Mandag den 19. marts

Tophistorier

Hvad stiller vi op med Putin?
Flere dagblade skriver i weekendens og mandagens aviser om Rusland. Lørdagens Kristeligt Dagblad tegner et portræt af den russiske præsident Vladimir Putin. Roman Lunkin, som forsker i religion og menneskerettigheder i Rusland ved Institut for Europa på Det Russiske Videnskabsakademi i Moskva, siger: ”Jeg vil være ærlig over for dig. Ingen ved rigtigt, hvem Putin er. Det er en vanskelig opgave - det afhænger også af, hvilken Putin man gerne vil vise. Det er et spil, alle russere er en del af. Alt er meget polariseret omkring det emne.”I et debatindlæg i søndagens Politiken skriver David Trads, journalist og kommentator: ”Når Rusland i dag går til valg, vil Putin vinde. Stort. Den stadig mere autoritære leder har reelt styret sit enorme land, siden han i 1999 blev udpeget til premierminister. […] Rusland er i dag et land, som bevæger sig i den forkerte retning – mindre demokratisk, mere autoritært, mere konfrontatorisk, mindre samarbejdsvilligt. Putin er en halvdespot, som helt utvivlsomt truer Europas sikkerhed med sin aggressive adfærd, som vi er tvunget til at svare igen på. Det er ulykkeligt,” skriver Trads. I en kronik i Berlingske mandag skriver Martin Lidegaard, udenrigsordfører Radikale Venstre og tidligere udenrigsminister, at Vladimir Putin igen bliver valgt som Ruslands præsident. ”Derfor melder det naturlige spørgsmål sig: Hvad stiller vi op med Rusland? Hvordan håndterer vi Putins utilstedelige fremfærd i Ukraine, Georgien, Moldova, Syrien og sidst Storbritannien? Hvad stiller vi op med hans åbenlyse og farlige provokationer i form af oprustning, militære eventyr og systematiske leverancer af propaganda og fake news - også i vores demokratiske valg? Svaret fra EU har indtil nu været en række målrettede sanktioner, både personlige og økonomiske, rettet mod særligt ansvarlige enkeltpersoner og den energisektor, som finansierer regimets militær, lystyachter og vestlige fodboldklubber. Fra NATO har svaret været yderligere oprustning, stærkt drevet af især den amerikanske præsident,” skriver Lidegaard. I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Herbert Pundik, at Iran og Rusland ikke længere er på bølgelængde i forhold til Syrien. ”Stater har ingen permanente venner, kun permanente interesser. Det har Putin måttet sande. Efter at have reddet al-Assads regime ved at indsætte det russiske luftvåben mod oprørerne i september 2015, var Putin magtcenteret i Syrien-konflikten. Men ikke længere. Den mand, som de russiske bombetogter reddede, stiller sig nu i vejen for Putins planer, hvorfor Rusland hænger fast i det syriske morads. […] Dertil kommer, at hverken Iran eller Rusland kan finansiere Syriens genopbygning uden EU og USA's hjælp. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at krimtarerne i Ukraine mener, at Verden har glemt dem. Anna Fotyga, tidligere polsk udenrigsminister og i dag er formand for Europa-Parlamentets underudvalg for sikkerhed og forsvar, siger: ”Putin har brugt tatarerne til at forfølge et narrativ om at bekæmpe terror. Menneskerettighedssituationen er alvorlig for særligt den oprindelige befolkning, men også andre grupper, og vi ved, at der blevet brugt tortur," siger hun og påpeger, at Rusland med annekteringen brød 17 internationale traktater. ”Anna Fotyga understreger, at Europa-Parlamentet forsøger sikre, at situationen i Krim forsat drøftes politisk, selvom fokus i Vesten primært er på den relaterede konflikt i det østlige Ukraine. Børsen skriver mandag, at mens den politiske krise mellem Putin og Vesten eskalerer, køber institutionelle investorer i London for milliarder i russiske papirer. På finansmarkedet er der begrænset nervøsitet for, at Rusland skal blive ramt af endnu hårdere sanktioner end de eksisterende, der potentielt kan underminere landets betalingsevne. Jyllands-Posten skriver lørdag, at både i Danmark og Storbritannien efterspørger venstrefløjen beviserne for, at Rusland stod bag giftangreb på en spion for to uger siden. Ifølge den britiske premierminister, Theresa May, er der ”ingen anden konklusion, end at den russiske stat var ansvarlig for mordforsøget. ”Både Tyskland, USA og Frankrig har bakket May op og ”deler Storbritanniens vurdering om, at der ikke er nogen anden sandsynlig forklaring”. På mandag mødes EU's udenrigsministre for første gang efter angrebet. Jyllands-Posten skriver søndag, at Rusland sætter hårdt mod hårdt i den diplomatiske krise med Storbritannien, hvor Moskvas udvisning af britiske diplomater holder gryden i kog i en konflikt med London, hvor endnu en eksilrusser meldes myrdet. Tidligere på ugen udviste Storbritannien 23 russiske diplomater som reaktion på attentatet på eksspionen Sergej Skripal, og lørdag svarede Rusland igen med 23 udvisninger og lukning af britiske institutioner på russisk jord. Også i EU-regi ventes mulige sanktioner mod Rusland diskuteret i den kommende tid. Politiken skriver lørdag om, hvorvidt sport og politik hører sammen. Det spørgsmål kommer i kølvandet på drabet på spionfamilien. Naturligvis ved endnu ingen, hvor omfattende sanktionerne bliver. Om andre lande end Storbritannien, Danmark og nok også Frankrig og Polen vil trække sablerne. Om NATO eller EU vil være med. Og det store spørgsmål i den forbindelse er, om de sabelraslende nationer vil gå så vidt som at trække deres hold ud af turneringen og dermed lemlæste fodbold-VM, hvilket vil gøre det meget, meget vanskeligt for Putin at træde frem som en begejstret vært for slutrunden.
Berlingske, mandag, s. 24-15; Politiken, lørdag, s. 18; Politiken, søndag, s. 1-2; Politiken, mandag, s. 7; Børsen, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 14; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6-7 (19.03.2018)

EU vil foreslå særskat på it-giganters omsætning
Flere dagblade skriver i weekendens og mandagens aviser, at EU-Kommissionen i den kommende uge fremlægger et nyt udspil for digital beskatning. Altinget skriver mandag, at udspillet skal drøftes på onsdag. Berlingske skriver mandag, at EU-Kommissionen er blevet så utålmodig med IT-giganternes beskedne skattebetaling, at den vil foreslå en skat på tre procent af de digitale serviceudbyderes omsætning. I en pressemeddelelse skriver EU-Kommissionen, at det er blevet tydeligt, at de nuværende skatteregler for virksomheder er utilstrækkelige til at beskatte profitten i den digitale og økonomi, og at der er behov for at forny dem. Det skriver Politiken lørdag. Politiken skriver yderligere, at hvis EU-Kommissionen skal indføre omsætningsskatten, kræver det opbakning fra alle medlemslande. Og at det ser svært ud på forhånd. Børsen skriver mandag, at det nye digitale udspil blandt andet skal sikre, at tech-giganterne ikke udnytter et forældet system. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager siger: ”Vores skattelovgivning er håbløst forældet, når det gælder it-virksomheder, og det er vi meget optaget af." Til trods for at udspillet først bliver fremlagt i ugen, er der lækket detaljer. Vestager og kollegerne planlægger at indføre en afgift på 3 procent på henholdsvis annonceomsætning, brugergenereret omsætning og omsætning via salg af data til tredjepart. Afgiften vil ifølge de lækkede dokumenter ramme omkring 100 virksomheder med "stærke markedspositioner", der defineres som selskaber med en global omsætning på over 750 millioner euro. Dog forventes både mediebranchen og teleindustrien at være undtaget. I en Q&A i Børsen mandag skriver Morten Buttler, EU-korrespondent, at EU-Kommissionens formål med det nye udspil for digital beskatning er at sikre, at de store tech-selskaber ikke kan flytte deres overskud rundt til lande med meget lave selskabsskatter. Ved at beskatte omsætningen i det land, hvor omsætningen stammer fra, vil Kommissionen sikre, at selskaberne bidrager til blandt andet infrastruktur og uddannelse i de pågældende lande. Det nye skatteudspil vil også påvirke de største amerikanske selskaber, og den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, udtalte sig i weekenden særlig kritisk omkring en målrettet digital beskatning i Europa, og tiltaget udlægges som en fordybning af kløften i handelskrisen mellem EU og USA. Ifølge Børsen mandag, kritiserer Dansk Erhverv EU's planer om digital beskatning. Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, siger: ”Vores holdning er, at der skal være lige vilkår for alle. Det er selvfølgelig ikke fair, at man har bedre skattevilkår som stor virksomhed, men det er heller ikke fair, hvis EU ensidigt pålægger store amerikanske selskaber en digital skat, og det er lidt bagvendt at lægge en ekstra skat ind over.” BT lørdag, Berlingske søndag og Kristeligt Dagblad mandag skriver, at flere virksomheder i EU-landende skal have større bøder i en fart, hvis de danner karteller og bryder reglerne for fair konkurrence. Det er essensen af et lovforslag som Margrethe Vestager skal forhandle i Bruxelles i næste måned. BT skriver yderligere, at Vestagergerne stiller op til endnu en femårig periode på posten, når hendes nuværende kontrakt udløber.I et debatindlæg i Børsen mandag, skriver Christel Schaldemose, MEP (S), at vi ikke kan få for meget beskyttelse af vores personlige oplysninger. ”Hvis ikke virksomhederne kan levere den datasikkerhed, der er nødvendig, så kunne det være, de skulle finde andre måder at tjene penge på. I øjeblikket arbejder jeg i Europa-Parlamentet på ny lovgivning, der skal sikre, at data kan flyde frit i Europa, så vi kan nyde godt af de mange fordele, som ny teknologi giver,” skriver Schaldemose.
Børsen, mandag, s. 2, 16, 17; Altinget, mandag; Berlingske, søndag, s. 10; Berlingske mandag, s. 6; Kristeligt Dagblad, mandag, 2; Politiken, lørdag, s. 9; BT, lørdag, s. 8 (19.03.2018)

Prioritede historier

EU Får 29.000 migranter i Libyen til at vende hjem
I Berlingske søndag og Politiken mandag kan man læse, at migrantstrømmen fra Afrika er aftagende. Berlingske kan således fortælle, at ikke alene er strømmen af migranter over Middelhavet aftagende, men EU har også indtil videre hjulpet 29. 000 migranter hjem igen fra Libyen. Strømmen af migranter er blandt andet aftaget, fordi EU har investeret i grænsekontrol i en række afrikanske lande, ligesom de yder økonomisk hjælp til at rejse hjem igen og starte på en frisk. Men en anden forklaring er også EU's støtte til Egypten, som til gengæld for en støtte på 450 millioner kroner, ville indstille sin kritik af overgreb på menneskerettighederne i landet. Egypten har dermed aktivt stoppet smugleraktiviteter over Middelhavet. ”Det er i dag kun få skibe, der sejler af sted fra Egypten. Langt de fleste migranter er nu tvunget til at skulle gennem Libyen, hvis de vil til Europa”, siger Mohamed al-Kashef, researcher for organisationen Watch the Mediterranean (overvåg Middelhavet). En anden rute som EU fik stoppet var turen gennem Tyrkiet til Grækenland, og det flyttede flere ud på havet i forsøget på at nå Europa, og som BT kan fortælle søndag, så er mindst 15 migranter druknet nær Grækenland natten til lørdag. Heraf var mindst fem børn. Politiken bringer søndag en artikel, som kigger tilbage på hele migrantproblemets start i Libyen, da et enigt Folketing besluttede at gå i krig med diktatoren Gaddafi i Libyen. En delegation tog afsted, blev ført bag lyset med løfter om forandring og demokrati.
Berlingske, søndag, s. 24-25; BT, søndag, s. 6-7; Politiken, søndag, s. 11-15; Politiken, mandag, s. 8 (19.03.2018)

Brexit-forhandler skal forberede sig på det værste
Flere dagblade har hen over weekenden kigget på den store opgave, som ligger foran Michel Barnier, EU's chefforhandler i Brexit-forhandlingerne. Det handler ikke kun om told eller varers frie bevægelighed, men også om øget risiko for terror, som Berlingske kan berette lørdag. Den britiske efterretningstjeneste frygter, at Brexit kan genantænde en konflikt mellem Republikken Irland og Nordirland. Da Storbritannien stemte sig ud af EU, gjaldt det nemlig også Nordirland, så man frygter at en etableret grænse til Republikken Irland vil få gamle sår til at springe op. Også handelsmæssigt får Brexit konsekvenser, men hvor meget, det afhænger stadig af forhandlingerne, men som det fremgår af Jyllands-Posten lørdag, så er danske virksomheder ved at forberede sig på det værste, herunder Arla og PFA. ”Vi har 20 milliarder kroner investeret i britiske aktiver. Det er særligt valutakursen, der skaber usikkerhed, men den kan vi afdække. En generel nedgang i britisk økonomi vil til gengæld være en alvorlig trussel for vores investeringer i Storbritannien,” siger Anders Damgaard, koncernfinansdirektør i PFA. Brexit-forhandleren råder da også netop virksomhederne til at forberede sig på det værste. På Altinget kan man søndag læse et interview med den britiske ambassadør i Danmark, Dominic Schroeder, og han forsikrer blandt andet om, at ”nok forlader vi EU, men vi forlader ikke Europa”. Det er naturligt nok ikke alle som er glade for situationen. Børsen bragte søndag et debatindlæg af George Soros, investor og filantrop, hvor han giver sin misfornøjethed med Brexit til kende. Han skriver blandt andet: ”Jeg ser Brexit som en tragisk fejltagelse. Før Brexit havde Storbritannien den bedste af alle verdener: landet var medlem af EU men ikke af euroen. Det var en alvorlig fejlbedømmelse at afholde en folkeafstemning. Af erfaring ved man, at folkeafstemninger ofte fører til dårlige beslutninger. Mennesker, tilskyndet af skruppelløse agitatorer, bruger dem ofte til at udtrykke deres utilfredshed med de aktuelle forhold, snarere end at overveje følgerne. Men det, at forholdene er utilfredsstillende, betyder ikke, at de ikke kan blive værre. Det er, hvad der er sket i Storbritannien. Brexit er et lose-lose-forslag, både for Storbritannien og for Europa.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8-9; Altinget, søndag; Berlingske, lørdag, s. 20-21; Børsen, søndag, s. 24-25 (19.03.2018)

Finansielle anliggender

Danske Bank og Nordea i bund efter udbyttefradrag
Som det fremgår af Jyllands-Posten i dag og Berlingske lørdag, så skaber frygten for en handelskrig nervøsitet på de finansielle markeder. I Jyllands-Posten kan man i dag læse et debatindlæg af Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, hvor han kigger på konsekvenserne af Trumps America First-politik. Han skriver blandt andet: ”De finansielle markeder har været præget af store udsving på det seneste. Først førte frygten for stigende inflation til en markant korrektion på verdens aktiemarkeder, og nu er det risikoen for en global handelskrig, som udfordrer investorernes risikoappetit. Nervøsiteten trænger sig altså på, selvom det går godt for tiden. Ja, faktisk så godt, at de rige landes klub, OECD, netop har opjusteret prognosen for væksten i verdensøkonomien i år til næsten 4 procent Det er den største fremgang i syv år, og meget tyder på, at væksteventyret kan fortsætte. Momentum er stærkt, pengepolitikken historisk lempelig, og på det seneste er finanspolitikken igen blevet lempet i lande, som endda befinder sig i et solidt opsving.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 16; Jyllands-Posten, lørdag, s. 28; Berlingske, lørdag, s. 12 (19.03.2018)

Grundlæggende rettigheder

Er Myanmar det nye Rwanda?
Politiken bringer i dag mandag, en analyse af situationen i Myanmar, skrevet af Claus Blok Thomsen, asienkorrespondent, Bangkok. Han skriver blandt andet: ”Hvem husker ikke rædslerne i Rwanda, da hutuer gik amok på tutsier? Eller Srebrenica på Balkan, hvor serbiske militsstyrker myrdede op mod 8.000 drenge og mænd? Eller borgerkrigen i Sri Lanka mellem tamiler og regeringssoldater, der kostede omkring 100.000 mennesker livet? Fælles for alle disse tragedier er selvfølgelig de mange lidelser. Men der er også en anden fællesnævner. De er eksempler på konflikter, hvor FN bagefter har måttet indrømme, at verdensorganisationen ikke gjorde nok for at beskytte civile og forhindre, at de grufulde overgreb kunne ske. Nu er historien ved at gentage sig et andet sted i verden - i Myanmar, hvor burmesiske sikkerhedsstyrker har indledt en forfølgelse af det lille muslimske mindretal, rohingyaerne. Medier og menneskerettighedsorganisationer har allerede beskrevet så mange uhyrligheder, at vi ved, at overgrebene i Myanmar er på niveau med Rwanda, Srebrenica og Sri Lanka.”
Politiken, mandag, s. 2 (19.03.2018)

Institutionelle anliggender

EU-frådseri i særklasse
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, hvor hun kigger nærmere på det frådseri som findes i institutionen. Hun skriver blandt andet: ”Der kan skrives lange rapporter om alle de andre steder, hvor Europa-Parlamentet frådser og hælder ekstra penge på parlamentarikerne, men det er ikke det eneste sted i EU-systemet. Nej, i EU-Kommissionen ser det heller ikke for godt ud. Her har vi EU-kommissær Miguel Canete, der er tidligere medlem af Europa-Parlamentet, og derfor modtager en særlig luksuøs MEP-pension samtidig med, at han er EU-kommissær og modtager løn derfra. Der er simpelthen dobbelt op på indtjeningen, men ingen i EU-systemet kunne åbenbart drømme om at modregne disse indtægter. Og så er der den nyeste sag, som er blevet afdækket af den afholdte journalist Jean Quatremer fra den ansete franske avis Libération, som har dækket Bruxelles i mange år. EU-Kommissionen skulle have en ny generalsekretær, den nok mest magtfulde post på sekretariatsniveau, og det blev kommissionsformand Jean-Claude Junckers kabinetsleder, Martin Selmayr, der gjorde lynkarriere. I sig selv er udnævnelsen ekstremt omdiskuteret, netop fordi Selmayr virkelig gjorde lynkarriere, og fordi valget af ham ikke ligefrem foregik efter en gennemsigtig procedure. Men det er ikke hele historien. Den nye generalsekretær er nemlig i gang med at lægge sidste hånd på et nyt projekt, som kraftigt vil forbedre livet for kommissærerne, når de stopper i kommissionen. Der er lagt op til, at afgående kommissærer skal have eftervederlag i op til tre eller måske endda fem år efter, at de stopper. Lige nu får de to års eftervederlag.”
Berlingske, lørdag, s. 34-35 (19.03.2018)

Et lille legalt statskup
Næste år er der valg til posten som præsident for EU-Kommissionen, og som det fremgår af et debatindlæg i Information lørdag af Ditte Maria Brasso Sørensen, Ph.d.-stipendiat, så er der forandringer på vej. Hun skriver blandt andet: ”Spitzenkandidat-proceduren er et system, hvor de politiske grupper i Europa-Parlamentet stiller spidskandidater, der kæmper om at blive præsident for EU-Kommissionen. Spitzenkandidat-proceduren blev lanceret i 2014 og kastede EU ud i en form for forfatningskamp mellem Europa-Parlamentet på den ene side og regeringslederne på den anden side, om, hvem der bør vælge præsidenten for Kommissionen. En kamp, der fortsat udkæmpes. Den 7. februar i år vedtog Europa-Parlamentet, at Spitzenkandidat-proceduren skal gentages ved Europa-Parlamentsvalget i 2019. Den 23. februar annoncerede regeringslederne fra EU's medlemsstater, at proceduren ikke per automatik vil blive fulgt.” Men midt i denne kamp om regler, så kan man samtidig læse, at der også improviseres bag lukkede døre. Som det fremgår af et debatindlæg af Jeppe Kofod, gruppeformand i EU-Parlamentet (S), så gjorde Martin Selmayr lynkarriere, uden at gældende regler blev overholdt. En sag, som nu skal undersøges til bunds, mener Jeppe Kofod. Han skriver blandt andet i Jyllands-Posten søndag: ”Når kommissionstoppen leger stoledans bag lukkede døre, forbryder de sig mod de principper, vores samarbejde er bygget på. Retsstat, åbenhed og fair konkurrence.”
Information, lørdag, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 23 (19.03.2018)

Interne anliggender

Bygmesteren fra Hamburg vil styre Europas kasse med hård hånd
Den nyudnævnte tyske finansminister, den Socialdemokratiske Olaf Scholz, vil også være med til at sætte gang i EU, sådan som han har gjort i den tyske hansestad. Politiken lørdag har lavet et portræt af den afgående borgmester. Kai Uwe Schnapp, professor i politisk videnskab på Universitetet i Hamburg, siger: ”Personligt minder Scholz om Schåuble - påholdende og sparsommelig. Men som socialdemokratisk politiker går han ind for investeringer i Europa med en mere aktiv politik. Meget afhænger af, hvad socialdemokraterne kan få igennem hos Merkel. Scholz er en god ven af hende og hendes mand, det kan blive en stor hjælp.”
Politiken, lørdag, s. 14 (19.03.2018)

Mafiaens stærke modstander skal nu løse Italiens politiske krise
Som det fremgår af Politiken søndag, så efterlod vælgerne Italien i kaos efter valget, hvor ingen partier eller koalitioner fik flertal, og hvor mere end halvdelen af vælgerne stemte på partier, som aldrig tidligere har udøvet magt på nationalt plan. Et kaos, som muligvis skal udredes af den ansete, erfarne præsident Mattarella. Avisen beskriver ham som en mand med en moralsk og etisk statur, som hæver ham langt over de fleste af landets øvrige politikere.
Politiken, søndag, s. 2 (19.03.2018)

Protester over dobbeltdrab presser Slovakiets statsminister
De største demonstrationer i Slovakiet siden 1993 efter sidste måneds drab på en undersøgende journalist og hans kæreste fremtvinger nu den korruptionsmistænkte statsminister, Robert Ficos, afgang. Det skriver Information lørdag. Iagttagere har kaldt ham nationalpopulist. Han er en taktisk dreven magtpolitiker, der indtager positioner fra skiftevis højre og venstre, hvis situationen gør det opportunt. Fico er mistænkt for korruption i sager, der omfatter skattesvindel, pengevask og svindel med EU-tilskud.
Information, lørdag, s. 14 (19.03.2018)

Klima

Hvor er Talanoa-dialogen i Danmark?
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Troels Dam Christensen, sekretariatsleder for 92-gruppen, om de internationale klimaforhandlinger. ”Det haster med en større global klimaindsats, hvis vi skal løse klimaudfordringen i tide og nå Paris-aftalens mål. […] Hverken Danmark eller EU har justeret deres klimamål, så de følger Paris-aftalen. I EU kører man fortsat efter de mål, som gjaldt før Paris, på trods af, at Paris-aftalen klart og tydeligt besluttede en mere ambitiøs målsætning for de temperaturmål, verden skal holde sig under. Først for nyligt er der sat en proces i gang i EU for at se på, hvordan EU's langsigtede klimamål for 2050 kan ændres. Det er godt, at det sker nu, men det går for langsomt, og der er fortsat uenighed i EU, der forsinker processen,” skriver Christensen.
Altinget, mandag (19.03.2018)

Minister afviser at lægge afgift på flyrejser
Lørdag bringer Politiken en artikel, hvor fokus er på klimaet og udledningen af CO2. Miljøorganisationen Noah mener, at der bør tages fat i problemerne nu fra politisk side med klimaafgifter til flyindustrien, men Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance mener ikke, at Danmark skal forvride konkurrencesituationen, ved at pålægge danske operatører afgifter. ”Det er politisk realiserbart at indføre en klimaafgift her og nu. Væksten i flyrejser skal reduceres, så udledningen af CO2 og andre klimagasser bliver mindre”, siger Jacob Sørensen, klima- og energitalsmand hos miljøorganisationen Noah.
Politiken, lørdag, s. 13, 14 (19.03.2018)

Landbrug

Bredside mod landbruget savner substans
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag, skriver Troels Toft, sektordirektør for planteproduktion, SEGES Aarhus N., at risikoen for at få kræft hos en gennemsnitsdansker ligger på 1 - og på 0,7 for landmænd. Landmændene har altså en markant lavere kræftrisiko.”Dorte Bisgaard Nielsen (DBN) leverer i JP Aarhus 12/3 en voldsom bredside mod det almindelige landbrug. Det er ifølge hende årsag til en lang række sygdomme og forringelser af livskvaliteten. […] Umiddelbart er der altså intet, der tyder på, at der en sammenhæng mellem at blive eksponeret for glyphosat og at udvikle lymfekræft. Så sent som i december frikendte den føderale amerikanske miljøbeskyttelsesmyndighed, US EPA, da også glyphosat for at være kræftfremkaldende. Samme konklusion er EU's egne agenturer for sundhed og kemi kommet frem til,” skriver Toft.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 24 (19.03.2018)

EU afgør biernes fremtid
Ekstra Bladet og MetroXpress skriver mandag, at en rapport fra EU's agentur for fødevaresikkerhed, Efsa, fastslår, at en række insektmidler i landbruget, de såkaldte neonikotinoider, udgør en alarmerende fare for biers liv. 22. marts mødes repræsentanter for EU-landene for at tage stilling til, om der skal indføres totalforbud mod tre slags neonikotinoider. Hvis der kommer et totalforbud, skal landmændene i stedet sprøjte med andre midler to til tre gange ekstra, fortæller Niels Peter Nørring, områdedirektør for miljø, energi og EU i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Ekstra Bladet, mandag, s. 10; MetroXpress, mandag, s. 8 (19.03.2018)