Mandag den 2. december

Tophistorier

Von der Leyen lover mere grønt EU
I weekenden og mandagens aviser skriver flere medier at klima, er den nye EU- Kommissions første prioritet. I et eksklusivt interview i Politiken lørdag siger den nye EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, at klimaet og digitaliseringen bliver de vigtigste emner de kommende år. Ursula von der Leyen siger: ”Jeg har hele tiden gjort det meget klart, at vi ikke har nogen tid at spilde. Det er på høje tid, vi handler. For vi skal altid tænke på, hvad det vil koste ikke at gøre noget i dag. Derfor er klimaet, ved siden af digitaliseringen, det vigtigste emne i de kommende år.” Politiken skriver yderligere, at den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung har kigget med i nogle interne papirer i kommissionen og kunne forleden fortælle, at von der Leyens folk regner med at bruge 3 milliarder euro, knap 23 milliarder kroner, frem mod 2030. Pengene skal komme fra EU's kasser, fra medlemslandene og fra Den Europæiske Investeringsbank. Men Ursula von der Leyen vil også tjene penge på miljøet og siger: ”Jeg vil have EU til at være trendsætter på miljøområdet. Vi skal vise, at vi både kan være succesrige og bæredygtige på samme tid. At vi kan være konkurrencedygtige og samtidig bevæge os hen mod klimaneutralitet. Så andre vil følge os. Se på USA. Se de mange byer og distrikter - og selvfølgelig Californien - som har forpligtet sig på den grønne dagsorden.” Børsen lørdag skriver også, at den første store opgave for den nye EU-Kommission, er slaget om en ny europæisk klimaplan, og om det budget, der skal gøre ambitionerne til virkelighed. Ursula von der Leyen rejser til Madrid mandag for at deltage i FN's klimatopmøde COP25. Det gør hun, mens Kommissionens embedsmænd anført af klimakommissær Frans Timmermans arbejder på højtryk for at færdiggøre det første udspil til EU's nye klimaplan. Til Børsen siger den danske kommissær og ledende næstformand Margrethe Vestager om EU-Parlamentets klimamålsætning: ”Min oplevelse er, at de er sådan set ret begejstrede for, at så mange mennesker har taget denne grønne dagsorden til sig og sagt, at det at bekæmpe klimaforandringer er en hjertesag. De vil så bare gerne se det ske! Jeg tror, det er deres bekymring: Vil vi handle og handle hurtigt nok?” Berlingske, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet mandag skriver, at Ursula von der Leyen lover et mere samlet Europa og en styrket indsats mod klimaforandringerne. Hun sigter efter at skære EU’s CO2-udledning med 50 procent i 2030 og hun ønsker et CO2-neutralt Europa i 2050. Ifølge den grønne gruppe i EU-Parlamentet, er det mål ikke ambitiøst nok. Lørdag skriver Jyllands-Posten, at EU-landene fredag vedtog en række konklusioner om rumløsninger, der skal sikre et bæredygtigt Arktis. I lederen i Berlingske mandag skriver Ole P. Kristensen, at der er risiko for symbolpolitik og panikløsninger i den grønne omstilling. Han skriver blandt andet: ”Vismændene advarer mod, at klimaloven får bindende delmål for reduktionerne af klimagasser i perioden frem mod det endelige mål om et klimaneutralt samfund i 2050. De anbefaler således også, at den målsætning om en reduktion på 70 procent i 2030, som næsten alle Folketingets partier har tilsluttet sig, ikke bliver gjort bindende. […] De peger på, at bindende delmål indebærer en risiko for panikagtige og meget dyre løsninger, fordi målet måske kan nås meget billigere med et par års forsinkelse. Derfor foreslår de, at delmålene bør indgå i klimahandlingsplaner, som løbende kan tilpasses udviklingen i EUs klimapolitik og teknologien, så man undervejs handler fornuftigt og rationelt. […] Tidligere har vismændene foreslået, at man anvender opkøb og annullering af EU-kvoter som et omkostningseffektivt middel. EU-reglerne tillader i et vist omfang annullering af kvoter som et middel til at nå de nationale mål.”
Politiken, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, lørdag, s. 18; Jyllands-Posten mandag, s. 8; Børsen, lørdag, s. 4-8; Ekstra Bladet, mandag, s. 10; Berlingske, mandag, s. 2, 7 (02.12.2019)

En planet i nødstilstand sætter sig til forhandlingsbordet for 25. gang
Flere dagblade skriver i weekendens og mandagens aviser om FN’s klimatopmøde COP25, der begynder i dag, mandag, i Madrid. I en nyhedsanalyse i Politiken mandag skrives der blandt andet: ”Aktivister har annonceret stribevis af gadeprotester for at minde magthaverne om, at de kræver handling på det årlige klimatopmøde, COP25. Topmødet finder sted oven på udgivelsen af en række nye rapporter og advarsler fra forskere om, at klimaforandringerne nu er så fremskredne, at hvert eneste år uden handling er et for meget. […] Optimismen er lidt sværere at finde. Mødet finder sted, kort efter at USA's præsident, Donald Trump, har meldt USA ud af den globale klimaaftale indgået i Paris i 2015; udmeldelsen træder i kraft i november 2020. Olielande som især Saudi-Arabien og Rusland er skeptiske over for hurtig udfasning af fossile brændstoffer; selv klimabevidste lande som Norge og Danmark har en snert af den holdning. […] Forvent særligt fokus på Kina, verdens suverænt største udleder af drivhusgasser, der ganske vist er meget aktiv inden for grøn energi, men som også bygger så meget ny kulkraft, at verdens kulforbrug faktisk stiger. Og på EU, der har tøvet med en stor klimaplan, men muligvis endelig vil levere på et rådsmøde i slutningen af klimatopmødet.” Jyllands-Posten mandag skriver, at når COP25 begynder Madrid, er udsigten for klimaet endnu mere dyster end tidligere. Sebastian Mernild, professor ved Nansen Centeret i Bergen i Norge og én af hovedforfatterne på den kommende rapport fra FN's klimapanel, IPCC, siger: ”Man skal være ærlig og sige, at vi når ikke de 1,5 grader, og jeg ved heller ikke, om vi kan nå 2 grader.” Tirsdag i sidste uge udkom en rapport fra FN's miljøprogram, UNEP. Rapporten konkluderede, at det vil være nødvendigt at skære de globale udledninger af drivhusgasser ned med 7,6 procent om året de næste 10 år, hvis man skal undgå, at temperaturen stiger mere end 1,5 grader i forhold til perioden fra før industrialisering for 150 år siden. Ifølge Kristeligt Dagblad lørdag lyder opråbet fra en gruppe internationale klimaforskere, at Jorden befinder sig i undtagelsestilstand. Ifølge talsmand for danske ngo'er i 92-gruppen, Troels Dam Christensen har Danmark og EU en nøglerolle i at sikre, at store lande som Kina og Indien øger klimamålene i tide. Han siger: ”For at det kan ske, må EU dog selv hurtigt nå til enighed om at hæve egne klimamål for 2030 og 2050, en proces, der har trukket alt for længe ud. Danmark må arbejde for, at EU's mål hæves fra de 50-55 procent, der diskuteres nu, til mindst 65 procent i 2030.” Information mandag skriver, at COP25 i dag starter til ekkoet af nye store klimademonstrationer og til advarselssignalerne fra en dybt bekymret videnskab. UNEP's direktør, Inger Andersen, siger: ”Vores kollektivt mislykkede forsøg på at handle hurtigt og markant på klimaændringerne betyder, at vi nu er nødt til at præstere dybe udledningsreduktioner - over syv procent hvert eneste år - hvis vi fordeler indsatsen ligeligt over det næste årti.” EU-landene tumler stadig med at blive enige om et langsigtet mål om netto-nuludledning i 2050 - håbet er, at det kan vedtages på EU-topmødet 12.-13. december og præsenteres i Madrid på sidstedagen af COP25. Information lørdag skriver, at en ny rapport fra FN viser, at forskellen mellem de politiske målsætninger om at nedbringe udledningerne af drivhusgasser og den faktiske udledning er vokset de sidste ti år. Den danske generaldirektør i UNEP, Inger Andersen, siger: ”Vi bliver nødt til at handle nu og i fællesskab. Hvis vi ikke gør det, så kan vi ikke holde os inden for målet om at holde os under to eller halvanden grads temperaturstigning. I stedet vil vi have kurs mod en temperaturstigning på 3,2 grader.” Ifølge rapporten vil det ikke mindst kræve en stor omstilling og ”ændringer i levevis” i landene i G20. Danmark er som medlem af EU en del af G20 og står sammen med de andre lande i G20 for 78 procent af de globale udledninger, men alligevel har den danske regering flere gange sagt, at omstillingen ikke må gå ud over velfærden. Berlingske søndag guider med fem spørgsmål og svar gennem klimatopmødet. Et af spørgsmålene lyder: ”Hvor står kIimaet og verden op tiI Madrid?” til det er svaret blandt andet: ”Baggrunden er en lang række alarmopkald. Sidste efterår ankom FN-klimapanelet IPCCs opsigtsvækkende 1,5 graders specialrapport, der blandt andet fastslog, at mennesker og lande må være forberedt på ”hurtige, vidtrækkende og hidtil usete forandringer på alle samfundsområder” for at styre uden om farlige klimaforandringer. Senere konkluderede en anden stor FN-rapport, at Jordens natur forsvinder med ”uhørt” hast, og at vi som mennesker reelt er i færd med at skære den gren over, vi selv sidder på. […] Senest fastslog den årlige FN-rapport om klodens såkaldte udledningskløft, at verdens lande skal reducere deres udledninger med hele 55 procent i 2020erne for at kunne gøre sig håb om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader og dermed inden for en - sandsynligvis – ”sikker” grænse.” Et andet spørgsmål lyder: ”Hvem bIiver mødets heIte og skurke?” Her er svaret: ”EU som sådan har fået et par huller i sin lysegrønne sprintertrøje, ikke mindst på baggrund af især Polen og Ungarns vedvarende forelskelse i kul. Omvendt er der ikke usandsynligt, at EU midt under COPen rent faktisk enes om at løfte den fælles klimaambition fra de nuværende 40 procents CO -reduktion i 2030 i forhold til 2 1990 til 50 eller 55 procent. Lykkes det, vil europæerne under de sidste og afgørende forhandlingsdage 12.-13. december kunne tale med betydeligt større vægt i forhandlingerne.” I en analyse i Berlingske lørdag skriver Berlingskes videnskabsmedarbejder, Lars Henrik Aagaard, blandt andet: ”En møgirriterende sten i politikernes klimasko. Sådan må man opfatte Klimarådets nye status over opfyldelsen af Danmarks klimamål. For trods politikernes grønne sloganer går det i den sorte retning på adskillige nøgleområder. […] Problemet er bare, at klimaeffekten af annulleringerne ifølge rådets beregninger først vil indtræffe i årene 2040-2060 og dermed langt hinsides det kommende årti, hvor vi ifølge FNs klimapanel, Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), risikerer, at klimaet løber løbsk - medmindre vi reducerer overordentlig kraftigt nu. Det understreger ifølge rådet behovet for tidlig handling ”ud fra et forsigtighedsprincip.” […] Klimarådets afvisning af kvoteannulleringer lægger et ekstra stort pres på Folketinget, for inden nytår skal man fra officiel dansk side meddele EU, om man ønsker at gøre brug af annulleringer i det kommende årti eller ej.”
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 18; Berlingske, søndag, s. 10-11; Information, lørdag, s. 8-9; Information, mandag, s. 12; Jyllands-Posten, mandag, s. 9; Politiken, mandag, s. 8 (02.12.2019)

Prioritede historier

Johnson til Trump: Hold dig ude af det britiske valg
Når englænderne skal til valg den 12. december, skal de ikke blot afgøre, om det er konservative Boris Johnson eller Labours Jeremy Corbyn, der skal bo i Downing Street 10. Information lørdag skriver, at valget i realiteten også er en folkeafstemning om den Brexit-aftale, som Boris Johnsons regering har indgået med EU. Hvis Johnson vinder vil briternes udtræden af den europæiske union for alvor være en realitet inden for kort tid. Information mandag skriver, at London Bridge-angrebet kan få betydning for valgkampen. Umiddelbart efter angrebet besluttede politikerne at suspendere valgkampen. Men allerede søndag var både premierminister Boris Johnson og Labours Jeremy Corbyn på banen med krasse beskeder og gensidig fingerpegen. Boris Johnson lovede, at hvis han vinder, så skal terrordømte afsone hele dommen, sidde mindst 14 år i fængsel og ikke kunne få en tidlig prøveløsladelse. Samtidig skød han med skarpt mod både Jeremy Corbyn samt de to konservative forgængere, David Cameron og Theresa May: ”Det står klart, at vi ikke kan fortsætte med fortidens fejlagtige fremgangsmåde på dette område. […] De enkle forandringer i den lov, jeg foreslår, ville have forhindret dette angreb, og jeg tror, de også vil kunne forhindre fremtidige angreb. […] Det bekymrer mig, at Jeremy Corbyn vil svække sikkerhedstjenestens arbejdsvilkår yderligere.” Jeremy Corbyn modsætter sig premierministerens krav om, at terrordømte afsoner hele dommen, så længe de undervejs bliver afradikaliserede, og han påpeger, med en stikpille til tidligere Labour-premierminister Tony Blair, at en del af den indre terrortrussel skyldes Storbritanniens deltagelse i krigen i Irak. Information mandag skriver, at det endnu er for tidligt at fastslå, præcist hvilken rolle London Bridge-angrebet vil få i valgkampens slutfase, men at det givetvis får stor betydning. Jyllands-Posten søndag skriver at Storbritanniens premierminister, Boris Johnson lørdag, før den amerikanske præsidents besøg i London ved NATO-topmødet i næste uge at det vil ”bedst”, hvis ikke Donald Trump blander sig i det britiske valg. Præsident Trump advarede i slutningen af oktober i hårde vendinger briterne mod at stemme på Labour-leder Jeremy Corbyn. Han sagde blandt andet, at Corbyn ”vil være så skidt for jeres land”. Højtstående embedsmænd under Trump udtalte dog i fredags, at Trump er ”meget bevidst om ikke, igen, at vade ind midt i et andet lands valgkamp.” Konservative partimedlemmer er ifølge Jyllands-Posten nervøse for, hvad Trump kan finde på at sige, når han er i London en uge inden valget om Brexit den 12. december. Johnson er ifølge målinger godt på vej til en sejr og Johnson har meddelt, at hvis han genvinder magten, så vil han sørge for, at Brexit finder sted senest den 31. januar. Sker det, vil det markere afslutningen på et næsten fire år langt forløb, siden briterne i 2016 i en folkeafstemning stemte for at forlade EU. Johnson udtaler, at regeringen er forberedt på et muligt Brexit uden en skilsmisseaftale, som betyder at Storbritannien vil forlade EU uden at have fastlagt de nærmere betingelser, hvilket ventes at skabe stor økonomisk usikkerhed. Den britiske premierminister regner dog med at nå frem til en handelsaftale med EU inden slutningen af 2020.
Det britiske valg kan blive afgørende for, om skotterne igen skal stemme om uafhængighed, det skriver Jyllands-Posten søndag. Denise Findlay har været aktiv i kampen for et frit Skotland i årevis og er frivillig hjælper for Scottish National Party, SNP. Hun mener, at situationen for skotterne har ændret sig så drastisk siden 2014 - ikke mindst på grund af Brexit. Derfor er der ifølge hende ikke nogen vej uden om en ny folkeafstemning. ”Vi kommer til at miste fødevaresikkerheden og sikkerheden på arbejdsmarkedet, hvor der er EU-regler, men som vi ryger ud af. Skotterne stemte for at blive i EU, og hvis vi bliver selvstændige, kan vi søge om optagelse igen,” siger Denise Findlay, der er bekymret over, at den konservative Boris Johnson står til at vinde parlamentsvalget. Da de skotske konservative i denne uge fremlagde deres valgprogram, skete det under mottoet ”nej til en ny folkeafstemning”, og under præsentationen gentog Boris Johnson, at der ikke bliver en skotsk folkeafstemning, så længe han er premierminister. ”Vi skal ikke ødelægge det mest succesfulde politiske partnerskab, der er set de seneste 300 år,” lød det fra premierministeren, der også flere gange har advaret skotterne mod at stemme på SNP, fordi partiet - måske - ender med at støtte Labour-lederen Jeremy Corbyn i kampen om nøglerne til Downing Street 10. Jeremy Corbyn har udtalt, at hvis han vinder valget, ser han ikke en skotsk uafhængighedsafstemning for sig under sine første to år som premierminister. I første omgang har han lovet, at skotterne med ham som premierminister får tilført i nærheden af 800 milliarder kroner de næste fem år. I dag har SNP lige akkurat ikke flertal alene i det skotske parlament. Parlamentet i Skotland bestemmer over blandt andet uddannelse, sundhed, miljøbeskyttelse. Udenrigspolitikken, den overordnede økonomi og forsvarspolitikken er forankret i London. Da briterne stemte om EU-medlemskabet, fyldte især debatten om den fri bevægelighed for arbejdskraft meget i England. Blandt andet polakkerne var i centrum, for dem var der flest af, og hele byområder var blevet polske med polske butikker, polske arbejdere og polske arbejdsgivere.
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver korrespondent Elisabet Svane ligeledes om Skotland og om den polske kvinde Joanna som er flyttet til landet. ”Der er enighed blandt de politiske partier i Holyrood, det skotske parlament, om, at det skotske samfund ikke ville kunne fungere uden arbejdere fra det øvrige Europa. Derfor er man afhængig af den fri bevægelighed, for skotterne er for få, og mange af dem for gamle. En stor undersøgelse fra december sidste år fra analyseinstituttet ScotCen viser, at 46 procent af skotterne mener, at indvandring gavner deres økonomi, mens kun 17 procent mener, at det skader økonomien. Det samme billede tegner sig, når det handler om kultur. 43 procent mener, at det beriger kulturen, 20 procent mener det modsatte. Labour-vælgere og konservative vælgere i Skotland er dog ikke specielt uenige med deres partifæller i det øvrige Storbritannien, men det, der adskiller og gør Skotland markant i forhold til det øvrige Storbritannien, er, at SNP er langt det største parti. Og SNP er for selvstændighed, for medlemskab af EU og for migration. Selvfølgelig elsker ikke alle skotter indvandrere, men de fleste kan godt se, at det er nødvendigt. Derfor ser de en polsk kvinde som Joanna som en ny skotte. Og frygter, hvad der sker, når de træder ud af EU sammen med resten af Storbritannien,” skriver Elisabet Svane blandt andet.
Information, mandag, s. 10-11; Jyllands-Posten, søndag, s. 10-13, 18; Politiken, søndag, s. 7; Information, lørdag, s. 28-29; Jyllands-Posten, lørdag, s. 7 (02.12.2019)

Vestager har første dag i sit nye EU-job på mandag
På mandag begynder den danske kommissær Margrethe Vestager på sit nye job som ledende næstformand i EU-kommissionen. Politiken lørdag skriver, at Vestager skal stå i spidsen for at gøre Europa klar til den digitale tidsalder, som er den ene af kommissionens tre centrale opgaver for de kommende fem år. De to andre ledende næstformænd, hollandske Frans Timmermanns (S) og lettiske Valdis Dombrovskis (kristendemokrat), skal stå i spidsen for henholdsvis klimapolitikken og ”en økonomi, der virker for europæerne”, som den officielle beskrivelse lyder. I et interview med Kristeligt Dagblad lørdag fortæller Vestager, at hendes hovedopgave bliver at fjerne utrygheden over, hvad personlige data kan blive brugt til. Som ny kommissær for digitalisering har hun blandt andet fået til opgave at opdatere ansvars- og sikkerhedsreglerne for digitale platforme, serviceydelser og produkter. Desuden skal Margrethe Vestager inden for de første 100 dage koordinere en fælles europæisk strategi for kunstig intelligens, herunder etiske problemstillinger. Vestager medgiver, at opgaverne på det digitale område ikke bliver lettere af, at udviklingen befinder sig på vidt forskellige niveauer inden for Europa. Et såkaldt digitaliseringsindeks vurderer, at de fire mest digitaliserede lande, herunder Danmark, er på niveau med Sydkorea, mens de mindst digitaliserede er på niveau med Rusland. ”At skabe tillid til teknologi synes jeg faktisk er en hovedopgave for mig. For mens vi taler, så falder tilliden til teknologi - i og for sig med god grund. For meget af det, vi hører om, er jo snyd og humbug,” siger Margrethe Vestager. Vestager er blevet internationalt kendt for at have udskrevet EU's hidtil største bøde på 32 milliarder kroner til den amerikanske internet-virksomhed Google. Foruden mange andre store bøder til for eksempel Apple og Facebook. Senere kom også Visa, Mastercard, store amerikanske banker, Nike, General Electric og chipproducenten Qualcomm på bøde- og efterskattebetalingslisten. Det er dog ikke kun amerikanske techgiganter Margrethe Vestager har været efter. Sidste vinter traf hun en politisk kontroversiel afgørelse om, at det tyske firma Siemens og det franske Alstom ikke måtte gå sammen om en ny fælles virksomhed på området for højhastighedstog og togsignaler. Professor Philipp Schröder fra institut for økonomi ved Aarhus Universitet mener, at Margrethe Vestager har stået for et ”gearskifte” i konkurrencepolitikken og siger til Kristeligt Dagblad lørdag: ”Hvis man sammenligner de bøder, som for eksempel Google har fået, er de mikroskopiske i forhold til virksomhedens omsætning. Så siger man 'hold da op, har det virkelig taget tre år, og så ender man med sådan en lille bøde? Det er da latterligt!' Men det er forfejlet, for hele konkurrenceretten går ud på, at man skal påvirke adfærden. Der synes jeg, der er sket et gearskifte under Margrethe Vestager. Juraen er den samme, men hun har bredt området ud til nye brancher, som hører nutiden til.” Margrethe Vestager har som kommissær for konkurrence og digitalisering fået udvidet sit arbejdsområde væsentligt i forhold til de seneste fem år. ”Jeg har ikke tænkt mig at blive meget partipolitisk. Europæisk politik har sin kilde i traktaten. Den er ikke naturlig, den er menneskers værk. Der er truffet en hel masse værdibaserede og dermed politiske valg, og det er der, politikken kommer fra. […] Opgaven er at få Europa-parlamentarikerne til at arbejde sammen om løsninger. Og at få medlemslandene til at se sig selv i det, vi sætter dagsordenen for, og i de løsninger, vi kommer med, uanset hvilken farve en regering har. Europa har mange regeringer af forskellige farver, men kun én kommission. Hvis vi gør Kommissionen til en regering, mister vi noget af det, som binder vores europæiske demokrati sammen,” siger Margrethe Vestager. I en kronik i Børsen mandag skriver Steen Thomsen, professor, Center for Corporate Governance, CBS, at De Sociale medier ofte får kritik for at have for stor politisk magt. Steen Thomsen skriver blandt andet: ”Tidligere på året offentliggjorde Facebook planer om en uafhængig fond, der skal styre, hvad brugerne kan offentliggøre på selskabets sociale netværk. Fonden skal efter planen tage stilling til, hvad der i en avis ville være redaktionelle spørgsmål. Hvilke former for indhold vil man acceptere på verdens største sociale netværk? Hvad er tilladt, og hvad er ikke? Dermed er der tale om en interessant nyskabelse i corporate governance og specielt i, hvad man kalder it-governance. Fonden skal organiseres som en amerikansk trust med en uafhængig bestyrelse - et oversight board - der udpeges blandt netværkets interessenter. Man må forestille sig, at medlemmerne vil blive respekterede samfundsborgere, der nyder en vis almindelig tillid. […] Mange mener, at det er på høje tid at regulere de sociale medier, fordi de har udviklet sig til naturlige monopoler, som borgerne i et moderne samfund er mere eller mindre tvunget til at bruge - og lade sig bruge af for så vidt angår de værdifulde databaser, de derved genererer. […] Den opfattelse er givetvis medvirkende til at gøre EU-kommissær Margrethe Vestagers korstog mod den amerikanske tech-sektor så populært. I hvert fald er de sociale medier karakteriserede ved betydelige stordriftsfordele, som indebærer, at nogle enkelte virksomheder - såsom Google, Facebook, Apple, Amazon - nemt får en dominerende position på verdensmarkedet.”
Børsen, mandag, s. 4; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 6; Politiken, lørdag, s. 13 (02.12.2019)

Klimarådet: Vi skal have flyafgifter og flere elbiler
Det uafhængige ekspertorgan Klimarådet har fredag afleveret sin årlige status over, hvordan det går med at få styr på de danske udledninger af drivhusgasser. Politiken lørdag skriver at det faktisk ser nogenlunde ud, hvis man ser på, om Danmark kommer til at nå de mål, der er sat i EU for 2020 som alle bliver opfyldt. Men hvis man ser på stort set alle andre mål, går det ikke godt. For eksempel er regeringens mål om at sænke de danske udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til FN's basisår, 1990. Det er et mål, stort set hele Folketinget står bag, men ingen har klare planer om, hvordan målet skal nås. Klimarådet kommer dog med nogle anbefalinger blandt andet at ”Salget af elbiler - og andre biler med nuludslip - skal have et ”betydeligt økonomisk skub”, og der skal laves en plan, der sikrer et solidt net af ladestandere, så det bliver let at få optanket sin bil med strøm, uanset hvor man er”. Klimarådet mener også, at der skal laves en gennemgribende afgiftsreform i energisektoren. ”Energiformer med højt CO2-aftryk skal rammes hårdere. Elvarmeafgiften kan eventuelt sænkes, i takt med at elproduktionen kommer mere fra vind og sol og mindre fra kul,” lyder det fra rådet.
Nye tal fra fra Danmarks Statistik viser dog, at danskernes nye biler er blevet mindre klimavenlige. Udledningen af CO2 fra nye biler er steget med 7,9 procent. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Salget af SUV’er, som er større, mere sporty og komfortabel sammenlignet med mere traditionelle familiebiler, går så godt, at hver fjerde solgte bil i år i Danmark er en SUV. Men de har også en bagside da de er mindre klimavenlige. Trafikforsker og medlem af Klimarådet, Niels Buus Kristensen, fra Transportøkonomisk Institut i Oslo mener, at mere velstand blandt danskerne samt lavere bilafgifter er hovedårsagen til, at der købes flere, større og tungere biler i Danmark. ”Især de dyre biler er blevet billigere i takt med, at man har nedsat bilafgifterne. Set ud fra et klimamæssigt synspunkt er det ikke hensigtsmæssigt, når målet er, at vi på langt sigt skal være klimaneutrale. Derfor skal vi i langt højere grad beskatte brugen af bilen og i mindre grad selve købet af bilen,” fortæller Niels Buus Kristensen. Ifølge ham har Klimarådet ikke nogen mening om, hvor store bilafgifterne skal være. Han mener dog, at den måde afgifterne i dag er skruet sammen på, ikke er hensigtsmæssig: ”Det Økonomiske Råd har også tidligere i flere omgange lavet analyser, der viser, at beskatningen af biler er uhensigtsmæssig,” udtaler Niels Buus Kristensen.
Politiken lørdag skriver at de europæiske bilfabrikker og bilimportører fra 2020 skal overholde EU's skrappere krav om at holde gennemsnitsudledningen fra deres solgte biler under 95 gram CO2 per kilometer. Udledningerne fra en gennemsnitlig ny europæisk bil er 121 gram CO2 per kilometer ifølge Danmark Statistik. Derfor er bilproducenter tvunget til at sælge flere betydeligt grønnere biler - især elbiler og plug-in-hybridbiler - i 2020 og 2021. Hvis bilindustrien ikke opfylder målet på 95 gram per kilometer, risikerer de store bøder, som ifølge Forbes.com samlet set svarer til to gange branchens årlige profit. Det kan derfor være firmaernes overlevelse, der er på spil. EU's mål vil yderligere blive skærpet i 2025 og i 2030.
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-8; Jyllands-Posten, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 6, 11 (02.12.2019)

Finansielle anliggender

Centralbankchef: Pengepolitik skal regne klimaet ind
Berlingske skriver lørdag, at siden Christine Lagarde satte sig i chefstolen hos Den Europæiske Centralbank (ECB), har hun overvejet sætte et historisk og skelsættende aftryk på den europæiske pengepolitik. Ifølge Financial Times presser Lagarde således på for at klimaforandringerne skal være en del af den strategiske gennemgang af formålet med ECB, som netop nu er i gang. Det er den første gennemgang af de grundlæggende processer og missionen for centralbanken siden 2003. Det vil være skelsættende, hvis klimaforandringer bliver en del af formålet med ECB, og dermed pengepolitikken i EU. Det ville være et skridt, som ville føre ECB ud på helt nyt territorium og på en anderledes vej end de andre store centralbanker i verden. Christine Lagarde har varslet at hun vil have klimaindsats skrevet ind i den dybtgående revurdering af ECB's pengepolitik. Det skriver Børsen mandag. Jens Weidmann, chefen for Tysklands Bundesbank, er blandt de medlemmer af ECB's Styrelsesråd, der på forhånd afviser, at ECB skal indtænke klimaspørgsmålet i pengepolitikken for de 19 eurolande. “Tiltag til at beskytte klimaet er en opgave for politikerne,” fastslog den tyske centralbankchef. Det ved blandt andet hans landsmand, den nye formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen, der har lovet en plan for en såkaldt Green Deal inden for 100 dage. Det første oplæg vil angiveligt være klar allerede 11. december. Kommissionens viceformand, Valdis Dombrovskis, udtaler at en del af den grønne plan kan blive, at bankerne får lempelige kapitalkrav for den del af deres udlån, der finansierer klimavenlige tiltag.
Berlingske, lørdag, s. 9; Børsen, mandag, s. 22-23 (02.12.2019)

Visse centralbankchefer har glemt en vigtig pointe
I Økonomisk Set i Berlingske lørdag skriver økonomisk kommentator, Lars Christensen, blandt andet: ”Ny forskning fra den amerikanske økonomiprofessor Carola Conces Binder viser således, at antallet af centralbanker, der er under politisk pres, er steget kraftigt. […] Desværre synes visse centralbankchefer dog at have glemt, at der med uafhængigheden også følger forpligtelser. I Danmark har Nationalbanken således en meget konkret forpligtelse, nemlig at tilrettelægge pengepolitikken, så kronen fastholder sin kurs over for euroen. […] Det har centralbankfolk det dog utrolig svært ved, og problemet er desværre ikke blevet mindre. Et oplagt eksempel er, at den Europæiske Centralbank (ECB) op til og under eurokrisen i 2011-12 i høj grad blandede sig i finanspolitikken i især de sydeuropæiske lande, og ECB betingede i høj grad pengepolitiske lempelser på, at netop finanspolitikken blev strammet i lande som Italien og Grækenland - til trods for, at inflationen var på vej til at falde markant under ECBs egen inflationsmålsætning på to pct., hvilket burde have fået ECB til at gennemføre markante pengepolitiske lempelser. Hvis man ser på det, har ECB i høj grad fejlet i de sidste ti år i forhold til at levere to procent inflation, og ECB synes nu fuldstændigt at have kastet håndklædet i ringen. Således opfordrede den nye ECB-chef, Christine Lagarde, for nylig i sin tiltrædelsestale, at de europæiske regeringer nu burde samarbejde mere om at lempe finanspolitikken for at få inflationen op, og som hun udtrykte det, er hun ikke en fe, der kan trylle. Lagarde mener med andre ord ikke, at hun alene med pengepolitikken kan levere to procent inflation. Det er i virkeligheden en ganske foruroligende udmelding, når en centralbankchef siger, at nok skal hun betales vel og politikerne skal ikke blande sig i hendes arbejde, men hun har sådan set ikke tænkt sig at levere den vare, som hun er ansat til at levere.”
Berlingske, lørdag, s. 4-5 (02.12.2019)

Grundlæggende rettigheder

Manglerne i retssystemet afskrækker voldtægtsoverlevere fra at anmelde
Kirstine Marie Thomsen, BA i komparativ litteratur og kønsstudier skriver i et debatindlæg i Berlingske mandag blandt andet: ”Er du klar over, at du ødelægger hans liv?” Det var et spørgsmål, jeg blev stillet af en politimand i 2016, da jeg gik ind for at anmelde, at jeg var blevet voldtaget. Tre år senere hører jeg det samme igen. Men denne gang er jeg ikke i et trangt interviewlokale i København. Jeg er i et storslået lokale i FN's hovedkvarter i Geneve, hvor FN's menneskerettighedseksamen af Danmark bliver afholdt. Og spørgsmålet stilles ikke til mig af en politimand, men til en dansk regeringsembedsmand af en FN-ekspert. Det bliver indrammet på en meget anderledes måde: ”Hvilke skridt tager du for at sikre, at ofre for voldtægt ikke står over for spørgsmål som: 'Er du klar over, at du ødelægger hans liv?”, spørger eksperten. […] Men love alene vil ikke udrydde voldtægt. En undersøgelse fra EU-Kommissionen fandt, at mere end en ud af fire personer i EU mener, at sex uden samtykke kan være berettiget under visse omstændigheder, såsom hvis offeret er beruset eller under påvirkning af narkotika, frivilligt tager hjem med nogen, bærer afslørende tøj, ikke siger 'nej' klart eller ikke kæmper imod. Vi har brug for, at politibetjente og advokater, der håndterer disse sager, er forberedte og empatiske, hvis vi ønsker, at retssystemet skal leve op til sit navn. Vi er nødt til at sætte en stopper for de kønsstereotyper, der reducerer kvinder til løgnagtige følelsesvæsener, og tage disse modige vidnesbyrd alvorligt, så ingen voldtægtsoverleveres liv bliver betragtet som værende mindre værd end deres gerningspersoners. Og meget mere skal gøres inden for forebyggelse.”
Politiken, mandag, s. 8 (02.12.2019)

Institutionelle anliggender

Europas nye magthavere
Europa-Parlamentet godkendte i onsdags det nye hold af EU-kommissærer. Det skriver Børsen lørdag, der præsenterer nogle af de nye kommissærer. Den første er den nye kommissionsformand Ursula von der Leyen. Von der Leyen indtager formandsposten efter en næsten 30 år lang karriere i tysk politik. Hun beskrives som outsideren, der kommer til Bruxelles med frisk energi. Von der Leyen arver et EU, der, trods årelange forhandlinger og masser af sværdslag, stadig ikke har fået Brexit på plads. Hun har til opgave at vise, at hun både kan samle og levere resultater i en tid, hvor Europa fremstår mere splittet end nogensinde. Også Frans Timmermans, klimakommissær og næstformand med ansvar for at koordinere "En Europæisk Green Deal”, skal man holde øje med. Timmermans er en erfaren herre i EU-sammenhæng. I den afgående kommission har han været næstformand og stedfortræder for formanden Jean-Claude Juncker. Irlands Phil Hogan er handelskommissær, og han skal sammen med chefforhandleren Michel Barnier stå i spidsen for at forhandle en handelsaftale på plads med briterne - når eller hvis de forlader EU. Thierry Breton er kommissær for det indre marked, og han får ansvar for både indre marked, industri, forsvar og det ydre rum. Breton kommer til at arbejde tæt sammen med den danske kommissær Margrethe Vestager, som får overordnet ansvar for at lede og koordinere på det digitale område. I en kommentar på Altinget mandag skriver Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i Digitaleurope, blandt andet: ”En af de store opgaver, der ligger på Bretons bord, er formuleringen af en "Europæisk industriel strategi", altså den overordnede retning for EU's erhvervspolitikker, der skal sikre, at den europæiske konkurrencedygtighed får et tiltrængt boost, og her spiller digitalisering en afgørende rolle. […] De nye buzzword i politik er "etik" og "værdi". Typisk ord, der anvendes, såfremt der er behov for skabe ro i forandringstider. Imidlertid har vi her at gøre med selve nøglen, når Europa skal finde svaret på, hvordan man redefinerer sig selv i en verden, hvor de kendte balancer mellem USA, Kina og Europa er under forandring. […] Derfor bør vi bifalde, at Kommissionen nu er blevet krydret med en erhvervsmand. For det skaber lys forude i forhold til at få EU til at favne Agile Policy Making på det digitale område.”
Børsen, lørdag, s. 14-23; Altinget, mandag (02.12.2019)

Mette Frederiksen bør tage EU's budget som gidsel, indtil Europas skodlande dropper deres skattely
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Lawand H. Namo, konsulent og skribent, blandt andet: ”Jeg savner en statsminister, som er klar til at sætte hårdt mod hårdt, så også Apple og Amazon bidrager til hospitaler, børnehaver og skoler. Hvis ikke det er en opgave for en socialdemokratisk leder, hvem så? […] Herhjemme går vi årligt glip af over 5 milliarder kroner på grund af skattely. Det svarer til 12.500 flere pædagoger. Et antal, som kan tilfredsstille selv de mest rabiate medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse. De manglende skatteindtægter (og pædagoger) kan vi takke blandt andet Irland, Holland og Luxembourg for. Ja, du læste rigtigt. Gode gamle Holland foretrækker et europæisk skattesystem, der er mere hullet end en schweizisk emmentaler. […] Og hver gang EU forsøger at komme med en løsning, står de gode irere, hollændere og luxembourgere klar med snubletråd og politiske landminer. For der er mange penge på spil. Forskere har estimeret, at EU-lande går glip af (mindst) 370 milliarder kroner i manglende skatteindtægter. Sagt med min generations ord: Irland, Luxembourg og Nederlandene har vist sig at være nogle rigtig nederen lande. Og selv om EU af og til udsteder bøder, mangler vi stadig at se både virksomheder og skattelylandene makke ret. […] Der foregår en kamp for, at flere og flere kropsdele i flere og flere positurer kan på - hvis hun tør. I Bruxelles er de i gang med et af årtiets vigtigste forhandlinger. Nemlig forhandlingerne om EU-budgettet for 2021 og 7 år frem. Og de forhandlinger kan Danmark tage som gidsel i en historisk boksekamp mod grådighed. […] Hvis EU fortsat skal nyde opbakning, og vores demokratier skal forblive levedygtige, så kræver det et endegyldigt skatteopgør. Hverken virksomheder eller sportsidoler skal slippe for at bidrage.”
Politiken, lørdag, s. 6 (02.12.2019)

Mobilfoto forarger: Han var mere interesseret i Cecilie Becks ben
Ved den årlige konference Ledelsens Dag, der mandag blev afholdt i Tivoli Kongresscenter i København var hovedtaleren EU-kommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager, der i sin tale kom ind på emnerne køn og kvinder i ledelse. Berlingske mandag skriver at Vestager bliver interviewet af Cecilie Beck. Alle deltagere er ifølge deltager Ulla Tofte blevet opfordret til at dele billeder fra konferencen. Ulla Tofte ender dog med at tage et billede af sin sidemands telefon. ”Jeg lægger mærke til, at han ikke filmer Margrethe Vestager, men filmer Cecilie Becks ben. Ikke hendes ansigt, og ikke Margrethe Vestager. Og det er lang tid, han kun filmer dem. Og det lægger man mærke til,” siger Ulla Tofte til Berlingske mandag
Berlingske, mandag, s. 8-9 (02.12.2019)

Regeringen fandt en vej ud af EU's budget - nu fører den til problemer
<summary>I en analyse skriver Jyllands-Postens korrespondent Martin Kaae søndag, blandt andet: ”Europapolitik vælter sjældent regeringer eller ministre. Men den seneste uges sammenstød mellem regeringen og Folketinget om EU's budget for 2020 kan alligevel komme til at udløse ikke så få panderynker på Mette Frederiksens regeringshold. Forløbet kan nemlig gøre det markant mere vanskeligt at få den nødvendige politiske rygdækning for ministrene, inden de flere gange om året rejser til Bruxelles for at forhandle på Danmarks vegne. Det vil gøre det sværere for regeringen at nå de politiske resultater, den selv ønsker. Dermed kan Mette Frederiksen-regeringen komme til at svække Danmarks indflydelse i Europa. Den fortælling ønsker de færreste regeringer at blive omgærdet af - uanset hvor de ligger på skalaen over EU-begejstring. […] Det er regeringens ansvar og ret at handle på Danmarks vegne i EU. Men den skal gøre det inden for de mandater, den på forhånd får med sig fra Folketingets Europaudvalg, der sikrer den demokratiske legitimitet. […] Argumentet skulle styrke nejet, men har i stedet blot skærpet de øvrige partiers opfattelse af, at nejstemmen dybest set slet ikke handlede om substans, men om taktik i forhold til at vise muskler før de kommende måneders intense forhandlinger om det næste syvårige EU-budget. Den strategi finder både støtter og modstandere i Folketinget, men uanset hvad, så fik regeringen ikke mandat til at stemme nej, hverken for strategi eller indhold.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 7 (02.12.2019)

Retsstatens venner er lige så stille på vej tilbage i Østeuropa
I en analyse i Berlingske søndag skriver udlandsdirektør Ida Ebbensgaard, at efter en periode, hvor magthavere i flere østeuropæiske EU-lande har presset domstole og medier, ser det ud til, at folkeligt pres er ved at få bølgen til at vende. Ebbensgaard skriver blandt andet: ”Den engang mest magtfulde politiker i Rumænien er sendt bag tremmer. Forsøget på at indføre straffrihed for korruption er skrottet. Og efter valget i søndags står en liberal, proeuropæisk duo nu i spidsen for landet. Vi taler om et land, hvor retsstaten og de frie domstole ellers været under massivt pres. Nu vinder liberale kræfter frem i et markant politisk skifte. Og landet står ikke alene: Det sker flere andre steder i Østeuropa. Både i Polen, Slovakiet og selv Ungarn er der tegn på oprør nedefra. Det vender vi tilbage til. Der var ellers ikke grund til optimisme på retsstatens vegne i forhold til Rumænien i første del af 2019. Socialdemokraterne, der anses som arvtagere fra det gamle kommunistiske styre, sad på magten, og det så ud, som om arbejdsmetoderne havde overvintret: Landets anklagere blev svækket. En ny lov ville i praksis indføre straffrihed for korruption. En anden ville gøre det muligt for politikerne at svække retssystemet i ikke-definerede nødsituationer. I Bruxelles bredte bekymringen sig. Europa-Kommissionen advarede skarpt og lagde i maj an til at indlede den proces, som i yderste konsekvens kan fratage et medlemsland sin stemmeret i EU. Men så gik tusindvis af rumænere på gaderne og demonstrerede. De problematiske love blev afvist ved folkeafstemning, regeringen måtte gå af i efteråret, og ved præsidentvalget i søndags kulminerede det så: To tredjedele valgte den liberale Klaus Iohannis som præsident. […] Der venter dem masser af opgaver. De offentlige udgifter og landets gæld er eksploderet. Infrastrukturen halter bagud. Både ufaglærte og højtuddannede flytter til udlandet. Men landet er det foreløbigt stærkeste eksempel på, at især østeuropæere i byerne gør op med dem, der går imod retsstaten og vender sig mod EU.”
Berlingske, søndag, s. 14 (02.12.2019)

Interne anliggender

Maltas premierminister på vej ud efter kaos om drab på journalist
Berlingske skriver lørdag, at Maltas premierminister, Joseph Muscat, i løbet af kort tid vil trække sig. Det skriver det lokale medie Malta Today. Det er den opsigtsvækkende sag om drabet på den maltesiske journalist Daphne Caruana Galizia, der nu ser ud til at koste Joseph Muscat jobbet. Keith Schembri, som indtil for nylig var stabschef i Joseph Muscats regering, har et vidne udpeget ham som manden, der havde bestilt mordet på Daphne Caruana Galizia.
Berlingske, lørdag, s. 22 (02.12.2019)

Regeringskritisk duo vandt slaget om tyske SPD
Norbert Walter-Borjans og Saskia Esken blev lørdag med 53 procent af stemmerne valgt til formandsposten i det tyske socialdemokratiske SPD. De to skal dermed dele formandskabet. Berlingske søndag skriver, at valget gør fremtiden mere usikker for den tyske regeringskoalition. Både Norbert Walter-Borjans og Saskia Esken er kritiske over for den nuværende regeringskoalition med forbundskansler Angela Merkels kristendemokratiske CDU. Den nuværende finansminister og vicekansler, Olaf Scholz, og hans makker, græsrodspolitikeren Klara Geywitz, var på forhånd regnet for at være favoritter og havde støtte fra den etablerede del af SPD. De fik 45 procents opbakning fra partifællerne.<br /> Nederlaget til de to ses som endnu et tegn på den utilfredshed, der findes i SPD med koalitionen med CDU. Mange SPD-medlemmer tror, at samarbejdet med CDU er skyld i partiets krise. I en analyse i Berlingske mandag skriver direktør for Tænketanken Lykke Friis at efter, at SPDs medlemmer lørdag valgte Norbert Walter-Borjans og Saskia Esken som ny formandsduo, hænger kansler Angela Merkels tyske regeringskoalition i en meget tynd tråd. ”Konsekvensen kan blive, at SPD må trække sine ministre ud af den store koalition. Herefter har Merkel og AKK tre muligheder: For det første kan Merkel vælge at fremprovokere et nyvalg ved at bede Forbundsdagen om at udtale mistillid til hende. I henhold til den tyske forfatning kan kansleren nemlig ikke bare selv udskrive nyvalg. Imod det taler, at Merkel hermed vil slutte sin 14 år lange karriere som kansler ved at blive smidt på porten, da hun allerede har erklæret, at hun ikke genopstiller. Dertil kommer, at CDU langtfra er enige om, hvem der skal være partiets nye kanslerkandidat - AKK, Friedrich Merz eller en helt tredje. Endelig risikerer et nyvalg at udløse et mudret resultat, så Tyskland ikke har en ny regering på plads, når landet i juli 2020 overtager EU-formandskabet. […] Endelig kan Merkel vælge at gøre det, hun ellers altid pure har afvist, nemlig at danne en mindretalsregering. I Tyskland opfattes Weimarrepublikkens mange mindretalsregeringer efter Første Verdenskrig som en af årsagerne til, at nationalsocialisterne kom til magten i 1933. I december 2019 kan en mindretalsregering imidlertid pludselig være det mindst ringe bud. I fredags vedtog den tyske forbundsdag nemlig den nye finanslov, så budgettet behøver en mindretalsregering ikke bekymre sig om. Og da de øvrige partier næppe vil kunne enes om en ny fælles kanslerkandidat, der kan afsætte Merkel, vil kansleren kunne regere videre. Dertil kommer, at Merkel og CDU sikkert vil henvise til Europa: Tyskland kan ikke nå at afholde nyvalg og danne regering inden EU-formandskabet begynder 1. juli 2020. Endelig kan det også spille ind, at Merkels parti efter koalitionen med SPD har brug for at pudse den konservative profil af inden næste valgkamp. Udpegelsen af en stribe nye konservative ministre med en vicekanslerpost til AKK kan her måske fungere som en slags politisk vitaminkur,” skriver Lykke Friis blandt andet.
Berlingske, mandag, s. 8; Berlingske, søndag, s. 13 (02.12.2019)

Klima

Synet af en glyfosatfri grusgang
Karen Syberg, journalist og forfatter, skriver i en kommentar i Information mandag blandt andet: ”Nu strækker det danske land sig gyldent under en grå novemberhimmel. I hvert fald hvis resten af Danmark ser ud som her på Møn, hvor de gyldne marker breder sig, så langt øjet rækker. Og det gør det nok. Inde på Sjælland ser det i det mindste ligesådan ud: gyldne marker i alle retninger, langt, langt ud mod de disede horisonter. Jeg kunne godt tænke mig at se et luftfoto af hele Danmark netop nu. Engang kom jeg hjem med fly i maj og så den gule raps lyse op i hele landet. Samme syn forestiller jeg mig, at man netop nu kan overflyve igen, blot gyldent i stedet for rapsgult. […] Det er sæson for glyfosat, aktivstoffet i Roundup. Hvor man er begyndt at pløje, sværmer hærskarer af måger efter ploven. Gad vide, om regnormene smager. Roundup er verdens mest solgte ukrudtsmiddel, og det er godkendt af EU. Godkendelsen skulle ellers være udløbet den 31. december 2017, men den 27. november 2017 blev den forlænget i fem år. EU har modtaget 1,3 millioner underskrifter fra EU-borgere i en såkaldt ECI-underskriftindsamling mod glyfosat. ECI er EU's borgerinitiativ, og når der er indsamlet en million underskrifter, skal EU overveje at tage forslaget til efterretning. Vi får se. Også i Danmark er et borgerinitiativ nået langt. 52.000 danskeres navne står i skrivende stund under et forslag om forbud mod salg til private af ukrudts- og insektmidler, herunder Roundup. Miljøminister Lea Wermelin (S) tager sagen op. […] Glyfosat skader angiveligt både bier og blomster. Selv med 'forsigtig sprøjtning' - hvad det så end vil sige. Og ifølge WHO er det også højst sandsynligt kræftfremkaldende. Indtil oktober i år har 42.700 amerikanere lagt sag an mod Bayer, producenten af Roundup.”
Information, mandag, s. 2 (02.12.2019)

Konkurrence

Byggeriet vinker farvel til konsortier efter dom
Fra hovedregel til undtagelser. Sådan er fremtiden for konsortier i byggeriet efter højesteretsdommen i den såkaldte vejstribesag fra sidste uge. Det skriver Børsen mandag. Ifølge brancheorganisationen Dansk Byggeri efterlader dommen dyb tvivl i branchen. “Vi skal lære at leve med dommen, men det bliver ikke let,” siger Peter Stenholm, direktør i Dansk Byggeri. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, oplyser til Børsen at hun er opmærksom på vejstribesagen, og at hun ser den som en kartelsag: “Konkurrencemyndighederne gik efter et egentligt kartel,” siger Vestager, der opfordrer virksomheder i tvivl til at spørge EU-Kommissionen: “Hvis ens advokat siger, at “det her er meget farligt,” så må man spørge. For vi sidder nemlig SÅ klar.” Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør, Jacob Hald, oplyser dog, at der fortsat vil være mulighed for at danne konsortier.
Børsen, mandag, s. 10 (02.12.2019)

Migration

EU er på vej med sit første grænsekorps
EU's grænse- og kystvagt Frontex er begyndt at ansætte folk til en ny permanent hær af grænsevagter, der skal arbejde fra begyndelsen af 2021. Kristeligt Dagblad mandag skriver, at der er tale om unionens første stående styrke, som vil operere bevæbnet og i egne uniformer ved EU's ydre grænser. EU-Kommissionen vedtog udvidelsen af Frontex i starten af november. Den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen har lovet en bedre beskyttelse af EU's ydre grænser og udtalte tilbage i juli, at et styrket Frontex er et vigtigt led i at få ophævet de grænsekontroller, der har bredt sig indenfor unionen. Mens EU-ledelsen betegner oprettelsen af et permanent korps som et stort skridt fremad, mens andre har været kritiske blandt andre Tjekkiet og Slovakiet. Sidste år sagde den slovakiske premierminister, Peter Pellegrini, at det ikke kan være rigtigt, at der skal ”opbygges en lille hær under Frontex,” når de enkelte lande i forvejen har kystvagter. Organisationen Transnational Institute, TNI, som arbejder for en retfærdig og bæredygtig planet, har netop udgivet en rapport som angriber EU for at bruge Frontex til at kreere et ”Fort Europa”.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1 (02.12.2019)

Retlige anliggender

Højere skat på familiefirmaer kan ende i udenlandske statskasser
I en klumme i Berlingske mandag skriver erhvervsdirektør, Thomas Bernt Henriksen, at finansloven bliver dyr for de familieejede virksomheder. Henriksen skriver blandt andet: ”Finansminister Nicolai Wammen (S), skatteminister Morten Bødskov (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) forsøger med bred appel til vælgerne at sælge skatteforhøjelsen som en tilbagerulning af en skattenedsættelse. De fleste ved i dag, at der er tale om at genindføre en markant skattestigning på generationsskifte i familieejede virksomheder, som blev gennemført i 2015, da tidligere skatteminister Benny Engelbrecht (S) ændrede reglerne om værdiansættelse. Nuvel, det er vand under broen, så snart der er tre røde og en lilla underskrift på finansloven. […] Og man kunne argumentere for, at pengene fra generationsskifteskatten formentlig snart vil trille i udenlandske statskasser i stedet for at nå ud til skoler og børnehaver. Erhvervsmediet Finans skrev forleden historien om, at den danske statskasse kan ende som taberen, når straffeekspeditionen mod techgiganterne føres ud i livet gennem nye skatteregler i EU og OECD.”
Berlingske, mandag, s. 2 (02.12.2019)

Kære Konservative: Ingen grund til sørgeviser og gravøl
I et debatindlæg i Børsen mandag skriver erhvervsminister (S) Simon Kollerup blandt andet: ”Det var med stor undren, at jeg i onsdags læste kronikken i Børsen. Her skrev en række konservative ordførere, at Danmark skulle have brug for et genopstået Implementeringsråd til at sikre, at EU-lovgivning ikke kommer bag på os, som en tyv i natten. Jeg kan naturligvis kun give dem ret i, at det er vigtigt, at vi sikrer tidlig dansk interessevaretagelse i forhold til EU-direktiver, og at vi har fokus på, at EU-regulering implementeres på en måde, som ikke medfører unødige byrder for erhvervslivet. Den dagsorden lever heldigvis i bedste velgående, for det er lige præcis regeringens politik og fokus. Faktisk vil jeg mene, at indsatsen på implementeringsområdet er stærkere end før. […] Det centrale for erhvervslivet er at have mulighed for at spille ind med forslag i hele processen. Det vil sige fra før et forslag stilles af EU-Kommissionen, over den nationale lovgivningsproces, til reguleringen er implementeret. Alt dette vil Erhvervslivets EU- og regelforum kunne påvirke uden at skulle skele til overlap mellem hinanden, eller med frygt for at vigtige forslag falder imellem to stole. "For erhvervslivet er det ikke vigtigt, om reguleringen er national eller international"
Børsen, mandag, s. 10 (02.12.2019)

Virksomheder må gerne indgå udbud efter fusioner
Advokaterne Hans Sønderby Christensen, Sønderby Legal samt advokat Patrick Goergen, begge specialiserede inden for området, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten søndag om EU-ret. De skriver blandt andet: ”I 2016 bekendtgjorde den italienske virksomhed Infratel Italia SpA (”Infratel”) et begrænset udbud om opførelse, vedligeholdelse og drift af et offentligt ultrabredbåndsnetværk på vegne af Ministero dello Sviluppo Economico (ministeriet for økonomisk udvikling, Italien). Udbuddet var opdelt i fem udbudsdele. Ved et begrænset udbud starter udbudsproceduren med en prækvalifikationsrunde af interesserede tilbudsgivere. Dette indebærer, at ordregiveren, i dette tilfælde Infratel, på grundlag af en række udvælgelseskriterier udvælger et begrænset antal tilbudsgivere, der herefter kan afgive tilbud. […] I 2017 offentliggjorde Infratel de foreløbige ranglister i forbindelse med tilbudsafgivelsen. Open Fiber placerede sig på en førsteplads i alle fem udbudsdele. Telecom placerede sig på en andenplads på alle udbudsdelene med undtagelse af en, hvor virksomheden placerede sig på en tredjeplads. Open Fiber fik herefter tildelt kontrakterne for samtlige fem udbudsdele. Efter resultatet af udbuddet fik Telecom aktindsigt i dokumenterne, som dannede grundlag for tildelingen. Det fremgik heraf, at mellem prækvalifikationen og afgivelsen af tilbud havde Metroweb og Open Fiber indgået en fusionsaftale, hvorefter Open Fiber skulle overtage Metroweb. Aftalen var anmeldt til EU-Kommissionen, som ikke havde modsat sig fusionen. Fusionen var først blevet endeligt indgået, efter tildelingen var sket, men inden kontrakterne var underskrevet. […] Spørgsmålet, som EU-Domstolen skulle besvare, angik reglerne i EU's udbudsdirektiv, hvorefter det kun er prækvalificerede ansøgere, der ved et begrænset udbud kan afgive tilbud. Spørgsmålet var, om reglerne skal fortolkes således, at der eksisterer et krav om juridisk og materiel identitet mellem prækvalificerede ansøgere og tilbudsgivere. Herunder var spørgsmålet, om reglerne i så fald er til hinder for, at en prækvalificeret ansøger afgiver tilbud, når ansøgeren mellem prækvalifikationen og afgivelsen af tilbud har indgået en fusionsaftale med en anden prækvalificeret ansøger, som først er gennemført efter tilbudsafgivelsen. EU-Domstolen indledte med at henvise til, at de EU-retlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed også gælder i forbindelse med udbud. […] De EU-retlige regler om fusionskontrol har specifikt til formål at sikre, at en fri og ufordrejet konkurrence på det indre marked ikke trues af fusionstransaktioner, som de i hovedsagen omhandlede. Når en virksomhed overholder reglerne om fusionskontrol, kan det ikke antages, at denne virksomheds deltagelse i en fusion, der udelukkende har til formål at styrke virksomhedens økonomiske og tekniske kapacitet, kan medføre en forringelse af de øvrige tilbudsgiveres konkurrencemæssige stilling. I det foreliggende tilfælde var fusionen godkendt af kommissionen. Ligebehandlingsprincippet var derfor ikke overtrådt ved selve fusionen, og den anden betingelse var dermed opfyldt.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (02.12.2019)

Sikkerhedspolitik

Det haster med at få udpeget vores forsvarspolitiske svagheder
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Stine Bosse, formand i Europabevægelsen, blandt andet: ”Det er på tide at stoppe op og se det hele ovenfra. Den 1. december fylder Lissabon-traktaten 10 år. Meget vand er løbet i åen siden, og vigtigheden af traktaten er kun steget, siden den blev vedtaget. Og der er flere grunde til at fejre, at traktaten trådte i kraft for 10 år siden. Den gør nemlig os alle 500 millioner europæere stærkere i verden. Og den slår fast, hvilke værdier vi står på. […] Hvem har en interesse i at undergrave deres bæredygtighed og destabilisere vores samfund med al den succes, vi oplever? Hvem i vores nabolag mangler succes? Hvilken nation har siden Murens fald kæmpet med sin selvopfattelse, og alene kunne se på, hvor godt det går i EU? Og hvem kan se sig selv helt klemt i en verden med plads til tre store magter? Rusland. Ikke det russiske folk, men dets nuværende leder og styreform. Ikke så mærkeligt at russiske penge finder vej til Storbritannien før brexit, Le Pen, Salvini, og efter alt at dømme på flere måder har støttet oprørerne i Catalonien. For slet ikke tale om Ruslands rolle i Syrien. […] NATO har været det forsvarsmæssige værn, men vi må konstatere, at Trumps USA har slået kraftige revner i samarbejdet. Ikke irreversible, men det har vist os, at uden et stærkt europæisk aftryk i alliancen, vil det være et spørgsmål om tid, før vi må se langt efter fortidens Atlant-helte. Derfor haster det mere og mere at få udpeget vores forsvarspolitiske svagheder.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 29 (02.12.2019)

Fra Arktis til Østersøen: Danmark er kommet i klemme mellem stormagter
Danmark bliver i stigende grad klemt mellem stormagterne Rusland, Kina og USA. Det fremgår af en ny risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der blev offentliggjort fredag. Det skriver Politiken lørdag. Forsvarets Efterretningstjeneste taler ligefrem om krigsfare, fordi spændingsniveauet i Danmarks europæiske nærområde nu er så højt. I trusselsvurderingen, lyder det: ”Rusland har gennem de seneste år gennemført en markant militær opbygning i det vestlige Rusland. Rusland baserer sin styrkeopbygning og militære planlægning i landets vestlige del på, at en krig med NATO tæt på eller i det tidligere sovjetiske område ikke kan udelukkes.” Rusland har gennem de seneste år gennemført en markant militær opbygning i det vestlige Rusland. Rusland baserer sin styrkeopbygning og militære planlægning i landets vestlige del på, at en krig med NATO tæt på eller i det tidligere sovjetiske område ikke kan udelukkes.
Politiken, lørdag, s. 4 (02.12.2019)

Udenrigspolitik

Kapitalismen skal bestå i Hongkong
I et interview i Politiken lørdag med Lau Siu-kai, professor i sociologi på Chinese University of Hong Kong og næstformand i tænketanken Chinese Association of Hong Kong and Macau Studies og måske den mest markante prokinesiske stemme i Hongkong, sender han en skarp advarsel til USA og EU, hvor både politikere, menneskerettighedsorganisationer og lederskribenter i diverse medier taler for større vestlig støtte til demonstranterne i Hongkong. Efter pres fra Kongressen underskrev præsident Trump så sent som i onsdags et omstridt lovforslag, som gør det muligt at indføre straffeforanstaltninger over for Kina, hvis situationen i Hongkong ikke bliver bedre set med USA's øjne. Men det er den forkerte vej at gå, hvis Vesten oprigtigt er interesseret i en løsning, understreger Lau Siu-kai. I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Luke Patey, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, blandt andet: ”Den seneste tids debat om Hongkong kaster lys over de unuancerede synspunkter på Kina, som danskere møder i debatten herhjemme. […] Sommetider medgives det, at det står meget skidt til med menneskerettighederne i Kina, men disse problemer kan håndteres gennem EU. Danmark har altså 'intet at frygte' og kan fortsætte som hidtil. Kina er forandret, ikke farlig. Frygten er overdreven og næres af USA's udenrigspolitiske bestræbelser på at begrænse Kinas magt.”
Politiken, lørdag, s. 1-2; Politiken, søndag, s. 7 (02.12.2019)

Udvidelse

Gratis tip til politikerne i Nuuk: Meld jer ind i EU
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver, Berlingske Media, blandt andet: ”Grønland bør melde sig fuldt og helt ind i EU. Det var en historisk misforståelse, at Grønland forlod det europæiske fællesskab i 1985. […] EU er den vigtigste forbindelse i dansk udenrigspolitik. EU er den afgørende handelspartner for dansk økonomi. Derfor gælder det samme for Grønland. Grønland kan have isolerede fordele ved at indgå særaftaler med amerikanerne, russerne, kineserne og efter Brexit også med briterne. Men hvis Grønland vil varetage sine interesser, går det via København, som fuldgyldigt medlem af EU. Alt andet kan blive farefuldt. […] Fiskeripolitik bliver en vanskelig brik, hvis Grønland kommer med i EU, og EU har vist, at samarbejdet giver plads til særpræg fra nord til syd. […] Danmark og Grønland optrådte som et ægte rigsfællesskab, og sådan kunne det også blive i EU. Grønland burde få en plads i Europa-Parlamentet, og deltage i Ministerrådet sammen med den danske minister, når Arktis eller fiskeri var på dagsordenen.”
Berlingske, lørdag, s. 4 (02.12.2019)