Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. marts 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 18. marts

Weekendens og mandagens EU top-historier

Institutionelle anliggender: ”Måske vi bare skulle lade lortet falde og så se, hvad der sker”
Flere aviser skriver om Brexit, som har været igennem endnu en dramatisk uge. Information, lørdag, skriver, at resultatet er en ydmyget premierminister, en forkastet Brexit-plan og dyb splittelse i de britiske partier. Ifølge bookmakerne er muligheden for, at Brexit ikke bliver til noget, vokset. Lige nu søges der om udsættelse af artikel 50 hos EU. Den gives formodentlig, hvilket betyder, at Storbritannien ikke forlader EU den 29 marts. Det er primært EU, som kommer til at bestemme den nye skæringsdag og det kan blive alt fra de tre måneder, Theresa May har foreslået, til længere ud i fremtiden. Dagen før top-mødet den 20. marts vil Theresa May prøve at få gennemtvunget endnu en afstemning om sin uønskede skilsmisseaftale og skulle tredje gang være lykkens gang for May, vil Brexit træde i kraft på den nye aftalte dato. No deal er dog stadig en mulighed og selvom der findes en ny skæringsdato, garanterer det ikke at der bliver enighed om en ny aftale. Berlingske søndag skriver, at premierminister Theresa May har haft en helvedesuge, men der er dog lidt håb for hende og Mays bedste kort lige nu er, at hun vil kunne sige, at det er hendes aftale eller en lang forlængelse - eventuelt helt frem til udgangen af 2020. Derudover vil hun også kunne spille på, at EU på det seneste har gjort det klart, at Storbritannien ikke kan slippe for at deltage i Europaparlamentetsvalget. Fredag aften meldte flere britiske aviser, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker har sagt at der ikke kan gives nogen forlængelse ud over 1. juli, uden at Europaparlamentsvalget afholdes på den planlagte dato. Hos Labour, hvor mange stadig plæderer for en toldunionsløsning, opfattes EUs melding som et forsøg på at lægge ekstra pres på Underhuset for at stemme ja til Mays aftale. ”Det er som at sætte strøm til Frankensteins monster. Ingen forventer, at liget bringes tilbage til live, men på en eller anden måde skaber Tusk og Juncker en idé om, at valget skal afholdes. De fleste parlamentarikere opfatter det som meget, meget usandsynligt,” siger Labours medlem af Europa-Parlamentet, Claude Moraes, til The Guardian. Det skriver Berlingske søndag.

Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af debatredaktør Pierre Collignon. Han skriver blandt andet: ”Theresa May er en gave til alverdens satirikere og alt for let at skyde på for politiske modstandere. [...] En lang udsættelse er den eneste vej ud af blindgyden. Enten vil truslen føre til, at nok konservative ender med at stemme for Mays aftale af frygt for, hvad udsættelsen kan føre til (en blødere Brexit med Corbyns toldunion eller, oh ve!, en ny folkeafstemning). Eller også vil den lange udsættelse faktisk være den naturlige følge af en tredje afvisning af premierministerens upopulære skilsmisseaftale. Så vil briterne blive tvunget ud i et parlamentsvalg, eller måske endnu bedre ud i at den standhaftige Theresa May bliver siddende, og denne gang forsøger det revolutionerende: At tale med oppositionens leder om, hvordan de sammen kan finde vejen ud af EU.” Bettina Heltberg, journalist og kritiker, skriver blandt andet i en kommentar i Politiken søndag: ”I dag er det søndag, og siden har der vist været yderligere nogle afstemninger om ind eller ud, om en udsættelse til efter europaparlamentsvalget eller måske et par år yderligere, og Tusk siger fra EU, at det vil han da godt, men det er jo ikke sikkert, at de andre EU-lande også vil det, og senest er der nogle briter, som vil foreslå en endnu tidligere udtræden, helst med det vuns, men om dette forslag kommer til afstemning, er der endnu ikke stemt om. Nede i EU står Juncker parat med kamillete, hvis Theresa May igen skulle komme forbi, også med hostesaft, maltbolsjer, honningbomber og gode råd.” Ekstra Bladet, mandag, bringer et debatindlæg af Ritt Bjerregaard, som blandt andet skriver: ”Efterhånden har vist de fleste hørt og læst ordet Brexit. Og der er nok lige så mange, der undrer sig over, hvad i alverden det er, der foregår i Storbritannien. [...] Forvirringen blev større og større, og det var som om, det blev glemt, at det ikke er EU, der smider englænderne ud eller vil af med dem. Det er englænderne selv, der gerne vil forlade samarbejdet i EU - og uden at have gjort sig klart, hvad de vil have i stedet. Lad det være en påmindelse til os danskere. EU er et tilbud om et fællesskab, der forpligter, blandt andet fordi det bygger på et retsgrundlag. For et lille land på knap seks millioner indbyggere - 1 procent af befolkningerne i EU - er det en kæmpechance at få lov at kunne deltage på linje med de store lande som Tyskland og Frankrig. Vi skal i hvert fald ikke ned ad den slidske, som Storbritannien er på vej ned ad. Vi må stå ved, at vi har brug for og glæde af vores medlemskab af EU.” Jyllands-Posten søndag skriver, at følelserne sidder helt uden på tøjet i grænselandet mellem Nordirland og Republikken Irland, hvor man disse dage frygter det værste, hvis Brexit fører til bare en eller anden form for grænse mellem de to lande. B.T. søndag skriver, at Storbritanniens langtrukne skilsmissedrama med EU bliver opfattet som et svigt af en del af landets EU-modstandere og for at markere deres utilfredshed indledte Brexittilhængerne i går en to uger lang protestmarch. Marchen skal begynde i Sunderland i det nordøstlige England og slutte i regeringskvarteret i London den 29. marts - dagen hvor briterne formelt skal forlade EU.
Kilder: Information, lørdag, s. 1, 4, 5; Berlingske, lørdag, s. 3, søndag, s. 8; Jyllands-Posten, søndag, s. 14-15; Politiken, søndag, s. 24; Ekstra Bladet, mandag, s. 8; B.T., søndag, s. 17

Institutionelle anliggender: Usikkerhed om Brexit skaber kaos i Calais
Jyllands-Posten skriver mandag, at Brexit har udløst bekymring i færgebyen Calais og i fiskeribyen Boulogne-sur-Mer blandt toldere, fiskere og de migranter, der stadig sætter livet på spil for at komme til England. ”De britiske politikere er gået fra forstanden. Brexit er det rene galskab, de har aldrig rigtigt gennemtænkt konsekvenserne,” sukker Jean-Marc Puissesseau, som er præsident for havnene i kanalbyerne Calais og Boulogne-sur-Mer og fortsætter: ”På havnen er vi klar til Brexit. Vi har investeret 6 millioner euro (cirka 45 millioner kroner) i ombygninger og nye kontrolsystemer, så alt er klart.” Kristeligt Dagblad mandag stiller spørgsmål og svarer selv. På spørgsmålet: ”Hvor dyrt bliver det?” skriver avisen skriver blandt andet: ” Konsulentfirmaet Copenhagen Economics har for Udenrigsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet set på de økonomiske konsekvenser af Brexit. Det er sket dels i en rapport fra 2017 om mulige fremtidige handelssamarbejder, dels i en rapport fra december sidste år om fødevarevirksomhedernes chancer for at finde nye markeder, når Brexit forventeligt får det britiske marked til at sande til. Hovedkonklusionen af den første rapport var, at handelsomkostningerne for danske virksomheder vil stige med mellem otte og 29 procent i det lange løb, alt afhængigt af hvilke nye aftaler der indgås mellem EU og Storbritannien. Dansk eksport til landet vil falde med mellem 10 og 35 procent, og det samlede bruttonationalprodukt herhjemme vil permanent blive mellem 0,2 og 1,2 procent mindre, end det ellers ville være blevet.”

Børsen mandag skriver, at selvom Brexit nu forventes at blive udsat, fastholder den britiske regering, at DFDS' no deal-sejladser til 353 millioner kroner skal starte 29. marts. En talsmand for ministeriet vil først tage stilling til, om det skal forsøge at genforhandle kontrakterne efter EU-topmødet torsdag og fredag denne uge, hvor en udsættelse af Brexit skal godkendes af EU's stats- og regeringschefer. Jyllands-Posten skriver lørdag, at grønlandske politikere og erhvervsfolk kan ånde lettet op, da de frygtede Brexit-konsekvenser for rejeeksporten indtil videre er afblæst på grund af nådige, britiske toldregler i tilfælde af et "no deal"- Brexit. Koncernchef i Royal Greenland Mikael Thinghuus påpeger dog, at de milde, britiske toldregler kun er midlertidige og samtidig forventer han andre Brexit-konsekvenser. ”Det største problem er, at englænderne bliver mindre velhavende og dermed kommer til at købe færre rejer,” siger han ifølge Jyllands-Posten lørdag. Information bringer lørdag en kommentar af Ulrike Hermann, som er økonomiskribent ved den tyske avis TAZ. Hun skriver blandt andet: ”Skal briterne blive i EU's toldunion og indre marked? Labour er for, de radikale konservative er imod. Deres leder, Jacob Rees-Mogg, har sagt det således: EU's indre marked ”står ikke for frihandel, men for protektionisme på europæisk niveau”. Dermed stiller han et interessant spørgsmål: Hvorfor bedriver EU ikke bare frihandel? Hvad er meningen med at skabe et indre marked? Også i andre EU-lande er der stor uvidenhed om det indre marked, som gerne karikeres i gyserklicheen om, at 'Bruxelles' vil fastlægge agurkers krumningsgrad. Angiveligt handler det om 'Europas ånd', men i sidste ende beskæftiger EU sig med et utal af standarder og tekniske forskrifter. Man kan kun forstå uoverensstemmelsen, hvis man kender EU's historie. Samtidig kan man aflæse briternes fremtid i denne fortid: De kommer til at blive i det indre marked, selv om de sikkert vil kalde det noget andet.”
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 11, mandag, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1-2; Børsen, mandag, s. 14; Information, lørdag, s. 2

Institutionelle anliggender: Tænk på nationen
Både Politiken og Ekstra Bladet skriver i dag om Brexit i deres leder. Politiken skriver blandt andet: ”Briterne nærmer sig den allersidste chance. Med blot 11 dage til Storbritanniens planlagte udtræden af EU er kun en ting sikker: Det politiske absurdteater fortsætter: tirsdag i det britiske parlament, torsdag ved et EU-topmøde i Bruxelles og - efter alt at dømme desuden også på dagene rundt omkring og ind imellem. [...] Hvis det skal give mening for de øvrige EU-lande at forlænge frister og forhandlinger, skal de britiske partier nu sætte sig sammen. Det kræver, at Theresa May tænker mere på nationen end på at holde sammen på sit parti. Og det kræver, at Labour-lederen, Jeremy Corbyn, tilsvarende tænker på mere end at føre kortsigtet oppositionspolitik. Det kræver kort sagt, at de to - som noget nyt - agerer statsmænd. De nærmer sig sidste chance. Ikke kun for deres egen og briterne skyld, men også over for det resterende EU, hvis politiske fokus er frosset til i Brexit.” Ekstra Bladet skriver blandt andet: ”Storbritannien er en 'Monty Python'-figur. Mest af alt fra scenen i 'De skøre riddere', hvor en sort ridder i tvekamp mister arme og ben og står tilbage som en torso på skovbunden, der insisterer på, at han ikke har tabt endnu. Og farcen fortsætter i denne uge. [...] I EU kan man trods alt glæde sig over, at det kaos, det britiske parlament har kastet det gamle imperium ud i, flere steder i resten af Unionen har sat en skræk i livet på EU-skeptikere- og modstandere. De traditionelle EU-modstandere herhjemme i Enhedslisten har eksempelvis netop meddelt, at de har taget fejl i at forlange en 'daxit' - altså et dansk farvel til EU. Dertil er der inden Europa-Parlamentsvalg i maj en historisk stor opbakning til dansk EU-medlemskab i opinionsmålinger.”
Kilder: Politiken, mandag, s. 1; Ekstra Bladet, mandag, s. 28

Institutionelle anliggender: Kan Brexit vende aktiebøtten
Berlingske bringer lørdag en analyse af investeringsjournalist Sara Sjølin. Hun skriver blandt andet: ” Brexit har hængt som en tåge over engelske og europæiske aktier, men en udskydelse af skilsmissen i næste uge kan måske hjælpe til at tiltrække udenlandske investorer igen. [...] Ikke bare en, men hele tre gange har det britiske parlament stemt om EU-skilsmissen i denne uge, og det værste er, at det ikke er ovre endnu. På tirsdag giver May det efter sigende et skud til og fremlægger for tredje gang sin aftale til et træt og splittet underhus, der sikkert igen afviser hendes Brexit-vision. Men det kan faktisk være godt nyt for investorerne. Det betyder nemlig, at May formentlig til EU-topmødet 21.-22. marts vil bede om en udskydelse af Brexit for at få mere tid til at få parlamentet samlet bag en forenet exit-strategi. Selv om det selvfølgelig også betyder flere forbitrede forhandlinger, fjerner det noget af støjen for nu, hvilket ifølge investeringsstrateger kan sende aktiemarkedet i Europa og pundet højere.” Børsen skriver mandag, at det amerikanske aktiemarked har ignoreret Brexit, hvilket gør Liz Young, investeringsstrateg hos BNY Mellon IM, nervøs. “Det er, som om at USA har glemt, at Brexit rent faktisk foregår, og hvis vi får et hårdt Brexit - uden aftale med EU - vil investorerne sælge risiko fra i USA,” siger Liz Young og fortsætter: “Hvis det ender med et hårdt Brexit, er der stadig masser af usikkerhed. Så på kort sigt vil markedet både i Storbritannien og Europa være negativt, men investorerne skal lade være med at blive alt for følelsesladede. De skal holde fast og komme igennem turbulensen. Men jeg vil dog ikke anbefale folk at sætte friske penge i de britiske aktier lige nu.”

Børsen skriver mandag, at man i den britiske storbank HSBC peger man på, at investorerne er blevet tilbageholdende på grund af usikkerhed om konsekvenserne af valget til EU-Parlamentet. “Denne gang er det anderledes med EU-valget sidst i maj. Det er en sag, investorerne taler om. Det handler om, hvad der sker på den yderste højrefløj, og om briterne kommer til at deltage i parlamentsvalget, samt hvad konsekvensen vil være, når pladserne skal fordeles, hvis briterne ikke er med,” siger Belal Mohammed Khan, chefmarkedsstrateg i HSBC, en af verdens største banker. ECB-chefen Mario Draghi samt Jean-Claude Juncker og Donald Tusk, formænd for henholdsvis EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd, skal alle afløses dette år. “Dertil kommer usikkerhed om, hvad der sker i eurozonen sammen med efterårets udskiftning på chefposterne i ECB, Det Europæiske Råd og EU-Kommissionen. Det er substantielle ændringer,” vurderer Belal Mohammed Khan og fortsætter: "Vi ser simpelthen ikke de nødvendige forudsætninger i Europafor at skabe vækst".
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 16; Børsen, mandag, s. 20-21, 24

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Militæranalytiker: Fem år efter Krim er Rusland stadig en trussel for Danmark

På Altinget kan man mandag læse et debatindlæg skrevet af Anders Puck Nielsen, orlogskaptajn og militæranalytiker. Han skriver blandt andet: "Rusland annekterede Krim 18. marts 2014, og i de fem år siden har sikkerhedspolitiske eksperter forsøgt at forstå konsekvenserne. I den første periode var stemningen, at russerne havde begået et storpolitisk mesterstykke. Med et hurtigt greb havde de afklædt Vesten som stod magtesløs tilbage. Opfattelsen af russisk sejr blev forstærket, da russerne forsøgte at påvirke det amerikanske præsidentvalg, Brexit- afstemningen og løsrivelsesbevægelsen i Catalonien. [...] Et muligt scenarie er, at magthaverne vil anvende eksterne konflikter som middel til at fastholde magten. En anden risiko er, at de vil synes, at andres ulykke er fint nok i mangel på egen succes. Hvis Rusland ikke kan følge med USA på det økonomiske eller teknologiske plan, kan en løsning jo være at spænde ben for USA. Det kan de for eksempel gøre med militære konflikter, som USA må forholde sig til. Den varige løsning er, at Rusland får en mere realistisk selvforståelse. Der er imidlertid intet, som tyder på, at det vil ske under Putins lederskab. For Danmark betyder det, at vi må acceptere Ruslands om en militær trussel. I de kommende årtier vil Rusland blive militært mere risikovillig, fordi de mister indflydelse på andre områder.” Kristeligt Dagblad har besøgt byen Lenino fem år efter, at indbyggerne i Krim stemte for at vende Ukraine ryggen og blive en del af Rusland. Militære vagtposter rundt i landskabet på hele halvøen med radar, soldater og tunge køretøjer lastet med våben sender sammen med enorme vejprojekter tydelige signaler til Krims indbyggere og resten af verden om, at Rusland med Vladimir Putin i spidsen ikke har tænkt sig at opgive halvøen. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag.

Information og Jyllands-Posten skriver lørdag, at USA, EU og Canada har vedtaget nye sanktioner mod Rusland for dets handlinger i Ukraine. "Dagens skridt rammer enkeltpersoner og enheder, der spiller en rolle i Ruslands uberettigede angreb på ukrainske flådefartøjer i Kertj-strædet, den påførte annektering af Krim og støtte til separatisters ulovlige regeringsvalg i det østlige Ukraine," lyder det fra USA's finansministerium. Berlingske skriver søndag, at Ruslands udenrigsministerium siger, at det vil svare igen på nye EU-sanktioner. Ministeriet kalder sanktionerne et udtryk for hykleri og kynisme. "Rusland vil svare igen på EU's sanktioner på baggrund af episoden i Kertj-strædet i november," lyder det i en erklæring. Det er en henvisning til, at USA, Canada og EU fredag indførte nye sanktioner. Sanktionerne er reaktion på blandt andet Ruslands angreb i november 2018 på tre ukrainske skibe og landets annektering af Krimhalvøen.

Kilder: Kristeligt Dagblad mandag, s. 4; Altinget mandag; Information, lørdag, s. 5; Jyllands-Posten lørdag, s. 11; Berlingske søndag, s. 17

Interne anliggender: DFs spidskandidat fastholder, at danskerne skal stemme om EU-medlemskab - bare ikke lige nu

Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om en eventuel dansk EU-folkeafstemning. I Dansk Folkeparti giver man ikke meget for statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) garanto for, at han ikke vil stå i spidsen for en regering, der sender Danmarks medlemskab af EU til folkeafstemning. "Jeg synes, det er en festlig udmelding. Her har vi statsministeren, der ikke ville være statsminister for enhver pris, men endte med at blive det alligevel, der kommer med sådan en udmelding. Jeg kan sige, at jeg tog det meget roligt, da han sagde det," siger Peter Kofod, spidskandidat for Dansk Folkeparti til det kommende Europa-Parlamentsvalg. Kofod kalder Brexit "en hård fødsel", men siger: "Man burde ikke lade sig spænde for EU-vognen, der egentlig handler om, at specielt Tyskland og Frankrig ikke synes, at det skal være nemt at forlade EU-klubben. Storbritannien har truffet et valg, og det er så blevet til en skilsmisse, og så synes jeg, at vi skal have det ud af den skilsmisse, at begge parter kommer godt ud af det." Det skriver Berlingske mandag. Lørdag skriver Politiken og Ekstra Bladet, at Enhedslistens Pernille Skipper nu siger, at det var en fejl, da hun foreslog en dansk folkeafstemning om fortsat deltagelse i EU for to år siden. Pernille Skipper slår fast, at Enhedslisten stadig vil have Danmark ud af EU. Men der kan først blive tale om en dansk folkeafstemning, når der er en permanent afklaring på Storbritanniens forhold til EU.

I Informations leder lørdag, kan man blandt andet læse: "Brexit-kaosset udstiller ikke blot et dysfunktionelt britisk parlament, men har også fået danske EU-skeptiske partier til at stikke halen mellem benene. [...] Efter to tabte afstemninger om den britiske premierminister Theresa Mays foreløbige aftale med EU har kaosset fået Enhedslisten til at indse, at Danmark kunne komme i samme situation, hvis man fulgte partiets ønske om et Dexit. Derfor skal danskerne ikke stemme om at forlade EU, før briterne har fået en afklaring - hvornår det så end bliver. [...] Enhedslisten mangler tydeligvis en løsning på et helt andet problem, nemlig at 65 procent af deres vælgere ifølge en ny meningsmåling foretaget af Tænketanken Europa, siger, at de ønsker at blive i EU, mens 29 procent ønsker at forlade EU. Samlet set ønsker 69 procent af de venstreorienterede vælgere at blive i EU. EU-skepsis er altså i høj grad blevet et højreorienteret projekt. De europæiske højrepopulistiske partier er blevet spået mere indflydelse i det nye Europa-Parlament efter valget i maj. Og selv hvis det ikke sker, fordi partierne ikke kan finde ud af at samarbejde, så er det bemærkelsesværdigt, at flere af de højrenationalistiske partier har skiftet kurs til nu at forsøge at forandre EU indefra."

I et debatindlæg i Berlingske mandag, skriver Ole P. Kristensen, dr.scient.pol og tidligere professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, blandt andet: "Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet vil have folkeafstemning og Danmarks tilslutning til EUs bankunion. Det er ikke nogen god idé. Folketinget stemte i tirsdags om Enhedslistens forslag om, at der skal afholdes en folkeafstemning om dansk tilslutning til bankunionen. [...] Direkte demokrati i form af folkeafstemninger er ikke helt fraværende i det danske demokrati, men det er en sjælden undtagelse fra hovedreglen om repræsentativt demokrati. Grundloven bestemmer, at der skal holdes folkeafstemninger ved ændringer af Grundloven og ændring af valgretsalderen. [...] En eventuel folkeafstemning om bankunionen vil være vejledende, fordi bankunionen ifølge Justitsministeriet ikke indebærer suverænitetsafgivelse, og derfor ikke falder ind under Grundlovens bestemmelser. [...] Flere folkeafstemninger er ikke løsningen på manglende tillid til demokratiet og politikerlede. Løsningen er politikere, der påtager sig ansvaret og træffer beslutninger, der i befolkningens øjne er gennemtænkte og fornuftige, ellers må de vælge nogle andre ved næste valg."

Kilder: Berlingske mandag, s. 13, 23; Politiken lørdag, s. 2, 16; Ekstra Bladet lørdag, s. 19; Information lørdag, s. 2; Altinget mandag

Klima: Regeringen beder endnu engang EU om at skubbe vandmiljødeadline

Berlingske skriver mandag, at det ifølge en række eksperter er dårligt nyt for vandmiljøet i Danmark, hvis EU-Kommissionen efterlever regeringens ønske om at udskyde deadline om vandmiljø. De danske myndigheder har svært ved at leve op til kravene fra EU om at forbedre vandmiljøet i Danmark. Det kan ifølge eksperter resultere i fiskedød og potentielt farligt drikkevand. I et høringssvar i forbindelse med kvalitetskontrollen af blandt andet EU's vandrammedirektiv gør ministeriet det klart, at selv om Danmark anerkender, at vandmiljøet ikke må forringes, bliver det vanskeligt at nå EU-målene inden 2027. "Det er helt klart dårligt nyt for vandet i Danmark, hvis deadline for at nå miljømålene udskydes. Så er der ingen bagkant. En udskydelse vil betyde, at der går længere tid, før vi opnår den gode tilstand," siger Stiig Markager, som er professor og havbiolog på Aarhus Universitet. De grønne organisationer og en samlet opposition mener også, at det er dybt problematisk, at regeringen vil have mere tid til at forbedre vandmiljøet. De vil nu indkalde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til samråd, efter Miljø- og Fødevareministeriet i et høringssvar til Europa-Kommissionen bad om lov til udsættelse.

Information skriver lørdag, at Morten Østergaard, leder af De Radikale, stiller et ufravigeligt krav til Mette Frederiksen (S) om et mere forpligtende reduktionsmål for Danmark. Som det er nu, følger Danmark EU's overordnede mål om 40 procents reduktion i 2030 i forhold til 1990, som er FN's basisår. Europa-Parlamentet har forsøgt at hæve målet til 55 procent, mens alle oppositionspartier herhjemme har lagt sig et sted mellem 60 og 80 procent - undtagen Socialdemokratiet. De Radikale siger 60 procent. Mette Frederiksen sagde i et interview med Information onsdag, at hun ikke ville svare på, hvad Danmarks reduktionsmål for udledninger skal være i 2030. Til det siger Morten Østergaard (R): "Det overraskede mig meget. Jeg bruger sjældent det begreb, men lige på klimaområdet er det nødvendighedens politik. En ny regering skal sætte et forpligtende klimamål, og hvis ikke Mette Frederiksen vil det, så vil vi være imod, at hun danner regering."

I en kommentar på Altinget mandag, skriver Steen Gade, tidligere SF-miljøpolitiker og direktør i Miljøstyrelsen, blandt andet: "Det handler om klimasikkerhed, hvor der er behov for at kunne kigge ud over kommunernes næsetip. Strategisk energiplanlægning, klimasikring af de danske kyster, klimatilpasningsplaner på tværs af kommunegrænser, ansvar for grøn erhvervsfremme og om at understøtte omstilling til cirkulær økonomi. Foruden arealanvendelse. Et af de helt bløde punkter i Danmark, hvor der er ønsker i befolkningen til mindst 130-140 procent af Danmarks areal ifølge Teknologirådets rapport fra 2017, og hvor mellem 60 og 70 procent af arealet er dyrket land, kun ti procent af landarealet er beskyttet natur, og hvor Danmark er helt i bund i EU, når det gælder Natura 2000-beskyttede arealer. Og alligevel er planlægning stadig et fyord for alt for mange og gemt helt bort i Erhvervsministeriet!"

Kilder: Berlingske mandag, s. 1, 4-5; Information mandag, s. 1,5; Altinget mandag

Andre EU-historier

Handel: EU stempler Kina som rival
EU-Kommissionen er udkommet med en ny rapport, som for alvor skruer op for kritikken af Kinas investeringer i Europa. Det skriver Information, lørdag. Pengestærke kinesiske selskaber opkøber europæiske virksomheder for at få adgang til kerneteknologier og det kan underminere europæisk konkurrencedygtighed. Samtidig skaber det stor frustration flere steder over, at Kina har let adgang til Europas åbne marked, mens det kinesiske marked fortsat i stor grad er ugæstfrit over for europæiske selskaber, og de kinesiske konkurrenter forfordeles af den kinesiske stat. Derfor opfordrer EU-Kommissionen i sin rapport til et ”mere balanceret og gensidigt økonomisk forhold” mellem Kina og Europa. Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af Jonas Parello-Plesner, programdirektør, Alliance of Democracies, og senior fellow, German Marshall Fund. Han skriver blandt andet: ”EUs politik over for Kina har været fastfrosset i en forældet forestilling om, at Kina udelukkende var et forretningseventyr, og at øget samarbejde ville skabe et mere åbent kinesisk samfund. I disse år går det op for europæerne, at Kina går i en anden retning, og i stigende grad er en modpol til Europas frihed og demokrati. [...] I mandags foreslog EUs udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini og EU-Kommissionens næstformand, Jyrki Katainen, en ti-punktsplan for en skærpet EU- politik, hvor også Kina omtales som en konkurrent. Planen fremhæver behovet for større gensidighed i det økonomiske forhold. Forslagene bliver forventeligt diskuteret af EUs regeringschefer, når de mødes i Bruxelles på torsdag-fredag. [...] EUs nye kritiske tilgang er på høje tid. Der er brug for meget mere end blødt panda-diplomati til at sikre EUs interesser over for et stigende og selvbevidst Kina, der har en klar plan for, hvordan det indtager førstepladsen i verden på alt fra teknologi til militær i 2049 - hundredåret for den kommunistiske magtovertagelse i Beijing.”
Kilde: Information, lørdag, s. 14; Berlingske, lørdag, s. 10

Konkurrence: Demokratisk præsidentklandidat i politisk angreb på techgiganternes magt
Information, lørdag skriver, at verdens tre største techselskaber Google, Amazon og Facebook netop er blevet en del af den amerikanske valgkamp med præsidentkandidat Elizabeth Warrens forslag om at tvangsopdele dem. ”Tre firmaer har en kæmpe indflydelse over vores økonomi, vores samfund og vores demokrati. Facebook, Amazon og Google. Vi bruger dem alle sammen. Men på deres vej til magten har de smadret konkurrencen. De bruger vores private informationer til at opnå profit, og de har forandret hele spillepladen til deres fordel,” hed det i Warrens nye politiske annonce. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, går efter at regulere og konkurrenceudsætte de enorme mængder af persondata, som techselskaberne ejer, snarere end at splitte dem op, som Warren foreslår. ”Set fra et europæisk perspektiv vil det være den absolut sidste udvej. Det er et meget vidtrækkende indgreb at tvangsopdele et selskab og på den måde opbryde et privat selskab. Det vil kræve, at du har meget stærke argumenter for, at du med det tiltag vil skabe bedre resultater for forbrugerne, end du vil kunne med andre mere 'mainstream tiltag” sagde Vestager i denne uge på en stor techkonference i Austin ifølge Information, lørdag.
Kilde: Information, lørdag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Konservativ EU-leder tilbyder Orbán en løsning i EPP-drama
EPP's leder, Manfred Weber, har truet med at smide det ungarske regeringsparti Fidesz ud af gruppen, hvis Ungarns premierminister, Viktor Orbán, ikke indstiller sin anti- EU-retorik og sine kampagner mod flygtninge og indvandrere. Derudover skal Orbán stoppe med at uddrive Det Centraleuropæiske Universitet ( CEU) fra Budapest, hvor det amerikanske universitet har haft hovedsæde siden 1993. Det skriver Information, lørdag. Men da Weber og Orbán mødtes i Budapest i denne uge for at drøfte uenighederne, tilbød Weber Orbán at slå en handel af, der kan redde Fidesz' fremtid i parlamentets største gruppe. Weber sagde under pressemødet i Budapest, at han ”forventer, at den ungarske regering vil støtte en bæredygtig løsning, der kan tillade CEU at fortsætte sine aktiviteter i Budapest.” Viktor Orbán og Fidesz har endnu ikke meldt ud, hvad de synes om planen, men de har i første omgang frem til den 20. marts til at finde en løsning, da det er tidspunktet, hvor EPP skal stemme om, hvorvidt de vil lade Fidesz blive i gruppen.
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15

Udenrigspolitik: Vi dækker Venezuela uden ideologiske skyklapper
Information bringer en kommentar af journalist Jesper Løvenbalk Hansen. Han skriver blandt andet: ”Information bliver i en kronik den 7. marts anklaget for at have en tendentiøs og misvisende dækning af krisen i Venezuela. Kritikken bygger på to hovedpåstande: At det er faktuelt forkert at påstå, at sidste års præsidentvalg i Venezuela hverken var frit eller fair. Og at Information undlader at fortælle læserne, hvilken skyld amerikanske sanktioner har i Venezuelas økonomiske krise. Information står dog ikke alene med den første konklusion. Både FN, EU, Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) og den latinamerikanske Lima-gruppe konkluderede før og efter det venezuelanske præsidentvalg i maj 2018, at det hverken var frit eller fair. [...] Det er ikke USA's skyld, at Venezuela i dag ligger i ruiner. Det er nok store dele af det republikanske USA's ønske, men ikke deres gerning. Tværtimod er kaos og fattigdom i Venezuela skabt af landets eget politiske regime. [...] Brugen af politiske fanger, undertrykkelse af medier, brug af ekstrem vold, brud på menneskerettigheder og økonomisk rod er alt sammen det siddende regimes ansvar og kan ikke tørres af på andre. Heller ikke på den frie presse, herunder Dagbladet Information. Vi forsøger blot at dække substansen i det, der foregår. Uden ideologiske skyklapper.”
Kilde: Information, lørdag, s. 19

Interne anliggender: Her er det udvandring, der er ved at splitte samfundet ad
lnformation har besøgt en af Europas fattigste regioner, Rumænien. I anledning af Rumæniens EU-formandskab er Zimniceas grå rådhus pyntet med både rumænske og EU-flag, men rundt om rådhuset rager en håndfuld næsten identiske ruiner fem etager op i luften. Både geografisk og i forhold til fattigdom og fremtidsudsigter er det bunden af Rumænien, som i sig selv er i bunden af EU, der er intet EU-land, hvor der lever der så mange børn med udsigten til et liv i fattigdom. ”De, der har råd, er for længst rejst væk. Snart er her kun fattige, gamle og romaer tilbage,” siger den 70-årige Manole Deca, som har boet i Zimnicea siden 1977 og han fortsætter: ”Vi levede under jorden i Spanien, indtil Rumænien blev optaget i EU i 2007. Alle rumænere fejrede EU-optagelsen, men vi udvandrere havde allermest at fejre.” Monica Roman, der er økonomiprofessor ved Bukarest Universitet med speciale i den internationale bevægelse af arbejdskraft, siger, at efter Rumæniens optagelse i EU i 2007 tog især udvandringen af kvalificeret arbejdskraft til. ”I dag har vi en helt anden situation efter en årrække med Europas højeste vækstrate - ofte på over fem procent,” siger Monica Roman ifølge Information, lørdag.
Kilde: Information, lørdag, s. 14-18

Økonomi: Dagens Brev: Internationalt samarbejde om skat
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af finansminister Kristian Jensen (V). Han skriver blandt andet: ” Alle selskaber skal betale den skat, de bør. Også de såkaldte tech-giganter. Den rigtige løsning består i, at OECD-lande og andre ligesindede bliver enige om, hvordan vi gør. Desværre bilder de danske socialdemokrater sig ind, at det er smart at gå enegang i EU. Oven i købet på en måde, der risikerer at koste den danske statskasse store summer. [...] Jeg er glad for, at EU-landene nu er nået til den erkendelse, at vi skal samarbejde i OECD med blandt andet USA om at finde en fælles løsning. Også USA kan se, at man er nødt til at gøre noget. For internt - mellem deres delstater - er det også besværligt at finde ud af, hvilke virksomheder, der skal betale hvad. Den franske finansminister er endda optimist. Han tror, at det kan lade sig gøre allerede i år. Frankrig har ellers været fortaler for, at EU skulle gå enegang. Jeg ser frem til, at vi finder en international løsning.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 15

Grundlæggende rettigheder: Europa bør skamme sig over flygtningenes forhold i Libyen
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Matteo de Bellis, migrationsresearcher i Amnesty International. Han skriver blandt andet: ” De europæiske regeringer, som gennem de seneste år har ført en politik igennem EU, der går ud på at holde folk væk fra Europa uanset de menneskelige omkostninger, bør komme til fornuft. [...] De fleste af dem, der opholder sig i Libyens fangelejre, blev standset på havet af den libyske kystvagt, som til gengæld for at forhindre flygtninge og migranter i at nå frem til Europas kyster, bliver støttet økonomisk af de europæiske regeringer igennem EU. [...] EU har ikke stillet betingelser til gengæld, heller ikke selv om det nye samarbejde fører til klare menneskerettighedskrænkelser såsom tortur. Hvis EU-landene vil undgå at blive set som medskyldige i vold, voldtægt og udnyttelse af kvinder, mænd og børn, må de kræve samtlige immigrantlejre i Libyen lukket og kræve frigivelse af de omkring 5000 mennesker, der i øjeblikket er tilbageholdt i landet. [...] I takt med at antallet af flygtninge og migranter, der sejler ud fra Libyen, falder, er tiden nu kommet for EU til at ændre sin politik. Ændre den i retning af at lukke fangelejrene i Libyen, i retning af at skabe en fair modtagelses- og fordelingsmekanisme i Europa og i retning af at sørge for sikre og lovlige måder for kvinder, mænd og børn at komme i sikkerhed på uden at skulle krydse havet.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 20

Grundlæggende rettigheder: Magnitskij eller ej: EU rykker et skridt nærmere sanktioner
Europa-Parlamentet nåede tordag til enighed om at opfordre til en europæisk bandlysningsliste. Det skriver Jyllands-Posten, lørdag. Beslutningen vakte stor jubel hos den indflydelsesrige britisk- amerikanske forretningsmand og kontroversielle lobbyist Bill Browder. ”Vi opfordrer til at lave en sanktionsliste målrettet personer, der forbryder sig mod menneskerettigheder eller begår overgreb. Vores mål er at få det gennemført, fordi vi mener, at folk forbundet med grove menneskerettighedsforbrydelser har alt for nemt spil. De skal sanktioneres, så de kan mærke det personligt,” siger Jeppe Kofod, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Der er dog stadig et stykke vej til en sådan lov på EU-plan, da EU's ministerråd først skal nikke ja til resolutionen, før EU’s udenrigskommissær Federica Mogherini vil kunne føre den ud i livet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8, 9

Interne anliggender: EL-politiker: Stem på Folkebevægelsen mod EU
Christian Juhl er valgt til Folketinget for Enhedslisten (EL) og han stiller samtidig op til det kommende EP-valg for Folkebevægelsen mod EU. ”Det er helt naturligt, når både Folkebevægelsen og Enhedslisten opstiller,” siger Christian Juhl. Det er første gang, at EL selv stiller op til Europa-Parlamentet.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Sundhed: Et dansk forbud er ikke nok
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Asger Christensen, landmand og europaparlamentskandidat (V). Han skriver blandt andet: ”Et dansk forbud mod de mest skadelige hormonforstyrrende stoffer er ikke nok. Det skal op på EU-niveau, hvor EU-lovgivning kan være med til at sikre, at produkter med hormonforstyrrende stoffer hverken kan blive solgt eller produceret i EU. For på den måde står vi stærkest over for de store producenter, når vi taler på vegne af at stort handelsområde med 520 millioner EU-borgere i stedet for et lille marked med knap seks millioner danske forbrugere. Det var meget chokerende læsning, da Det Økologiske Råd for nylig fremlagde en rapport om indeklimaet i danske daginstitutioner og børnehaver. [...] Danmark er frontløber i kampen mod den usynlige fjende - hormonforstyrrende stoffer. Dog er der visse grænser for, hvor meget vi kan stille op i international sammenhæng. Derfor har vi brug for, at EU-Kommissionen vågner op og forstår alvoren ved de skadelige effekter, som hormonforstyrrende stoffer kan have - særligt på vores allermindste. De kommende medlemmer af Europa-Parlamentet og regeringen skal presse på over for Kommissionen, så den får udarbejdet en liste over de mest skadelige hormonforstyrrende stoffer og derefter indført et totalforbud mod disse.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 19

Økonomi: Lang vej til bund for selskabsskat
Børsen lørdag bringer en kommentar af politisk kommentator Helle Ib. Hun skriver blandt andet: ” Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede for nylig, at Venstre går efter en fælles bund under selskabsskatten på EU-plan. Det er ikke et regeringsudspil men en markering fra Venstre som parti, der forud for valg til Europa-Parlamentetog Folketinget forsøger at sende et signal til vælgerne: Der skal handles på bekymringen for konsekvenserne af aggressiv skattetænkning, amoral og mangel på samfundssind hos store virksomheder. [...] Skal EU-landene blive enige om en fælles sats for selskabsskat, kræver det enstemmighed. Alle landene uden undtagelse skal altså sige ja, hvilket der ikke er udsigt til nu. En anden måde at fremme sagen på er at blive enige om, at dele af skattepolitikken kan vedtages med kvalificeret flertal fremover. Den diskussion har den nuværende EU-Kommission åbnet for - netop for at kunne reagere hårdere og hurtigere på f.eks. skattely og skatteunddragelse. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker lancerede i september 2018 tanken om at gå fra enstemmighed til kvalificeret flertal i Rådet på udvalgte områder ved at gøre brug af Lissabon-traktatens “glemte skat”, de såkaldte passarelle-bestemmelser, der gør det muligt at ændre beslutningsprocedure uden traktatændringer. I januar i år fulgte kommissionen op med en konkret køreplan på skatteområdet. [...] Pernille Weiss skrev for nylig i et indlæg i Berlingske, går Venstre den “helt forkerte vej” og i retning af suverænitetsafgivelse: “Skattepolitik skal ubetinget være et nationalt anliggende. EU skal ikke bruges til at hæmme væksten og forringe erhvervsvilkårene og konkurrenceevnen,” slog de fast. Også i dét parti er valgkampen i gang.”
Kilde: Børsen, lørdag, s. 16-19

Sikkerhedspolitik: Moské-terror er et angreb på det multikulturelle samfund
Kristeligt Dagblad skriver, at det ikke kun var New Zealands muslimske indbyggere, der blev ramt, da radikale højreekstremister i går åbnede ild mod bedende mænd, kvinder og børn i Al Noormoskeen og Linwood Islamic Center i landets tredjestørste by, Christchurch. Ligesom europæiske ledere gjorde efter terrorangrebene i Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Spanien, har New Zealands regeringsleder, premierminister Jacinda Ardern, understreget, at angrebet ikke kun retter sig mod enkeltpersoner, men mod selve de værdier, det newzealandske samfund hviler på. EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker har fordømt "denne vanvittige og brutale handling mod uskyldige mennesker på deres helligsted, som ikke kan være mere i modstrid med de værdier og den kultur baseret på fred og enhed, som EU deler med New Zealand." Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: ”Terrorangrebet på to moskeer i den newzealandske by, Christchurch, fredag over middag lokal tid, fordømmes rutinemæssigt som hadforbrydelse. [...] Det skræmmende ved terrorangrebet i New Zealand er den tendens, det også afdækker. At medens de vestlige efterretningstjenester er ved at få styr på den islamistiske terrorisme, spores en stigning i radikal hvid ekstremisme, som den benævnes i rapporterne fra det europæiske politisamarbejde, Europol. Og hvor der er belæg for at tale om et fald i international terrorisme - primært som en følge af nedkæmpelsen af IS - konstaterer Europol stigende højreradikal terror i især Frankrig, Tyskland og Storbritannien. [...] Som Europol anfører, knytter radikale hvide ekstremister an til højrepopulistiske partier i EU i forsøget på at opnå politisk legitimitet. Den mentale forbindelse mellem hvide racister og den vestlige højrefløjs meget absolutte retorik kan aflæses også i Danmark. Det ville klæde denne højrefløj at tage samme afstand fra hvid ekstremistisk terror, som den plejer at ytre, når terroren er har islamisk stempel. Tør man håbe på det?”
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 7; Information, lørdag, s. 1

Klima: Danmark fører passiv-aggressiv ruslandspolitik
I en analyse i Politiken søndag skriver Flemming Splidsboel Hansen, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, hvor hans speciale er Rusland og de øvrige stater i det tidligere Sovjetunionen, samt tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, blandt andet: ”Mens tyske politikere for tiden skændes højlydt med kolleger i EU og USA om det russiske naturgasprojekt Nord Stream 2, holder de russiske politikere generelt lav profil. Det er tydeligt, at de gladelig overlader det til deres tyske kolleger at forsvare projektet, som jo skal sikre naturgas til især de tyske forbrugere. […] Den eneste undtagelse fra denne rollefordeling er måske i forhold til USA's præsident, Donald Trump. Han har flere gange kritiseret Tyskland for at gøre sig selv til gidsel i et russisk energispil, og de udsagn har fået en del slag i Moskva. Som noget nyt er de amerikanske myndigheder begyndt at true vestlige firmaer, som samarbejder med Nord Stream 2, med sanktioner. […] I den russiske debat dukker argumentet ofte op, at den amerikanske modstand mod Nord Stream 2 alene er et slet skjult forsøg på at sælge flydende naturgas - LNG - til forbrugerne i Europa og dermed presse Rusland ud af et lukrativt marked. […] Selskabet Nord Stream - ejet af det russiske naturgasselskab Gazprom, som igen er ejet af den russiske stat - har allerede to ansøgninger hos de danske myndigheder. Den første (plan A) blev indleveret i april 2017, og den indebærer, at rørledningen vil krydse dansk søterritorium syd for Bornholm. Den anden (plan B) blev afsendt i august 2018, og den vil undgå dansk søterritorium og alene krydse vores økonomiske zone, hvor myndighederne har færre redskaber at styre med. Det vil den gøre nord for Bornholm. Danmark har hverken truffet afgørelse om plan A eller B. Det er en slags passiv-aggressiv udenrigspolitik, hvor man siger en masse uden rigtig at sige noget. Det er jo en udbredt formodning, at Danmark gerne højt og åbent ville sige nej til plan A, fordi vi ikke vil støtte Gazprom og den russiske stat, men også at vi ikke rigtig har modet til det. Det skyldes bekymring for forholdet til Rusland, men også og måske i højere grad at Tyskland vil være koblet til den anden ene ende af rørledningen. […] Vores forhaling vil ikke få synderlig direkte konsekvenser, men det vil blive husket.” Politiken skriver ligeledes søndag, at rørledninger med naturgas gennem dansk territorium til lands og til vands gør Danmark til nøglespiller i slagsmålet om Europas afhængighed af russisk gas. Alligevel peger Polens ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys, på, at der også er andre grunde end de sikkerhedspolitiske til, at en ny dansk-polsk aftale om deling af farvandet mellem Polen og Bornholm skal bane vejen for polsk uafhængighed af russisk gas. ”Det var en gammel diskussion mellem vores lande. Men både Danmark og Polen er med i familien af EU-medlemslande, og det var godt at få den aftale på plads - også i forhold til at åbne adgangen til det havområde for både turister, skibsfart og udnyttelse af andre ressourcer,” siger Henryka Moscicka-Dendys. Han bliver i artiklen spurgt om, om Europa skal lade være med at løbe russisk gas. Hertil svarer han: ”Det handler ikke om at knuse Gazprom. Vi vil ikke udelukke Gazprom, men vi vil bare ikke give dem monopolstatus. Der skal være fælles spilleregler, og for at gøre det må EU arbejde tættere sammen. I dag er der ikke fri konkurrence på gasmarkedet.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 9

Interne anliggender: Polen buldrer derudad
Berlingske skriver lørdag at polsk økonomi de seneste fem år er vokset med knap fem procent om året, og faktisk har der ikke været et fald i den økonomiske aktivitet siden 1991 i efterdønningerne fra overgangen til markedsøkonomi. En væsentlig faktor i det polske væksteventyr de seneste 15 år er den massive økonomiske hjælp fra EU efter medlemskabet i 2004. Polen er den største modtager af EU-midler i den nuværende budgetperiode, men budgetforslaget fra Europa-Kommissionen vil skære markant i bidraget fra 2021. Nettobidraget fra EU udgjorde 3,3 procent af BNP i 2014 og svarede således til hele den økonomiske vækst. Det var faldet til 1,8 procent af BNP i 2017. Ifølge Ondrej Schneider, der er professor i økonomi på Karl Universitet i Prag og har fulgt udviklingen i de østeuropæiske lande tæt gennem mange år, er det polske arbejdsmarked netop en af årsagerne til den økonomiske fremgang i Polen. “Succesen skyldes især stærke strukturelle forhold i den polske økonomi. Arbejdsmarkedet er mere fleksibelt end i de fleste “gamle” EU-lande, og landets erhvervsregulering er ikke så hård som i mange andre EU-lande,” beretter Ondrej Schneider, der dog også forklarer, at landets ledere har været gode til at stimulere den indenlandske efterspørgsel, når der har været tegn på nedgang I økonomien. Inden Polen trådte ind i EU i 2004, lå landets velstandsniveau 50 procent under EU-gennemsnittet, mens landets velstandsniveau i dag udgør 70 procent af EU-gennemsnittet.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8, 9

Interne anliggender: Polen skal tilbage til det demokratiske Europa
I en international debat i Berlingske lørdag skriver Grzegorz Schetyna, leder af oppositionspartiet Borgerplatformen, en ny pro-europæisk koalition i Polen, blandt andet: ”Den franske præsident, Emmanuel Macrons, nylige opfordring til reform af Den Europæiske Union giver håb for hele kontinentet. Selv om vi kan have vores meningsforskelle, er vi enige, når det gælder de afgørende spørgsmål. Macron har fuldstændigt ret i, hvad Europa skal gøre for fortsat at kunne trives. Vi må genoplive EU ved at gøre unionen mere demokratisk, mere sammenhængende og mere retfærdig. Og vi skal styrke Europa mod de fjender, som ønsker at svække det - nemlig de populistiske kræfter i landene selv og de udenlandske magter, som støtter dem. […] Polen har brug for en ny regering, der respekterer retsstatsprincipperne og påtager sig en positiv rolle i EU. Og Europa har brug for et Polen som varetager sine egne interesser, men også kæmper hårdt for de demokratiske værdier, der er afgørende for EU's fremtid. Polen kender kun alt for godt de trusler - antieuropæiske indstillinger og angreb på retsstatsprincipper - som Macron beskriver så udmærket. Og selv om polakkerne er blandt de mest pro-europæiske folk i EU, er formanden for PiS og Polens de facto leder, Jarosław Kaczyński, ved at forgifte vores forhold til Unionen. Den nuværende regering har marginaliseret Polen i en sådan grad, at landets stemme ikke rigtigt agtes i EU. Det er grunden til, at enhver fornuftig polsk politiker anser vores lands tilbagevenden til en respekteret og aktiv position inden for de europæiske strukturer for at være afgørende for den nationale sikkerhed. […] Macrons opfordring til en europæiskfornyelse er kommet på det helt rigtige tidspunkt. Vi er fast besluttet på at føre Polen tilbage til landets retmæssige plads i det demokratiske Europa, og vi er indstillet på at påtage os den fælles opgave at reformere EU.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 11

Institutionelle anliggender: Medier nægter borgerne en saglig debat om Ungarn
Altinget bringer lørdag et debatindlæg af Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”Alle journalister, som beskæftiger sig med EU eller med Europa, har forlængst afgjort, at Ungarn har udviklet sig til et halvdiktatur, for det mener alle de andre journalister. De gider ikke undersøge sagen, det hele er soleklart, og når de går til tasterne eller står med mikrofonen, aflirer de igen og igen remser om Viktor Orbáns højrepopulistiske angreb på studenter, muslimer, sigøjnere, dommere, ngo'er, homoseksuelle, EU-kommissærer, afrikanere - og nu også jøder. […] Det er påfaldende, at når de omtaler den ungarske regerings politiske konflikt med den ungarskfødte multimilliardær George Soros, bliver det altid nævnt, at George Soros er jøde. Den underliggende hensigt – som jeg opfatter den – er at fremstille den ungarske regerings, Viktor Orbáns og hans parti Fidesz' kritik af George Soros og hans enorme indflydelse som et udslag af antisemitisme. […] Det siger George Soros ellers selv: "EU må acceptere mindst en million asylansøgere om året i al overskuelig fremtid. Og for at gøre det må byrden fordeles ligeligt". […] Sådan skrev George Soros i sin erklæring "My plan to solve the asylum chaos" i september 2015. Hverken George Soros' plan eller dens version i EU-kommissærernes forsøg på at tvangsfordele 160.000 migranter blev til noget. Og det kan vi i høj grad takke Ungarn og Viktor Orbán for. Og det er vel i grunden også årsagen til, at Ungarn får en så skændigt ensidig behandling, også i de danske medier.”
Kilde: Altinget, lørdag

Grundlæggende rettigheder: Sikke noget vrøvl. Jeg har aldrig sagt noget, der kan læses sådan

Mads Bryde Andersen, professor og dr.jur, skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: "Jonas Christoffersen (JC) har i Opinion 9. marts mislæst min kronik 3. marts, hvor jeg anførte, at Danmark uden fare for at blive smidt ud af EU eller Europarådet kan vælge at melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Han mener, at jeg dermed har sagt, at Danmark også bør forlade EMRK (og alt andet internationalt samarbejde!), og at jeg ønsker dette, fordi EMDs domme strider mod min opfattelse af menneskerettighederne. Sikke noget vrøvl. Jeg har aldrig sagt noget, der kan læses sådan. [...] For det første har jeg sagt, at Danmark kan melde sig ud af EMRK, hvis de folkevalgte vil. Det er JC heldigvis enig i: "Vi har selv meldt os ind, og vi kan også melde os ud igen." Tak for det. Dernæst kritiserer jeg justitsministeren for at udtale, at vi vil blive smidt ud af EU, hvis vi gør det. Desværre bruger JC ikke sin faglighed til at kommentere dette opsigtsvækkende budskab. I stedet går han ud i et generelt forsvar for menneskerettighederne. [...] Jeg indledte netop min kronik med at henvise til den brede enighed, der består (og som jeg fuldt og helt deler) om selve menneskerettighedsidéen. Jeg understregede også, at disse rettigheder jo hverken er skabt af EMD eller af EMRK-fædrene. De har udviklet sig gennem tiderne i lovgivning, moralopfattelse og politisk praksis. Traktatteksterne bygger på denne kulturudvikling."

Kilde: Berlingske mandag, s. 26

Institutionelle anliggender: Rumæniens chance?

Mandag kan man i Informations leder blandt andet læse følgende: "De fleste europæere over 40 år kan stadig huske den makabre henrettelse af den rumænske diktator Nicolae Ceausescus og hans kone Elena i den blodige revolution i december 1989. Rimeligt eller ej: Denne fortid er mange vesteuropæeres første association til stikordet 'Rumænien'. Alternativt er det gerne noget med fattigdom eller god og billig arbejdskraft, efter landet i 2007 blev en del af EU. Det smukke og hårdt prøvede Rumænien, der for første gang nu sidder på formandskabet i EU, og som trods en smertefuld udvandringsbølge stadig har lige så mange indbyggere som hele Skandinavien, er selvsagt meget, meget mere end disse klicheer. [...] Den pragmatiske udlægning lyder, at den rumænske korruptionsjæger nok har været lidt for effektive og sejret sig ihjel med den hårde linje. I samme ånd kan man trække på skuldrene af den dårligt organiserede oppositions iltre aktivisme. Eller prøve at glæde sig over, at de rumænske angreb på retsstaten stadig er mildere end de ungarske. Men det undergraver hele EU's fundament, hvis vi lader enkelte medlemslande gradbøje retsstaten og give efter for korruption og nepotisme. For den nuværende rumænske regering er det ligefrem en del af deres forretningsmodel - også hvad EU-midler angår. Med vesteuropæiske briller kan det være svært at forstå, at klientelsystemet af gensidige tjenester og korruption ofte fungerer som den eneste sociale sikring i Rumænien. Og at de østeuropæiske lande har et fundamentalt andet syn på nationalstatens frihed og dermed også et langt mere skeptisk syn på den europæiske integration.

Kilde: Information mandag, s. 20

Institutionelle anliggender: Yderfløjene presser på, og EU vil uundgåeligt ændre sig

Cecilie Felicia Stokholm Banke, historiker, ph.d., seniorforsker og forskningskoordinator i udenrigspolitik ved Diis, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Mens den franske præsident taler store ord til europæerne, sker der en række politiske forskydninger inden for EU, som kan føre til markante ændringer i det Europa, vi kender fra efter Murens fald. [...] 23.-26. maj er der valg til Europa-Parlamentet. Valget foregår i en tid, hvor europaidéen er truet. Centrifugale kræfter trækker i det europæiske samarbejde, og det gør valget i maj til et af de mere afgørende. [...] Nationale politikere udnytter befolkningens vrede, men uden at der tilbydes noget alternativ. Den fælde vil Macron advare imod, og det er derfor, han taler som statsmand til alle med sit indlæg: Det er tid til en europæisk renæssance. Men Brexit er mere end en "nationalistisk" forskansning. Det er også en social og økonomisk virkelighed, der aktuelt suger kræfter ud af samarbejdet og underminerer den oprindelige vision om det åbne Europa, hvor folk kunne bevæge sig omkring og arbejde, hvor de vil. [...] At de europæiske befolkninger vender ryggen til EU kan være udtryk for en forandring i den måde, folk er politiske på. Det er ikke de store projekters tid. Det er de lokale løsninger på nogle nære problemer, der efterspørges. Migration. Miljø. Sikkerhed. For der er også en anden kraft, der er værd at holde øje med. Og det er skiftet fra det europæiske og nationale til det lokale og regionale."

Kilde: Jyllands-Posten mandag, s. 18

Retlige anliggender: Arbejdsgivere skal aktivt sikre, at ferie afholdes inden fratræden

Jyllands-Posten bringer mandag en artikel om en EU-dom der afgør, at arbejdstagere kan kræve godtgørelse i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør, såfremt arbejdstageren ikke har afholdt ferie, og arbejdsgiver ikke har sikret reel mulighed herfor. EU-Domstolen har taget stilling til arbejdstageres ret til godtgørelse for ferie, som ikke er afholdt før ophør af ansættelsesforholdet. EU-Domstolen fastslog, at arbejdsgiver aktivt skal sikre, at arbejdstageren reelt har haft mulighed for at gøre brug af sin ret til ferie inden fratræden. Hvis ikke arbejdsgiveren har sikret det, har arbejdstageren ret til godtgørelse for den ferie, som arbejdstageren ikke har afholdt inden sin fratræden. Dommen viser også, at selv om EU-direktivets bestemmelse om ret til optjent ferie ikke kan påberåbes direkte i en sag mellem en arbejdstager og en privat arbejdsgiver, kan en tilsvarende bestemmelse i EU-chartret derimod godt finde direkte horisontal anvendelse i en sådan sag.

Kilde: Jyllands-Posten mandag, s. 14

Det digitale indre marked : Google knytter næven mod svindlere og fake news

Google modtog i januar skarp kritik fra EU-Kommissionen om, at de ikke gjorde nok i kampen imod falske annoncer og fake news. Nu viser nye tal, som Jyllands-Posten har fået indsigt i, at Google i 2018 skruede kraftigt op for såkaldt machine learning, hvor algoritmer kan genkende falske annoncer med kriminelle eller hadefulde formål. Det resulterede i, at Google i 2018 fjernede 2,3 milliarder annoncer fra søgemaskinen, hvilket er en stigning på 35 procent i forhold til 2016. Dog er omfanget af ulovlige annoncer og fake news samtidig steget markant. "Svindlere og personer, der spreder had og fake news på internettet, bliver mere sofistikerede i deres metoder. Det er enormt svært at dæmme op for. Men vi har indført 31 nye annoncepolitikker i 2018, ligesom vi har fået fat i rekordmange af bagmændene frem for kun at fjerne selve annoncerne," siger Mark Howe, managing director hos Google UK. I Danmark er problemet med falske annoncer minimalt i forhold til særligt Asien. Dansk Annoncørforening estimerer, at 1-2 procent af annoncemarkedet er omfattet af svindel eller systematisk fake news. "Der er selvfølgelig også et mørketal her, men det er ubetinget ikke et massivt problem i Danmark. Men de danske virksomheder, som annoncerer globalt, især i Kina, oplever store problemer. Det kan fuldstændig ødelægge troværdigheden for online markedsføring," siger Holger Wilcks, administrerende direktør i Dansk Annoncørforening.

Kilder: Jyllands-Posten mandag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Mediekommentar Macron til makronerne

Kristeligt Dagblad bringer mandag en kommentar af sognepræst Jesper Bacher, hvor han blandt andet skriver: "For nylig fik jeg en henvendelse fra den franske præsident Emmanuel Macron. Der var ganske vist ikke tale om en personlig henvendelse fra Élyséepalæet til min lollandske præstegård. Henvendelsen kom i kronikform og blev offentliggjort i 28 europæiske aviser, men den blev skam indledt med ordene: "Borgere i Europa, når jeg henvender mig direkte til jer". Hvis den præsidentielle retorik ikke rigtigt virker over de gule veste derhjemme, kan det jo være, at den gør mere indtryk på den europæiske offentlighed. I kronikken plæderer Emmanuel Macron for en europæiskrenæssance ved at revitalisere EU, for vores kontinent står angiveligt i en hastesituation: "Aldrig siden Anden Verdenskrig har vi haft så meget brug for Europa", lyder det manende. Mere præcist mener Emmanuel Macron, at aldrig har Europa haft så meget brug for det EU, han udmaler. Men selvom man kan have meget høje tanker om EU, har det trods alt kun eksisteret siden 1957. Europa er andet og mere og ældre end det relativt nye projekt, som kaldes den Europæiske Union."

Kilde: Kristeligt Dagblad mandag, s. 10

Interne anliggender: Polens progressive håb er homoseksuel, grøn og fundamentalistisk europæer

Politiken skriver mandag om polske Robert Biedron, som er 42 år, tidligere LGBT-aktivist og borgmester i byen Slupsk. Han søsatte for nyligt et nyt politisk parti, Wiosna, som på kort tid har udfyldt et tomrum i Polens politiske system. I forbindelse med et valgmøde bringer Politiken et interview med Biedron, hvor han blandt andet udtaler: "Polen er som ethvert andet land i verden alsidigt. Der er masser af mennesker, der støtter en tolerant, åben, europæisk, morderne stat. I dagens Polen er det sandt, at disse mennesker ikke har politisk repræsentation i parlamentet. Vi er det eneste parlament i Europa og sandsynligvis i verden, som ikke har et progressivt parti. Hvorfor? Fordi den katolske, konservative, traditionelle diskurs længe har domineret polsk politik. Valget står mellem yderligere integration med Vesten eller integration med øst. For mig er svaret enkelt: Jeg vil mod vest. Jeg vil mod vest ikke bare med Den Europæiske Union - det handler ikke bare om vores medlemskab - men om, hvilken rolle Polen skal spille i Den Europæiske Union, og hvilken rolle Europa skal spille som sådan. Jeg er europæiskfundamentalist. Der er katolske fundamentalister, muslimske fundamentalister, jeg er europæisk fundamentalist."

Kilde: Politiken mandag, s. 4

Handel: Politisk jordskælv i EU er varslet til maj

Børsen bringer mandag en analyse skrevet af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "EU som modstander af frihandelsaftaler? Nej. Ikke lige nu. I Bruxelles bryster man sig af at være den globale modvægt til Donald Trumps nationalisme. Man indgår omfattende frihandelsaftaler med blandt andet Canada og Japan. Men EU kan få en helt ny rolle til sommer. Efter valget i maj til Europa-Parlamentet vil der være rigtig mange nye medlemmer. Mange vil komme fra partier, der hverken bryder sig om EU eller frihandel. Betyder det noget? Ja, i allerhøjeste grad. Europa-Parlamentet har beføjelsen til at vende tomlen op eller ned for en frihandelsaftale, som EU indgår med et tredjeland. Vel at mærke efter at EU-Kommissionen i årevis først har forhandlet aftalen på plads og derefter fået den godkendt af landenes regeringer i Ministerrådet."

Kilde: Børsen mandag, s. 21

Finansielle anliggender: Glem Europa - storbankerne især begejstrede for Kina og for USA

Begejstringen for Kina, for nye markeder og for USA er langt større end for Europa, når en gruppe storbanker ser på makroøkonomi og dermed på vækstmuligheder. "Fra det nuværende niveau kan Shanghai Shenzhen 300 Index stige med henholdsvis 50 og 15 procent, hvis optimismen fra 2015 og 2018 genskabes." Sådan skriver aktiestrategerne hos Goldman Sachs til deres kunder. De henviser samtidigt til, at mange investorer ikke kom med på vognen i årets første måneder, hvor det brede kinesiske indeks var blandt de bedste i verden. Risikovilligheden er derfor nu steget.
Kilde: Børsen, mandag, s. 20

Konkurrence: Vestager går igen efter Google

Børsen skriver mandag, at Margrethe Vestager og EU, ifølge Financial Times, er på vej med endnu en bøde til Google efter en større undersøgelse om, hvorvidt selskabet overholder den europæiske konkurrencelovgivning. Ifølge Børsens oplysninger vil sagens afgørelse offentliggøres onsdag i næste uge efter det ugentlige møde mellem kommissærerne i EU. Undersøgelsen går ud på, at hæmmet potentielle konkurrenter i forbindelse med deres AdSense-forretning. Ifølge Financial Times kan Margrethe Vestager og EU-Kommissionen tildele en bøde på op mod 13 milliarder dollar, men det forventes at være markant lavere.

Kilde: Børsen mandag, s. 20

Institutionelle anliggender: Jeg har ikke brændt nogen broer

Ekstra Bladet skriver søndag om danske EU-stjerne, konkurrencekommissær Margrethe Vestager, og hendes muligheder for at komme helt til tops i EU. Den tidligere leder af Radikale Venstre er modvægten til det tørre EU-bureaukrati og bliver nævnt som en værdig afløser for EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker. "Jeg er meget rørt over, at så mange bekymrer sig om min fremtid. Og hvad jeg dog skal leve af," udtaler Vestager til Ekstra Bladet.

Kilde: Ekstra Bladet søndag, s. 4

Udenrigspolitik: Droner, dj-musik og danske penge skal skabe tryghed i Vestafrika

Europas indsats for at sikre stabilitet i Afrika er en lang affære, men især når det kommer til Sahel-landene, er der de seneste år sat ind med intensiveret hjælp. Det skyldes især frygten for, at regionens terrorproblemer kan "smitte af" på Europa gennem større flygtninge- og migrationsstrømme. At der fortsat er brug for en stor europæisk militærindsats, kom også til udtryk, da den danske regering for få uger siden valgte at annoncere et nyt militært bidrag til den franskstyrede mission i Mali.

Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 12

Konkurrence: V holder hånden over Facebook

Jeppe Kofod (S), gruppeformand, EU-Parlamentet skriver søndag i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Finansminister Kristian Jensen må være en tilfreds mand. På næsten helt egen hånd har han sikret, at Apple, Facebook og Google fortsat kan slippe af sted med at betale under 1 procent i skat af deres europæiske milliardfortjenester. [...] Forleden mødtes de europæiske finansministre for at drøfte bekæmpelse af skatteunddragelse, herunder fair beskatning af de digitale giganter. Mange europæiske lande så det som det rigtige at gøre. Men de planer skulle den danske finansminister nok forpurre. Side om side med Sverige og skattelylandet Irland vendte han tommelfingeren nedad og lagde planerne om en fælles europæisk digital skat i graven. [...] Jovist, finansministeren afviser ikke fuldkomment en europæisk løsning. Han mener, at der skal findes en 'klog' beslutning på EU-niveau. Men så må han jo sige, hvad han mener med netop det. Det har han haft flere måneder til at finde ud af. Jeg og mange andre venter fortsat spændt."
Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 36

Detaljer

Publikationsdato
18. marts 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark