Mandag den 20. april

Tophistorier

Nej, Kina - Europa er ikke til salg
Flere medier bringer i weekenden og mandagens aviser analyse, ledere, debatter og kommentarer om Kinas økonomi og deres investering i europæiske kernevirksomheder. I en analyse i Politiken lørdag skriver finansanalytiker Frank Hvid Petersen blandt andet: ”Den kinesiske økonomi faldt 6,8 procent i første kvartal. Selv efter coronaen er fremtiden usikker. For første gang i næsten et halvt århundred oplevede kineserne i årets første kvartal direkte negativ vækst - at økonomien skrumpede frem for at vokse. Det viser nye officielle tal for verdens næststørste økonomi, som dermed også illustrerer, hvad det er for en opgave, verdensøkonomien står overfor, efter at hele økonomier en for en er blevet lukket ned som følge af coronakrisen. […] Spørgsmålet er nu, hvor hurtigt kinesisk økonomi kommer på fode igen. Og om Kina kommer styrket ud efter pandemien og den globale økonomiske nedtur over for især USA, men også Europa, sådan som flere eksperter har spået de seneste uger. […] Om de får ret i dette optimistiske scenario, afhænger især af, om man endegyldigt får inddæmmet coronavirussen, og hvor hurtigt de vestlige økonomier kommer tilbage på sporet og begynder at efterspørge varer fra Kina igen. […] Både USA og EU er mere årvågen end tidligere omkring kinesiske virksomheders overtagelser af vitale samfundsinteresser og udveksling af teknologi. I Afrika vokser de Kina-kritiske røster også, og en nylig undersøgelse fra Pew Research viser, at befolkningerne i Kinas nabolande ser mere op til USA end til Kina.”

I Lederen i Information lørdag skrives der blandt andet: ”Det kinesiske vækstlokomotiv har tordnet afsted. Det har ikke ladet sig stoppe af hverken massakren på Den Himmelske Freds Plads, SARS-epidemien, den globale finanskrise eller handelskrigen med USA. Økonomien har - som var den et skinnende højshastighedstog - konstant været på kurs opad med en gennemsnitlig årlig vækst på næsten 10 procent. […] Verdens næststørste økonomi skrumpede ifølge de kinesiske myndigheder med 6,8 procent i de første tre måneder af 2020 sammenlignet med samme periode sidste år. Det er en skelsættende og ildevarslende nyhed - for kineserne, for kommunistpartiet og for omverdenen - og en understregning af, at COVID-19 er den største økonomiske udfordring i mands minde. […] Udviklingen i Kina er også et gigantisk problem for verdensøkonomien, for netop nu, hvor den har brug for hjælp til at blive hevet op af sumpen, har de seneste årtiers største globale vækstskaber altså slået bak. […] Økonomisk kommer Kina og Vesten nok til at lide sammen. Men epidemien er også ved at rive os væk fra hinanden. … Europa advarer stadig mere højlydt mod Kina og opfordrer til at opstille et værn mod kinesisk økonomisk og politisk indflydelse i EU.”

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Kristian Jensen, tidligere udenrigsminister og nuværende medlem af Folketinget, Venstre, blandt andet: ”JP opfordrer i sin leder 6/4 til, at WHO tør tale Kina imod. Det er et synspunkt, jeg er helt enig i. Hvis vi skal have tillid til WHO, FN og andre internationale organisationer, så skal de have mod til at tale åbent og ærligt om alle problemer over for alle lande. […] Kina har - som lederen også nævner - investeret massivt i at opbygge alliancer og tilstedeværelse i verden gennem de seneste årtier. Imens har Danmark gradvist reduceret vores udenrigstjeneste. […] Det er ikke svært at læse Kinas ambition: Når USA smider rollen som verdens leder fra sig, og når EU er splittet og svagt, så giver Vesten selv plads til, at Kina kan indtage en mere dominerende position. Og Kina er ikke bange for at investere for at opnå den. Det er lige efter magtpolitikkens ABC. […] Hvis Vesten - defineret som Europa og Nordamerika - vil have indflydelse på WHO og andre internationale organisationer, så er modellen ikke at trække sig fra slagsmålet og smække pengekassen i. Vi skal nemlig ikke bilde os ind, at WHO eller FN bliver mindre betydningsfulde fremover. De seneste måneder har vist, at vi har brug for internationalt samarbejde og nærmere skulle have mere koordinering end mindre koordinering.”

I en kommentar i Berlingske mandag skriver Katarina Ammitzbøll, EU-ordfører for Det Konservative Folkeparti, blandt andet: ”Covid-19 bringer verdens økonomier i knæ. Ikke mindst Europa. Men derfor må vi ikke lade os udnytte økonomisk eller politisk. Vi befinder os i en økonomisk krise, der ikke er set siden 1930erne, lyder det fra Den Internationale Valutafond, IMF. […] I en krisetid skal vi i Europa være særligt opmærksomme på ikke at lade os udnytte af autoritære regimer. [...] Kinas barmhjertighed viste sig også hurtigt ved, at topdirektøren Jack Ma fra det kinesiske tech-firma Ali Baba donerede masker og beskyttelsesdragter til Danmark. Det var svært ikke at blive mistænksom over denne bodsgerning for Kinas »disruption« af verdensøkonomien og menneskers levevilkår. Det handler formentlig om, at vi ikke skal blive alt for fjendtlig stemt mod Kina. Men netop nu hvor europæiske lande og virksomheder er økonomisk pressede, bliver vi nødt til at holde paraderne oppe. [...] I dag kontrollerer Kina omkring ti procent af den samlede havnekapacitet i hele Europa. Udover den økonomiske indflydelse er der også eksempler på, at opkøbene kan give politisk indflydelse. For eksempel ved FNs menneskerettighedsråd i Geneve, hvor Grækenland har nedlagt veto mod en fælles europæisk kritik af Kinas brud på menneskerettigheder over for systemkritikere. Det kunne tyde på, at grækerne er blevet for afhængige af Kinas investeringer i græske havne. [...] Europa-Kommissionen udsendte 25. marts retningslinjer til medlemslandene for, hvordan de kan beskytte kritiske europæiske aktiviteter. Særligt, hvor opkøb kan udgøre risiko for sikkerheden eller den offentlige orden i EU.”

I en kommentar i B.T. søndag skriver tidligere statsminister og medlem af Folketinget for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, blandt andet: ”Husker du The Butterfly Effect - filmen om den såkaldte sommerfugleeffekt, hvor selv meget små forskelle i et dynamisk system medfører helt uoverskuelige konsekvenser? Nedlukningen af Danmark og store dele af verden kalder den frem for mit indre øje. Var det ikke så alvorligt, ville det jo være dybt fascinerede at iagttage, hvordan alle samfundets små hjul griber ind i hinanden. Går det ene i stå, sætter det sig i hele maskinen. Når den skal sættes i gang, gør det en dramatisk forskel, om det ene eller det andet sættes i gang først. … Finanskrisen sendte kritisk europæisk infrastruktur på kinesiske hænder. Margrethe Vestager har klogt advaret imod, at den fejl gentages. Også af den grund er det en fælles opgave at rejse kapital til de virksomheder, der måske skal bruge to, tre, fire år på at komme helt på fode igen.”

I en kommentar i Ekstra Bladet søndag skriver Henrik Skov fra Esbjerg blandt andet: ”Den danske kommissær og næstformand i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, sender et højlydt nødråb via den ansete engelske avis Financial Times. Via Financial Times opfordrer - ja nærmest bønfalder - den danske topkommissær om, at europæiske regeringer opkøber aktier i sårbare og vigtige nøgle virksomheder. Vestager advarer om, at glubske kinesiske opkøbere er på jagt efter billige virksomheder i Vesten, hvor corona har gjort mange virksomheder desperate: Et salg til Kina er måske sidste mulighed før lukketid. Margrethe Vestager peger på, at kineserne bl.a. har købt meget vigtige, strategiske havneanlæg i Grækenland. De er også særdeles aktive i Afrika, og kineserne er åbenbart ifølge EU-Kommissionen på jagt efter mere. Aktiemarkedet i Europa er styrtdykket med noget, der ligner 30 procent. Priserne på europæiske virksomheder synker. Det er noget, kineserne kan lide.”

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Michael Danielsen, ph.d., formand for Taiwan Corner, blandt andet: ”Der er en åbenlys fare ved at overse truslen fra Kinas teknologiske investeringer og koblingen til det kinesiske militær. [...] Kina skraber stadig bunden inden for alle demokrati- og frihedsparametre. Helt konkret afslører coronakrisen, at Kina ikke magter at stoppe vira i opløbet, når de truer åbenmundede læger med fængsel og arbejdsløshed. Der er dog lys forude, når EU ser kritisk på kinesiske investeringer, tyveri af teknologi og ulige konkurrencevilkår. Derimod har danske politikere og forskere stadig svært ved at se kritisk på Kinas ageren. [...] Der er en åbenlys fare ved at overse truslen fra Kinas teknologiske investeringer og koblingen til det kinesiske militær, men Kinaforskere fremhæver, at kineserne bare ønsker at tjene penge, og at Europa er bange for Kinas teknologi. [...] Vi i Europa og USA har stadig den politiske og økonomiske magt til at ændre Kinas uhensigtsmæssige ageren. Verdens demokratier bør i langt højere grad arbejde proaktivt sammen med det simple mål at fremme demokrati og menneskerettigheder. Jo før vi indser, at Kina ønsker global dominans, desto større chance har vi for at sikre demokrati og menneskerettigheder i verden.”

I en kommentar i Berlingske mandag skriver Jesper Jespersen, professor emeritus i samfundsøkonomi, dr. scient.adm., blandt andet: ”Tænk at skulle høre Margrethe Vestager (MV) fremhæve velfærdsstaten som bolværk mod coronakrisens økonomiske nedtur. MV var jo tilbage i 2011-2014 (finanskrisen) en af arkitekterne bag tilbagerulningen af den danske velfærdsstat. Og nu advarer MV også mod salg af strategisk infrastruktur til kineserne.”

I erhvervssatire i Jyllands-Posten lørdag skrives der, at EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager har sagt, at hun ”ikke har problemer med, hvis lande køber op i pressede virksomheder for at blokere overtagelsesforsøg fra kinesiske konkurrenter”. Flere topfolk i erhvervslivet har sagt, at de ikke deler Vestagers frygt for, at Kina sætter sig på kritiske virksomheder i Europa. Men det gør Vestager heldigvis. Og må vi minde erhvervslederne om, hvordan det er med Kina. Det er et diktatur med en uudtømmelig statskasse. Det er ikke mange år siden, at virksomhederne brokkede sig over manglende respekt for IP-rettigheder i Kina og oplevede, at konkurrenter spionerede og stjal teknologi for siden at åbne en konkurrent på den anden side af gaden i Kina.
Berlingske, mandag, s. 23; Jyllands-Posten, mandag, s. 20; søndag, s. 38; lørdag, s. 28; B.T., søndag, s. 36; Ekstra Bladet, søndag, s. 22; Information, lørdag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 7 (20.04.2020)

Corona giver naive Europa en lærestreg
Flere aviser skriver i weekenden og mandagens aviser om EU, og hvordan coronakrisen har indflydelse på økonomi og samarbejde indenfor unionen. Jyllands-Posten og B.T. skriver lørdag, at EU-Parlamentet fredag vedtog en resolution, der kræver et større EU budget og tiltag der skal hjælpe de lande, der rammes værst af pandemiens følger. Parlamentet vil have en genopretningsplan, og medlemmerne giver med vedtagelsen grønt lys for flere forslag, som EU-Kommissionen har fremsat.Søndag bringer Berlingske et interview med arkæolog, museumsinspektør og forfatter Jeanette Varberg, der fortæller, at fortiden kan fortælle os noget om nutiden og fremtiden. Jeanette Varberg siger: ”Fællesskaberne som EU og med USA er sat ud af kraft. Nu slås vi i stedet om, hvem der skal have lov til at købe værnemidler. De enkelte lande står meget alene med krisen.” Hun understreger dog, at verdens lande gennem længere tid har bevæget sig væk fra de store fællesskaber og i stedet har lukket sig om sig selv og nationalismen. ”Det her kan blive enden på EU som et altfavnende forbund. Det er i kriser, at man ser revnerne i fundamentet.”

I et debatindlæg i Information mandag skriver Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF blandt: ”Coronakrisen har vist en næsten uset grad af sammenhold, og samfundssind er nok en meget god kandidat til årets ord. Men på EU-plan er det stadig, som om der mangler noget. Den økonomiske coronakrise er hård for alle EU-lande. Men det er de sydeuropæiske lande, der er hårdest ramt. Igen. EU's stats- og regeringsledere er nødt til at blive enige om et fælles økonomisk redskab, hvor EU-landene på en eller anden måde stiller billige lån til rådighed for vores sydeuropæiske naboer, som vi så hæfter fælles for i Europa. Samtidig er det også helt afgørende, at EU's næste flerårige budget, der skal færdigforhandles i år, ikke bliver mindre på grund af den økonomiske coronanedtur. […] Men det kommer til at klinge en anelse hult, når sådanne tiltag ikke bliver fulgt op med økonomisk solidaritet fra stats- og regeringslederne. Der er som sagt flere forskellige modeller i spil, og det er egentlig ikke så vigtigt, om det bliver udstedelse af coronaobligationer eller som en del af EU's budget. Det vigtige er bare, at der kommer noget. Ellers er jeg virkelig nervøs for, at vi kommer til at skade den europæiske sammenhængskraft gevaldigt og puste til EU-modstanden, hvis italienerne og spanierne føler sig så massivt svigtet af fællesskabet. Det er på tide at vise ægte europæisk samfundssind.”

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, blandt andet: ”Danskerne bakker op om EU. Det var der grund til. For vi er oplyste folk, der godt kan se konsekvensen af grænseoverskridende udfordringer. Og vi kan se konsekvenserne, når vi lader sololøb og snævre interesser trumfe fælles løsninger på fælles problemer. […] Derfor tror jeg også, at mange var lettede, da vi så, at EU's finansministre gav hinanden hånd på en kolossal hjælpepakke torsdag den 9. april. Den indeholder understøttelse af job og lån til virksomheder for flere tusinde milliarder kroner. Nu mangler vi desperat, at Mette Frederiksen og de andre regeringschefer godkender den økonomiske pakke den 23. april, når regeringscheferne mødes. Det er sandsynligt, at det sker, når finansministrene netop på forhånd er nået til enighed. Men det er ikke sikkert. Og vi vil mærke det, hvis EU's chefer prioriterer sololøb og gamle uenigheder over fælles løsninger. For det er med økonomiske hjælpepakker, som det er med rengøring. Vi lægger først for alvor mærke til det, når det mangler. […] Finansministrene og stats- og regeringscheferne har ellers ikke haft det let. Men man har handlet nu. Hjælpepakken kommer i kølvandet på en række andre tiltag i EU-regi for tusindvis af milliarder, fælles indkøb af sikringsudstyr og lempelser af nær sagt alle politikområder, som kunne stå i vejen for genopretning af de nationale økonomier. Og som Anders Ladefoged fra Dansk Industri udtaler, så er hjælpen i den grad vigtig for vores relativt lille økonomi, der kun kan genstartes sammen med resten af EU's økonomier. […] Hjælpepakken, som finansministrene vedtog den 9. april, er nemlig uden historisk sidestykke. Og derfor er det endnu mere afgørende, at den bliver til virkelighed. En ny fond med godt 750 milliarder kroner fra EU-Kommissionen skal understøtte jobskabelse. Den Europæiske Investeringsbank skal låne til virksomheder for godt 1.500 milliarder kroner Eurolandene vil få hjælp via den europæiske vækst- og stabilitetsmekanisme for godt 1.800 milliarder kroner Og Den Europæiske Centralbank opkøber allerede obligationer for over 5.500 milliarder kroner Det er det største opkøbsprogram over en nimåneders periode fra centralbanken i historien ifølge mediet Politico EU.”

I Signatur i Politiken mandag skriver europakorrespondent Michael Seidelin blandt andet: ”Europa står alene. Det har vi gjort længe, men vi har lukket øjnene for virkeligheden og for vores egen splittelse. […] Alene den økonomiske regning bliver enorm, og hvis vi blot ser på Europa, hedder det dyb krise i de kommende år i store europæiske økonomier, mens vi i Danmark i ly af Tyskland nok skal klare os. Men det bliver hårdt, selv inden for EU. For coronakrisen har vist, at alle er sig selv nærmest - også i EU. Bragesnakken om europæisk solidaritet eksploderede, da det blev alles kamp mod alle for at få fat i de kinesiske mundbind. […] De europæiske regeringer handler på egen hånd. Nogle med stor kompetence som den tyske og danske, mens andre som den franske famler sig frem. Et lys i mørket er Den Europæiske Centralbanks massive støtte til de truede økonomier og EU-finansministrenes meget sene enighed om finansiering af hjælpepakker til de hårdest ramte lande. Og så slap vi af med Maastricht-traktatens lammende økonomiske bånd. Uenighederne mellem de nordeuropæiske og sydeuropæiske lande om finansieringen af disse pakker er ikke overraskende, men den vil efterlade dybe sår. Vi vidste det godt - men nu har vi virkelig fået syn for sagen. […] Vi havde næsten glemt nationalstaten, hvis vi ikke skældte den ud for at være et patetisk levn fra fortiden. Men nationalstaten viser i denne rædselsfulde krise, at dens rolle langtfra er udspillet. Den kan løse opgaver, som på overnationalt plan bliver tunge, kostbare og bureaukratiske, og vi har som borgere et helt andet styr på statsminister Mette Frederiksen, end vi har på Ursula von der Leyen. Og krisen har også gjort det tindrende klart, at EU har behov for et gennemgribende serviceeftersyn.”

I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Stina Soewarta og Jakob Øhrgaard, henholdsvis chef og stedfortrædende chef for EU-Kommissionens repræsentation i Danmark, blandt andet: ”EU og nationalstaten er ikke hinandens modsætninger, og hvis EU svækkes af coronakrisen, bliver det næppe nationalstaten, som kommer til at drage fordel af det. […] Når en sundhedskrise rammer EU - ved vi nu - er forløbet et andet. I den første fase fortrænges EU nærmest fra beslutningsarenaen af de nationale magthavere og myndigheder. Til gengæld skånes EU ikke for den kritik, som ellers er sat midlertidigt i bero på den nationale arena - snarere tværtimod. Affejningen af EU som et unaturligt og derfor grundlæggende uholdbart projekt har ikke ladet vente på sig. I takt med at medlemslandene har lukket deres grænser, indført forskellige grader af nødretstilstand og vedtaget store økonomiske redningspakker, har vi efter sigende fået syn for - ja, bevis for - at nationalstaten er og bliver vort eneste naturlige holdepunkt og beskytter, når det virkelig gælder. Modsat EU. Det er naturligvis berettiget at kritisere EU, også i den nuværende krise. Det kneb med at komme i gang i krisens helt indledende fase - selv om det er gået stort set ubemærket hen, at EU-Kommissionen allerede i januar forsøgte at koordinere en fælles respons og i februar opfordrede de nationale myndigheder til at dele deres beredskabsplaner. Og det har knebet - og kniber på visse områder stadig - med solidariteten medlemslandene imellem. […] På det økonomiske område har man udvist maksimal fleksibilitet i forhold til såvel statsstøttereglerne som stabilitets- og vækstkravene samt mobiliseret alle forhåndenværende budgetmidler enten til direkte brug i medlemslandene eller som udlånsgaranti hos Den Europæiske Investeringsbank i forbindelse med etableringen af en forstærket arbejdsløshedsforsikring. Endelig har Den Europæiske Centralbank spændt et rekordstort sikkerhedsnet ud under den europæiske økonomi. […] Hvis europæisk solidaritet ikke sætter mange danske hjerter i brand, så bør bevidstheden om vores gensidige afhængighed kunne få os til acceptere, at vores nationalstat er forankret i et europæisk skæbnefællesskab. Det er muligt, at vi ikke ville vælge at opfinde præcis det EU, vi har, hvis det ikke fandtes i forvejen.”

I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver tidligere minister Mette Bock blandt andet: ”Det er værd at huske i disse år, hvor EU's politiske, økonomiske, åndelige og moralske forfald desværre er tiltagende. Der er betydelig risiko for, at alt det, der er opbygget, falder fra hinanden, hvis vi ikke tager os sammen. Og så er vi for alvor på spanden. 10 plager måtte der til, før Egyptens kong Farao endelig indså, at han måtte lade friheden vinde. Det er ikke vanskeligt at komme i tanke om adskillige plager, der hærger EU i disse år: […] Den seneste plage er coronakrisen. Med stor forsinkelse besluttede EU sig for en økonomisk hjælpepakke. Men hvilken! Af uransagelige grunde benyttede man sig af en såkaldt gammel fordelingsnøgle, som betød, at den ikke særligt coronaplagede banditstat Ungarn modtog cirka 4.000 kroner per borger, mens Italien, hvis sundhedsvæsen kollapsede og tryglede om hjælp, angiveligt blot modtog sølle 400 kroner per borger. Det er ikke bare et politisk, men et moralsk kollaps. Så stort er det, at formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i den forgangne uge måtte give italienerne en uforbeholden undskyldning for, at bureaukrati og formalisme i situationen vandt over den sunde fornuft og en konkret vurdering af, hvor behovet for hjælp var størst. Blindt, dumt og utilgiveligt. Jeg er spændt på, hvordan det står til med italienernes i forvejen begrænsede tillid til EU, når der igen falder ro over situationen efter corona. De er af gode grunde rasende. Sagen er bare den, at vi under ingen omstændigheder kan undvære et forpligtende europæisk samarbejde, hvis vi ikke skal køres over af kinesere, amerikanere og russere. EU er bygget på tillid og troen på fremtiden. Dem kan man ikke lovgive sig til. EU's fædre så samarbejdet som et middel, ikke som et mål i sig selv.”

I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Chris Millert, lektor ved The Fletcher School of Law and Diplomacy, Tufts Univeristy, Massachusetts, blandt andet: ”Virksomheder er lukket. Millioner af ansatte afskediget. Handlen delvis gået i stå. Forsyningskæder afbrudt. De nedlukninger, der er gennemført for at forsinke udbredelsen af coronavirus, medfører en hård opbremsning i den globale økonomi. Kina, det første land, der blev ramt af corona, er først lige begyndt at vende tilbage efter sin nedlukning. I USA og Europa vil der gå uger, før man vender tilbage til normaltilstanden - og i mellemtiden vil prisen for coronavirussens hærgen blive ved med at stige. Dette er ingen normal recession som følge af konjunktursvingninger eller panik på finansmarkedet. Inden nedlukningerne så de økonomiske nøgletal temmelig lovende ud. […] I EU har det været diskuteret, om man skal eksportere medicinalvarer til lande uden for unionen - eller sågar mellem EU's medlemslande.”
Information, mandag, s. 18; Jyllands-Posten, mandag, 19; søndag, s. 36; lørdag, s. 12; Politiken, mandag, s. 7; søndag, s.7; lørdag, s. 4; Berlingske, søndag, s. 6-8; B.T., lørdag, s. 7 (20.04.2020)

Prioritede historier

Corona eller ej: Briterne står fast på Brexit-køreplan
Flere aviser skriver om Storbritannien, der trods coronapandemien fastholder at forlade EU inden udgangen af året. Forhandlingerne har hele tiden været presset af en vanskelig tidsplan, men nu har coronapandemien kun gjort betingelserne sværere. Det skriver Berlingske og Information lørdag. Storbritannien er hårdt ramt af coronavirussen med snart 15.000 døde, og op mod weekenden forlængede regeringen den aktuelle lockdown, så den nu løber yderligere tre uger. I juli starter nye svære forhandlinger, men allerede nu er to ud af fem planlagte møder blevet aflyst. Næsten hele regeringstoppen på den britiske side har været syge med COVID-19, blandt andet Boris Johnson og EUs franske Brexit-forhandler Michel Barnier. Der har været spekuleret i, om briterne vil bede om en forlængelse, men forleden tweetede David Frost, Storbritanniens forhandler: "Overgangsfasen slutter 31. december i år. Vi vil ikke bede om en forlængelse. Og hvis EU beder om det, vil vi sige nej. " Ifølge det britiske medie Spectator, er briterne nervøse for, at en forlængelse vil betyde, at Storbritannien bliver en del af de store redningspakker, som EU er ved at designe, og som ventes at gøre EU-medlemskabet dyrere for en række medlemmer. Det skriver Berlingske mandag.
Lørdag skriver Berlingske, at man skal helt tilbage til 1709, et år med store ødelæggelser og udbredt hungersnød, for at finde et større kollaps i britisk økonomi end det, som Office for Budget Responsibility (OBR), har skitseret for coronakrisen. Information skriver lørdag, at OBR vurderer, at Storbritanniens BNP er skrumpet med hele 35 procent i andet kvartal. Berlingske skriver, at coronakrisen kan have accelereret en underliggende tendens, nemlig at nogle industrier ikke har en fremtid i et Storbritannien med en løs tilknytning til EU. Inden coronapandemien var britiske erhvervsinvesteringer allerede faldende, og usikkerheden om Brexit vil fortsætte med at dæmpe lysten til at investere i britisk produktion, medmindre det færdige produkt skal afsættes på det britiske marked.
Berlingske, lørdag, s. 14-15, mandag, s. 14; Information, lørdag, s. 14; Politiken, søndag, s. 14 (20.04.2020)

Italienerne er igen skuffede over fællesskabet: “Denne gang glemmer vi ikke. Vi er dødtrætte af EU”
Politiken mandag skriver, at Italiens politiske ledere kæmper for økonomisk solidaritet i EU-arenaen, hvor især Holland og Tyskland trækker den anden vej i forhandlingerne om euroobligationer. Nye meningsmålinger viser, at EU-skepsissen vokser i landet. 88 procent af italienerne føler sig svigtet af EU under coronakrisen, og 67 procent mener, at EU-medlemskab er en ulempe for Italien. Tilbage i november var tallet 47 procent. "I den allerførste fase af krisen, hvor Italien blev ramt først, bad Italien eksplicit om hjælp fra EU. Der kom hjælp fra Kina, Rusland og USA, men der var ingen respons fra Europa. Det var et tydeligt tegn på manglende solidaritet, og der gik alt for lang tid, inden EU-landene reagerede," forklarer Maurizio Ferrera, politolog og professor ved universitetet i Milano. Maurizio Ferrera nævner også modstanden fra Tyskland og Holland mod de såkaldte recovery bonds, der er med til at tegne et billede af en union, der er villig til at lade de økonomisk svageste nationer i stikken. Ministerpræsidenten, Giuseppe Conte, har på italiensk tv sagt, at han vil blive ved med at presse på for at få gennemført sit krav. "Vi vil kæmpe for at få euroobligationer. Jeg vil ikke underskrive EU-ledernes erklæring, før jeg har de rigtige værktøjer til den udfordring, vi står over for", sagde Conte. Den 23. april skal EUs statsministre og regeringsledere vedtage finansministrenes aftale på EU-topmødet.
Jyllands-Posten skriver søndag, at Frankrigs finansminister, Bruno le Maire, i et interview taler varmt for et kontroversielt forslag, der i denne uge skal drøftes på et videotopmøde blandt EU's stats- og regeringschefer: fælles gældsstiftelse i EU for at redde økonomien i de mest pressede lande. Budskabet er klart. EU's fremtid er på spil, hvis Italien ikke bliver hjulpet. "Enten holder vi sammen nu, og så vil vi gå stærkere ud af krisen, eller vi går hver for sig, og så bliver dette enden på den europæiske konstruktion," siger han.
Den fælles gæld bliver en stor del af debatten om, hvordan økonomien bliver genstartet efter krisen. Inden for få uger vil EU-Kommissionen komme med et revideret budgetforslag. Le Maire vurderer, at det vil koste mere for EU-landene at finansiere genopretningen via EU-budgettet end ved at låne pengene og så afdrage over eksempelvis 20 år. Danmark ønsker ikke at den europæiske konstruktion skal forsvinde, men ønsker heller ikke fælles gæld. I en skriftlig kommentar henviser finansminister Nicolai Wammen, til den hjælpepakke (rapport), der blev aftalt før påske: "Der er behov for, at vi i EU står sammen i denne krise og udviser solidaritet, ikke mindst med hårdt ramte lande. Rapporten indeholder ingen forpligtelser til fælles gæld. Danmark støtter ikke fælles gæld. Rapporten indeholder andre gode værktøjer til at støtte europæiske økonomier, virksomheder og arbejdspladser," skriver Wammen.

Lørdag i Groft Sagt i Berlingske skriver politisk kommentator Jarl Cordua blandt andet: "Efter en lang tænkepause og fremtvunget af kritiske røster kom udenrigsminister Jeppe Kofod så med en "substantiel pakke" efter Italiens anmodning om assistance. Det blev til et antal af forsvarets udtjente ubrugelige respiratorer, et ubemandet felthospital fra Ruder Konges tid og en million Euro. Groft sagt er mest imponeret af udenrigsministerens evne til at holde masken, mens han kalder Danmarks bidrag for "en solid håndsrækning". Måske det havde være mere ærligt og mindre pinligt, hvis Kofod bare havde besvaret anmodningen med et: "Desværre"."

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af journalist Trols Heeger. Han skriver blandt andet: "Forholdet mellem de europæiske lande har lidt under coronakrisen. Ikke mindst i Italien, der for nylig fik en undskyldning for svigtende europæisk assistance fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, ulmer vreden fortsat."

B.T. bringer lørdag en kommentar af politisk kommentator Søs Marie Serup. Hun skriver blandt andet: "Ursula von der Leyen, formand for EU-kommissionen, viste sig som et mandfolk (M/K) i denne uge, hvor hun ikke gav en fedtet politiker-beklagelse, men en rigtig undskyldning til Italien, for at Europa lod dem i stikken i starten af coronakrisen."
Politiken, mandag, s. 5; Jyllands-Posten, søndag, s. 26-27; Berlingske, lørdag, s. 2, 10; B.T., lørdag, s. 24 (20.04.2020)

Det digitale indre marked

Skal vores smartphones bekæmpe virus?
Lørdag skriver Information, at Google og Apple i maj vil lancere et kontaktsporingsværktøj, der skal kunne advare personer, der har været i kontakt med en COVID-19-smittet uden at vide det. Eksperter vurderer, at selvom det kan lyde som et voldsomt indgreb i vores digitale privatliv, er det det faktisk ikke. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har budt initiativet velkomment. Jyllands-Posten lørdag skriver, at de store tech-selskabers omfattende overvågning af vores liv kan gå fra at være en dårlig sag, som de prøver at gemme lidt væk, til den redningsplanke, vi kan bygge samfundet op omkring igen. Det får dog alarmklokkerne til ringe hos Poul-Henning Kamp, ekspert i kritiske it-systemer og it-kommentator, hvis de store tech-selskaber være involveret i en teknologisk løsning på en sundhedskrise. Poul-Henning Kamp siger: ”Der er ingen gennemsigtighed hos Google og de andre. Og det er lidt tragikomisk, når nogen siger ”uha, staten må ikke overvåge os”, men at det så er ok, at Google gør det. Der er åbenbart ingen, der spørger, om de er de rigtige til opgaven. Det giver meget lidt mening, i min optik.” For Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver og medstifter af organisationen DataEthics.eu, handler det først og fremmest om, at det skal være en frivillig løsning. Så kan man selv vælge, om man føler sig tryg ved det. Tranberg siger: ”Et stort fælleseuropæisk projekt under navnet Privacy Preserving Proximity Tracing, hvor en forsker fra Danmarks Tekniske Universitet deltager, er f.eks. på vej med en app, som skal kunne advare dig, hvis du har været i kontakt med en smittet. Her er der lagt meget vægt på, at man ikke indfører masseovervågning med app'en, og det ville også fungere på tværs af grænser, da udviklingen foregår i Tyskland og flere andre europæiske lande.”

I en kommentar i Politiken mandag skriver journalist Flemming Ytzen blandt andet: ”Europa må sikre sig mod overvågning fra techgiganterne. […] Covid-19-angrebet bør mobilisere europæiske beslutningstagere til at finde en vej ud af en tilstand, der savner historisk fortilfælde og kræver kyndige valg. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er af Donald Trump gjort til en, der angiveligt er imod alt amerikansk. 'Jeres skattedame, hun hader virkelig USA', som præsidenten smagfuldt sagde til daværende kommissionschef Jean-Claude Juncker på et G7møde forgangne sommer. […] Selvfølgelig skal Bruxelles være på vagt. Det er derfor, Margrethe Vestagers nylige advarsel i Financial Times giver mening: Hvis europæiske virksomheder er nødlidende lige nu, er tiden ikke inde til at sælge til kineserne. Som kommissionen slår fast i sit strategipapir for Kina-politikken fra marts i fjor, skal Beijing levere jævnbyrdige konkurrencevilkår, før partnerskabet bliver langtidsholdbart. Europas indre marked og den kinesiske statskapitalisme er langtfra et perfekt match. […] Altså en begyndende re-nationalisering af strategiske sektorer i europæisk økonomi. Fint nok, må vi som forbrugere sige. Kunne man tænke sig, at EU går samme vej i it-sektoren, om end den ikke er nødlidende lige nu?"
Politiken, mandag, s. 7; Information, lørdag, s. 12-13; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10-11 (20.04.2020)

Finansielle anliggender

Corona-obligationer er det forkerte svar på et rigtigt problem
Politiken bringer søndag et interview med Morten Løkkegaard, medlem af EU-Parlamentet for Venstre. Løkkegaard er imod euroobligationer og giver i interviewet sit syn på coronakrisen. Løkkegaard siger: ”Når vi skal hjælpe, skal vi da stadig holde fast i de modeller, der virker på den lange bane. Vi skal passe meget på ikke at benytte krisen til at snige strukturelle ændringer ind, som ikke har noget med krisen at gøre, men som handler om den generelle diskussion om, hvordan vi skal strukturere EU. Men jeg ved godt, at det er op ad bakke. Og jeg tror også, at man vil forsøge at skrå hen over uenighederne. 'Sureordningen', hvor EU-Kommissionen låner på EU's vegne og låner videre til landene, er et eksempel på, at der er en forståelse i kredsen om, at hvis vi skal bevare fællesskabet, er vi nødt til at finde et kompromis.” Løkkegaard bliver også spurgt om han er enig med kommissionsformand Ursula von der Leyens undskyldning til Italien. Her er svaret: ”Det er en gestus, der udtrykker solidaritet og forståelse over for de hårdtprøvede italienere, som jeg har sympati for, selv om jeg ikke føler, at undskyld er det rigtige ord. Men jeg vil gerne give den politiske gestus. Løkkegaard siger yderligere: ”EU kommer også til at overleve denne her krise, selv om der er mange dommedagsprofetier i øjeblikket. Jeg tror ikke på dem. Medlemslandene besinder sig, fordi EU dybest set er en kæmpesucces. Der vil være masser af råben og skrigen, inden man sætter sig sammen og finder ud af det. Men fordi vi er nationernes Europa, er det ikke noget, der ordnes på 14 dage.”
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver debatredaktør Pierre Collignon blandt andet: ”Mange vil gerne gøre ”corona-obligationer” til den ultimative test på europæisk solidaritet. Men de forkætrede obligationer kan gøre mere skade end gavn på EU-samarbejdet. […] Coronavirus har ramt Europa så hårdt, at det kan blive dødsstødet for det europæiske samarbejde - med mindre EUs rigeste medlemslande langt om længe accepterer, at der er brug for mere solidaritet i Europa. […] Ideen bag corona-obligationer er enkel: Når et land kommer i økonomisk uføre, vil det ofte blive dyrere for det at optage ny gæld. Vi ser det nu, hvor rentespændet mellem Tyskland og Italien er vokset, men hvis regeringen i Rom kunne udstede obligationer, som alle euro-lande hæftede for, ville det ske til en rente tættere på den tyske. Det lyder rigtig nok enkelt, men det er svært at udføre i praksis, og det vil ikke nødvendigvis føre til de politiske resultater, man ønsker dig. Mange ser corona-obligationerne som et værn mod populisme. Corona-obligationerne kan ligefrem være ”anti-Salvini obligationer,” skriver den tyske avis Tagesspiegel med henvisning til italieneren Matteo Salvini og hans EU-kritiske Lega-parti. […] Hvis man kerer sig om sammenholdet i EU, skal man altså passe på med at ønske sig corona-obligationer. Man skal også passe på med at fremstille alle alternativer som ubrugelige.”
Politiken, søndag, s. 2-3; Berlingske, lørdag, s. 3 (20.04.2020)

Grundlæggende rettigheder

Humanismen er på retræte
I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Morten Kvist, valgmenighedspræst i Herning og Gjellerup, blandt andet: ”Coronakrisen har skærpet, hvad vi nok har kunnet se i horisonten, men ikke brudt os om at se: at humanismen er på retræte. Ikke humanitet forstået som almindelig menneskelighed, hjælpsomhed, hensyntagen og endda offervilje. […] Hånd i hånd med videnskabernes udvikling i oplysningstiden og kristendommens og kirkernes tilbagetrængning i nyere tid blev humanismen omsat til menneskerettigheder, udvikling af demokrati og nationalstater, og blev kort fortalt det moralske grundlag for politik helt op til vor tid. […] En af de blomster, som humanismen har sat, og som vi har ført blodige krige for at værne om og gøde, er menneskerettighederne. De har sejret, og derved har humanismen sejret, men de har - i hvert fald på vore breddegrader - nået en grænse for deres virke og endda overskredet den. Menneskerettighederne kan ikke løse migrationsproblemerne. Vi går til helt op til rettighedernes grænse, presser, forsøger at omgå dem, og det har vist sig nødvendigt. At vi for eksempel ikke kan udvise serbiske vaneforbrydere, undergraver rettighederne. Det gør ikke menneskerettighederne kassable. Men de er stødt på en grænse og mister dermed autoritet. EU, som bygger på menneskerettighederne, har i mangt og meget været magtesløs undtagen i strengt økonomiske anliggender.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11 (20.04.2020)

Institutionelle anliggender

Danmark kræver international kulegravning af coronaudbrud
Udenrigsminister Jeppe Kofod orienterede fredag sine nordiske kolleger om, at Danmark vil lægge pres blandt andet gennem EU for at få en international kulegravning af forløbet omkring udbruddet af coronavirussern. Det sker efter den vestlige kritik af Kina stiger. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. I en mail skriver Kofod: "Det er enormt vigtigt, at vi kommer til bunds i, hvordan denne pandemi opstod, og hvordan vi undgår, at noget lignende sker i fremtiden. Derfor er det nødvendigt, at vi arbejder sammen internationalt for at fremme dialog og gennemsigtighed om hele forløbet. Jeg rejste spørgsmålet, da jeg mødtes med de nordiske udenrigsministre per videokonference og drøftede, hvordan vi får dette ind i et EU-spor, ligesom jeg også har tænkt mig at række ud til andre europæiske kolleger." Der er udbredt mistanke om, at Kina har løjet om krisens omfang. Derudover er der en stigende irritation over, hvordan Kinas propagandamaskine fortæller om kaos i Vesten og sælger den kinesiske model som effektiv.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12 (20.04.2020)

De radikale skifter hest i EU: nu er solidarisk bedre end ansvarlig
Altinget bringer mandag en analyse af chefredaktør Jakob Nielsen, hvor der blandt andet skrives: ”Slagsmålet om hjælp til de fattigste EU-lande raser i EU. I Danmark har både Radikale og Socialdemokratiet justeret deres positioner i den debat. […] De Radikale erklærer sig nu parate til at støtte idéen om, at de rige lande i EU skal være med til at sikre billige lån til de fattigere lande i unionen. Og det sker vel at mærke med velsignelse fra partiets europæiske superstjerne, Margrethe Vestager, der ellers selv tidligere har haft mere travlt med at opfordre landene i syd til at føre "en ordentlig og ansvarlig økonomisk politik". Men det er ikke tid til at stå fast på gamle positioner fra finanskrisen, som Vestager forleden sagde til Altinget. I stedet skal landene "diskutere alle idéer om, hvordan vi finansierer genopretningen, på en måde, som er solidarisk, uden forudfattede meninger". […] EU-kommissionen argumenterer - ikke så overraskende - for, at netop det generelle EU-budget vil være det rigtige sted at kanalisere flere penge hen for at løse krisen. Når pengene uddeles via budgettet, vil der være større kontrol med, at de anvendes og fordeles rigtigt, lyder argumentet blandt andet fra Margrethe Vestager. […] Hvis et eller flere lande følger i Storbritanniens fodspor og forlader EU, kan det meget vel betyde enden på unionen. Alligevel sidder Mette Frederiksen og de øvrige statsledere i et næsten uløseligt dilemma, når de samles virtuelt på torsdag: Frankrig og dets allierede frygter, at opbakningen til EU kollapser, hvis ikke EU enes om at hæfte for ny gæld i fællesskab. Tyskland og dets allierede - herunder Danmark - frygter, at opbakningen til EU kollapser, hvis EU skal til at hæfte for ny gæld i fællesskab. Det bedste, man kan håbe på, er et klassisk, lunkent europæisk kompromis. Måske kan De Radikale hjælpe med at finde det - de har trods alt indtaget begge positioner inden for kort tid.”
Altinget, mandag (20.04.2020)

De ser sig selv som ”spydspidsen” i Europas identitetskamp
Berlingske bringer søndag et interview af 22-årige Frederik Rye Skov og 18-årige Tobias Guldager Andresen, som er fra Generation Identitær. Generation Identitær er en ungdomsbevægelse, som har været i Danmark siden 2017 og arbejder for at bevare og styrke dansk og europæisk identitet. ”Masseindvandringen til Europa skal stoppe. Vi vil have vendt den demografiske udvikling. For den danske kultur skal være den ledende kultur i Danmark,” siger Frederik Rye Skov og fortsætter: ”Vi har ikke en vision som sådan, vi favner vores medlemmer politisk bredt. Vi har mange forskellige holdninger til for eksempel fordelingspolitik, EU og regulering af miljø og natur. Men det, vi kan blive enige om, er, at vi stadig har en ledende kultur i de respektive lande. Og at vi får vendt den demografiske udvikling, der er en radikal transformation af Europa.” Berlingske skriver til info, at interviewet blev gennemført, før coronavirussen spredte sig i Danmark.
Berlingske, søndag, s. 14-17 (20.04.2020)

Europæiske politikere og eksperter i fælles opråb mod Orban
Søndag skriver Politiken, at EU nu skal handle over for Ungarn. Sådan lyder budskabet i et debatindlæg underskrevet af 71 fremtrædende tidligere og nuværende politikere, intellektuelle, embedsmænd og mediefolk. Den ungarske leder, Viktor Orban, kritiseres for gennem de seneste ti år blandt andet at have sat sig på retsvæsenet og gjort det muligt at fængsle kritikere af hans politik. Under coronakrisen har Orban strammet grebet yderligere og kan nu regere via dekreter - et tiltag, der ikke har nogen udløbsdato. Claus Haugaard Sørensen, der i mange år har været tæt på toppen i EU-Kommissionen som kabinetchef og generaldirektør, har skrevet under på opråbet. Han mener, at EU mangler redskaber til at sanktionere lande, som overtræder EU's retsprincipper. Han siger, at EU bør blokere for penge til lande, som forbryder sig mod de europæiske retsprincipper.Politiken bringer søndag debatindlægget med det klare budskab, at EU nu skal handle over for Ungarn. Debatindlægget er skrevet af Laszlo Andor (Ungarn), økonom, tidligere EU-kommissær; Guillaume Klossa (Frankrig), medformand for Civico Europa, tidligere direktør for European Broadcasting Union; Francesca Ratti (Italien), medformand for Civico Europa, tidligere vicegeneralsekretær i Europa-Parlamentet; og Guy Verhofstadt (Belgien), medlem af Europa-Parlamentet, tidligere ministerpræsident. Derudover har 67 underskrevet indlægget. De skriver blandt andet: "Vi europæere er nødsaget til at bekæmpe to virusser på samme tid og med lige stor ihærdighed: covid-19, der angriber vores helbred, og en anden infektion, der angriber vores idealer og demokratier. 30. marts 2020 vedtog det ungarske parlament en lovtekst, der tillader regeringen at ophæve håndhævelsen af visse love, fravige bestemmelser, der er sikret ved lov, og implementere ny særlovgivning gennem dekreter, der gælder for et i princippet ubegrænset tidsrum, med yderligere begrænsninger af medierne og informationsfriheden. En sådan magtkoncentration er uden fortilfælde i Den Europæiske Union. [...] Gennem de sidste 10 år har vi med stor bekymring fulgt premierminister Viktor Orban lede Ungarn i retning af en forkastelse af europæiske normer og værdier. [...] Europa-Parlamentet har to gange analyseret og fordømt denne udemokratiske udvikling i rapporter. [...] Vi opfordrer EU-Kommissionen - som traktaternes vogter - til at reagere prompte og foreslå sanktioner, der måler sig med alvoren af en så uacceptabel overtrædelse af europæiske regler og værdier. Europa-Parlamentet og Rådet bør indføre disse sanktioner uden tøven."
Politiken, søndag, s. 2, 12 (20.04.2020)

Værfter efterlyser politisk mod til at kræve danskbyggede krigsskibe
I mere end to år har projektet med anskaffelse af fem såkaldt flerformålsskibe til Søværnet samlet støv i Forsvarsministeriet. Nu har projektet imidlertid påkaldt sig fornyet politisk opmærksomhed. Bygningen af flerformålsskibene kan hjælpe til at skubbe gang i dansk erhvervsliv efter coronakrisen, men det kræver dog, at opgaven med at bygge skibene går til et dansk værft. "Det er let at tale om, at nu skal vi bare omgå EU's udbudsregler. Men det er det altså ikke i praksis, og vi skal gøre det inden for lovens rammer. Derfor kan vi ikke bare lige igangsætte byggeriet af de her skibe, før vi har juraen og lovgivningen på plads," pointerede forsvarsminister Trine Bramsen (S). EU-Kommissionen lader ikke nødvendigvis medlemslandene slippe ubemærket afsted med at anvende artikel 346 til at fritage store militære anskaffelser for udbud, da de er skeptiske over for, at artikel 346 skal løse både civile og militære opgaver, hvilket præcis er det, de danske flerformålsskibe skal kunne.
Altinget (20.04.2020)

Interne anliggender

Den dyreste hjælpepakke bliver endnu dyrere
Den i forvejen suverænt dyreste støtteordning blev lørdag markant udvidet sammen med en række øvrige tiltag, der skal hjælpe dansk erhvervsliv gennem coronakrisen. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Et politisk flertal har imødekommet en række kritikpunkter fra virksomheder og organisationer, hvilket ifølge Finansministeriet får regningen for ordningen til at stige med 24-26 milliarder kroner. Derudover har politikerne aftalt, at virksomheder, som har base i skattely, ikke kan få adgang til støtteordningen, hvis indretning endnu afhænger af, at den kan godkendes af EU-Kommissionen. ”Det vigtigste er, at vi har fået en forlængelse. Det er altafgørende. Den anden del af det er, at vi får bredt sikkerhedsnettet langt bedre ud end i den første pakke,” siger DI-direktør Kent Damsgaard.
Kilde. Jyllands-Posten, søndag, s. 15 (20.04.2020)

Grækenland overrasker i coronakrisen, men kan økonomien holde stand?
Mandag skriver Jyllands-Posten, at i modsætning til andre sydeuropæiske lande har Grækenland klaret sig bemærkelsesværdigt gennem coronakrisen. Søndag havde landet registreret 2.235 smittede med corona og 110 dødsfald ifølge de officielle opgørelser fra Johns Hopkins University. Før antallet af coronasmittede i Grækenland oversteg 100 valgte landet at lukke offentlige begivenheder, skoler og butikker. Eksperter peger på, at den hurtige nedlukning er en af årsagerne til, at smitten ikke har nået at sprede sig med ukontrolleret hast. Også landets geografiske karakter har været en fordel, forklarer Klavs A. Holm, Danmarks ambassadør i Grækenland. Men de mange ugers nedlukning kan blive et kæmpe gok i nøden for den græske økonomi. Jakob Ekholdt Christensen, chefanalytiker i Danske Bank, siger: ”Før coronakrisen havde Grækenland et af de stærkeste økonomiske momentum i Europa. Der var en vis optimisme efter valget af en ny regering sidste år. Den har ført en fornuftig økonomisk politik, sænket nogle af skatterne og virkelig gjort tiltag for at reformere det græske samfund.” Jakob Ekholdt Christensen mener ikke, at man skal frygte en ny gældskrise i Grækenland og peger på, at coronapandemien rent økonomisk formentlig kommer til at gøre mere ondt på lande som Italien og Spanien.
Jyllands-Posten, mandag, s. 13 (20.04.2020)

Hvor går grænsen for venstrefløjens solidaritet?
Kristeligt Dagblad bringer mandag et interview med forfatter og ekstern lektor ved Københavns Universitet, Malte Frøslee Ibsen. Han mener, at ulighed, klimakrise, globalisering og grænseoverskridende finanskapitalisme ikke kan tøjles inden for nationalstatens rammer. Derfor må Enhedslisten og SF omfavne EU og det internationale samarbejde, hvis partierne skal give troværdige svar på tidens store spørgsmål. Malte Frøslee Ibsen siger: ”Parolerne om international solidaritet er ikke længere bare værdipolitik - det er i dag blevet benhård realpolitik. Hvis den danske venstrefløj for alvor mener, at vi skal tage livtag med klima-, flygtninge- og finanskriser, så er man nødt til at omfavne de muligheder for internationalt samarbejde, som i dag eksisterer, herunder EU.” Han siger yderligere: ”Jeg ser på ingen måde det at søge løsninger på grænseoverskridende problemer gennem EU som et alternativ til at søge løsninger globalt. Men det vil tværtimod være langt lettere at nå globale løsninger, hvis de europæiske lande kan enes om fælles fodslag i EU, ligesom vi så med Paris-Aftalen fra 2015.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 2 (20.04.2020)

Indædt polsk strid om præsidentvalg
I Polen kræver samtlige oppositionskandidater en udsættelse af præsidentvalget, og oppositionens hovedkandidat Malgorzata Kidawa-Blonska opfordrer til at boykotte valget. Hvis præsidentvalget udsættes, vil den økonomiske krise i kølvandet på coronakrisen svække den siddende præsident Andrzej Dudas chance for at blive genvalgt. Det skriver Information lørdag. Under den polske lock-down har det ikke været muligt at føre valgkamp, hvorfor oppositionens kandidater har været så godt som usynlige, mens Duda har stået i centrum af krisen. Både OSCE, EU-Kommissionen samt den polske valgkommission stiller spørgsmål ved, om valget er fair og demokratisk. "De polske og ungarske regeringstiltag under coronakrisen øger vores bekymring for retsstatens tilstand," lyder det fra Vera Jourová, EU-Kommissionens vicepræsident.
Information, lørdag, s. 15 (20.04.2020)

Når systemet og eksperterne siger noget, stoler vi svenskere på det
Politiken bringer lørdag et interview med professor emeritus i samtidshistorie Kjell Östberg, der fortæller om Sveriges coronastrategi. Sverige har modsat stort set hele verden valgt sin egen kurs, og lader i vid udstrækning livet fortsætte, som om intet var hændt. Strategien er lagt af statsepidemiolog Anders Tegnell og hans medarbejdere i Folkhålsomyndigheten, som er det svenske svar på Sundhedsstyrelsen. Kjell Östberg siger: "Der er selvfølgelig kritiske røster, men ser man på opinionsundersøgelserne, bakker et stort flertal af svenskerne op om Tegnells linje. Det skyldes nok, at vi i Sverige generelt har stor tillid til systemet og dets eksperter. Når de siger noget, stoler vi på det." Han siger desuden: "Min teori er, at denne tillid er et produkt af den stærke svenske velfærdsstat. Og så skylder jeg at tilføje, at der i det svenske samfund også findes stor mistillid til systemet. Det er jo det, som er forklaringen på Sverigedemokraternas store fremgang. " Adspurgt hvorfor Sverige vælger at gå sin egen vej, svarer Östberg: "Jeg har meget svært ved at se, at Sverige skulle have et generelt ønske om at være anderledes. [...] Tag EU som eksempel; svenskerne er meget begejstrede og loyale over for EU og vil virkelig gerne være bedst i klassen, mens I i Danmark jo gerne er på tværs og kritiserer EU.
Politiken, lørdag, s. 1 (20.04.2020)

Klima

Coronakrisen rammer klimakampen
Politiken skriver søndag, at coronakrisen har fået de globale klimaudledninger til at falde, fordi fly og biler står stille, og fabrikker er lukket ned. Men den er også et stort problem for den grønne omstilling: Store dyk i elforbruget, et kaotisk forløb for CO2prisen og mangel på kinesiske solpaneler betyder tilsammen, at 2020 kan blive et dårligt år for grøn energi. Kristian Ruby, generalsekretær for de europæiske elselskabers organisation, Eurelectric, mener det er et stort problem. Han siger: ”De store elselskaber har ondt i regnskaberne. Det bliver et problem for investeringer i vedvarende energi, for det er os, der foretager dem. Det er gift for den grønne omstilling fremover.” Michael Pahle, områdechef i det tyske Potsdam Institut for Klimaforskning, siger: ”Når prisen på kort tid kan falde 40 procent, bliver investorerne utrygge: Kan bunden gå ud af markedet igen? Det sætter sig i lysten til at gå efter grøn energi. Det er virkelig noget, EU bør tage hånd om. ”
Politiken, søndag, s. 8 (20.04.2020)

Konkurrence

Regeringen skylder en forklaring på nyt Femern-kiks
I lederen i Berlingske mandag skrives der blandt andet: ”Europa-Kommissionen kom i marts med en afgørelse om vilkårene for statens finansiering af Femern-forbindelsen, der ændrer på de vilkår, som indgik i det oprindelige beslutningsgrundlag. Kommissionens afgørelse forringer økonomien i projektet. Nyheden har ikke fået stor opmærksomhed på grund af coronakrisen, men Kommissionen har også forsøgt at afdramatisere afgørelsen. […] Er det overhovedet en nyhed, er det ikke længe siden Kommissionen godkendte den offentlige finansiering af den faste forbindelse over Femern Bælt? Jo, det er en del år siden, men godkendelsen blev anfægtet ved EU-domstolen, som var uenig i dele af godkendelsen, fordi den ifølge domstolen var i strid med EUs regler om statsstøtte. […] EU-domstolens skepsis tvang Kommissionen til at genoverveje godkendelsen af den danske finansieringsmodel. Når man læser Kommissionens nye afgørelse, kan man se, at EU-domstolens modstand mod den oprindelige tilladelse medførte en del panik.”
Berlingske, mandag, s. 2 (20.04.2020)

Landbrug

EU åbner for nye hjælpetiltag til fiskeriet
Medlemslandene har fået grønt lys af EU til at støtte fiskeriet økonomisk under coronakrisen. "Vi skal i Danmark se de nye redskaber i sammenhæng med de generelle tiltag for dansk erhverv, som vi allerede har iværksat i Danmark. Nu vil jeg gå i dialog med erhvervet og se nærmere på, hvilke EHFF-støttemuligheder der kunne være relevante i en dansk kontekst, og så skal vi have en politisk drøftelse heraf," siger fødevareminister Mogens Jensen (S) i en pressemeddelelse ifølge Altinget mandag. Danmarks Fiskeriforening PO glæder sig over håndsrækningen, men er samtidig ærgerlige over, at der alene er tale om en mulig omprioritering af midlerne fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).
Altinget, mandag (20.04.2020)

Vesteuropa mangler hårdføre høstarbejdere
Kristeligt Dagblad skriver mandag, at landmænd i hele EU har problemer med at skaffe arbejdskraft til at høste på grund af coronakrisen. Mange østeuropæiske sæsonarbejdere holder sig hjemme, og migranter uden lovlige papirer tør ikke længere arbejde sort. Men landmændene mener ikke, at arbejdsløse europæere er løsningen. Overalt i Europa benytter landbruget sig i høstsæsonen af arbejdere fra Østeuropa, som arbejder lovligt, men i lande som Italien og Spanien benytter man sig også af migranter, især afrikanere. I Italien er der hundredtusinder af migranter uden opholdstilladelse, som normalt blandt andet ernærer sig ved løsarbejde på landet, men siden udbruddet af coronavirus lever de endnu mere skjult end før. Tirsdag foreslog den italienske landbrugsminister, Teresa Bellanova, at Italien en gang for alle gør noget ved problemet og får lovliggjort de omkring 600.000 migranter fra lande uden for EU, der skønnes at leve i Italien. Ministeren mener, at de udgør en arbejdskraft, som landet har brug for. Regeringen i Portugal besluttede allerede for godt to uger siden at give alle udlændinge i landet, som har søgt om asyl eller opholdstilladelse, ret til at blive behandlet som andre indbyggere, blandt andet med fuld adgang til sundhedssystemet og til at arbejde. Ifølge Andrew Geddes, professor i immigrationsstudier på Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, kan coronakrisen ændre europæeres syn på og opfattelse af migranter.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1 (20.04.2020)

Retlige anliggender

Flyselskaber sætter passagerernes ret ud af spillet på grund af coronakrisen
Jyllands-Posten mandag skriver, at pressede flyselskaber i hele Europa forsøger at undgå, at passagererne på aflyste fly kræver deres penge tilbage. Flyselskabernes pengekasser er presset af coronakrisen, men EU-Kommissionen fastslår, at alle har ret til at få pengene retur, hvis et selskab aflyser flyet. EU-Kommissionen følger også sagerne med flyselskaberne tæt. Stefan De Keersmaecker, talsmand for EU-Kommissionen siger: ”Flyselskaberne skal tilbyde passagererne et valg mellem refusion eller ombooking. Eftersom ombooking under de nuværende omstændigheder ikke altid er en mulighed, skal passagererne have billetten refunderet.” En række europæiske selskaber forsøger imidlertid i disse uger at sno sig udenom passagerernes krav. Dog er hensynet til selskabernes overlevelse er i en række EU-lande dog så stort, at flere regeringer er begyndt at presse på for en opblødning af reglerne. Længst fremme i en opblødning er Holland, hvor regeringen ikke mener, at reglerne skal håndhæves bogstaveligt i øjeblikket. EU-Kommissionen er endnu ikke klar til at udtale sig om, hvorvidt den finder den hollandske løsning i overensstemmelse med passagerrettighederne. I sidste ende skal den slags spørgsmål afgøres af EU-Domstolen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 6-7 (20.04.2020)

Ændring vækker harme hos Gomore
Børsen skriver mandag, at Folketingets partier lørdag blev enige med regeringen om at udvide og forlænge hjælpepakkerne til dansk erhvervsliv med ekstra 100 milliarder kroner. Dog har både administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen og vækstvirksomheden Gomore i den forgangne rettet hård kritik mod, at virksomheder, der har haft underskud i 2019, får modregnet en del af underskuddet i støtten. Regeringen har hidtil henvist til, at modellen var nødvendig for at overholde EU's statsstøtteregler. Administrerende direktør i Gomore, Matias Dalsgaard, siger: ”Hvis man under den største krise siden 2. Verdenskrig ikke er i stand til at sige, at der nok er ting, som er vigtigere end regler i EU, som er lavet til andre formål, så glemmer man, at vi står med langt alvorligere problemer end EU compliance lige nu og her.”
Børsen, mandag, s. 18-19 (20.04.2020)

Sundhed

Covid-19-dødstal er “meget grove” og usikre, vurderer eksperter
321 mennesker var i torsdags døde i Danmark, efter de var testet positive for covid-19, mens der i Belgien var 4.857. På tværs af landegrænser springer antallet af coronadødsfald voldsomt, når tallene ses i forhold til indbyggertal. Forskellige optællingsmetoder i Europa betyder, at dødsstatistikkerne er forbundet med betydelige usikkerheder. Jyllands-Posten skriver lørdag, at mørketal og de forskellige optællingsmetoder gør det vanskeligt at vurdere sygdommens dødelighed. "Vores nuværende forståelse af virussen peger ikke på nogle substantielle forskelle i sygdomsforekomst eller dødsrater mellem landene. Forskel i data skyldes i stedet primært forskellige teststrategier," skriver Andrea Horvat Kramaric, talspersonen for EU's agentur for sygdom og smittespredning, ECDC.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15 (20.04.2020)

Lande i coronakrise skriger efter danske værnemidler
Coronapandemien har øget den globale efterspørgsel på værnemidler, men eksportregler hæmmer globale salgsmuligheder. Det skriver Børsen mandag. Flere lande har henvendt sig til Dansk Industri (DI) for at hente hjælp hos de danske virksomheder, hvor de efterspørger alt fra masker og beskyttelsesbriller til desinficerende midler og respiratorer. “Behovet for værnemidler er vokset eksplosivt under coronakrisen. Vi har fået mange henvendelser fra udenlandske ambassader om muligheden for at eksportere værnemidler. Den danske produktion er naturligvis målrettet behovet herhjemme, men når vi har tilstrækkeligt med værnemidler i Danmark, giver det mening at hjælpe globalt,” siger Lars Frelle-Petersen, direktør i DI og medlem af Den Nationale Operative Stab (NOST), hvor han koordinerer og matcher produktionen af værnemidler med efterspørgslen. Siden den 14. marts har virksomhederne været underlagt eksportregler fra EU, hvor det kræver en særlig tilladelse at eksportere værnemidler ud af EU, men den 20. april skal EU-Kommissionen igen stemme om, hvorvidt forordningen skal fortsætte.
Børsen, mandag, s. 10 (20.04.2020)

Nordic Dialogue: Derfor skal EU have et fælles europæisk Serum Institut
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Preben Bonnén, politisk faglig chef, Nordic Dialogue. Han skriver blandt andet: ”Coronakrisen har med al tydelighed (be)vist, at vi i Europa ikke kan foranledige os på leverancer udefra lige så lidt, at alt lader sig udlicitere eller sælge til kommercielle virksomheder. […] Kampen og konkurrencen er at konstatere internt i EU, hvor blandt andet Sverige anklagede Frankrig for den 4. april at have tilbageholdt og beslaglagt en større sending med fire millioner ansigtsmasker fra den svenskbaserede virksomhed Mölnlycke, og som var adresseret til Spanien og Italien. Episoden fik den svenske regering til at overveje, om man skulle anmelde Frankrig til EU-Kommissionen for brud på regelsættet i det indre marked. […] Man bør i regi af EU enes om oprettelsen af et fælles europæisk seruminstitut, som også foreslået af den tyske udenrigsminister Heiko Maas. Medlemslandene bør derfor forpligte hinanden på at opbygge egne nationale depoter med værnemidler og sørge for, at der sker en løbende udskiftning, således at disse ikke bliver forældet. Medlemslandene bør desuden bistå hinanden i tilfælde af opstået mangel i et andet medlemsland samt gå sammen om fælles institutioner og produktioner af vacciner. Suverænitet skal sikres. Med andre ord: Det drejer sig ikke om, hvorvidt EU skal tildeles flere midler og kompetencer, men om hvordan medlemslandene i unionen på bedst mulig vis vil kunne genvinde og værne om egen suverænitet. Det er som med forsvaret, hvor intet land i Europa vil være i stand til at sikre egen suverænitet, men kun i samarbejde med hinanden.”
Altinget (20.04.2020)

Vaccine
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Ole Kamstrup, Holte og Finn Gyntelberg, Hørsholm. De skriver blandt andet: "Statsminister Mette Frederiksen ønsker at få udviklet en vaccine mod coronavirusen, og ifølge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen skal det gøres i EU-regi, hvor kloge hoveder og mange penge kan samles. Men hastighed er i højsædet, og internationalt fagligt samarbejde er altid tidskrævende og svært at koordinere. Derfor vil støtte til dansk vaccineforskning være det bedste, ikke mindst fordi vi her i landet har flere kompetente vaccineforskere."
Berlingske, lørdag, s. 15 (20.04.2020)

Vi må gå fra effektive til robuste og fleksible sundhedssystemer
I et debatindlæg i Berlingske lørdag, skriver formand for CHES - Coalition for Health, Ethics and Society, Hans Martens, blandt andet: "Der bliver mange spørgsmål at få afklaret, når vi en gang kommer på den anden side af coronakrisen. [...] Det har svirret med tal og andre oplysninger i en uendelighed, men det har undret mig, at der slet ikke har været en diskussion i Danmark baseret på de mange, mange data om sundhedsvæsen og sundhedstilstand, som findes på europæisk plan, og som først og fremmest er lavet af OECD i samarbejde med Europa-Kommissionen. [...] For vores alles skyld håber jeg, at man i Danmark vil skubbe effektivitetssynspunkterne tilbage og begynde at diskutere robuste og fleksible systemer i stedet for (omkostnings)effektive systemer. Jeg håber, at man for en gangs skyld vil prøve at se på, hvordan tingene er løst andre steder, og der er Europa naturligvis det sted, hvor man bedst kan finde relevante sammenligninger. Prøv nu at lære fra dem, der gør det bedst, og sørg for at dele de erfaringer, vi har gjort, med andre. Vi kan meget nemt have fundet optimale løsninger. Under alle omstændigheder skal vi nok vænne os til at ud over at forberede os bedre på nationalt plan, skal der skabes fælles europæiske beredskaber - herunder produktion af medicinsk udstyr - som vi kan trække på, så vi ikke i fremtiden skal være afhængige af at vente på masker, testapparatur og andet nødvendigt fra fjerne dele af kloden."
Berlingske, lørdag, s. 12-13 (20.04.2020)

Udenrigspolitik

Analyse: USA har trukket sig: Hvem skal lede verden?
I Politiken søndag skriver Michael Jarlner i en analyse: "Det har ligget i kortene, siden Donald Trump kom til magten i USA for snart fire år siden: Amerikanerne er på vej væk fra en verdensorden, de selv har stået i spidsen for siden Anden Verdenskrig. Det gælder ikke mindst i forhold til FN-systemet: Senest har Trump truet med helt at fjerne USA's officielle støtte til Verdenssundhedsorganisationen (WHO). [...] Før det trak han USA ud af FN's globale klimaaftale, Paris-aftalen, midt under en tiltagende klimakrise. [...] Som sådan har USA fraskrevet sig sit globale lederskab. Det er ganske vist stadig verdens stærkeste militære og økonomiske magt, men ikke ledestjerne. [...] Lige såvel som USA's opgør med WHO afspejler et USA, der er ved at opgive sit hidtidige globale lederskab, lige såvel har coronakrisen vist, hvorfor Kina ikke kan overtage det: Det kinesiske regimes første reaktion var at arrestere og kyse kinesere, der advarede om krisen, indtil det ikke længere kunne holde død og smitte nede. [...] Og EU? Så sent som torsdag undskyldte EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen EU's manglende hjælp til Italien. Længere er EU's lederskab ikke. Det er hverken globalt, endsige europæisk. Der er kort sagt ingen til at overtage USA's lederskab lige nu. Resultatet bliver en verden, der i langt højere grad vil blive styret af nationalegoisme og skiftende alliancer."
Politiken, søndag, s. 12 (20.04.2020)

Regeringen bør presse Kina til bedre fødevarehygiejne
Jyllands-Posten mandag skriver, at hvis ikke blandt andet Kina højner sin fødevarehygiejne drastisk, så advarer eksperter om fare for nye dødelige pandemier. Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi fra Københavns Universitet, opfordrer den danske regering til at tage sagen med de farlige wet-markets op med Kina. Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod, skriver i en mail, at Danmark allerede er i dialog med Kina om dets fødevaresikkerhed. Samtidig bebudede han fredag, at Danmark nu gennem EU vil presse på for en international kulegravning af årsagen til det verdensomspændende coronavirusudbrud. I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Jacob Robsøe kultur-, rets-, og etikordfører, Radikal Ungdom, blandt andet: ”Det skal være slut med uhygiejniske dyremarkeder, hvor dødelige vira frit kan trives og spredes. Alene kan ingen lande presse Kina til at lukke de markederne, som bl.a. har spredt corona. Kun et forenet EU, der går mod Kinas menneskeskadelige traditioner, kan få lukket de farlige dyremarkeder. […] Kina tager ikke ansvar for sig selv, og derfor skal EU gå i en samlet kamp mod disse menneskedræbende markeder.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 4; søndag, 37 (20.04.2020)

Økonomi

Danmarks største eksportmarkeder vil slæbe sig ud af coronakrisen
Denne uges verdensøkonomiske prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF) ser ikke så negativ ud, som man kunne frygte. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Danmark står ifølge prognosen til økonomisk at komme igennem coronakrisen med en nedtur på 6,5 procent i år, der i 2021 vendes til en vækst af næsten samme størrelse på 6,0 procent. Grundet Sveriges anderledes håndtering af coronakrisen, påkalder Sveriges eksportmarked sig opmærksomhed. Sverige står i år til at få et større økonomisk tilbageslag end Danmark, selvom den svenske grænse kun er delvist lukket, da EU-borgere kan rejse ud og ind af landet. Modsat IMF forventer HSBC, at Sverige i år vil få en økonomisk vækst på ÷5,8 procent, hvilket sammenlignet med de fleste andre lande i Europa er en mindre tilbagegang.Trods coronapandemien har den britiske regering meddelt, at den ikke agter at søge om en forlængelse af forhandlingsperioden med EU. Hos IMF forventer man, at briterne vil få et tilbageslag på 6,5 procent i år, og et opsving på 4,0 procent næste år. Europadirektør i IMF Poul Thomsen forklarer, at forårsprognosen er behæftet med "ekstrem usikkerhed".
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8-9 (20.04.2020)