Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information16. april 2018Repræsentationen i Danmark

Mandag den 16. april

Tophistorier

Orbán er bedre demokrat end Merkel
Flere af dagens og weekendens aviser kommenterer på den ungarske premierminister Viktor Orbán og hans parti Fidesz’ overlegen valgsejr. Eva Selsing, filosof, skriver i en kommentar i Berlingske i dag: ”Nationale gemytter glæder sig, globalisterne gruer. Det er jo populisme, når en befolkning vælger en, der ikke er Bruxellesgodkendt. Ja, måske ligefrem udemokratisk og illegitimt - og hvad med rettighederne og deres rettigheder? Opflammelsen over Orbán skyldes ikke mindst, at der er tydelig forskel på det ungarske og det vesteuropæiske demokrati. To varianter af samme styreform, men med ganske uens fokus. […] Nu vil den samme politiske elite, der føler sig hævet over folkebeslutninger, afvise Orbán som mindre demokratisk. Virkeligheden er, at Orbáns Ungarn i én forstand blot er udtryk for en anden slags demokrati end det liberale, og i en anden forstand helt reelt er mere demokratisk end det elitestyrede skindemokrati, vi har fået med Merkels EU og konventionerne.” Peter Wivel, global kommentator, skriver i et debatindlæg i Politiken i dag mandag: ”EU, UNGARNS bedste bankforbindelse, måtte også smage krabasken i valgkampen: Ungarerne skulle helst føle sig som ofre for Den Europæiske Union, ligesom de i sin tid var det for den sovjetiske union. Men den oppustede modvilje var kun til ydre brug. EU er en nødvendig forudsætning for Orbáns illiberale demokrati.” Peter Kofod Poulsen, MF og retsordfører (DF) kan ikke forstå at EU-toppen hader Orbán. Han skriver i et debatindlæg i BT søndag: ”Men jeg forstår det ganske enkelt ikke. Hvordan kan man have så travlt med at udskamme en leder, hvis folkelige popularitet ved flere valg - senest søndag - er tårnhøj, samtidig med at de selvsamme mennesker fortier det faktum, at manden, der styrer butikken i Bruxelles (og som i øvrigt ikke er valgt på folkeligt mandat) dårligt kan gå lige på den røde løber? […] Orbán gør dét, som en endog meget stor del af de europæiske borgere - mig selv inklusiv - ønsker sig. Han italesætter det farlige ved masseindvandring og gør samtidig noget ved det. Han bygger et hegn og blæser på, at de verdensfjerne jakkesæt i andre europæiske hovedstæder taler det ned. Og så markerer han klart og tydeligt, at den kristne europæiske kulturarv ikke blot hører til i historiebøgerne, men faktisk er et væsentligt element, der skal tages alvorligt og bringes ind i fremtiden.” Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti mener vi skal lade os inspirere af de lykkelige østeuropæere. ”Vi bør i Vesteuropa vriste os fri af 68'ernes arv og revitalisere vores nationale stolthed og selvtillid, lade os inspirere af østeuropæerne og genvinde kontrollen over vores lande. Som slaget ved Kahlenbergbjerget i 1683 indvarslede Europas sejr over Osmannerriget, således bør Orbáns sejr indvarsle det endelige opgør med 50 års masseindvandring,” skiver Berth i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag. Den konservative EU-parlamentariker Bendt Bendtsen er ikke fan af Orbán. ”Jeg er ikke fan af Orbán. Han går tit til grænsen og muligvis også over den, men jeg har fuld tiltro til, at de sager, der rejses fra EU's side, følges til dørs. Jeg er tilhænger af den linje, der siger, at vi er nødt til at straffe de EU-lande økonomisk, som ikke holder sig til gældende regler. Det kan meget vel være, at det ikke kun er Polen, men også Ungarn,” siger Bendtsen ifølge Information lørdag. Information skriver ligeledes lørdag, at ifølge den tyske populismeforsker og politologiprofessor ved Princeton University Jan-Werner Müller skal ungarske domstolsafgørelser også respekteres i resten af EU, så når Orbán undergraver deres uafhængighed, vedkommer det hele EU. Derudover mener han, at Orbáns kispus med EU er en større fare for unionen end Brexit. ”Orbán truer gerne EU med, at ungarerne bliver så og så EU-skeptiske eller endda forlader unionen, hvis Ungarn får for hård behandling af resten af Europa. Det er teatertorden. For befolkningen vil ikke ud af EU og har slet ikke den samme EU-skepsis som i f.eks. Storbritannien eller Danmark. EU-Kommissionen bør optræde med langt mere selvtillid og sige: Vil du virkelig sætte Ungarns medlemskab på spil, Orbán? Vil du virkelig føre dit land ud af EU?,” skriver Müller. Jacob Mchangama, direktør, tænketanken Justitia, skriver et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag. ”Det tyder på, at orbanismen ikke kun er patriotisk, men også rummer elementer af nationalchauvinisme. […] Som sådan kunne den nationalkonservative kritik af det moderne europæiske liberale demokrati udgøre et vigtigt korrektiv til de strukturelle svagheder, som har undermineret den liberale orden. For man kan godt føre en stram, konsekvent og selektiv udlændingepolitik på det liberale demokratis præmisser. Men i stedet synes der blandt nogle at have udviklet sig en stærk antipati over for den liberale orden og dens værdier som sådan. Den liberale orden skal ikke justeres. Den skal erstattes af en ny, hvor nationale og traditionelle værdier bliver tillagt højere vægt end liberale af slagsen. Det ser man med visse danske borgerliges åbenlyse støtte til eksempelvis Ungarns Viktor Orbán og den apologetiske tilgang til Putins Rusland, hvis handlinger undskyldes og relativiseres, uanset hvor fjendtligt landet optræder over for Vesten,” skriver Mchangama. I en analyse i Berlingske søndag skrives der, at Kristian Thulesen Dahl (DF) gerne under tirsdagens spørgetime ville have Lars Løkke Rasmussen (V) til at udlægge baggrunden for Victor Orbáns knusende valgsejr i Ungarn. Det skyldes, at DF på det seneste har opsnappet, at stærke kræfter i Venstre vil vende tilbage til en mere EU-positiv linje. Både Løkke og Hjort anser EU for at være afgørende for Danmark og overalt i Europa har det udløst debat om magtbalancen mellem EU og nationalstaten, og det er grunden til, at Thulesen Dahl nøje overvåger Venstre.
Berlingske, mandag, s. 26; Berlingske, søndag, s. 18; Politiken, mandag, s. 7; BT, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, søndag, s. 23; Jyllands-Posten, lørdag, s. 22; Information, lørdag, s. 12-13; (16.04.2018)

Facebooks etiske fejltrin får konsekvenser
Flere af weekendens aviser skriver, at Facebooks stifter og øverste leder, Mark Zuckerberg, i denne uge stod skoleret for både senatorer og kongresmedlemmer, der havde indkaldt ham til høringer efter blandt andet skandalen om dataanalyseselskabet Cambridge Analyticas. Den republikanske senator John Kennedy udtalte til Mark Zuckerberg følgende: "Jeg ønsker ikke at være nødt til at stemme for at regulere Facebook, men Gud skal vide, at det vil jeg gøre." Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Toneskiftet i Kongressen er skelsættende og kommer på et tidspunkt, hvor også EU tager affære på området. EU indfører næste måned EU’s nye databeskyttelsesforordning, der markant skærper kravene til teknologivirksomheders behandling af personoplysninger, og kan give bøder op til 20 millioner euro eller fire procent af virksomhedens globale årsindkomst ved overtrædelser. Hidtil har USA i modsætning til de fleste EU-lande endnu intet datatilsyn. Nogle medlemmer af Kongressen foreslog under høringerne i denne uge at oprette et nyt databeskyttelsesagentur, der kan udstikke regler og straffe virksomheder for misbrug af data. Pierre Collignon, debatredaktør hos Berlingske skriver lørdag, at vi som demokratisk samfund skal stille følgende fire krav til Facebook; Beskyt vores data, sluk for robotterne, åbenhed om algoritmerne og åbenhed om annoncering. Han slutter artiklen af med følgende spørgsmål: ”Hidtil har viljen til gennemsigtighed desværre været til at overse, men når politikerne skælder ud på Facebook for at misbruge persondata, burde de så ikke selv åbent fortælle om, hvordan de målretter annoncer på Facebook?” I et debatindlæg i Information lørdag skriver John Naughton, professor, Cambridge University: ”Nettet er fuldt af tjenester og publikationer, der bruger de samme metoder som Facebook. Der findes allerede tilgængelige gratisværktøjer, man kan beskytte sig med. Men det store slag bliver at få gjort lovgivningen mod dataovervågning effektiv. […] Det tunge våben er EU's Generelle Databeskyttelsesforordning (GDPR), som bliver gældende lov fra maj. Den påbyder, at brugerne skal have mulighed for at gøre sig bekendt med, hvem der har deres personlige data, og hvad de bruger dem til. Endvidere skal brugerne kunne have tillid til, at ingen tredjepart modtager deres data. Hvis den lovgivning bliver håndhævet - og der er et stort 'hvis', for det er stadig uafklaret, om databeskyttelsesmyndighederne får tilstrækkelige ressourcer - vil det kunne gøre massivt indhug i fidusen med skjult datasporingstrafik og presse os selv til at finde mindre privatlivskrænkende, mindre dysfunktionelle forretningsmodeller til at understøtte vores onlineafhængighed. Så lad os beslutte os for, at vi ikke vil lade den kommende krise gå til spilde.” Rasmus Nielsen, Altingets udgiver, skriver i et debatindlæg på Altinget. ”Vi kender nu - takket være en opvågnet EU-kommission - de selskabsskatter eller mangel på samme, som de engang så folkekære virksomheder Apple og Amazon m.fl. betaler. […] Og hvad folketingsflertallet bestemmer om statens indblanding 2019-23 i Danmarks statslige og private medier, får kun en mindre brøkdels betydning i forhold til, hvor hurtigt EU får beskattet amerikanske tech-giganters mindst som hjemmemarkedsvirksomheder, får indført ophavsret på søgemaskiner og sociale "medier", tilbagebetaling til producenterne for udnyttelsen, kontrolleret big data osv. EU-Kommissionen kan direkte på tech-giganternes muligt faldende aktiekurser de næste 5-10 år aflæse, hvor stor succes den får på de europæiske folks og virksomheders vegne.”
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Information, lørdag, s. 21; Berlingske, lørdag, s. 34; Altinget, fredag; (16.04.2018)

Prioritede historier

Venstre er tilbage i EU-offensiven
Statsminister Lars Løkke Rasmussen var torsdag og fredag på Europa-rundtur, hvilket både Ekstra Bladet, Berlingske og Børsen skriver om. Både Ekstra Bladet og Berlingske skriver, at statsministeren fredag var i Madrid og mødtes med Spaniens premierminister, Mariano Rajoy. ”Vi har givet hånd på, at vi sammen skal sætte skub i EU's arbejde med at udvide vores netværk af frihandelsaftaler,” lød det fra Løkke. Lederen i Berlingske skriver i en kommentar søndag: ”Det er godt at se, at Venstre endelig tager ansvar og går i offensiven for EU. […] De danske politikere og også Venstre har alt for længe været bange for deres egen skygge i EU-debatten. Det er glædeligt, at man nu tør stå ved det, man egentlig mener: At man har viljen til at være med i samarbejdet og ændre det, der skal ændres og udvikle det, der skal udvikles. EU er langtfra perfekt. […] Så når både EU-systemet tør og som Vestager har evnen til at tage de rigtige kampe for fællesskabet, og danske politikere heller ikke er bange for at stå ved fordelen ved EU, så står EU stærkt. Og det er nødvendigt i den tid, vi lever i.” I en analyse i Børsen i dag, skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør blandt andet: ”I en anden skala er den danske statsminister også i færd med at nedbryde en slags mur. Sit partis valne forhold ti EU-samarbejdet. Lars Løkke Rasmussen siger nu opsigtsvækkende ting foran Berlins sidste bevarede byport. Som at placere Danmark i "hjertekammeret" og "kernen" i EU. […] I kraft af Maastricht-undtagelserne er Danmark det EU-land, der formelt er længst fra kernen. Danske ministres og diplomaters dybe ærgrelse over udelukkelsen fra beslutningerne i bl.a. eurosamarbejdet er velkendt. Andre lande har også fjernet sig. Polen og Ungarn distancerer sig fra EU's grundlæggende værdier. Men de har aldrig tilhørt kernen. Hvis Venstre vil havde Danmark derind, skal der først gennembrydes en mur til befolkningen, så forbeholdene kan fjernes.” Børsen skriver ligeledes, at grøn energi kom i fokus under statsministerens møde med den portugisiske statsminister António Costa. "Vi deler opfattelsen af, at vi skal implementere og fokusere det indre marked hvad angår energi. Vi er nødt til at fuldende det, så vi kan kombinere effektivitet, lavere udgifter og vedvarende energi. Det skal vi selvfølgelig gøre på et europæisk niveau, men der er også plads til tættere bilateralt samarbejde," sagde statsministeren.
Ekstra Bladet, lørdag, s.10; Berlingske, lørdag, s. 6; Berlingske, søndag, s. 40; Børsen, mandag, s. 20, 21; (16.04.2018)

EU tavs om russisk magtanvendelse i forbindelse med gasledning
Flere medier skriver om EU-Kommissionens tavshed og manglende indgriben omkring russisk afpresning af EU-lande i forbindelse med opretningen af gasledninger. Berlingske lørdag skriver, at EU-kommissionen burde for længst have grebet ind over for den russiske energikoncern Gazprom, der ifølge interne EU-dokumenter står bag systematiske bøllemetoder mod østeuropæiske medlemslande. Det mener den socialdemokratiske europaparlamentariker Jeppe Kofod. Ifølge ham risikerer EU at gøre sig sårbar over for afpresning. ”Jeg undrer mig over, at kommissionen ikke har reageret prompte over for Gazprom i denne her sag. Når man tænker på, hvad der gøres over for unfair konkurrence i forbindelse med andre virksomheder, kan man godt undre sig. Jeg mener, Kommissionen må svare på, hvad det er, der gør det her,” siger han. Indtil videre har den danske EU-kommissær Margrethe Vestager ikke reageret officielt på lækket. Jyllands-Posten søndag, skriver at kampen om gas til Europa tager til, og to afgørende fronter er den russiske Nord Stream 2 gasledning syd om Bornholm og bølgen af nye terminaler til nedfrossen naturgas. I Danmark er gasforbruget dalende. Men det gælder ikke resten af Europa, hvor gas bruges, mens kul og olie fases ud af klimahensyn. Samtidig viser analyserne et kommende fald i Europas egen gasproduktion.
Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13; Berlingske, lørdag, s. 6, 36 (16.04.2018)

Missilangreb på Syrien gør ingen forskel
Flere medier skriver om USA, Storbritannien og Frankrigs angreb på Syrien i weekenden og dets mulige konsekvenser. Information søndag skriver, atmissilerne mod Syrien flytter ikke noget, hverken militært eller politisk. Lørdag blev krigshandlingen gennemført uden mandat fra FN's Sikkerhedsråd, hvilket formelt er en krænkelse af FN-pagten. Men under alle omstændigheder blev angrebet besluttet af de tre magters ledere og bifaldet af NATO og EU i lidt forskelligt tonefald - herunder også Danmark, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister Anders Samuelsen og Socialdemokratiets Nikolaj Wammen bakkede op. Jyllands-Posten lørdag skriver at der er en eskalerende informationskrig i gang mellem Rusland og Nato, og at EU derfor har oprettet kommunikationsenheden East Stratcom, der som en af sine opgaver har at udbrede oplysninger om falske historier rettet mod Europa. I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Hans Henrik Holm, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: ”I Syrien bevæger vi os nu på kanten af militær konfrontation med Rusland. Det blev sværere og sværere at forklare russisk adfærd med, at de følte sig truet af Vesten. Konsekvensen er en optrapning af konfrontationen mellem øst og vest og flere og flere nedkølinger af samarbejdet. Rusland er hverken militært eller økonomisk en ligeværdig modstander. Det er netop derfor, hævdes det, at strategien er at skabe problemer internt i de vestlige lande. Forsøgene på at påvirke det amerikanske valg er et eksempel. Men der er også påstande om, at der var indblanding i Brexit-afstemningen i Storbritannien. Ruslands interesser skulle være at svække EU's sammenhold så meget som muligt. Hvor effektive disse strategier har været, er svært at vurdere.”
Information søndag, s. 8-9; Jyllands-Posten søndag, s. 19; Jyllands-Posten lørdag, s. 6-7 (16.04.2018)

Brexit gør ondt på Irland og Danmark
Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. Politiken søndag skriver, at tirsdag var det 20 år siden, der blev indgået en fredsaftale i Nordirland. Gerry Adams, tidligere formand for Sein Fein (IRAs politiske gren), der var med til at forhandle aftalen, taler her om den fortsatte konflikt, og hvorfor Brexit kan blive en forbandelse - eller en velsignelse - for regionen. ”Den britiske regering gennemførte en folkeafstemningom Brexit, hvor man fuldstændig ignorerede de skadelige konsekvenser for Irland. Flertallet i nord stemte imod Brexit. Hvis de engelske konservative får deres vilje, bliver der etableret en hård økonomisk grænse. Det vil være fuldstændig katastrofalt,” siger han. Børsen mandag fortæller, at når Storbritannien forlader EU 29. marts 2019, mister Danmark en vigtig allieret på en række nøgleområder som eksempelvis de europæiske budgetter. Selvom statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) intensiverede jagten på nye venner med sidste uges turné på den iberiske halvø, ser charmen ikke ud til helt at nå ind i hjertet på de sydlandske kolleger.
Politiken, søndag, s. 22-24; Børsen, mandag, s. 20 (16.04.2018)

Underskrifter kan presse EU i mindretalssager
Jyllands-Posten lørdag fortæller, at de seneste måneders dramatiske opgør mellem den spanske regering og Catalonien har styrket andre europæiske minoriteter. Sagen har nemlig skabt øget interesse for mindretal, og det har medvirket til, at den europæiske sammenslutning af minoriteter (FUEN) i sidste uge nåede et vigtigt mål. En indsamling af underskrifter med krav om en fælles EU-politik for mindretal nåede forbi 1,2 millioner signaturer. Hvis 1 million af dem bliver godkendt, skal forslaget formelt behandles af EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Berlingske mandag skriver, at Spaniens regeringsparti nu beskylder de tyske dommere, der har afvist oprørsanklagerne mod separatistlederen Carles Puigdemont, for at sabotere EU-samarbejdet. ”Der er noget galt, når en regional retsinstans i et medlemsland efter få dage kan afvise en anklage, som et andet medlemslands højesteret har brugt et halvt år på at efterforske,” skrev det konservative regeringspartis ordfører i Europa-Parlamentet, Estéban Gonzáles Pons.
Jyllands-Posten, lørdag, s.12; Berlingske, mandag, s. 15 (16.04.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Europas unge vil hellere vente på job frem for at flytte for at finde arbejde
Jyllands-Posten skriver i dag, at unge arbejdsløse i Europa ikke ønsker at finde et job i et andet EU-land, det viser en opgørelse fra EU's statistiske kontor, Eurostat. I opgørelsen svarer 50 procent af alle unge mellem 20 og 34 år i EU, at de ikke er flyttet eller er villige til at flytte for at få et arbejde. Samtidig viser opgørelsen, at uddannelsesniveauet betyder en del for lysten til at flytte: des højere uddannelse, des højere villighed. Ifølge Eurostat ligger gennemsnittet af ungdomsarbejdsløsheden i EU på 16,1 procent, men tallet dækker over store forskelle: Grækenland topper statistikken med 44 procent unge arbejdsløse under 25 år. I Tyskland er ungdomsarbejdsløsheden blot på 6,7 procent.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (16.04.2018)

Finansielle anliggender

Opsvinget er afhængigt af ECB
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, skriver Erik Bjørsted, cheføkonom ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: ”Væksten er tilbage og beskæftigelsen rekordhøj, men opsvinget kører stadig med støttehjul. Opsvinget er meget afhængigt af ekstremt lave renter og af den pengeindsprøjtning, som Den Europæiske Centralbank (ECB) hver måned giver på 30 milliarder euro. På trods af pengeindsprøjtningen fra ECB og den generelle fremgang i europæisk økonomi er inflationen alligevel meget lav. Det er overraskende, at inflationen så langt inde i opsvinget både herhjemme og i Europa fortsat er så lav. Jo længere tid ECB ser sig nødsaget til at hjælpe økonomien på vej med lave renter og store pengeudpumpninger, jo større er risikoen også for, at mange i mellemtiden bliver fartblinde.
Jyllands-Posten, mandag, s. 2 (16.04.2018)

Interne anliggender

Mette Frederiksen vil bruge EU til at tøjle kapitalismen
Information lørdag bringer et interview med Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen. Formanden er før kommet med sine bud på løsninger til, hvordan man kan regulere markedet i dag. Hun vil blandt andet kæmpe for en europæisk solidaritetspagt, hvorEU's medlemsstater arbejder for at få en fælles nedre grænse på selskabsskatten for at »stoppe den nedadgående spiral på skat, der er de europæiske lande imellem«. Og så vil hun sætte ind over for skattesnyd og arbejde for at sikre, at store, globale aktører som Google og Apple bidrager mere til fællesskabet.
Information, lørdag, s. 22-25 (16.04.2018)

Klima

Aftale skal begrænse skibes CO2-udslip
Politiken skriver lørdag, at det i går lykkedes de 173 medlemslande i FN’s Søfartsorganisation, IMO; at blive enige om en aftale, der skal beskære fragtskibes CO2-udledning. Skibsfartens klimabelastning skal halveres i 2050 sammenlignet med niveauet i 2008. EU har truet med regional regulering i Europa, hvis ikke IMO kunne enes om en aftale, og det har europæiske rederier villet undgå.
Politiken, lørdag, s. 7 (16.04.2018)

Miljø

Renere transport i Europa er en mulighed
I et debatindlæg på Altinget mandag, skriver Simone Tagliapietra, Research Fellow ved tænketanken Bruegel: ”I løbet af det seneste årti er EU'sdrivhusgasemissioner faldet markant i alle sektorer af økonomien - med undtagelse af transportsektoren, hvor de er steget med 20 procent. Som følge af EU's lovede emissionsnedskæringer under Parisaftalen er transport blevet en central hindring for dekarbonisering, og det er derfor nødvendigt med en mere aggressiv politik på området for at reformere sektoren. Et særligt fokus bør være rettet mod dekarbonisering af vejtransport, da denne sektor er ansvarlig for 70 procent af den samlede transportemission. EU har potentialet til at hjælpe innovation indenfor miljørigtige transportteknologier på vej og være med til at reducere efterspørgslen på transport. Men det kræver en ny politik på transportområdet, med en strategi for vejtransport efter 2020 struktureret på tre søjler.”
Altinget, mandag (16.04.2018)

Sikkerhedspolitik

FN vil regulere dræberrobotter, der selv finder og udsletter deres mål
FN ønsker at regulere dræberrobotter – våben, der tænker og dræber selv. Det kom frem på et FN-møde i Gen&ve i den forløbne uge, skriver Jyllands-Posten, søndag. I mange lande forskes der på livet løs i den banebrydende teknologi, der dog samtidig rejser store etiske problemer. Hensigten er derfor at etablere et sæt principper, der regulerer udviklingen af dræberrobotter på fremtidens slagmark. Danmark deltog for første gang og lægger sammen med EU vægt på nødvendigheden af, at »den potentielle udvikling og brug af sådanne våbensystemer lever op til international humanitær folkeret og menneskerettighederne,« oplyser Udenrigsministeriet.
Jyllands-Posten, søndag, s. 10 (16.04.2018)

Flere politikere er er bange for russisk overvågning
Berlingske mandag fortæller, at en lang række toppolitikere på Christiansborg er bekymrede for, at udenlandske efterretningstjenester kier dem over skulderen i deres arbejde og på hjemmefronten. En af politikerene er tidligere miljøminister og i dag IT-ordfører for de Radikale, Ida Auken. Samtidig fortæller flere politikere, der har bestridt udenrigsministerposten, at den danske efterretningstjeneste har en forventning om, at den til enhver tid siddende udenrigsministers telefon bliver aflyttet. Politikernes bekymring er velbegrundet. I 2013 kom det frem, at USA aflyttede den tyske kansler Angela Merkels telefon, ligesom det samme år blev afsløret, at USA aflyttede centrale EU-kontorer. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har fortalt, at Rusland stod bag det store hackerangreb på Mærsk i 2017, og ifølge en rapport fra Center for Cybersikkerhed i 2017 var det også russerne, der stod bag et hackerangreb på det danske forsvar, der skaffede dem adgang til ansattes e-mail.
Berlingske, mandag, s. 4-5 (16.04.2018)

IS krigere er stadigt aktive i Europa
Kristeligt Dagblad lørdag beretter, at Islamisk terrorisme vil stadig hjemsøge Europa, for IS-jihadisterne får fodfæste andre steder. Cirka 60.000 europæeremenes at være radikaliserede. Jean-Charles Brisard fra Center for Terroranalyse i Frankrig understregede i denne uge under en høring i Europa-Parlamentet, at terrortruslen i Europa stadig er markant. Omtrent 60.000 borgere menes at være radikaliserede, heraf betegnes 10.000 som "potentielt farlige". Ser man ud over Europas grænser, lever drømmen om et kalifat desuden videre i Afghanistan, Filippinerne, Yemen og det føromtalte Libyen. "Vi er inde i en overgangsfase, hvor Islamisk Stat flytter sig til nye områder. Disse undergrupperinger kan allerede nu linkes til terror i Europa, og vi har beviser på, at jihadister, der tog til Syrien fra Europa, er flyttet med videre," sagde Jean-Charles Brisard.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (16.04.2018)

Udenrigspolitik

Nye sanktioner på mod russere
Berlingske søndag skriver, at det hollandske parlament vil presse EU til at vedtage fælles europæisklovgivning med hårde sanktioner mod navngivne russere. Også i det danske Folketing skal der snart være høring om den såkaldte Magnitskij-lov. ”Mennesker, som har begået grove menneskerettighedskrænkelser eller alvorlig korruption, bør ikke have adgang til EU. Den her type mennesker elsker at shoppe i Paris, London og Amsterdam og nyde friheden i Europa. Vi kan forhindre dem i begge dele,” siger kristendemokraten Pieter Omtzigt.
Berlingske, søndag, s. 15 (16.04.2018)

Detaljer

Publikationsdato
16. april 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark