Mandag den 2. marts

Tophistorier

Erdogan har smidt sin sidste trumf, og Europas mareridt truer på ny
Flere aviser skriver i weekenden og mandagens aviser om flygtningesituationen i Tyrkiet og Grækenland. Lørdag skriver Berlingske, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har beordret både kystvagter og grænsebetjente til at lade landets mange syriske flygtninge vandre over grænserne ud af Tyrkiet, hvis de vil. Han vil ikke længere holde dem væk fra Europa. Erdogan har flere gange truet med at ”åbne portene til Europa” for millioner af flygtninge og migranter, hvis ikke hans NATO-allierede og FN vil bistå ham i Syrien. Den seneste udvikling i Idlib har fået NATO, FN og USA til at advare mod yderligere eskalering af situationen. Jyllands-Posten søndag skriver, at NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg har fordømt ”de fortsatte og uovervejede angreb begået af det syriske regime og det støtte Rusland.” Tyrkiet ser gerne, at NATOs musketer-ed - én for alle, alle for én - udløst i forbindelse med Idlib-konflikten, men indtil videre er NATO-styrker ikke kommet Tyrkiet til undsætning andet end med støtteerklæringer. B.T. søndag skriver, at Tyrkiets præsidents åbning af de tyrkiske grænser er en direkte udfordring til Europa. Information mandag skriver, at Erdogan indtil nu har overholdt aftalen fra 2016 med EU om mod betaling at holde grænsen til Grækenland og Europa lukket. Aftalen blev i sin tid indgået efter de fejlslagne forsøg internt i EU på at nå til enighed om en solidarisk fordeling af flygtninge mellem medlemslandene. Nu er det ifølge Erdogan slut med at beskytte Europa. Asylansøgerne og den græske regering appellerer nu om, at andre lande i EU bidrager til at løse problemet ved at tage imod nogle af flygtningene. Det er der ingen udsigt til. Søndag aften var den græske regerings sikkerhedsråd indkaldt til hastemødesamtidig. Den græske udenrigsminister Nikos Dendias arbejdede på at samle EU's udenrigsministre til et møde om krisen på torsdag. Samme dag skal Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mødes med Tyrkiets præsident, Erdogan, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at diskutere den eksplosive situation i regionen. EU's agentur for grænse- og kystbevogtning, Frontex, meldtes søndag i ”højt alarmberedskab”. Mandag skriver Kristeligt Dagblad, at det fra en talskvinde fra Frontex lød: ”Vi har hævet alarmniveauet for alle grænser til Tyrkiet til højt. Vi har allerede taget skridt til at overføre teknisk udstyr og yderligere folk til Grækenland.” Politiken lørdag skriver, at flygtninge i Tyrkiet fredag vandrede mod EU's grænser, mens Tyrkiet lagde pres på sine vestlige allierede for at få hjælp i et hidsigt slutspil om Syrien. En talsperson for EU-Kommissionen indskærper, at EU forventer, at Tyrkiet overholder aftalen.
Berlingske søndag skriver, at flere års rituelle trusler blevet vekslet til handling, efter at den tyrkiske præsident har sendt tusindvis af flygtninge til grænsen mod Grækenland. Fronterne er dermed trukket op med den tyrkiske præsident på den ene side, og et Europa med et udmattet Grækenland som ufrivillig spydspids, der nu kæmper desperat for at holde flygtningene fra døren for at undgå en gentagelse af vandringen i 2015, der kastede EU ud i en dyb og langvarig krise, på den anden. Den aktuelle krise er affødt af en optrapning i konflikten i Syrien, hvor Tyrkiet kæmper mod Assad-styret i Idlib, den sidste oprørskontrollerede provins i Syrien. Assad-regimet har fået støtte af Rusland i konflikten, og Erdogan har krævet, at EU og NATO støtter de tyrkiske tropper i konflikten - foreløbig uden held. Ifølge Erdogan vil op til 30.000 flygtninge ankomme til grænserne henover weekenden. Berlingske mandag skriver, at ifølge oplysninger fra de græske myndigheder overdriver Tyrkiet groft tilstrømningen af flygtninge ved grænsen mellem de to lande. Berlingske søndag skriver yderligere, at det for EU er en uvelkommen og brat opvågnen, der minder om den nøgterne kendsgerning, at flygtningekrisen aldrig er blevet løst, men snarere deponeret i hænderne på en temperamentsfuld autokrat. Asylspørgsmålet har i perioder truet med at rive EU midt over, og Danmark og en række andre lande har i dag - i lodret strid med Schengenreglerne - indført national grænsekontrol i et forsøg på at holde styr på indvandringen. EU-Kommissionens flygtningekommissær, Ylva Johansson, har fået til opgave at udarbejde en ny asyl- og migrationspagt, og det arbejde synes noget mere presserende efter de seneste dages begivenheder. Fredag meddelte en talsmand fra EU-Kommissionen, at aftalen med Tyrkiet stadig står ved magt, og at man ikke havde modtaget nogen officiel besked fra Ankara om, at den skulle være suspenderet.
Politiken søndag skriver, at det ifølge Erdogan, er Europa, der har ansvaret for de mange tusinde flygtninge, der nu forsøger at krydse grænsen til Europa gennem Grækenland. Grækenland har øget sin grænsekontrol ved den græsk-tyrkiske grænse nær byen Edirne i det nordvestlige Tyrkiet for at forhindre et muligt stormløb samt ved Lesbos. Den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, har under et telefonopkald med den tyske kansler, Angela Merkel, den franske præsident, Emmanuel Macron, samt formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, udtalt, at han frygter, at flygtningekrisen fra 2015 er ved at gentage sig. Det skriver den græske avis Naftemporiki. Ekstra Bladet mandag skriver, at Grækenland sidder med Sorteper, hvis EU og Erdogan ikke finder hinanden. Grækenland har anmodet om hjælp fra EU-toppen til at håndtere den nye bølge af flygtninge, som er opstået efter Tyrkiet har åbnet grænsen mod EU. Erdogans kræver flere penge fra EU, hvis han igen skal lukke for flygtningestrømmen til Europa. Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa, advarer om, at en ny humanitær krise truer. Jyllands-Posten mandag skriver, at flygtningesituationen i Grækenland til forveksling ligner de scener, der udspillede sig i Grækenland og i andre store dele af Europa under flygtningekrisen i 2015. Det er netop grunden til, at ikke kun de græske myndigheder, men også Danmark og mange andre europæiske regeringer, lige nu har øjnene skarpt rettet mod denne afkrog af Europa, der udgør EU's ydre grænse. Søndag meddelte EU's udenrigschef, Josep Borrell, at EU's udenrigsministre i den kommende uge mødes for at diskutere konsekvenserne af de nye voldsomme kampe i Syrien - og presset på europæiske grænser.
Politiken skriver mandag, at cand.mag. i historie Mathias Findalen, tidligere lektor ved tyrkiske studier på Københavns Universitet og nu Krogerup Højskole, mener, at EU nok gør klogt i at tage det særdeles alvorligt, selv om det utvivlsomt er et velovervejet forsøg fra den tyrkiske præsidents side på at skræmme EU ved at lade tusindvis af syriske flygtninge forlade landet og søge mod Grækenland og Bulgarien. Meget tyder nemlig på, at Erdogans tålmodighed med Europa er sluppet op. Findalen siger: ”EU har tænkt: Okay, nu har vi flygtningeaftalen. Så må Tyrkiet håndtere det. Eller de græske øer. Så siger vi stop derfra. Nu er der bare ikke nogen vej uden om, for Tyrkiet vil ikke håndtere det længere.”
I lederen i Jyllands-Posten mandag skrives der blandt andet: ”Kan Europa klare en gentagelse af 2015? Hvordan har EU i mellemtiden rettet op på det fundamentale svigt, der blev begået med ophævelsen af de indre grænser i Schengen-systemet uden samtidig at sikre de ydre grænser? Klarer vi det også næste gang, som forbundskansler Merkel mente for fem år siden? Der er sket virkelig meget i Europa siden da. […] Det er en falliterklæring for EU, at man har lagt Europas migrationsproblemer i hænderne på en type som Erdogan. Mod solid betaling skal Tyrkiet forhindre migranter i at tage videre til Europa. EU har lukket øjnene, betalt sig fra problemet og håbet, at det gik over af sig selv. […] Nu kommer regningen tilbage på landjorden i form af et fornyet migrationspres. Fem år er gået. Fem år er spildt. De humanitære, militære og politiske problemer i EU's nærområder er helt de samme. Det kan blive kolde tider.”
Berlingske, lørdag, s. 14; Berlingske, søndag, s. 1, 6; Berlingske, mandag, s. 9; Politiken, lørdag, 1-4; Politiken, søndag, s. 8; Politiken, mandag, s. 2; B.T., søndag, s. 14; Ekstra Bladet, mandag, s. 10; Information, mandag, s. 7; Jyllands-Post (02.03.2020)

Regeringen er parat til at iværksætte asylnødbremse
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan meddelte lørdag, at han åbner Tyrkiets grænser. Derved kan migranter få adgang ind i Europa. På den baggrund har integrationsminister Mattias Tesfaye (S) oplyst, at regeringen er parat til at bruge den såkaldte asylnødbremse, hvis tusindvis af flygtninge og migranter tager turen op igennem Europa og banker på ved Danmarks grænser. Det skriver Information, Berlingske, B.T. og Ekstra Bladet mandag. Tesfaye siger: ”Med den såkaldte nødbremse kan vi midlertidigt lukke grænsen for asylansøgere, hvis der er tale om en krisesituation, hvor Dublin-samarbejdet reelt er holdt op med at fungere. Der er vi ikke endnu. Men det er et redskab, som vi selvfølgelig er klar til at bruge, hvis betingelserne for det er opfyldt. Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, hvis formål er at sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun behandles af ét land. Jyllands-Posten mandag skriver, at fronterne i Folketinget er trukket skarpt op, efter at Tesfaye søndag meddelte, at regeringen er parat til at tage den såkaldte asylnødbremse i brug. I Venstre deler man regeringens holdning og forventer, at regeringen forbereder nødbremsen, så den med et døgns varsel kan aktiveres. Udlændingeordfører Marcus Knuth (K) er enig. Han siger: ”2015 lærte os, at stramme nationale tiltag er vejen frem, så længe der er ikke er styr på EU's ydre grænser. Det handler om at beskytte Danmark og danskerne. Vi skal ikke ud i et eller andet europæisk eksperiment med omfordeling af flygtninge.” Hos Enhedslisten ser man dog anderledes på sagen. Rosa Lund, udlændingeordfører, Enhedslisten, siger: ”Det giver ikke mening, det som regeringen har gang i, fordi det vil betyde, at Grækenland og Spanien kommer til at stå med hele problemet selv. Det er meget misvisende at kalde det en nødbremse, for det er jo ikke Danmark, der er i nød, men de mennesker, som er på flugt.” Alternativets udlændingeordfører, Rasmus Nordqvist, mener også, at flygtningesituationen er en fælles europæisk udfordring. Derfor ærgrer han sig over, at regeringen har valgt at fortsætte den tidligere regerings linje. Nordqvist siger: ”Det er en ikke-håndtering af problemet. Det svarer til at holde sig for øjnene, ørerne og til dels munden, mens andre skal håndtere problemerne.” Henrik Dahl, udlændingeordfører (LA), er tilfreds med, at regeringen tager situationen alvorligt, men han peger også på, at bevogtningen af EU's ydre grænse skal styrkes.
Berlingske og B.T. mandag skriver yderligere, at Erdogans mål formentlig er at presse europæiske regeringer til at vise mere støtte i den konflikt, som Tyrkiet har med den syriske regeringshær i den nordlige syriske provins Idlib. Et af Erdogans krav er, at EU skal tage imod flere flygtninge fra Syrien. Tyrkiet giver det syriske luftvåben skylden for angrebet. Søndag ankom over 500 migranter til de græske øer Lesbos, Samos og Chios. Politiken lørdag skriver, at det i en appel fra Tyrkiets ambassadør i Danmark, Ugur Kenan Ipek, lyder, at Danmark og andre velpolstrede europæiske lande ikke kan blive ved med at betragte den humanitære katastrofe, der udfolder sig i det nordlige Syrien, fra sidelinjen uden at gøre noget. Europæerne må sammen med Tyrkiet stable en effektiv hjælpeindsats på benene.
Lederen i Berlingske mandag skriver blandt andet: ”Billederne af frysende og forhutlede mennesker på grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland er hjerteskærende, og de giver en stærk fornemmelse af déjà-vu. Så man må spørge, om vi nærmer os en flygtningekrise som den, der rystede Europa i 2015. Dengang brød det europæiske asylsystem sammen. EUs flygtningemagnet nummer et, Tyskland, åbnede armene med Angela Merkels historiske ”Wir schaffen das”-melding, mens andre lande kappedes om at lukke deres grænser for at afvise en strøm af flygtninge og migranter, som nåede op på 1,4 millioner mennesker, inden året var omme. […] EU-landene kom ud i uløselige skænderier om en tvungen kvotefordeling af flygtninge, og såvel den britiske afstemning om EU-medlemskabet i 2016 som flere andre politiske valg blev tydeligvis præget af krisen. Nu taler den tyrkiske leder, Recep Tayyip Erdogan, om at åbne portene for nye flygtningestrømme. […] Udviklingen viser, at det er en risikabel strategi at udlicitere løsningen af asylpresset på Europas grænser til andre lande. […] Europa-Kommissionen har allerede fremlagt planer om at styrke EUs grænse- og kystvagtsagentur, Frontex, for at kunne hjælpe lande som Grækenland, der står i forreste linje. Det bør Danmark bakke op om, både på kort sigt og i forhandlingerne om EUs næste syvårsbudget.”
Politiken, lørdag, s. 4; Information, mandag, s. 9; Berlingske, mandag, s. 2, 9; B.T., mandag, s. 6; Ekstra Bladet, mandag, s. 10; Jyllands-Posten, mandag, s. 7 (02.03.2020)

Prioritede historier

Regeringer verden over kæmper for at undgå en ny nedtur
Flere medier skriver om muligheden for en global økonomisk recession. Berlingske lørdag skriver, at meget tyder på, at coronavirussen bliver en mere omfattende og langstrakt affære end tidligere forventet. Dermed bliver det mulige økonomiske slag også større. I Europa er problemet størst i Italien - og ikke alene fordi det er her, at coronavirussen må forventes at ramme hårdest. De italienske banker er svage og er først for nylig kommet i gang med at rydde op i de dårlige betalere blandt virksomhederne. Den Europæiske Centralbank (ECB) er også i gang med at opkøbe obligationer på trods, at der ikke er recession. Det betyder, at den pengepolitiske værktøjskasse er tom. ECBs vigtigste bidrag er, at man har et stående beredskab for bankerne til at hente finansiering, hvis det private marked skulle blive mere nervøst. Næste ECB-møde er 12. marts. Denne gang skal ECB-chef Christine Lagarde tale mere om pengepolitik og dets begrænsninger end klima - og holde en optimistisk balance. Coronavirus har udløst lettere panik på finansmarkederne, hvor investorerne har forladt aktier og er søgt over i guld og obligationer. Men det kan være meget svært som investor at gennemskue, hvornår bunden er nået, og man skal hoppe ind på markedet og købe op. Information lørdag skriver, at udsigten til minusvækst kan igen bringe Italien på kollisionskurs med EU-Kommissionen. Rom klager ofte over, at EU's krav om en stram sparepolitik hæmmer Italiens mulighed for at skabe vækst ved at åbne for de økonomiske sluser. Og nu siger Conte-regeringen, at Bruxelles kan være nødt til at give Italien længere snor og måske ovenikøbet skal træde til med direkte økonomisk hjælp. Laura Castelli, viceøkonomiminister siger: ”Der er ressourcer, som EU kan stille til rådighed for os, hvis vores BNP står til at blive mindsket betragteligt.”

Jyllands-Posten mandag skriver, at ovenpå en brutal uge på finansmarkederne drevet af corona-frygt håber mange investorer på en snarlig vending. En global viruspandemi ifølge flere storbanker give økonomien det værste vækstår siden finanskrisen. Nu venter mange på, at centralbanker og regeringer smider en redningskrans i form af hjælpepakker og lempeligere pengepolitik. Men nogle analytikere tvivler på, at det vil være nok denne gang. Efter 11 år med næsten uafbrudt fremgang i USA og en lidt mere ujævn, men dog substantiel optur i Europa er verdensøkonomien sårbar. Man spørger sig selv, om coronavirus bliver det, der skubber økonomien ud i en recession. I takt med at virussen spreder sig i Europa og Asien og måske også til USA, vil man ifølge Nordea se flere regeringer beordre skoler lukket, se flere banegårde blive forseglet, flere fly blive aflyst, flere restauranter være tomme, og flere virksomheder vil holde deres medarbejdere hjemme eller udskyde produktion. En sådan lammelse af økonomien er ifølge bl.a. Goldman Sachs ikke farlig for markederne, hvis den blot er kortvarig. Men i takt med at virussen tilsyneladende hopper uhindret fra land til land, er der ifølge Citigroup risiko for, at man må tage mere længerevarende tiltag i brug for at få bugt med den. Udviklingen skræmmer ifølge Bankinvest forbrugerne, som måske ikke blot udskyder køb, men som måske også sætter forbruget ned. Ifølge Danske Bank venter finansmarkederne nu på en koordineret finanspolitisk indsats i blandt andet EU.

I et debatindlæg i Børsen mandag, skriver Thomas Høyer, cheføkonom, Sparekassen Kronjylland: ”Coronavirus skaber for tiden uro på aktiemarkederne og direktionsgangene. Det store spørgsmål er, hvor hårdt økonomierne bliver ramt. […] Med mindre der snart kommer lidt ro, må det væsentligste være at få flyttet noget af usikkerheden væk fra virksomheder og borgere og over til det offentlige. Både igennem information, der mindsker panikken, og signaler om, at myndighederne er klar til at hjælpe økonomisk, hvis det bliver nødvendigt. Helst koordineret på EU/OECD-niveau. På den måde kan man mindske noget af usikkerheden, og økonomierne kan komme bedre igennem forløbet.”Ligeledes i en analyse af situationen mandag, skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, Børsen: ” Intet synes at kunne stoppe et fornyet globalt aktiefald mandag morgen på grund af usikkerhed om normalisering i Kina og corona-spredning i Europa. […] Bedømmelsen af risici for en global recession handler især om, hvor hurtigt Kina igen kan rejse sig, og om hvorvidt smittespredning i andre lande fører til karantæner, lukninger af virksomheder og skoler samt aflysninger af store arrangementer, der i stort omfang begrænser økonomiske aktiviteter. Kinas PMI-tal for februar varsler ilde. […] Eftersom Kina tegner sig for 25 procent af den globale produktion og 17 procent af det globale bnp, er det indlysende, hvor hårdt det vil ramme den globale økonomi. Kan den truende recession stoppes – og i givet fald af hvem? I fokus er selvfølgelig verdens store centralbanker. Især Federal Reserve i USA og ECB i Frankfurt. Chefen for sidstnævnte, Christine Lagarde, sagde i torsdags i London, at hun ikke så grund til indgreb.”

Kristeligt Dagblad bringer mandag et portræt af tidligere overvismand Christen Sørensen: Han er ikke tryg ved, hvad coronavirussen kan føre med sig samfundsøkonomisk. I hvert fald siger han åbent, at han ikke er enig med de økonomer, som mener, at samfundet hurtigt vil rejse sig fra konsekvenserne af den aktuelle covid-19-virus. Befolkningen kan let blive mere usikker og holde igen på dankortet, og falder efterspørgslen, vil staten miste mange indtægter og få store underskud på de offentlige finanser. Det kan igen sætte hele EU's regelsæt på prøve, som så vil pålægge medlemslandene at spare mere og dermed ifølge Christen Sørensen forstærke krisen yderligere. I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Marcus Rubin, journalist: ”Verden er økonomisk fuldkommen integreret, men politisk totalt opsplittet. Det er ikke holdbart. Er dette den helt store? Vil coronavirussen blive det 21. århundredes spanske syge og ligesom den frygtelige epidemi koste millioner af ellers sunde og raske mennesker livet? Eller vil den gå hen og ende mere i sarskategorien - som noget, der ikke var så galt, som det så ud til? Børsmarkederne er tydeligvis ekstremt skræmt - torsdag måtte markedet i USA lukke midlertidigt, fordi kurserne faldt så hurtigt og så drastisk. Det, som til gengæld er åbenbart, er, at coronavirussen udstiller problemet med en verden, der er økonomisk helt integreret, men politisk stadig totalt opsplittet og baseret på nationalstater. […] Vi lever i en verden, der er globalt forbundet, men som mangler den politiske overbygning til at håndtere internationale kriser.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 12; Børsen, mandag, s. 4, 17, 23; Jyllands-Posten, mandag, s. 8-9; Politiken, lørdag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 14-15, 16-17; Information, lørdag, s. 14-15 (02.03.2020)

Optrapning: Tyrkiet og Rusland søger at undgå åben krig
Flere aviser skriver om den alvorlige politiske situation mellem Rusland og Tyrkiet. Jyllands-Posten skriver lørdag, at risikoen for en åben konfrontation mellem Tyrkiet og Rusland i Idlib-provinsen i det nordlige Syrien er rykket nærmere, efter at mindst 33 tyrkiske soldater natten til fredag blev dræbt i et luftangreb. Politiken søndag skriver, at det er ikke første gang, at Rusland og Tyrkiet står på randen af en altødelæggende krig, men det er første gang, de har mistet så meget af deres eget blod. Spændingerne mellem de to lande - det ene en atommagt, det andet et NATO-medlem - er stadig intense, ikke kun på grund af Syrien, men især på grund af en indbyrdes kamp om, hvem der skal overtage rollen som den største regionale magt, nu hvor USA langsomt er ved at trække sig tilbage. Lørdag skriver Informations lederskribent blandt andet: ”Om det var syriske eller russiske fly, der foretog det massive angreb på de tyrkiske soldater i Idlib, er usikkert. Tyrkerne siger, at det var Assads bombefly, men vidner i kampzonen har berettet om russiske fly, som alle ved opererer i luften over Syriens nordvestlige hjørne nær grænsen til Tyrkiet. Meget tyder på, at tyrkerne - som nu opfordrer det internationale samfund til at indføre en flyveforbudszone over Idlib - ikke ønsker at pege på russerne som bagmanden - dels for at undgå en direkte konfrontation med Rusland, dels for at bevare muligheden for at forhandle med Ruslands præsident, Vladimir Putin, om en løsning. […] Tyrkiet og Ruslands taktiske samarbejde i Syrien er nu ovre, og det kan potentielt forlænge krigen i Syrien med nogle år samt sende endnu en flygtningebølge mod Europa. Det tog sin begyndelse fredag, da Tyrkiet åbnede grænsen til Grækenland. Den manøvre har til formål at presse Europa og Vesten til aktiv støtte til Tyrkiet - Ankara har hidtil kritiseret EU og Vesten for en attitude, der giver indtryk af, at flygtningespørgsmålet forsvinder, hvis blot man kniber øjnene hårdere sammen. Men EU er ved at vågne op, og i næste uge er der planlagt besøg af Angela Merkel og Emmanuel Macron i Ankara. […] Vesten og EU bør alvorligt overveje at sætte sig sammen med Tyrkiet, inden krisen i Idlib kommer fuldstændig ud af kontrol.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18; Politiken, søndag, s. 8; Information, lørdag, s. 24 (02.03.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

DA: Radikale mangler forståelse for dynamikkerne i den danske model
I et debatindlæg på Altinget mandag, skriver Christiane Miβlbeck-Winberg, europapolitisk chef, Dansk Arbejdsgiverforening, blandt andet: ”Når De Radikales Morten Helveg i Altinget 25. februar skriver, at en europæisk mindsteløn vil være det mest solidariske valg, glemmer han, hvilke konsekvenser det vil have for Danmark og de øvrige lande, som allerede har fungerende overenskomstsystemer. Venstrefløjen og fagbevægelsen står nemlig ikke alene med deres skepsis over for europæisk mindsteløn. Både vi i Dansk Arbejdsgiverforening og Business Europe, der repræsenterer Europas arbejdsgivere, er også kritiske. Grunden til, at arbejdsgivere og arbejdstagerorganisationer i samlet flok siger fra over for en europæisk mindsteløn, er, at løn ikke må blive et politisk anliggende. Bliver løn det, kan vi vinke farvel til den danske model. En model, der har sikret, at vi har et af verdens bedst fungerende arbejdsmarkeder. […] Hele Danmark og ikke mindst vores arbejdsmarked nyder godt af det indre marked, arbejdskraftens fri bevægelighed og en masse andre fordele, der gør det lettere at være både borger og virksomhed i Unionen. Men vi er bekymrede for, at EU-lovgivning om mindsteløn sætter en proces i gang, som i sidste ende vil få alvorlige konsekvenser for Danmark. Derfor er det ikke nok med juridisk tvivlsomme løfter om, at Danmark undtages reglen. Vi skal være sikre på, at modellen, som vi har brugt over 100 år på at opbygge, ikke rives ned hen over én nat.”
Altinget, mandag (02.03.2020)

Jeg forstår godt de kulminearbejdere i Midtvesten, som stemte på Trump
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Malte Kiellberg Jørgensen, nedriver, blandt andet: ”Globaliseringen har ikke ført meget godt med sig for arbejderklassen. Lønniveauet er presset, og det samme er vores arbejdsvilkår. Hvis vi da overhovedet har en arbejdsplads tilbage. Vores job kunne lige så godt være overtaget af migrantarbejdere fra Østeuropa, som er klar til at arbejde til en væsentlig lavere løn og uden de sikre og gode arbejdsvilkår, som danske overenskomstansatte gennem generationer har tilkæmpet os efterkommere. […] Udviklingen med de stadig flere østeuropæiske migrantarbejdere kan nærmest mærkes fra dag til dag. […] EU's seneste forslag om en fælles mindsteløn er endnu et katastrofalt eksempel på, at bruxellessystemet ikke har forstået, hvad problemerne med globaliseringen går ud på. Det er himmelråbende uintelligent, hvis man gør det for at imødekomme de folk, der er blevet klemt i bunden.”
Politiken, lørdag, s. 3 (02.03.2020)

Det digitale indre marked

Danskerne bliver hårdest ramt af netsvindel og phishing i EU
Jyllands-Posten mandag skriver, at danskerne er de EU-borgere, der oftest oplever forsøg på at få franarret koder og kreditkortoplysninger via internettet. Tillidsfuldhed og digital parathed er blandt årsagerne, vurderer blandt andre Søren Lindhardt Olsen, cybersikkerhedsekspert hos SAS Institute. En ny rapport fra EU's statistiske kontor, Eurostat, om sikkerhedsproblemer ved brug af internettet viser, at danskerne er indehavere af tre ærgerlige rekorder: Næsten halvdelen af de voksne her i landet, som bruger internettet, har i løbet af et år modtaget en eller flere e-mails afsendt med det formål at lokke penge eller personlige oplysninger ud af folk. Dermed er danskerne det land i EU, hvor man som internetbruger oftest udsættes for såkaldt phishing, hvor IT-kriminelle ”fisker” efter email-brugeres private oplysninger. Samtidig oplever hver anden danske internetbruger årligt en eller anden form for forsøg på økonomisk svindel via internettet. Det er det højeste gennemsnit af alle EU-lande. Endelig er Sverige og Danmark de eneste EU-lande, hvor 3 procent af befolkningen på et år har oplevet at miste penge ved for eksempel at blive franarret kreditkortoplysninger eller personlige data. Ifølge rapporten fra Eurostat, er Danmark det EU-land, hvor den største andel (95 procent) af befolkningen tilgår internettet en gang om ugen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 4-5 (02.03.2020)

EU til ansatte: Drop WhatsApp
Ekstra Bladet søndag skriver, at de ansatte i EU, nu hverken skal bruge WhatsApp fra Facebook eller iMessage fra Apple til at kommunikere med. EU-Kommissionen anbefaler i stedet for de ansatte, at anvende Signal, der som beskedtjeneste er langt mere sikker at bruge, mener de europæiske myndigheder.
Ekstra Bladet, søndag, s. 12 (02.03.2020)

Eksperter: Google skal slette ulovligt indsamlet persondata
Jyllands-Posten skriver søndag, at flere eksperter vurderer, at en afgørelse fra Datatilsynet i Danmark kan få vidtrækkende konsekvenser for Google og andre virksomheder, der behandler og gemmer personlige data med henblik på målrettet annoncering. Datatilsynet kom forleden med alvorlig kritik af DMI for den måde, hvorpå det statsdrevne vejrinstitut får samtykke fra brugerne til, at deres færden på nettet må overvåges, og at deres personlige oplysninger må bruges til målrettet markedsføring. DMI er langtfra alene om at hente cookie-samtykker, som ifølge Datatilsynet ikke er lovlige. Ifølge Forbrugerrådet Tænk er den gal på næsten alle offentlige og private hjemmesider, fordi brugerne ikke får en reel mulighed for at sige ja eller nej til cookies og dermed bliver ”lokket” til at sige ja. Professor i it-ret Søren Sandfeld Jakobsen, CBS, peger på, at der som følge af EU's databeskyttelsesforordning (gdpr) gælder et delt dataansvar, og at Google og andre annoncenetværk, der behandler de indsamlede data, er i samme båd som de virksomheder, der indhenter samtykket.
Jyllands-Posten, søndag, s. 8 (02.03.2020)

Vestagers digitale masterplan gør mere skade end gavn
I et debatindlæg i Berlingske mandag skriver Ole P. Kristensen, dr.scient.pol. og forhenværende professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, blandt andet: ”EU-Kommissionen har udarbejdet en digital masterplan med den pompøse titel ”A Europe fit for the Digital Age”. Hvis der overhovedet er behov for en sådan plan, kan det siges at være lidt sent, fordi begyndelsen på den digitale tidsalder var engang i det forrige århundrede. Baggrunden for udspillet er en forestilling om, at Europa er sakket bagud i det, EU-Kommissionen opfatter som et digitalt kapløb ikke mindst med USA og et i sammenhængen noget overvurderet Kina. Hvad er det for et kapløb, vi i Europa er sakket bagud i, og hvem er ”vi” i den sammenhæng? Europæiske borgeres og virksomheders adgang til digitale teknologier er ikke ringere end amerikanernes, undtagen når EU med regulering og forbud spænder ben. […] Retter EUs masterplan op på det? Svaret på det spørgsmål vanskeliggøres af, at EU-Kommissionens udspil er præget af en selv efter EU-standard meget floskelpræget sprogbrug og manglende præcision. Vi får dog, men ikke særligt overbevisende, at vide, at det vil gavne alle europæere, virksomhederne og planeten - intet mindre. Udspillet er præget af en planøkonomisk tankegang, hvor EU vil gøre både det ene og det andet. EU-Kommissionen har tydeligvis ikke gjort sig klart, at det er ude i virksomhederne, udviklingen kan og skal ske, og at EUs bedste bidrag vil være at lade være med at stå i vejen for virksomhederne. Hvad Margrethe Vestager, der er kommissionsansvarlig for udspillet, måtte have besiddet af liberalt tankegods, er enten forsvundet eller gemt væk. […] Vestagers udspil er skræmmende. Det kører videre i en traditionel og forfejlet EU-rille. Det sker i den allerbedste mening, men effekten vil være negativ og bidrage til at fastholde Europa i en overreguleret vækstfælde.”
Berlingske, mandag, s. 19 (02.03.2020)

Finansielle anliggender

Messerschmidt: Lidegaards forslag om bankunion er en trojansk hest
I et debatindlæg mandag skriver Morten Messerschmidt (DF), MF og EU-ordfører: ”Danske Bank er kommet i EU-politisk søgelys efter de mange hvidvasksproblemer. For ud over at forarge de fleste, så vejrer en lille kerne af EU-forliebte endelig morgenluft. Her er endelig sagen, der skal overbevise danskerne om bankunionens velsignelser. […] Som medlem af bankunionen får Danmark nemlig ikke indflydelse på EU's kontrol med bankerne. Den kontrol ligger i Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor alene eurolandene har repræsentanter. Bankunionen er nemlig en integreret del af euro-zonen. Og måske er bankunionen den trojanske hest, som Lidegaard og hans venner ridder for at få Danmark fuldt og helt med – også i selve euroen? Det kunne ligne en tanke, at hvidvasksagen mere er en anledning til mere EU end egentlig bekymring. […] Vil man gerne have bedre finanstilsyn, er der gode muligheder. Man kan give det danske finanstilsyn flere ressourcer eller beføjelser. Det drøfter vi gerne. Men at tro, at alting bliver bedre, blot fordi det overdrages til EU, er naivt. Ja, det er faktisk direkte i kontrast til den virkelighed, de seneste år har blotlagt.”
Altinget, mandag (02.03.2020)

Handel

Storbritannien truer med at forlade bordet, før forhandlingerne overhovedet er begyndt
Altinget mandag skriver, at en måned efter Storbritannien officielt forlod EU-samarbejdet, begynder forhandlingerne mellem briterne og EU om det fremtidige forhold. De to parter vil forsøge at blive enige om blandt andet en handelsaftale, inden Storbritanniens overgangsperiode udløber ved årets udgang. I en analyse i Information mandag, skriver Jakob llleborg, korrespondent, London, blandt andet: ”De altafgørende forhandlinger om at sikre en gensidig frihandelsaftale mellem Storbritannien og EU begynder i dag. Det gør hundeslagsmålet også. Der er ikke meget at glæde sig over i Storbritannien disse dage. Store del af landet er oversvømmet af den fjerde storm på få uger; der er begrundet frygt for, at coronavirusepidemien vil lukke landet ned, og der er stor usikkerhed om resultatet af de altafgørende forhandlinger om en handelsaftale mellem EU og Storbritannien, der starter i Bruxelles i dag. […] Der er umiddelbart meget langt mellem EU's krav om, at briterne skal leve op til EU's allerede eksisterende regler, hvilket ifølge EU vil sikre lige vilkår, og så Storbritanniens ønske om divergens - at kunne skabe egne rammer og regler uden at skulle leve op til EU's minimumkrav og forordninger. Briterne møder op til forhandlingerne med et krigerisk udgangspunkt. Chefforhandler, David Frost, er blandt andet valgt til rollen, fordi han er glødende Brexiteer. Han har ladet forstå, at er der ikke fremgang i forhandlingerne inden juni, så vil Storbritannien forlade bordet. […] Markederne i Storbritannien er utrygge ved, at no deal-kortet nu igen smides på bordet. Det britiske pund har tabt betragteligt i værdi i forhold til euroen den seneste uge. Truslen kan selvfølgelig være bluff - no deal er heller ikke i Storbritanniens interesse - men der er ikke lang tid til juni, og det høje spil kan ende med at fange briterne i et hjørne, hvorfra man enten må affinde sig med at danse efter den europæiske pibe eller gå linen ud.”
Information, mandag, s. 1; Altinget, mandag (02.03.2020)

Institutionelle anliggender

Det er snart slut med EUs optur over Brexit
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Mark Leonard, direktør for tænketanken European Council on Foreign Relations, blandt andet: ”Efter at Storbritannien i 2016 stemte for at forlade EU, frygtede politiske beslutningstagere og ledere i Europa, at også de snart ville stå over for en lignende krise. De frygtede en dominoeffekt, hvor populistiske bevægelser og ledere én for én ville føre andre medlemsstater ud af EU og dermed reelt vende en årtier lang proces med europæisk integration. Men i hvert fald indtil for nylig havde Brexit den modsatte effekt. […] EU-lande, der typisk ikke har meget at være enige om, stod pludselig sammen og bakkede op om EU-Kommissionens forhandlingsstrategi. Opbakningen til EU blandt europæerne svulmede. […] Indtil videre har de faktiske omkostninger ved Brexit været stort set nul. […] For at gøre sagen værre, vil de europæiske ledere nu få meget sværere ved at bevare den imponerende indre enighed, som EUs øverste Brexit-forhandler, Michel Barnier, opnåede i den første fase af forhandlingerne. […] De europæiske ledere forsøger nu at skabe et nyt narrativ for at vise, at Storbritannien vil lide som en konsekvens af sin beslutning.”
Berlingske, lørdag, s. 11 (02.03.2020)

Helle Thorning har - med beklagelse - søgt om britisk opholdstilladelse
Jyllands-Posten skriver søndag, at selv Helle Thorning-Schmidt må søge om opholdstilladelse hos det britiske indenrigsministerium, Home Office. ”Jeg bor jo i London, og min virksomhed ligger i Storbritannien, så jeg skal søge ”settled status”,” siger den tidligere danske statsminister og socialdemokratiske formand. ”Settled status” er en særlig Brexit-relateret opholdstilladelse for de EU-borgere fra eksempelvis Danmark, Frankrig og Rumænien, som i dag bor i Storbritannien. Før behøvede de ikke nogen opholdstilladelse, fordi EU's frie bevægelighed gav dem ret til at slå sig ned i metropolen London, det skotske højland eller et hvilket som helst andet sted i Storbritannien. Men den ret forsvinder med Brexit, og derfor har over tre millioner EU-borgere brug for et nyt opholdsgrundlag.
Jyllands-Posten, søndag, s. 16 (02.03.2020)

Nu er EU bare endnu et politisk område
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag skriver Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: ”Den socialdemokratiske regerings EU-strategi er lidt anderledes end tidligere danske regeringers. Nogle har kaldt den EU-skeptisk. Det kan dog være svært at se, at der er noget fagligt belæg for denne påstand. […] Men hvad er det så, der gør den nuværende regerings EU-strategi anderledes end forgængernes? Hvori består med andre ord regeringens EU-strategi? Svaret er, at der er i hvert fald tre elementer, som regeringen griber anderledes an, når det drejer sig om EU. For det første har regeringen indikeret, at de danske EU-forbehold ikke er noget, som man påtænker at lægge ud til folkeafstemning. […] For det andet har regeringen via Mette Frederiksen taget aktivt stilling til, at man ikke mener, at danske skatteborgere bør betale mere til EU-budgettet end i dag. Kommissionen ønsker, at Danmark skal erlægge flere milliarder kroner ekstra pr. år end i dag. Det vil naturligvis vanskeliggøre regeringens andre prioriterede mål, som også koster penge. […] For det tredje har regeringen meldt ud, at man er imod at indlede optagelsesforhandlinger med Albanien på grund af omfattende korruption og kriminalitet i landet. […] Alt i alt kan regeringens EU-strategi kaldes pragmatisk. EU-politik er blevet ligestillet med andre politikformer og er dermed endegyldigt kommet ud af den politiske undtagelsestilstand. […] EU tales i den forstand hverken op eller ned. Strategien er også hinsides ja og nej til EU, og samarbejdet betragtes som en politisk kampplads og arena som andre ditto. Sammenlagt er der med regeringens nye EU-strategi sket en drejning af dansk EU-politik i forhold til tidligere. Det er ikke en skarp drejning. Ændringen har været på vej over de seneste 10-15 år, men den gradvise ændring er nu kommet i mål, hvor EU ikke er noget, man sparker ned på jorden, men tillige noget, som man ikke hæver op til overmenneskelige højder. Måske er det bedste ord for ændringen i regeringens EU-strategi en ”naturliggørelse” af EU som politisk fænomen.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3 (02.03.2020)

Nyt forskningsprojekt skal kulegrave håndteringen af europæisk populisme
Altinget søndag beretter, at en gruppe af europæiske forskere skal undersøge, hvordan EU og medlemslandene modarbejder de populistiske partier i Europa. De har modtaget 7,5 millioner kroner i bevilling fra Carlsbergfondet. Gruppen skal i de næste fire år undersøge, hvordan europæiske demokratier forsøger at forsvare sig mod populismen. "Hvad er en effektiv måde at håndtere populisme på? Vi ved fra tidligere forskning, at nogle fremgangsmåder kan have den modsatte effekt. Hvis du for eksempel udelukker et parti fra regeringsdeltagelse, kan det i nogle tilfælde forstærke modstanden mod det etablerede politiske styre," siger Angela Bourne, der professor MSO i EU og europæisk politik på Roskilde Universitet. I løbet af de seneste ti år har populistiske partier vundet mere indflydelse rundt omkring i EU's medlemslande. Det er blandt andet kommet til syne i Polen og Ungarn, hvor begge landes regeringer ledes af partier, der betegnes som populistiske. Landene er lige nu under skarp kritik fra både EU og flere andre medlemslande for at handle i strid med retsstatsprincippet, efter at de har indført reformer af retssystemet. I Sverige og Tyskland har to populistiske og højrenationalistiske partier også vundet frem. Det drejer sig om Sverigedemokraterne og Alternative für Deutschland (AfD). Begge partier bliver af de etablerede partier betegnet som ikke-stuerene, og derfor bliver de holdt uden for koalitioner på trods af deres store opbakning blandt befolkningen. De populistiske partiers fremgang er grunden til, at det nye forskningsprojekt er særligt vigtigt, mener Angela Bourne.
Altinget, søndag (02.03.2020)

Tidligere overvismand: Budgetloven bygger på et forkert grundlag
I et debatindlæg mandag skriver Christen Sørensen, forhenværende overvismand, blandt andet: ”Budgetloven skal ifølge regeringens lovprogram nu revideres efter de indhentede erfaringer siden dens iværksættelse i 2014. Der er påpeget flere uhensigtsmæssigheder eller fejl i budgetloven, blandt andet af Kommunernes Landsforening. Men det er ikke tilstrækkeligt kun at fokusere på budgetloven, idet denne lov er en afledt lov som følge af finanspagten, som Danmark frivilligt valgte at følge. Sammen med stabilitets- og vækstpagten udgør finanspagten de grundlæggende spilleregler for udformningen af den makroøkonomiske politik i EU og især i eurolandene. Hvis der ønskes en blot nogenlunde seriøs diskussion af budgetloven og dens følger, er det alene som konsekvens heraf nødvendigt at tage udgangspunkt i stabilitets- og vækstpagten samt finanspagten. […] I EU er der kun et land, der har større fordringer på udlandet i forhold til BNP end Danmark, nemlig Holland og ikke Tyskland. Desværre har vismændene undladt at tage et opgør med det fejlagtige udgangspunkt for den økonomiske politik i Danmark og EU. Tværtimod har vismændene påtaget sig at være vagthund i relation til budgetloven, hvorfor de naturligvis også har måttet acceptere at forsvare essensen i denne, om end naturligvis elementer kan kritiseres. Og dette har tilsyneladende også gjort vismændene tavse i forhold til udgangspunktet herfor: stabilitets- og vækstpagten samt finanspagten. Dette er en afgørende fejltagelse, som vismændene burde forholde sig til og ikke blot tie og samtykke.”
Altinget, mandag (02.03.2020)

Interne anliggender

EU-venligt parti vandt i Slovakiet
Jyllands-Posten, Berlingske og B.T. fortæller alle mandag, at magten ser ud til at skifte hænder i Slovakiet, hvor der lørdag var parlamentsvalg. Med stemmerne fra 96 procent af valgstederne talt op stod oppositionspartiet Olano til knap 25 procent af stemmerne. Olano er et parti, der både støtter samarbejder i EU og NATO, og som har slået sig op på at ville bekæmpe korruption i landet. Det socialdemokratiske parti Smer-SD, som sidder på regeringsmagten, stod til 18,5 procent af stemmerne. Det er den laveste opbakning til partiet ved et valg siden 2002. Ved det seneste valg i 2016 fik partiet 28,3 procent. Premierminister Peter Pellegrini fra Smer-SD erkendte natten til søndag nederlaget.
B.T., mandag, s. 6; Berlingske, mandag, s. 11; Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (02.03.2020)

SU skal kun være til danskere
I et debatindlæg i Ekstra Bladet mandag skriver Pernille Vermund, formand, Nye Borgerlige, blandt andet: ”Svimlende 513 millioner kroner betalte vi på et enkelt år i SU til udenlandske studerende. Det viser en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det er en vanvittig stigning, som skyldes, at politikerne har nejet og bukket for EU. Siden 2013 har en EU-dom nemlig betydet, at EU-borgere har ret til SU i Danmark, hvis bare de arbejder ti timer om ugen. Politikerne har accepteret EU's indblanding, imens de har forsøgt at afhjælpe de store problemer med forskellige lappeløsninger. […] Politikerne virker hverken til at have viljen eller modet til at løse problemet, selvom det står klart, at to ud af tre udenlandske studerende i Danmark er en underskudsforretning. Forleden var uddannelses- og forskningsministeren kaldt i samråd om sagen. […] I Nye Borgerlige er vi trætte af lappeløsninger. Vi vil løse problemerne fra bunden nu og her. Derfor fastholder vi presset. Retten til offentlig forsørgelse skal naturligvis være forbeholdt danskerne.”
Ekstra Bladet, mandag, s. 12 (02.03.2020)

Klima

Det grønne er på programmet i Bruxelles
Altinget skriver mandag, at i denne uge vil EU-Kommissionen præsentere sit bud på en klimalov, der skal sikre, at EU når sit mål om klimaneutralitet i 2050. Loven skal også sikre, at anden EU-lovgivning bidrager positivt til klimaudfordringen. Klimaloven er varslet i Kommissionens Green Deal, der blev præsenteret sidste år.
Altinget, mandag (02.03.2020)

Migration

Europa er mere afhængig af Afrika end omvendt
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Gorm Rye Olsen, Dr.scient.pol, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og erhverv ved Roskilde Universitet, blandt andet: ”Kun en uge efter sin tiltræden som forkvinde for EU-Kommissionen drog Ursula von der Leyen til Addis Abeba i Etiopien på sit første udlandsbesøg. Her har den Afrikanske Union (AU) sit hovedkvarter. […] For Europa og dermed for Den Europæiske Union har prioriteterne i forhold til Afrika længe været klare og utvetydige: Man vil have de afrikanske regeringer og offentlige myndigheder til at hjælpe Europa med at bekæmpe migration, islamistisk radikalisering og terrorisme. Til gengæld og som tak for samarbejdet overfører EU og medlemsstaterne bilateralt endog meget store pengesummer i udviklingsbistand, træning og opgradering af de lokale væbnede styrker og politiet. […] Målet er klart for europæerne, og det samme er midlerne. Det voksende antal terrorangreb på civile mål i Niger, Burkina Faso og Mali skal bekæmpes med våbenmagt. […] Europas afhængighed af samarbejdsviljen fra regeringerne i Sahel har haft en række positive, men også negative konsekvenser. For de europæiske beslutningstagere er det positivt, at det officielle antal migranter er blevet drastisk reduceret med ikke mindre end 75 procent fra de omkring 300.000, der passerede gennem Agadez i 2016. […] Europa er i dag mere afhængig af Afrika end nogensinde før. Når Europa og EU prioriterer stabilitet - læs bekæmpelse af terrorisme og islamistisk radikalisering - i Sahel-regionen, er prisen overførsel af store pengesummer, træning af det lokale militær plus europæiske soldater på jorden. Til gengæld får Europa - tilsyneladende og på den korte bane - det, man efterspørger nemlig samarbejdsvilje. Men det europæiske behov for hjælp til at gennemføre sin politik i Afrika, gør Europa og EU stærkt afhængige af en række autoritære stater. Hvis EU kritiserer magthastår i kø.”
Politiken, søndag, s. 6 (02.03.2020)

Udenrigspolitik

EU og Ukraine
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Per Bo, borger, Helsingør, blandt andet: ”Det var en tankevækkende Kronik, Christian Friis Bach (CFB) skrev 24.2. Han sætter spørgsmålstegn ved fornuften i at gribe ind i mange af konflikterne i fremmede lande. Det kan der sandelig være god grund til at diskutere, når man ser på de hidtidige resultater og omkostningerne. Den måske mest bemærkelsesværdige kommentar er, at CFB mere end antyder, at EU har et væsentligt ansvar for den alvorlige konflikt i og omkring Ukraine. CFB nævner et EU-udenrigsministermøde, han deltog i, hvor en række udenrigsministre var meget konfrontatoriske. EU stillede Ukraine over for et valg mellem enten et samarbejde med EU eller med Rusland. EU forsøgte ikke at finde et både-og. Siden har udviklingen gået sine skæve gang med negative konsekvenser for ikke blot Ukraine, men også for forholdet mellem EU og Rusland.”
Politiken, mandag, s. 6 (02.03.2020)

Flere indicier peger mod Moskva i sag om likvidering af georgier i Berlin
Information skriver, at Rusland fortsat benægter trådene til Moskva fra mordet på den georgiske asylansøger Zelimkhan Khangoshvili sidste år. Men analyser af gerningsmandens mobildata viser nu, at han formentlig blev trænet af den russiske sikkerhedstjeneste. Den russiske regering har ikke kommenteret Bellingscats, Der Spiegels og The Insiders research og konklusioner. Heller ikke den tyske regering har signaleret yderligere diplomatiske konsekvenser.
Information, lørdag, s. 8 (02.03.2020)

Valg i Israel
Politiken bringer mandag en analyse af det kommende valg i Israel. Anders Jerichow, korrespondent, skriver: ”Israels dybt splittede befolkning står foran en tidselbuket af dramatiske beslutninger, når den mandag går til parlamentsvalg for tredje gang på et år: Uenighed om Israel skal give plads til en palæstinensisk stat. Risiko for ny krig omkring Gaza. Udsigt til, at Iran bliver en atomstat. Pres fra Europa. Usikkerhed i tilfælde af, at USA skifter præsident inden for et år. Resultatet kan igen blive dødt løb - og i værste fald et fjerde valg til foråret. […] Siden sidste valg har Donald Trump, USA's præsident, fremlagt sin plan for fred, som på mange måder er skrevet ud fra Netanyahus pibe: Den tilbyder USA's accept af en israelsk annektering af 20-30 procent af det palæstinensiske område Vestbredden, som Israel har besat siden 1967, en permanent israelsk overtagelse af hele Jerusalem og en amerikansk godkendelse af, at Israel beholder alle sine bosættelser på Vestbredden, selv om de opfattes som ulovlige og en hindring for fred af FN, EU, de arabiske stater og en væsentlig del af den israelske befolkning. […] Desuden har Trumps plan siden sidste valg fået EU til at gentage sit krav om en egentlig palæstinensisk stat ved siden af Israel.”
Politiken, mandag, s. 6 (02.03.2020)