Mandag den 20. januar

Tophistorier

Sådan vil EU lokke den finansielle sektor til at redde klimaet
SF mener, at hvis klimalovens mål om 70 procents reduktion af drivhusgasserne skal indfris indenfor 10 år, så skal de kommende klimahandlingsplaner indeholde en flyafgift. Det skriver flere af weekendens og mandagens aviser. ”Der skal penge på bordet, hvis vi skal bremse klimakrisen. Det er ikke nok, at regeringen i finansloven har afsat penge til forskning i langsigtede løsninger,” siger SFs formand Pia Olsen Dyhr. Danmark er ét af fire lande i EU, som ikke har en form for flyafgift. Kristeligt Dagblad skriver mandag, at hvis det står til den danske regerings støttepartier, så skal flyafgift skaffe en milliard kroner til grøn omstilling. Information lørdag skriver, at EU i 2050 skal være det første klimaneutrale kontinent. Omstillingen til klimaneutralt er dyr og et af de spørgsmål, der lige nu optager politikerne i EU, er hvem der skal betale for den grønne omstilling. EU-Kommissionen har beregnet, at der skal tilføres 260 milliarder euro årligt, for at leve op til målsætningen om 50-55 procent reduktion af drivhusgasser i 2030, hvilket svarer til cirka 1,5 procent af EU's BNP, men så mange penge har EU slet ikke. Derfor er der brug for, at både den offentlige sektor og den private sektor bidrager til finansieringen af den grønne omstilling. I sidste uge fremlagde Kommissionen en plan for finansieringen af The European Green Deal, den nye Europæiske Grønne Pagt, som kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, fremlagde sidste år. Det er en slags visionspapir, som sætter retningen for, hvordan EU skal blive et klimaneutralt kontinent i 2050. Kommissionen vil finde en billion euro over de næste ti år, penge der skal komme fra EU's eget budget. Spørgsmålet om hvordan EU vil få den private sektor til at bidrage med nok penge til at indfri de grønne ambitioner fylder. Først og fremmest skal der skabes et mere transparent marked for grønne investeringer, så den finansielle sektors investeringer går i en grøn retning. Europa-Parlamentet og medlemslandene vedtog i 2019 i fællesskab første bølge af den lovgivning som skal sikre dette. I en klimakommentar i Politiken søndag skriver Peter Birch Sørensen professor i økonomi ved Københavns Universitet og senior fellow hos Kraka blandt andet: ”Det bliver svært at få klimakompensation til at virke, men noget må gøres. Det er artige sager, Politikens graverjournalister har afsløret om misbruget af klimakreditter, som borgere og virksomheder har købt i god tro for at kompensere for deres CO2-udledning på for eksempel flyrejser. […] Som Politiken har dokumenteret, kan man desværre ikke altid være sikker på, at projektet bag en klimakredit reelt har reduceret CO2-udledningerne, og der har også været tilfælde, hvor skruppelløse forretningsfolk har solgt de samme kreditter mere end én gang. […] For det første kan borgere og virksomheder, der ikke her og nu har teknisk mulighed for at reducere egne CO2-udledninger, via klimakompensation bidrage til at sikre en reduktion af udledningerne andre steder i verden - hvis systemet altså virker. For det andet indeholder klimakompensation et element af klimabistand, hvor aktører i rige lande hjælper fattige lande til at sænke deres udledninger. For det tredje kan projekterne bag klimakreditterne udnytte billige reduktionsmuligheder i udviklingslandene. […] For det fjerde kan den stigende efterspørgsel efter klimakreditter drive prisen på kreditterne i vejret og dermed øge incitamentet til at gennemføre CO2-reducerende projekter rundtomkring i verden. […] Flytrafik inden for EU er ganske vist underlagt EU's CO2-kvotesystem, men da det system lider under et stort overskud af kvoter, fungerer det endnu ikke som en effektiv begrænsning af udledningerne, og flytrafik til og fra lande uden for EU er ikke pålagt bindende reduktionsmål.” I en kommentar på Altinget mandag skriver Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i Digital Europe også om klima-agendaen: ”Europa-Kommissionen lancerede 14. januar en investeringsplan, der skal gøre Europa til verdens førende på klima-agendaen. […] En stor andel af billionen kommer fra Den Europæiske Investeringsbank og EU-fonde, og der må siges at være tale om et både ambitiøst og visionært forslag, der adresserer klodens store klimaudfordringer. […] Og her kan man godt blive tung i de arme, som ellers har været hævet over hovedet i begejstring over den klare prioritering af AI, grøn vækst og Europas små og mellemstore virksomheder (SMV'erne), som Ursula von der Leyen lancerede ved sin tiltrædelse. […] Med andre ord: Men hvis ikke Europa kommer i gang omgående med at opgradere arbejdsstyrken til at mestre de nødvendige digitale færdigheder, så vil alle de gode job og grønne innovationer helt logisk glide os af hænde og suse videre til virksomheder uden for Europa. […] Kære europæiske ledere: Det er rigtig godt med grønne investeringer, men godt begyndt er halvt fuldendt. Uden investeringer i digitale kompetencer står Europa uden innovative virksomheder til at facilitere grønne innovationer og job. Og med et stort b-hold, som vil se den digitale udvikling ske på deres bekostning.” Information bringer lørdag en artikel om gasrørledningen Baltic Pipe, der over de kommende to år bliver gravet ned i dansk jord. En gruppe aktivister, der har sat sig for at stoppe projektet, kalder det ”en katastrofe for klimaet”, mens dem der står bag gasrørledningen, mener at de gør det for klimaets skyld. Det er Energinet, der står bag den danske del af projektet. ”De forstår ikke, hvor enorme mængder CO2 vi sparer, ved at gøre det her,” siger Torben Brabo, administrerende direktør i Energinet Gas TSO – og han fortsætter: ”Jeg har været i energisektoren i mange år, så jeg ved, hvor politisk den kan være. Men mange af deres budskaber er faktuelt forkerte”. Baltic Pipe-projektet startede for et par år tilbage. Polen kom til Energinet og oplyste, at de havde et problem med deres energiforsyning, klimabelastning og at de var låst fast i et højt kulforbrug, de ikke kunne komme ud af. ”Og når et andet land kommer til mig og siger, at de gerne vil lave det her projekt, er jeg gennem EU-lovgivning faktisk tvunget til at lave en samfundsøkonomisk analyse og efterfølgende komme med et udbud på det,” siger Torben Brabo.
Jyllands-Posten, lør., s. 15, man., s. 2; Berlingske, lør., s. 4-5; Information, lørd., s. 1, 8-9, 10-12; Kristeligt Dagblad, man., s. 3; Politiken, man., s. 2, lør., s. 10; Altinget mandag (20.01.2020)

Europa må ikke blive en bagatel i verdenen
Tre af landets mest fremtrædende bestyrelsesformænd advarer i Berlingske mandag, om risikoen for en marginalisering af EU og en nedbrydning af de internationale institutioner, der skal sikre globalt samarbejde og fair spilleregler. Bestyrelsesformændene for Novo Nordisk Fonden, Ørsted og Mærsk, Lars Rebien Sørensen, Thomas Thune Andersen og Jim Hagemann Snabe frygter, at hvis ikke de europæiske politikere og erhvervsledere går sammen for at styrke EU, vil Europas position i verden blive svækket. ”Det er en farlig udvikling, hvis Europa bliver mere og mere bagatelliseret, og det kan vi kun undgå, hvis vi gør Europa stærkere ved at arbejde sammen som en enhed og dermed blive en aktiv spiller i verden,” lyder det fra Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand for Ørsted. De tre topchefer mener, at et svagt Europa vil blive en kastebold i rivaliseringen mellem USA og Kina, og at de enkelte EU-lande vil komme i klemme, hvis de skal stå alene over for verdens supermagter. Jim Hagemann Snabe, der er bestyrelsesformand for A.P. Møller-Mærsk og den globale, tyske teknologigigant Siemens mener, at der er behov for mere dialog og håber, at EU kommer til at spille en større rolle, og at europæerne vil træde frem som fortalere for robuste institutioner, globalt samarbejde og dialog. Bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, ser EU som en afgørende organisation og udtaler til Berlingske mandag: ”Det er jo ikke, fordi jeg er fortaler for centralisering og overstatslig involvering, når det handler om at træffe politiske beslutninger. Men jeg må bare erkende, at jeg ikke ser anden løsning for Danmark end en tæt tilknytning til EU, NATO og andre internationale institutioner. Vi er et så lille land, der er påvirket så meget af udenrigshandel og import, at det er afgørende for os.” Mandag til fredag holder World Economic Forum sit årlige topmøde i Davos i Schweiz. Blandt de 3.000 deltagere er stats- og regeringschefer fra hele verden samt topledere fra klodens største selskaber. Topmødet er nummer 50 i rækken og handler i år om at udvikle en mere bæredygtig og inkluderende kapitalisme. World Economic Forum (WEF) har op til mødet udgivet den årlige ”Global Risks Report”, der opsummerer de mest presserende globale udfordringer og trusler. Blandt truslerne nævnes blandt andet risikoen for konfrontation om økonomi og samhandel samt øget politisk polarisering i befolkningerne i mange lande. Denne udvikling har de seneste år ført til dramatiske opbrud i USA og Europa - som valget af Trump, Brexit og fremkomsten af protestbevægelser og nye partier, der vender sig mod globalisering og EU. Ifølge eksperter skyldes udviklingen blandt andet, at millioner af vælgere i Europa og USA har følt sig presset af globaliseringen, der flytter arbejdspladser, den teknologiske revolution, der kræver nye kompetencer, og en stor indvandring. De tre topfolk fra dansk erhvervsliv forstår dog godt årsagerne til, at nye protestbevægelser, nye partier og stærke populistiske strømninger har vendt sig mod globaliseringen i de senere år, fordi mennesker er kommet i klemme. ”Det har givet problemer i Europa og USA. Men i Kina er rigtig mange mennesker meget tilfredse, og i Afrika begynder det også at gå frem mange steder,” siger Thomas Thune Andersen, der mener, at det bliver afgørende at have mere blik for de mennesker, der bliver presset af udflytning af arbejdspladser eller mister deres job på grund af den teknologiske udvikling. Han frygter at modstanden mod globalisering ellers vil vokse. Topmødet i Davos, har store politiske temaer på dagsordenen. Det helt overordnede tema i Davos bliver, at det såkaldte Davos-manifest skal fornys. Konkret mener Klaus Schwab, der er grundlægger af det globale topmøde, at der skal udformes et manifest om en ny form for kapitalisme - såkaldt stakeholder-kapitalisme, som blandt andet skal tage højde for den grønne omstilling på verdensplan. Topmødet i Davos kommer ugen efter, at den første nedskalering i handelskrigen mellem Kina og USA fandt sted via en fase 1 handelsaftale, ligesom briternes vej ud af EU forventes at falde på plads ugen efter. Det forventes, at blandt andre USA's præsident, Donald Trump, den tyske kansler Angela Merkel og 3000 andre ledere af enten lande, store virksomheder eller andre interessenter vil møde op til topmødet. Jim Hagemann Snabe deltager på Davos-topmøde og han mener, at opgaven for mødet bliver at genopfinde kapitalismen. Årsagen er, at den nuværende kapitalisme skaber for mange problemer. Så kontant lyder det fra Snabe til Berlingske lørdag. Set med Jim Hagemann Snabes øjne er der brug for ”stakeholder-capitalism”. Det er med Jim Hagemann Snabes ord en form for kapitalisme, der skal blive ved med at drive innovation og skabe velstand, men som samtidig skal beskytte miljøet bedre og inkludere flere mennesker. Ifølge Snabe har Europa chancen for at blive den region, som viser en ny vej frem: ”I Europa er vi vant til at håndtere og glæde os over forskellige kulturer og sprog. I det årti, vi bevæger os ind i, vil innovation, kreativitet og hurtig omstilling blive afgørende. Det at være lille og hurtig bliver vigtigere end at være stor og billig. I virkeligheden er det til Europas fordel. Vi har bare ikke fået fundet ud af, hvordan vi skal udnytte det,” lyder det fra Snabe som blandt andet fremhæver den nye Europa-Kommission med Ursula von der Leyen i spidsen. Han peger på, at hun har skabt et stærkt team, der har fokus på få, men vigtige emner: ”Hun taler om, at Europa skal vise vej inden for bæredygtighed. Det skal ikke være et filantropisk projekt. Det skal derimod udvikle sig til at blive en økonomisk vækstmotor. Vi skal udvikle teknologier, der kan løse miljøproblemerne og blive en kæmpe eksportvare. Det kan lade sig gøre. Hvis vi tager vind, som jeg er involveret i med tyske Siemens, mens vi i Danmark har Vestas, står de to selskaber alene for 50 pct. af verdensmarkedet. Det er med andre ord to europæiske virksomheder, som driver den agenda.” I en klumme lørdag skriver Berlingske økonomiske redaktør Ulrik Bie om erhvervslivets forståelse af verden. Bie skriver blandt andet: ”Vi er et lille land i en verden, der bliver stadig større. For 30 år siden sammenlignede vi os med andre vesteuropæiske lande. For 15 år siden blev døren sparket op til også at omfatte Østeuropa, og samtidig begyndte det at røre på sig blandt fattige udviklingslande. I dag ser et økonomisk verdenskort fuldstændigt forandret ud i forhold til, da årtusindet begyndte for 20 år siden. […] Drejer man globussen til Singapore, der er EU’s nyeste frihandels- og investeringspartner, og tegner den samme cirkel, vil den omfatte de fleste af verdens hurtigst voksende økonomier og ikke mindst et stadig mere selvbevidst og dominerende Kina. Her udgør virkeligheden ikke Europas problemer, men så eftertrykkeligt Asiens muligheder og udfordringer. […] Danske politikere er besat af tanken om at være foregangsland. At gå forrest og også lidt belære andre om, hvordan de bør gøre. I Singapore er styret teknokratisk og udemokratisk, men besat af tanken om at være bedst. Så må andre selv om, hvorvidt de vil forsøge at kopiere successen. I resten af Asien er man besat af økonomisk vækst, koste hvad det vil. Også på klimaet. Det er umuligt at forstå de vilkår, danske virksomheder møder ude i verden, hvis vi ikke forstår, hvad der driver de lande, som de opererer i. Hvad er deres mål, og hvilke midler bruger de? Handelskrigen med Kina har om noget afsløret, at ikke alle spiller efter samme regler, som vi gør.”
Berlingske, mandag, s. 1, 4-5; Berlingske, lørdag, s. 2, 4-7; Børsen, søndag, s. 2-3 (20.01.2020)

Prioritede historier

Briterne vil bare have Brexit overstået
Jyllands-Posten mandag skriver, at der nu gået over tre et halvt år siden folkeafstemningen om Brexit, hvor et flertal af briterne besluttede, at landet skulle meldes ud af EU. Resultatet endte med 52 procent, der ønskede at forlade Bruxelles og 48 procent der mente det modsatte. I Storbritannien er der talt meget om Brexit-fatigue, som betyder at vælgerne ikke længere magter at høre på, hvad der skal ske. Men den 31. januar er første del af føljetonen overstået, når briterne forlader EU. De seneste måneder har Jyllands-Posten besøgt Storbritannien og de fleste steder har folk haft en holdning til Brexit, men helt overordnet har de bare ønsket at få en afklaring, så lang tid efter folkeafstemningen, således at andre - indenrigspolitiske - emner kan blive diskuteret. Netop ”Let's get Brexit done” var det simple budskab, som den konservative premierminister Boris Johnson gik til valg på i december, og som vælgerne kvitterede for. Professor og ekspert i britiske samfundsforhold ved CBS i København, Ole Helmersen vurderer, at Boris Johnson dermed blev belønnet for at ville gennemføre Brexit, mens Labour blev straffet, fordi partiet var for uklare i mælet, i forhold til hvad det ville med Brexit. Med Johnsons valgsejr i december står det dog klart, at briterne forlader EU den 31. januar. Undervejs har der været to parlamentsvalg i Storbritannien. Når briterne forlader EU sker der ikke meget i praksis. Frem til den 1. januar 2021 er landet nemlig omfattet af en såkaldt overgangsperiode, hvor tingene kører, som de gør i dag. Efter den 1. februar kan nye forhandlinger med EU gå i gang. Boris Johnson står indtil videre fast på, at overgangsperioden under ingen omstændigheder kan forlænges. Berlingske og B.T. søndag skriver at premierminister Boris Johnson, har offentliggjort planerne for, hvad der skal ske på den historiske dag, hvor Storbritannien forlader EU. Johnson oplyser at Storbritannien vil udstede en særlig mønt og flage med Union Jack, men der vil ikke kunne høres klokkeslag fra Big Ben på Brexitaftenen den 31. januar. På den særlige mønt, er der skrevet 'fred, velstand og venskab med alle nationer'. Johnson har bebudet et særligt statsråd i det nordlige England på dagen og om aftenen vil han holde en tale til nationen. Den konservative regerings arrangementer i det centrale London kommer til at finde sted i konkurrence med en stor fest, som Nigel Farage og Brexitpartiet har planlagt nær Parliament Square. ”Den 31. januar er en betydningsfuld dag i vores historie, da Storbritannien forlader EU og genvinder dets uafhængighed,” står der blandt andet i en erklæring fra den konservative regering.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Berlingske, søndag, s. 11; B.T., søndag, s. 12 (20.01.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Politiske skridt mod lønslaveri
Politisk kommentator Helle Ib skriver i Børsen lørdag, at et bredt flertal onsdag vedtog en pakke imod løndumping i transportsektoren, men at det næppe bliver den sidste: ”Et langstrakt forarbejde mundede onsdag ud i en aftale, hvor en bred kreds af partier tog hånd om et spørgsmål, der ellers typisk ordnes af arbejdsmarkedets parter selv. Aftalen skal skabe mere ordnede forhold i transportbranchen og sikre, at alle bus- og godschauffører på danske veje aflønnes med lønninger svarende til de mest repræsentative overenskomster på området. For overhovedet at opnå licens til at køre godskørsel i Danmark skal lønniveauet respekteres - og det vil i praksis svare til noget, der ligner lovbestemt mindsteløn. "En meget stor stopklods for de horrible lønninger og arbejdsforhold, som vi har set blandt chauffører i transportbranchen, og de helt urimelige konkurrencevilkår, som danske vognmænd har været under,” konkluderede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om aftalen, mens Dansk Industris viceadministrerende direktør Kim Graugaard kaldte indholdet "et betydeligt fremskridt i kampen mod social dumping”. Arbejdsmarkedets parter har haft omfattende indflydelse på aftalen. Indgrebet kommer pudsigt nok samtidig med, at den danske regering kæmper hårdt for at sikre sig, at EU lever op til den garanti, jobkommissær Nicolas Schmit har udstedt for nyligt: At et kommende direktiv om minimumlønninger generelt i EU ikke bliver udformet, så det på nogen måde kan undergrave eller udfordre den danske model. […] Da Lars Løkke Rasmussen som Venstre-formand sidste år forsigtigt åbnede for debat om lovbestemt mindsteløn, skete det efter en række eksempler på kummerlige løn- og arbejdsvilkår blandt udlændinge i Danmark. Afhængigheden af udenlandsk arbejdskraft blev dog samtidig fremhævet. Som da direktør i Lederne, Henrik Bach Mortensen, i et debatindlæg i Altinget beskrev, at danske virksomheder i de seneste 10-12 år har haft udbredt gavn af arbejdskraftens fri bevægelighed i form af, at knap 140.000 fuldtidsstillinger er besat af EU-borgere bl.a. fra Rumænien, Tyskland og Sverige, der er beskæftiget inden for bygge- og servicebranchen. I 2018 nåede det samlede antal af udlændinge med job i Danmark op på 384.000, og som arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholz, Københavns Universitet, har påpeget, finder nogen af dem sig i lønninger, der er meget mindre, end de fleste danskere ville arbejde for. Politisk indgriben overfor arbejdsmarkedets B-hold fandt sted før jul på et mindre område, da et flertal bestående af regeringen, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti blev enige om at stramme den såkaldte Working Holiday-ordning. Den gør det muligt for unge fra syv forskellige lande at komme til Danmark på et bestemt visum og arbejde ved siden af turistopholdet.”
Børsen, lørdag, s. 12-13 (20.01.2020)

Det digitale indre marked

Vestager: Kinas brug af kunstig intelligens er stærkt inspirerende, men vi skal bruge den anderledes
Danmarks EU-kommissær Margrethe Vestager, der udover at fortsætte som konkurrencekommissær også er blevet ledende næstformand i kommissionen med ansvar for digitaliseringen af Europa giver lørdag et interview med Politiken. Vestager skal regulere den kunstige intelligens, som mange forventer vil vende op og ned på alting. Men ingen ved, hvordan revolutionen udspiller sig eller hvor den ender. Hun har fået til opgave at levere et forslag til, hvordan den kunstige intelligens skal reguleres inden for de første 100 dage af den nye kommissions levetid. I første omgang bliver det et forslag, der opstiller nogle brede principper og retningslinjer og lægger op til debat. Margrethe Vestager har dog erklæret sig stærkt inspireret af Kina, der har satset massivt på kunstig intelligens. ”I mange år har det været et kinesisk ideal at få fuld kontrol med befolkningen. Men det er en stor opgave, hvis man skal gøre det analogt. Den ene skal holde øje med den anden, sende rapporter ind med frimærker på, som en hær af embedsmænd skal holde styr på ... det bliver for svært. Med digitale teknologier er det et helt andet game. De bruger pointsystemer, ansigtsgenkendelse og meget andet for at finde ud af, hvad folk laver, og hvad de tænker. Det er virkelig inspirerende,” lyder det blandt andet fra Vestager. Til spørgsmålet ”Beskyttelsen af data og privatliv i Europa gør vores maskiner dummere. Det stiller os vel også svagere i konkurrencen med Kina og USA?” svarer Vestager: ”Kun hvis du forudsætter, at al innovation er af det gode, at vi bare skal tage det hele uden at tage stilling. Det sker ikke i nogen andre sammenhænge. Vi sætter også begrænsninger på brugen af pesticider i landbruget vel vidende, at det på kort sigt kan skade udbyttet. Danske landmænd kan måske se misundeligt på en amerikansk sojafarmer. Men vi gør det med velberåd hu, fordi det er sådan, vi gerne vil have, at Europa skal være. Vi vil gerne have biodiversitet og rent grundvand, som vi uden videre kan drikke af.” Vestager udtaler desuden, at hun ikke accepterer de amerikanske techvirksomheders præmis, at cyberspace er en ny verden, der skal holdes fri for regeringers regulering.
Politiken, lørdag, s. 9 (20.01.2020)

Handel

Ingen plads til dovenskab i kampen om EU-vejen
Børsens leder skriver mandag følgende om USA og Kina nye handelsaftale: ”Onsdag underskrev USA og Kina den såkaldte fase 1-handelsaftale. Aftalen lægger låg på handelskrigen mellem USA og Kina - men der er tale om en aftale med protektionistiske elementer. Kineserne forpligter sig til at købe amerikanske varer for 200 mia. dollar - hvilket i sagens natur skævvrider den globale handel, da andre landes eksportører, herunder Danmarks, forfordeles. Det til trods bør aftalen isoleret set hilses velkommen, alternativet havde været værre, men den illustrerer også, at de internationale spilleregler er under pres. Verdenshandelsorganisationen WTO er i sit 25-årige virke ikke lykkedes med at lande bare en stor global handelsaftale, og senest er WTO's tvistbilægningssystem gjort ukampdygtigt, da USA har blokeret for udnævnelsen af nye dommere til appeldomstolen for handelsstridigheder. Konsekvenserne er tydelige. Verdenshandlen er for første gang i ikkekrisetid faldende. […] EU-landene vil gerne kunne handle med både amerikanerne og kineserne, men vi risikerer at falde ned mellem to stole. Hvordan den nye EU-kommissionsformand Von der Leyens løfte om at være en “geopolitisk” kommission omsættes til praktisk politik bliver afgørende. Vi kan vælge at gå samme vej som Kina. Statsstøtte, statsdrevne monopoler og handelshindringer synes dog ikke tillokkende. Det er heller ikke oplagt at søge for stor inspiration i USA, hvor protektionismen har godt fat - og hvor man via svag konkurrencelovgivning har tilladt monopoldannelse i et omfang, som skader den almindelige amerikaner og verdensøkonomien. Vi skal derfor finde en europæisk vej. Men vi må ikke være naive. Diskussionen om EU-Kommissionens nej til fusionen mellem Siemens og Alstrom understreger dilemmaerne. Søren Skou, topchef i A.P Møller-Mærsk, var i sidste uge i Jyllands-Posten kritisk over for, at EU-Kommissionen sidste år blokerede for fusionen. “Er det virkelig en god idé, at vi ikke tillader at bygge en europæisk global champion? Dermed risikerer vi, at der bare kommer et kinesisk selskab, hvor EU ikke har noget at skulle have sagt, og udkonkurrerer os,” udtalte han. Skou har ret i bekymringerne. Men det har Margrethe Vestager også. På Børsens Impact 2020-konference replicerede hun: “Jeg tror, at det er den, der bliver udfordret og hele tiden bestræber sig på at ville mere, kunne mere og finde på noget nyt. Grundidéen med konkurrencereglerne er, at ingen kan se sig fri for at blive udfordret. […] Efter snart fem årtier åndeligt ja-nej-dovenskab i EU-debatten herhjemme bør vi klart erkende, at vi ikke alene har akut brug for EU i de globale handelsstridigheder. Men vi må også ind i kampen om at finde den strategisk skarpeste vej frem for EU. Ellers drives EU af den fransk-tyske akse, som kun er blevet styrket efter briternes farvel til EU.”
Børsen, mandag, s. 1, 2, 32 (20.01.2020)

Putins manøvrer giver svære vilkår for dansk eksport
Nyheden om den russiske regerings afgang overraskede i den forgangne uge. Børsen skriver mandag, at Ruslands præsident Putin har indsat en ny premierminister og vil holde en folkeafstemning om forfatningsændringer. Blandt internationale analytikere lyder vurderingen, at Putin er i gang med at skabe en ny magtfuld rolle til sig selv, når hans nuværende præsidentperiode udløber i 2024. ”Rusland er et marked, hvor der er sket store omvæltninger de seneste ti år,” fortæller leder af Dansk Industris kontor i Moskva Hans Wicks. Rusland har de seneste to-tre år har haft en lille succes med at erstatte de varer, som er ramt af embargo og russerne har udbygget deres fødevareproduktion, så de nu er i stand til at eksportere. ”Samtidig har Rusland nydt godt af en dygtig centralbankchef, der har fået rublen og inflationen under kontrol. Man må sige, at situationen er stabil,” siger Wicks. Selvom konflikten mellem Rusland og EU nok ikke slutter foreløbig, så peger Hans Wicks på, at Rusland fortsat er et marked med potentiale: “Det er trods alt et marked med 144 millioner forbrugere, et marked tæt på Danmark, og hvor forbrugsmønstrene i stigende grad ligner de vestlige.” I Landbrug & Fødevarer oplyser handelschef Kenneth Lindharth Madsen, at selvom man i fødevareklyngen har mistet “et stort marked”, så er det til en vis grad lykkedes at finde andre muligheder. “Vi har oplevet, at man fra russisk side har ønsket at opgradere sin egen fødevareproduktion. Derfor er der god efterspørgsel på udstyr til agro- og fødevareindustrien - f.eks. til slagterier og mejerier. Der er også bud efter måleudstyr, enzymer og ingredienser,” siger Kenneth Lindharth Madsen.
Børsen, mandag, s. 24 (20.01.2020)

Institutionelle anliggender

Catalansk krise ankommer til EU
I sidste uge kom den spændte krise om Cataloniens selvstændighedsambitioner, i skikkelse af den catalanske separatistleder Carles Puigdemont, til EU. Det skriver Information lørdag. Puigdemont er en eftersøgt mand i Spanien, men sidste mandag kunne han for første gang indtage pladsen i EU-Parlamentet, som han vandt i maj sidste år ved europaparlamentsvalget. Det skete efter længere tids juridisk tovtrækkeri. Puigdemont lever nu i eksil i Belgien med sin nyerhvervede immunitet som EU-parlamentariker. Det var en kendelse fra en EU-domstol i sidste måned, der førte til at Puigdemont fik fastslået sin immunitet som EU-parlamentariker. ”De sagde, at jeg aldrig ville kunne indtage min plads i EU-Parlamentet. De har fejlet på alle slagmarker. Ja, det er en magtfuld stat, men vi har vundet, og vi er nu her,” oplyser Puigdemont til AP om de spanske myndigheder.
Information, lørdag, s. 14-15 (20.01.2020)

EU bør sætte visse medlemmer på plads
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Cecilie Juel Larsen, medlem af Politisk Udvalg i Europæisk Ungdom blandt andet: ”EU skal skride ind over for medlemslande, som ikke formår at leve op til unionens grundværdier - frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og menneskelig værdighed - samt Københavnskriterierne, som er de demokratiske spilleregler, lande skal overholde for at være medlem. […] Debatten om nogle medlemslandes manglende overholdelse af EU's regel- og værdisæt er blusset op igen, efter at dommere fra hele Europa for nylig gik på gaden i Polen for at demonstrere mod den polske regerings retsreformer, som fjerner domstolenes uafhængighed. […] Hverken den polske eller ungarske regering har vist den mindste interesse for at overholde de fælleseuropæiske demokratiske spilleregler. De ser stort på disse regler og fortsætter med at angribe demokratiet og presse civilsamfundet. Men EU er handlingslammet over for dem. […] Som europæere har vi krav på handling, så vi kan værne om vores fællesskab og EU's værdier.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 29 (20.01.2020)

Europa affolkes og ældes, og det bliver nu et tema for EU
Information skriver lørdag, at en stigende tendens i flere af EU's medlemslande er lave fødselsrater og en aldrende befolkning. Det viser nye tal fra FN, som Financial Times i den forgangne uge har bragt og regnet på. Derfor er de lave fødselsrater og den aldrende befolkning nu blevet kernefokus for Kroatien, som netop har overtaget EU-formandskabet. Under sit formandskab vil Kroatien indføre initiativer, som skal knække de lave fødselsrater og forhindre affolkning.
Information, lørdag, s. 14-15 (20.01.2020)

Hvorfor er franskmændene så sure?
Pierre Collignon debatredaktør på Berlingske skriver lørdag, at franskmændene bor i et af verdens rigeste og mest lige lande, men de kan ikke holde op med at protestere. Collignon skriver blandt andet: ”Det ligger dybt i fransk tænkning at give staten skylden for problemerne. Troen på en stærk stat er nedarvet fra Napoleon, og den har ført til, at social indignation år for år er blevet omsat til et tungt system præget af korporatisme, bureaukrati og alt for høje skatter. Der alt sammen er med til at holde væksten nede. Det er denne franske syge, som Macron har sat sig for at kurere med liberale virkemidler. Hans første bølge af reformer gjorde det lettere at hyre og fyre folk, og det har givet resultater. Væksten er gået op, og ledigheden falder, men franskmændenes humør er stadig ikke gået i plus. Den franske præsident kæmper således ikke kun mod økonomiske kræfter. Macron er en reformist i spidsen for et land med en stærk kollektiv erindring om revolutionernes blodrus, hvor undersåtterne kunne ydmyge de magtfulde. Den franske revolution bliver mentalt genopført, hver gang franskmænd ruller bannerne ud. Med opgøret om pensioner har Macron fat i goder, som mange franskmænd opfatter som hellige, og det er ikke bare, fordi de er latinske livsnydere, der vil spille pétanque i et langt og solbeskinnet efterår af deres liv. Problemet er, at franskmændene er mere utilfredse med arbejdslivet end mange andre europæere. De føler ikke, at de har nok indflydelse på deres arbejde, og de tror ikke på, at de let kan finde andre jobs. Derfor ser de frem til pensionslivet som den ultimative frigørelse. Det ser svært ud, men man må håbe, at det vil lykkes Macron at gøre op med det franske mismod. Franskmændene har brug for at mærke fremgang og nye muligheder, hvis de igen skal tro på fremtiden og på deres politikere. Og resten af Europa har brug for et stærkt og optimistisk Frankrig. Efter Brexit bliver fransk økonomi EUs andenstørste, så højere fransk vækst kan blive en motor for hele EU, og den franske pensionskrig er også en vigtig politisk testcase. Flere sydeuropæiske lande kæmper ligesom Frankrig med kroniske underskud i offentlige pensionssystemer, og herhjemme har Mette Frederiksen lovet at indføre netop en af den slags særordninger for retten til tilbagetrækning, som Macron forsøger at gøre op med. Vi har altså en mulighed for, at Frankrig kan vise vejen for liberale velfærdsreformer. Hvem skulle have troet det?”
Berlingske, lørdag, s. 3 (20.01.2020)

Parlamentet i Nordirland åbner efter års dødvande
Politiken mandag skriver at efter tre års fravær har de nordirske politikere indtaget Stormont, det nordirske hjemmestyreparlament i Belfast. I mandags var premierminister Boris Johnson i Belfast for at møde de genforsamlede nordirske politikere og sagde efterfølgende til BBC: ”De nordirske politikere har lagt deres uenigheder til side, taget affære og vist lederskab.” Katy Hayward, sociolog fra Queen's University i Belfast oplyser, at på grund af usikkerheden om Brexits konsekvenser har der været en frygt for, at urolighederne i Nordirland kunne blusse op, og derfor er gendannelsen af Stormont en fremragende nyhed. Når Storbritannien forlader EU, vil grænsen mellem Irland og Nordirland være en ny ydre grænse for unionen. Problemstillingen har voldt hovedbrud, men løsningen i Boris Johnsons skilsmisseaftale med EU bliver, at Nordirland fortsat skal leve op til EU's regler og standarder, at grænsen forbliver åben, men at der til gengæld kommer varekontrol på varer, som kommer til Nordirland fra andre dele af Det Forenede Kongerige. EU kan dermed sikre sig, at varer på EU's indre marked fortsat lever op til unionens standarder. Politiken mandag skriver at der dog imidlertid kan rykkes ved denne løsningsmodel i forbindelse med Det Forenede Kongeriges forhandlinger med EU om det fremtidige forhold efter EU-bruddet og om implementeringen af skilsmisseaftalen. Partierne i den nye nordirske regering har kaldt det deres største prioritet at sørge for det bedste udfald af Brexit for Nordirland.
Politiken, mandag, s. 7 (20.01.2020)

Ukraine hører hjemme i EU og Nato. Alt andet vil være at rende i byen for Putin
Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent skriver i en kommentar i Jyllands-Posten søndag følgende: ”Man forestiller sig en krig to times flyvning fra København: 13.000 døde, halvanden million flygtninge, enorme ødelæggelser, svære krænkelser af folkeret og menneskerettigheder. Interesserer det? Ikke nævneværdigt. Krigen i Ukraine, fremkaldt af et russisk angreb først på Krim, dernæst på Donbas, glider i baggrunden. Næsten seks års konflikt trætter. Kan det virkelig blive ved? Sagtens. Vladimir Putin, langtidsherskeren i Kreml, giver næppe op. Ukrainerne under den demokratisk valgte præsident Zelenskij holder deres stillinger. At den russiske invasion er blevet en skyttegravskrig, som trækker ud i det uendelige. At krænke andre staters territorium er forbudt under OSCE-aftalen af 1975 underskrevet af den daværende Sovjetunion, hvis juridiske arvtager er Rusland. Skulle Europa og USA medvirke til en handel, der belønner Putin, gentager man de forbrydelser, som nazisterne i Berlin, kommunisterne i Moskva og demokraterne i såvel London som Paris forøvede i 1930'erne, og som førte til Anden Verdenskrig. Indtil videre bistår Vesten ukrainerne militært, politisk og økonomisk. Hjælpen er beskeden, men i sig selv et gode. Frankrigs præsident, Macron, og Tysklands kansler, Merkel, har gang i endnu en diplomatisk offensiv. Så vidt, så godt. Udgangspunktet må hele tiden være, at Rusland er voldsmanden, Ukraine offeret. Måske trækker den politisk begavede Putin tiden i langdrag, i håbet om at USA og Europa før eller siden lader ham hjemtage en gevinst. Måske ser Merkel bilæggelsen af Ukraine-konflikten som en sidste krone på sit europæiske værk. Måske nærer Macron som flere af sine forgængere en svaghed for det historiske Rusland. Spiller sådanne overvejelser ind i den såkaldte Normandiet-dialog, har vi at gøre med farlige illusioner. […] Det potentielt velstående og geostrategisk ekstremt vigtige Ukraine, som nu, krigsvant, dækker Europas flanke fra Østersøen til Sortehavet, hører naturligt hjemme i EU og Nato. At påstå det modsatte er at rende i byen for Putin og andre regimer, som ikke vil Europas vel. Lad os huske, at i denne vinter kæmper ukrainerne for deres og Europas frihed. De må ikke lades i stikken.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 28 (20.01.2020)

Interne anliggender

Ny leder skal rydde op efter journalistdrab
Information skriver lørdag, at Maltas premierminister, Robert Abela, har et stort oprydningsarbejde foran sig. Abela indtog embedet som premierminister mandag. ”Malta oplever en følsom periode, som landet dog vil komme stærkere ud af,” sagde Abela til sine tilhængere sidste uge. Han har samtidig lovet større fokus på god regeringsførelse og en styrkelse af retsstatsprincipperne. Dog har EU-parlamentarikere udtrykt skepsis over for, om Abela er den rette leder til at introducere gennemgribende ændringer. I valgkampen om at blive sit partis nye leder har han hverken kritiseret eller taget afstand fra den tidligere premierminister Joseph Muscat. Abela understreger selv, at han repræsenterer kontinuitet i forhold til den tidligere premierminister. I december krævede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, en ”gennemgribende og uafhængig” efterforskning af mordet på Caruana Galizia, som havde gravet i økonomisk kriminalitet, der angiveligt skulle være blevet begået af regeringsministre og magtfulde erhvervsledere i Malta. En delegation, som var sendt til Malta af Europa-Parlamentet, for at undersøge skandalen omkring mordet, opfordrede i sidste måned direkte Joseph Muscat til at træde tilbage med det samme. ”Jeg tror, at alle anerkender, også premierministeren selv, at han har begået alvorlige fejl, og jeg vil mene, at det vil udgøre endnu en fejl, hvis han bliver siddende længere tid end nødvendigt,” sagde den hollandske EU-parlamentariker og delegationens leder Sophie in 't Veld.
Information, lørdag, s. 14 (20.01.2020)

Klima

Nyt udvalg: Sådan finder du den sikre benzin
Ekstra Bladet lørdag skriver, at fra den 1. januar 2020 er standardbenzinen i Danmark blevet den nye mere miljøvenlige E10. Det skyldes et EU-krav og det betyder, at mængden af bioethanol i oktan 95 stiger fra fem til ti procent. Denne ændring skal mindske udslippet af CO2 i Danmark med 200.000 ton om året. Det har betydet, at 100.000 danske bilister har brugt flere kræfter eller penge på at tanke deres biler op, fordi de ikke har kunnet klare E10.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 16-17 (20.01.2020)

Omstillingen er i fuld gang: Et grønt årti venter forude
Administrerende direktør i Wind Denmark Jan Hylleberg skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag følgende: ”Ved indgangen til 2010'erne kunne man være heldig at spotte sportselbilen Tesla Roadster. I dag, 10 år senere, er der stort set ingen, der vender sig om efter en elbil, og ser vi 10 år frem, vil situationen formentlig være, at man vender sig om, hvis man ser en osende dieselbil trille forbi. Min pointe er, at udviklingen i teknologi starter langsomt, for derpå lige pludselig at galoppere afsted. Batterier (elbiler), vindmøller og solceller er de tre energiteknologier, der illustrerer min pointe bedst, og for alle tre teknologier har væksten siden 2010 været eksplosiv. Fremgangen skyldes den teknologiske udvikling og tiltagende fokus på grøn omstilling og derfor også en øget tilgang af private investeringer. Resultatet er, at prisen på vind, sol og elbiler i dag er helt anderledes end i 2010, og i 2030 vil prisen være faldet endnu mere markant. Forude venter et grønt årti, hvor alle dele af samfundet skal omstilles i en grønnere retning. Ikke mindst som konsekvens af klimaloven, som vil være med til at definere den måde, vi driver samfundet og gennemfører politik. […] Hvis vi skal nå Danmarks og EU's ambitiøse klimamål har vi brug for mest muligt, hurtigst muligt og billigst muligt omstilling til vedvarende energi. Derfor skal vi i Danmark bygge vindmøller både på land og på hav, da det også er vores geografiske ansvar over for omverdenen. Ganske paradoksalt har fokus på grøn omstilling og klimaet aldrig været større end nu, men samtidig er den grønne omstilling stadig sværere at gennemføre. Der er modstand mod samfundsvitale elledninger i Vestjylland, solcelleparker på energiøen Samsø og havvindmøller i Jammerland Bugt for blot at nævne nogle af stederne, hvor der er lokal debat og modstand. Samtidig har energiaftalen fra 2018 et loft over antal vindmøller på land - et loft, der modarbejder klimamålsætningerne. Det giver sig selv, at ikke alle områder er lige velegnede til installation af grøn infrastruktur, men omvendt skal vi alle også bidrage i et eller andet omfang, uanset hvor vi bor.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 29 (20.01.2020)

Verdens største kapitalforvalter ændrer kurs - nu stilles skarpt på klimaet
I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver aktiechef og partner i Formuepleje Otto Friedrichsen blandt andet: ”Når den adm. direktør for verdens største kapitalforvalter taler, bliver der lyttet. Og det gør Larry Fink, adm. direktør for Blackrock, en gang årligt i sit traditionsrige CEO-letter. Larry Fink grundlagde sammen med syv partnere kapitalforvalteren Blackrock tilbage i 1988 og er i dag fortsat administrerende direktør. Gennem årene er Blackrock vokset kraftigt og er verdens største kapitalforvalter med en samlet kapital under forvaltning på 47.000 mia. kr. […] Kort sagt er Larry Finks holdning, at klimarisiko er lig investeringsrisiko, og det økonomiske regimeskifte kommer, når investorer forholder sig til dette. For at sikre en langsigtet værdiskabelse for sine kunder og investorer har Blackrock igangsat en række initiativer: Bæredygtighed bliver en integreret del af porteføljesammensætningen og risikostyringen, og man går ud af selskaber med en uholdbar klimaprofil, f.eks. producenter af termisk kul. Man lancerer desuden nye investeringsprodukter, der frascreener selskaber inden for fossile brændstoffer. Sidst, men ikke mindst vil man fremherske en større klimatransparens i den løbende dialog med selskaber. […] Larry Finks åbne brev udstiller også et andet vigtigt perspektiv, nemlig forskellen mellem amerikanske og skandinaviske/europæiske investorers og kapitalforvalteres tilgang til ESG (Enviromental, Social & Governance) og bæredygtig investering. Direktørens og Blackrocks intentioner om i højere grad at forholde sig til ESG og klimarisici i et investeringsperspektiv er i dag en integreret del blandt en stor del af de professionelle kapitalforvaltere i Skandinavien og Europa. Det samme kan siges på et politisk plan - både blandt politikere og centralbanker, hvor EU og Den Europæiske Centralbank i højere grad synes at engagere sig i konsekvenserne af klimaændringerne sammenlignet med de amerikanske kollegaer. Blandt kapitalforvaltere skal ESG og klimarisici i dag være en naturlig del af investeringsprocessen. Baggrunden er naturligvis at sikre et attraktivt langsigtet risikojusteret afkast, der defineres af de risikopræmier, som kommer i kølvandet på aktive til- og fravalg i aktieporteføljen. Det teknologiske spring, der blandt andet skal imødegå klimaudfordringerne, vil definere nye forretningsmodeller og ændre det nuværende konkurrencebillede. Afslutningsvis vil den politiske investeringsaktivitet og pengepolitik som reaktion på klimaproblematikken i fremtiden forstærke den transformation af de finansielle markeder, som i dag allerede er begyndt.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 17 (20.01.2020)

Landbrug

Overskud på at droppe landbrugsjord
En gruppe forskere fra Københavns Universitet konkludere i en rapport efter at have analyseret de mulige positive effekter af et projekt omkring Glenstrup Sø, at hvis man regner alle gevinster med, vil det gennemgående være en god forretning for det danske samfund at indstille dyrkningen af visse typer jorder, de såkaldte lavbundsjorder. Politiken søndag skriver at et tiltag, der især er blevet drøftet i klimasammenhæng, fordi det kan sænke udslippet af klimagasser fra landbruget. Det vil også gavne vandmiljøet og skabe nye rekreative værdier, og det gør samfundsøkonomien i den type projekter positiv. Mikael Skou Andersen, som er professor i miljøøkonomi og politik ved Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, roser rapporten for at give et overblik over, hvor der er behov for mere viden. Dog har han har visse forbehold over for enkelte beregninger i rapporten. Hans kritik drejer sig blandt andet om at det ikke er tydeligt, hvor stor en rolle EU's landbrugsstøtte spiller for projektet. ”Det drejer sig om et mertilskud fra EU og dermed skatteyderne på i alt godt 2 millioner kroner over de 20 år. Dette tilskud kommer oven i en eksisterende støtte på cirka 1 million kroner om året til arealerne i projektet”, siger han. Efter Mikael Skou Andersen opfattelse burde det fremgå mere klart i en tid, hvor tendensen snarere går i retning af at formindske EU's landbrugsstøtte end at hæve den.
Politiken, søndag, s. 10 (20.01.2020)

Retlige anliggender

Installering af cookies kræver internetbrugerens aktive samtykke
EU-Domstolen fastslår, at et samtykke kræver en aktiv adfærd fra brugerens side. Derfor er samtykke, der er givet ved et forudafkrydset felt ikke gyldigt ved installering af cookies på en internetbrugers computer. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Sagen fra EU-Domstolen omhandler den tyske virksomhed Planet49, der i 2013 afholdt en online-konkurrence for forbrugere i Tyskland. Internetbrugeren blev præsenteret for to afkrydsningsfelter for at deltage i konkurrencen. I det ene felt skulle brugeren acceptere at de ville blive kontaktet af en række virksomheder med reklametilbud. Brugeren skulle i det andet felt give sit samtykke til at få installeret cookies på computeren. Det første felt var ikke forudafkrydset, men det var det andet. Det var kun muligt at deltage i konkurrencen, såfremt der som minimum var sat kryds i dette felt. Det var dog ikke et krav for deltagelse i konkurrencen, at det andet felt var krydset af. Så hvis brugeren ikke fjernede afkrydsningen, gav brugeren således samtykke til, at virksomheden måtte installere cookies på den pågældendes computer. Installeringen af cookies gav virksomheden mulighed for at lagre oplysninger eller få adgang til oplysninger om brugeren.
Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (20.01.2020)

Sikkerhedspolitik

Forsker: Vi mangler en langsigtet strategi for, hvad Danmark skal i den nye verdensorden
Anders Wivel, professor på statskundskab på Københavns Universitet oplyser til Information mandag, at Danmark under Den Kolde Krig havde en udenrigspolitik, som var baseret på fire hjørnestene. Forsvaret og den militære sikkerhed var forankret i NATO og koblet op på USA, som den stærkeste militærmagt. Den udenrigsøkonomiske politik var centreret omkring Europa, mens politikken, der handlede om at fremme og skabe værdier, lå i de nordiske lande med FN som den platform, der blev brugt til at få udbredt værdierne i resten af verden. Med Den Kolde Krigs afslutning kollapsede denne firedeling af politikken. Anders Wivel var sammen med Rasmus Mariager ansvarlig for den krigsudredning, som VK-regeringen fik lavet efter at have lukket Irak- og Afghanistan-kommissionen. Valget af Trump ændrede dog situationen, da man fik en amerikansk præsident, der åbent erklærede sig uenig i både strategien og værdierne. ”Det sætter allierede som Danmark i en svær situation. Selv om der også har været uenigheder med andre amerikanske præsidenter, så var man enige om, at målet var, at man havde en verden, der var demokratisk med grundlæggende respekt for menneskerettigheder, markedsøkonomi og frihandel,” fortæller Wivel og fortsætter: ”Når man har en præsident som Trump, der vender blikket indad i forhold til USA i højere grad, end man har gjort det tidligere, og fokuserer på USA's nationale sikkerhed i meget snæver forstand, så rejser det spørgsmålet: Hvad er det egentlig, vi render rundt og laver rundt omkring i verden, og hvad er det helt præcis, vi bidrager til, når vi har vores tropper i Irak.” Wivel understreger, at der dog ikke er noget, der tyder på, at den tidligere strategi havde nogen succes med at opfylde de værdimæssige målsætninger om demokrati og menneskerettigheder.
Information, mandag, s. 4-5 (20.01.2020)

Udenrigspolitik

Her åbner Kina døren til Europa
Efter flere årtiers nedtur, er kinesiske investeringer kærkommen i den tyske by Duisburg mens den vestlige kritik af Kinas nye Silkevej vokser. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Beijing har placeret den gamle industriby Duisburg på kortet ved at udpege den vesttyske by til endestationen for sin nye Silkevej, som tæller jernbaner, motorveje, havne og lufthavne i 152 lande. ”Mange, også journalister, spørger, hvordan vi kan lave forretninger med Kina. Til dem svarer jeg, at de er taget det forkerte sted hen. De spørgsmål skal forhandles i Bruxelles eller Berlin; der er man i stand til at gøre noget. Det betyder ikke, at vi ikke ved, hvad der er galt, men vi har i mange år lavet forretning med kineserne, dem arbejder vi godt sammen med,” siger Johannes Pflug, socialdemokrat, Duisburg. ”Vi europæere havde jo også kunnet komme på idéen med at bygge sådan en togstrækning. Vi klager, hver gang kineserne rykker videre, men har vi selv overvejet idéen? Vi har ikke engang et højhastighedstog fra Madrid til Moskva,” fortæller Andreas Pinkwart, der er liberal erhvervsminister i Nordrhein-Westfalen. Tilbage i 2018 gik EU og Kina i gang med udarbejdelsen af en platform, for at skabe flere forbindelser mellem de to verdensdele. Bernhard Bartsch, der er Kina-ekspert ved tænketanken Bertelsmann Stiftung, forklarer, at ideen er at finde et europæisk svar på den nye Silkevej. Bartsch peger på, at europæernes bekymring ikke kun handler om økonomi, men også handler om Kinas erklærede mål om at blive en verdensmagt igen. På den baggrund ”har Kina også interesse i at underminere en stærk udenrigspolitik fra EU” forklarer Bartsch.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13 (20.01.2020)

Kommissær med ansvar for EU's Afrikaplan kommer til Danmark
Når det kommer til udviklingspolitik, så er Danmark værd at kigge på lyder konklusionen fra den finske EU-kommissær Jutta Urpilainen. Jutta Urpilainen er EU's kommissær for internationale partnerskaber og hun har blandt andet ansvaret for Unionens kommende Afrika-strategi. Det skriver Altinget. Jutta Urpilainen kommer på besøg i København den 3. februar og skal blandt andet mødes med udviklingsminister Rasmus Prehn (S). ”Hun besøger Danmark som det første land, og det er simpelthen for at starte diskussionen om den her Afrika-strategi. Der er hun optaget af, at vi danskere har en masse gode bud. Det er helt klart en anerkendelse af vores stærke indsats på det område. Vi har virkelig prioriteret, at vi vil gerne udviklingspolitik, vi vil gerne international solidaritetspolitik og vi gerne vil en ny strategi for Afrika,” siger Rasmus Prehn.
Altinget, lørdag (20.01.2020)

Risiko for nyt kaos i Libyen
Berlingske søndag skriver, at der er langt flere syriske lejesoldater på vej til Libyen end hidtil antaget. Selv om krigerne fra den Frie Syriske Hær nu skal forsøge at overleve i et helt andet miljø, end da de kæmpede mod Assad i Syrien, er de klar til at kæmpe mod en ny fjende. Tyrkiets præsident Erdogan har nemlig lovet dem en klækkelig løn og tyrkisk statsborgerskab, når og hvis de vender hjem. Men paradoksalt nok kan de være med til at forvandle Libyen til samme mareridt, som de netop er flygtet fra. Omverdenen følger tæt med i udviklingen, da det nordafrikanske land er rigt på olie og har dannet base for terrorister i sine store øde ørkenområder. Libyen har også været afsæt for tusindvis af bådflygtninge på vej mod Europa. Libyen har været præget af kaos, siden Muammar Gaddafi blev væltet fra magten i 2011. I stedet har en konkurrerende regering i Tobruk i det østlige Libyen vundet frem ved at alliere sig med general Haftar og hans hær. General Haftar er støttet af Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Jordan, Rusland og til dels Frankrig. Mens Danmark bakker op om FN-sporet og overgangsregeringen i Tripoli ligesom Italien, Qatar og Tyrkiet. Erdogan enedes tidligere på måneden med Ruslands præsident Putin om en våbenhvile i Syrien. Men denne uges forhandlinger i Moskva endte med, at de stridende parter ikke ville være i samme rum. Og til sidst udvandrede general Haftar. Haftars respektløshed over for sine russiske støtter og værter viser også, hvor uforudsigelig konflikten i Libyen er, skriver det amerikanske medie Bloomberg. Både Ekstra Bladet og B.T. søndag skriver at Erdogan, advarer om, at Europa vil møde mange nye problemer og trusler, hvis Libyens legitime regering falder. ”Terrororganisationer som IS (Islamisk Stat, red.) og al-Qaeda, der led nederlag i Syrien og Irak, vil kunne finde ny frugtbar jord i Libyen og komme på benene igen der,” skriver den tyrkiske leder i et indlæg i den amerikanske netavis Politico.
Ekstra Bladet, søndag, s. 27; B.T. søndag, s. 4; Berlingske, søndag, s. 10 (20.01.2020)

Økonomi

Aktiemarkedet: Det ser næsten for godt ud
I en økonomisk kommentar i Børsen mandag skriver Jeppe Christiansen, som blandt andet er administrerende direktør for Maj Invest-koncernen: ”USA er det økonomiske og finansielle anker i verdensøkonomien. Politisk bevæger USA sig imod en stadig mere polariseret tilstand, men tilsyneladende er økonomien så stærk, at det ikke slår igennem i finansmarkederne. […] Efter et langt tilløb oplever Europa den vending i økonomien, som også USA og de store lande i Asien allerede har set. Hvad mange overser er, at beskæftigelsen i EU faktisk stiger pænt. Både i Nordeuropa og i Sydeuropa. Sidste år blev der skabt mere end 1,5 mio. nye job i EU. Arbejdsløsheden faldt overalt i Europa nu for sjette år i træk. Faktisk kan man se i figur 3, at europæisk økonomi udvikler sig på samme måde som amerikansk økonomi, blot med den forskel at arbejdsløsheden i eurozonen ligger på et niveau 4 pct. højere end USA. […] Omvendt kan man i dag konstatere, at EU har fået opbygget finansielle reserver og har fået statsfinanserne under kontrol, hvorfor EU og euroen formentlig står noget bedre rustet til at håndtere kriser end tidligere. Både EU og euroen er blevet stærkere af de sidste ti års kriser.”
Børsen, mandag, s. 22-23 (20.01.2020)