Mandag den 18. maj

Tophistorier

Europæiske lande skal ud af krisen sammen, ellers er de sårbare
Flere aviser skriver i weekendens og mandagens aviser om coronakrisen økonomiske konsekvenser. Danmark har sammenlignet med mange andre lande været bedre til at få coronavirussen under kontrol. Eksperter vurderer, at det kan give os en fordel i den økonomiske krise. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Nedturen i Danmark har indtil videre ikke været nær så slem som i mange andre EU-lande. Blandt andet blev eksporten og beskæftigelsen ikke ramt for alvor i 1. kvartal. Ifølge Danmarks Statistik skyldtes det blandt andet, at salget til lande uden for EU holdt stand, og fordi de omtrent 170.000 på lønkompensation stadig regnes med som værende i arbejde. Samlet er EU-landenes bnp faldet 3,3 procent i kvartalet. Særligt Sydeuropa er hårdt ramt.I en analyse i Berlingske mandag skriver Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, blandt andet: "Hvad koster det? Regeringer overalt i verden har højt helligt lovet at gøre "whatever it takes" for at overkomme den økonomiske coronakrise. [...] Der er en pris, og så er Danmark ikke engang særlig dårlig stillet. Vi er et af verdens mest digitaliserede lande og har gennemført store reformer, der har gjort dansk økonomi relevant i den globale konkurrence. [...] Ikke alle er så godt stillede. Italien har netop annonceret en større hjælpe- og stimulanspakke på 55 milliarder euro. Det kan man godt forstå, og det er tiltrængt. Men hvem skal betale? Med den nye pakke kan underskuddet nå op på 170 procent af BNP inden udgangen af 2021. ECB køber lige nu de mange obligationer, som Italien udsteder, men sådan vil det ikke fortsætte. De europæiske problemer blegner dog sammenlignet med USA og Storbritannien. [...] Det kan godt være, at gæld ikke længere betyder noget. Men måske gør det. Ligesom man har valgt forsigtighed i håndteringen af sundhedskrisen, bør der udvises samme forsigtighed i finanspolitikken. Hver en øre skal vejes, og hver en udgift eller skattenedsættelse tænkes efter."

Berlingske bringer lørdag en analyse af Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Dansk BNP faldt med knap to procent i første kvartal og ligger dermed i den bedre ende sammenlignet med andre europæiske lande. [....] De nye tal for den økonomiske aktivitet bekræfter, at de europæiske økonomier faldt ud over en kant i forbindelse med coronakrisens nedlukninger. Men graden af kollaps varierer med nedlukningens hårdhed. [...] Udgangsforbud og nedlukning af al ikkenødvendig produktion i Sydeuropa har givet større fald end i Nordeuropa. [...] Genåbning af de europæiske grænser er helt afgørende for at forhindre en længere økonomisk nedtur i forbindelse med coronakrisen. Genrejsningen af europæisk økonomi kan meget vel vise sig at blive mere langsommelig, end myndighederne regner med på nuværende tidspunkt. [...] Vores nedlukning har været mindre hård end andre landes, men dermed er vi ikke forskånet for en dyb økonomisk nedtur. [...] Derfor er opmærksomheden også rettet mod, hvordan man kan sætte gang i Danmark igen. Også hos vores nabolande er stimulans på dagsordenen, og det kan meget vel vise sig, at året samlet set bliver mindre dystert i eksempelvis Tyskland, Norge og Sverige end de store fald, som Den Internationale Valutafond og Europa-Kommissionen har spået. Til gengæld bliver Storbritannien og USA meget værre."

I en økonomisk kommentar i Børsen mandag skriver Jeppe Christiansen, administrerende direktør for Maj Invest-koncernen, blandt andet: "Meget tyder på, at den globale økonomi har passeret vendepunktet. I Asien, Europa og USA er man i færd med at genåbne økonomierne, og tilsyneladende er antallet af nye coronatilfælde kommet under kontrol, ligesom dødeligheden er lavere end først antaget. [...] Finansmarkederne er “i godt humør”, og priserne på de store fondsbørser indikerer, at global økonomi hurtigt vender tilbage til det gamle niveau, og at krisen dermed kan karakteriseres som en V-formet recession. Men det er langt fra sikkert. Det kan også tage længere tid, måske et-to år, at nå tilbage til det gamle aktivitetsniveau - det vil i så fald blive en økonomisk nedtur."

I en debat i Jyllands-Posten lørdag skriver Niklas Praefke, cheføkonom, Ledernes Hovedorganisation, blandt andet: "Som en lille åben økonomi er Danmark helt afhængig af, at resten af verden kommer stærkt tilbage efter coronakrisen. [...] Derfor er det i vores klare interesse, at især EU-landenes økonomier hurtigt kommer i gang igen. Især fordi vores største eksportmarked, USA, befinder sig i en historisk krise. I Storbritannien står det ikke ret meget bedre til. Dermed ligger to af de store danske eksportmarkeder underdrejet. Vi er derfor mere end nogensinde afhængige af et stærkt indre marked i EU. Danske politikere skal arbejde for, at Europa står sammen om at finde vej ud af krisen. En af de vigtigste politiske opgaver bliver at få vedtaget en fælles EU-genopretningsfond, som kan hjælpe særligt de hårdtprøvede sydeuropæiske lande. [...] Jo mere sammenhold de europæiske ledere kan udvise, jo mindre er risikoen for, at befolkningerne i kriseramte lande vender ryggen til EU. Et splittet EU i økonomisk krise er sårbart i en verden, der er i storpolitisk opbrud. Vi kan allerede nu se, at et økonomisk offensivt Kina kigger efter muligheder for at købe sig billigt ind i europæiske virksomheder, der er ramt af nedturen. Det vil svække Europa i en verden, hvor den økonomiske konkurrence mellem store handelsblokke er hårdere end nogensinde."

Politiken bringer mandag en kommentar af journalist Flemming Ytzen. Han skriver blandt andet: "Ser man på de produktionstal, der forklarer, hvor langt de respektive samfund er nået i en genåbningsproces, tegner der sig et billede af Østasien på vej mod det niveau, der var gældende før covid-19, mens Europa vakler, og amerikansk økonomi fortsat befinder sig i en nedadgående spiral. [...] Uanset hvem der vinder valget til november, står det klart, at USA's økonomi er midt i et historisk kursskifte. Det bliver ikke længere amerikansk forbrug, der bliver vækstmotor for verdensøkonomien. [...] Økonomierne i både Europa samt de nord- og sydamerikanske kontinenter vil i voksende omfang blive afhængig af produktion og forsyninger fra de østasiatiske vækstcentre, der i stigende grad integreres. [...] Velkommen til en forandret international arbejdsdeling, hvor USA og EU-landene trykker pengesedler, mens de store vækst- og innovationscentre i Østasien leverer fremtidens velstandsløft i form af arbejdspladser og innovation."

Børsen bringer mandag en økonomisk kommentar af Nikolaj Schmidt, international cheføkonom, T. Rowe Price. Han skriver blandt andet: "Den tyske forfatningsdomstol rejste med en dom for få uger siden tvivl om fremtiden for ECB's støtteopkøb af obligationer. Nu har støvet lagt sig, og det står klart, at dommen kan få alvorlige konsekvenser for euroen. Den rokker nemlig ved euroens skrøbelige fundament, som i årevis er stabiliseret af en lempelig pengepolitik. ECB har holdt hånden under de sydeuropæiske økonomier ved at sikre lavere renter på statsgæld og finansiering af offentlige budgetunderskud. På den måde har ECB lagt låg på en konflikt mellem modsatrettede økonomiske skoler i Nord- og Sydeuropa. Mens man i Nordeuropa bekender sig til princippet om tæring efter næring, prædiker man i Sydeuropa nærmere, at man skal investere sig ud af gældsproblemerne. [...] Der tegner sig dog også et opgør om ECB's opkøbsprogram på op til 750 milliarder euro som modsvar til coronakrisen. Og problemerne begynder først for alvor at opstå, hvis den tyske forfatningsdomstols sabelraslen får mobiliseret tyske politikere til at svække ECB's evne til hurtigt og effektivt at levere svar på coronakrisen. Så vil markedet nemlig begynde at betragte ECB's bazooka, som i dag er i hænderne på Christine Lagarde, som en hundeproppistol. Rent politisk kan konflikten mellem nord og syd også give medvind til eurokritiske fløje i hele eurozonen. [...] Tvisten mellem EU-Domstolen og den tyske forfatningsdomstol understreger, at uenigheden mellem medlemslandene rækker dybt ind i det juridiske system, og skyldes ikke blot forskellige opfattelser af de økonomiske forpligtelser, der følger med euroen. Coronakrisens alvor skaber et større behov end nogensinde for, at eurolandene samles om en fælles vision, der kan sikre et solidt økonomisk opsving."

En økonomisk nedtur og en eksplosion af statsgæld følger i kølvandet efter kampen mod coronavirus. Flere storbanker som amerikanske Citigroup og tyske Deutsche Bank vurderer, at det måske allerede har skabt kimen til en ny gældskrise, der kan koste euroen livet. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Storbanker peger særligt på Italien som et muligt epicenter for en ny gældskrise, der kan koste euroen livet. Ifølge Søren Hove Ravn, lektor på Københavns Universitet, er Italiens rente endnu ikke stukket i vejret, fordi ECB køber flittigt op af italienske obligationer i markedet. "På kort sigt er landet helt afhængigt af ECB," siger Søren Hove Ravn. Ifølge Jyske Bank vil ECB's opkøb løbe op i 1.050 milliarder euro frem mod årsskiftet, hvor det særlige pandemiprogram med 750 milliarder euro er det største. I et par dage så det ellers ud til, at ECB ville trække sin redningsplanke tilbage. ECB-chef Christine Lagarde sagde på et pressemøde, at det ikke var bankens opgave at holde de italienske renter fra at ryge op i himlen. Hun trak dog straks i land. Ifølge Jyske Bank har kendelsen fra den tyske højesteret, der sætter spørgsmålstegn ved opkøbenes legitimitet, skabt ny tvivl om programmernes langtidsholdbarhed. Ifølge Deutsche Bank vil programmet sandsynligvis alligevel stoppe, hvis de ser ud til at skabe inflation eller aktivbobler. Storbankerne mener, at kimen til politiske kriser i både eurozonen og i Italien allerede er lagt. "Selv om den endnu ikke er arbejdet ind i vores prognose, så er krisen i eurozonen så småt allerede i gang, og den vil få alvorlige følger for finansmarkeder og økonomier," skriver Christian Schulz, Citigroups Europaøkonom.
Berlingske, lør, s. 7, man, s. 2; Børsen, man, s. 4, s. 20-21; Jyllands-Posten, lør, s. 6-7, s. 10-11, s. 21; Politiken, man, s. 9 (18.05.2020)

Prioritede historier

Storbritannien: Der bliver ingen aftale om frihandel, hvis EU ikke rykker sig
Flere aviser skriver i weekenden om Brexit forhandlingerne. Jyllands-Posten skriver lørdag, at efter en runde forhandlinger er EU og Storbritannien enige om, at de står langt fra hinanden, om deres fremtidige forhold. Begge parter har i princippet mulighed for at overgangsperioden forlænges, hvis ikke man kan nå til enighed. Der skal være enighed om en forlængelse, og den skal besluttes senest med udgangen af juni måned. Men den britiske regering har flere gange slået fast, at den under ingen omstændigheder vil forlænge overgangsperioden - bliver der ingen aftale med EU, så vil det i princippet være det samme som et ”no deal”Brexit. EU's chefforhandler, Michel Barnier, erklærer sig enig i, at forhandlingerne går trægt. Det er især på de områder, hvor EU vil sikre sig, at briterne overholder EU-standarder inden for blandt andet miljø og arbejdsmarkedet, at der er store uenigheder. EU vil sikre sig, at briterne ikke dumper varer med ind i en aftale, mens briterne vil have, at EU stoler på, at de vil leve op til de standarder, der er i dag. EU mener, at hvis briterne skal have adgang til det indre marked, sker det på EU's vilkår, hvilket også vil betyde, at eventuelle tvister skal afgøres af EU-domstolen. Michel Barnier siger: ”Briterne er reelt ikke gået ind i den diskussion - uanset hvad de selv siger. Vi ønsker en stor og bred aftale, som kan sikre fremtiden mellem os langt ud i fremtiden. Vi vil ikke indgå små aftaler sektor for sektor. Fra EU's side har vi ikke travlt, men der er nødt til at ske et skred i forhandlingerne ved næste runde, hvis ikke vi skal ende i et dødvande.”

Lørdag skriver Berlingske og Politiken, at den britiske Brexit-forhandler, David Frost, siger, at enten må EU give sig, ellers bliver der ikke nogen frihandelsaftale med Storbritannien fra slutningen af efteråret. Frost melder om meget beskedne fremskridt i den seneste forhandlingsrunde, der sluttede fredag. Han siger: ”Vi gjorde kun meget små fremskridt om en aftale på de vigtigste tilbageværende emner.” Berlingske skriver yderligere, at den store forhindring ifølge Frost er, at EU insisterer på en ”ens spilleplade”, som vil binde briterne til at overholde EU-love og -standarder. EU's chefforhandler, Michel Barnier, insisterer på, at tvister skal afgøres ved EU-Domstolen, hvis Storbritannien vil have adgang til EU's indre marked.
Berlingske, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Politiken, lørdag, s. 7 (18.05.2020)

Ambitiøs klimaindsats i EU kan øge udledning af CO2 i andre lande
Jyllands-Posten skriver mandag, 50 økonomer og klimaforskere fra 13 forskellige forskningsinstitutioner rundt om i Europa har været i gang med et større forskningsprojekt, der skal vise vejen for, hvordan man kan skabe et samfund med lav udledning af CO2. Et notat fra økonomer på Københavns Universitet, som har foretaget beregningerne som en del af det større EU-samarbejde, viser, at EU's ambition om være klimaneutral i 2050 kan føre til, at op mod 61,5 procent af den sparede CO2 bliver udledt i andre lande, hvis de ikke har samme ambitionsniveau. Professor Wusheng Yu, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, og én af forfatterne bag notatet, forklarer, at årsagen blandt andet er, at varer fra EU vil blive dyrere, og at mere klimabelastende varer fra lande som Kina og USA derfor vil vinde markedsandele. Wusheng Yu siger: “Hvis man for eksempel lægger en klimaafgift på produktion af kød, vil et land som Kina importere mindre fra Danmark og i stedet producere mere selv og importere mere fra lande som USA og Canada. Det vil give et økonomisk tab for Danmark og resultere i en højere global udledning af CO2, fordi en CO2afgift alene på dansk eller europæisk produktion blot vil sende udledningen fra Danmark til kvægavlerne i USA og Canada. Det vil ikke give mening.” Professor Lars Gårn Hansen, medlem af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, er enig i, at EU's klimaambition vil føre til øget udledning af CO2 i andre lande - om end han vurderer, at de 61,5 procent er for højt sat. Ifølge Lars Gårn Hansen har andre beregninger sat tallet mellem 3 og 21 procent. Professor Peter Lund, Institut for Fødevarevidenskab på Aarhus Universitet, mener, at rapporten er en påmindelse om, at det er vigtigt at vide, hvordan for eksempel fødevarer kan produceres mere effektivt og mindre klimabelastende. Peter Lund siger: ”Man gør klimaet en bjørnetjeneste ved at flytte produktionen til lande, der er mindre effektive. I det øjeblik, vi reducerer klimabelastningen via afgifter og reducerer produktionen i Danmark, er der andre, der vil øge deres produktion.” Landmand Holger Hedelund Poulsen frygter også, at europæisk enegang på klimaområdet kan føre til, at kvaliteten på varerne vil falde, samtidig med at klimabelastningen bliver højere. Selv om professor Wusheng Yu forudser, at europæisk enegang vil give øget udledning andre steder i verden, advarer han mod, at Europa kaster håndklædet i ringen og opgiver de store klimaambitioner. Han siger: ”Vi skal sørge for ikke at gå enegang og skal finde på måder at få de andre lande med. Men samtidig skal vi udvikle en bedre teknologi og få landmændene til at være mere bevidste om klimaproblemerne. På den måde kan vi hjælpe dem med at reducere omkostningerne til grønnere teknologier og få dem til at benytte dem.”Forskningsprojektet er en del af EU Horizon 2020-projektet EUCalc, et EU-projekt som skal beskrive forskellige veje til en grøn omstilling af EU.
Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 6-7 (18.05.2020)

EU-chef maner til sammenhold over for Kina
Berlingske, Jyllands-Posten og B.T. skriver søndag, at Josep Borrell, EU's udenrigspolitiske chef, opfordrer Europa til at stå sammen over for Kina, så det store land i øst ikke får mulighed for at spille EU-landene ud mod hinanden. Kritikken kommer efter mange ugers anspændt forhold mellem Europa og Kina, der falder sammen med coronakrisen. EU-Kommissionen er i den periode to gange blevet beskyldt for at ligge under for Kina. Borrell advarer europæerne om, ikke at være naive over den slags diplomati Kina har udvist ved at sende læger og udstyr til Italien, som på det tidspunkt var presset til det yderste af sygdommen Covid-19. Borrel siger: ”Tilfældet Kina er ikke nogen undtagelse. Også når Kina nogen gange ikke holder sig tilbage med at spille på disse uenigheder. Men det er sandelig op til europæerne at opretholde den nødvendige kollektive disciplin.” Ved en række lejligheder, har EU haft svært ved at finde sine egne fødder over for Kinas meget beslutsomme leder, Xi Jinping.

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Mads Fuglede, USA-analytiker og medlem af Folketinget (V), blandt andet: ”For det første er Kinas vækst fuldstændig afhængig af, at omverden vil købe kinesiske varer. Kinas position i verden er kun mulig, fordi vi med vores forbrugsmønstre tillader det. Kina er mange år fra at kunne opretholde sin økonomiske status via deres hjemmemarked, som man til dels kan det i USA, Japan og EU. […] Normalt skal man have en god grund til ikke at ville handle med en nation. Og i en årrække gav kineserne os intet andet end gode grunde til at søge at stække dem. I stedet for at ”fylde” mere regionalt valgte kineserne at forfølge en politik, der handler om total dominans over sit nærområde med særlig fokus på det Sydkinesiske Hav. […] Med covid-19 ser tingene dog anderledes ud. Og kineserne ved det. Kineserne har brugt mange kræfter på at sende værnemidler rundt til resten af verden, hvilket er blevet læst som en art charmeoffensiv eller forsøg på at købe aflad i en verden, der må være ret træt af, at en ny virus med udgangspunkt i Kina sætter en hel verden i stå. Jeg tror snarere, at kineserne sendte varer rundt for at vise at man, pandemi til trods, kunne regne med Kina som en af verdens vigtigste fabrikker. Covid-19 har afsløret, at det er usundt for et land af have afviklet sin nationale produktionsindustri. Den indsigt er kineserne panisk angst for, at vi opnår. For i det øjeblik verden indser det fine i, at der på vores varer igen står »Made in Denmark, Belgium, France, Finland, Canada« osv., er det samme tidspunkt, hvor Kinas alt for dominante magt i verden vil blive stækket. Det vidste Obama, og det ved Trump. Nu skal vi også bare indse det.”

Den australske konservative regering i Canberra har samlet international opbakning uden om USA til at få gennemført en uvildig WHO-undersøgelse af Kinas håndtering af coronaudbruddet i Wuhan. Det skriver Information lørdag. Og Australiens initiativ har høstet anerkendelse og opbakning fra flere kanter. EU-formand Ursula von der Leyen, den franske præsident Emmanuel Macron og lovgivere i for eksempel Sverige og Tyskland har tilsluttet sig. Samtidig er Australien begyndt at føre en jævnlig dialog med andre mellemstore magter som Indien, Japan og Sydkorea om en fælles international indsats mod COVID-19.
Information, lørdag, s. 14-15; Berlingske, lørdag, s. 10; søndag, s. 6; B.T., søndag, s. 17; Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (18.05.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

EUs sygeplejersker er underbetalt
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet (SF), og Dorthe Boe Danbjørg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd, blandt andet: ”I Italien har sygeplejersker og læger beskrevet deres hverdag som en krigszone: Hver dag kæmpede de en krig, hvor overlevelse krævede, at alle slag blev vundet med en rustning, der kun bestod af papirskjolde og legetøjspistoler. Krigen er selvfølgelig den verdensomspændende kamp mod coronavirussen. Italien og andre lande, som fx Spanien og Frankrig, har været særlig hårdt ramt. Men fællesnævneren for alle landene i Europa er den enorme indsats, som sundhedspersonalet yder i disse måneder. […] Langt størstedelen af sygeplejerskerne er kvinder, og sammenligner man med tilsvarende fag med en stor andel mænd, bliver uligelønnen i Europa tydelig. For eksempel tjener en diplomingeniør ansat i det offentlige i Danmark cirka 12.000 kroner mere om måneden end sygeplejersken, når man både tæller løn og pension med. Deres uddannelse er lige lang, men det er sygeplejersken, der står med ansvaret for patienternes liv i sine hænder. […] Politikerne bør være deres ansvar bevidst, og sætte handling bag ord, så sygeplejerskerne anerkendes med en løn, der afspejler den vigtige opgave, de løfter, i stedet for en løn, der blot viser at deres fag har en overvægt af kvinder.”
Berlingske, lørdag, s. 15 (18.05.2020)

Når arbejdskraften, kloden og kapitalen vejes op mod hinanden i det nuværende system, taber arbejdskraften og kloden hver gang
I et manifest i Politiken lørdag skriver blandt andre økonom Thomas Piketty og mere end 3000 forskere fra henholdsvis The New school For Social Research, Colombia University, University of Westminister, Paris School of Economics og London School of Economics, blandt andet: ”Arbejdende mennesker er så meget andet og mere end 'ressourcer'. Det er noget af det vigtigste, vi har lært af den nuværende krise. At pleje de syge, at bringe mad og medicin ud og andre basale opgaver: at hente vores affald, at fylde varer på hylderne og sidde ved kassen i vores dagligvarebutikker. De mennesker, der har holdt tilværelsen i gang under covid-19-pandemien, er levende beviser på, at arbejde ikke kan reduceres til en ren handelsvare. […] Hvis vi bare overlader den slags til markedet, risikerer vi at forværre ulighederne i en sådan grad, at det kan koste de svageste livet. Hvordan undgår vi den uacceptable situation? Ved at inddrage medarbejderne i beslutninger, der har betydning for deres liv og fremtid på arbejdspladsen - altså ved at demokratisere virksomheder. […] Mennesker er ikke blot en ressource blandt mange andre. Uden dem, der investerer deres arbejdskraft, ville der ikke være nogen produktion, ingen tjenesteydelser, ingen virksomheder. […] At gøre op med tanken om, at arbejdskraft er en handelsvare, vil sige at beskytte visse sektorer mod det såkaldte frie markeds love. Det vil også sige, at man sikrer, at alle mennesker har adgang til arbejde og til den værdighed, som arbejdet bringer med sig. […] EU skal indarbejde sådan et projekt i sin grønne pagt. Hvis man reviderede Den Europæiske Centralbanks målsætning, så den kunne finansiere programmet, der er afgørende for vores overlevelse, ville man give det en legitim plads i hver eneste EU-borgers liv. Som en konjunkturstimulerende løsning på den voksende arbejdsløshed vil dette program vise sig at blive et afgørende bidrag til EU's velstand.”

Politiken lørdag skriver yderligere om manifestet. Blandt andet siger Susanne Ekman, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, at coronaepidemien har tydeliggjort den ulighed, der eksisterede i verden i forvejen. Hun mener, at både smittemæssigt og økonomisk har coronaen ramt fattige mennesker langt hårdere end rige, og vi har brug for en grundlæggende debat om, hvordan vi ruster vores samfund til kommende globale epidemier og klimakriser. I manifestet opfordres EU til en form for offentlig jobgaranti. En offentlig jobgaranti får både Dansk Industri og den danske overvismand til at trække paralleller til fortidens kommunisme. Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri, siger: ”Det er jo sådan en kommunistisk model, hvor man siger, at alle skal have et job, og så må man finde et eller andet at sætte folk til. Det er jo i hvert fald ikke den vej, vi har valgt i den vestlige verden. Der har den danske model jo vist sig at være meget mere succesfuld.”
Politiken, lørdag, s. 3, 6 (18.05.2020)

Det digitale indre marked

Breve til Mette Frederiksen var ingen enlig svale: Huawei optrapper lobbyindsats i Europa
Den kinesiske techgigant Huawei er rykket ind i topti over de største virksomhedslobbyister i EU. Techgigant har sendt usædvanlige breve til danske statsministre og til regeringer i Holland, Tyskland og Frankrig. Det skriver Berlingske søndag. "Desværre ses ondsindede forsøg på at miskreditere Huawei over for europæiske regeringer," skriver Huaweis topchef i et brev til den hollandske premierminister, Mark Rutte. Topchefen advarer i brevet om det "uberettigede pres", der tårner sig op mod den kinesiske techgigant. Brevet er et eksempel på det omfattende lobbyarbejde Huawei har skudt i gang over hele Europa for at forsvare sin position som storleverandør af udstyr til 5G-nettet. Huawei har varslet investeringer for millioner af euro i produktionscentre og forskningscentre i lande som Frankrig, Holland, Tyskland og Storbritannien det seneste år. Det viser en opgørelse fra Politico. Den voksende lobbyindsats viser sig også i de offentlige EU-registre, hvor virksomheder skal indberette deres lobbyvirksomhed. Huawei er på kort tid strøget ind blandt de ti virksomheder i Europa, der bruger flest penge.
Berlingske, søndag, s. 20 (18.05.2020)

Finansielle anliggender

George Soros: Evighedsobligationer skal redde EU
Berlingske bringer søndag et debatinterview med rigmanden George Soros om coronakrisen og EU's fremtid. Interviewet er skrevet af Gregor Peter Schmitz. George Soros siger blandt andet: "Jeg er især bekymret for EUs overlevelse, fordi det er en ufuldstændig union. Den var i gang med at blive skabt. Men processen er aldrig gjort færdig, og det gør Europa utroligt sårbar. Mere sårbar end USA, og ikke bare fordi det er en ufuldstændig union, men også fordi den bygger på et retssamfund. Og retssamfundets hjul drejer meget langsomt, mens trusler som covid-19-virussen bevæger sig meget hurtigt. Det skaber et særligt problem for EU." Soros fortæller, at han tager Tysklands forfatningsdomstols afgørelse om Den Europæiske Centralbank alvorlig. "Afgørelsen er en trussel, der kan ødelægge EU som en retsstatsbaseret institution, netop fordi den kom fra den tyske forfatningsdomstol, som er den højeste anerkendte institution i Tyskland. Før den afgav sin kendelse, rådførte den sig med EU-Domstolen og besluttede så at udfordre den. Så nu har du en konflikt mellem den tyske forfatningsdomstol og EU-Domstolen. Hvilken domstol har præcedens?" siger Soros og fortsætter: "Da Tyskland kom ind i EU, forpligtede man sig til at følge EUs lovgivning. Men afgørelsen rejser et endnu større spørgsmål: Hvis den tyske domstol kan sætte spørgsmålstegn ved EU-Domstolens afgørelser, kan andre lande så følge samme eksempel? Kan Ungarn og Polen vælge, om de følger EUs lovgivning eller deres egne domstole - hvis legitimitet EU har sat spørgsmålstegn ved? Det spørgsmål rammer ned i hjertet af EU, der bygger på et retssamfund." Soros mener, at det kan være slut med EU, som vi kender det. "Polen har med det samme grebet situationen og hævdet forrang for sine statskontrollerede domstole i forhold til EU-lov. I Ungarn har Viktor Orbán allerede brugt covid19-nødsituationen og et bundet parlament til at udnævne sig selv til diktator. Parlamentet holdes åbent for at blåstemple hans dekreter, som klart overtræder EUs lovgivning. Hvis den tyske domstols afgørelse forhindrer EU i at modsætte sig denne udvikling, vil det gøre ende på EU, som vi kender det," siger han. Han fortæller endvidere, at han har foreslået, at EU udsteder evighedsobligationer. "Evighedsobligationer er blevet forvekslet med "coronaobligationer", som er afvist af Det Europæiske Råd - med god grund, fordi de indebærer, at medlemsstaterne gensidigt hæfter for den opsamlede gæld, hvilket de ikke er villige til at acceptere. Det har forgiftet debatten om evighedsobligationer," udtaler George Soros.
Berlingske, søndag, s. 32-33 (18.05.2020)

Myndighed: Bankers milliardgebyr bør undersøges nærmere
Esma, det europæiske tilsyn med værdipapirer og markeder, vil have undersøgt konsekvenserne af et forbud mod bankers milliardindtægt på salg af investeringsbeviser. Herhjemme vil et forbud få betydning for flere hundredetusinde privatinvestorer og sætte en stopper for et gebyr på over 1,8 milliarder kroner om året. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Carsten Tanggaard, der er professor på Aarhus Universitet, mener, at et forbud er den eneste måde at få omkostningerne ned på. "EU burde have haft modet til at gennemføre et forbud mod provisionsgebyrer for to år siden. Kunderne kan ikke gennemskue, hvad de betaler. Hvis bankerne vil have gebyr for nyhedsbreve og salgsrådgivning, må de sende regningen direkte til kunderne," siger han. Foreløbig foreslår Esma EU-Kommissionen, at de nuværende regler ændres, så det bliver mere klart for de private investorer, hvordan reglerne fungerer. I mange år har bankerne modtaget et årligt formidlings- og rådgivningsgebyr fra investeringsforeningerne. Betalingen var en del af de årlige omkostninger for investeringsbeviset og ikke synlig for kunderne. EU's Mifid II-regler forbød bankerne at opkræve gebyret fra kunder, som allerede betalte banken for porteføljepleje. Men EU valgte at sige, at bankerne godt nok ikke længere måtte modtage pengene som betaling for salg, men i stedet kunne de hæve gebyret, hvis bankerne leverede særlige kvalitetsforbedrende services for investorerne af samme værdi som gebyret. Esma anbefaler EU-Kommissionen at give reglerne en chance og ikke lave et forbud straks.
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7 (18.05.2020)

Tysk forfatningsdom kan blive dødsstød til ulighedsskabende og ineffektiv pengepolitik i Europa
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Rasmus Hougaard Nielsen, cand.polit og formand, Gode Penge, blandt andet: ”Euro-projektet har længe befundet sig i en gordisk knude, som nu er blevet alvorligt strammet, efter at den tyske forfatningsdomstol har erklæret ECBs pengepolitik i strid med EU-forfatningen. Helt konkret går dommen, som underkender et tidligere medhold hos EU-domstolen, på, at centralbankens opkøb af statsobligationer strider med artikel 123 i EU-traktaten - en artikel, som forbyder centralbanken at yde direkte finansiering til offentlige institutioner - såkaldt monetær finansiering. ECB har taget dommen til efterretning, men undskylder sig med, at de blot forsøger at leve op til deres mandat vedrørende prisstabilitet. […] Det er en fuldstændig uløselig opgave. Dels fordi der hverken findes logisk eller empirisk evidens for, at pengepolitikken effektivt skulle kunne kontrollere forbrugerprisinflationen. Og dels fordi euroen og hele den europæiske økonomi ville bryde sammen, hvis ECB rent faktisk valgte at rulle opkøbene tilbage. […] Det bliver spændende at se, hvordan ECB vil forsøge at godtgøre over for den tyske forfatningsdomstol, at deres pengepolitik rent faktisk påvirker forbrugerprisudviklingen. Endnu mere spændende bliver det dog at se, hvordan tyskerne stålfast vil holde fast i kravet om budgetdisciplin for medlemslandene, uden at vi ender med deflation og europæisk disintegration. ECBs dybere dilemma er, at kravet om finanspolitisk budgetdisciplin på den ene side har været opstillet som fundament for ideen om uafhængighed mellem centralbanken og de enkelte medlemsstater. Men på den anden side ville ECB aldrig nogensinde kunne leve op til deres mandat om prisstabilitet, hvis ikke medlemsstaterne konstant bryder budgetreglerne ved at føre en inflationsskabende finanspolitik, som kræver centralbankens finansielle opbakning.”
Berlingske, lørdag, s. 4-5 (18.05.2020)

Grundlæggende rettigheder

Den danske regering kæmper hårdt for menneskerettighederne
I en kommentar i Information lørdag skriver Jeppe Kofod, udenrigsminister (S), og Rasmus Prehn, udviklingsminister (S), blandt andet: ”Covid-19-pandemien må ikke bruges som skalkeskjul for undertrykkelse af menneskerettigheder, retsstatsprincipper og demokrati. Men det sker desværre i alt for mange lande. Her har Danmark en forpligtelse til at råbe op, sige fra og handle. Det er essensen i kronikken fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur, som blev bragt her i avisen 12. maj. Lad os sige det klart og simpelt: Vi kunne ikke være mere enige. For situationen er, globalt set, dybt bekymrende. Vi ser, at parlamenter sendes hjem, og enevældige ledere regerer per dekret. At ytrings- og forsamlingsfriheden sættes ud af kraft. At adgangen til sikker abort begrænses. At seksuelle minoriteter undertrykkes. For blot at nævne nogle af udfordringerne. Det bekymrer os stærkt. […] Vi vil på den kommende junisamling i FN's Menneskerettighedsråd kaste lys på det øgede pres på menneskerettighederne foranlediget af COVID-19. Vi forbereder en særlig indsats med fokus på ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, kvinder og pigers rettigheder, civilsamfundsråderum og menneskerettigheder online. […] Når verden en dag er på den anden side af de værste konsekvenser af pandemien, så skal vi lukke samfund op. Samfund, der er mindst lige så frie og demokratiske, som de var før COVID-19. Det kræver, at alle gode kræfter tager fat. I FN. I EU. I civilsamfundene og i de frie medier.”
Information, lørdag, s. 19 (18.05.2020)

Handel

WTO's generaldirektør går af i utide
Roberto Azevêdo, generaldirektør for Verdenshandelsorganisationen, WTO, har efter syv år på posten meddelt, at han stopper i udgangen af august. Han forlader dermed posten ét år før udløbet af hans embedsperiode. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Azevêdo stopper midt i den største krise i verdensøkonomien. Væksten i verdenshandelen var allerede inden coronakrisen vigende. På nuværende tidspunkt er der intet internationalt samarbejde for at få gang i verdenshandelen igen - hverken i WTO eller regionalt. Da WTO blev grundlagt var ambitionen, at skabe en multilateral organisation, der skulle være omdrejningspunktet i det globale handelsdiplomati, og at det derfor ville blive nemmere at indgå globale handelsaftaler, da der nu med hovedkvarter i Genève var etableret en institution til formålet. Jyllands-Posten skriver, at WTO's største svaghed er den naturlige træghed, der følger af at skulle søge kompromiser blandt 164 lande, som repræsenterer 98 procent af verdenshandelen. Der er kæmpe stor forskel på handelsgiganter som USA, Kina og EU og de mindste WTO-medlemmer. Men i WTO har hvert land én stemme, hvorfor de mindste WTO-medlemmer har samme magt som USA. Jyllands-Posten skriver endvidere, at WTO befinder sig i en situation, hvor medlemslandene må beslutte, om de vil give organisationen liv igen, eller om den skal fortsætte som en endnu et diplomatisk samtaleforum uden egentlig indflydelse.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11 (18.05.2020)

Institutionelle anliggender

Corona rokker ved central- og østeuropæiske demokratier
Politiken bringer søndag en analyse af journalist Uffe Gardel, som blandt andet skriver: ”Ungarn bliver kaldt EU's første diktatur, men Viktor Orbáns tilbagerulning af demokratiet inspirerer andre EU-lande. Ungarn har afskaffet demokratiet, Tjekkiet har flirtet med samme tanke, og Polen var parat til at afholde et ufrit præsidentvalg: Der er ikke noget sted i Europa, hvor de politiske konsekvenser af coronaepidemien har været så høje som Central- og Østeuropa. Landene i øst er ellers sluppet billigt gennem selve epidemien; Danmarks dødstal er for eksempel fire gange så højt som Polens registrerede antal døde, korrigeret for folketal. Men landenes demokratier er i dårligere forfatning end deres befolkningers immunforsvar. Ungarns ministerpræsident, Viktor Orbán, har benyttet epidemien til at få vedtaget en bemyndigelseslov, som er det grelleste eksempel på et demokratisk sammenbrud i et EU-medlemsland – ”det første diktatur i EU”, som Europaparlamentets socialistiske gruppe har kaldt det. […] Hvad der er lykkedes i Ungarn, er dog indtil nu kun blevet ved forsøget i Tjekkiet og Polen, men at forsøgene overhovedet blev gjort, viser demokratiets skrøbelighed.”
Politiken, søndag, s. 6 (18.05.2020)

Coronakrisen får Europas ledere til at stå endnu mere fast på det, de allerede mente
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ”Da Kinas premierminister, Zhou Enlai, i 1972 blev spurgt, hvilke konsekvenser den franske revolution ville få for Kina, svarede han kort og godt: ”Det er for tidligt at sige”. Så længe behøver vi næppe at vente, før vi kan vurdere, hvordan coronakrisen vil påvirke EU-samarbejdet. Men Enlai, som for øvrigt havde studeret i Frankrig, har alligevel en vigtig dagsaktuel pointe: at vi skal passe på med hurtige skråsikre vurderinger og skud fra hoften. Især fordi ingen aner, hvor lang tid vi kommer til at leve i coronaens skygge. […] Akutte kriser har det nemlig med at fungere som forstørrelsesglas, der får eksisterende konfliktlinjer og tendenser til at træde endnu klarere frem. Eller som chefen for EU's udenrigstjeneste, Josep Borell, udtrykte det, da han for nylig blev spurgt til coronakrisen: ”Morgendagens verden er her allerede. Den efterfølgende verden vil bare være en acceleration af tendenser, som allerede var der før. Store begivenheder har det udelukkende med at accelerere historiens gang. De ændrer dem ikke med 360 grader”. […] Krisens langsigtede konsekvenser for EU-samarbejdet i sidste instans vil afhængige af de politiske aktørers evne til at bruge krisen til at forstærke de eksisterende tendenser. Første fingerpeg venter lige om hjørnet, når medlemslandene skal se på grænsekontrollen: Vil de lande, der hele tiden har ønsket grænsekontrol, få held til at bruge krisen som et ekstra argument, eller vil Macron og hans støtter kunne vinde opbakning til, at krisen endnu en gang har vist, at nationale løsninger ikke er vejen frem? Svaret er afgørende for EU's fremtid.”
Politiken, søndag, s. 3 (18.05.2020)

Det er EUs skyld
I Groft Sagt i Berlingske lørdag skriver professor Peter Nedergaard blandt andet: ”EU-skepsissen breder sig i Italien. Man er meget utilfreds med, at EU ikke har gjort mere for landet. Nu er italienerne havnet i en situation, hvor de nærmest ikke har råd til at komme helskindet gennem coronakrisen. Groft sagt er enig. EU burde have sanktioneret Italien hårdt og konstant, da landet viste sig uvillig til besparelser og lod gældsmøllen kværne videre. EU burde heller ikke have ladet det blive ved henstillingerne, da Italien undlod at gøre noget for at reformere landets eksorbitant dyre pensionssystem. Man skulle sporenstregs have krævet deciderede nedskæringer. EU burde heller ikke have fundet sig i halvkvædede viser, når skattesystemet i Italien gang på gang undlod at levere de nødvendige indtægter. Man skulle simpelthen have sendt skatteinspektører afsted fra Bruxelles for at klare ærterne. Enig. Det ER EUs skyld.”
Berlingske, lørdag, s. 2 (18.05.2020)

Lad danskerne tage på ferie til Grækenland
Politiken stiller søndag fem spørgsmål, der skal svar på, før det vides om danskerne kan komme på udlandsrejse til sommer. Blandt andet skriver de, at de enkelte lande i EU har selv beslutningskompetencen i forhold til, om de vil åbne deres grænser. Men onsdag kom EU-Kommissionen med en meget detaljeret vejledning til medlemslandene i form af fem lange dokumenter, der indeholdt alt fra råd om åbning af grænser over håndhygiejne og flysæder til et interaktivt kort, der, når det er klart, kan fortælle europæerne, hvor de kan og ikke kan rejse hen. Alt sammen i forsøg på at få åbnet grænserne og få gang i turismen i Europa, som står for mere end 10 procent af unionens samlede bnp. Berlingske skriver lørdag, at Grækenland er kommet fornuftigt gennem coronakrisen, og nu melder spørgsmålet sig om danskernes bristede feriedrømme alligevel kan blive realiseret. Ifølge Pia Kjærsgaard (DF) er tiden inde til at komme afsted. Den græske premierminister Kyriakos Mitsotaki har da også sat skub i genåbningen, og har besluttet at åbne grænserne for turister 1. juli. I onsdags præsenterede Europa-Kommissionens ledende næstformand, Margrethe Vestager, udkastet til en række retningslinjer, der vil gøre det muligt for de europæiske lande at åbne for turister sidst på sommeren. Hun sagde: ”Vi behøver ikke at stå over for en sommer inden døre eller en sommer, der er helt tabt for den europæiske turistindustri.” Berlingske har tidligere skrevet, at Kommissærens anbefaling hed, at grænserne bør åbne gradvist. Blandt andet ved, at det i første omgang bør være muligt at åbne grænser mellem lande, hvor smitteniveauet er på omtrent samme niveau.”

I en kommentar på Altinget søndag skriver klummeskribent Jens Christian Grøndahl blandt andet: ”I den forgangne uge forsøgte EU-Kommissionen at bane vej for den betrængte turistindustri. Hvis bare vi lærer at udvise den rette "respiratoriske etikette" og vænner os til, at der skal bookes plads ved hotellets pool, så bør grænserne kunne åbnes mellem lande, hvor smittetrykket er sammenligneligt. Udspillet bar præg af situationens absurde desperation. Sommerferie med håndsprit mig her og der. Solbadning med mundbind. Hvorfor ikke bare blive hjemme? Tager man de positive briller på, er der måske også noget at vinde ved, at vi i hvert fald for en tid har mistet den kosmopolitiske bevægelsesfrihed.”
Berlingske, lørdag, s. 16; Altinget, søndag; Politiken, søndag, s. 10-11 (18.05.2020)

Mette Frederiksen er for alvor trådt ud i verden
Flere aviser skriver om Danmarks rolle i EU. I en analyse i Berlingske søndag skriver Thomas Larsen, Berlingskes politiske kommentator, blandt andet: "De færreste havde troet, at Mette Frederiksen ville markere sig i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. [...] Men det skete, da hun i onsdags gjorde det klart, at regeringen vil fremlægge initiativer, der skal beskytte kritisk dansk infrastruktur. Uden at nævne Kina og den kinesiske telekæmpe Huawei ved navn var signalet ikke til at gå fejl af: Huawei lukkes næppe ind som leverandør til 5G-netværket i Danmark og Rigsfællesskabet. [...] I USA er man uhyre tilfreds med, at kineserne næppe bliver leverandører til 5G-netværket herhjemme, for amerikanerne har længe advaret om, at netværket kan blive misbrugt til spionage. [...] Mette Frederiksens skridt flugter med de vurderinger, som hun for et år siden lagde frem i en bog, som undertegnede skrev. Her sagde hun ligeud: “Sandheden er, at Europa ikke kan klare sig uden USA. Det kunne vi ikke i anden verdenskrig, og det kan vi ikke nu. Så langt øjet rækker, vil USA være afgørende for stabiliteten.” [...] Kritikere har længe ment, at hun ikke har gjort ret meget for at medvirke til, at EU kan blive en tilstrækkelig stærk partner. Men i bogen fastslår hun, at det europæiske samarbejde er den vigtigste internationale arena, som Danmark kan optræde i. “Det europæiske spor er vigtigt. Ja, det vigtigste spor. Derfor skal Danmark være en stærk spiller i EU. Jeg er selv glødende europæer, og jeg mener, at vi har brug for et europæisk samarbejde for at håndtere de mange grænseoverskridende udfordringer, som vi aldrig vil kunne løse alene."

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver, Berlingske Media. Han skriver blandt andet: "Vi danskere har brug for venner, alliancer, samarbejdspartnere og international regulering. [...] Lige nu er EU i krise - igen. Det er svært at huske, hvornår EU ikke har været i krise. Sådan er det typisk med politiske arenaer. For tiden kritiseres EU for ikke at have håndteret virussen covid-19, og i samme åndedrag kritiseres EU for ikke at redde Italiens økonomi. Spørgsmålet er, om det er EUs opgave? Aftalen er, at EU ikke skal agere sundhedsmyndighed. Aftalen er også, at hvert enkelt land skal holde nogenlunde balance i sin egen økonomi - det gælder også Italien. [...] Det ændrer ikke på, at EU har en stribe opgaver, som maskineriet i Bruxelles har ansvar for, og her sejler det. Udgangspunktet er fri bevægelighed for varer, kapital, service og arbejdskraft, som ofte kaldes de fire friheder. Derfor er det urovækkende, at Europa-Kommissionen har mistet styringen af grænsekontrollen mellem EU-landene. Hvert land agerer isoleret og ukoordineret, herunder Danmark. [...] Som lille land har vi en klar interesse i et velfungerende EU. De store europæiske nationer skal nok få ret. Derfor bør regeringen samarbejde med Tyskland om åbningen af grænsen, vi bør støtte og styrke Europa-Kommissionen, og vi bør opruste vores diplomati i de andre europæiske hovedstæder."

I en nyhedsanalyse i Politiken lørdag skriver EU-korrespondent i Bruxelles Elisabet Svane, blandt andet: "Østrigske Kurz kan til alle politiske sider, først med højreradikale FPÖ, nu De Grønne. Først med Løkke, så med Frederiksen. [...] Det er et samarbejde mellem to små lande, der med deres åbne økonomier er afhængige af andre. To små lande, der vil klimaet, der vil spare på pengene i EU og i det hele taget har en kritisk positiv tilgang til det europæiske samarbejde. Og så er det to små lande, som fører en benhård migrationspolitik. [...] De er også sammen i EU-gruppen De sparsommelige 4, hvor de kæmper for at holde EU's budget for 2021-27 på 1,00 procent af bni. Det er ikke lettere efter coronakrisen."

Politiken bringer søndag et debatindlæg af Noa Redington. Redington skriver blandt andet: "Helt lavpraktisk skal vi som nation begynde at investere i vores udenrigspolitik i bred forstand. Der er mange gode grunde til, at Finansministeriet har været hele Udenrigsministeriets katalog af ekstravagante tillæg igennem. [...] Dertil kommer behovet for en mere markant dansk indsats i EU, NATO og FN's mange underorganisationer. Som et lille land er vi helt afhængige af den multilaterale orden. Endelig kræver også den grønne omstilling et forpligtende internationalt samarbejde, der bygger på stabile og legitime institutioner. [...] Nu handler det om coronakrisens anden halvleg: Hvordan kommer vi ud af det økonomiske morads, Europa er havnet i? Helt konkret er tiden til, at Danmark dropper rollen som bovlam duks i den europæiske sparebande anført af Holland, Østrig, Finland, med Tyskland som ideologisk, moralsk og magtpolitisk sponsor."
Berlingske, lørdag, s. 4, søndag, s. 10; Politiken, lørdag, s. 11, søndag, s. 12 (18.05.2020)

Organisationer kræver et fælles forbud i Europa mod at holde tigre i fangenskab
Niels Fuglsang (S), dansk europaparlamentariker og næstformand for Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe, mener, at det er et problem, at der ikke er fælles europæisk lovgivning omkring ejerskab og handel med vilde dyr. Han har nu sendt en hasteanmodning til EU-Kommissionen om, at den fremsætter et lovforslag om en fælles "positiv-liste" for eksotiske dyr. "Det er jo bizart, at vi har tigre rendende rundt i Europa. Vi har vedtaget i EU's traktat, at dyr er følende væsener, og jeg synes ikke, at det er svært at komme frem til, at en tiger er skabt til at leve i junglen og ikke har det ret godt i et bur," siger Fuglsang. Han oplyser, at han endnu ikke har fået svar fra EU-Kommissionen, men at han har mødt stor opbakning til forslaget blandt parlamentets andre medlemmer.
Jyllands-Posten, søndag, s. 24 (18.05.2020)

Interne anliggender

I Grækenland er coronakrisen blevet vendt til succes
I en analyse i Berlingske skriver Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: ”Grækenland har måske lidt overraskende været blandt de bedste lande til at håndtere coronapandemien, og nu er man i fuld gang med en velovervejet genåbning med fokus på en sundhedsforsvarlig ramme om årets turistsæson. Regeringen har brugt krisen til at gennemføre vigtige reformer og vist, at en kompetent regering gør en forskel. Grækenland er en af coronakrisens få vindere. […] Den succesfulde håndtering af coronakrisen skyldes premierminister Kyriakos Mitsotakis, der siden sidste sommer har givet den græske befolkning noget, som de ikke har prøvet i årtier: En kompentent og professionel ledelse, der rent faktisk er bekymret om landets bedste og ikke bare om at rage til sig og sine. […] Det er både for at undgå smittespredning og af økonomiske årsager, at Grækenland går så hårdt til værks i turistlandet. Turisme udgør næsten en femtedel af økonomien og beskæftigelsen. Selv om alle ved, at det ikke bliver som normalt, er der stor forskel på ingen turister og en del turister, der udviser behørig afstand. Grækenland har særligt store forhåbninger til, at feriegæster fra Tyskland vil bidrage til nødvendig omsætning. […] Det er bemærkelsesværdigt, at Grækenland nu ligger øverst i de seneste barometre for optimismen i virksomhederne og hos forbrugerne. Det afspejler en tro på, at Grækenland vil komme styrket ud af den nuværende krise. En længere periode med høj vækst er også en bydende nødvendighed for at få den høje ledighed yderligere ned. Regeringens reformer og moderniseringstiltag i hælene på en dyb økonomisk krise betyder også, at der vil komme nye sociale udfordringer med især ældre ledige. Men det er statsfinanserne, der higer efter mere vækst og flere skatteindtægter. EU-Kommissionen forventer et underskud på de offentlige finanser i år på over seks procent af BNP efter en årrække med overskud. Det er dog i parentes bemærket betydeligt mindre end i Nordeuropa, hvor hjælpepakkerne har været mere omfattende. Den græske statsgæld står til at stige til knap 200 pct. af BNP.”
Berlingske, lørdag, s. 18-19 (18.05.2020)

Italien åbner for ind- og udrejse fra juni
Politiken skriver søndag, at den italienske regering har meddelt, at Italien åbner for turisme, både ind og ud af landet, fra 3. juni. Det er et vigtigt skridt, når landets hårdt ramte økonomi skal kickstartes, at der åbnes op for turisme fra andre lande i EU og Schengen. Francesco Bechi, præsident for hotellernes brancheorganisation i Firenze, siger: “et er fundamentalt, at vi nu er i stand til at byde velkommen til gæster fra andre regioner og fra andre lande. Men der er mange faktorer, der spiller ind. For eksempel er vi afhængige af, hvordan flyselskaberne vil respondere. Det her kommer til at være en lang proces.” Han er kritisk over for de regler, som regeringen vil implementere, og frygter, de vil afskrække turister fra at komme til Italien.
Politiken, søndag, s. 10 (18.05.2020)

Vi skal forny os, ikke vende tilbage til tiden før coronakrisen
I Berlingske lørdag bringes der et portræt af bestyrelsesformand i A.P. Møller Mærsk, Jim Hagemann Snabe. Han giver sit bud på, hvordan vi skal benytte covid-19 krisen til at forny os. Både i virksomhederne, nationalt og globalt. Snabe er med i den gruppe af virksomhedsledere, som taler uformelt med EU-kommisionen om genåbning og genopretning af økonomien efter coronakrisen, og herhjemme trækker regeringens inderkreds også i øjeblikket direkte på hans analyser og erfaring.I en analyse i Berlingske lørdag skriver politisk kommentator Thomas Larsen, blandt andet: ”Grundlæggende handler det om, at Danmark arbejder for fortsat globalisering - for det vil være dybt skadeligt at forsøge at rulle tiden tilbage - og vi bør skubbe på i EU, når det gælder om at gøre EU-landene mere konkurrencedygtige ved hjælp af målrettede satsninger på forskning, uddannelse og innovation. […] Jim Hagemann Snabe tror imidlertid, at globaliseringens fordele er for store til, at udviklingen får lov til at køre af sporet. Han hæfter sig ved, at internationale toppolitikere forstår farerne. Han fremhæver også, at europæiske og danske politikere godt ved, at de akutte hjælpepakker ikke i sig selv rummer nøglen til fremtiden. De er nødvendige, ja, men de skal følges op af strategier, som styrker, forskning, udvikling og uddannelse og styrker erhvervslivets rammevilkår.”
Berlingske, lørdag, s. 8-10 (18.05.2020)

“Hvad ville der ske, hvis Jeppe Kofod bare var væk i seks måneder? Der ville nok ikke ske ret meget”
Flere eksperter mener, at udenrigsminister Jeppe Kofod endnu ikke har sat et aftryk. De kritiserer samtidig Kofod for ikke at have en vision for dansk udenrigspolitik. Det skriver Information mandag. Det lyder dog samtidig, at det ikke udelukkende er Kofods skyld, men at det også skyldes, at udenrigspolitikken langsomt siver ud af Udenrigsministeriet og over til statsministeren. "Vi har et uafklaret forhold til EU, til Kina og til USA. Vi ved ikke, hvad vores forhold er til de tre vigtigste søjler i dansk udenrigspolitik. Og lige nu kommer idéudviklingen i hvert fald ikke fra Jeppe Kofod," siger Martin Marcussen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitetet, hvor han i flere år har forsket i dansk diplomati og udenrigspolitik. Direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, ser heller ikke "et klart projekt" for dansk udenrigspolitik. "Der er en generel tendens til, at Statsministeriet fylder mere på udenrigspolitikken. Det ser vi i hele Europa," siger hun. Fra 2000 til 2019 er Udenrigsministeriets budget blevet beskåret med knap 25 procent. Lykke Friis mener, at en dansk udenrigsminister stadig kan spille en markant rolle. "Man kan være aktiv i debatterne og sætte en dagsorden: Hvor er udenrigspolitikken på vej hen? Hvad betyder Brexit for Danmark? Hvilke venner skal vi nu have i verden?" siger Friis. Hun siger desuden, at: "Ministeren kan gå sammen med andre lande og lave alliancer. Hele det gamle alliancesystem i Europa er jo i opbrud. Det kan udenrigsministeren være med til at påvirke. Men de initiativer, der har været taget, er mest kommer fra statsministeren."
Information, mandag, s. 10-11 (18.05.2020)

Klima

Stål og beton udgør en stor udfordring for klimaet
Sværindustrien udleder mere CO2 end den samlede udledning i USA, men ved at optimere på nye teknologier kan vi gøre industrien renere. Det skriver Jyllands-Posten søndag. For sværindustrien, der står for produktion af blandt andet stål og beton, er det svært at producere uden enorme CO2 udledninger. En af de nye ideer, der skal hjælpe sværindustrien, er, at opfange CO2, hvilket der eksperimenteres med i Belgien. Med projektet Leilac (Low Emissions Intensity Lime And Cement), som er delvis finansieret af Europa-Kommissionen, testes en ny teknologi, som skiller CO2 fra andre spildgasser, så man kan opfange ren CO2.
Jyllands-Posten, søndag, s. 32-33 (18.05.2020)

Tog skal være et troværdigt alternativ til fly
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Anne Valentina Berthelsen, medlem af Folketinget (SF) og Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet (SF), blandt andet: ”Det står klart, at der skal tages drastiske midler i brug for at få den europæiske økonomi i omdrejninger efter corona. Lige nu venter vi på EU-Kommissionens genopretningsplan, der kommer til at være en del af et nyt udkast til EU's næste flerårige budget, ligesom vi herhjemme i Danmark snart fremrykker transportprojekter og andre investeringer for at sparke gang i økonomien igen efter krisen. Og ligesom vi i Danmark har Togfonden, som er fyldt med transportprojekter, der ved fremrykning både vil gavne klimaet og alle de mennesker, som ikke har en bil, ville det også være helt oplagt at oprette en europæisk togfond, der for alvor kan være med til at gøre tog til et alternativ til flyrejser. Det vil vi arbejde for i både Bruxelles og i København. EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, kalder EU's næste budget for en Marshall-plan for Europa. Hun efterlader altså ingen tvivl om, at der bliver nogle økonomiske muskler at spille med, hvis lige vi sjældent har set. Togtransport er en yderst klimavenlig transportform og udleder cirka 90 procent mindre CO2 per km end flytransport. […] Det koster alt sammen, og SF har tidligere foreslået, at mindst halvdelen af EU's infrastrukturmidler øremærkes udvikling af den europæiske togdrift. Nu kommer kommissionens genopretningsplan så, og selvom det er på et trist bagtæppe, er det en god mulighed for at få gang i en europæisk togfond, der vil styrke både økonomi og grøn omstilling. […] EU-togfonden skal presse på udviklingen af en fælles platform til booking af togbilletter. Det skal være let at gennemskue priser, og der skal være informationer om forsinkelser og rettigheder.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 24 (18.05.2020)

Migration

Covid-19 udstiller Vestens dobbeltmoral og hykleri
I en kronik i Politiken lørdag skriver Stanley S. Edward, asylsøger, aktivist, medstifter af Castaway Souls of Denmark/Europe, medlem af The Silent University og Bridge Radio Denmark, blandt andet: ”Covid-19 har rystet verden. Det er et populært samtaleemne i alle verdens lande. Selv de såkaldte rige vestlige lande kæmper en hård kamp mod virussen. Der er pludselig usikkerhed i verden omkring os. En situation, som mange af os aldrig har oplevet før. Især dem iblandt os, der er vestlige borgere, som altid er blevet fortalt, at vi har social sikkerhed, økonomisk sikkerhed oog så videre. Men desværre kender denne epidemi ikke forskel på fattige, rige, farve, køn eller grænser. Vi kæmper alle for at tilpasse os denne hidtil usete situation. […] Tværtimod har epidemien øget uligheden og udstillet Vestens skrøbelige, uholdbare kapitalistiske system for selv de blinde eller dem, der havde vendt ryggen til virkeligheden. […] Som flygtning i Danmark og andre steder i Europa har jeg selv oplevet, hvor arrogant, skammeligt og skandaløst det fremstår, når politikere, institutioner og fagfolk fabler om, hvordan ”vi står sammen i det her”. Vi flygtninge og migranter hører disse udsagn fra en gruppe af personer, der har støttet den danske stats politik og dens dødelige konsekvenser for flygtninge og migranter i landets koncentrationslejre. […] På trods af denne katastrofe, de tragiske tab af så mange menneskeliv rundt om i verden og det kaos, det har skabt, føler jeg et strejf af taknemmelighed over for epidemien. For en gangs skyld får den vestlige verden lov til at smage lidt af sin egen medicin over for flygtninge og migranter, trods den luksus, jeg ved, mange af jer vestlige borgere og jeres politikere nyder. […] Vi kan allerede se det med sagen om den fortsatte deportation af flygtninge og migranter, som allerede er blevet konstateret smittet med corona i USA. Eller sagerne i Kina, hvor vi ser afrikanere sove på gaderne og blive beskyldt for at bringe virussen til Kina og blive smidt ud af deres lejligheder af kinesiske udlejere. EU, den danske stat og deres institutioner intensiverede og fordoblede deres indsats og praksis inden for områder som politiets racebaserede profilering, raceopdeling, oprettelse af ghettoer, stramning af grænselovgivningen, stigning i detention og tvungen deportation. Mange flygtninge og migranter er stadig tilbageholdt og afventer deportation midt i coronakarantænen.”
Politiken, lørdag, s. 5-6 (18.05.2020)

Evakuer børnene fra det græske helvede
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Tim Whyte, generalsekretær i mellemfolkeligt samvirke, blandt andet: "August 2022. Op mod 500.000 polakker har i løbet af de seneste måneder taget turen over Østersøen i overfyldte både med kurs mod de danske kyster. [...] Den socialdemokratiske regering i Danmark har bedt de andre EU-lande om hjælp - herunder at de i en omfordelingsordning tager imod nogle af flygtningene for på den måde at lette presset i de danske flygtningelejre. Desværre er interessen for at hjælpe - i dette fiktive fremtidsscenario - ikke overvældende. Det er den heller ikke i den virkelige verden. I hvert fald ikke fra dansk side, når det aktuelt handler om at omfordele en del af de knap 40.000 asylansøgere og migranter, der er stuvet sammen under kummerlige forhold i overfyldte lejre på de græske øer. En sådan omfordeling vil blot motivere endnu flere mennesker til at søge mod Grækenland, lyder argumentet fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og udviklingsminister Rasmus Prehn i et indlæg i Politiken 7. maj. Næ, fastslår de to ministre, regeringen vil derimod hellere hjælpe flygtningene i nabolandene. “Der er derfor behov for et retfærdigt og humant asylsystem med modtagecentre uden for EU”, siger de. Det er en besynderlig og problematisk argumentation. Besynderlig, fordi Grækenland jo faktisk beder Danmark og de andre EU-lande om at tage nogle af de mange flygtninge, landet huser. [...] Så kære regering, gør som de 10 andre EU-lande samt Schweiz, der er med til at omfordele 1.600 særligt udsatte børn fra lejrene på de græske øer: Lyt til appellen fra de indtil videre knap 22.500 borgere, der herhjemme har skrevet under på vores underskriftsindsamling om at evakuere børnene fra helvedet i Grækenland."

B.T. skriver lødag, at mange migranter stadig tager chancen og hopper i skibe og gummibåde fra Nordafrika til Europa. Ngo'er og FN frygter nye druknetragedier. Tal fra EU og FN's grænseagentur, Frontex, viser, en stor stigning i antallet af migranter, der krydser Middelhavet med retning mod Italien og Malta i år.
Politiken, søndag, s. 5; B.T, lørdag, s. 13 (18.05.2020)

Retlige anliggender

Flyselskaber holder på kundernes penge: De håner reglerne, lyder kritikken
Flykunder har stik mod reglerne ventet i månedsvis på at få penge retur for en coronaaflyst flyrejse. Jyllands-Posten skriver lørdag, at ifølge flybranchen står selskaberne over for at skulle betale 9,2 milliarder euro tilbage for perioden marts-maj. Reglerne er ellers klokkeklare: Hvis flyet er aflyst, har man ret til at få sine penge retur inden for syv dage. EU-Kommissionen siger, at syvdagesfristen fortsat er gældende og skal overholdes. For pakkerejser er fristen 14 dage. Den kaotiske tilstand, europæiske forbrugere er kastet ud i, udløser hård kritik fra den europæiske forbrugerorganisation BEUC. Talsmand Andrew Canning skriver I en mail, at lovbruddet er udbredt. Canning skriver: ”På tværs af Europa håner flyselskaber og rejsebureauer åbenlyst EU's forbrugerlov og afviser at refundere forbrugerne for aflyste rejser, mens mange europæiske regeringer har vendt det blinde øje til.” Brancheforeningen IATA har bedt EU-Kommissionen om at forlænge syvdagesfristen. Det ønske har kommissionen ikke fulgt, hvilket i det mindste kan glæde forbrugerne. I Danmark skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen håndhæve passagernes EU-rettigheder. Transportminister Benny Engelbrecht (S) kan nu se frem til et brev fra EU-Kommissionen, der inden for 14 dage vil have en redegørelse fra samtlige medlemslande om, hvordan reglerne håndhæves.

B.T. lørdag fremhæver to sager, hvor passagerer afventer at få deres penge refunderet. B.T skriver blandt andet, at det hollandske flyselskab KLM, med tilladelse fra den hollandske regering, har valgt at tilsidesætte de gældende EU-regler for flypassagerers rettigheder. I alt har 12 lande i EU under coronakrisen pludselig meddelt flyselskaber, at de kunne se bort fra gældende EU-regler for passagerer. Passagererne står nu i en situation, hvor deres flyrejse er aflyst, men hvor de ikke kan få deres penge tilbage, selv om de har ret til det. En praksis, EU-Kommissionen onsdag skød ned og advarede lande imod. EU-kommissionens melding om, at landene skal leve op til gældende EU-regler, fik torsdag KLM til at melde ud, at de nu vil rette ind og udbetale penge til passagerer, der ønsker det.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10-11; B.T., lørdag, s. 6-7, 8 (18.05.2020)

Selskab ejet fra sortlistet skattely har fået coronastøtte for millioner
Nye oplysninger viser, at den tredjestørste modtager af lønkompensation i Danmark, cateringselskabet Gate Gourmet, er ejet fra Caymanøerne, der er på EU's sortliste. Det skriver Information lørdag. Gate Gourmet har i årevis ikke betalt skat i Danmark, og prøver man at finde ud af, hvem der ejer selskabet bliver man sent fra Danmark til Luxembourg til Schweiz til Hongkong og videre til Singapore og det sortlistede skattely Caymanøerne. Aftalen om at udelukke selskaber med base i lande, der står på listen, blev indgået af alle Folketingets partier den 18. april i forbindelse med forlængelsen af hjælpepakkerne og var ikke gældende, da Gate Gourmet fik bevilget de 42 millioner kroner i lønkompensation. Erhvervsministeriet oplyser i et skriftligt svar til Information, at det er muligt at afskære danske virksomheder fra adgang til kompensationsordningerne, ”når fysiske eller juridiske personer skattemæssigt hjemmehørende i lande på EU's sortliste har en direkte ejerandel i den danske virksomhed”, der ”medfører bestemmende kontrol med virksomheden”. Ministeriet tilføjer, at det vil ”efter EU-domstolens praksis forudsætte en ejerandel på cirka 25 procent.” På grund af EU-retten er det nemlig ”kun” muligt at se på den person eller virksomhed, der ”umiddelbart står som legal ejer med en bestemmende indflydelse”, skriver Erhvervsstyrelsen i et svar til Information.
Information, lørdag, s. 1, 6 (18.05.2020)

Sundhed

Medicinalchef bag mulig coronakur kløjes i “vaccine-nationalisme”
Paul Hudson, chefen for den franske medicinalproducent Sanofi, får hug for at antyde, at en mulig coronavaccine ryger til USA først. Det skriver Berlingske mandag. Medicinalproducenten arbejder lige nu på to mulige coronavacciner. Hudson sagde til Bloomberg i sidste uge, at USAs regering har været tidligere ude med støtte til vaccineforskningen og med at påtage sig en del af den økonomiske risiko ved at begynde at producere en vaccine, inden den er 100 procent testet til at være sikker og effektiv. "USAs regering har retten til den største forhåndsordre, fordi den har investeret i at påtage sig risikoen," sagde Paul Hudson. Det resulterede i reaktioner fra WHO og EU-Kommissionen, men især fra Frankrig. Blandt andet slog den franske præsident Emmanuel Macron hurtigt fast, at enhver coronavaccine må være "et offentligt gode for verden og ikke underlagt markedkræfterne". Paul Hudson beklagede dagen efter, men gentog, at EU har sovet i timen med et pandemiberedskab og mangler et sidestykke til det amerikanske organ Barda, der indtager en nøglerolle med at støtte vaccineudviklingen hos flere selskaber, heriblandt Sanofi. Allerede i april udtalte Hudson: "Der er risiko for, at alle vaccinerne vil blive produceret først i USA på grund af Barda, og det er tænkeligt, at USAs regering vil bede om at få deres indbyggere behandlet først." Han tilføjede, at han ikke mente det var passende, at Europa kun er nummer to på listen, og placerede ansvaret ved EU-Kommissionens fødder.
Berlingske, mandag, s. 12 (18.05.2020)

Udenrigspolitik

En kamp om rå magt mellem USA og Kina
Lørdag skriver Kristeligt Dagblad, at WHO er kastebold i kinesisk-amerikanske beskyldninger om ansvaret for pandemi. Rivaliseringen mellem stormagterne står i vejen for fælles fodslag Corona-kronologien. Allerede inden det første coronatilfælde blev identificeret i Wuhan i december sidste år, var de to stormagter på konfrontationskurs med en spirende handelskrig. Men i takt med at antallet af dødsofre på globalt plan er vokset og nu overstiger 302.500, har de gensidige beskyldninger om at være skyld i pandemien nået decideret stormstyrke. Nu går den amerikanske præsident Donald Trump så vidt, at han ikke længere vil udelukke muligheden for at afbryde alle relationer med Kina. Ligesom USA har trukket sin støtte til Verdenssundhedsorganisationen WHO, på baggrund af de efter sigende har givet efter for kinesisk. Både det tyske magasin Der Spiegel og det amerikanske Newsweek har offentliggjort efterretningsrapporter, der støtter de amerikanske beskyldninger om, at WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, skal have givet efter for kinesisk pres om at vente med at erklære den kinesiske epidemi for en international sanitær nødsituation, den såkaldte PHEIC-procedure.

I lederen i Information lørdag skrives der blandt andet: ”Har USA og Kina hovedkulds sat kursen mod en ny kold krig? Flere og flere amerikanske sinologer stiller dette spørgsmål i lyset af de stadigt forværrede relationer mellem Beijing og Washington. Men er det virkelig en nyttig sammenligning? […] Kinas håndtering af coronaudbruddet i Wuhan i december er det seneste stridspunkt, der nu truer med at sende forholdet mellem det kommunistiske styre i Beijing på den ene side og USA, EU-landene, Storbritannien, Australien og mange andre lande ind i en lang nedkølingsperiode.”
Information, lørdag, s. 24; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (18.05.2020)

Finsk nej til at inkludere Sverige i grænseaftale
Sammenholdet i Norden er nu belastet af forskellige holdninger til grænseåbninger, fordi Sverige har håndteret coronaepidemien anderledes end landets naboer. "Norge, Danmark og Island har stabiliseret situationen. I Sverige er tilstanden mere urovækkende," sagde den finske indenrigsminister, Maria Ohisalo, efter et møde på nordisk ministerniveau i København fredag, hvor den svenske indenrigsminister Mikael Damberg (S) deltog. Her diskuterede ministrene, om man kan følge EU-kommissionens anbefaling om at finde fælles fodslag i forhold til grænseåbninger inden for lande i samme region. Men her melder Finland altså ud, at de ikke vil have Sverige med i en aftale. Til aften trådte Sveriges udenrigsminister Ann Linde (S) ind i debatten, efter hun havde deltaget i et EU-udenrigsministermøde. Til Sydsvenskan siger hun, at der foregår "intensiv dialog" med Danmark, men at der ikke er nogen løsning endnu. Det skriver Politiken søndag.
Politiken, søndag, s. 7 (18.05.2020)

Økonomi

Havde Sverige fat i den korte eller lange ende, da virussen ramte?
I Jyllands-Posten søndag kan man læse en artikel, der sætter spørgsmål omkring, hvorvidt Sveriges håndtering af coronakrisen er god eller dårlig for økonomien. Bankøkonomerne mener det er for tidligt at finde en vinder og en taber i Skandinavien, men det tyder dog på, at nedgangen i Sverige bliver større end i resten af Skandinavien. Sverige står til den største økonomiske nedgang. Ifølge EU-Kommissionens prognose skrumper den svenske økonomi i år med 6,1 procent. Danmark står til en reduktion på 5,9 procent, mens økonomien i Norge svinder ind med 5,5 procent.
Jyllands-Posten, søndag, s. 6-8 (18.05.2020)

Internationale klip
I internationale klip i Berlingske lørdag skrives der blandt andet: ”Coronakrisen koster milliarder, og vestlige nationer har i stor stil sammenstykket hjælpepakker til nødstedte sektorer og brancher. Det har udløst bekymring for, at skatteyderne og de fremtidige generationer vil stå over for pukler af ubetalelig gæld. I et interview med Frankfurter Allgemeine Zeitung forsvarer EU-kommissær Margrethe Vestager de massive hjælpepakker. ”Man siger jo gerne, at vi sætter vores børns fremtid på spil, fordi det er dem, der skal betale gælden tilbage. Men tror De, at børnene vil synes bedre om, at deres forældre bliver arbejdsløse? Hvis ikke vi giver penge ud nu, hurtigt, vil skaden være desto større.”
Berlingske, lørdag, s. 10 (18.05.2020)

Undgå udenlandske opkøb, lad forbrugerne købe
Børsen bringer mandag en debat af Magnus Skovrind Pedersen, direktør, Demokratisk Erhverv. Han skriver blandt andet: "Som krisen udvikler sig, vil mange virksomheder få brug for kapital for at holde sig flydende". Så klart udtaler den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, sig i sidste mandags Børsen. Og EU følger op med handling, idet Kommissionen lukker op for, at stater kan skyde kapital direkte ind i nødlidende selskaber, der har samfundsmæssig betydning. Men staten har ikke altid været den bedste ejer af kritisk infrastruktur. Man bør fremme andre demokratiske ejere af kritisk infrastruktur, hvis man vil sikre dem fra udenlandske opkøb. [...] Opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at vores forbrugerejede selskaber har en højere soliditet end andre virksomheder. Det er den langsigtede forretningstænkning, vi har brug for i disse tider. I stedet for statsligt panikopkøb af danske virksomheder bør Folketinget se på muligheden for, at forbrugerne og forbrugerejede virksomheder kan få stillet garantier og støtte til at købe og skyde kapital i nødlidende kritiske selskaber. Ellers risikerer vi først, at russerne og kineserne banker på døren."
Børsen, mandag, s. 2 (18.05.2020)