Mandag den 16. juli

Tophistorier

Trump, Nato, Storbritannien og Brexit
Jyllands-Posten skriver lørdag, at fredag bød på store, farverige demonstrationer mod Trump i London. Ligeledes fredag udkom tabloidavisen The Sun med et interview med Donald Trump, hvori den amerikanske præsident kritiserede premierminister Theresa Mays Brexit-strategi, som i sidste uge blev ændret til et blødt Brexit, der vil binde briterne til EU på adskillige punkter. Hvis briterne vælger det bløde Brexit, så “vil deres handelsaftale med USA sandsynligvis ikke blive lavet,” sagde Trump, der samtidig roste Mays interne rival i det konservative parti, Boris Johnson, der netop har trukket sig som udenrigsminister i protest mod udsigterne til et blødt Brexit: “Han ville være en fremragende premierminister,” sagde Trump til The Sun. BT skriver lørdag, at Trumps tone på et efterfølgende pressemøde med Theresa May var markant anderledes, og at Trump og May blandt andet kunne fortælle, at de er enige om at indgå en ambitiøs handelsaftale, når Storbritannien har forladt EU. Information bringer lørdag en analyse af Trumps besøg: “May befinder sig i en nærmest fortvivlet kamp for at holde sammen på sit konservative parti og sikre sit land en tålelig aftale med EU om relationerne efter Brexit. Trump gør Mays situation endnu sværere ved at fremhæve, at den ‘soft- Brexit’-aftale, hun lægger op til med EU, gør det umuligt for USA at forhandle en særlig og gunstig handelsaftale med briterne - sådan som det ellers har været mange konservatives forhåbning.” Politiken lørdag bringer ligeledes en analyse, der trækker tråde tilbage til tidligere tiders amerikanske præsidenter: “Ikke mindst præsident Kennedy gjorde det i begyndelsen af 1960’erne klart over for Storbritannien, at briternes vigtigste interesse var et tæt økonomisk samarbejde med de toneangivende europæiske lande som Frankrig, Tyskland og Italien. Det er den politik, Donald Trump nu bryder radikalt med.” Også Berlingske bringer lørdag en analyse at Trumps Europa-turné, der ifølge avisen “er blevet lige netop så konfrontatorisk, som europæiske ledere havde frygtet”. Politiken bringer lørdag en kommentar af journalist og forfatter David Trads. Han skriver blandt andet: “Jeg holder af Jens Stoltenberg, Nato's generalsekretær, og Donald Tusk, EU’s præsident, som kæmper en brav kamp for at sikre et europæisk modsvar til Trumps USA. Men de har jo ikke en chance, når Natolandene ydmyger sig selv ved ikke at leve op til egne forpligtelser om at bruge mere på forsvaret, eller når EU-landene er ude af stand til at komme med fælles svar på de største politiske udfordringer.” Søndag giver Ekstra Bladet ordet til avisens politiske kommentator Hans Engell, som blandt andet skriver om Trumps kritik af Tysklands Nato-indsats: “Trump havde delvis ret i, at der har skullet tales med store bogstaver af mange præsidenter, før europæerne nu styrker deres forsvar. Men hans stil var bølleagtig og truende. Den usikkerhed, han skaber omkring sig, er en alvorlig belastning for samarbejdet over Atlanten. Eller som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen sagde i Bruxelles: ”Trump er svær at afkode. Om det er international sikkerhedspolitik, han fører, eller om det er valgkamp i Montana.””
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8-9; BT, lørdag, s. 13; Information, s. 8; Berlingske, lørdag, s. 5; Politiken, lørdag, s. 5, 7; Ekstra Bladet, søndag, s. 10; Børsen, man., s. 1, 14-15 (16.07.2018)

Topmøde mellem Trump og Putin
Berlingske skriver mandag, at USA’s præsident Donald Trump i et interview til CBS Evening News i Skotland identificerer EU som sin “største fjende globalt lige nu”. “Jeg mener, vi har mange fjender. Jeg mener, at EU er en fjende i forhold til, hvad de gør over for os med handel. Det skulle man ikke tro om EU, men EU er en fjende. Rusland er en fjende i visse henseender. Kina er en fjende økonomisk, helt sikkert en fjende. Men det betyder ikke, at de er dårlige. Det betyder ikke noget. Det betyder, at de er konkurrencedygtige,” siger Donald Trump ifølge Berlingske. Interviewet sker op til mandagens topmøde mellem Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin i Helsinki, hvor et af hovedpunkterne på dagsordenen ifølge mandagens udgave af Information ventes at blive fredagens officielle amerikanske anklager mod 12 navngivne agenter i den russiske sikkerhedstjeneste, der skal have hacket og blandet sig afgørende i den amerikanske valgkamp i 2016. “Det er ikke tilfældigt, at anklagerne bliver offentliggjort nu. Trump er nu tvunget til at fordømme det og kræve, at der ved det det amerikanske midtvejsvalg i efteråret ikke kommer nogen russisk indblanding,” siger Sarah Pagung, der er Rusland-ekspert ved den tyske tænketank Tysk Selskab for Udenrigspolitik (DGAP) til Information mandag. Jyllands-Posten skriver mandag, at spændingerne mellem USA og Rusland er større end længe, da Rusland netop har forlænget sine økonomiske sanktioner mod Vesten til udgangen af 2019 som svar på Vestens sanktioner mod Rusland, der har været i kraft siden Krim-annekteringen, og som EU forleden skærpede på grund af manglende fremskridt i fredsprocessen over Østukraine. Børsen skriver mandag, at den uafhængige økonomiske kommentator Ulrik Bie mener, at mødet mellem de to præsidenter kan blive et nyt skridt væk fra den verdensorden, vi har kendt de sidste mange år. Politiken bringer lørdag en analyse af Hans Mouritzen, Dr.scient.pol. og seniorforsker ved DIIS. Han skriver blandt andet: “På lidt længere sigt er frygten, at topmødet vil indebære et forbedret russisk- amerikansk forhold, som vil give Trump et påskud til helt eller delvis at trække de amerikanske styrker ud af Europa.” Berlingske skriver søndag, at russiske kommentatorer nedtoner forventningerne til topmødet og ikke ser en reel krise i NATO-samarbejdet. “Denne transatlantiske krise opfattes ikke som noget langvarigt og vedholdende i Moskva. Det er ingen illusioner om, at NATO slår revner,” siger Fjodor Lukjanov, der er bestyrelsesmedlem i Ruslands udenrigs- og forsvarspolitiske råd. Informations lederskribent skriver mandag: “Ingen andre end Putin og Trump ved, hvorfor sidstnævnte aldrig har kritiseret førnævnte. Dertil er deres forhold for komplekst og uigennemskueligt. En ting kan man imidlertid konstatere uden forbehold: Ingen bør have tillid til præsidentens vilje, endsige evne, til at forsvare den frie verden mod Putinstyrets antidemokratiske kampagne.” Søndag skriver Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør, i Berlinske: “Det er en god idé, at USA’s og Ruslands ledere taler sammen. På vej over Atlanten erklærede Trump imidlertid, at mødet med Putin nok ville blive det letteste af alle de møder, han skulle have i Europa i denne uge, og markerede dermed for 117. gang en afstandtagen til de lande, der har været USAs allierede siden Anden Verdenskrig. Og modsat sin respekt for den russiske præsident. Hvem gavner det mon? Vladimir Putin ved det givetvis godt.”
Berlingske, søn., s. 5, 8-9, 24; man., s. 7, 24-25, 27; Politiken, lør., s. 4; man., s. 3; Jyllands-Posten, søn., s. 22; man., s. 12-13; Børsen, man., s. 14-15; Information, man., s. 12-13, 20 (16.07.2018)

Prioritede historier

Afrikansk asylpres mod Europa
Flere aviser skriver mandag, at Tyskland vil tage imod 50 af de 450 migranter, som Italien i lørdags hjalp i land fra overfyldte både i Middelhavet. Frankrig og Malta er også gået med til at tage imod 50 migranter hver, efter Italiens premierminister, Giuseppe Conte, sendte breve til EU-lederne og bad dem om at dele ansvaret med Italien. Politiken skriver mandag, at de ngo-både, som sidste år reddede migranter i havsnød i Middelhavet ligger stille i år. “Alle har pludselig fået juridiske problemer, og tilladelser til at sejle holdes tilbage. Jeg siger ikke, at det er dikteret af EU. Men det passer unægtelig godt til den politiske vilje, der hersker i EU. Jeg synes, at det er pinligt, at man nægter os at tage det ansvar, der egentlig ikke er vores, men EU’s eget: at redde menneskeliv,” siger Frank Dörner, som er læge og tilknyttet den tyske organisation Sea-Watch. Jyllands-Posten rapporterer søndag fra Tchad, der er et af de fattige afrikanske lande, som EU ønsker et større samarbejde med for at forhindre, at flygtninge og migranter strømmer til Europa. “Flere af de migranter, som kommer op til Europa, bruger landet som transitland sammen med Niger. Vi ser derfor i stigende grad projekter, hvor Tchad og Niger bliver tænkt ind,” siger Martin Lemberg-Pedersen, migrationsekspert ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet. “Vi har en indlysende egen interesse i at bidrage til at sikre fred og stabilitet og forudsætningerne for en økonomisk udvikling, som kan være med til at skabe de millioner af jobs, der er brug for for at absorbere de millioner af unge, som bliver en del af arbejdsstyrken de kommende år. Ellers vil presset på Europa bare fortsætte med at stige,” siger Danmarks udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V), som også har opmærksomheden rettet mod Tchad.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Ekstra Bladet, mandag, s. 20; Berlingske, mandag, s. 9; Politiken, mandag, s. 7; Jyllands-Posten, søndag, s. 1, 4-5, 6-9, 8 (16.07.2018)

Brexit-oprør åbner op for ny britisk folkeafstemning om EU-medlemskab
Information skriver mandag, at chancerne for, at briterne får en ny folkeafstemning, som kan bane vej for, at Storbritannien bliver i EU, er steget betragteligt oven på den forløbne uges tumult i Det Konservative Parti. “Jeg tror på, at vi nu er på vej mod en ny folkeafstemning, og jeg kan i hvert fald sige, at Labour er på vej mod at gå ind for en ny folkeafstemning. Chancerne er vel nu 30-40 procent for, at vi får en,” siger Will Hutton, professor i politisk økonomi ved Oxford University og EU-tilhænger. Jyllands-Posten skriver søndag, at en meningsmåling fra analyseinstituttet YouGov viser, at 43 procent af briterne fortsat mener, at det er den rigtige beslutning at forlade EU, mens 46 procent mener, at den britiske beslutning er forkert. Samme avis skriver søndag om premierminister Theresa Mays hvidbog for den nye, bløde Brexit-kurs: “Man kunne næsten få den tanke, at læseren skulle kedes og kompliceres ihjel, så hun eller han ikke opdager, hvad indholdet i virkeligheden er: Nemlig at briterne nok bliver selvstændige fra EU, men på mange punkter fortsat vil følge EU-systemet, direkte eller indirekte.” Politikens lederskribent skriver lørdag: “Hvidbogen forsøger at balancere mellem økonomisk nødvendighed - uden at anerkende de politiske fordele - og Brexit-tilhængernes ansvarsfri påstande om, at Storbritannien kan vælge frit på alle hylder, blæse på gamle partnere og regne med, at EU vil acceptere nye særskilte aftaler med britiske regeringer uden tilhørende forpligtelser. Sig det dog, som det er: Storbritannien har større interesse i at blive end i at melde sig ud. Det mente May også før den britiske folkeafstemning. Det er ikke for sent.”
Information, mandag, s. 10-11; Jyllands-Posten, søndag, s. 2, 8; Politiken, lørdag, s. 1; Ekstra Bladet, lørdag, s. 8; Børsen, mandag, s. 15 (16.07.2018)

Vestagers faste hånd har indbragt 183 milliarder kroner
Berlingske skriver mandag, at EU’s danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, på under fire år har kradset 183,5 milliarder kroner hjem i bøder og krav om tilbagebetaling af skat, og at 2018 tegner til at blive det næsttravleste år for hende. “Selv om man går til domstolene og anker vores afgørelse, får det ikke opsættende virkning. De skal stadig betale bøden. Vi kan dog ikke bruge pengene, før domstolene har sagt, om vi har ret eller har begået fejl. Derfor bliver bøden sat ind på en lukket konto, mens domstolen - helt uafhængigt - vurderer sagen. Det kan tage tid, men når domstolen er færdig, og vi får ret, går pengene tilbage til medlemslandene efter samme fordelingsnøgle, som de betaler kontingent efter,” siger Margrethe Vestager, som tiltrådte sin EU-toppost 1. november 2014 og har opnået stjernestatus for sin på samme tid klare og direkte tale og håndfaste håndtering af en lang række af de største sager om konkurrenceforvridning, som har ramt hendes bord. I denne uge gælder det afgørelsen i sagen om Googles mobilstyresystem Android, som kan medføre den hidtil største bøde og frem for alt den mest indgribende ændring af internetgigantens forretningsmodel, hvis Google dømmes. EU kan give op til 11 milliarder euro eller næsten 82 milliarder kroner i bøde, hvilket svarer til ti procent af Google-koncernens årsomsætning. Typisk ligger bøderne dog lavere.
Berlingske, mandag, s. 6-7, 8 (16.07.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Fri bevægelighed skal være fair bevægelighed
Berlingske bringer søndag et debatindlæg skrevet af Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F. Han skriver blandt andet: “Elendige arbejdsvilkår. Til en ussel løn. Det er bagsiden af den europæiske drøm om arbejdskraftens frie bevægelighed. Intentionerne er jo ellers gode nok. Frit at kunne rejse og arbejde. Til der, hvor man vil, til der, hvor der er brug for én. Men virkeligheden er bare en anden. Skruppelløse arbejdsgivere udnytter og underbetaler dem, der falder i kløerne på dem. Fuldstændig ligeglade med, hvad deres ansatte udsættes for af farlige situationer i løbet af arbejdsdagen. Hyrer dem. Og fyrer dem. Uden at de har skyggen af rettigheder. […] Den sociale protokol sikrer, at lønmodtagerens sociale rettigheder ikke undermineres af de økonomiske interesser. Og det er netop kittet, som kan sikre en større social sammenhængskraft i EU. Det er den sikkerhed, der mangler, hvis man vil finde nøglen til den europæiske befolknings tro på EU-projektet. Dette er også læren fra Brexit. […] Vi noterer dog også, at højre side af Folketingssalen er noget mere valne i deres holdning til samme. Her træder man vande og mumler noget om, at en social protokol nok kan komme til at betyde mere EU. Og det vil man ikke have. Sikke noget sludder. Vi skal da bruge alle tænkelige midler mod useriøse virksomheder, der udkonkurrerer dem, der opfører sig ordentligt. Det giver ikke mere EU, men et bedre EU. Både Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet står skulder ved skulder med Socialdemokratiet i kampen mod social dumping. Nu mangler vi bare, at Venstre og DF melder sig ind i kampen.”
Berlingske, søn, s. 27 (16.07.2018)

Italiensk sag truer dansk arbejdsret
Politiken skriver lørdag, at der i en lokal domstol på Sicilien kører en sag mod det danske arbejdsretlige system, som kan få store konsekvenser for Arbejdsrettens afgørelser. Det italienske byggefirma Solesi hævder, at Arbejdsrettens afgørelse mod firmaet er i strid med italiensk ret og EU-Domstolen. “I det EU-retlige system skal man kunne regne med, at en afgørelse står ved magt og kan håndhæves, når en national domstol - i dette tilfælde Arbejdsretten - har afgjort sagen,” siger lektor Natalie Videbæk Munkholm, der forsker i arbejdsret og EU ved Aarhus Universitet. Hun forklarer, at der er en sikkerhedsventil i EU-systemet, hvor man kan klage over et andet EU-lands afgørelse, hvis det er fuldstændig i strid med sit eget lands grundlæggende retlige principper. Paolo Augliera, administrerende direktør, Solesi, mener, at Arbejdsrettens bod på 14 millioner kroner må sammenlignes med en dom i en straffesag, og så skal der være en appelmulighed, hvilket der ikke er i Arbejdsretten. “Ifølge italiensk lov er dette en straf, for dommen siger, at vi skal betale knap to millioner euro i bøde til den lokale fagforening. Det er ikke en normal fremgangsmåde i Europa,” siger Paolo Augliera.
Politiken, lørdag, s. 1, 6 (16.07.2018)

Handel

Det er netop et spørgsmål om penge
I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag står der blandt andet: “Mens EU fromt betragter sig som et frihandelsområde, står USA og asiatiske lande udenfor og banker på. Det handler netop om penge og om, hvem der skal betale regningerne. Donald Trump hvirvlede ind i Bruxelles og ud igen. Nato står endnu og blev, efter hans opfattelse, styrket gennem de to dages møder. [...] Forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen (V) er så forvirret, at det er svært for ham at finde ud af, om Trump fører international sikkerhedspolitik eller valgkamp i Montana. I Asien er der ikke den store usikkerhed omkring Trumps position. Heller ikke den ideologiske. I modsætning til den danske statsminister taler den amerikanske præsident om penge. Om amerikanske penge. Om sine vælgeres penge. Mere indviklet er det sådan set ikke. [...] EU er et frihandelsområde og en toldunion. Inden for murene glemmes det ofte, at det betyder, at der står nogen derude og banker på. [...] EU er et attraktivt marked. Men i dag er der alternativer. Og der kommer flere til. EU kan ikke længere diktere konditionerne. Det er de realiteter, der afspejles i Trumps udfordring både til EU og Nato."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (16.07.2018)

EU holder topmøde med Kina
Jyllands-Posten fortæller mandag, at Kina og EU i dag og i morgen holder topmøde i Kinas hovedstad, Beijing. Mødet ventes blandt andet at omhandle handel. Blandt deltagerne er EU-præsident Donald Tusk og formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker.
Jyllands-Posten, mandag, s. 2 (16.07.2018)

Eksperter om biltold: “Donald Trump har en pointe”
Eksperter fremhæver, at EU-tolden på biler i gennemsnit er fire gange så høj som den amerikanske. Det skriver Berlingske. “Donald Trump har en pointe, når det kommer til EU's høje importtold på amerikanske personbiler. Tolden ligger på ti procent i forhold til den amerikanske importtold på 2,5 procent på personbiler fra EU,” siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Michael Bremerskov Jense. Han fortsætter: “EU bør derfor klart og utvetydigt signalere til Trump, at man er parat til at forhandle om en nedsættelse af EUs importtold på amerikanske biler.” Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen er enig med Michael Jensen og han synes, at det er underligt, at Trump ikke ville være med til at gå videre med at forhandle om at danne et frihandelsområde med EU, når man tager de lave amerikanske toldsatser i betragtning. “Det skyldes nok, at Trump ikke kan lide de multilaterale aftaler. Han vil hellere have aftaler med hvert enkelt land for sig. Det stiller USA meget stærkere i forhandlingerne,” siger Helge J. Pedersen.
Berlingske, lør, s. 1, 4-5 (16.07.2018)

Sådan blev import af tropisk tømmer fra Myanmar stoppet
Handelsvirksomheden Mandalay A/S i Herlev fik d. 3 november 2016 besøg af medarbejdere fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (nu Miljøstyrelsen) på et varslet tilsynsbesøg, skriver Information mandag. Mandalay A/S havde siden 1995 importeret træprodukter fra Myanmar. Tilsynsbesøget skulle afklare, om og hvordan Mandalay overholdt den såkaldte tømmerforordning fra EU, som efter vedtagelsen i 2010 trådte i kraft tre år senere. EU-forordningen skal forhindre import til det europæiske marked af ulovligt fældet træ og pålægger blandt andet importørerne i første led at gøre alt, hvad der er muligt for at sikre, at det importerede træ er fældet lovligt i hugstlandet. Ordningen gør det samtidig ulovligt at bringe ikke lovligt fældet træ på markedet i EU. “Tømmerforordningen lægger ikke op til decideret importforbud fra EU's side, og vi regulerer ikke handlen direkte. Så hvis vi en dag møder en virksomhed, der har verificerede muligheder for at spore træet tilbage til junglen i Myanmar, så fremlægger vi det for vores kolleger i de øvrige EU-lande, så vi er sikre på, at der bliver truffet en fælles beslutning. Men det er der bare ikke nogen, der hidtil er blevet præsenteret for,” siger Niels Bølling fra Miljøstyrelsen. Ifølge Niels Bølling har foranstaltningerne nu ført til, at styret i Myanmar selv er blevet opmærksomme på, at de er nødt til at være meget mere transparente og blandt andet sørge for, at en uafhængig tredjepart kan komme ind i landet og kontrollere, om alt foregår efter landets lovgivning. Herunder at alt tømmer, som er fældet før 2017 og derfor formentligt er ulovligt, holdes adskilt fra nyt fældet træ.
Information, mandag, s. 8-9 (16.07.2018)

Institutionelle anliggender

Populisterne vinder frem i Europa
I Politiken kan man søndag læse en kommentar af den britiske historiker og professor i europæiske studier ved Oxford University, Timothy Garton Ash. Han skriver blandt andet: ”I takt med at antiliberal populisme breder sig i hjertet af Europa og truer kansler Angela Merkels politiske overlevelse, er faren indlysende. Der er en ny politisk skillelinje i Europa, og den er mindst lige så vigtig som den gamle skillelinje mellem venstrefløjen og højrefløjen. Den er med til at opdele de eksisterende partier i to lejre og baner vejen for nyes opståen. På den ene side finder man 'Merkron'-lejren, og på den anden side 'Orbvini'-lejren. […] Spaniens socialistiske ministerpræsident, Pedro Sanchez, og EU-præsident Donald Tusk hører tydeligvis til Merkronlejren, mens det bayerske CSU, det østrigske frihedsparti FPO, Jaroslaw Kaczynskis Lov og Retfærdighed (PiS) i Polen og visse (men ikke alle) Brexit-tilhængere har meldt sig under den Orbvini-lejrens brogede faner. Kampen mellem merkronisme og orbvinisme vil præge europæisk politik i løbet af det næste år.”
Politiken, søndag, s. 5 (16.07.2018)

Stammementalitet er kilden til Vestens uro
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med Amy Chua, amerikansk forfatter og juraprofessor, som siger, at tiltagende politisk stammetænkning sætter USA og Europa i bås med ikke-vestlige udviklingslande. “Stammementalitet er et overordentligt stærkt og voksende fænomen alle steder i verden, heriblandt Europa og USA, som er begyndt at true den internationale liberale verdensorden. Vi ser det med Donald Trumps opstigning til magten i USA, og vi ser det med de populistiske og nationalistiske bevægelser, der fejer hen over Europa og undergraver opbakningen til EU. For rigtigt at være i stand til at forstå, hvilken verden vi lever i, og hvor den er på vej hen, er man nødt til at erkende stammetænkningens kraft," siger Amy Chua og tilføjer: "Det er vanskeligt at bede folk om at være solidariske over for en stamme, når denne stamme omfatter hele Europa. Jeg beundrer og støtter idéen om EU, men fra begyndelsen var idéen bag projektet nemmere sagt end gjort. For hvem står egentlig i spidsen for det? Hvem er disse mennesker i Bruxelles? Mange mennesker i Europa føler tydeligvis, at de har mistet kontrollen med deres land."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (16.07.2018)

Østergaards EU-udspil møder modstand
I en kronik i Berlingske skriver Morten Østergaard, politisk leder for de Radikale: ”Vi kan finde rigtige løsninger på virkelighedens flygtninge- og klimaproblemer - og alle de andre grænseoverskridende problemer, som europæerne savner svar på. Hvis vi kræver mere af hinanden. Hvis vi står fast på, at vores værdier og solidaritet med hinanden ikke er til forhandling. Hvis vi har viljen til at tage et opgør med de europæiske højrepopulister, der truer vores fremtid. Skal vi fremad? Eller dreje skarpt til højre? Det er valget for både Danmark og Europa. Vejen fremad betyder et stærkere europæisk samarbejde. Her kan det danske politi bekæmpe kriminalitet sammen med deres kolleger i Europa. Her kan kampen mod skattesnyd og internationale virksomheders magtmisbrug vindes i fællesskab. Her løser vi sammen de udfordringer, vi ikke kan løse for os selv. Den vej ønsker jeg. Og det gør danskerne formentlig også, for fire ud af fem ser vores EU-medlemskab som en fordel for Danmark. […] Vi skal stille krav til EU. Men vi skal også huske, at vi dermed stiller krav til os selv. I år er det ti år siden, at Folketingets partier sidst satte sig ned og lagde linjen for Danmarks EU- politik. Meget er sket siden da. Derfor er det på tide, at partierne får lagt en opdateret linje for Danmarks politik i EU.” Berlingske bringer ligeledes en artikel, hvor der kommenteres på ovenstående kronik. Her skriver de blandt andet at Morten Østergaard mener, at EU i dag står med store udfordringer, og at Danmarks rolle er usikker. Da et flertal af Folketingets partier i 2008 indgik den seneste såkaldte Europa-aftale, var den internationale finanskrise og europæiske gældskrise, flygtningekrisen og Brexit endnu fremtidige foreteelser. Morten Østergaard opfordrer derfor til, at Folketinget vedtager en ny Europaaftale. ”Jeg synes, at Danmarks placering i det europæiske samarbejde og den danske stemme er for uklar. Jeg befinder mig selv ofte i en situation, hvor jeg prøver at forstå, hvad det er, Lars Løkke går ind til topmøderne med, uden at jeg synes, at andet er klart, end hvad han ikke vil,” siger Morten Østergaard. De Radikale ønsker en Europa-aftale, som skal udpege nogle bestemte indsatsområder, for eksempel klima-, migrations-, arbejdskrafts- og sikkerhedspolitik - som dansk EU- politik skal fokusere på. Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, mener grundlæggende, at tiden er løbet fra Europa-aftaler.
Berlingske, lørdag, s. 16, 24-25 (16.07.2018)

Interne anliggender

Macron er verdens mest populære leder - bare ikke i Frankrig
Flere aviser skriver lørdag om den franske præsident Macrons status i Vesten og specifikt i Frankrig. Information fortæller, at Macron hyldes som den frie verdens nye leder i Vesten, men i Frankrig er hans popularitet faldende. Det er lykkedes ham at få Frankrigs budgetunderskud for 2017 ned på 2,6 procent af BNP, og det er første gang i ti år, at det er under EU's tærskelværdi på tre procent. Men på eksempelvis det klima- og miljøpolitiske område skuffer Macron. Han svor at påtage sig en ledende klimapolitisk rolle for Europa og hyrede den førende grønne aktivist Nicolas Hulot som miljøminister, men han overvejer nu at træde tilbage, fordi han er så skuffet over manglen på konkret indhold klima- og miljøpolitikken. I en analyse i Jyllands-Posten skrives der, at Macron har et godt forhold til Donald Trump, men forholdet har lidt et knæk oven på en stribe store uenigheder som USA's farvel til atomaftalen med Iran, landets handelskrig mod EU, et generelt mere skrøbeligt forhold mellem EUog USA. Der står blandt andet i Jyllands-Postens analyse: “Den store kunst for Macron bliver at finde den helt rette balancere mellem sine proeuropæiske holdninger og erkendelsen af, at hans egen og EU's svar på krisen er utilstrækkelig.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 9; Information, lørdag, s. 10-11 (16.07.2018)

Merkels hovmod står for fald
Berlingske bringer mandag en kommentar skrevet af Christian Foldager, cand.mag. i historie og samfundsfag. Han skriver blandt andet: “Europæisk politik er i kaos. Regeringskriser, protestvalg og populister ryster den politiske elite igen og igen. Et kaos udløst af flygtningekrisen, som fortsat spøger i kulisserne. Senest var det den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, der skabte drama ved at insistere på en overholdelse af de gældende EU-regler for asylbehandling. Et krav, som den tyske kansler, Angela Merkel, havde svært ved at efterleve, eftersom hun selv satte reglerne ud af kraft under flygtningekrisen. Og netop Merkel er den centrale skikkelse i det store drama, der har udviklet sig til en europæisk tragedie med den tyske kansler som den uomgængelige hovedperson. […] I et øjebliks ubetænksomhed inviterede hun alverdens flygtninge og migranter til Tyskland, hvilket senere tvang hende til at åbne grænserne med sit dumdristige “wir schaffen das”. Et overmod, som uundgåeligt vil blive straffet af guderne. At hun trodsede demokratiets guder - folket - var ikke til at se i begyndelsen, hvor hun havde flertal bag sin beslutning i meningsmålingerne. Men som i antikken er gudernes viljer gådefulde og flygtige. Den tyske velkomstkultur blev på ingen tid vendt til en massiv folkelig vrede. Som den tragiske heltinde har Merkel sidenhen forsøgt alt for at undslippe sin ulykkelige skæbne. Hun har ændret politik, undskyldt og beklaget det hele. Hun har lovet igen og igen, at flygtningekrisen aldrig vil gentage sig. Men lige lidt hjælper det. Hun kan ikke forsone sin brøde med gode gerninger eller lovord.”
Berlingske, man, s. 26 (16.07.2018)

Landbrug

Landbrugstradition præger dansk natursyn
EU's Natura 2000-barometer viser, at Danmark er placeret helt i bunden som det land, hvor den mindste andel af arealet er beskyttet natur. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. "Idéen om uberørt natur er kun streger på et kort. Vi kan ikke holde nallerne væk. Selv i Nationalpark Thy, på fredet område, skal der selvfølgelig lige stå nogle honningbistader, så der kan produceres lynghonning," siger Hans Henrik Bruun, lektor og ph.d. i biologi ved Københavns Universitet, og uddyber: “Forklaringen er, at vi alle er bønder i hovedet. Vi er gennem mange generationer opdraget til, at jorden skal udnyttes. Den opfattelse har stået så stærkt, at den stadig præger vores land." Han vurderer, at den generation, som i dag er i 20'erne og er vokset op i byerne, ser anderledes på det. I hvert land udpeges områder til at skulle leve op til de fælles europæiske regler for beskyttet natur. Europamester i denne disciplin er Slovenien. Danmark ligger allernederst, og Hans Henrik Bruun påpeger, at når Storbritannien forlader EU, er vi endda en meget klar nummer sjok.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1 (16.07.2018)

Sikkerhedspolitik

Formodet ledende PKK-medlem anholdt og fængslet i Danmark
Dansk politi har anholdt et formodet ledende medlem af det kurdiske arbejderparti PKK, der har stået på blandt andet EU's liste over terrororganisationer siden 2002. Han var internationalt efterlyst på foranledning af de tyrkiske myndigheder. Det skriver Jyllands-Posten og Ekstra Bladet søndag. Tyrkiet vil have den anholdte mand udleveret og rigsadvokaten går nu i gang med en nøje gennemgang af sagen for at vurdere, om den 58-årige mand kan udleveres til Tyrkiet. Det vil dog i sidste ende være op til domstolene at afgøre, om grundlaget for en udlevering er til stede.
Jyllands-Posten, søn, s. 14; Ekstra Bladet, søn, s. 22 (16.07.2018)

Sundhed

Forbrugerne skal ikke have mere tilsat nitrit end højst nødvendigt
I et debatindlæg i Berlingske mandag skriver Henrik Dammand Nielsen, enhedschef i Fødevarestyrelsen: ”Sven Qvist skriver i et debatindlæg her i avisen, at den danske særregel for nitrit ikke er værd at kopiere i resten af EU. Det er Fødevarestyrelsen uenig i. Særreglen begrænser indtaget af tilsat nitrit fra forarbejdet kød, og det synes vi godt, andre kan lade sig inspirere af. Først og fremmest fordi nitrit kan omdannes til nitrosaminer, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Derfor siger den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og DTU Fødevareinstituttet, at man bør stræbe efter et så lavt indtag af nitrit som muligt samtidig med, at stoffets konserverende effekt opretholdes. Vi mener, at vi har et fornuftigt niveau for tilsætning af nitrit til kødprodukter, og derudover skal virksomhederne selvfølgelig bruge god hygiejne for at undgå, at bakterier spreder sig. […] Den sammenhæng mellem nitritindhold i kødprodukter og listeria, som Sven Qvist påpeger, er således ikke klart dokumenteret.”
Berlingske, mandag, s. 23 (16.07.2018)

Økonomi

40 pct. af multinationale selskabers overskud ryger i skattely - Dansk forskning vækker international opsigt
Berlingske skriver mandag, at der i USA og EU er et kapløb i gang om at sænke selskabsskatterne, og globalt er den gennemsnitlige selskabsskatteprocent fra 1985 til 2018 faldet fra 49 procent til 24 procent. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sænket selskabsskatten i USA markant, mens blandt andet Holland og Storbritannien sigter efter lavere satser i jagten på vækst og arbejdspladser. Det fik for nylig skatteminister Karsten Lauritzen (V) til at åbne for en mulig sænkning af selskabsskatten herhjemme. Problemet med de multinationale selskabers skattefinter er også til at tage og føle på. Det anslås, at EU taber 20 procent af selskabsskatteindtægterne på grund af multinationale selskabers brug af skattely. Det svarer til 450 milliarder kroner hvert år.
Berlingske, mandag, s. 4-5 (16.07.2018)

Faresignalerne viser sig i den globale økonomi
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Jeppe Christiansen, Cand.polit., administrerende direktør i Maj Invest og tidligere direktør i LD og før det direktør i Danske Bank med ansvar for blandt andet aktieområdet, blandt andet: “Den globale økonomi bevæger sig fortsat i et stabilt vækstforløb. Alle de store økonomier er i vækst, og den økonomiske politik i både USA, EU og Kina understøtter væksten. Ikke alene er pengepolitikken lempelig, men også finanspolitikken er ekspansiv med store skattelettelser i USA og de store kinesiske investeringer i “den nye silkerute”. [...] Men mere bekymrende er, at global økonomi står over for strukturelle risici. En af dem er den af Trump igangsatte handelskrig, en anden er den store gældsætning, som kan udløse finansielusikkerhed, i takt med at de amerikanske renter sættes op. Det første - trusler om handelskrig - har allerede påvirket stemningen på finansmarkederne. [...] Sideløbende hermed arbejder Trump-administrationen på at pålægge europæisk bilindustri importtold på mellem ti procent og 25 procent. I EU arbejder man på en analyse af, hvilke amerikanske varegrupper der - som modsvar - skal opkræves told på."
Berlingske, lørdag, s. 10 (16.07.2018)