EU's til at blegne. I Serbien er der vaccineret op mod 14 procent af befolkningen, mens EU-gennemsnittet er under 5 procent. Siden 2012 har Servien været kandidat til EU-optagelse, men balkanlandet har i denne sundhedskrise ikke satset på unionen. Premierminister Ana Brnabic vil ikke pege fingre ad EU, som har været ”enormt hjælpsom” under pandemien, men i et interview med BBC konstaterer hun nøgternt: ”Vi er ikke medlem af EU, og med al den solidaritet, der er internt i EU, vil vi være bagest i køen til at få vaccinerne fra EU. Det er ulempen ved ikke at være EU-medlem, og det strategiske fokus for min regering er fortsat EU-optagelse”.

I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Stine Bosse, formand for Europabevægelsen blandt andet: ”Skal vi fælde dom over EU's indkøbsstrategi hidtil, peger pilen ét sted hen: på medlemslandene. Det var EU's sundhedsministre, som stod for strategien. Så drop kritikken af Kommissionen. I de forløbne uger har vi diskuteret EU's vaccineindsats utrætteligt. Debatten har været et blame game-show. En letkøbt anledning for højrefløjen til at kritisere EU, uden at sætte navn på, hvem man præcist kritiserer. […] Allerførst er det afgørende at slå fast, at EU's vaccinestrategi er VORES vaccinestrategi. Sundhedsministrene mødtes 12. juni for at aftale en fælles indkøbsstrategi, og 18. juni nikkede alle medlemslande endeligt til den fælles strategi. EU-Kommissionen har hele vejen igennem forløbet handlet på vores ordre. […] Det viste sig allerede i september, at EU-Kommissionen ikke havde tilstrækkeligt med midler til at foretage indkøb af vacciner. Og derfor henvendte man sig til medlemslandene for at få tilført ekstra finansiering. Det siger unægteligt noget om medlemslandenes investeringslyst - eller mangel på samme - at man så hurtigt skulle løbe tør for penge. Da den danske regering gik til Folketingets Europaudvalg for at få ekstra finansiering, ja, så sagde Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige nej. De to partier har bagefter klaget højlydt over EU's indsats. Først stikker man en kæp i hjulet, og så klager man over tempoet. […] Forhandlingerne har taget tid, fordi EU-Kommissionen, på medlemsstaternes ordre, har haft fokus på både pris, på at stille virksomheder til ansvar og på at få sikkerhed for vaccinernes helbredsmæssige konsekvenser. […] Og vi har hørt voldsomme ramaskrig siden. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen er gjort til syndebuk i kampen mod AstraZenecas direktør. Det er overset i debatten, at hun og alle embedsmænd i EU-regi har haft abnormt stramme tøjler på fra medlemslandene. Man glemmer helt, at EU står for 'Den Europæiske Union'. […] Men jeg misunder hverken Storbritannien eller Israel, for deres strategi indbefatter nødgodkendelser, som er en gave for vaccineskeptikerne i EU (mere om det senere).”

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Pierre Collignon, debatredaktør, blandt andet: ” Produktionen af coronavacciner er kritisk infrastruktur. Men vi skal ikke falde for nostalgiske forestillinger om, at alt bliver godt, hvis vi bygger statslige vaccinefabrikker. […] Under tre procent af EU-borgerne har nu fået deres første dosis coronavaccine mod knap ti procent i USA og 19 procent i Storbritannien. De tal er et spørgsmål om liv og død. Hver dags forsinkelse af vacciner koster menneskeliv og kan også fastholde vores økonomier i en komatilstand af nedlukninger. […] De ansvarlige for EUs vaccineindkøb har længe afvist kritik af deres indsats, men onsdag indrømmede Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, et vist ansvar. ’Vi har undervurderet vanskelighederne forbundet med masseproduktion,’ sagde von der Leyen i en tale i Europa-Parlamentet. […] Der mangler i Europa en erkendelse af, at vi satte for få penge af til indkøb af vacciner, da EU fik opgaven sidste sommer. Vi sendte dermed vaccineproducenterne i armene på USA, Storbritannien og andre lande, der både var villige til at indgå aftaler hurtigere og lægge flere penge på bordet. […] Europa-Kommissionen har netop nedsat en taskforce, som skal sætte fart på produktionen af vacciner, og vores egen statsminister, Mette Frederiksen, sagde forud for det seneste EU-topmøde i januar, at hun vil forsøge at sætte vaccinetempoet i vejret enten i samarbejde med andre EU-lande eller alene som led i en national vaccinestrategi. Ligefrem med ’statslige vaccinefabrikker?’ ville Politiken vide, og den socialdemokratiske statsminister svarede med et ’ja’. Da EU i september bad om flere penge til vaccineindkøb, var den danske holdning, at pengene helst skulle findes på EUs eget budget. Så det er godt, hvis Mette Frederiksen omsider er klar til at bruge alvorlige penge på området. Men at opbygge en statslig produktion af vacciner kan være en både risikabel og urealistisk strategi.”

I Jyllands-Postens Indblik, skrevet af avisens korrespondenter Matias Seidelin og Martin Kaae, kan man lørdag blandt andet læse: ”Sundhedsordførere i Danmark vil have vaccinekontrakter frem i lyset. Det sker efter ugers kamp mellem EU-Kommissionen, medicinalvirksomhederne og borgerrettighedsgrupper i Europa. Også danske eksperter efterspørger mere åbenhed om det omstridte vaccineforløb. […] Marc Botenga var blevet henvist til at bruge sideindgangen til bygningen, da han den tirsdag i midten af januar ankom til EU-Kommissionens sundhedsdirektorat et par hundrede meter fra Europa-Parlamentet. […] Kontrakten, som de kunne nærstudere, blev indgået sidste år mellem vaccineproducenten Curevac på den ene side og EU-Kommissionen og de 27 EU-lande på den anden side. I månedsvis blev kontrakten, ligesom EU's fem andre vaccinekontrakter, holdt strengt fortrolig. Fortrolighed er skrevet ind i kontrakterne, og det kræver alle parters accept, hvis den skal frigives. Ifølge EU-Kommissionen er det selskaberne, der ønsker at begrænse indsigten af forretningsmæssige hensyn. […] Efter måneders pres fra Europa-Parlamentet, borgerrettighedsgrupper og nationale politikere for gennemsigtighed og åbenhed, fik først europaparlamentarikerne og siden offentligheden adgang til kontrakterne fra Curevac, Astrazeneca og Sanofi-GSK. […] Når eksperterne taler om den danske regering, skyldes det, at spørgsmålet om åbenhed i høj grad også begynder at optage sindene på Christiansborg. Ud over de seks såkaldte rammeaftaler om forkøbsret, som EU indgik med selskaberne fra august til november 2020, så bygger vaccineleverancerne til de 27 lande på bilaterale aftaler mellem hvert enkelt land og hver enkelt producent. Disse nationale aftaler er ifølge Sundhedsministeriet formelt set en del af rammeaftalerne, og derfor er spørgsmålet om offentlighed afhængigt af, om EU-Kommissionen samt selskaberne tillader indsigt.”

I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: ”Tag kontrol over vaccineproduktionen Den aktuelle mangel på coronavacciner i Danmark og EU. […] Den aktuelle mangel på coronavacciner i Danmark og EU viser, at vi fremover har behov for at have større kontrol over produktionen. [...] Manglen på vacciner er delvist selvforskyldt, og EU-Kommissionen er blevet kritiseret for at have investeret for lidt i foråret og sommeren og dermed sikret sig for få af de første leverancer. Men en del af problematikken er også, at de vaccineproducerende virksomheder ikke har leveret de vacciner, som EU har indgået aftaler om. Pandemien har blotlagt, hvor afhængige vi er af nogle få private virksomheder, og den afhængighed er der grund til at gøre op med. [...] Mette Frederiksen og tre andre statsledere har skrevet et brev til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hvor de udtrykker bekymring over, at vaccinen fra amerikanske Johnson & Johnson - som bliver produceret i Belgien og forventes at blive godkendt til brug i EU snart - efter planen skal fragtes til USA for at blive hældt på glas. Statslederne er simpelthen ikke trygge ved, at vaccinen kommer tilbage, når den først har forladt EU. [...] Og hvis en privat virksomhed i fremtiden kan levere bedre og hurtigere pandemivacciner end en fabrik ejet af EU-stater, kan vi selvsagt også vælge at købe den vaccine - ligesom EU kan investere i en privat virksomhed, som har et lovende produkt på vej. Men at stole blindt på det private marked er en risikabel strategi.”
Berlingske, lørdag, s. 3, mandag, s. 5; Politiken, lørdag, s. 5-6, mandag, s. 5; Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 6-7, 32; Information, lørdag, s. 14-17, mandag, s. 20 (15.02.2021)

Prioriterede historier

Super Mario er nu Italiens nye leder
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver, at italiens nye premierminister hedder Mario Draghi. Den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank blev lørdag middag taget i ed som Italiens nye premierminister. Hans største opgave bliver, at forvalte de cirka 200 milliarder euro, som Italien ventes af få i genopretningsmidler fra EU. Draghi erstatter Giuseppe Conti som premierminister efter flere ugers krise og håbet er, at Draghi kan føre italienerne ud af en historisk hård tid med coronakrise og politisk ustabilitet. Italiens præsident, Sergio Mattarella, gav i sidste uge officielt Mario Draghi mandat til at danne ny regering i Italien. Jyllands-Posten lørdag skriver, at den nye premierminister forventes at sætte et nyt ministerhold og dermed en ny regering i løbet af de kommende dage. De to største partier, Femstjernebevægelsen og Lega, tilkendegav allerede i sidste weekend, at de var klar til at støtte Draghis dagsorden, selv om det betyder, at begge partier har måttet sluge store kameler i forhold til deres politiske standpunkter. Lega er kendt for sin EU-skepsis og hårde udlændingepolitik, men støtter alligevel den pro-EU Draghi. Femstjernebevægelsen har tidligere været mod idéen om at samarbejde med teknokrater og politikere, men denne idé er også blevet tilsidesat. Både i Italien og i EU er Mario Draghis navn behæftet med stor respekt. Han går i dag for at være manden, der reddede euroen, da han var chef for Den Europæiske Nationalbank.

Politiken bringer lørdag en analyse skrevet af Martin Bjørck, avisens korrespondent i Milano. Han skriver blandt andet: "Alt er vendt på hovedet i italiensk politik, hvor selv de euroskeptiske partier nu bakker op om pro-europæer. Torsdag formiddag gik de til de digitale stemmeurner. For sådan gør man i det italienske parti Femstjernebevægelsen, når der skal tages store beslutninger. [...] Svaret blev et ja med 60 procent, og dermed har Femstjernebevægelsen, der har mere end en tredjedel af sæderne i det italienske parlament, officielt bakket op om den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, som ny regeringsleder. [...] Forud for afstemningen var gået en bizar 20 timers valgkampagne mellem en intern ja- og nej-fløj, der har tydeliggjort den dybe splittelse og den identitetskrise, som populisterne i Femstjernebevægelsen befinder sig i. [...] For blot en uge siden lød der ellers et stålfast nej til en regering med teknokratisk islæt, ifølge Femstjernebevægelsens politiske leder, Vito Crimi. Årsagen til kovendingen er, at Mario Draghi tilsyneladende har lovet Femstjernebevægelsen en ministerpost i et nyt ministerium for økologisk omlægning. [...] Femstjernebevægelsen er ikke det eneste italienske populistparti, der har nedtonet sin EU-skepsis, løsnet på principperne og pakket sin rebelskhed væk i løbet af den seneste uges forhandlinger. Der var mange, der spærrede øjnene op, da Lega-partiet meldte ud, at de også vil stemme ja til pro-europæeren, Mario Draghi. Lega er historisk EU-skeptisk, især på grund af EU's grænse- og migrationspolitik. Og leder, Matteo Salvini, tordnede så sent som i april mod EU, som han kaldte for en samling 'sjakaler' på Facebook. [...] Alle partier på nær det yderste højreparti, De italienske Brødre, har nu tilkendegivet, at de vil støtte Mario Draghi."

I Politiken søndag kan man læse et debatindlæg af Svend E. Hougaard Jensen og Andrea Tafuro, henholdsvis professor i økonomi på CBS og postdoc på CBS. De skriver blandt andet: "Italien er blevet Europas syge mand. Mens landet endnu slikkede sårene efter finanskrisen, blev den italienske økonomi ramt hårdt stataf coronapandemien. Kernesymptomerne er lav økonomisk vækst og høj offentlig gæld. Mens den samlede økonomi i EU voksede med knap 50 procent i perioden 1995-2019, så blev den italienske økonomi blot 15 procent større i samme periode. [...] I sammenligning med andre store økonomier i EU indtager den italienske klart sidstepladsen, hvad angår produktivitetsvækst. Pointen er, at de videnstunge sektorer med højtuddannet arbejdskraft ikke vokser i samme grad i Italien som i andre EU-lande. [...] Den italienske hjerneflugt er dog også bekymrende for EU. Det skyldes, at lav vækst og produktivitet er med til at reducere holdbarheden af Italiens høje offentlige gæld, som er en trussel for hele EU og euroen. Uden massive opkøb fra Den Europæiske Centralbank ville Italien allerede i dag være på fallittens rand. [...] Set i det lys er det afgørende, at EU's genopretningspulje på 750 milliarder euro bliver brugt med omtanke. Italien står til at modtage det største bidrag - cirka 209 milliarder euro. [...] i kan kun krydse fingre for, at det lykkes den kommende premierminister, Mario Draghi, at få vendt skuden."

Børsen mandag bringer en analyse skrevet af avisens udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Dyb politisk og ideologisk uenighed i Italien forsvinder i samme tempo som en veltillavet tiramisu ved udsigten til 209 milliarder euro fra EU's nye hjælpekasse. De største partier i Italien erklærer nu deres støtte til teknokraten Mario Draghi som premierminister og leder af en ny regering. [...] Den forhenværende chef for ECB bliver på alle måder taget ekstraordinært godt imod som Italiens regeringsleder. Efter en urafstemning blandt medlemmerne erklærer Femstjernebevægelsen, det største parti i parlamentet, deres støtte til Draghi. 59 procent af medlemmerne siger ja, måske lokket af udsigten til en meget grøn politik, eftersom 38 procent af midlerne fra Next Generation EU skal anvendes til klimainvesteringer. [...] I forhold til Draghis programerklæring om støtte til et budget for eurozonen, er der oplagte brudlinjer overfor to af de store partier, der støtter ham. Både Lega og Femstjernebevægelsen har en lang historie som EU-skeptiske."

Kristeligt Dagblad bringer mandag en analyse skrevet af journalist Jesper Storgaard. Han skriver blandt andet: "Da Mario Draghi i 2019 holdt sin sidste pressekonference som direktør for Den Europæiske Centralbank efter otte år på posten, blev han spurgt om, hvilke planer han havde for fremtiden. [...] Siden da har italienerne gisnet en del om, hvilken prestigefuld titel der ville blive den næste på hans visitkort. Draghi nyder stor popularitet og går under kælenavnene ”Guds egen bankmand” eller det mere folkelige ”Super Mario”. [...] Særligt hans legendariske sætning ”whatever it takes” bliver gentaget igen og igen og kan nu købes som tryk på T-shirts, der sælges via de sociale medier. Sætningen blev udtalt under en økonomisk konference i London i 2012 og henviser til, at Draghi som ECB-chef var villig til at gøre ”alt, hvad der stod i hans magt” for at redde euroen fra omfattende finansielle spekulationer. [...] Således oplever Italien nu den kuriøse situation, at kun et eneste parti er at finde i opposition, nemlig højrefløjspartiet De Italienske Brødre, hvis leder, Giorgia Meloni, har betegnet den nye regering som ”et usmageligt sammenrend”. [...] Regeringsdannelsen understreger endnu en gang den dybe krise, Italiens politiske system befinder sig i. Hver gang de varme politiske kastanjer skal rages ud af ilden, bliver der hidkaldt en såkaldt teknisk ekspert."
Politiken, lørdag, s. 2, 10, søndag, s. 4, 9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12, søndag, s. 18; B.T., søndag, s. 13; Ekstra Bladet, lørdag, s. 16; Berlingske, lørdag, s. 8; Børsen, mandag, s. 18; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (15.02.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

En rigid ret til at være offline er formynderi og frihedsberøvelse
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Louise Lindhagen, cand.mag. i historie og selvstændig kommunikationsrådgiver blandt andet: ”Arbejde, frihed, hvile! Sådan lød parolen for godt 100 år siden, da arbejderklassen kæmpede for et opgør med en arbejdsuge på 60 timer. Årtiers arbejdskamp blev afsluttet med en overenskomst, der indførte en otte timers arbejdsdag. Som et ekko fra fortiden kunne parolen passende runge fra Europa-Parlamentet idag. Et bredt flertal af parlamentarikerne stemte nemlig i januar for et forslag, der skal få EU-Kommissionen til at fremsætte en lov om retten til at gå offline. Det skal sikre, at arbejdstagere får en frihed fra konstant at stå til rådighed for deres arbejdsgivere. […] Europa-Parlamentets forslag rammer ned i kløften mellem de to vidt forskellige samfundstyper. Jovist er det vigtigt for mennesket at koble fra, men retten til at være offline er som et tvangsformynderi: Hvis ens identitet beror på det flydende arbejdsliv, mister det moderne menneske en del af sin identitet ved at blive puttet tilbage i det faste tidsrum fra 8-16. […] Set med Europa-Parlamentets briller er retten til at gå offline en del af en større kamp. Gennem de seneste år har digitaliseringen medført ny lovgivning på flere områder, blandt andet EU's persondatalovgivning samt en omfattende regulering af Google og en række sociale medier. Med disse reguleringer har EU givet magten til borgeren med en ret til at blive glemt og en beskyttelse af ytringsfriheden. Men med retten til at være offline risikerer EU at gøre det modsatte, nemlig at tage friheden og fleksibiliteten fra vores liv. Det politiske ønske om at sikre fritid for arbejdstagere er reelt, men løses ikke ved rigide rettigheder. I stedet bør man sætte arbejdsmarkedet og det enkelte menneske helt fri: Aftaler bør skabes så lokalt som muligt, så de tager højde for lokale forhold. Og så skal det enkelte menneske have retten til at definere sit eget liv med de rammer for arbejde og fritid, online og offline, som giver mening for den enkelte.”
Politiken, lørdag, s. 5 (15.02.2021)

Det digitale indre marked

Hårde Tech-slag forude
Børsen bringer lørdag en analyse af politisk kommentator Helle Ib, som blandt andet skriver: ”I onsdags præsenterede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) regeringens nye strategi på tech-området, og opgavens enorme betydning kan ikke undervurderes. […] I december sidste år præsenterede EU-Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen et forslag til reform af hele det digitale rum, der omfatter nyt regelsæt for digitale tjenester som udover sociale medier også gælder onlinemarkedspladser og andre onlineplatforme. Kernen i forslagene blev beskrevet som “europæiske værdier” - at ville sikre bedre beskyttelse af forbrugerne og deres grundlæggende rettigheder. “Vi bør kunne foretage vores indkøb på en sikkermåde og stole på de nyheder, vi læser. Det, der er ulovligt offline, er lige så ulovligt online,” som ledende næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager beskrev det. I udspillet indgår blandt andet øget kontrol med de store platforme, der når ud til mere end 10 procent af EU's befolkning - altså 45 millioner brugere. […] Det teknologiske kapløb mellem USA og Kina udspiller sig på en lang række felter og kan sætte Danmark under pres i det spørgsmål, hvor S-regeringen og EU ellers presser på: Nemlig når det handler om forslaget om at få indført en højere beskatning af de amerikanske tech-giganter i de europæiske lande. Sidste år blev det skønnet fra Skatteministeriet, at en omsætningsbaseret model kan risikere at koste den danske statskasse netto 1-2 milliarder kroner som følge af forventning om øget beskatning af danske selskaber i USA. Men et af de grundlæggende spørgsmål er slet ikke besvaret: Hvad bliver den samfundsmæssige pris, hvis langt hårdere beskatning af amerikanske tech-selskaber ender med at bidrage til at skubbe Vesten bagud i kapløbet med Kina?”
Børsen, lørdag, s. 12-15 (15.02.2021)

Finansielle anliggender

Inflationen stiger - og skaber bekymring
Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Peter Lundgreen fra Lundgreen Capital. Han skriver blandt andet: "Den amerikanske regering er i gang med at forberede den nye økonomiske gigantstimulanspakke på 1,9 billioner dollars, hvilket endnu en gang har opmuntret Wall Street. Stimulusplanen har dog udløst en ophedet elitær debat blandt Washington D.C.s kendte økonomer. Diskussionen accelererede, da Lawrence Summers udtrykte, at stimulansen vil medføre et spring i den amerikanske inflation - faktisk så meget, at det vil skade økonomien. [...] Lawrence Summers forudser en stor risiko for, at dollaren vil svækkes dramatisk, og får Summers ret i sin frygt, så vil inflationen naturligvis stige mærkbart. Jeg deler synet på denne mulige risiko, men jeg betragter det som en langsigtet risiko og en langsom bevægelse. [...] I eurozonen steg inflationen i januar, selv om det delvis skyldtes en momsforhøjelse i Tyskland kombineret med de højere energipriser. Men inflationen vil sandsynligvis fortsætte højere op de næste seks til ni måneder, idet jeg ser det som sandsynligt, at energipriserne stabiliseres på det nuværende niveau, og dermed er de højere end sidste år. [...] I eurozonen betyder det også, at realrenterne bliver endnu mere negative, hvis man kan udtrykke det således, og dette øger også risikoen for en prisboble i ejendomssektoren i eurozonen. I eurozonen kommer den længe ventede stimulanspakke også til at virke på et tidspunkt, men den er dog skruet noget anderledes sammen end den amerikanske."
Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (15.02.2021)

Med gæld skal land bygges
I en analyse i Information lørdag skriver Christian Bennike, europakorrespondent, blandt andet: ”Verdens velstand ophober sig hos oliearabere, amerikanske techmilliardærer og den kinesiske stat. Derfor falder renten. Det er næsten gratis at låne penge til huskøb og statsobligationer. Og det ændrer fundamentalt synet på økonomi og på gæld. […] ’Verden har ændret sig,’ som den amerikanske præsident, Joe Bidens, nye finansminister, Janet Yellen, sagde under en høring i Senatet i forrige uge. Derfor har hun det også fint med at bruge 1.900 milliarder dollar på en ny hjælpepakke til amerikanerne, selv om USA's gæld allerede er på 100 procent af BNP. […] Så længe væksten i en økonomi er højere end renten på statsgælden, så vokser økonomien - og så skrumper gælden af sig selv, sagde Blanchard. Det var sådan set ikke nyt, det er matematisk logik. Det nye var, at Blanchard viste, at det faktisk er den historiske normaltilstand: Økonomien (g) vokser generelt hurtigere end renterne på gælden (r). En stat er jo ikke som et menneske, skal vi huske. En stat kan blive ved og ved med at optage nye lån, der kan betale dens gamle lån. Den kan 'rulle gælden over', som det hedder. […] Endelig er der centralbankerne. Deres job er groft sagt at lave penge ud af ingenting og låne dem videre til bankerne, så priserne er stabile. De sætter 'den korte rente', som man siger, altså den rente, bankerne betaler for at låne penge i nationalbanken. Lige nu kan Danske Bank og de andre gå ned i ECB, Den Europæiske Centralbank og låne til minus 0,5 over tre år. Og de låner dem videre til firmaer og huskøbere.”
Information, lørdag, s. 1, 16, 17 (15.02.2021)

Vismænd og Nationalbanken vil hæve loftet for de offentlige underskud
Berlingske mandag skriver, at både Nationalbanken og de økonomiske vismænd nu opfordrer til at ændre budgetloven, som lægger loft over, hvor store offentlige underskud må være. Vismændene foreslår, at det skal være tilladt at køre med et underskud på den såkaldte strukturelle saldo svarende til 1,0 procent af landets samlede produktion, BNP. I øjeblikket er tallet på 0,5 procent af BNP. Nu bliver opfordringen bakket op af Danmarks Nationalbank, som mener, at de nuværende regler er restriktive og strammere end tilladt i EU-lovgivningen. "Det er klart, at når man står i en usædvanlig krise, så er der en risiko for, at de offentlige finanser reagerer på en anden måde end normalt. EU har tilladt, at vi kan lave budgetloven om, så vi kan have et strukturelt underskud på én procent af BNP. Når det er tilfældet, så er det nemmeste og mest ubureaukratiske at lave budgetloven om på den måde," siger Carl-Johan Dalgaard, overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet.
Berlingske, mandag, s. 6-7 (15.02.2021)

Handel

Sydkorea. En afgørende sag for EU’s handelspolitik
Politiken bringer søndag en analyse skrevet af Caroline Bertram, ph.d.-studerende, Center for Europæisk Politik, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: ”I januar faldt en vigtig afgørelse i en verserende tvist om arbejdstagerrettigheder mellem EU og Sydkorea. Det er første gang, at EU fører en værdipolitisk anklage på baggrund af en frihandelsaftale, og Sydkoreas modsvar kan meget vel komme til at forme EU's handelspolitik mange år frem. EU's handelspolitik har undergået en forvandling over de sidste to årtier. Handelspolitik er ikke længere forbeholdt bureaukrater i mørke jakkesæt, som drøfter tariffer, kvoter og administrative barrierer. Siden starten af 00'erne har EU i stigende grad bragt politiske emner som menneske- og arbejdstagerrettigheder samt miljø- og klimabeskyttelse ind i forhandlingslokalet. Formålet har været at sikre frihandelens legitimitet i en verden underlagt stigende globalisering. Resultatet er med EU-Kommissionens egne ord en ”ny generation” af handelsaftaler, hvor EU's 'værdibaserede handelsdagsorden' er et centralt element. […] I foråret 2021 fremlægger EU en ny strategi for sin handelspolitiske dagsorden efter coronapandemien. Striden om arbejdstagerbeskyttelse mellem EU og Sydkorea falder derfor på et skelsættende tidspunkt. Kommer forløbet til at udmønte sig i en helt ny EU-tilgang til bæredygtighedsforpligtelser indenfor handel? Hvis Sydkorea ikke retter ind som følge af ekspertpanelets afgørelse, kan det for mange blive svært at tage den bæredygtige handelsdagsorden seriøst uden nye håndhævelsesmuligheder. Omvendt, hvis Sydkorea ændrer praksis, vil det bekræfte den nuværende, dialogbaserede tilgang. På godt eller ondt kommer Sydkoreas respons til at forme EU's værdidrevne handelspolitik fremadrettet. I et større perspektiv står spørgsmålet, hvor meget coronapandemien har skubbet værdipolitikken ned ad prioritetslisten.”
Politiken, søndag, s. 6 (15.02.2021)

Institutionelle anliggender

Beboerne flygter - og det gamle London er passé
Over 700.000 er flyttet væk fra London, og befolkningstallet er på et år faldet med otte procent skriver Berlingske lørdag. De 700.000 er næsten alle ikke-briter, som er flyttet til deres hjemlande i EU, og dertil skal lægges de briter, der er flyttet til andre steder i Storbritannien. Under pandemien er der i Europa foregået en migration tilbage til Østeuropa. Det anslåes at 1,3 millioner rumænere i 2020 er flyttet tilbage til Rumænien, skriver Economist. Der har ikke været flere mennesker i Rumænien siden 2009 end der er nu.
Berlingske, lørdag, s. 18-19 (15.02.2021)

Danske EU-politikere uenige
I mandagens Ekstra Bladet kan man læse, at undersøgelser fra Coop har vist, at danskernes forbrug af mælk er faldende, mens forbruget af plantedrikke som for eksempel havremælk og soyamælk er stærkt stigende. Men i fremtiden kan det blive forbudt at bruge ordet "mælk" til at markedsføre plantedrikkene. Et omstridt EU-forslag, som EU-Parlamentet har stemt for, skal gøre, at betegnelsen "mælk" fremover "beskyttes mod ethvert misbrug, enhver efterligning eller antydning". Det kan ifølge forslagets kritikere for eksempel betyde, at de populære plantedrikke ikke må markedsføres som "mælkelignende" eller "alternativer til mælk", og at de heller ikke må sælges i noget, der ligner mælkekartoner. CEO i den veganske fødevarevirksomhed Naturli' Henrik Lund kalder forslaget for "fuldstændig komisk" og sammenligner det med, hvis bilindustrien i sin tid ville have forbudt Elon Musk at kalde sin Tesla for en elbil. "EU skal ikke besværliggøre det at spise grønt. Derfor synes jeg, det er latterligt, at man vil forbyde bestemte navne og udtryk," siger han. På den anden side står Pernille Weiss, der er medlem af Europa-Parlamentet for de konservative. Hun har stemt for forslaget, og hun tror ikke, at forslaget får så voldsomme konsekvenser, som dets kritikere frygter. I Ekstra Bladets leder mandag kan man blandt andet læse: "Folk er så enfoldige, at de tror havremælk er noget, der kommer ud af en ko. Det er åbenbart tankegangen i EU for tiden. Pludselig er det gået op for det store maskineri, at der foregår noget mistænkeligt i kontinentets supermarkeder, hvor mælkekartoner med underlige, hvide drikkevarer er et hit hos forbrugerne: Havremælk, soyamælk og mandelmælk. [...] Har de ikke andet at lave i EU, spørger man hovedrystende - er det ikke nok, de har fået hele coronavaccinationerne ud på et slæbespor, da de skulle demonstrere storheden ved unionen? Åbenbart ikke. [...] Vi har før råhånet EU-forbud mod krumme agurker, små æbler, lakridspiber og truthorn til EU-borgere under ni år. Listen er lang. Nu svinger bureaukratiet sig igen i paragraf-lianerne. [...] I virkeligheden er det som altid bønderne, der skal beskyttes. De vil sælge mælk, og de ser nødig, at forbrugere, der tænker i klima eller dyrevelfærd, vender deres produkter ryggen.”
Ekstra Bladet, mandag, s. 17, 24 (15.02.2021)

EU ledes af to tumper
Hans Engell, debattør og tidligere medlem af Folketinget, skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet søndag blandt andet: "Europa er udfordret. Og til at håndtere udfordringerne har EU-landene udpeget to tumper. [...] Lige præcis på det tidspunkt har EU valgt to åbenlyst inkompetente ledere, nemlig EU-Kommissionens tyske præsident Ursula von der Leyen og Unionens såkaldte 'udenrigsminister', eller som man i det opstyltede EU-sprog kalder ham, 'Den Høje Repræsentant', spanieren Josep Borrell. [...] Von der Leyen burde aldrig have været udpeget. Havde man fulgt hende som tysk politiker, ville hun have været diskvalificeret lige fra start. [...] Borrell var allernådigst tilstået en samtale med Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov, der tilbagelænet og brovtende satte den bukkende EU-repræsentant på plads. Og for at pisse EU's ynkelige udsending helt hen i hjørnet, fik Borrell på vej ud ad døren at vide, at Rusland lige havde kylet en håndfuld vestlige diplomater ud af landet, angiveligt fordi de havde overværet demonstrationer mod Putin. Ydmygelsen var total. [...] Hvis Boris Johnson og hans Brexithold i London i al stilfærdighed fryder sig inderligt over at være sluppet for EU-Kommissionens tumper er det svært at bebrejde dem."
Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (15.02.2021)

Krisemøder om Nordirland fortsætter
Sent torsdag erklærede Storbritannien og EU sig ”forpligtede” til at overholde den del af brexit-aftalen, der skal sikre freden i Nordirland, skriver Jyllands-Posten lørdag. Det skete efter et flere timer langt krisemøde i London, og parterne har aftalt at fortsætte diskussionerne den 24. februar. EU-Kommissionens næstformand, Maros Sefcovic, kom til mødet med en klar besked fra EU's regeringer om, at det ikke er tiden til at genåbne brexit-aftalens del om Nordirland, få uger efter at den trådte i kraft den 1. januar. Han havde inden mødet i London sendte et brev til Michael Gove, hvori han i store træk afviste briternes ønsker og i stedet opridsede en lang række punkter, hvor EU ikke mener, at briterne lever op til sin del af aftalen. Hvis det overhovedet skal være på tale at diskutere ændringer af aftalen, skal briterne først leve op til alle indgåede aftaler.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12 (15.02.2021)

Midt i coronakrisen har EU endelig fået et ansigt: Ursula von der Leyens
Politiken bringer søndag et portræt af formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen. Avisen skriver blandt andet: ”For syv måneder siden var hun efter fem dages topmøde dødtræt, men glad og stolt over, at det for første gang var lykkedes EU-landene at blive enige om at låne milliarder af euro og dele dem ud til de lande, der havde størst behov. Genopretningspakken. I dag står hun i en storm af en helt anden styrke og kaliber, end hun før har prøvet. For vaccinekrisen, hvor EU beviseligt halter efter USA og Storbritannien, har fået et ansigt: hendes. Det var hende, der talte om V-dag og hilste vaccinerne velkommen i juledagene. Derfor er hun også i skudlinjen nu, hvor europæerne skriger på vacciner, som stadig er for få og for forsinkede. Selv om medlemslandene indtil videre har bakket op om strategien om at sprede investeringerne, kræve garantier fra medicinalfirmaerne og ikke betale overpris, er ansvaret placeret i kommissionen. Hos formanden. I Bruxelles-miljøet tilskrives en stor del af stormen Ursula von der Leyens stil. Hun er for enerådig, hun er for detaljestyret, hun er for tysk, lyder det, og hjemme i Tyskland er tonen ikke mildere. Her beskyldes hun dog ikke for at være for tysk, men kritikken er benhård. Den blev toppet af finansminister Olaf Scholz fra SPD - som er regeringspartner med von der Leyens CDU - der kaldte EU's vaccineindsats ”noget værre lort”. […] Ursula von der Leyen er også stædig. Dumstædig, har nogle ment her i stormen, hvor hun længe sagde, at alt gik efter planen. Så sent som i sidste uge sagde hun det. Først i de senere dage er hun begyndt at linde lidt og indrømme, at kommissionen har undervurderet problemerne med masseproduktion af vaccine. Men så har hun heller ikke indrømmet mere. Hun har også forsøgt at holde parlamentet ud i strakt arm. Men onsdag måtte hun give dem en luns, så de fremover kan få bedre indblik i de vaccinekontrakter, kommissionen indgår. Ingen stor luns, de fleste kontrakter er indgået på forhånd, men en nødvendig luns for at sikre von der Leyen mod virkelige problemer i parlamentet. De har før væltet en kommission. Så selv om stemningen var kølig, og hun var isoleret, slap hun uden andre politiske skrammer end verbale bøllebank især fra højrefløjen. Politisk var der ingen fare på færde. Det havde hun og hendes folk på forhånd sørget for. Det er børnelærdom for politikere på det niveau.”
Politiken, søndag, s. 16 (15.02.2021)

Sort nyt fra Østfronten
I Informations leder lørdag kan man blandt andet læse: ”Så er den gal igen i Orban-land: Efter sidste sommers omstridte opløsning af Ungarns mest læste, uafhængige og regeringskritiske nyhedsportal Index. […] Den tendens har vi desværre vænnet os til. Nu breder udviklingen sig til Polen. I onsdags var der sort skærm på en lang række polske medier som for eksempel den største private tv-kanal TVN. En protest mod ’svækkelsen eller endda udslettelsen af en del af medierne i Polen’, som det hedder i en protestskrivelse fra godt 40 medier. Mediestrejken rettede sig mod PiS-regeringens forslag om en ny beskatning af annonceindtægter. Den rammer overvejende større, private medievirksomheder. […] Som den tyske avis Die Zeit har formuleret det, handlede det til at begynde med om domstolenes uafhængighed i Polen, nu er det mediernes tur. […] Den tendens ville EU-Kommissionen egentlig modgå med sin EU Democracy Plan. Men man må desværre konstatere, at det med efterårets udvanding af retsstatsmekanismen for tildelingen af EU-midler er svært at se, hvordan EU kan spille en aktiv rolle. Vi må derfor sætte vores lid til den polske opposition - og til, at den polske medieverden er stærk nok til at holde Polen ude af den onde cirkel, hvor opløsningen af kritiske medier går hånd i hånd med udvandingen af retsstatslige principper.”
Information, lørdag, s. 2 (15.02.2021)

Interne anliggender

Angela Merkel og de krænkede tyskere
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Europakorrespondent Kjeld Hybel, som blandt andet skriver: ”Da coronaen ramte tyskerne, lukkede regeringen resolut samfundet ned og Tyskland klarede sig langt bedre gennem første bølge end de fleste andre lande. Sundhedssystemet fungerede, antallet af døde var forholdsvis beskedent. Tyskland kunne stadig fortælle sig selv, at det var et foregangsland. Så kom anden bølge. Og panikken. Regeringen i Berlin kunne ikke enes med delstaterne om en fælles linje. Den ene forvirrende variant af lockdown afløste den anden. Smittetallene eksploderede, det samme gjorde dødstallet. Var virussen ikke klar over, at det her var Tyskland? Det var også krænkende at se en masse mennesker rende rundt i gaderne og skrige 'coronadiktatur!' i deres megafoner. […] Og nu det med vaccinen. Hvorfor står tyskerne ikke først i køen? Hvorfor er briterne, israelerne og alle mulige andre bedre til at få fingre i de eftertragtede doser? Har regeringen bestilt for lidt? Betalt for lidt? Overladt for meget til EU? Sovet i timen? Hvordan kan sådan noget ske? I Tyskland! […] Hvad er der blevet af Europas økonomiske lokomotiv? Det velsmurte Wirtschaftswunder? Heller ikke på verdensscenen spiller Tyskland længere den samme rolle. USA orienterer sig mere mod Kina end mod Europa. Briterne har kappet linen til det tyskdominerede EU. […] Som Angela Merkel sidder der i lænestolen og ser småfornærmet ud, ligner hun inkarnationen af det nye rådvilde Tyskland. Et land, der nægter at erkende, at det ikke længere rager op af det uregerlige verdenshav som en klippe af stabilitet og troværdighed. Måske ved hun godt, at pandemien bare udstiller et mere fundamentalt problem. Men hvorfor skulle det interessere hende? Hun ligner mest én, der bare ikke orker mere. Fremtiden må andre tage sig af.”
Politiken, søndag, s. 7 (15.02.2021)

Kongen af Bayern har kurs mod Berlin
Information lørdag bringer et ”portræt efter Merkel”. Angela Merkel abdicerer til september efter 16 år som tysk kansler, hun beskrives som EU's vigtigste leder og verdens mest magtfulde kvinde. Tysklands måske kommende kansler hedder Markus Söder. Markus Söder er en overbevist europæer, der ved, at EU kun kan fungere, hvis alle er med, mener Uwe Ritzer, der er journalist ved Süddeutsche Zeitung og har fulgt Söder i årtier. ”Helt fra begyndelsen af den purunge Söders politiske karriere sagde han: Jeg vil være ministerpræsident i Bayern. Han har aldrig drømt om at komme i betragtning som kansler. Det kom først med coronakrisen og magtvakuummet i CDU/CSU op til Merkel-æraens afslutning,” siger Uwe Ritzer.
Information, lørdag, s. 26-27 (15.02.2021)

Separatister vil genoplive drøm om selvstændighed
Søndag går catalonierne til stemmelokalerne for at vælge medlemmerne af et nyt lokalt parlament, og i de seneste dage har ordene corona og covid fået hård konkurrence af ordet uafhængighed. Den seneste meningsmåling, som blev offentliggjort fredag i den catalanske avis El Periodico, viser dødt løb mellem separatistpartierne og blokken, som ønsker fortsat tilhørsforhold til Spanien og regeringen i Madrid følger valget med spænding. Det venstreorienterede separatistparti ERC, Det Republikanske Venstre, overvejer, i tilfælde af et dårligt resultat, at trække sin støtte til den socialistisk ledede regering i Madrid tilbage, hvilket kan udløse regeringens fald. ”Et af målene er, at uafhængighedspartierne får 50 procent af stemmerne, og valget er også en intern 'folkeafstemning' mellem uafhængighedskræfterne,” sagde Laura Borrås fra det borgerlige nationalistparti Junts per Catalunya forleden på tv-stationen La Sexta med henvisning til konkurrencen med Det Republikanske Venstre.
Politiken, søndag, s. 9 (15.02.2021)

Klima

Kampen for klimaet uge 6
Information skriver lørdag, at et nyt studie fra Potsdam Institute for Climate Impact Research i Tyskland viser, at under COVID-19-pandemien har kul tabt stort i forhold til andre energikilder. Dette skyldes, at når efterspørgslen falder, så er kulkraftværkerne dem, som slukkes først. Hvis man kun ser på Indien, USA og EU, så er tendensen mere markant. Efterspørgslen på el falder her med op til 20 procent i 2020, mens udledningerne fra energisektoren i nogle måneder af 2020 faldt med hele 50 procent.
Information, lørdag, s. 14 (15.02.2021)

Klimaskadelig aftale
Politiken bringer lørdag et læserbrev af Jens Hardy Madsen fra Dragør, hvori han skriver: ”Nu skal EU stemme om en handelsaftale med Sydamerika. Aftalen vil fremme importen af oksekød, træflis, sojabønner m.m. I de 20 år, aftalen har været på vej, har vi set alvorlige konsekvenser af vores forurening med fossile brændstoffer, så det er ikke nu, vi skal fryse og nedkøle fødevarer for at flyve dem over Atlanten.”
Politiken, lørdag, s. 5 (15.02.2021)

Regeringens ønske om gas til Lolland er helt sort
I en kommentar i Politiken lørdag skriver Rasmus Helveg Petersen, klimaordfører (R) blandt andet: ”Danmarks næstmest CO2-udledendevirksomhed, Nordic Sugar, skal omstilles til en mere bæredygtig energikilde, hvis den skal overholde nye EU-regler fra 2022 og Danmark skal nå sit klimamål inden 2030. Står det til regeringen, skal det skeved at anlægge en 115 km lang gasledning fra Næstved til Nakskov. […] Vi bør i stedet elektrificere sukkerfabrikkerne. Eksperter og virksomheder peger på, at en elektrificering kan lade sig gøre. Men regeringen satser alligevel på sort infrastruktur, frem for at hjælpe sukkerproduktionen med at blive grøn. Det giver jo ikke mening. […] En gasledning er nemlig ikke lige så grøn, som klimaminister Dan Jørgensen fortæller. Kun 30 procent af gasledningens leverance i 2023 vil bestå af biogas. De resterende 70 procent vil være sort gas. […] Hvis vi sammenligner med, at elektriske varmepumper koster mellem 110-130 millioner kroner. Gasledningen er ikke alene sort fra et klimaperspektiv - den er også en dårlig forretning.”
Politiken, lørdag, s. 5 (15.02.2021)

Træbiomasse er en dårlig klimaløsning
I Informations leder kan man mandag blandt andet læse: "På papiret er afbrænding af biomasse for at producere elektricitet og varme en både god og grøn løsning, fordi planter og træer optager CO2 fra atmosfæren, som frigives igen ved afbrænding. [...] I Danmark er afbrændingen af biomasse således næsten tidoblet siden år 2000 og udgør i dag 64 procent af Danmarks grønne energi, altså langt mere end sol og vind tilsammen. Knap 75 procent af biomassen er træ, hvoraf vi importerer godt halvdelen fra lande som USA, Canada, Rusland og de baltiske lande. I Europa er tendensen den samme. I 2018 udgjorde biomasse knap 60 procent af EU's vedvarende energi, og flere lande forventes i de kommende år at brænde mere og mere træ af i klimaets navn. [...] Det går ud over hensynet til bæredygtighed og dermed biomassens klimaneutralitet. [...] Det er man blevet klar over, og derfor valgte mere end 500 naturvidenskabelige forskere og økonomer torsdag i sidste uge at sende en appel direkte til USA's præsident, Joe Biden, og EU-Kommisionsformand Ursula von der Leyen, hvor de advarer om, at brugen af biomasse på kort sigt er mere skadelig end afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas."
Information, mandag, s. 2 (15.02.2021)

Undersøgelse afslører problematisk indhold af giftstof i vores madvarer
Jyllands-Posten søndag skriver, at der ifølge Forbrugerrådet Tænk stadig er dioxin i mange af vores fødevarer, på trods af en EU-forordning med lovfæstede grænser for indholdet af giftige stoffer i fødevarer. Forbrugerrådet Tænk har foretaget stor undersøgelse i samarbejde med søsterorganisationer i andre europæiske lande. Her har man analyseret indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i et bredt udvalg af de mest almindelige fødevarer i danske butikker og regnet ud, hvor store mængder dioxin mænd, kvinder, teenagere og børn indtager via kosten. De lovfæstede grænseværdier bliver ikke brudt, og der er ingen akut fare, men resultatet af beregningen er problematisk og foruroligende, mener Camilla Udsen, projektchef for fødevarer i Forbrugerrådet Tænk. "Det er en alvorlig problemstilling, men reelt er der meget lidt, man kan gøre som forbruger - andet end at spise varieret og mere planterigt," siger hun. Henrik Dammand Nielsen, enhedschef i Fødevarestyrelsens afdeling for Kemi og Fødevarekvalitet, er enig. "Vi skal jo have mad, og der er ingen akut fare. Det er den langsigtede virkning, vi er bekymrede over. Vores dilemma er, at vi gerne vil adfærdsregulere i den konstruktive retning og sørge for, at der er sund kost til rådighed for forbrugerne, men dioxin har den uheldige egenskab, at det også er i nogle af de fødevarer, som vi synes, at folk skal spise, fordi de er sunde," siger han.
Jyllands-Posten, søndag, s. 8 (15.02.2021)

Ørsted forventer stor havvindvækst i Europa
Børsen mandag skriver om Ørsteds forventninger til vækst i havvind i Europa. Det danske selskab mener, at der stadig er store vækstmuligheder på det europæiske marked og har blikket rettet mod mulighederne på både eksisterende og nye markeder på tværs af Europa. Energikæmpen har allerede opført projekter i Tyskland, Holland og Danmark, og uden for Kontinentaleuropa er Storbritannien også et særdeles vigtigt marked. Ørsted forsøgte i 2019 også at komme ind på det franske marked, men tabte udbuddet til en konkurrent. Rasmus Errboe, regionsdirektør for havvind i Kontinentaleuropa, mener, at Østersøen har et stort uforløst potentiale, og han henviser til, at EU-Kommissionen har vurderet, at der er et potentiale for at opføre cirke 90 gigawatt netop der. "Det er også attraktivt, fordi der er gode betingelser for havvind, og derudover er der gode muligheder for, og det finder vi særligt interessant, at lave hybridløsninger, hvor man kan forbinde havvind til flere lande. Det er fuldstændigt samme tankegang som med energiøen på Bornholm og i Nordsøen," siger Errboe.
Børsen, mandag, s. 12 (15.02.2021)

Migration

Mattias Tesfaye vil sende asylbehandlingen væk fra Danmark
Information mandag skriver, at Danmarks integrationsminister Mattias Tesfaye (S) nu vil sende asylbehandlingen væk fra Danmark. Det sker med et lovudkast, som ministeren netop har sendt til høring. Lovudkastet vil flytte asylbehandling og indkvartering af asylansøgere væk fra Danmark. I stedet skal Danmark betale for, at et eller flere lande uden for Europa overtager ansvaret for flygtningene. "Der er brug for at gentænke hele asylsystemet. Vi skal anspore færre til at tage den farefulde rejse over Middelhavet, så vi i stedet kan bruge pengene på at hjælpe flere og bedre i nærområderne," siger ministeren i en pressemeddelelse. Den tidligere socialdemokratiske minister og EU-kommissær, Poul Nielson, har på sociale medier kritiseret lovudkastet. Han tror ikke på, at der er lande, hvor en sådan aftale vil være mulig. "Sådanne lande findes jo ikke. Man behøver ikke at være superdiplomat for at se, at lovudkastet mere er produceret af hensyn til signalværdien end som noget, der er gennemførligt," siger han til Information. Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp, synes at lovudkastet er svært at vurdere. "Det vendes lige som på hovedet. Man kigger på Flygtningekonventionen for at se, om den forhindrer os i at lave en sådan ordning. Men formålet med Flygtningekonventionen er at sikre, at flygtninge får beskyttelse. Og man kan ikke konkludere, at den foreslåede ordning kan gennemføres inden for rammerne af Flygtningekonventionen, blot fordi den foreslåede model ikke er beskrevet i konventionen," siger hun.
Information, mandag, s. 4-5 (15.02.2021)

Retlige anliggender

Star Taxi vandt det slag, som Uber tabte
Jyllands-Posten mandag skriver, at en tjeneste, som gennem en app skaber forbindelse mellem taxapassagerer og chauffører, ikke som udgangspunkt er underlagt de samme EU-retlige krav som for eksempel Uber. Det rumænske selskab S.C. Star Taxi App SRL (STA) fik en bøde for at have brudt en national regel om taxadrift. STA klagede over dette, da STA ikke mente at de var underlagt denne regel, da aktiviteten udgjorde en informationssamfundstjeneste. Myndighederne afviste klagen, hvorefter STA lagde sag an ved Tribunalul Bucuresti. Retten udsatte sagen og forelagde EU-Domstolen en række spørgsmål. EU-Domstolen fastslog, at den aktivitet, som STA udøvede, på afgørende områder adskilte sig fra den aktivitet, som Uber udøver, blandt andet ved at chaufførerne ikke ansættes af STA og blandt andet fordi, STA's rolle er begrænset til at være en ekstern tjenesteyder af en accessorisk tjeneste, der er nyttig, men ikke væsentlig, for hovedtjenesten, der består i transport. EU-Domstolen har derfor fundet, at STA's formidlingstjeneste ikke kan kvalificeres som en "tjenesteydelse på transportområdet".
Jyllands-Posten, mandag, s. 15 (15.02.2021)

Sikkerhedspolitik

Russisk trussel mod EU vækker uro
Flere af lørdagens aviser skriver, at en russisk trussel mod EU vækker uro. Rusland reagerer på planer i EU om at indføre sanktioner over for Rusland. Sanktionerne skyldes regimets fængsling af aktivisten Aleksej Navalnyj og torsdag fremsatte den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov trusler. Trusler som Tyskland fredag kaldte for ”foruroligende”, da Rusland truer med at afbryde al forbindelse til EU.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; B.T., lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12 (15.02.2021)

Sundhed

Direktøren, der skal beskytte EU: Der er brug for ens testning og overvågning
Normalt blander EU sig ikke i nationalstaternes sundhedspolitik, men covid-19 har afsløret, at det har en pris, mener den øverstbefalende embedsmand i EU's forsvar mod pandemier, Andrea Ammon, som vil have EU-landene til at enes om en måde at teste og overvåge virusudbrud på. Det skriver Politiken søndag. Tyske Andrea Ammon, der står i spidsen for EU's fælles forsvar mod udbrud af smitsomme sygdomme, som direktør for EU-styrelsen ECDC, erkender, at man ikke var godt nok forberedt på en pandemi som covid-19. Til at begynde med var der mange lande, der helt åbenlyst fejlvurderede coronapandemiens potentiale, derudover har landene i unionen ageret vidt forskelligt og med forskellige resultater. Nogle lande kan aflæse en markant overdødelighed i statistikkerne for 2020, andre er sluppet mildere igennem, men målt på dødsfald per indbygger, så er EU samlet set et af de hårdest ramte områder i verden. Der kan være mange forklaringer på overdødeligheden i EU. I ECDC forsker man for at finde svar, som kan hjælpe EU med både at komme igennem den nuværende situation samt ruste os bedre, hvis nye pandemier vil finde vej til Europa. ”Jeg går ikke nødvendigvis ind for standardisering og mere magt til EU bare for magtens skyld, så vi skal være meget præcise, men harmonisering på nogle områder ville gøre os bedre i stand til at håndtere en sådan situation, som vi nu står i. Vores erfaring fra det her år er blandt andet, at de meget forskellige protokoller for, hvem der skal testes, og hvordan landene overvåger et smitteudbrud, har gjort det meget svært at få et overblik over, hvordan virussen har udviklet sig. På trods af at vi tidligt forsøgte at guide landene til, hvordan man burde teste,” siger Andrea Ammon.
Politiken, søndag, s. 4 (15.02.2021)

Sådan er situationen et år efter det første coronarelaterede dødsfald i Europa: Rapport fra fire europæiske lande med overdødelighed
Politiken søndag bringer et overblik over, hvordan coronasituationen er i fire europæiske lande: Tyskland, Frankrig, Italien og Belgien. "Efter nogle bekymrende uger falder smittetallene i Tyskland, som siden kort før jul har været lukket nærmest totalt ned. De nye mutationer og det relativt høje dødstal betyder dog, at regeringen og delstaterne tøver med at slække på restriktionerne. Der tales om forsigtig genåbning af skoler og børnehaver, og sundhedsminister Jens Spahn udtaler, at den hårde lockdown ikke kan fortsætte hele vinteren," skriver korrespondent Kjeld Hybel om situationen i Tyskland. "Præsident Emmanuel Macron valgte forrige uge helt uventet ikke at lukke Frankrig ned med lukning af butikker, skoler og virksomheder. I stedet fastholder regeringen det eksisterende udgangsforbud, som dagligt træder i kraft klokken 18, ligesom lukningen af restauranter, barer og alle former for kulturel aktivitet, og skisportsstederne må ikke åbne pister og lifter. Emmanuel Macrons beslutning blev modtaget med lettelse i befolkningen," skriver korrespondent Michael Seidelin. Om situationen i Italien skriver Martin Bjørck, korrespondent i Italien: "Den seneste nedlukning har virket. Smittetallet er nu bragt ned under 15.000 om dagen, hvor det i november peakede på 40.000. I takt med at vaccineprogrammet skrider fremad - p.t. er cirka 1,5 million italienere vaccineret - er landet ved at vende tilbage til en hverdag med åbne butikker, skoler og restauranter og tilladt færden mellem kommunerne. Det er stadig forbudt at rejse til en anden region." Nilas Heinskou, korrespondent i Belgien, skriver: "I foråret var Belgien skrækeksemplet i EU, men i flere måneder har de belgiske smittetal været et godt stykke under det europæiske gennemsnit. For første gang siden oktober har antallet af indlagte på intensivafdelinger i denne uge været under 300. Hver dag dør omkring 40 belgiere med corona - i foråret var der enkelte dage over 300 døde. Smittetallene har været svagt stigende siden nytår, så der er ikke udsigt til en stor genåbning - dog har frisørerne i denne uge fået lov at åbne igen, hvis de overholder en række krav."
Politiken, søndag, s. 4 (15.02.2021)

Udenrigspolitik

Europa må stå sammen over for Rusland. Men det kan vi først, hvis vi forandrer EU
Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale, skriver i en kommentar i Berlingske søndag blandt andet: "Putin må more sig for tiden. Ikke nok med, at Rusland potentielt kan blive Europas redningsmand i form af leverancer af landets coronavaccine - hvis den da bliver godkendt. Han har også formået at fængsle sin værste politiske modstander og endnu en gang kaste Vestens krav om fair rettergang og overholdelse af menneskerettighederne direkte i Volga-floden. [...] Hvad er reaktionen fra EU på disse åbenlyse brud på menneskerettighederne? Lidt fordømmelser, men ingen sanktioner. De europæiske lande er åbenbart stadig af den opfattelse, at man kan tale den russiske bjørn til fornuft, og det blev kun endnu mere pinligt, da man sendte EUs udenrigschef, Josep Borrell, afsted til Moskva i denne uge. Borrell mødte op uden et forhandlingsmandat fra de 27 EU-lande. Uden noget at kunne true med. Og uden en reel plan. Og det endte med en dundrende propagandasejr for Putin og hans udenrigsminister, Lavrov, der udstillede EU som handlingslammet. [...] Vi bliver nødt til at gøre op med enstemmigheden, hvis vi skal have et EU, der kan agere resolut i udenrigspolitikken. Rusland har desværre krammet på en stribe EU-lande, og derfor kan vi nu blot stiltiende se på, mens Putin tramper rundt på menneskerettighederne uden så meget som et forsøg på at skjule det for omverdenen."
Berlingske, søndag, s. 44 (15.02.2021)

Menneskerettigheder tilbage i fokus for USA
I en analyse i Berlingske lørdag skriver Kristian Mouritzen, Berlingskes sikkerhedspolitiske medarbejder, blandt andet: ”Der blev gået til den, da den amerikanske præsident, Joe Biden, og Kinas leder, Xi Jinping, natten til torsdag dansk tid talte sammen for første gang med en større dagsorden. […] Mødet spændte over emner som menneskerettigheder, Hongkong, Taiwan, klima, handel samt organiseret kopiering, idétyveri og hacking, som amerikanerne benhårdt har fastholdt har været kinesernes varemærke. Ikke kun Bidens forgænger, Donald Trump, er gået efter kinesernes tyveri af immaterielle rettigheder i USA. Det samme har præsidenter som Barack Obama, George W. Bush og Bill Clinton - allesammen uden held. […] Der er ingen tegn på, at Biden slækker på presset på Kina på handelsområdet og på tyveri af de intellektuelle rettigheder. Den række af straftold, der er lagt ned over amerikansk import af kinesiske produkter, ser foreløbig ud til at fortsætte, selvom Biden har bedt relevante ministerier om at lave en samlet plan for USAs strategiske relationer med Kina.Forskellen på Trump og Biden er, at den nuværende præsident presser Kina fra mange fronter især på menneskerettighederne og kinesernes brutale opførelse over for uighurerne - et muslimsk mindretal som forfølges i Kina. […] Biden vil søge stærke alliancepartnere i Europa, selvom det bliver svært. For mange europæere mener, at Kina inden for ti år vil overhale USA som en økonomisk stormagt - og er i øvrigt ikke enige i synspunktet om, at Europa nødvendigvis skal støtte USA i en konfrontation med Kina, viser en undersøgelse, som tænketanken European Council for Foreign Relations har lavet. ”Presset vil helt tydeligt blive opretholdt fra amerikanernes side, men spørgsmålet er, hvor let Biden vil få europæerne med på vognen, fordi de enkelte lande i EU har meget forskellige forhold til Kina, lige fra stor afhængighed til en mere kritisk linje,” siger en diplomat til Berlingske.”
Berlingske lørdag, s. 19 (15.02.2021)

Merkel og den tyske industri dirigerer Europas kinapolitik
I en udenrigspolitisk analyse i Information mandag skriver europakorrespondenter Mathias Sonne og Martin Gøttske blandt andet: "Kansler Merkels bløde linje og Tysklands hårde industriinteresser kan blokere for den demokratialliance mellem Europa og Joe Bidens USA, som skal dæmme op for det frembrusende Kina - men den tyske taktik kan samtidig også være med til at forhindre en ny koldkrigsfront mellem Vesten og Kina- [...] Den nye amerikanske regering under præsident Joe Biden har slået fast, at USA fortsat vil spille hardball mod Kina som under Trump. Men de vil ikke længere gøre det med ekspræsidentens America Firstattitude, men derimod med nye 'demokratiske alliancer', som skal dæmme op for autokratiske kræfter og det frembrusende kinesiske regime. Her er Europa den mest oplagte partner - og det er i høj grad Tyskland, som vil afgøre, om Europa vil danse i takt med USA. [...] Industriens interesser er ét aspekt, der har ført til en kinavenlig politik i Tyskland. Et andet aspekt hedder Angela Merkel, kansleren, der i halvandet årti i høj grad har udstukket EU's politik over for Kina. Selv om hun træder tilbage til efteråret, kan det meget vel være hende, der nu lægger de spor, som gør, at Europa ikke entydigt vil stille sig på USA's side i en ny koldkrigsagtig konfrontation mellem Vesten og Kina. I disse måneder står Merkels bløde tyske linje i modsætning til den generelle tendens i EU. Bruxelles betragter nu åbent Kina som en ’systemisk rival’, som spreder desinformation, står bag cyberangreb og misbruger sin økonomiske magt til at kue europæiske nationer og aggressivt opkøber strategisk vigtige europæiske virksomheder - mens det kinesiske marked fortsat er relativt lukket for europæiske investeringer. [...] Merkel fik sig dog en strategisk sejr i hendes kinesiske bestræbelser hen mod slutningen af det tyske EU-formandskab. Det skete, da EU og Kina i de allersidste dage af 2020 indgik en stærkt omdebatteret investeringsaftale, der gør det lettere for europæiske investorer, virksomheder og ikke mindst bilfabrikanter at få adgang til det kinesiske marked. Investeringsaftalen blev presset igennem af Merkel på trods af stærke opfordringer fra Bidens spritny regering om at udsætte den."
Information, mandag, s. 8-9 (15.02.2021)

Mord. I Libanon dræber man intellektuelle
Politiken bringer en analyse skrevet af Sune Haugbølle, professor (mso) på Roskilde Universitet og medlem af Umam’s bestyrelse. Han skriver blandt andet: ”Den libanesiske forfatter, redaktør og intellektuelle Lokman Slim blev dræbt 3. februar i det sydlige Libanon. Han var rejst fra sit hus i en af Beiruts sydlige forstæder for at besøge en ven og blev fundet morgenen efter med fire kugler i hovedet. Mange peger på Hizbollah som gerningsmanden. Alle vidste, at den shiitiske bevægelse havde et horn i siden på Slim, der var en indædt kritiker af deres metoder og deres støtte til det syriske regime. Alligevel har mordet chokeret Libanon dybt. Det er det første attentat mod en intellektuel siden en stribe mord på blandt andre forfatteren Samir Kassir i forbindelse med folkelige protester i foråret 2005. […] Mordet på slim er en handske kastet i ansigtet på Libanons oprør mod sekterisme og korruption. Men det er også en direkte udfordring for Danmarks og Europas ønsker om demokrati, retsstat, kritiske medier og kulturliv i regionen. […] Vi har et ansvar for at bakke op om de folk, vi støtter. Danmarks regering bør sammen med EU insistere på en meningsfuld undersøgelse af mordet på Lokman Slim. Han vil blive et ikon for oprøret, for han havde mange beundrere, men også stærke fjender. Drabet på ham trækker linjerne op mellem dem, der som Hizbollah ønsker at bevare den eksisterende sekteriske mafiastat, og de libanesere, der ønsker en fremtid for landet. I Libanon dræber man intellektuelle. Men historien, som Lokman Slim netop kæmpede for, viser også, at i Libanon svarer de igen.”
Politiken, lørdag, s. 6 (15.02.2021)

Supermagten Kina klassificerer sig selv som et uland. Og får bistand af Danmark
I Jyllands-Postens Indblik mandag, skrevet af journalist Mads Bonde Broberg, kan man blandt andet læse: "Kina er verdens største vareeksportør, giver ulandshjælp for milliarder og overgår EU-landet Bulgarien i bnp pr. indbygger, men fastholder at være et uland. [...] Det kan måske virke paradoksalt, men skyldes blandt andet, at der er fordele i at være et uland, forklarer Casper Wichmann, som leder tænketanken Thinkchina på Københavns Universitet. [...] 'Kina er et land med enorme kontraster fra landområderne til de veludviklede byer. Man bruger sin status som udviklingsland, når man kan få fordele ud af det. Så det er helt strategisk bevidst, at Kina har brugt det, selvom det ikke er et uland, når man kigger på det samlede bnp,' siger han. [...] Hos WTO erklærer et land selv, om det er et uland, og det har Kina sammen med en stor gruppe lande gjort. Kina argumenterer blandt andet med, at nogle landområder i Kina stadig halter efter, og den partitro avis Global Times har påpeget, at 16 millioner kinesere lever under landets fattigdomsgrænse. [...] Danmark har igangværende ulandsprojekter for 253,5 millioner kroner i Kina, viser en opgørelse, som Udenrigsministeriet har lavet for Jyllands-Posten."
Jyllands-Posten, mandag, s. 4-5 (15.02.2021)

Vesten til generaler: Verden holder øje med jer
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om militærkuppet i Myanmar. Jyllands-Posten mandag skriver, at en række vestlige ambassader i landet, heriblandt den danske, opfordrer landets militær til at afstå fra vold mod demonstranter og civile. Ambassaderne fordømte søndag anholdelsen af politiske ledere, aktivister og andre. Ambassadørerne fra USA, Canada, EU's delegation og 12 europæiske lande tager også afstand fra militærets undertrykkelse af de basale rettigheder i Myanmar. Søndag demonstrerede hundredtusinder af mennesker rundt om i Myanmar for niende dag i træk mod det militærkup, der fandt sted for to uger siden. I lørdagens Politiken kan man læse, at Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil støtte, at EU straffer militærjuntaen i Myanmar for at gennemføre et omfattende kup forrige uge. Han vil indføre danske sanktioner mod landet og presse på for, at EU gør det samme. "Når man kender militæret og dets blodige historie, så er der grund til dyb bekymring. Det her kan gå helt galt," siger ministeren til Politiken. Jeppe Kofod har sammen med resten af regeringen derfor besluttet at indstille danske udviklingsaktiviteter, der bliver udført gennem offentlige institutioner i Myanmar. Derudover ønsker han, at EU indfører hårde sanktioner. "Jeg er åben over for alle midler, der kan lægge pres på styret. Men det skal være konkrete ting og noget, der gør ondt på militæret, og derfor skal det ikke blot være generelle sanktioner," siger Kofod. EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, oplyste tidligere på ugen, at EU er på vej med sanktioner, men at de ikke må ramme civilbefolkningen. Berlingske lørdag skriver også om kuppet i Myanmar, og at FN's Menneskerettighedsråd fredag mødtes for at diskutere, hvad man kan gøre. Her arbejder man ifølge The Guardian på en resolution fremsat af EU og Storbritannien, hvor man vil beklage kuppet på det kraftigste, men ikke fordømme det. Det skyldes, siger diplomater til avisen, at man også gerne vil have Kina og Rusland med på vognen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Politiken, lørdag, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 18 (15.02.2021)

Økonomi

EUs nye Kina-aftale får ikke Kina til at ændre adfærd
I en international debat i Berlingske lørdag skriver Wendy Cutler, der er tidligere USAs fungerende vicehandelsrepræsentant, nu næstformand for Asia Society Policy Institute blandt andet: ”I slutningen af januar offentliggjorde EU og Kina nye detaljer om den omfattende i nvesteringsaftale, CAI, de indgik i december. På papiret har EUs forhandlere gjort et vist fremskridt på vigtige områder som markedsadgang, liberalisering af investeringsområdet og bæredygtig udvikling. Men kan en trinvis bilateral aftale som CAI virkelig styre de økonomiske relationer med nutidens Kina? […] EU har ganske vist sikret sig markedsadgang til vigtige sektorer - som elbiler, cloud-tjenester, finansielle serviceydelser og sundhed - stort set ved, at der slækkes på restriktionerne omkring udenlandsk ejet aktiekapital. Men de detaljerede tillægsdokumenter til aftalen er endnu ikke offentliggjort, og det er derfor stadig uklart, hvor mange af disse forpligtelser, der egentlig er nye. […] Eftersom spørgsmålet om tvangsarbejde angiveligt var den sidste knast i CAI-forhandlingerne, står det klart, at EU måtte give sig på dette vigtige menneskerettighedsspørgsmål for at få aftalen i stand. Og til hvilken nytte? Denne begrænsede og trinvise aftale vil kun give Europa begrænsede økonomiske fordele. […] Når Europa-Parlamentet og EUs medlemslande nu skal beslutte, om de vil godkende CAI, bør de tænke nøje over Kinas tendens til at ignorere landets forpligtelser omkring handel og investeringer, afskære udenlandske virksomheder fra adgang til markedet på skjulte og uformelle måder og åbent at overtræde menneskerettigheder. En ærlig vurdering kan kun føre til én klar konklusion: Bilaterale aftaler er ikke nok.”
Berlingske, lørdag, s. 11 (15.02.2021)

Detaljer

Publikationsdato
15. februar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark