Mandag den 2. november

Tophistorier

Verdens hovedstæder holder vejret og hepper især på Joe Biden
Weekenden og mandagens aviser bringer artikler og indlæg om det forestående amerikanske præsidentvalg, som finder sted tirsdag den 3. november. Jyllands-Posten skriver mandag, om de forskellige ønsker verden over har til, hvem skal bebo Det Hvide Hus efter præsidentvalget. Set fra Kina kan det kun blive bedre med Joe Biden ved roret, da tonen vil være mindre krigerisk. Men også Biden står hårdt på at varetage USA's handelsinteresser. Beijing vil håbe på, at Biden afblæser den offensiv mod handelsorganisationen WTO, som Trump har indledt, og at den særtold på mange kinesiske varer, som Trump har indført, bliver blødt op. Set fra Rusland vil et genvalg af Trump indfri alle forhåbninger. Det er veldokumenteret, at russiske hackere hjalp Trumps kampagne massivt under valgkampen i 2016. Det samme siges at være foregået op til dette valg. I EU håber man hovedsageligt på, at Biden bliver den næste præsident. Der er enkelte Trump-venlige lande, ikke mindst i Øst- og Centraleuropa, men hovedparten af de europæiske hovedstæder håber på en præsident Biden. Bortset fra i London, hvor de håber på Trump. I begyndelsen af oktober ringede Boris Johnson til Det Hvide Hus. Ud over de almindelige høflighedsfraser ville den britiske premierminister ønske Donald Trump held og lykke med præsidentvalgkampen. Johnson vidste samtidigt, at det så sort ud for Trump, som står til at tabe valget ifølge meningsmålingerne. Boris Johnson har derfor, ifølge The Sunday Times, beordret sin regering til at gøre hoserne grønne hos Joe Bidens folk. Briterne skal efter brexit finde deres egne udenrigspolitiske ben at stå på. De har på det seneste markeret sig for eksempel i forhold til en meget kritisk tone over for Kina. At forlade EU-forhandlingerne vil være nemmere for Boris Johnson, hvis Donald Trump bliver i Det Hvide Hus - og omvendt tilsvarende sværere, hvis Joe Biden vinder.

Politiken søndag har talt med den tidligere danske topembedsmand Ulrik Federspiel. Som souschef på den danske ambassade i Washington blev han i 1988 sat til at holde kontakten med Det Hvide Hus. Den danske regering skulle dengang fremlægge et beslutningsforslag i Folketinget om eventuelle atomvåben på amerikanske flådefartøjer i danske havne, og Det Hvide Hus var med til at forhandle beslutningsforslaget. "Jeg mener ikke, at nogen tidligere eller senere har forhandlet et dagsordensforslag i Folketinget med en fremmed magt. Men det var, hvad jeg gjorde. Sikkerhedsgarantien stod på spil. Og der er ikke anden sikkerhedsgaranti end USA," siger Federspiel. Danmarks forhold til USA har altid været med i bevidstheden i Federspiels arbejde. "I det daglige rugbrødsarbejde fylder EU meget, men i det store billede er det forholdet mellem Europa og USA og vores bilaterale forhold til USA, som optager. Og hvis der sker rystelser der, så fylder det rigtig meget," siger han. Ulrik Federspiel vil ikke udelukke, at amerikanerne og verden med får endnu fire år med Trump. Biden forventes ikke at true med at trække sig fra Natos musketered og svække sikkerhedsgarantien, men Federspiel advarer mod at læne sig tilbage, hvis Joe Biden vinder: "Europa burde sætte forsvarsudgifterne op for at belønne Biden," siger han.

Altinget skriver mandag, at der venter Joe Biden et omfattende arbejde med at genetablere gode relationer til USA's allierede, hvis han vinder præsidentvalget. Jens Ringsmose, professor på Syddansk Universitet, mener dog ikke, at man skal tro, det bliver, som før Trump blev præsident i 2017. "Der er en bred enighed i Washington om, at man har flyttet europæerne, så de er begyndt at bruge flere penge på forsvar. Blandt andet fordi man har lagt et massivt pres på dem. Hvis der er en ting, som kommer til at overleve Trump, så er det en større forventning til, at europæerne leverer på den kvalitative del og output-siden," siger han og fortsætter: "På det retoriske plan kommer vi til at se en administration, som behandler europæerne på en helt anden måde. Der vil det være taler om de fælles værdier og båndet på tværs af Atlanten. Retorikken omkring de to procent bliver heller ikke helt så skinger, som den har været under Trump."

I Politiken mandag kan man læse et debatindlæg af kronikredaktør Marcus Rubin. Han skriver blandt andet: "Det er ikke bare USA's skæbne, der er på spil ved valget på tirsdag. Det er hele den demokratiske verden, der taber, hvis Trump bliver genvalgt. [...] Trump elsker autokrater, har ingen respekt for demokratiske politikere og har igen og igen aktivt forsøgt at undergrave demokratiet og institutionerne i sit eget land. Og selv om han ikke direkte kan undergrave demokratiet herhjemme, har han klart skadet det. Han har givet legitimitet og politisk styrke til illiberale demokratier som Ungarn, svækket EU med sit fjendskab og gjort ideen om USA som et globalt demokratisk forbillede til en absurditet. [...] Den kolde krig var ganske vist en krig mellem ideologier, men når Vesten endte med at vinde på teknisk knockout var det i høj grad også, fordi USA ganske enkelt udkonkurrerede Sovjet økonomisk og militært. Vores system var tydeligt det bedste. [...] At Kina på den måde outperformer USA økonomisk og ledelsesmæssigt, er ikke bare deprimerende, det er farligt. Det er den udvikling, der skal vendes - USA skal tilbage på banen og vise vejen frem. Forhåbentlig starter det på tirsdag."

Berlingske mandag bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Så når jeg nu er gået ind på legen om at heppe på enten Biden eller Trump, så vælger jeg, hvad jeg alt andet lige mener er bedst for Danmark. Her og nu - men bestemt også ind i en fremtid, hvor konsekvenserne af en forkert og for sen global indsats for at genoprette klimaets balance, beskytte demokratiet og basale menneskerettigheder, vil få fatale konsekvenser for de næste generationer. [...] Mine argumenter handler ikke om at negligere den økonomiske fremgang, USA har oplevet under Trump, ligesom det heller ikke skal desavoueres, at Trumps stil sine steder har givet et forfriskende 'no bullshit'-bidrag til fastlåste konflikter. Men her skal vi huske, at førstnævnte nok også ville være opnået af Biden, og at sidstnævnte desværre har fyret op under et ekstremt uforudsigeligt trusselsbillede i verden omkring EU og hermed Danmark. Et billede, hvor flere og flere frygter for Europas fremtid som relevant og respekteret kontinent, og som andre magtpoler på kloden i mindre og mindre grad gider at samarbejde med, lytte til og kæmpe for, hvis det skulle komme til det. [...] Respekten for et regelbaseret verdenssamfund og for brugen af WTO, NATO, FN, WHO osv. skal revitaliseres. Dét er slet ikke på Trumps to-do-liste. Biden derimod kan endnu nå at invitere EU med på holdet af det diplomatiske udviklingssamarbejde, som skal til med især Kina og Indien - som står på hans dagsorden. Dét er vigtigt! Biden vil faktisk gerne EU, hvor Trump er mere optaget og charmeret af Brexit-fantasterier om forretningsmuligheder i et ustabilt Europa."

Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, skriver i en klumme i Politiken søndag blandt andet: "Hvordan skal Europas stats- og regeringschefer forholde sig, hvis Trump, trods nederlag i antal stemmer ('popular vote') og valgmandskollegiet, pludselig nægter at foretage det obligatoriske telefonopkald til valgets egentlige sejrherre, Joe Biden? [...] I de seneste dage har Trumps tidligere kommunikationsdirektør Anthony Scaramucci bidraget til spekulationerne ved at hævde, at Secret Service har udviklet en nødplan for, hvordan Trump kunne blive eskorteret ud af det ovale værelse. I samme dur har Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton udtalt, at Trump ikke vil forlade Det Hvide Hus 'på en værdig måde', mens fagforeningerne har varslet strejke. De forskellige scenarier, hvor Trump trods nederlag forsøger at blive ved magten, er naturligvis ikke en debat, som kansler Merkel eller andre europæiske regeringschefer kaster sig ud i officielt. [...] Det prekære spørgsmål er derfor, hvordan EU-landene skal reagere i fællesskab, hvis Trump virkelig skulle gøre alvor af spekulationerne om at blive på posten og nægte at gå af. Det hele kompliceres af, at europæerne i Trump-årene generelt har haft svært ved at finde fælles fodslag over for USA. Frankrig og Emmanuel Macron har erklæret Nato for 'hjernedød' og slået på tromme for, at EU skal udvikle en såkaldt strategisk autonomi over for bl.a. USA. [...] På én og samme tid vil Trump have sat spørgsmålstegn ved de demokratiske spilleregler - og EU-landenes evne til at forsvare dem. Det er præcis derfor, at kommissionsformand Ursula von der Leyen og ikke mindst det tyske EU-formandskab med kansler Merkel i spidsen næppe gør klar til nogle afslappende dage før og efter den amerikanske valgnat."
Politiken, lørdag, s. 7, søndag, s. 7; Berlingske, mandag, s. 21; Jyllands-Posten, mandag, s. 18-19, lørdag, s. 22; Altinget, mandag (02.11.2020)

Prioritede historier

Uændret rente på dagen
Jyllands-Posten lørdag og Børsen skriver mandag, at renten på den toneangivende danske 10-årige statsobligation fredag endte i -0,50 procent, hvilket var uændret fra torsdag. Fredag lå renten højere, sandsynligvis understøttet af et udsalg af obligationer, efter at Den Europæiske Centralbank's (ECB) Robert Holzmann har udtalt, at det er rigtigt fortolket, at ECB-chef Christine Lagarde på torsdagens rentemøde har signaleret mere stimulus til december. Inflationen landede som ventet på -0,3 procent i oktober, det samme som måneden forinden. Børsen skriver lørdag, at den danske nationalbankdirektør, Signe Krogstrup, som begynder i jobbet den 1. november, roser centralbankernes håndtering af coronakrisen. Hun mener ikke, at de lave renter har skabt bobler endnu. "Der var mange, der tænkte, at det er en ny finanskrise, der kommer. Der vil jeg give de store centralbanker meget af æren for at have fået ro på de finansielle markeder med de store tiltag, som de har taget meget hurtigt. Lempelig pengepolitik er ekstremt vigtig, i den situation vi er i nu. Skaber det så risici i de finansielle markeder? Det gør lempelig pengepolitik altid. Det er en del af den måde, lempelig pengepolitik påvirker og stimulerer økonomien ved at få investorer til at løbe lidt mere risiko og ekspandere deres investeringer,” siger hun. I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at Den Europæiske Centralbank holder hånden under danske boligejere. "Boliglån er uhyre billige. Men de kan meget vel blive endnu billigere, næste gang der kigges i værktøjskassen," siger cheføkonom i Sydbank, Søren V. Kristensen. Især fleksrenterne styres i høj grad og måske i eneste grad af de renter, som Den Europæiske Centralbank, ECB, sætter. Onsdag blev der afholdt et rentemøde i ECB. Renten blev ikke sænket, men det var ventet, og derfor påvirkede det ikke renten. Det gjorde til gengæld centralbankchef Christine Lagardes bemærkninger efter mødet om, at banken vil vurdere situationen på ny i december.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 31, mandag, s. 2; Børsen, lørdag, s. 10-15; mandag, s. 27 (02.11.2020)

Europa: Coronaens epicenter lukker ned
Europa er igen blevet pandemiens epicenter med flere end 230.000 nye tilfælde af covid-19 torsdag, skriver Politiken lørdag og Jyllands-Posten søndag. Frankrig, Tyskland og Belgien indfører nye restriktioner, og Tjekkiet er på sin tredje sundhedsminister på seks uger. Fredag havde Belgien covid-19-patienter i 1.057 af landets samlede kapacitet på 2.000 intensivsenge og trods nedlukning af store dele af samfundet den seneste uge, fortsætter smitten med at stige i samtlige provinser. Dette skaber bekymring for, at landets sundhedsvæsen bliver overbelastet og sundhedsinstituttet Sciensano har forudsagt, at intensivkapaciteten kan være brugt i den kommende uge. Derfor kan det blive nødvendigt at flytte patienter til Tyskland. ”Vi er der, hvor vi skal til at vælge, hvilke patienter der skal have den intensive kapacitet. Det er ikke sjovt. Situationen er stadig under kontrol, men vi går ind i en svær tid nu,” siger Antoine Altdorfor på gangen på Citadel ifølge Jyllands-Posten, søndag.

Berlingske bringer lørdag en analyse af politisk kommentator, Thomas Larsen, som blandt andet skriver: ”Da Mette Frederiksen torsdag holdt digitalt møde med kredsen af danske ambassadører i Europa, fik hun et direkte og usminket billede af, hvordan coronakrisen manifesterer sig netop nu. Fra hvert deres land fortalte ambassadørerne om smittespredningen, restriktionerne og det øgede pres mod sundhedssektoren i flere af de lande, hvor antallet af syge stiger med foruroligende hast. Efter mødet sagde statsministeren i et interview med TV 2, at hun ville ønske, at alle danskere kunne have deltaget og fået den samme dybtgående orientering om den nyeste udvikling i coronakrisen. […] Nu er varslingssystemet klar til at blive præsenteret - hvilket er en god nyhed - men samtidig vil regeringen advare om, at man ikke skal have en overdreven tiltro til effekten af systemet. […] Derfor vil Mette Frederiksen også fremover insistere på, at hun skal have den nødvendige frihed til at kunne reagere, hvis det viser sig nødvendigt. Og det vil hun gøre vel vidende, at hun igen vil blive anklaget for at optræde egenrådigt og magtfuldkomment. Den kritik vil dog næppe gøre indtryk på regeringschefen. Hun er fast besluttet på, at Danmark ikke skal tabe anden runde af coronakrisen efter at have vundet det første slag.”
Politiken, lørdag, s. 14; Berlingske, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, søndag, s. 18-19 (02.11.2020)

Pres på polsk regering efter abortforbud
I den forgangne uge besluttede forfatningsdomstolen, at det er forfatningsstridigt at udføre en abort, hvis et foster har misdannelser, hvilket hidtil været den hyppigste årsag til aborter i Polen. Den skærpede abortlov har fået hundredetusinde polakker på gaden, skriver Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten, lørdag. Ifølge kritikere nærmer afgørelsen fra forfatningsdomstolen et totalforbud mod abort. Det folkelige pres lader dog til at have fået den polske præsident Andrzej Duda til at trække lidt i land, for i torsdags lød det fra ham, at kvinder i nogle tilfælde bør have ret til abort. Præsidenten er kommet med et forslag om at tillade abort i tilfælde, hvor et barn med alvorlige mangler ville være dødt ved fødslen. ”Det kan ikke være sådan, at loven kræver denne form for heroisme fra en kvinde,” sagde han i et interview med radiostationen RMF FM ifølge Kristeligt Dagblad. Ifølge iagttagere handler de polske protester dog ikke kun om landets abortlov, men om grundlæggende rettigheder og demokrati. Kritikken fra vestlige politikere lyder, at siden 2015 har PiS og den magtfulde partiformand Jaroslaw Kaczynski taget kvælertag på landets frie medier, og EU-Kommissionen har indledt flere sager mod Polen for at forsøge at undergrave domstolenes uafhængighed.

B.T. skriver lørdag, at Enhedslisten mener, at polske kvinder skal tilbydes gratis abort i Danmark. ”Det er en helt fundamental rettighed for kvinder, som man tidligere har haft i Polen, men som nu bliver taget fra dem. Og der kan vi ikke bare stiltiende se på, at et af vores nabolande - som oven i købet er EU-medlem - fjerner sådan en rettighed. Der bør vi både stille den rettighed til rådighed for polske kvinder og samtidig skarpt indskærpe over for den polske regering, at det her anser vi for at være uacceptabelt,” siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, som nu vil rejse forslaget for sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Politiken skriver søndag, at over 100.000 polakker gik på gaden i Warzawa i protest mod, at den fri abort ikke længere er fri. ”I dag taler folk om liv og om ufødte børn i stedet for at tale om fostre. Og når en kvinde får en abort, tales der om en tragedie. Som noget, man kan bebrejde hende. Som noget, der stigmatiserer hende. Og som noget, der skal stigmatisere hende, for en kvinde, der har det fint efter at have fået en abort, vil i store dele af det polske samfund ikke blive betegnet som normal,” siger Sylwia Spure, polsk politiker, menneskerettighedsforkæmper, og medlem af EU-Parlamentet for De Grønne. Det er ikke kun i Polen, at der demonstreres, både i Bruxelles og Rom har der været demonstrationer til støtte for de polske kvinder. I EU-Parlamentet har de fem store grupper netop sendt et brev til den polske premierminister for at protestere mod den de facto-afskaffelse af abort, som Polen er ved at indføre.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; B.T., lørdag, s. 15; Politiken, søndag, s. 10 (02.11.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Forslag om EU-mindsteløn skader ikke den danske model
Altinget bringer en kommentar af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: ”Lad det først være sagt: jeg er varm tilhænger af den model for regulering af arbejdsmarkedet, der gælder i norden. Den er nærmest smuk. Den starter med dialog, forhandling og erklæringer. […] Men meget ser anderledes ud i dag. Arbejdsmarkedet er ikke længere kun nationalt, det er i stigende grad internationalt. Vi ærgrer os over social dumping, hvor arbejdsgivere udnytter billig arbejdskraft og arbejder imod reglerne. Det er nemlig sådan ifølge EU's regelsæt, at arbejdstagere, skal "behandles" i henhold til lands regler, de arbejder i. […] EU-Kommissionen er efter finanskrisen, Brexit og i lyset af coronakrisens finansielle konsekvenser blevet mere optaget af de sociale forhold på tværs af landegrænserne i EU. Og det er dette arbejde, der har resulteret i forslaget om bestemmelser, der sikrer et minimum af betaling for arbejde i EU's lande. Et formål, jeg har vanskeligt ved at se kan bekomme arbejdstagerorganisationer dårligt. […] Jeg har bestræbt mig på at forstå modforestillingerne, men jeg kan ikke i forslaget se noget, der kan skade hverken arbejdstagere eller virksomheder. Tværtimod. Forslaget respekterer vores model, ja, det nærmest markedsfører modellen, idet det opfordrer til, at arbejdstagere og arbejdsgivere organiserer sig og bruger vores model. Mit indspark er ikke et forsøg på at ødelægge Danmarks position eller provokere, de der ønsker at gøre dette til et spørgsmål for eller imod EU. Mit indspark er et forsøg på at få os til at løfte blikket og undersøge med os selv, om vi også kan tage fejl. Om vi af og til bliver revet med af fordomme og følelser, hvor vi måske har brug for at se længere og se, at vore egne modeller faktisk kan danne skole via EU's rammer. Påvirke og hjælpe andre end os selv.”
Altinget, søndag (02.11.2020)

Godt gået af stærke og intelligente kvinder
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af pensionist Erik Olesen fra Nykøbing Sjælland. Han skriver blandt andet: "Kvinder er gået fra husmorrollen til nu at kunne iklæde sig rollen som statsminister og mange andre magtfulde poster. Som få tilfældige eksempler kan nævnes så stærke kvinder som Hillary Clinton, som var tæt på at blive USA's præsident, Angela Merkel, Ursula von der Leyen, Margrethe Vestager, Lizette Risgaard. I Norden har vi i dag fire kvindelige statsministre. Den nye tech-ambassadør, vi får i USA, er en kvinde, og hun bliver den yngste ambassadør, Danmark nogensinde har haft. [...] Overalt oplever vi, hvordan stærke kvinder i dag præger samfundet, og fordi de ud over deres styrke og intelligens samtidig har båret med sig deres naturskabte kvindelige medfølelse og omsorg træder en helt ny ledertype efterhånden frem til fordel for samfundet."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 33 (02.11.2020)

Hvad er pointen med EU-mindsteløn?
I Informations leder lørdag kan man blandt andet læse: "Siden Europa-Kommissionen onsdag fremlagde sit nye direktiv om 'en passende mindsteløn' i EU, har der i Danmark været noget nær fælles front imod forslaget. Fagbevægelsen, arbejdsgiverne, regeringen og næsten samtlige politiske partier står sammen om at fordømme forslaget. De påpeger med rette, at EU nu vil lovgive om løn i medlemslandene, selv om det tydeligt står i Lissabon-traktaten - EU's 'grundlov' - at løn netop er et af de områder, hvor EU ikke må lovgive. [...] Det farlige er, at der i det hele taget kommer en lov på det her område. For så kan EU-Domstolen i Luxembourg i fremtiden dømme i sager om løn. [...] Kommissionen har flere gange forsøgt at give 'en garanti' for, at den nye lov ikke påvirker det danske aftalesystem. Men sådan en garanti er i sagens natur umulig, for ingen ved med sikkerhed, hvordan EU-Domstolen vil dømme om fem eller ti år. [... ] Vi kan ende i en situation, hvor alle er utilfredse: Hvor de nordiske lande er vrede over, at den utilregnelige EU-Domstol får mere indflydelse; hvor lønarbejdere i Tyskland og Ungarn ikke får markante lønstigninger; hvor EU-Kommissionen må balancere på kanten af traktatbrud for at få enderne til at mødes. Og så må man jo spørge sig selv: Hvad er egentlig pointen med at lave en EU-mindsteløn?"
Information, lørdag, s. 24 (02.11.2020)

Styrk de svageste
Politiken skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Europæisk mindsteløn skal laves rigtigt. […] EU-kommissionen gjorde faktisk umådeligt meget for at respektere de danske og svenske systemer. Ordet 'kollektive aftalesystemer' optræder mere end et halvt hundrede gange i forslaget, der også udtrykkeligt understreger, at lande med en organisationsgrad over 70 - såsom Danmark - ikke skal have en mindsteløn. De danske lønmodtagere har med andre ord ikke noget umiddelbart at frygte. Den danske model består også efter kommissionens forslag. […] Næsten ti procent af den europæiske arbejdsstyrke er så lavt lønnet, at de er 'working poor' og dermed i fattigdom, selv om de rent faktisk er i arbejde. Dem skylder vi at hjælpe og sikre et mere værdigt liv og arbejdsliv. Vi må finde en model, der på en og samme gang sikrer de velfungerende arbejdsmarkeder i Norden og samtidig sikrer de udsatte arbejdere - som ofte kommer fra Central- og Østeuropa - en anstændig løn. Ligesom det har vist sig herhjemme vinder EU ved, at udbyttet af arbejdet fordeles rimeligt, og det bør Danmark arbejde aktivt for. Solidaritet standser ikke ved landegrænsen.”
Politiken, mandag, s. 1 (02.11.2020)

Finansielle anliggender

Europa nyder kort champagnestund - før nye nedlukninger
Berlingske bringer en analyse skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Væksten i euroområdet slog alle forventningerne i sommermånederne, selv om aktiviteten fortsat er lavere end før coronakrisen. De nye nedlukninger sætter økonomierne i bakgear, men næste år kan vise sig at blive et godt vækstår. Det er også godt nyt for danske eksportvirksomheder. [...] Hovedæren tilfalder naturligvis de myndigheder, der efter en lidt famlende start fik gennemført historiske hjælpepakker, der ikke kun har holdt økonomierne flydende, men også sat kursen mod fremtiden. Det gælder på nationalt plan, det gælder i EU med nye hjælpeordninger til arbejdsløshed og små virksomheder og så en massiv lempelse af pengepolitikken, hvor ECB har påtaget sig rollen at holde alle europæiske renter lave og stabile. [...] Tallene for europæisk økonomi i løbet af sommeren var langt bedre end forventet, og dermed var banen kridtet op for en solid europæisk vækstoverraskelse. Genrejsningen er foregået lige så hurtigt som i USA, selv om det amerikanske arbejdsmarked er helet langt hurtigere end det europæiske. Men så ramte de nye nedlukninger og dermed også en fornyet tilbagegang i aktiviteten. Fælles på tværs af Europa er dog, at nedlukningerne er mindre omfattende end i foråret. [...] Når vi ser frem mod 2021, ser de europæiske udsigter straks lysere ud, altså efter at vi har fået udrullet en vaccine helt eller delvist. Den vækst, vi så i forbindelse med dette års genåbning, viser, at det kan lade sig gøre at komme hurtigt igen."
Berlingske, lørdag, s. 10 (02.11.2020)

Revisoradvarsel: Stadig risiko for snyd
FSR-Danske Revisorer advarer i et høringssvar, at selv hvis modellen for udbyttebeskatning, bliver til virkelighed, er der stadig risiko for, at der vil blive svindlet med dansk udbytteskat. “I bund og grund handler det jo om at sikre det danske samfund mod, at vi endnu engang udsættes for svindel med udbytteskatter. Derfor har man forståeligt nok foreslået at lægge hæftelse og ansvar over på dem, der administrerer det, nemlig bankerne. Men der kan være en risiko for, at man ikke vil kunne håndhæve dansk lovgivning over for banker i udlandet, som vil kunne blive brugt til svindel eller selv svindle,” forklarer Klaus Okholm, formand for FSR's skatteudvalg ifølge Børsen mandag. FSR påpeger samtidig, at EU-Kommissionen er på vej med et forslag, der har samme formål som det danske forslag, bare på fælles europæisk plan. Klaus Okholm mener, at EU’s forslag vil være at foretrække frem for en dansk løsning. Danmark bør i hvert fald indrette sine regler efter, hvad der kommer fra EU: ”I en international løsning i EU/OECD vil de udenlandske depotbanker og aktionærer ventes at skulle afgive oplysningerne under strafansvar efter domicillandets regler, hvorved kvaliteten af oplysningerne om udenlandske investorers skattemæssige status alt andet lige forbedres,” står der i høringssvaret.
Børsen, mandag, s. 18-19 (02.11.2020)

Institutionelle anliggender

Politikere udeblev fra MeeToo-kurser, som de selv stemte for at gøre obligatoriske
Europa-Parlamentet har afholdt mindst 50 kurser om krænkelser, men flere af de danske EU-politikere, der ville gøre kurset obligatorisk, har ikke selv deltaget, skriver Jyllands-Posten mandag. Jyllands-Posten har spurgt alle de danske EU-parlamentarikere, om de har deltaget i Europa-Parlamentets kursus til forebyggelse af sexisme og krænkelser og det er kun fem, som har deltaget. Ni Har ikke deltaget med begrundelsen, at de har haft for travlt. Christel Schaldemose er den eneste af de fire danske EU-parlamentarikere, der i 2017 stemte for obligatoriske kurser til at forebygge krænkelser, som også selv har deltaget efterfølgende. De tre andre EU-parlamentarikere, som stemte for, Morten Løkkegaard (V), Morten Helveg Petersen (R) og Margrete Auken (SF), har endnu ikke selv deltaget, selvom kurserne begyndte i 2018 og der indtil videre har været 50 kurser. ”Det er på ingen måde et udtryk for, at jeg ikke går op i det, og jeg skal på det kursus på et eller andet tidspunkt. Men det har været en usædvanlig periode med corona og så videre. Men det er da bestemt noget, jeg skal have fat i nu, hvor det kan lade sig gøre,” siger Morten Helveg med henvisning til, at kurserne igen er blevet slået op i efteråret. Per 1. oktober havde 126 ud af Europa-Parlamentets nuværende 705 medlemmer taget kurset, hvilket svarer til 17,5 procent.
Jyllands-Posten, mandag, s. 8 (02.11.2020)

Klima

Den økologiske fødevareproduktion skal have mere fokus på bæredygtighed
Information bringer lørdag et debatindlæg af Erik Steen Jensen, emeritus og doktor i jordvidenskab. Han skriver blandt andet: "Hvis den økologiske fødevareproduktion i Danmark vil være i front på bæredygtigheden om ti år, er det vigtigt, at sektoren udvikler sig på alle bæredygtighedens områder. [...] Øget bæredygtighed i det økologiske fødevaresystem kan også øge den afsmittende virkning på andre produktionssystemer. I EU's 'Farm to Fork Strategy' fra juni 2020 er der ud over målsætningen om øget økologisk produktion i Europa også en ambition om markant at styrke bæredygtigheden af hele EU's fødevaresystem. [...] Når den danske regering og EU konkretiserer deres strategier for økologisk produktion i handlingsplaner, skal arbejdet med bæredygtig udvikling have en central plads. Økologiske producenter, virksomheder og forbrugere bør få uddannelse og mulighed for dialog i, hvordan man tager de næste trin for en styrket bæredygtighed. [... ] For at økologisk fødevareproduktion anno 2030 fortsat er i front på bæredygtighed, kræver det en massiv indsats af danske forskningsmiljøer, herunder især deltagelse af visionære aktører fra alle dele af det økologiske fødevaresystem fra begyndelsen af forskningsprocessen."
Information, lørdag, s. 18-19 (02.11.2020)

EU-kritik af danske klimaambitioner
EU-Kommissionen har fremlagt en storstilet plan for en renoveringsbølge i hele EU, og i den forbindelse er alle medlemslandes planer frem mod 2030 blevet gransket, skriver Politiken søndag. Danmark bliver kritiseret for at have meget lave ambitioner for energieffektiviseringer og EU-Kommissionen skriver også, at Danmark har ignoreret tidligere opfordringer til at skrue op for ambitionsniveauet. Regeringen er dog ikke enig i kritikken. ”Kritikken er forældet. Den var retfærdig og på sin plads under den tidligere regering, men den tager ikke højde for de tiltag om energieffektivitet, som et bredt flertal landede i klimaaftalen i juni. Ligesom der også er andre nye tiltag, der bør tælle med. Herunder blandt andet en grøn boligaftale, suspendering af anlægsloftet og en målrettet indsats for energieffektivisering i industrien,” udtaler klimaministeriet. Hos Klimarådet er man enig i, at Danmark burde sætte sig større ambitioner for energieffektiviseringer og Per Heiselberg fra Klimarådet mener ikke, at regeringen kan verfe kritikken fra EU-Kommissionen bort. ”Regeringen er kommet med en hockeystavsmodel, hvor det især er udviklingen af fremtidens teknologier, som sidst i årtiet skal levere meget af den manko, vi mangler. Og der er ingen tvivl om, at vi i Klimarådet synes, at man lidt mere skulle prioritere de virkemidler, som vi ved virker, og som vi kan sætte i værk allerede nu - i stedet for at udskyde udfordringen og håbe på, at ny teknologi eller modning af eksisterende teknologi kan redde os i sidste ende,” siger Per Heiselberg.
Politiken, søndag, s. 18 (02.11.2020)

Hvis vi skal redde klimaet, skal vi også redde skovene. Men når skovbevarelse sælges som klimakompensation, er klimagevinsten usikker
Afskovning er et af de helt store problemer for klimaet, skriver Politiken. Ifølge FN's miljøprogram bliver 12 millioner hektar skov hvert år ødelagt på verdensplan og ifølge nogle estimater står skovrydning for op mod 25 procent af den samlede CO2-udledning på verdensplan. I 2008 besluttede EU-kommissionen dog ikke at lade skovprojekter indgå i EU's kvotehandelssystem, da det ville underminere systemets integritet, fordi skovprojekter ”ikke fysisk kan levere permanente reduktioner i CO2-udledningen”. I 2018 kom rigsrevisionen i Norge frem til lignende konklusioner, da en rapport fra rigsrevisionen viste, at der er betydelige usikkerheder om effekten for klimaet.
Politiken, søndag, s. 6 (02.11.2020)

Oligark bag klimabedrag
Skandaliserede russiske kemifabrikker gjorde Dmitry Mazepin rig og nu har han tjent en formue på at underminere den grønne omstilling i Danmark og Europa, skriver Politiken mandag. Allerede i januar fortalte Politiken, at den russiske kemifabrik HaloPolymer solgte tvivlsom klimakompensation for 1,46 milliarder kroner til selskaber som Ørsted, Arla og Vattenfall. Det viser sig nu, at rigmanden Dmitry Mazepin var stifter og ejer af HaloPolymer i perioden 2008-2012, hvor selskabet påstod at have reduceret drivhusgasudslippet på sine fabrikker med over 50 millioner ton og reduktionerne blev solgt som klimakreditter til selskaber i Danmark og resten af EU. De selskaber fik dermed lov til at udlede mere nationalt, fordi der angiveligt var sket en tilsvarende besparelse i Rusland. Det viser sig så, at ifølge forskere var over halvdelen af HaloPolymers kreditter var fiktive. ”Det her er meget dårlige nyheder. Brugen af de her kreditter underminerede EU's klimaindsats, og det har ført til en markant forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren,” siger Lambert Schneider, som er klimapolitisk forsker på Oko-Instituttet ved Stockholms Universitet og har analyseret Halo-Polymer-projekterne indgående. ”Det er bekymrende at se, hvor meget salget af falske emissionsreduktioner øgede omsætningen og overskuddet i HaloPolymers regnskaber. Og eftersom nogle af kreditterne først blev solgt senere end 2011, så er det samlede billede formentlig endnu værre,” fortsætter Schneider.
Politiken, mandag, s. 1, 4-5 (02.11.2020)

Konkurrence

Kommer der endelig et opgør med techgiganternes magt?
I en idedebat i Information lørdag skriver Anne Mette Lauritzen, forsker på Center for Information og Boblestudier (CIBS), blandt andet: "Så skete det. I sidste uge sagsøgte det amerikanske justitsministerium - med støtte fra 11 delstater - Google for at krænke føderal monopollovgivning. En omfattende undersøgelse er nået frem til, at søgegiganten har opnået en digital dominans, som skader både forbrugere og konkurrenter. [...] På nuværende tidspunkt går næsten 90 procent af søgetrafikken i USA gennem Google. 'Af hensyn til amerikanske forbrugere, annoncører og alle virksomheder, som nu er afhængige af internetøkonomien, er tiden inde til at gøre op med Googles konkurrencestridige adfærd og genoprette konkurrence,' lyder anklagen i sagsanlægget. [...] Sagsanlægget er det første ambitiøse forsøg på at tæmme de store techmonopoler i USA. Tiltaget styrkes af, at det både er demokrater og republikanere, som står bag. Hvor EU nøjes med en række store bøder til virksomhederne, sigter mange amerikanske beslutningstagere på en mere gennemgribende regulering, der omfatter frasalg af dele af virksomheden. [...] Den amerikanske regering vil i sin bevisførelse hente skyts fra Googles mange domme i EU. I 2017 blev firmaet straffet for at favorisere sin egen shoppingtjeneste. I 2018 handlede det om misbrug med styresystemet Android. Og i 2019 vurderede EU, at Google misbrugte sin dominans på annoncemarkedet. [...] Den amerikanske regering har en stærk sag. Men de skal passe på, at radikale monopolindgreb ikke kommer til at skabe et øget incitamentet til lobbyisme."
Information, lørdag, s. 23 (02.11.2020)

Migration

Drabsmand havde blot været i Frankrig i få uger
Politiken og Jyllands-Posten lørdag skriver, at terroristen, som torsdag morgen myrdede to kvinder og en mand i Notre Dame-kirken i Nice, var kommet til Europa i et migrantskib over Middelhavet, og blot havde været i Frankrig i to uger, da angrebet skete. Begge aviser skriver, at myndighederne de kommende dage og uger vil forsøge at få klarhed over den 21-årige tunesers motiver til terroraktionen i kirken. Manden ankom til Lampedusa 20. september i en båd sammen med en gruppe migranter. 9. oktober ankom han til Bari, fastslog den franske anklager torsdag. De italienske myndigheder havde ifølge udtalelser fra den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, i radiostationen RTL besluttet at sende ham tilbage til Tunesien, som er et såkaldt sikkert land. "Han blev ikke tilbageholdt af årsager, som man eventuelt kan forstå, på grund af covid-19 eller mangel på plads i centrene. Men han blev registreret i Italien, og han er kommet til Frankrig for at begå en terrorhandling, " sagde ministeren. Hermed rejser den franske indenrigsminister indirekte spørgsmålet om EU's flygtninge- og migrantpolitik, som gør det muligt for et ukendt, men stort antal illegale eller uregistrerede migranter og flygtninge at opholde sig i Europa. Det skriver Politiken. Jyllands-Posten skriver, at den hovedmistænkte i terrorangrebet var kommet til Europa som illegal migrant, blevet afvist og fået besked på selv at finde hjem. Det har fået debatten om Europas illegale migranter og manglende hjemsendelse til at blusse op igen. Alene i år er over 27.000 migranter ankommet til Italien via havet, hvilket er betydeligt flere end i hele 2019, hvor 11.474 ankom over Middelhavet. Over 11.000 af de indrejste i år er tunesere.
Politiken, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 20 (02.11.2020)

Frontex – endnu et dyrt og ineffektivt EU-system
Berlingske bringer mandag et læserbrev af Lennart Jønsson, Hellerup. Han skriver blandt andet: ”EUs grænsemyndighed, Det Europæiske Agentur for Grænse og Kystbevogtning (Frontex), har for nylig fået mandat til at ansætte ca. 10.000 grænsevagter. Formålet skulle være bedre at sikre EUs ydre grænser og håndtering af immigrationen. Umiddelbart lyder det jo fortryllende godt. Men - og det er et stort men - spørgsmålet er, hvilket mandat de mange flere grænsevagter udstyres med? […] Hvis ikke mandatet for Frontex bliver at kunne afvise immigranterne, så betyder det blot, at grænseovervågningen bliver mere fintmasket og dermed i stand til at opsamle endnu flere immigranter - og dermed gøre arbejdet for menneskesmuglerne lettere og mindre risikabelt. Og det er nok det, der sker med det nye og større Frontex. Altså endnu et eksempel på, at EU udvikler dyre, men til gengæld også ineffektive systemer. Det seneste terrorangreb i den franske by Nice udført af en netop ankommen immigrant viser med al ønskelig tydelighed, at systemet ikke virker - og desværre nok heller ikke kommer til det.”
Berlingske, mandag, s. 23 (02.11.2020)

Statsborgerskab skal ikke kunne købes
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen, medlem af EU-Parlamentet (SF) og næstformand i EU's skattelyudvalg. Hun skriver blandt andet: ”Det er ikke kun Malta, der sælger gyldne pas. Også lande som Bulgarien, Portugal og Cypern er kendt for at tilbyde opholdstilladelser i bytte for høje investeringer. […] 6.000 gyldne pas og yderligere 100.000 opholdstilladelser er de seneste 10 år blevet udstedt af EU til udenlandske købere. De giver køberne rettigheder på lige fod med andre EU-borgere. […] Penge skal ikke kunne afgøre, hvorvidt du har ret til et EU-statsborgerskab. Det strider imod EU's egen lovgivning, og det skaber utryghed, når kriminelle nemt kan købe sig adgang til opholdstilladelser og statsborgerskaber. Derfor er det bedre sent end aldrig, at EU-Kommissionen har indledt en sag mod Cypern og Malta for brud på EU-traktaten. Men det er ikke nok. I parlamentet arbejder vi på en juridisk ramme, der forbyder gyldne pas og gælder for alle EU-lande. De gyldne pas skal afskaffes helt.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 23 (02.11.2020)

Vi har hjulpet børnene i Moria-lejren
Lørdag skriver udviklingsminister Rasmus Prehn (S) i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Menneskesmuglere må ikke blive ved med at være vejen til Europa for udsatte og desperate mennesker. Og presset for at migrere er desværre stigende i Afrika. Klimaforandringer, konflikter, en økonomi ramt af covid-19 og befolkningstilvækst betyder, at vi står over for en helt enorm udfordring. [...] Migration er en rute igennem helvede - menneskesmuglere, pengeafpresning, voldtægter og død - i håb om at nå til et europæisk land. Ingen burde skulle igennem noget så barskt. Og børn burde slet ikke udsættes for det. Det skal stoppes nu. [...] Med vores bidrag på 375 millioner kroner er vi den tredjestørste donor til EU's trustfond for Afrika, der arbejder for stabilitet og imødegåelse af årsagerne til irregulær migration og fordrivelse på det afrikanske kontinent. Danmark leverer fly, udstyr og personale til Frontex, der varetager den ydre grænsekontrol i Europa. Vi er til stede i migranternes hjemlande og nærområder for at hjælpe dem med mad og uddannelse - og med at få virksomheder og arbejdspladser i gang."
Politiken, lørdag, s. 7 (02.11.2020)

Retlige anliggender

Moms ved salg af grund
Tommy V. Christiansen, advokat og cand.merc, svarer i lørdagens Jyllands-Posten på spørgsmål om momsloven, og på, hvorvidt der er tale om momsfri overdragelse af en bygning med jordtilliggende eller momspligtig overdragelse af en byggegrund. Han skriver blandt andet: "Byggegrunde kan ikke overdrages momsfrit. Dette gælder, uanset om grunden er byggemodnet eller ej. Det er selvsagt afgørende, hvorvidt der er tale om overdragelse af en ubebygget grund eller bygninger med jordtilliggende. Praksis har her været under udvikling. [...] En afgørelse fra EU-Domstolen fra 2008 skabte en vis uklarhed om retsstillingen. I denne sag havde en person overdraget nogle ejendomme med dertil hørende jordstykke til en køber, men på vilkår, at sælger rev de pågældende bygninger ned. EU-Domstolen nåede frem til, at de to aftaler måtte ses som én samlet aftale. Et synspunkt, der blev understøttet af, at nedrivningen var påbegyndt før salget. Der var følgelig tale om salg af en byggegrund, da køber ikke overtog bygningerne på grunden, som sælger ifølge aftalen skulle rive ned. [...] Skatterådet har i sin praksis alt i overensstemmelse med EU-Domstolenes praksis blandt andet lagt vægt på en objektiv vurdering af parternes hensigter, herunder om det fremgik af købsaftalen, at overdragelsen skete med henblik på nedrivning af eksisterende bygninger og opførelse af nye bygninger. [...] Et bindende svar fra 24. juni 2014, omtalt som ”KPC Herning”, der endte ved EU-Domstolen, ændrede retspraksis. [...] Tre af Landsskatterettens fire medlemmer, herunder retsformanden, stemte for at ændre Skatterådets bindende svar, således at det påtænkte salg kunne ske momsfrit. [...] Skatteministeriet indbragte herefter sagen for Vestre Landsret, hvor der under sagens forberedelse blev stillet præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen om begrebet ”byggegrunde” i relation til den pågældende sag. EU-Domstolen traf afgørelse om dette spørgsmål den 4. september 2019."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 20-21 (02.11.2020)

Sikkerhedspolitik

Obama og Trump har i fællesskab trukket USA hjem fra planeten Mars
I en kommentar bragt i Jyllands-Posten lørdag skriver sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen blandt andet: "I 2003 udkom en af de mest berømte analyser af de sikkerhedspolitiske forskelle på USA og Europa. I sin bog skrev den amerikanske forsker Robert Kagan om, at amerikanere er fra Mars og europæere fra Venus - altså, at USA er til hårde militære løsninger, mens Europa hellere vil snakke sig til rette; sådan groft sagt. [...] Hverken USA eller Europa opfører sig, som det historisk kan forventes af dem. Det store skifte indtraf i 2011, da Europa forsøgte at få USA med til at gribe ind i borgerkrigen i Libyen. Obama sagde nej og formulerede princippet om 'leading from behind' - at USA trækker i trådene, men fra anden række. [...] Iran er den eneste konflikt, hvor USA under præsident Trump forfølger en klassisk 'USA er fra Mars'-linje. Trump trak USA ud af atomaftalen og har kørt en hård konfrontationskurs mod præstestyret, men vel at mærke kun retorisk, ikke militært. [... ] I dag er det snarere Europa, der synes at være fra Mars; ikke som en samlet blok gennem EU, men hver for sig. Europæerne ønskede sig en form for intervention i både Libyen og Syrien, mens det endnu var muligt. De har ønsket en hårdere kurs mod Saudi-Arabien efter drabet på journalisten Jamal Khashoggi, hvor USA igen sagde nej."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 32 (02.11.2020)

Storebror lægger luft til lillebror. Vil USA stadig redde Europa?
I Jyllands-Posten søndag kan man læse en analyse skrevet af korrespondent Solveig Gram Jensen og Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent. De skriver blandt andet: "I 75 år har storebror USA passet på lillebror Europa. Men nu har USA fået andre interesser. Det transatlantiske forhold, udviklet gennem to verdenskrige og Den Kolde Krig, køler ned. På den amerikanske Ramstein-base i Tyskland - den største uden for USA - reparerer flymekanikerne ufortrødent videre, så længe de får lov. [...] Indtil for få år siden var der ikke mange, der stillede spørgsmål til den amerikanske tilstedeværelse. Det har ændret sig de seneste år, ikke mindst siden Donald Trump blev valgt som USA's præsident i 2016. Det højt besungne, såkaldte transatlantiske forhold mellem den gamle og den nye verden på tværs af Atlanterhavet er ikke, hvad det har været. USA har fået andre prioriteter. Europa må i højere grad klare sig selv efter i 75 år at være beskyttet af storebror USA og hans store militære muskler. [...] Skiftet i det amerikanske fokus har været længe undervejs og er blevet ekstra tydeligt med præsident Trumps mange hårde udmeldinger. Også under forgængeren Barack Obama, der ellers havde en høj stjerne i Europa, begyndte USA dog at stille større krav til de europæiske partnere i Nato. [...] Af samme grund fyger det i disse år med forslag til et tættere europæisk forsvarssamarbejde. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har sat emnet højt på sin dagsorden. Berlin og Paris fremlægger jævnligt nye planer for et tættere europæisk samarbejde, og der holdes mange skåltaler om behovet for en selvstændig sikkerhedspolitisk profil i Europa. Men her støder man straks på en række problemer. Til en start må et Europaforsvar ikke virke som en konkurrent til Nato. Derfor handler de fleste idéer om f.eks. at harmonisere våbenproduktionen i de europæiske lande."
Jyllands-Posten, søndag, s. 14-17 (02.11.2020)

Vi skal tage debatten om rammerne for cyberforsvar
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Tobias Liebetrau, postdoc, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: ”Forsvarets Efterretningstjeneste samt skiftende forsvarsministre har i en årrække fremhævet, at dansk økonomi og konkurrencedygtighed dagligt bliver undermineret af cyberspionage. Vores demokrati og offentlige debat bliver destabiliseret af systematiske misinformationskampagner. Og vores statslige myndigheder og samfundsvigtige infrastruktur er udsat for målrettede og strategiske cyberangreb. […] Danmark og en række af vores allierede har over de seneste år øget omkostningerne for angribere ved i stigende grad at benytte politisk, juridisk og teknisk attribuering som svar på skadelige cyberaktiviteter, hvilket medfører offentlig 'naming, blaming og shaming'. Desuden har USA i en årrække retsforfulgt individer fra Iran, Nordkorea, Kina og Rusland for at stå bag hackerangreb mod USA. Ligesom EU i sommer indførte sanktioner som følge af cyberangreb. […] Vi har brug for offentlig debat om, hvordan vestlige, demokratiske lande kan, bør og skal agere i den ufredstid, der i dag er normaltilstand. Hemmeligholdelse og manglende offentlig debat minimerer desuden chancen for international norm- og regelopbygning på området.”
Altinget, mandag (02.11.2020)

Sundhed

Titusinder med afsluttende forsøg: Så tæt er vi på at kunne vaccinere danskere mod coronavirus
Medicinalfirmaerne har speedet processen gevaldigt op i jagten på en vaccine mod coronavirus og i bedste fald kan man begynde at vaccinere befolkningen i første kvartal næste år, skriver Jyllands-Posten mandag. ”Jeg vurderer, at nogle af de første firmaer vil indsende data til godkendelse i slutningen af november. Så går der nogle få måneder - måske endda lige efter jul vil de første vacciner være klar. I bedste fald kan vi begynde at vaccinere i første kvartal af 2021,” siger Lars Østergaard, ledende overlæge, Afdelingen for Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital. EU's godkendelsesmyndighed, European Medicines Agency, EMA, oplyser, at de har speedet godkendelsesprocessen op og er ekstraordinært begyndt at gennemgå data fra prækliniske vaccineforsøg, før vaccinerne er endeligt færdigtestede. Direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, forklarer, at en godkendelse kan gå hurtigt, når først ansøgningen ligger der. ”Når en virksomhed er færdig med sit fase 3-forsøg og har afleveret alle data til EU, vil der normalt gå maksimalt to-tre måneder med at få en godkendelse, hvorefter man kan begynde at vaccinere. Hvis alt ser fornuftigt ud, kan jeg ikke udelukke, at godkendelsen kan klares på en måned,” siger Thomas Senderovitz.
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7 (02.11.2020)

Viruseksperter: Derfor kan lyntest ikke sikre, at vi kan rejse sikkert
En lyntest for covid-19 i lufthavnen inden afrejse kan ifølge rejsebureauchefer, flybranchens talsmænd og turistbranchen blive en del af den redningsplan, der skal sætte gang i den europæiske flytrafik og turisme igen, men to af landets førende virologer advarer, at lyntest kan give et negativt svar på 5-10 ud af 100 danskere, som rent faktisk er smittet med covid-19. Det skriver Politiken søndag. Claus Nielsen, der er afdelingschef i Statens Serum Instituts Afdeling for Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik, oplyser, at som udgangspunkt er hurtigtests fem til 10 procent mindre følsomme. Han bakkes op af Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge i klinisk mikrobiologi ved Aarhus Universitetshospital, som også ser det, som problematisk, at lyntesten er langt mindre retvisende end den officielle genbaserede test. Branchedirektør for Dansk Luftfart, Michael Svane, er en af dem, der har talt for, at fremtidens rejser skal være baseret på test og ikke på rejsevejledninger og karantæne. ”Det bedste ville være, hvis man blev testet ved afrejse og fik et stempel i et coronapas, der er anerkendt i hele EU,” siger Michael Svane og peger på, at et sådant forslag er i tråd med EU's opfordring om bedst muligt at få åbnet for den frie bevægelighed mellem EU-landene igen.
Politiken, søndag, s. 8-9 (02.11.2020)

Økonomi

Euroens danske arkitekt: Økonomisk samarbejde i EU bliver bedre uden briterne
Berlingske lørdag skriver om, hvordan det økonomiske samarbejde i EU kan blive bedre uden Storbritannien. Avisen har mødt 85-årige professor emeritus Niels Thygesen, som i sin tid var med til at grundlægge euroen. Han mener, at Storbritannien på flere måder har været en hæmsko for det økonomiske samarbejde. "Det er en realitet, at briterne var en hæmsko for det økonomiske samarbejde. Det har også været en vanskelig gang at føle sig som allieret med Storbritannien. For nok havde de en vis vægt, men den blev aftagende, og de var i så klar opposition, at det sommetider var i strid med vores egne interesser at alliere os med dem," siger han. Dog har Danmark og Storbritannien haft fælles holdning til spørgsmålet om budgetpolitikken. "Tilbageholdenheden med budgetpolitikken var en engelsk mærkesag, hvor vi i nogen grad kunne se dem som allierede. Men når det kommer til spørgsmål om ØMUen, mener jeg ikke, at vi har haft nogen nævneværdige fælles interesser med briterne. De har heller ikke været særligt interesserede i at lytte til de mindre lande, som var i samme blok," siger Niels Thygesen.
Berlingske, lørdag, s. 8-9 (02.11.2020)