Mandag den 20. juli

Tophistorier

Mette Frederiksen på jagt efter flere EU-besparelser
Flere af weekendens aviser skriver om EU’s topmøde, hvor statsminister Mette Frederiksen kæmper for et mindre EU-budget og en større rabat til Danmark. Statsministeren var forsigtig optimist, før EU-topmødet gik i gang. ”Det her er en armlægning, hvor vi har forskellige interesser og repræsenterer noget forskelligt. Vi skal nok opnå enighed enten her eller på et senere tidspunkt,” sagde Mette Frederiksen, da hun ankom til mødet i går. Hollands premierminister Mark Rutte kræver vetoret til at blokere udbetaling af støttekroner, hvis modtagerlandet ikke leverer tilstrækkelige reformer. ”For det første skal vi have rabatter, for det andet skal vi have reformer,” sagde Rutte ifølge Jyllands-Posten lørdag. Danmark giver dog ikke støtte til Ruttes reformkrav. ”Det er helt afgørende, at vi får sat gang i den europæiske økonomi nu. Derfor er det en god idé med en genopbygningsfond. Det støtter vi fra dansk side. Jeg bliver også nødt til inde i lokalet at sige, at i Danmark betaler danske lønmodtagere og andre en relativt høj skat, vi har en høj pensionsalder, og den kommer til at stige endnu mere. Vi hjælper gerne andre, også når der er en coronakrise, men også her skal der være noget ret og rimelighed i det. Derfor er reformsporet jo én vej at gå,” siger Frederiksen. Et andet omdiskuteret forslag er, at lande, der bryder retssikkerheden og grundlæggende EU-værdier, skal kunne miste EU-støtte. Ungarn har dog på forhånd truet med at nedlægge veto mod hele budgettet, medmindre det forslag droppes, skriver Jyllands-Posten og Berlingske lørdag. ”Vi står meget stejlt på, at der skal være en sammenhæng mellem retsstatsprincipperne og vores opbakning til demokratiet og så det syvårige budget. Vi er et af de lande, der kommer til at kæmpe for det,” sagde Frederiksen ifølge Jyllands-Posten lørdag. B.T. skriver lørdag, at EU-Parlamentets formand, David Sassoli, ikke vil se EU som en hæveautomat. Han mener, der skal følge krav med pengene, hvis EU-lande vil have udbetalt penge fra fonden. ”Vores værdier skal være reflekteret i arbejdet med genopretningen. Europa er holdt sammen af fælles værdier. Lad os ikke reducere EU til en hæveautomat,” siger han og fortsætter: ”Jeg har gjort det klart, at jeg mener, stats- og regeringscheferne har et stort ansvar denne gang. Vi har ikke råd til at udsætte en aftale. Enhver udsættelse kan føre til mere usikkerhed.”

Flere af søndagens aviser skriver, at der ikke er det store gennembrud i sigte. Håbet om en aftale lever, men ikke uden frustrationer. ”Det går langsomt. Det er små, smertelige skridt,” siger en EU-diplomat ifølge Politiken, søndag. Statsminister Mette Frederiksen kunne konstatere, at lørdagens forhandlinger gik i hendes retning på to centrale områder, Danmarks rabat er vokset, og støttekronerne til de coronaramte lande blev skåret ned 450 mia. euro. Jyllands-Posten skriver søndag, at lørdag morgen fik sparebanden en frustreret Twitter-hilsen fra den polske premierminister Mateusz Morawiecki: ”Der er en gruppe lande, som vi kalder nærige, som kalder sig selv sparsommelige, som vil have et mindre bidrag til det budget, som vi kalder budgettet til genopbygning af Europa.” Berlingske og B.T. skriver søndag, at EU-præsident Charles Michel i går forsøgte at skabe dynamik og fremskridt i ellers fastlåste forhandlinger. Charles Michel kommer EU's sparebande i møde på flere centrale punkter som færre tilskud og mere rabat. Til Østeuropa kommer han dem i møde med en øget pulje til struktur- og samhørighedsmidler med godt fire milliarder euro. Derudover er der blandt andet fundet en betydelig pose penge til Ungarn, som skal få premierminister Viktor Orbán til at acceptere et stærkt ønske fra flertallet om, at udbetalinger af EU-midler betinges af, at man efterlever retsstatsprincipper. Charles Michel forsøger også med et forslag om en form for nødbremse på udbetalinger fra genopretningsfonden for at komme Hollands premierminister, Mark Rutte, i møde, men præcis hvor effektiv den nødbremse vil være, står ikke helt klart. Berlingske skriver søndag, at i går eftermiddag - ved avisens deadline - var der fortsat forhandlinger, og det forventes, at forhandlingerne vil fortsætte til langt ud på natten søndag. Om der kommer en aftale, er der ingen som tør gisne om.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12, søndag, s. 16; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8; Politiken, lørdag, s. 2, søndag, s. 2; B.T., lørdag, s. 2, søndag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 6, søndag, s. 6 (20.07.2020)

Orban fik sig bragt selv i centrum på skæbnemøde
Flere af mandagens aviser skriver om EU’s topmøde, hvor forhandlingerne endnu ikke er blevet bragt til ende. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, kan meget vel blive manden, der bestemmer, om det historiske topmøde ender med en aftale, skriver Berlingske mandag. I går formiddags gav Viktor Orbán sit syn på de igangværende topmødeforhandlinger, hvor han talte uafbrudt i næsten 20 minutter på engelsk, inden han velvilligt svarede på spørgsmål fra den fremmødte presse. ”Jeg forstår ikke, hvorfor den hollandske premierminister personligt hader mig og Ungarn. Han angriber os nådesløst og har gjort det klart, at Ungarn skal straffes økonomisk, fordi vi efter hans mening ikke respekterer retsstatsprincipperne,” sagde han om sin kollega Mark Rutte ifølge Berlingske mandag. B.T. skriver mandag, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, ikke accepterer en sådan løsning med ”økonomisk straf”. Han peger i stedet på, at et medlemsland skal ud af fællesskabet, hvis det ikke lever op til fælles værdier for et demokrati, hvilket han siger, at Ungarn gør. ”Hvis et land ikke accepterer retsstatsprincipperne, skal det forlade EU omgående. Det skal ikke straffes med penge eller andet. Det skal være farvel og tak,” siger Orbán ifølge B.T. mandag. Orbán hæfter sig på søndagens pressemøde ved, at der netop ikke forelægger en håndfast fælles beslutning blandt EU-landene om, at Ungarn ikke overholder retsstatsprincipperne. ”Der er ingen beslutning om situationen med retsstatsprincipper i Ungarn,” lød det fra Orbán.

Først på aftenen i går herskede der blandt diplomater forsigtig optimisme i forhold til at blive enige om rammerne for konstruktionen af budgettet såvel som genopretningsfonden, men retsstatsmekanisme står stadig tilbage, som den store ubekendte. Politiken skriver, at da statsminister Mette Frederiksen søndag gik ind til endnu en armlægning med kollegerne i Bruxelles, sagde hun, at det var et godt tegn, at topmødet trak ud, for det betød, at EU-lederne stadig troede på en aftale. Viktor Orbán har, med støtte fra Polen, hidtil afvist at ville stemme for en aftale, hvor retsstatsmekanismen bliver en integreret del og det store spørgsmål er, om Viktor Orbán tør stå fast og dermed blokere for en samlet aftale, skriver Berlingske. Børsen skriver, at der er tre vigtige lektioner efter tre dramatiske døgn for Europa, selvom resultatet endnu ikke foreligger. 1: Sparebanden består: ”Topmødet viste, at alliancen er kommet for at blive. Hver dag og flere gange dagligt blev der koordineret og lagt fælles taktik mellem Danmark, Sverige, Holland og Østrig, og i stigende grad også med deltagelse af Finland.” 2: Værdierne er tilbage: ”Ungarns Viktor Orban fik sin del af rampelyset. Orban kæmpede for at slippe af med koblingen mellem retsstatsprincipper og adgangen til EU's pengekasser. Men både Danmark og flere andre lande stod fast. Mette Frederiksen sagde søndag, at “Europa først og sidst er et værdifællesskab.” 3: Tysk-fransk genstart: ”Historieskrivningen om dette topmøde vil naturligvis blive betydeligt præget af, om det ender i succes eller fiasko. Men er der to, der har stået sammen undervejs, så er det den tyske kansler Merkel og den franske præsident Macron. De to har deltaget i utallige møder sammen henover weekenden og har optrådt og forhandlet som en duo. Mens forholdet er kølnet de seneste år, og der har været kurrer på tråden, så ser det ud til, at krisen har givet den tysk-franske motor ny drivkraft.” Uanset hvordan det ender, så har det været et topmøde, der kommer til at præge europæisk politik i lang tid frem, skriver Børsen mandag.
Berlingske, mandag, s. 6; B.T., mandag, s. 5; Information, mandag, s. 8; Politiken, mandag, s. 2; Børsen, mandag, s. 16; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (20.07.2020)

Prioritede historier

Vestager efter Apple-nederlag: Der skal ny lovgivning til
Politiken bringer lørdag et interview med konkurrencekommissær Margrethe Vestager, efter at EU-Domstolen onsdag underkendte bøden til Apple på 13 milliarder euro. Det var et alvorligt tilbageslag for EU's kamp mod skattely og nu håber Margrethe Vestager, at afgørelsen kan skabe momentum for kampen mod skattely. ”Når det går op for folk, hvad dommen i virkeligheden siger om det irske skattesystem og måden, man kan organisere sig på, så kan det godt give en fornyet energi til hele spørgsmålet om aggressiv skatteplanlægning,” siger Vestager i et telefoninterview med danske journalister i Bruxelles. Nogle iagttagere mener, at Vestager og EU-Kommissionen grundlæggende har forsøgt at løse et politisk problem med manglende harmonisering af skatteregler med statsstøtteværktøjer, men det er Vestager ikke enig i. ”Vi har på intet tidspunkt sagt, at statsstøttearbejde ville løse det her problem. Vi har sagt, at statsstøttearbejdet vil gøre noget ved en del af problemet, men der skal ændringer i lovgivningen til. Og lovgivningen skal bruges fuldt og helt i alle medlemslandene. Og så skal der også ske en ændring i virksomhedskulturen, for at det hele kommer til at spille,” siger Margrethe Vestager og fortsætter: ”Jeg er sikker på, at det nok skal lykkes. Det kommer bare til at tage meget, meget lang tid, før vi får gennembrud på de væsentligste stykker lovgivning, som vi mangler. Vi mangler en fælles selskabsskattebase, vi mangler øget gennemsigtighed på det her område, og vi mangler selvfølgelig digital skat.”
Politiken, lørdag, s. 5 (20.07.2020)

EU fordømmer USA’s sanktionspolitik
Flere aviser skriver, at udenrigschef for EU, Josep Borell, kritiserer USA's forsøg på at bremse Nord Stream 2 ved hjælp af sanktioner mod firmaer, som er involveret i byggeriet af naturgasledninger fra Rusland til Europa. ”Jeg er dybt bekymret over den tiltagende brug af sanktioner eller trusler om sanktioner fra USA mod europæiske selskaber og interesser. Vi har set denne tiltagende tendens i tilfælde som Iran, Cuba, Den Internationale Straffedomstol og mest nyligt med Nord Stream 2- og Turkmenistan-projekterne,” siger Borrell ifølge Jyllands-Posten søndag og Børsen mandag. Borrell mener ikke, at USA's handlinger er i overensstemmelse med international lov.
Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Politiken, søndag, s. 15; Børsen, mandag, s. 14 (20.07.2020)

Tsaren i Bruxelles, der gav EU et ansigt
Flere aviser skriver om Jacques Delors, som fylder 95 år mandag. I 10 år stod han i spidsen for det europæiske projekt, hvilket gør ham til den længst siddende formand for EU-Kommissionen nogensinde. ”Delors forvandlede posten som kommissionsformand til anerkendt internationalt lederskab,” skriver den britiske professor Helen Drake i bogen ”Jacques Delors: Perspectives on a European Leader” ifølge Kristeligt Dagblad mandag. Afslutningen på Delors' embedsperiode i 1995 faldt sammen med afholdelsen af det franske præsidentvalg samme år, hvor han meget overraskende afviste at blive Socialistpartiets kandidat. Efterfølgende lagde han et stort arbejde i en tænketank og han blandede sig sjældent i EU-debatten. Men under gældskrisen i et interview med Politiken 2012 var han ikke imponeret. ”De nuværende europæiske ledere mangler visioner. Og historien vil dømme dem hårdt for det,” sagde han ifølge Berlingske, søndag og Jyllands-Posten lørdag. I marts i år under coronakrisen advarede han mod EU's manglende evne til en koordineret indsats. ”Manglen på solidaritet er livsfarlig for Europa,” lød det fra ham i en erklæring ifølge Politiken mandag.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10; Politiken, mandag, s. 8; Berlingske, søndag, s. 27; Jyllands-Posten, lørdag, s. 26 (20.07.2020)

Det digitale indre marked

Facebook og Google bør give dig penge, når de høster din dyrebare data
Politiken bringer et interview med Jennifer Zhu Scott, som er stifter af Radian Partners, der investerer i kunstig intelligens. Hun mener, at vi bør have privat ejerskab over vores data, så vi selv kan vælge, om vi vil destruere eller sælge dem og hun er hurtig til at kalde Europa det førende kontinent i kampen for datarettigheder og roser implementeringen af GDPR som et ”fantastisk første skridt”. Men hun ser ikke på retten til digitalt privatliv på samme måde som de fleste i EU. ”I Europa er de fleste så privilegerede, at de vil prioritere deres privatliv over at få nogle penge. Men for millioner af små virksomhedsejere i lande som Indien og Indonesien vil muligheden for at sælge data for til gengæld at få adgang til små lån måske være vigtigere,” siger hun og fortsætter: ”Det vigtigste er, at man får valget, om man vil dele sine data eller ej. For der er stor forskel på, hvad vi opfatter som privat. Privatliv bør være en personlig afvejning efter min mening. ” Den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager har sagt, at de store techgiganter bør reguleres på samme vis, som vi regulerer kritisk infrastruktur, for eksempel energiforsyning og transport, hvilket Jennifer Zhu Scott er enig i. Men hun nedtoner nødvendigheden af EU og lovgiverne, da lovgiverne altid vil være to skridt efter techvirksomhederne. ”Lovgivning er en god måde, hvorpå man kan lægge grundlaget for, hvad der er acceptabelt. Og lovgiverne er gode, når de for eksempel bryder monopoler. Men lovgiverne er ikke Messias, der kan løse ethvert problem. Når vi forbrugere begynder at kræve, at vores privatliv er vigtigt, og at vi ikke vil manipuleres med af algoritmer, så vil markedet for mere dataetiske produkter vokse,” siger hun og fortsætter: ”En af opgaverne for lovgiverne er jo at kontrollere monopolerne. Og den nemmeste måde at gøre det på er ved at styrke alternativerne. Så jeg synes, at lovgiverne bør tænke over, hvilke former for lovgivning der kan styrke de små konkurrenter til Google og Facebook, så de kan vokse.”
Politiken, søndag, s. 2 (20.07.2020)

Finansielle anliggender

44 personer er anholdt i ”den måske største sag om forfalskning af euro i valutaens historie
Europol oplyser i en pressemeddelelse, at politiet i Italien, Belgien og Frankrig. i samarbejde med EU's politiagentur, Europol, har optrevlet et stort kriminelt netværk, der i flere år har forfalsket euro i hidtil uset omfang. ”Hjernen bag den kriminelle organisation har været involveret i forfalskning af valuta i over 20 år. Ikke bare grundlagde han hele netværket, som har fremstillet falske euro og andre valutaer, han har også organiseret distributionen til hele det europæiske marked,” lyder det fra Europol ifølge Jyllands-Posten lørdag. I EU straffes forfalskning af sedler hårdt. I Danmark er strafferammen 12 års fængsel, og alle EU's lande har forpligtet sig til at give mindst otte års fængsel til folk, der producerer og distribuerer falske sedler.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12 (20.07.2020)

G20’s svigt af de fattige og klimaet
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Mens EU's stats- og regeringschefer og europæiske medier i weekenden har haft deres fulde fokus på EU's budget- og genopretningsudfordringer, har finansministre og centralbanker fra de store økonomiers G20-klub holdt møde i Jeddah, Saudi-Arabien, om den globale økonomis nok så voldsomme trængsler. Og hvis nogle har forladt weekenden med en frustrerende følelse af, at EU-lederne ikke i tilstrækkelig grad leverer på coronakrisens udfordringer for økonomi, levevilkår og bæredygtighed, så skal de måske undlade at læse videre om G20's bedrifter - for det bliver humøret næppe bedre af. […] Den økonomiske situation er så desperat, at Den Internationale Valutafond IMF for eksempel har tilladt, at 11,3 milliarder dollar af de lån, IMF har ydet hårdt pressede lande til deres sundheds- og fødevarebudgetter, i stedet bruges på at afdrage på lån til kreditorer i den private sektor. […] G20-mødet i Jeddah præsenterede imidlertid kun bilaterale gældspauser i år for et samlet beløb på 5,3 milliarder dollar. Samtidig er der ifølge gældskampagnen ONE Campaign kun truffet konkrete beslutninger om coronahjælp fra G20-kredsen til de sårbare lande for 1,9 milliarder dollar. Og ingen af G20-landene har anmodet kreditorer i den private sektor om at tilbyde sårbare lande en betalingspause. ”Dette er en forspildt mulighed for at forkorte pandemien ved at håndtere den likviditetskrise, der tynger verdens fattigste lande. G20-lederne, der har taget ekstraordinære skridt til at stabilisere egne økonomier, kunne have taget sig sammen og forlænget gældspausen til og med 2021, men de valgte ikke at gøre det,” siger Gayle Smith, leder af ONE Campaign, i en pressemeddelelse efter mødet. […] Når det gælder civilsamfundets krav om afvikling af de fossile subsidier - et på papiret ofte bekræftet G20-mål lige siden 2009 - er slutkommunikéet fra Jeddah tavst. Klimaet er ikke nævnt med et ord, og den eneste korte passage om grøn genopretning i den 28 sider lange tekst lyder således: ”Nogle lande er begyndt at kombinere tiltag (mod coronakrisen, red.) med andre langsigtede mål som for eksempel den miljømæssige omstilling” - hvorefter man nævner skrotningspræmier for biler som eksempel.”
Information, mandag, s. 20 (20.07.2020)

Institutionelle anliggender

Coronakrisen er en skæbnestund for elitens Europa
I Indspark i Berlingske mandag skriver Christian Foldager, kommunikationsrådgiver, skribent og tv-vært, blandt andet: ”I år markeres 70-året for Schumanerklæringen, hvori den daværende franske udenrigsminister Robert Schuman foreslog etableringen af en kul- og stålunion mellem Tyskland og Frankrig. […] Schumans plan var, at man løbende skulle opbygge en europæisk solidaritet. På den måde ville en ny storkrig på kontinentet, ifølge Schuman, være ”ikke alene utænkelig, men også umulig”. […] Denne tilgang har været ledende for det europæiske samarbejde lige siden. Årtier senere er det tydeligt, at den har forårsaget et af de kroniske problemer i det europæiske samarbejde: den manglende folkelige opbakning til et tæt integreret Europa. Europas politiske elite har etableret en politisk og økonomisk union uden den nødvendige samhørighed og solidaritet blandt europæerne. De har med andre ord forsømt en bærende søjle under konstruktionen af det europæiske hus, som af den grund vakler i dag. […] Europa er kort sagt en fejlkonstruktion i sin nuværende form. Solidariteten skulle være groet nedefra og kultiveret oppefra. I stedet er den blevet neglieret og taget for givet af eliten, hvilket selvfølgelig betyder, at den aldrig er vokset frem. Den undladelsessynd gør det umuligt for de europæiske politikere at agere i de mange kriser og løse de politiske problemer i Europa. De kan ikke uden videre sende penge fra nord til syd, fordi de ikke har folkelig opbakning til den politik. Det er imidlertid en nødvendig politik, som er en uundgåelig konsekvens af den europæiske integration, der de facto tvinger europæerne til at føre en fælles finans- og pengepolitik. Coronakrisen er med andre ord en skæbnestund for elitens Europa, som er endt i en blindgyde. Der er ikke brug for endnu en nødløsning i form af en midlertidig genopretningsfond. Der er brug for et folkets Europa.”
Berlingske, mandag, s. 22 (20.07.2020)

Danmark fuld af liv – lad os gøre 20’erne brølende grønne
I Sommerklummen i Berlingske mandag skriver Sofie Carsten Nielsen, politisk ordfører, Radikale Venstre, blandt andet: ”Vi skal i 2020erne forny og ikke falde tilbage. Det betyder ikke, at vi skal smide alt, hvad vi ved og tror på ud af vinduet, for med gamle og nye dyder kan vi gøre 20erne brølende grønne. […] Ser man ud i Europa har borgerlig anstændighed fået en revival. Merkel i Tyskland, Macron i Frankrig og von der Leyen som leder af Europa-Kommissionen. Nå ja, og Vestager lige bag dem. Hun er Danmarks bidrag til ultimativ borgerlig anstændighed. Det kan måske virke lidt tørt, men hold nu op, hvor er det troværdigt. Hvem kan føre Europa sikkert gennem krisen? Jeg tror på det hold. Og der er i den grad brug for både at støve denne fine gamle dyd af og kombinere den med en egentlig helt ny dyd i dansk sammenhæng: Fuldt blus på engagementet i EU - for vores egen sikkerheds skyld. […] Hvis ikke vi har EU til at insistere på ret og regler, kommer kineserne og køber os op. Og hvis ikke vi får styr på sammenholdet, også sikkerhedspolitisk, splitter russerne os. USA kan vi ikke regne med i øjeblikket. Vi har brug for fuldtonet europæisk gennemslagskraft. Det er godt for Danmark, og det bidrager til at sætte gang i Danmark. Danske forbehold og europæisk træghed gør det modsatte.”
Berlingske, mandag, s. 2 (20.07.2020)

Danmarks stemme i EU motiveres af forhandling
Profilen i Børsen mandag er Jonas Bering Liisberg, Danmarks EU-ambassadør og faste EU-repræsentant, som fylder 50 år på onsdag. Til daglig leder Liisbjerg EU-repræsentationen i Bruxelles, som består af 95 delegerede, som alle arbejder for at varetage Danmarks interesser i EU i relation til Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU-rådet. Hans arbejde omfatter desuden at træde til ved ministerrådsmøder, når de danske ministre ikke er til stede, samt at rådgive Statsministeren under topmøder i Bruxelles. Han har stor erfaring med at arbejde i EU og han er begejstret for at forhandle, selvom forhandlingsprocesserne tager tid og derfor bliver han til tider udfordret på tålmodigheden. Til Politiken sidste år sagde han, at ting tager tid og i EU tager de rigtig lang tid.
Børsen, mandag, s. 30 (20.07.2020)

Glem alt om EU-afstemninger
I ”Borgen lige på” i Ekstra Bladet søndag, skriver Hans Engell blandt andet: ”Mette Frederiksen har et EU-problem. Det er sjovt nok ikke Folketinget, som er udfordringen. Men vælgerne. For den nygifte statsminister blev sendt til det afgørende EU-topmøde i denne weekend med et mandat fra Europa-udvalget, der er så bredt, at hun kan komme hjem med næsten hvad som helst uden at sætte regeringens liv på spil. […] Men Frederiksen bliver ikke flået, når hun vender hjem. SF er klar til at spise hele menuen fra EU, og den radikale Morten Østergaard mener, at Frederiksen ligeså godt kunne skrive under på alt, der lå på bordet fra EU-Kommissionen, allerede inden mødet var startet. Det skulle vel aldrig være kommissær Vestager, som har fortalt sine radikale partifæller, at EU-Kommissionens forslag er geniale? Nej, Mette Frederiksens store udfordring bliver de danske vælgere. Ikke mindst hendes egne. Det gav formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, præcist udtryk for, da hun advarede Frederiksen mod at godkende den forøgelse af EU-budgettet, som mandarinerne i Bruxelles har lagt op til. […] Så hvad er konklusionen: At Mette Frederiksen kommer igennem. Men hun kan regne med, at vælgernes forståelse for EU's gaveuddeling vil gøre det svært at bære nye folkeafstemninger igennem i Danmark. EU-begejstringen er til at overse. Så glem alt om, at de danske forbehold på rets-, forsvars og europolitik kommer i spil. EU's megabudget og hjælpeplan skal nok blive vedtaget i Danmark. Det kræver bare flertal i Folketinget. Men forbeholdene er vælgernes sag.”
Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (20.07.2020)

Lad os stemme om det
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Palle Reimer fra Nyborg, som blandt andet skriver: ”Der er store strømninger i den danske befolkning, som gør, at der nu er en meget stor modstand af vort medlemskab i EU. Folketinget vil ikke høre tale om en afstemning, og det er udemokratisk. […] Jeg mener ikke, at vi kan deltage i gaverne, som skal gives til disse lande, uden at vi skal spørges. Mon Mette Frederiksen har tænkt over, at hun forpligter vores børn og efterkommere til dette kolossale engagement? […] Og hvem skal betale den store gældssætning, vi har gjort i forbindelse med corona? Betaler EU den? Næppe. Kom hjem fra EU, Mette Frederiksen. Udskriv en afstemning, og får du opbakning til det, du gør, så har du overholdt vort demokratiske rettigheder.”
Ekstra Bladet, søndag, s. 20 (20.07.2020)

Ugen der kommer: Nye brexitforhandlinger starter
Mandag starter femte runde af brexitforhandlingerne mellem Storbritannien og EU, skriver Børsen søndag. Den foregående runde af forhandlingerne gav ingen resultater og på et pressemøde i forbindelse med de seneste forhandlinger i starten af juni meddelte EU's chefforhandler, Michel Barnier, at problemet “ikke er metoden men substansen”. “Vi beder ikke om andet end respekt for den politiske aftale. Men der er ikke sket fremskridt siden begyndelsen af forhandlingerne. Vi kan ikke fortsætte på denne måde for evigt,” sagde Barnier ved indgangen til sommermånederne og tilføjer, at EU stadig er åbne for at forlænge forhandlingsperioden med ét til to år efter 31. december 2020. Men indtil videre har den britiske regering afvist en forlængelse.
Børsen, søndag, s. 2-3 (20.07.2020)

Interne anliggender

”Jeg kan sagtens gå ud og sige tillykke til præsident Duda”
Information bringer lørdag et interview med formand for Dansk Folkepartis Ungdom, Tobias Weiche. Han siger blandt andet: ”Vi synes, det er vigtigt med en nationalkonservativ samling i Europa og en nationalkonservativ retning, og med det mener vi, at det er vigtigt at have et statsoverhoved for et så stort land som Polen, der vil bekæmpe mere føderalistisk politik fra EU og indvandringen til Europa - særligt fra den ikkevestlige verden. Det er demokratiet, der har sejret. Og det er godt for polakkerne at have en præsident, der siger fra over for EU og indvandring.” Præsident Duda mener for eksempel, at ”LGBT-ideologien er værre end kommunisme”, men det er Tobias Weiche ikke enig i. ”Vi har i Danmark længe haft en progressiv holdning til det spørgsmål. Jeg kan sagtens gå ud og sige tillykke til Duda. Der, hvor jeg kan have en holdning til ham, er netop, når det drejer sig om indvandring og EU. Lige så lidt som jeg vil have, at polakkerne begynder at blande sig i dansk indenrigspolitik, lige så lidt er det min rolle at blande mig i polsk indenrigspolitik,” siger han.
Information, lørdag, s. 3 (20.07.2020)

Konkurrence

Nu er også borgerlige regeringer blevet glade for den før så udskældte stat
Coronakrisen har forstærket en igangværende tendens i mange lande væk fra privatisering og deregulering hen imod en mere aktiv stat og store offentlige projekter, skriver Politiken mandag. I Bruxelles har EU-Kommissionen på få måneder godkendt statstilskud fra landenes regeringer til virksomhederne for astronomiske beløb, hvilket før coronakrisen ville være blevet afvist med henvisning til det frie marked. I Tyskland har den konservative kansler Angela Merkel opgivet sin mangeårige principielle afvisning af underskud på det tyske statsbudget og har åbnet for optagelse af fælles lån i EU og i USA er der vedtaget massive hjælpepakker. Tim Bale, der er professor i økonomi ved Queen Mary University i London, mener, at Boris Johnsons omfavnelse af Roosevelt indtil videre er mere signalpolitik end realpolitik. ”Boris Johnson vil bruge 5 milliarder pund på infrastrukturprojekter - eller godt 40 milliarder kroner. Det er en bagatel i forhold til, hvad præsident Roosevelt brugte i 1930'erne,” siger Tim Bale og påpeger, at Johnson, i hvert fald retorisk, har forladt den sparepolitik, der var udbredt i Europa i årene efter finanskrisen i 2008. For nylig på et pressemøde i København påpegede Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager, at Tyskland alene har stået for omkring halvdelen af den statsstøtte, der er blevet godkendt i EU. Hun advarede, at når regeringerne åbner statskassen som aldrig før, kan den store ulighed mellem landenes økonomiske styrke udløse et kapløb om statstilskud og skævvride hele konkurrencen i Europa. ”Den største risiko, vi løber, er simpelthen et subsidy race,” sagde Margrethe Vestager og fortsatte: ”Vi er som sådan neutrale over for, om der er statsligt eller privat ejerskab, men vi kræver bare, at staten handler, som om man var en privat markedsaktør og ikke som en stat, der har statskassen som bank.”
Politiken, mandag, s. 4 (20.07.2020)

Vestagers forsømmelse
Berlingske bringer lørdag et læserbrev af Ib Mogensen fra Hørsholm, som blandt andet skriver: ”Margrethe Vestagers nederlag i skattesagen mod Apple viser i en nøddeskal hendes manglende forståelse af problemet. Det er åbenlyst, at Apple ikke har betalt virksomhedsskat som forventet. Men problemets moder skal ikke findes hos Apple. Årsagen skal findes i EU selv, og løsningen er ikke at udstikke tvivlsomme bøder. […] Vi har ikke en harmoniseret personskattepolitik i EU, og tak for det, men med varernes frie bevægelighed er en ensartet virksomhedsbeskatning en forudsætning for lige konkurrence mellem virksomhederne og EU-landene imellem. Vestagers forsømmelse består i ikke at tage et opgør med sin forhenværende chef, Juncker, om den uensartede virksomhedsskat i EU, hvor Luxembourg er en af de helt store skurke. Man kan sige, at Vestager var der, men ikke gjorde nogen forskel.”
Berlingske, lørdag, s. 11 (20.07.2020)

Kultur

Besynderlig kulturstøttekamp
Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: ”Kunsten, kulturen og åndslivet er nerven,” skrev statsminister Mette Frederiksen (S) på Facebook midt under coronakrisen og nedlukningen af det danske samfund. Hendes pointe var den, at kunsten og kulturen, ikke mindst i en krisetid, minder os om, hvem vi er, og hjælper os med at blive den bedste udgave af os selv. Set i det lys virker det besynderligt, at regeringen nu - bare få måneder senere - ikke vil kæmpe for, at kulturen får et økonomisk løft via det syvårige EU-budget, der forhandles om i Bruxelles i disse dage. EU har gennem de seneste syv år sat 10,5 milliarder kroner af til at støtte kulturlivet i EU-landene. Det beløb vil EU-Kommissionen gerne hæve til 11,3 milliarder kroner i de næste syv år, blandt andet for at afhjælpe den vanskelige situation, som coronakrisen har skabt for mange nationale kulturbrancher. Men det synes Socialdemokratiet ikke er en god idé, og det er ikke noget, partiet vil kæmpe for. Faktisk vil man hellere spare på EU's udgifter. […] Den europæiske kulturstøtte er med til at sikre, at alle lande i EU, ikke kun Danmark, har et levende kunst- og kulturmiljø. Det øger den kulturelle udveksling landene imellem og dermed også sammenhængskraften i Europa. EU skulle jo meget gerne være andet og mere end politik og handelsrelationer.”
Information, lørdag, s. 2 (20.07.2020)

Retlige anliggender

Ugens Dumme
Ekstra Bladet skriver søndag i ”Ugens Dumme”: ”Torsdag led EU-kommissær Vestager et ydmygende nederlag ved EU-domstolen, som gav Irland lov til at minibeskatte multimilliardkoncernen Apple. Den ellers så skråsikre Vestager nøjedes med at sige, at hun nu vil studere dommen grundigt. Ja, hvad ellers. EU-domstolen gav hende tilmed juridisk dumpekarakter, fordi hendes system 'ikke har vist den fornødne juridiske standard'. Tjaaa, for at citere kommissæren selv: 'Sådan er det jo'.”
Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (20.07.2020)

Sikkerhedspolitik

Kina har alt for frit spil på danske universiteter
I Kroniken i Politiken mandag skriver André Ken Jakobsson, postdoc ved Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, blandt andet: ”De seneste ugers afsløringer af danske universiteters forskningssamarbejder med Kinas militær, politimyndigheder og nationale teknologigiganter understreger en sikkerhedspolitisk virkelighed, der kalder på politisk stillingtagen. […] Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen vil på baggrund af afsløringerne nedsætte et udvalg, der skal udføre et servicecheck af danske forskningssamarbejder med udlandet. Måske skal efterretningstjenesterne involveres. Det må klart anbefales, og når det kommer til Kina, bør det ske med ét overordnet spørgsmål på dagsordenen: Skal danske universiteter støtte Kinas militærstrategi, som det er tilfældet i dag? […] Kinas vision om at være både teknologisk førende og selvforsynende stækker bevidst Vestens evne til at forsvare menneskerettigheder i Kina og resten af verden. Den målsætning skal sættes i perspektiv. USA og EU fastholder eksempelvis til stor kinesisk frustration den våbenembargo, der blev iværksat efter massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Og nu har afsløringerne fra Xinjiang-provisen, koblet med risikoen for kinesisk misbrug under militær-civil-fusion-strategien igangsat et bevidsthedsgørende eftersyn i Vesten, hvor den juridiske værktøjskasse skal i brug for at forhindre eksport af avanceret teknologi til Kina. […] Statsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Trine Bramsen har set ind i fremtiden og klogeligt afvist 5G-leverandører, der ikke er forsvarspolitiske allierede. Der er således ingen grund til, at forestillingsevnen fejler denne gang. Danske universiteter skal besvare den røde telefon og sætte en stopper for, at penge, patenter og publikationer giver Kinas militærstrategi frit spil.”
Politiken, mandag, s. 5-6 (20.07.2020)

Udenrigspolitik

Det er på tide med sanktioner mod Israel
Politiken bringer mandag et læserbrev af statskundskabsstuderende Husnain Akram, som blandt andet skriver: ”Israel må stå over for de samme sanktionskonsekvenser, som Rusland gjorde, da Adet annekterede Krim. […] Netanyahus plan om annektering af 30 procent af Vestbredden og store dele af de områder, der grænser op til Jordan, er nu på standby, så det internationale samfund kan stadig nå at reagere. […] De internationale fordømmelser steg da også i styrke, i takt med at 1. juli rykkede nærmere; det tyske parlament, den britiske premierminister, Boris Johnson, m.fl. har fordømt annekteringen, men fordømmelse er ikke nok. Vi mangler en samlet politisk velvilje fra EU, der lægger pres på Israel. Presset skal ikke blot bestå af reprimander, men af sanktioner. Det er noget, Danmark (læs: Jeppe Kofoed i ministerrådet) bør foreslå unionen. Hvis vi anerkender, at annekteringen er i strid med folkeretten, hvorfor så ikke gøre noget ved det? […] Kære Jeppe Kofoed, pseudofordømmelser i danske dagblade, på Twitter og deslige er ikke nok. Tiden er inde til aktiv handling.”
Politiken, mandag, s. 7 (20.07.2020)

Hold fokus på samhandel, Jeppe Kofod
Børsen bringer mandag en kronik af Thomas Bustrup, international direktør, Dansk Industri. Han skriver blandt andet. ”Når den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo på onsdag kommer til Danmark, bør det ubetinget vigtigste samtaleemne være, hvordan vi sikrer fortsat gode handelsrelationer med USA. Over de seneste år er USA støt og roligt rykket opad på ranglisten over vores vigtigste eksportmarkeder. Lige nu kæmper de med Tyskland om at være Danmarks største eksportmarked. […] Kinas statskapitalistiske model skaber store udfordringer for danske, europæiske og amerikanske virksomheder - både når virksomhederne vil ind på det kinesiske marked, men også når de skal konkurrere med kinesiske virksomheder på de globale markeder. USA har desværre valgt at gå enegang i sit forsøg på at løse udfordringerne. Det svækker vores fælles interesse i at få Kina til at spille efter fælles normer og værdier for handel, som i bund og grund bør være, at alle virksomheder skal have lige muligheder for at konkurrere på hinandens markeder. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi finder fælles fodslag i vores relation til Kina. I den sammenhæng må vi ikke støde Kina fra os, men forsøge at få Kina med ind i et konstruktivt globalt samarbejde. En god relation til USA er vigtig for Danmark af politiske, økonomiske, sikkerhedsmæssige og kulturelle årsager. Derfor er Pompeos besøg også en kærkommen anledning til, at vi fra dansk side får sat en tyk streg under, at vi i fællesskab kan nå langt længere end hver for sig.”
Børsen, mandag, s. 4 (20.07.2020)

Kina sætter dagsordenen, mens Vestens magt svinder mere ind
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Ole Olsen, medlem af FN-forbundets Menneskeretsudvalg, som blandt andet skriver: ”Tak til Jette Elbæk Maressa for i JP 14/7 at bibringe læserne kendskab til en debat i FN's Menneskerettighedssråd om Kina og Hongkong - som viste flere tilhængere af kinesisk politik over for Hongkong end omvendt. Der var dog tale om en debat, hvori også lande, som ikke er medlem af rådet, deltog. Og halvdelen af FN's medlemslande deltog slet ikke i den politiske slagudveksling. Men uanset at forløbet i rådet bør tolkes med forsigtighed, står det klart, at den kinesiske regering har rigtig mange politiske støtter verden over. Det skyldes ikke nødvendigvis, at disse lande er enige med Kina, men at Kina fører en ihærdig politik for at få politiske venner - og bruger sit økonomiske engagement som løftestang og også som afpresning. […] USA trak sig for to år siden ud af FN's Menneskerettighedsråd og svækkede dermed egen indflydelse. Dertil kommer, at USA aktuelt handler uforudsigeligt. Den europæiske stemme er også svag for tiden. Den fælleseuropæiske koordination i EU er både svækket af Storbritanniens farvel og af, at lederne i især Ungarn og Polen nærmest er imod retsprincipper og menneskerettigheder. […] På den lange bane vil det svække menneskerettighederne som universel værdi, hvis ikke de primære støtter får hanket op i sig selv og yder en mere koordineret indsats i f.eks. FN's Menneskerettighedsråd. Det kræver også, at civilsamfundene, herunder pressen som en vigtig vogter af ytringsfrihed, bliver mere insisterende.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 29 (20.07.2020)

Over for Tyrkiet er dialog ikke nok
Politiken bringer et debatindlæg af Robert Ellis, medlem af Advisory Board, Vocal Europe i Bruxelles. Han skriver blandt andet: ”Det, som Niels Fuglsang ikke forstår (Politiken, 15. juli), er, at når det drejer sig om Tyrkiet, er dialog ikke nok. Der kræves handling. I debatten for nylig i Europa-Parlamentet, hvor Fuglsang glimrede ved sit fravær, blev Tyrkiets aggression i det østlige Middelhav fordømt, og ønsket om dialog blev sammenlignet med 1930'ernes eftergivenhedspolitik over for Tyskland. I stedet for blev der opfordret til sanktioner. Derfor er det latterligt, at Tyrkiet fortsat betragtes som kandidatland og som en del af optagelsesprocessen får tildelt EU-midler 2021-2027. […] Præsident Erdogans stormagtsdrømme blev tydelige for et par uger siden, da han erklærede, at hvis Tyrkiet når uhæmmet frem til 2023, vil det være en ustoppelig magt. Medmindre EU sætter handling bag sine ord og standser ham.”
Politiken, lørdag, s. 3 (20.07.2020)

Pompeos charmeoffensiv
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Halen logrer som bekendt ikke med hunden - det er den anden vej rundt. Og Storbritanniens såkaldt særlige forhold til USA har i mange år været præget af stor ulighed. […] Når USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, i dag lander i London på sin vej til København, er dagsordenen allerede sat i Washington. Amerikanerne forventer vigtige samtaler om forholdet til Kina, om Hongkong og slutteligt om den bilaterale handelsaftale, som USA og Storbritannien forhandler sideløbende med briternes fastlåste Brexit-forhandlinger med EU. Denne handelsaftale, som Donald Trump har lovet Boris Johnson, er det vigtigste punkt på dagsordenen for briterne, men næppe for amerikanerne. For Mike Pompeo er formålet med besøget at sikre sig britisk loyalitet i forhold til USA's stand off med Kina. Boris Johnson logrede sidste uge med sin politiske hale over for USA ved at fjerne kinesiske Huaweis kontrakt på at udrulle 5G-netværket i Storbritannien. Noget, der behager amerikanerne, som frygter Kinas mulighed for at udspionere Vesten, men som næppe er Kinas kop te. […] Boris Johnson har valgt side. Forholdet til USA er post-Brexit vigtigere for Storbritannien end nogensinde. Ironien ligger i, at den amerikanske regering, man nu lægger sit pund hos, muligvis ikke sidder på magten om få måneder, og at Joe Biden, skulle han blive præsident, givet vil prioritere forholdet til EU og Storbritannien anderledes end Donald Trump. Det er ikke en let diplomatisk dans, den ofte klodsede Boris Johnson skal træde de næste døgn.”
Information, mandag, s. 2 (20.07.2020)

Topdiplomat: Vi risikerer at Vestens værdier forsvinder
Berlingske bringer søndag et interview med Danmarks ambassadør i Japan, Peter Taksøe-Jensen. Han er pessimistisk på vegne af Vestens muligheder for at bevare demokratiet og værdierne på den lange bane. Han ser EU i et geopolitisk perspektiv som ”navlepillende”, og ifølge ham har mange i USA indset, at også deres eget land er ved at miste kontrollen over verden til nye aktører, hvoraf mange af dem ikke har ”demokrati på spisekortet”. ”Vi ser et Kina, hvis opstigning er gået hurtigere, end vi har kunnet tilpasse os i Vesten. Samtidig ser vi et USA i forfald, og det går hurtigere på grund af en mere udbredt populisme. For få årtier siden havde man stadig en forhåbning om, at man kunne få Kina til at være en integreret del af den liberale verdensorden, som Vesten har udbygget i hvert fald de seneste 70 år med USA i spidsen. Vi må bare erkende, at det er Kina ikke interesseret i,” siger Peter Taksøe-Jensen og fortsætter: ”Kineserne har været dygtige til at drive en kile ind mellem europæerne og amerikanerne. Også mellem europæiske lande. Det betyder, at EU ikke har en fast Kina-politik, som kan sikre, at vi sammen med amerikanerne kan holde fast i de søjler, som vi har nydt godt af f.eks. i FNs menneskeretttighedsråd og i handelsorganisationen WTO.” Han mener ikke, at EU-systemet har været gode nok efter Maastricht til at sætte visioner op for samarbejdet, hvilket har svækket EU, fordi borgerne ikke har følt, at de har fået nok ud af globaliseringen og internationaliseringen. ”Der er sket mange gode ting som for eksempel det indre marked. Men EU har brugt meget tid på at overveje, hvordan man efter Maastricht-traktaten skulle indrette sig i forhold til sig selv. Og som sagt er der kommet meget godt ud af det også med at blive attraktive som gruppe i Europas periferi med vores værdier. Men det, hele tiden at have fokus på integrationen, har taget kraften ud af projektet. Jeg tror, at vi har udvidet for hurtigt, når vi ikke samtidig har fået brugt nok kraft på at fastholde EU's grundlæggende værdier,” siger han.
Berlingske, søndag, s. 14-15 (20.07.2020)

USA’s blik på rigsfællesskabet
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Rundt om i verden er der i normale tider en livlig trafik af udenrigsministre, som besøger hinanden. Herudover mødes man i internationale fora som EU, FN eller Nato, så der er almindeligvis ingen grund til at falde i svime over en sådan visit, heller ikke når den gælder København. Men tiderne er ikke normale, og når det tilmed er den amerikanske udenrigsminister, som har meddelt, at han vil besøge Danmark, er der grund til at spidse ører. Mike Pompeo planlægger at være i kongeriget onsdag, han skal mødes med statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod samt udenrigsministrene for Grønland og Færøerne. […] Præsident Trump foreslog sidste år, at USA blot købte Grønland, hvilket Mette Frederiksen afviste som absurd. Men det interessante ved ideen - ud over at den ikke var ny - var jo, at Grønland stadig står meget højt på USA's liste over strategisk vigtige punkter i verden. Det har ikke altid gjort det nemt for Danmark - eller Grønland - men det sikrer dog, at rigsfællesskabet, så længe det består, har en rolle i den internationale forsvars- og sikkerhedsarkitektur, som er større, end indbyggertallet berettiger til. Det er derfor, at Pompeo kommer til København, må man gå ud fra. Og han skal være meget velkommen.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (20.07.2020)