Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18 September 2017Repræsentationen i Danmark

Mandag den 18. september

EU i weekendens og mandagens aviser

Den 18. september 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Valget i Tyskland nærmer sig
Tyskland afholder valg til Forbundsdagen den 24. september og det skriver mange af landets aviser om. Der er meget som tyder på, at Kansler Angela Merkel vil holde fast i regeringsmagten, som hun som formand for CDU har haft siden 2005. Martin Schultz, som er Merkels socialdemokratiske udfordrer, har i stigende grad svært ved at holde fast i vælgerne. Berlingske skriver mandag, at SPD i øjeblikket befinder sig i overhængende fare for at indkassere det værste valgresultat i nyere tid. Modsat strutter det liberale parti FDP af selvtillid og kampgejst, og de satser stærkt på at erstatte de kriseramte socialdemokrater som Merkels foretrukne koalitionspartner efter valget den 24. september. Kristeligt Dagblad skriver mandag, at under den knastørre tyske valgkamp ulmer raseriet. Det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) står ikke alene til for første gang at komme i Forbundsdagen, men de kan også ende som landets tredjestørste parti efter valget. AfD har i stigende grad profileret sig som et indvandrer- og islamkritisk parti i kølvandet på, at Tyskland siden 2015 har taget imod godt en million asylansøgere, hvilket blandt andet var en følge af Merkels åbning af grænsen samme år. Politiken skriver mandag, at der er tre millioner unge tyskere, som på søndag går til valg for første gang og flertallet foretrækker, at den eneste kansler de kender, Angela Merkel, fortsætter efter valget på søndag. Kristeligt Dagblad skriver lørdag i en kronik af Per Øhrgaard, professor, dr.phil, at det er nemt at skælde ud på EU og det kan blive umuligt at forhindre katastrofer i fremtiden, men at Tyskland er et af de lande, som man kan have tiltro til at have viljen til at forhindre det. ”Tyskerne opfatter sig for det store flertals vedkommende også efter genforeningen som gode europæere og Europa som den naturlige ramme for Tyskland,” skriver han i sin kronik. Peter Wivel skriver i en kommentar i Politiken, mandag, at Tyskland må punge ud, hvis EU skal reddes. Han mener, at når den lidet opmuntrende tyske valgkamp ender på søndag, skal den kommende regering tage stilling til, hvordan sammenholdet i EU kan forstærkes. ”Forslaget om, at tyske skattekroner skal bruges til at sanere sydeuropæiske landes betrængte økonomier, er ingen en vælgermagnet og derfor fortiet. De vælgere, der drømmer om lige præcis denne løsning, har ikke stemmeret i Tyskland. De bor i Grækenland, Italien, Spanien og Frankrig,” skriver han i Politiken.
Kilder: Berlingske, mandag s. 8, Berlingske, søndag, s. 14; Kristeligt Dagblad, mandag s.4; Politiken, mandag s. 1, 6; Kristeligt Dagblad, lørdag s. 9; Politiken, mandag s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU-formanden lever i sin helt egen verden
I sidste uge holdt kommissionsformand Jean-Claude Juncker sin årlige tale, State of the European Union. Han byggede sine visioner og nye optimisme på en forbedret økonomi i EU på nye målinger, som viser, at EU-borgerne er blevet mere positive over for Unionen efter Brexit-afstemningen. Men ifølge Berlingske risikerer kommissionens formand, at smide den positive stemning over bord med sine vidtgående og utidige visioner. Juncker foreslår, at posten som formand for EU-Kommissionen og formand for Ministerrådet, skal slås sammen i én samlet post - præsident for Europa, men det har flere europæiske ledere allerede pure afvist. Lederen i Berlingske, søndag, og Jyllands-Posten, søndag skriver, at det var en formand for EU-Kommissionen, som er helt ude af trit med Europas befolkninger. Jyllands-Posten skriver, at det er tragikomisk, at kommissionsformand Juncker i sin tale rammer, så meget ved siden af den folkestemning, som findes over for EU. Anna Libak skriver i sin klumme på Altinget, også meget kritisk om Junckers årlige tale. ”Og hvis man vil vide, hvorfor EU ikke kan blive nogen succes, så længe han er kommissionsformand, ja, så skal man lytte til den såkaldte State of the Union tale, som han holdt i onsdags. [...] Anstændigvis burde EU naturligvis for længst have indledt arbejdet med at revidere konventionerne, så man ikke lokkede mennesker til et kontinent, der ikke vil vide af dem, og som arbejder dag og nat på at forhindre, at de overhovedet når at sætte foden på europæisk jord. Men det er i strid med EU-kommissionens selvforståelse. Og i hvert fald med Junckers,” skriver hun. I et debatindlæg i Jyllands-Posten, søndag, skriver Per Nyholm også om indholdet af Junckers tale og at EU-forbeholdenes tid rinder ud.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 40; Altinget, fredag; Jyllands-Posten, lørdag, s. 16, Jyllands-Posten, søndag, s.20

Institutionelle anliggender: Institutionernes krise
Lederen i Berlingske skriver i dag, at EU har store udfordringer og den frihed, som Vesten har formet er i krise. Det skyldes blandt andet den britiske udmeldelse af EU, den store immigrationsbølge og usikkerheden omkring Donald Trump som amerikansk præsident og ikke mindst de fælles udfordringer som økonomi og klima. ”Det er derfor mere end påkrævet, at de lande, som vil samarbejdet også i EU, står sammen og gentænker visionen. For verden i dag blev ikke den verden, man håbede på, da Muren faldt og senere da det arabiske forår begyndte,” skriver Berlingske mandag. I et interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen i Berlingske søndag, siger Løkke at intet er så galt, at det ikke er godt for noget og han ser udfordringerne, som en mulighed for Europa, hvis EU tager lederskab. Mikael Jalving, historiker og forfatter, skriver i Frontalt i Jyllands-Posten, at EU er blevet et fantasiprojekt båret af løgn og indkompetence. Han mener, at det nye EU-museum i Bruxelles viser, at unionen er lavet af varm luft og intellektuel uformåenhed. ”Vi er med Juncker & co. trådt ind i en magisk verden, støvsuget for kristendom, national suverænitet og selvbesindelse, hvor nok en besværgelse, nok en traktat, nok en flygtningekvote og nok et museum skal redde og retline europæerne, så vi bor i samme hus med samme familie,” skriver han.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 32; Berlingske, søndag, s. 12-13; Jyllands-Posten, søndag, s. 22

Migration: Migranter fra Marokko og Libyen
Altinget fredag, Jyllands-Posten og Politiken mandag har fokus på migration rundt om i Europa. Jyllands-Posten skriver mandag, at den spanske enklave Ceuta i Marokko, ikke kan modstå presset af migranter, og det nuværende 8,4 km lange hegn skal nu forstærkes. Marokko holder stærkt øje med EU's ageren i forhold til Vestsahara, som Marokko gør krav på. Og meget tyder på, at da flere migranter omkring nytår sidste år forcerede hegnet, var det en direkte følge af, at Marokko vendte det blinde øje til, fordi en EU-dom havde slået fast, at Vestsahara ikke var en del af handelsaftalen mellem Marokko og EU. Politiken skriver mandag, at EU finansierer, at libyske militser opbringer migranter på Middelhavet. Migranter og eksperter mener, at forholdene i de libyske lejre er umenneskelige. Joanne Liu, formand for Læger uden Grænser, har besøgt de officielle lejre, og er rystet over forholdene, og siger, at EU med den nuværende politik er med til at støtte det kriminelle netværk. Hun antyder ydermere, at 46 millioner euro (345 mio. kr. ), som EU har afsat til uddannelse og indkøb af udstyr til den libyske kystvagt, bliver brugt til at tilbageholde migranter i lejrene. Den danske midlertidige grænsekontrol udløber den 12. november, og det samme gør de juridiske muligheder for forlængelse indenfor Schengen-reglerne, skriver Altinget fredag. Danmark, Tyskland, Frankrig, Norge og Østrig mener, det skal laves om, og landene har sammen sendt et brev til EU-Kommissionen. I brevet opfordrer de EU-Kommissionen til at lave et forslag til en ny model for grænsekontrol, der gør det muligt at udvide kontrollen i op til fire år frem for de to år, som reglerne tillader i dag. EU-Kommissionen har varslet, at den vil fremlægge et nyt forslag til Schengen-reglerne. Både Rikke Albrechtsen, Altingets EU-korrespondent, og Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, lektor i EU-ret ved Syddansk Universitet er enige i, at det bliver svært at gennemføre ændringen inden den november.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 11; Politiken, mandag, s. 7; Altinget, fredag

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Da Messerschmidt vendte hjem
Berlingske og BT har i mandagens avis fokus på Morten Messerschmidts brug af EU-midler, og hvordan sagen stadig tynger Dansk Folkeparti. Berlingske skriver, at Messerschmidt, trods den mulige svindel med EU-støtte, stadig har en særlig status i partiet. Det er EU's antisvindelenhed, OLAF, der er ved at undersøge sagen. Hvornår afgørelsen falder er stadig uvist. BT bringer et interview med Morten Messerschmidt, hvor han siger: ”Jeg udelukker bestemt ikke at blive valgt til Folketinget, men jeg foretrækker at koncentrere mig om Europa-Parlamentet nu.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 15; BT, mandag, s. 4-5

Klima: Dele af EU-rapport er copypastet
I mandagens udgave af Information er der fokus på, at EU-landene inden årets udgang skal tage stilling til, om aktivstoffet i ukrudtsmidlet Roundup, glyfosat, skal have en fornyet godkendelse, der gælder de næste ti år. Information pointerer, at det viser sig, at den EU-rapport, som det europæiske agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, har baseret sin sikkerhedsanbefaling på, er kopieret fra producentens papirer. I et notat til det såkaldte EU Miljøspecialudvalg, har det danske Miljø- og Fødevareministerium bebudet, at regeringen vil stemme for en godkendelse. Den 5.-6. oktober skal EU-landenes Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder stemme om sagen.
Kilde: Information, mandag, s. 9

Retlige anliggender: Milliarder af kroner på spil i Skats opgør med kapitalfonde og koncerner
Jyllands-Posten har mandag fokus på, at mens Skat afventer EU-Domstolens afgørelse på sager om kildeskat på udbytter fra kapitalfonde og koncerner, er der i en lignende fransk sag, afsagt dom. Og det er ikke godt nyt for det danske skattevæsen, vurderer eksperter. EU-Domstolen fastslog, at beskatningen er i strid med EU-retten, og Anders Nørgaard Laursen, professor i international skatteret på Aarhus Universitet, siger: ”Den franske sag er ikke fuldstændig sammenlignelig med situationen i Danmark, men afgørelsen indeholder nogle elementer, som taler for, at de danske skattemyndigheder kommer til at tabe sagerne.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 4-5

Udvidelse: Drop berøringsangsten for Tyrkiet i EU
I et debatindlæg i Politiken mandag, skriver Robert Ellis, Tyrkiet-kommentator, at tiden er inde til en seriøs diskussion af EU's forhold til Tyrkiet. Tyrkiets EU-minister Omer Celik, opfordrede ved et uformelt møde med EU's udenrigsministre i Talinn, EU til at fokusere på en fælles fremtid med Tyrkiet. Men med den udvikling, der har fundet sted i Tyrkiet i det sidste år, er det svært, skriver Ellis. Der er delte meninger omkring Tyrkiets optagelse i EU. ”EU's udenrigschef, Federica Mogherini, mener, at der er en plads for politisk islam i Europa og insisterer på, at Tyrkiet er et kandidatland. Derimod er udvidelseskommissæren Johannes Hahn mere realistisk indstillet. Ifølge Hahn er den nuværende situation uholdbar og opfordrer til en ny politisk strategi over for Tyrkiet,” skriver Ellis.
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Interne anliggender: Spansk offensiv mod afstemning presser frihedsrettigheder
Kampagnen op til folkeafstemningen om Catalansk uafhængighed den 1. oktober er startet. En række politiske møder er blevet erklæret ulovlige og derfor har en række spanske medlemmer af Europa-Parlamentet, anført af repræsentanter for venstrepartiet Podemos ,efterfølgende skrevet et brev til EU-Kommissions viceformand, Frans Timmermans. De ønsker at orientere ham om episoden og udtrykke deres bekymring for forsamlings- og ytringsfriheden i Spanien. Det lyder i brevet til Timmermans: ”Vi er bange for, at suspenderingen af dette møde blot er endnu et skridt i den beskæring af frihedsrettighederne (i Spanien), som har fundet sted gennem den seneste tid.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 20

Interne anliggender: 3F er tilfreds med Socialdemokratiets nye kritiske EU-linje
Socialdemokratiet er blevet langt skarpere i kritikken af EU's fri bevægelighed, og deres retorik er så kritisk, at ikke bare arbejdsgiverne, men også dele af fagbevægelsen er bekymrede. Men 3F er tilfreds. Blandt arbejdsgivere og EU-tilhængere er bekymret på sammenfaldet af strategiske og politiske interesser mellem 3F og Socialdemokratiet. ”Den generelle EU-debat er fordrejet. Man finder nogle relativt små problemer og taler dem så stort op, at bukserne revner, og det bygger ikke på fakta, men på folks frygt. Man skal overveje retorikken meget. Vi har fået den fri bevægelighed af arbejdskraft, fordi vi gerne ville have den fri bevægelighed af varer,” siger Claus Jensen, formand for fagbundet Dansk Metal.
Kilde: Information, lørdag, s. 4-5

Institutionelle anliggender:S: EU-lande skal ikke kunne blokere i hemmelighed
Politiken skriver lørdag, at EU-parlamentariker Jeppe Kofod (S), vil have åbenhed om EU-landes positioner, sådan at for eksempel skattely-lande ikke kan blokere tiltag anonymt. Lande kan i dag blokere for nye tiltag i arbejdsudvalg under Det Europæiske Råd, uden at deres veto fremgår offentligt. EU's Ombudsmand har taget lukketheden i udvalgene op og bedt Det Europæiske Råd forklare behovet for anonymitet. Rådet svarer, at man er tilfreds med, at medlemslandenes individuelle holdninger til en given sag noteres, når det vurderes hensigtsmæssigt.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7

Institutionelle anliggender:Danske partier siger nej tak til ekstra plads i parlamentet
Både Venstre og Socialdemokratiet afviser muligheden for en ekstra plads i Europa-Parlamentet, og vil i stedet reducere parlamentet, skriver Jyllands-Posten søndag. ”Man skal reducere parlamentet med de sæder, som briterne efterlader. Hvis vi begynder at omfordele de sæder til os andre, vil det reelt være en udvidelse af parlamentet. Og i forvejen er det meget, meget stort. Det kan godt gøres både mere effektivt og lidt billigere i drift ved at blive mindre,” siger Jeppe Kofod, gruppeformand (S). Venstres Morten Løkkegaard er enig med Jeppe Kofod og siger: ”Hvis vi gerne vil have et mere effektivt og agilt parlament, så er det første sted at starte at få færre medlemmer.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Frankfurt ruller den røde løber ud efter Brexit
I udviklingsløbet om, hvilken by der umiddelbart vil profitere mest på Storbritanniens beslutning om at forlade EU, er Frankfurt allerede udråbt som vinder, da Frankfurt i forvejen er hjemsted for godt 150 udenlandske banker og finansindustrien beskæftiger direkte flere end 75.000 medarbejdere. ”På basis af de udmeldinger, der foreløbig er kommet fra finansinstitutioner med europæisk hovedkvarter i London, er der ikke længere tvivl om, at Frankfurt – efter Brexit - vil være det førende finanscenter i EU,” siger Michael Höppner, direktør i Industrie-und Handelskammer Frankfurt am Main i Jyllands-Posten, mandag. Flere London-banker flytter dog til Irland, hvor en velsmurt maskine under den irske stat allerede har overbevist flere banker om at flytte efter Brexit. ”Håbet er, at bankerne ender med at vælge Dublin, nu da Brexit får dem til at flytte bankforretninger væk fra London. Mere end 80 finansvirksomheder har allerede udvist interesse, og dusinvis har været på besøg,” siger Kieran Donoghue, som leder en finansenhed på 25 personer hos IDA Ireland, til Jyllands-Posten mandag.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s.6-7, 10

Detaljer

Publikationsdato
18 September 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark