Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. juni 2018Repræsentationen i Danmark

Mandag den 18. juni

Tophistorier

Merkel vil indkalde til møde om flygtninge
Berlingske, BT, Jyllands-Posten MetroXpress skriver alle mandag at den tyske forbundskansler, Angela Merkel, planlægger at holde et snarligt møde med flere EU-lande, som er direkte påvirkede af de seneste års flygtninge- og migrantstrømme. Ifølge den tyske avis Bild forventes det at mødet skal finde sted i slutningen af juni. Striden mellem de to såkaldte søsterpartier i kernen af den tyske regering, CDU og CSU, er eskaleret så voldsomt, at det er svært at se mulighederne for kompromis og fælles linje i asylpolitikken, skriver Politiken lørdag. “Hvad vi oplever nu, er den svageste regeringsledelse, dette land nogensinde har set. Dette kaos fører kun til frustrationer og ærgrelse i samfundet,” lød den alt andet end flatterende beskrivelse af Merkels fjerde regering fra lederen af det liberale FDP i Forbundsdagen, Marco Buschmann, søndag ifølge Politiken. I en analyse i Information mandag skrives der om striden: ”Lige så forsonlige som tonerne fra den tyske CSU- indenrigsminister Horst Seehofer lød i weekenden, lige så uforsonlig forbliver striden mellem Merkels CDU og det bayerske søsterparti CSU indholdsmæssigt. Med opbakning fra Bayerns ministerpræsident Markus Söder har Horst Seehofer hen over weekenden nemlig holdt fast i sit ultimatum om mandag per ministerbeslutning at iværksætte den omstridte 'Masterplan Migration', der blandet andet kræver, at flygtninge, der er registreret i et andet EU-land, skal afvises ved bevogtede tyske grænser.” Berlingske bringer ligeledes en analyse lørdag: ”Torsdag forlød det i tyske medier, at Angela Merkel var villig til komme CSU i møde ved at lade tysk grænsepoliti afvise asylansøgere, der allerede tidligere har fået afvist deres ansøgning om asyl i Tyskland. Men Angela Merkel nægter fortsat at bøje sig for Horst Seehofers krav om at tilbagevise asylansøgere, der tidligere er blevet registreret i andre EU-lande. Den løsning vil være i strid med EU-ret, mener kansleren, der i stedet vil forhandle en europæisk løsning på plads. Det skal ske i løbet af de næste par uger,” skrives der. Jyllands-Posten skriver søndag at i de tre kommende uger kulminerer tre års kamp om det rette svar på flygtninge- og migrantkrisen i Europa. Avisen henviser blandt andet til skibet ”Aquarius” med 629 migranter, der forventes at anløbe den spanske havneby Valencias søndag morgen. Italiens nye regering nægtede anløb i italiensk havn, mens der i Spanien sidder en ny regering, der gerne vil have en pro-europæisk profil fra starten og dermed sagde ja tak til at modtage migranterne. I Frankrig skældte præsident Emmanuel Macron ud på Italien, men han tilbød ikke selv at tage imod skibet. Mens de tre store EU-lande kæmpede, havnede regeringen i Tyskland i et intenst, internt opgør om flygtninge- og migrantpolitikken. Om to uger skal Europas 28 stats- og regeringschefer mødes til et topmøde i Bruxelles, hvor planen i mere end et år har været at slå de endelige søm i en politisk aftale om fremtidens europæiske asylsystem.
Berlingske, man, s. 12; BT, man, s. 12; Jyllands-Posten, man, s. 9, 11; Jyllands-Posten, søn, s. 4-6; MetroXpress, man, s. 4; Politiken, lør, s. 12; Information, man, s. 12; Berlingske, lør, s. 16 (18.06.2018)

Fremgang, men også finansiel uro i den globale økonomi
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om handelskrigen. I en analyse i Børsen mandag skriver redaktør Hakon Redder: ”Onsdag ventes EU-Kommissionen at sætte endelig navn på de amerikanske produkter, der skal pålægges en importtold på 25 procent. Det er EU's svar på USA's told på 25 procent på europæisk stål og på 10 procent på aluminium, der som bekendt er indført af hensyn til USA's nationale sikkerhed. Det ligger klart i kortene, at EU vælger samme løsning som Kina; man vil ramme produkter, der produceres i amerikanske stater, hvor der enten er stor vælgerstøtte til Donald Trump, eller hvor fremtrædende republikanere er valgt.” Berlingske skriver lørdag, at mens Trumps told kan få en vis konkret økonomisk betydning, står det klart, at EUs gengældelsestold primært er af symbolsk politisk betydning. Tolden gør højst livet mere besværligt for nogle amerikanske producenter, uden at det kommer til at koste europæiske forbrugere dyrt. Berlingske bringer ligeledes lørdag en kommentar af Jeppe Kristiansen, Cand.polit, administrerende direktør i Maj Invest. Han skriver blandt andet: ”USA er mere end nogensinde det globale kraftcenter - næsten uanset hvilken politik Trump får held til at gennemføre. Kina har fortsat stor økonomisk fordel af global samhandel og stor fordel af at være en del af det globale kapitalmarked, som domineres af USA. Derfor søger de løsninger. EU-landene, herunder Tyskland, har gevinst af det økonomiske fællesskab og det finansielle samarbejde, der har euroen som vigtigste byggesten. Den seneste udvikling i Italien ændrer ikke på dette. Spændingerne i forhold til USA vil heller ikke ændre dette markant.” Politiken skriver lørdag, at præsident Donald Trump i går erklærede en 25 procents ekstra told på udvalgte kinesiske varer som træder i kraft den 6. juli. Ifølge en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus er tolden en straf for påstået kinesisk tyveri af amerikanske ophavsrettigheder og andre unfair handelsmetoder. Trump har i sin erklæring fastslået, at eventuelle modforanstaltninger vil blive mødt af en helt ny runde amerikansk straftold. Dermed kan verdenshandlen være på vej ind i en negativ spiral. Det er også en strategisk satsning for at forhindre Kina i at rykke op i værdikæden og kunne konkurrere på markeder, der ofte har været domineret af USA og EU. Politiken skriver ligeledes lørdag i 'Sagen Forfra' i at USA længe har anklaget Kina for at snyde og stjæle sig til handelsfordele. Da Donald Trump tiltrådte som præsident sidste år, udvidede han kritikken til, at alle lande, USA har handelsunderskud med, per definition snyder USA. Det vil sige lande, som sælger mere til USA end omvendt - især Kina, men også en lang række allierede som Tyskland og Danmark. At handelsunderskud er lig med snyd, anses af mange økonomer som nonsens. Jyllands-Posten skriver lørdag at OECD's generalsekretær i denne uge har udtalt sig bemærkelsesværdigt kritisk om Tysklands iøjnefaldende store overskud på såvel handels som betalingsbalancerne. Tallene er for længst nået frem til Det Hvide Hus, hvor præsident Donald Trump har rettet fokus mod Tyskland og USA's meget store underskud på især varehandelen med Tyskland, hvilket ifølge præsidenten blandt andet skyldes, at hvor USA har en importtold på personbiler på beskedne 2,5 procent, bliver amerikanske biler, der eksporteres til EU, pålagt en told på 10 procent. Derfor er Tyskland det handelspolitiske fikspunkt for præsident Trump, når det gælder næste skridt i handelskrigen. Hvis Tyskland politisk ikke forholder sig mere konkret til sine enorme overskud på handels- og betalingsbalancerne, vil landet forblive sårbart over for nye angreb fra Washington D.C. og i denne proces trække resten af EU med sig. På Altinget fredag svarer socialdemokraten Jeppe Kofod på spørgsmålet om, hvordan vi i Europa skal reagere på den amerikanske præsident Trumps nye internationale linje, hvor aftaler om for eksempel frihandel og klimakamp bliver opsagt. Hertil svarer han, at EU skal stå hårdt fast på værdier om retsstat og frihedsrettigheder. "Trump synes, EU er brutalt, når vi holder fast i det, og det skal vi også være," lyder det fra Kofod. Derudover mener han, at man skal forhandle med amerikanerne om handelsaftaler, hvor man også ser på, hvad amerikanernes utilfredshed med aftalerne bunder i. For aftalerne kan for eksempel på kort sigt have negativ betydning for dele af industrien, og det rammer amerikanske arbejdspladser og gør befolkningen utilfreds.
Politiken, lør, s. 6; Børsen, man, s. 20; Jyllands-Posten, lør, s. 8-9; Berlingske, lør, s. 5, 10-11; Altinget, fre. (18.06.2018)

Prioritede historier

EU lander mål for vedvarende energi
Mødet mellem EU-Parlamentet, EU's Ministerråd og EU-Kommissionen endte torsdag morgen med et kompromis om EU's 2030-mål for vedvarende energi. Nogle af EU's østeuropæiske medlemslande havde foretrukket et mål på 27 procent vedvarende energi i EU's energisystem i 2030, og et enigt EU-Parlament havde ønsket 35 procent, blev kompromiset på 32 procent. I dag dækker den vedvarende energi godt 17 procent af EU's energiforbrug. Det skriver Information lørdag. ”Denne nye ambition vil hjælpe os med at leve op til vore mål efter Parisaftalen og vil blive omsat til flere arbejdspladser, lavere energiregninger for forbrugerne og mindre energiimport,” lød det fra EU's klima- og energikommissær Miguel Arias Canete efter forliget. ”Det er en bemærkelsesværdig dag for lokale energiprojekter og borgere i hele Europa,” sagde en glad Dirk Vansintjan, formand for den europæiske organisation af energikooperativer, REScoop.eu. Flere miljø- og klimaorganisationer kritiserer dog forliget og mener at målsætningen for vedvarende energi langt fra er nok. ”Selv om målet for vedvarende energi trods alt blev forbedret fra et pinagtigt udgangspunkt, er kompromiset om 32 procent i 2030 både væsentligt under EU-Parlamentets krav om 35 procent og endnu længere under et niveau, der leverer de nødvendige klimaambitioner og fastholder EU som grøn leder. Flere undersøgelser har peget på, at 35 procent var et absolut minimum, hvis man skulle fastholde udbygningstakten af sol og vind. Så mens klimaudfordringen kræver, at man accelererer den grønne omstilling markant, ender EU alligevel med at gøre det stik modsatte,” fortæller Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver hos Greenpeace til Information lørdag. Berlingske skriver lørdag, at Dansk Energi har vurderet, at den danske eksport vil stige med 2,5 milliarder kroner, for hver procent EU hæver sit mål. Da målet var 27 procent ved årets start, tyder det på et stort løft til energieksporten her til lands. Men den danske eksport er ikke fulgt med. ”Den grønne dagsorden rykker på globalt plan, men vi kan se, at der er sket en afkobling mellem den danske eksport af energiteknologi og de globale investeringer i grøn energi. Det sender et signal om, at vi ikke har formået at være til stede over alt,” siger vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) er dog stadig optimistisk om, at Danmark har fordoblet sin energieksport i 2030 og udtaler til avisen: ”Jeg er stadig optimistisk om at nå vores mål. Det er klart, at når Danfoss åbner en fabrik i Kina, så giver det stadig en værditilvækst til Danfoss og Danmark, men det ses ikke direkte i vareeksporten, så der er mange grunde til, at eksporten er, som den er.”
Information, lørdag, s. 8, 15; Berlingske, lørdag, s. 6 (18.06.2018)

Italien kaster sig ud i kamp
Italien udfordrer EU på stort set alle økonomiske parmetre. Vicepremierminister Luigi di Maio og leder af Femstjernebevægelsen, gik til valg på, at finanspagten skulle genforhandles, og hvis Italien ikke kom hjem med en bedre aftale, skulle italienerne trække sig ud af euroen. Leder af Lega og vicepremierminister Matteo Salvini, har i flere tweets og facebookopslag kaldt til kamp mod den tyske sparekurs og har forsikret, at hverken Berlin, Bruxelles eller Paris skal dikterer, hvordan italienerne skal indrette sig. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Både Grækenland og Frankrig har, uden held, forsøgt at ændre EU's økonomiske spilleregler. Italiens offentlige gæld er den næsthøjeste i eurozonen og er kun overgået af Grækenland. Men også asyldebatten raser i Italien i øjeblikket. Kristeligt Dagblads leder skriver mandag, at Matteo Salvini ikke lægger skjul på sin beundring for Donald Trump og han ønsker at sætte "italienerne først". ”Salvini har en pointe, når han føler sig svigtet af de andre EU-lande. Italien og Grækenland huser fortsat titusinder af flygtninge, som de andre EU-lande har nægtet at modtage som led i den fejlslagne kvoteordning, der forlængst burde være taget af bordet,” skrives der i lederen, som fortsætter: ”For Den Europæiske Union har desværre kun sig selv at takke for, at beregnende højrenationalister som Salvini nu svinger taktstokken. De 28, snart 27 medlemslande har været så splittede oven på det store rykind under flygtningekrisen for godt tre år siden, at unionen har fremstået magtesløs og gjort sig selv til skydeskive for EU-skeptiske højrekræfter, der formår at slå plat på mange europæeres berettigede bekymring over en tilsyneladende ustoppelig indvandring.” Salvini kan måske skabe tiltrængt fremdrift i debatten, så der endelig kan opnås enighed om et nyt, fælles asylsystem i Europa. Italiens premierminister, Giuseppe Conte, opfordrede under et besøg i Frankrig til, at EU opretter centre, der skal behandle ansøgninger fra asylansøgere i deres hjemlande. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Frankrigs præsident Emmanuel Macron siger, at han støtter idéen om, at "grene af vores asylagenturer skal tackle dette på den anden side" af Middelhavet.
Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 11; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (18.06.2018)

Skal EU bestemme barsel?
”Berlingske fører sig som sædvanlig frem med - sammen med politikerne og øvrige medier - at gøre EU til skurken, når de 28 EU-lande skal vedtage noget, som Danmark ikke synes om. Aktuelt handler det om mere barsel til mænd, som foreslået af EU-Kommissionen. Det er blevet til at “EU-lande vil tvinge danske mænd på øremærket barsel”, “Minister ærgrer sig over EU-tvang om øremærket barsel” og “Politikere: EU skal ikke blande sig i dansk barsel” i flere aviser. [...] Danmark har besluttet sig for at være medlem af EU med deraf følgende plusser og minusser, når enighed skal opnås. Og det betyder, at Danmark har sagt ja til, at nogle afgørelser skal være enstemmige og andre afgøres med et vist flertal. I det aktuelle tilfælde med mænds øremærkede barsel er det helt i overensstemmelse med det, der er en del af at være medlem af EU. Så hvorfor både medier og politikere omtaler det som EU-tvang, er dybest set uforståeligt,” skrives der i et debatindlæg i Berlingske lørdag. Enhedslistens Nikolaj Villumsen mener dog ikke at EU skal blande sig i arbejdsmarkedsforholdene i Danmark. Han udtaler til Information mandag: ”Vi forsvarer velfærd og mener ikke, at EU skal blande sig i indretningen af vores velfærdssamfund og arbejdsmarkedsforhold i Danmark.” Enhedslisten er blevet kritiseret for ikke at støtte EU-Kommissionens forslag om øremærket barsel for mænd.
Information, mandag, s. 4; Berlingske, lørdag, s. 41 (18.06.2018)

Det digitale indre marked

Vi skal tænke europæisk når vi tænker kunstig intelligens
I et debatindlæg i Børsen mandag skriver Jørn Jacobsen, direktør, SAP Danmark: “I en kronik i Børsen for nylig satte fire forskere fra DTU glimrende streg under mulighederne for dansk profilering gennem ansvarlig kunstig intelligens med varemærket “Safe AI-Made in Denmark”. Jeg tror, at vi må besinde os på, at dette teknologifelt kræver en international tilgang. Vi skal satse på at være en del af brandingen “made in Europe” som modpol til Silicon Valley og Kina. Årsagen er den globale skala, som vi skal bruge her. Teknologigiganter som Alibaba, Amazon og Google bruger hver især langt flere penge, end vi kan håbe på, at de nordiske landes regeringer - eller for den sags skyld de europæiske - afsætter i fællesskab. Også adgangen til mange data - som er en forudsætning for at udvikle AI-løsninger - kræver stor skala, hvor det amerikanske og det kinesiske marked har afgørende fordele på størrelse. Vi står derfor stærkere i Danmark ved at tænke europæisk, og på hele dagsordenen om demokratisk bæredygtig og menneskevenlig digitalisering er vi ikke alene i Danmark. EU har udviklet en markant stemme på privatlivsbeskyttelse, AI-centre er ved at forme sig flere steder i Europa, og Sverige har lige afsat 1 mia. kr. til forskning i AI.”
Børsen, mandag, s. 2 (18.06.2018)

Finansielle anliggender

Dollar holdt niveau efter Trumps toldtiltag
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har meldt ud, at der indføres en 25 procent told på kinesisk importerede varer for 50 milliarder dollar. Beslutningen kom heller ikke som den store overraskelse for markedet og dollaren reagerede fredag afdæmpet på den officielle melding. Kina, der er verdens næststørste økonomi efter USA, varslede efter udmeldingen fra Trump et modsvar i form af told i samme niveau. Det skriver Børsen mandag. Fredagens handelspolitiske udvikling ændrede heller ikke det store på styrkeforholdet mellem euro og dollar, idet kursen både før og efter annonceringen lå omkring 1,16 dollar per euro. Siden mødet i Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag er der dog sket en stor svækkelse af euro, som før mødet lå i 1,1825 dollar. Bankerne havde det dog svært i fredagens aktiehandel, hvor stemningen generelt var lidt presset på grund af Trumps udmedling. Nedturen for bankerne skal også ses i lyset af yderligere fald i de korte renter efter torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank, som udskød udsigterne for en renteforhøjelse til langt ind i 2019. “Vi har gennem snart ti år vænnet os til en verden med rigelig likviditet, er det finansielle system blevet afhængigt? I USA er de kommet så langt i krisehåndteringen, at de opsuger en smule likviditet i markedet. Men den amerikanske opstramning er i det globale finansmarked blevet mere end modgået af, at centralbankerne i Europa og Japan fortsat har haft trykket på seddelpressen. Ved nytår stopper ECB sandsynligvis likviditetsudpumpningen,” lyder det i en kommentar i Børsen fra Steen Bocian, cand.polit., cheføkonom.
Børsen, mandag, s. 4, 22, 25, 26, (18.06.2018)

EU-Kommissionen efterlyser risikovillige private investorer - også fra Danmark
EU-Kommissionen ønsker at gøre det attraktivt for private investorer at investere i de små virksomheder ved at ensrette reglerne for crowdlending og crowdinvesting. På den måde vil privatinvestorer over hele EU være omfattet af den samme beskyttelse, uanset om de placerer penge i franske, spanske eller danske virksomheder. Det skriver Jyllands-Posten mandag. ”Crowdfunding kan hjælpe unge virksomheder med at vokse og udvikle sig til et stadium, hvor de har mulighed for at opnå andre former for finansiering, eksempelvis venture capital. Det hjælper med at udfylde det gab i finansieringsrulletrappen, som nye virksomheder og vækstvirksomheder oplever i øjeblikket,” lyder det fra EU-Kommissionen om det nye forslag. Men det europæiske marked er langtfra harmonisk og det er meget forskelligt hvad investorerne finder interessant at finansiere i flok. Derudover minder ikke engang kravene til eksempelvis lånebaserede platforme om hinanden i de enkelte EU-lande. ”Vi ved ikke, hvordan det lander, men lige nu er der store forskelle på reguleringen i de enkelte EU-lande. I Danmark skal låneplatforme have tilladelse som udbydere af betalingstjenester og aktieplatforme som værdipapirhandlere. I Finland er der en crowdfundinglov, der dækker alt, mens Storbritannien arbejder under en helt fjerde lov,” forklarer Jon Hasling Kyed, vicekontorchef i Finanstilsynet.
Jyllands-Posten, mandag, s. 8-9 (18.06.2018)

Kapitalmarkedsunionen skal levere vækst - men prisen kan blive øget finansiel ustabilitet
I en analyse i Information mandag skrives der om kapitalmarkederne i Europa. “I EU-Kommissionens skåltaler præsenteres kapitalmarkedsunionen som en række initiativer, der har til formål at stimulere ny finansiering til små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Den ambition har både en mobiliserings og en allokeringsdimension. Det handler både om at mobilisere nye finansieringskilder og at sikre den bedst mulige allokering af finansieringen i EU på tværs af landegrænser. Overordnet set kan man se initiativet som en bestræbelse på at skabe et finansielt system, som minder mere om det amerikanske, hvor kapitalmarkederne spiller en langt større rolle i finansieringen af virksomheder, end tilfældet er i Europa. [...] Men først og sidst i kommissionens legitimering af kapitalmarkedsunionen står løftet om vækst og arbejdspladser. Grønbogens allerførste sætning slår således med en vis højtidelighed fast, at det ikke alene er kommissionens højeste prioritet, men hele Europas højeste prioritet at skabe beskæftigelse og vækst. [...] Kritikere anfører, at kapitalmarkedsunionen reelt ikke så meget handler om at skabe vækst og nye arbejdspladser, som den handler om at booste de store europæiske finanshuses lønsomhed. Den agenda er kommissionen optaget af, blandt andet fordi den bekymrer sig om den europæiske banksektors internationale konkurrenceevne. Hvor naturligt det end er, at den dagsorden fylder en del i kommissionens arbejde, så er der grund til bekymring for initiativets implikationer for den finansielle stabilitet i Europa.”
Information, mandag, s. 8-9 (18.06.2018)

Institutionelle anliggender

EU smider briterne ud af gigantisk satellitprojekt
EU mener ikke, at Storbritannien som ”tredjeland” kan være fuld med i Galileoprojektet til 60-70 milliarder kroner. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Det prestigefyldte projekt Galileo vil fuldt udbygget bestå af 30 satellitter rund om jordkloden og skal være en europæisk konkurrent til det amerikanske gps-system. Men nu har EUsat Storbritannien på sidelinjen ved at britiske firmaer er udelukket fra at byde op det næste runde af rumkontrakter til i alt tre milliarder kroner og samtidig udelukkes landets forsvar fra den krypterede militær del af systemet. Galileo kører ganske vist under European Space Agency, ESA, der ikke er en del af EU. Det er heller ikke et krav for medlemskab af ESA, at et land er i EU. For eksempel er Schweiz med. Men organisationen er kraftigt domineret af EU-lande, og EU har spillet en stor rolle i tilblivelsen og finansieringen af Galileo. Storbritannien advarer nu EU om, at hvis EU ikke lukker briterne og deres industri ind igen, truer de med at lave deres eget satellitsystem, eventuelt i samarbejde med Australien. Et ubekræftet tal lyder, at man vil bruge op til 40 milliarder kroner på det. Brexit- minister David Davis beskyldte i en tale i sidste uge EU-Kommissionen for at opføre sig dumstædigt: “Kort sagt lader kommissionens position til at være at skyde sig selv i foden bare for at vise, at pistolen dur,” sagde han.
Jyllands-Posten, lør, s. 1, 12 (18.06.2018)

EU-topjob til Helle Thorning-Schmidt?
Politiken skriver, at Politico Europe, et af EU's dominerende medier, sætter igen tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spil til et EU-topjob. Næste år er der ikke bare valg til Europa-Parlamentet, der skal også vælges ny EU-præsident, ny 'udenrigsminister', som ikke er en udenrigsminister, og der skal vælges ny formand for EU-Kommissionen. Derfor er rygtebørsen så småt ved at vågne op, EU- kommissær Margrethe Vestager har allerede været nævnt på kommissionsformandsposten, og nu nævnes Thorning-Schmidt så på præsidentposten. Det er ikke første gang, Helle Thorning-Schmidt er nævnt som kandidat til et EU-topjob. Det var hun også i 2014. Hun kom også et stykke af vejen, men da Østeuropa skulle have deres - Donald Tusk - og en italiensk kvinde, Federica Mogherini, havde fået udenrigsposten, var der ikke plads til den daværende danske statsminister.
Politiken, søn, s. 13 (18.06.2018)

De store EU-spørgsmål skal løses i fællesskab
Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i EU-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag: “Om mindre end et år er der valg til Europa-Parlamentet, og det rejser spørgsmålet: Kan man være et proeuropæisk parti uden at have en EU-politik? Det virker i hvert fald som Venstres strategi. For kigger man deres indsats i Europa-Parlamentet og ministerrådet efter i sømmene, er der ikke mange konkrete tiltag at få øje på. Til gengæld er Venstre hurtig til at skyde nye forslag ned. Skal vi indføre en særskat på teknologigiganter som Facebook, Google og Apple, der betaler under 1 procent i skat i Europa? Nej. Skal vi øge vores klimaambitioner i EU og kræve 40 procent energieffektivitet i 2030? Nej. Hvad med en transaktionsskat på aktier og andre værdipapirer på sølle 0,1 procent? Nej og atter nej. Faktum er, at Venstre siden seneste parlamentsvalg har ført meget lidt konkret EU- politik. Og Venstres nyfundne EU-begejstring er ingen undtagelse. Statsministeren lægger op til debat om EU, men vil ikke afsløre, hvor hans eget parti står. Vil Venstre af med forsvarsforbeholdet? Skal Danmark med i euroen? Til gengæld havde statsministeren travlt med at påstå, at han ikke vidste, hvor Socialdemokratiet stod i EU-debatten.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 24 (18.06.2018)

Husk tallet 883. Det er eksplosivt
I en analyse i Politiken mandag skrives der følgende: “Tak for sidst”, står der skrevet med usynligt blæk hen over revideringen af EU's direktiv om socialsikring, i daglig EU-tale 883. Direktivet, der skal garantere, at EU-borgere trygt kan flytte rundt i unionen efter job, fordi den sociale sikring følger med. I virkelighedens verden er det blevet til det, der i sin tid fik statsministerLars Løkke Rasmussen (V) til at tale om “polske jordbærplukkere”. Det er blevet det negative symbol på det grænseløse EU og spillede vel en ikke helt uvæsentlig rolle, da Storbritannien for to år siden stemte for Brexit. På torsdag, to dage før toårsdagen for Brexit, skal beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til ministerrådsmøde i Luxembourg og modtage tre nederlag i rap, de to på netop 883 om bedre dagpengeforhold for EU-borgere fra andre lande og så nederlaget på to måneders øremærket fædrebarsel.”
Politiken, mandag, s. 2 (18.06.2018)

Magtskifte på toppen af Danmark
Berlingskes Magtanalyse har igen i år udpeget Danmarks mest magtfulde mennesker og her ligger EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, nummer tre. Sidste år lå hun som nummer to. Det skriver Berlingske søndag. Ekstra Bladet skriver ligeledes søndag, at EU- kommissær Margrethe Vestager i løbet af næste år skal på jagt efter et nyt job. For selv om hun har fået roser fra bureaukratiet og politikerne i Bruxelles samt nydelig interesse i både europæiskeog amerikanske medier, så er det ikke sådan, at hele verden står på spring, når en EU- kommissær falder ud. Hvis hun skal fortsætte som EU- kommissær kræver det, at Lars Løkke peger på hende - eller at Mette Frederiksen gør det samme efter at have vundet magten ved det kommende svalg. Løkke har allerede sagt, at han ikke ser Vestager fortsætte på posten, og i Socialdemokratiets ledelse vil de hellere tage cyanid end pege på arvefjenden Vestager.
Berlingske, søn, s. 4-5, 8-10; Ekstra Bladet, søn, s. 10 (18.06.2018)

Mørket i München
Politikens leder skriver søndag: “For andre steder i Europa døjer de med helt andre problemer. Det fik jeg et førstehåndsindtryk af, da jeg tidligere på ugen i München var med til at uddele 315. 000 euro til undersøgende journalistik på tværs af Europas landegrænser. Sammen med bl.a. chefredaktøren fra Süddeutsche Zeitung er jeg udpeget af International Press Institute til en uafhængig jury, der skal fordele midlerne fra EU-Kommissionen efter klassiske journalistiske kriterier. Billedet var entydigt: Langt de fleste ansøgninger kom fra Østeuropa, og hvis det åbne demokratis lys skinner fra Bornholm, mærkede jeg mørket i München. [...] De demokratiske problemer i Østeuropa rejser et overordnet politisk spørgsmål: Lader resten af EU ikke vores egne demokratiske idealer synke mod bunden, når vi stiltiende accepterer disse landes medlemskab af det europæiske fællesskab? Burde vi ikke stille dem stolen for døren: 'Enten overholder I demokratietsspilleregler, eller også er det ud af klappen'? Nej, nej og atter nej. Hvis disse lande skal reformeres indefra, kræver det støtte og pres udefra. EU skal gå op imod de korrupte politikere ved at gå med alle dem, der i disse lande arbejder for demokrati og fri presse. Hvis vi smider disse lande på porten, udelukker vi også alle de kræfter, der arbejder for at afdække korruption og magtmisbrug."
Politiken, søndag, s. 1 (18.06.2018)

Ny bog placerer Danmark i et kontroversielt dilemma
I Europas Akse i Politiken lørdag skrives der om at Danmark er i et kontroversielt dilemma, hvor de skal vælge mellem den franske og den amerikanske vej. Der skrives blandt andet: ”Knap havde Donald Trump droppet Paris-aftalen om klodens klima og sagt “Make America Great Again”, før den nye franske præsident, Emmanuel Macron, på engelsk sagde: “Make Our Planet Great Again!”. Snart fulgte et voldsomt og ikke helt venligt håndtryk mellem den unge franske præsident og den amerikanske. Ikke desto mindre har der udviklet sig en art 'special relationship' mellem de to præsidenter, som er blevet eksponeret ved drabeligt flotte statsbesøg både her og hisset. Men da Trump forleden forlod G7-mødet i Canada i utide og straks efter tweetede, at Canadas premierminister Justin Trudeau var både ”uærlig og svag”, var den franske præsident klar i mælet: “Internationalt samarbejde kan ikke bygge på vredesudbrud og smålige ord.” Det samme kan siges mindre diplomatisk. Det gjorde franske Pascal Lamy, tidligere direktør for Verdenshandelsorganisationen, WTO, forleden i dagbladet Le Monde: “Donald Trump er uegnet til det multilaterale. Det er for kompliceret for ham intellektuelt. Han forstår kun det bilaterale og en logik, der går ud på at lægge arm. Og rent psykisk kan denne narcissist ikke finde sig hjemme i en multilateral diskussion. Han vil være hovedperson i showet.” […] Danmark kommer nok stadig tydeligere til at skulle vælge mellem en angelsaksisk og en fransk vej.”
Politiken, lør, s. 4 (18.06.2018)

Sådan vandt vi Brexit
Hovedmanden bag Brexit, Arron Banks med spindoktor, Andrew Wigmore, fortæller om, hvordan han og hans folk fik stemt briterne ud af EU. I en artikel i Berlingske søndag har han tre teser for moderne politisk strategi, og det er mønstret fra Brexit til Trump, fra Orbán til Italien. De tre teser handler om: 1. De sociale medier kan rejse en stormbrand, som blæser hen over TV, radio og aviser og eksperter. Kør kampagnen på sociale medier. 2. Facts er bare hvid støj. Folk vil have følelser, og det er ligegyldigt, om det er sandt eller ej. 3. Tal uafbrudt om immigration eller om andre emner, som vælgere føler som en del af deres identitet i forhold til andre.
Berlingske, søn, s. 18-19 (18.06.2018)

Tæt på aftale om eurozone-reform
Børsen skriver mandag, at Frankrig og Tyskland efter flere måneders uenighed er meget tæt på at indgå en aftale om en reform af eurozoneområdet. Det oplyser den franske finansminister, Bruno Le Maire, efter lørdagens forhandlinger om eurozonen med Tysklands finansminister, Olaf Scholz. Le Maire håber, at aftalen kan færdiggøres tirsdag, hvor forbundskansler Angela Merkel og den franske præsident, Emmanuel Macron, efter planen skal mødes. Den franske præsident har udtalt, at gennemgribende reformer er nødvendige for at skabe en ny dynamik i EU og styrke samarbejdet på et tidspunkt, hvor antieuropæiske partier har vundet terræn i en del medlemslande. Macron har blandt andet foreslået, at der indsættes en fælles finansminister for eurozoneområdet med et fælles budget.
Børsen, mandag, s. 18 (18.06.2018)

Vil vi nøjes med at være en koloni?
Bertel Haarder, MF (V) og forhenværende minister skriver i en kommentar i Berlingske mandag: ”Nationalismen er over os. Folkeslagene vil have hjemlande, hvor de selv bestemmer. Det udnytter Trump i USA, regeringerne i Ungarn og Polen, Erdogan i Tyrkiet og de folkeforførere, der stikker hovedet frem rundt om i verden. Drivkraften er især angsten for oversvømmelse af migranter, som bl.a. skyldes den katastrofale overbefolkning og manglende kvinderettigheder, som ingen af de nævnte lande sært nok vil gøre noget ved. Et hjemland, hvor vi selv bestemmer. [...] Mange tror ikke på, at vi kan påvirke udviklingen i Europa. Det sidder dybt i de fleste, at Danmark er en småstat, der kommer til skade, hvis vi spiser kirsebær med de store. Sådan var det i 400 år, men sådan er det jo ikke mere. Se blot den danske kommissær, Margrethe Vestager (R), der tumler med alverdens giganter og straffer dem, når de misbruger deres dominerende indflydelse. Og se på den enorme indflydelse, vi har haft på det “ indre marked” og en stribe EU-regler om miljø, fødevaresikkerhed, naturbeskyttelse, legetøjssikkerhed osv. De berømte agurkeregler blev som bekendt indført på dansk foranledning - og blev derefter afskaffet igen af den danske kommissær, Mariann Fischer Boel (V).” [...] Det retlige forbehold vokser, fordi de kriminelle netværk bliver mere internationale og lever højt på uønsket migration og flygtningestrømme. Det forsvarsmæssige, fordi Trump og Putin har skabt en situation, hvor EU må kunne passe bedre på sig selv, inklusive de baltiske lande. Og eurosamarbejdet, fordi traumet efter finanskrisen og den græske nedtur er i lyslevende erindring. Det var tragisk, at vi ikke fik den tilslutning til det retlige samarbejde, der faldt ved folkeafstemningen for nogle år siden. Den gav Danmark mulighed for at vælge og vrage, hvad vi ville være med i. Nu skal dansk politi hver gang bruge tid på at anmode om indsigt i Europols forbryderregistre. Og vi risikerer, at vi ikke længere kan sende asylsøgere tilbage til det “første asylland.”
Berlingske, mandag, s. 24-25 (18.06.2018)

Interne anliggender

Europapolitik svæver i luften: S afviser bred aftale om EU
Partiformændene Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF) retter nu en fælles kritik mod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), det skriver Jyllands-Posten lørdag. De mener han har svigtet i kampen for at skærme danske velfærdsydelser mod EU-borgernes ret til for eksempel fuld børnecheck og øget adgang til danske dagpenge. Kritikken kommer præcis et år efter at de to partier på sidste års folkemøde krævede et opgør med det, de så som negative konsekvenser af EU's regler om fri bevægelighed. Dengang lød svaret fra statsministeren, at regeringen gjorde, hvad den kunne, og han slog fast, at ”min dør står i øvrigt altid åben for konkrete forslag.” Ifølge Dansk Folkeparti har nye og mere EU-begejstrede toner fra Venstre i den seneste tid spillet ind i det for Danmark pauvre forhandlingsresultat. ”Pludselig har Venstre nogle ønsker om at vise en Uffe Ellemannsk linje i EU- politikken. Man prøver at tale det, man selv opfatter som positive ting ved EU, op. Men det betyder, at man har mindre fokus på problemerne,” siger Kristian Thulesen Dahl. Statsministeren har ikke ønsket at svare på kritikken, men Venstres politiske ordfører, Britt Bager, afviser, at partiet har skiftet kurs. ”Venstre har altid været et EU-venligt parti. Vi skal være skeptiske over for de ting, der ikke giver mening, men vi skal også huske at tale de ting i EU op, der giver mening, og som gør Danmark til at rigere land,” siger hun.
Jyllands-Posten, lør, s. 1, 4 (18.06.2018)

Plan uden penge: Hård kritik af regeringens udenrigspolitiske kurs
I et notat fra Udenrigsministeriet fremgår det at selvom Danmark er under pres fra et voksende antal internationale trusler og udfordringer, regner regeringen ikke med at afsætte flere penge til Udenrigsministeriet og diplomatiet i en ny toårig udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som Udenrigsministeriet i øjeblikket arbejder på at færdiggøre. Det møder kritik og ifølge kritikerne er der brug for en kraftig oprustning af diplomatiet til at håndtere udfordringer som Rusland, en uforudsigelig Trump, migration og briternes farvel til EU. Det skriver Jyllands-Posten mandag. ”Danmark synes at have større fokus på Europa. Det skyldes tre ting: Trump, Brexitog Macron,” lyder det fra den franske ambassadør, Francois Zimeray, der har opholdt sig fem år i Danmark. Han mener at Trump har hjulpet danskerne til at revidere interessen for Europa. Ifølge professor og EU-forsker Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet tyder det meget på, at udviklingen i EU tager fart på de områder, hvor Danmark har forbehold.
Jyllands-Posten, mandag, s. 4 (18.06.2018)

Klima

Energifond: Vi mangler stabile rammer for energirenovering
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Christian Niepoort, CEO for PKA's energifond, SustainSolutions følgende: “Siden energiaftalens første udkast landede pa forsiderne, har utallige meninger og analyser fyldt i det politiske landskab. På den ene side kan nedsættelsen af elafgiften potentielt få energiforbruget og CO2 udledningen til at stige ukontrolleret. På den anden side kan en lavere elafgift give et vigtigt incitament til en øget elektrificering af blandet andet varmesektoren og transport. […] En reduktion af energiforbruget i bygninger på 25 procent (svarende til ca. 10 procent af det samlede danske energiforbrug) bør således være et ambitiøst, om end realistisk mål. […] I EU har politikerne, med Bendt Bendtsen i spidsen, stillet anderledes skarpt på behovet for gennemgribende energioptimering af bygninger. Det er derfor foreslået, at energieffektiviteten i EU øges med minimum 35 procent inden 2030. Danmark skal dele EU's momentum og ikke abstrahere unyttigt fra denne positive politiske udvikling.”
Altinget, mandag (18.06.2018)

Udenrigspolitik

Tyrkiet er en smuldrende sekulær republik
Tyrkiets økonomi skranter under Recep Tayyip Erdogan, som også har formået at støde vigtige vælgergrupper fra sig. Alligevel genvinder han formentlig præsidentposten på søndag, hjulpet af oppositionens manglende succes med at overbevise om, at den kan håndtere landets økonomiske udfordringer, skriver Kristeligt Dagblad. Det er et vigtigt valg, der ifølge kritikere er oppositionens sidste chance for at redde Tyrkiets demokrati og forhindre, at præsident Recep Tayyip Erdogan og hans islamistiske parti AKP sætter sig endnu tungere på magten. Tilhængere af Erdogan ser derimod præsidentens øgede magt som en nødvendighed for at kunne bekæmpe terror, ustabilitet og kupforsøg. Avisen skriver ligeledes at mange tyrkere stadig ser Erdogan som den stærke leder, der formår at sætte eksterne modstandere på plads. Blandt andet hans kritik af EU-lande som Østrig, der har bebudet at lukke flere tyrkisk-støttede moskéer og hjemsende imamer, appellerer godt til et stigende antal EU-skeptiske tyrkere, der er vrede over, at Tyrkiet trods årtiers status som kandidatland fortsat ikke har udsigt til at blive lukket ind i EU-varmen. Information bringer lørdag ligeledes en stor artikel af præsident Erdogan, hvor de blandt andet skriver at Erdogan kun er ét valg fra at transformere den tyrkiske republik til et enmandsstyre.
Kristeligt Dagblad, man, s. 1, 4; Information, lør, s. 1, 10, 11, 12 (18.06.2018)

Økonomi

Kinesiske investorer vælger Danmark fra
“Danmark har et stort og vedvarende problem med at tiltrække udenlandske investeringer,” siger professor Martin Marcussen fra Københavns Universitet til magasinet Udenrigs og fortsætter: “Det fremgår med al ønskelig tydelighed, at Danmark hører til blandt de lande i EU, der modtager allerfærrest investeringer fra Kina.” Det skriver Børsen mandag. Danmark tiltrækker kun få udenlandske investeringer og især bliver kinesere væk og bidrager stærkt til et konstant voksende gab mellem danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark. Underdirektør i DI Peter Thagesen peger på, at for dansk økonomi og dermed for den økonomiske vækst er det et problem. I forhold til Kina er den danske strategi, at man har afholdt sig fra “at bruge et såkaldt megafondiplomati” og ladet Europa-Kommissionen og andre EU-lande overtage “opgaven med at fremme menneskerettighedssituationen i Kina.”
Børsen, mandag, s. 18-19 (18.06.2018)

Detaljer

Publikationsdato
18. juni 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark