Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. september 2020Repræsentationen i Danmark

Mandag den 21. september

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Migration: En migrationspagt skal opstå af asken – måske
Flere af mandagens og weekendens aviser skriver om situationen i flygtningelejren Moria og EU’s asylpolitik. Utallige forsøg på at skabe en holdbar asylpolitik i EU er slået fejl skriver Jyllands-Posten mandag. Siden 2015 har EU forsøgt at skabe et nyt fælles system, men kernespørgsmålet “hvordan skal asylsøgerne fordeles?” har blokeret. Et flertal af landene forsøgte tilbage i 2015 at tvinge en obligatorisk fordelingsnøgle igennem mod modstanderlandene, men ud over et bittert retsopgør, så gav denne manøvre i stedet politisk medvind til EU-modstanden i lande som Ungarn, Polen og Tjekkiet. Men nu giver branden i Moria momentum. “Den er blevet en katalysator til at få folk til at indse behovet for, at Europa får en fælles, konkret og effektiv migrationspolitik,” siger Grækenlands viceminister for indvandring og asyl, George Koumoutsakos. Det er EU-Kommissionen tilsyneladende enig i. Udspillet til en ny migrationspagt var nemlig planlagt til den 30. september, men efter branden blev det rykket en uge frem. “I 2015 var det svært at finde politisk enighed i EU om en langsigtet model, fordi alle regeringer var under pres af en enorm, hidtil uset krise. I dag har vi bedre muligheder. Fordi vi har lært en masse siden 2015. Fordi vi ikke er under et akut pres og har tid til at tænke os om. Og på den anden side viser Moria, at der ikke er uendelig tid til at diskutere det igen,” siger Koumoutsakos. Kommissionen har på forhånd ridset rammerne for udspillet op. “Pagten vil minde jer om et hus med tre etager. Den første etage vil være en meget stærk ekstern dimension med aftaler med oprindelses- og transitlande om at holde folk i deres lande for at få et bedre liv,” forklarer en af de ansvarlige EU-kommissærer, Margaritis Schinas. Anden etage bliver en styrket bevogtning af EU's ydre grænse. De to første etager bliver der nok ikke stor politisk ballade om. Diskussionen kan derimod forudses om den øverste etage i huset, som af Schinas beskrives som et “system af permanent, effektiv solidaritet”. Forud for mødet har blandt andet Grækenland langet ud efter Danmark, som siden 2015 har sendt udstyr, personale og bistand til frontlinjen, men samtidig kategorisk afvist at tage del i en omfordeling af migranter. “Danmark prøver at vise solidaritet på forskellige måder, men siger nej til omfordeling af migranter. Det er o.k., men ikke nok. Det er o.k., for det er tegn på solidaritet, og vi kan ikke sige: ”Nej, vi vil ikke have den hjælp”. Men det er på høje tid, at alle begynder at gentænke, hvordan vi kan fordele byrden,” mener Koumoutsakos.

Informations leder skriver mandag blandt andet: “I litteraturens og filosofiens historie har der været rigeligt med forsøg på at opstille etiske dilemmaer i grundkonflikten mellem pligtetik og nytteetik. Men få udtænkte dilemmaer er så mudrede som virkeligheden i flygtningelejren Moria - og i den forestående reform af EU's asylpolitik. […] Og der lurer som altid en angst for en pull-effekt mod Europa som i 2015. Den angst er dog overdrevet: I dag er de ydre EU-grænser markant bedre sikret, og der findes aftaler med adskillige oprindelseslande. […] På onsdag kommer EU-Kommissionen med et første udspil til en omfattende reform af hele det europæiske asylsystem. At en europæisk enighed har meget dystre udsigter, viser sig ikke mindst i den tyske debat om Moria. […] Det er ikke småjusteringer, det handler om. EU-Kommissionen vil droppe Dublin-reglen om, at man skal søge asyl i det første EU-land, man betræder. Der skal laves flere aftaler med tredjelande. Og der skal skabes hårdere EU-ydergrænser. […] På dette punkt er Danmarks regering i relativ stilhed hårdt på kant med EU. I sidste uge udtalte fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad, at “vi tror ikke på, at det er holdbart i længden, at det, at man kommer til Europa, automatisk giver adgang til asylbehandling”. […] Det er lodret imod EU-reglerne fra Lissabon-traktaten. Symptomatisk afviste EU's migrationskommissær, Ylva Johansson, i forgangne uge da også blankt den danske regerings forestilling om at flytte alle modtagecentre til tredjelande med kommentaren: Det kommer aldrig til at ske, at vi eksporterer retten til asyl.”

Berlingske bringer søndag et debatindlæg af Caspar Stefani, cand.scient.pol. og officerskadet i Hæren. Han skriver blandt andet: “For nogle uger siden stod flammerne over Moria-lejren, der husede over 12.000 flygtninge. Det er en tragisk situation. Men løsningen er ikke, at Danmark tager imod flere flygtninge og fordeler dem, der allerede er her, som regeringens støttepartier samt flere NGOer har ønsket. […] Historien om Moria-lejren afslører, at EU ikke er kommet synderligt meget videre fra 2015. Grækenland kalder på “håndgribelig solidaritet” fra EU, og indtil videre har kun få lande reageret, eksempelvis Tyskland, der tager imod 1.553 fra lejren. Spørgsmålet om solidaritet er interessant, for det er et ord, der ofte benyttes i europæisk sammenhæng. Ordbogen beskriver solidaritet som “føler eller udviser tilknytning, loyalitet og ansvar i forhold til nogen eller noget; som står last og brast med nogen”. […] EU bliver nødt til at forstå, at man ikke kan fremtvinge solidaritet på tværs af landegrænser. Det opstår heller ikke ud af det blå, hvis man siger det nok gange. EU har meget at bevise, og i migrantspørgsmålet har de desværre intet bevist. Det afgørende er her, at danske politikere står fast på denne kendsgerning og tager deres ansvar over for Danmark alvorligt.”

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet, De Radikale blandt andet: “Det er nærmest symbolsk, at det skulle blive det danske skib, Mærsk Etienne, der har fået danskernes fokus tilbage på flygtningesituationen i Europa. […] Situationen er uholdbar. I fem uger har 27 migranter opholdt sig ombord på tankskibet, efter de blev samlet op i Middelhavet. Skibet ligger til havn i Malta, som nægter at tage imod migranterne. Hele situationen udstiller, at EU's lande i dag mangler en helt basal samarbejdsaftale om flygtninge og migranter. […] På længere sigt viser denne modbydelige situation igen, at vi er nødt til at få en fælles europæisk fordelingsnøgle af flygtninge, så de sydeuropæiske lande ikke står med problemet alene. Det kan ikke passe, at vi gang på gang må se billeder af skibe som Mærsk Etienne såvel som fra diverse humanitære organisationer, der bliver afvist i stribevis af europæiske havne og kun kommer videre, når man griber ind politisk.”

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Kirsten Lorenzen, som plejeforælder og som har sagt ja til at tage et barn fra Moria-lejren i pleje blandt andet: “Det er frygteligt at følge med i tragedien, der udspiller sig i Europas største flygtningelejr, Moria på Lesbos, hvor 12.000 mennesker er blevet hjemløse efter brandes rasering. […] 11 EU-lande har vedtaget, at de gerne vil tage imod et barn fra de græske lejre, og siden april er 237 børn kommet i sikkerhed i andre lande ifølge tal fra UNHCR. Senest har Norge valgt at tage imod 50 børn. Vi er som sådan ikke for at åbne grænser på vid gab, men vi synes, vi har et medmenneskeligt ansvar for børnene, som er uden skyld i noget, og antallet af børn (50-100) kan vi ikke forestille os, vil vælte den danske økonomi, når vi og støttenetværket spæder til. Derfor vil vi gerne påtage os ansvaret for et af børnene på de græske øer og åbne vores hjem til en tryg opvækst hos en erfaren plejefamilie. Det eneste, vi har brug for, er, at regeringen giver os muligheden.”
Kilder: Information, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, søndag, s. 34, mandag, s. 1, 10-11; Berlingske, søndag, s. 44; Berlingske, lørdag, s. 6

Udenrigspolitik: Danmark vil ikke anerkende Lukasjenko som præsident
Efter det omstridte præsidentvalg i august og det hviderussiske regimes voldelige angreb på demonstranter afviser Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod at anerkende Alexander Lukasjenko, landets leder gennem 26 år, som præsident, skriver Jyllands-Posten mandag. ”Jeg har klart understreget, at valget i Hviderusland hverken var frit eller retfærdigt. Derfor anerkender vi ikke valgresultatet, ligesom en meget stor gruppe andre lande heller ikke gør,” mener Jeppe Kofod. Danmark følger dermed den linje, som Josep Borell, EU's udenrigspolitiske repræsentant, kom med i sidste uge, da han erklærede, at EU ikke anerkender Lukasjenko. Denne melding kommer op til et møde blandt EU's udenrigsministre, der mandag skal tage stilling til om der skal indføres sanktioner mod cirka 40 navngivne hviderussere, som set med EU's øjne har haft medansvar for enten valgsvindlen eller de seneste måneders angreb på oppositionen og fredelige demonstranter i Hviderusland. Dette sker, selv om EU formelt set ikke ønsker at blande sig i, hvilken retning Hviderusland skal udvikle sig i politisk. Men sanktionerne skal indføres som et generelt tiltag mod krænkelse af menneskerettigheder. Dog er sanktionerne ikke givet på forhånd trods EU’s modvilje mod regimet. Det skyldes EU’s konflikt med Tyrkiet omkring Middelhavet. Den sag er nemlig så anspændt, at Cypern op til mandagens møde har nægtet at godkende sanktioner mod Hviderusland, så længe EU ikke indfører andre sanktioner mod Tyrkiet. Og fra den anden ende af Europa presser især Litauen på for at få udvidet sanktionslisten med i hvert fald én central person mere, Hvideruslands præsident Lukasjenko. Lukasjenko, der er hovedpersonen i striden, er nemlig ikke med på listen over de personer, som der forberedes sanktioner imod og det har udløst kritik fra både den hviderussiske opposition og Litauen. Fravalget af at tage Lukasjenko med på listen skyldes ifølge en kilde, at der skal være mulighed for senere at gå et gear op i reaktion fra EU, hvis situationen udvikler sig yderligere i negativ retning.

Danmark har bevilget henholdsvis 250.000 kroner til Dansk Institut mod Tortur, Dignity, og 250.000 kroner til International Media Support, IMS, der arbejder med behandling af torturofre i Hviderusland og understøtter den frie presse i landet, skriver Politiken mandag. Jeppe Kofod har tidligere sagt, at han mener ”EU har sovet i timen”, men til et spørgsmål om, hvorvidt Danmark har gjort nok for at støtte hviderusserne, mener han, at Danmark fortsat skal vente på, at EU igen vågner. ”Jeg er enig i, at de 500.000 ikke er nok, men jeg har som en af de eneste givet penge til en akut indsats, fordi jeg mente, at det var vigtigt, at hjælpen kom hurtigt. Den her støtte er jo ikke noget, der skal stå alene eller er tilstrækkeligt - på ingen måde - det er jeg fuldstændig enig i. Tværtimod, så er der behov for en meget større indsats, og det er jo også det, Danmark har gjort med en akut indsats. Derfor har jeg også opfordret mine andre EU-partnere og de andre nordiske lande til at gøre det samme”, siger Jeppe Kofod til Politiken mandag. ”Fra dag ét har jeg krævet, at vi får EU-sanktioner mod dem, der er ansvarlige for overgreb og den valgsvindel, som vi så i forbindelse med valget. EU har sovet i timen, det har jeg også sagt ret klart,” fortsætter Kofod. B.T. skriver lørdag, at en trængt præsident Aleksandr Lukasjenko har annonceret, at han vil indsætte soldater i alarmberedskab og lukker grænserne til Polen og Litauen, hvilket tydeliggøre hans beskyldninger om, at bølgen af protester i Hviderusland er drevet af Vesten. ”Vi er tvunget til at trække styrkerne tilbage fra gaderne, sætte militæret i højt alarmberedskab og lukke statsgrænser mod vest, primært med Litauen og Polen. Jeg vil ikke have, at mit land skal være i krig. Ydermere ønsker jeg ikke, at Hviderusland, Polen og Litauen skal forvandles til et teater bestående af militære operationer, hvor vores problemer ikke bliver løst. Så derfor vil jeg i dag appellere til befolkningerne i Litauen, Polen og Ukraine: Stop jeres skøre politikere, lad der ikke udbryde krig,” sagde Lukasjenko på et kvindeforum i hovedstaden Minsk torsdag ifølge nyhedsbureauet AP.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 11; Politiken, mandag, s. 10; B.T., lørdag, s. 16-17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Høj klimaskat truer danske virksomheder på livet
Information lørdag skriver at ved sin indtrædelse som finansminister gjorde Nicolai Wammen det klart, at regeringens grønne ambitioner skulle have en central plads i Finansministeriets arbejde. Men når Finansministeriet i dag laver økonomiske analyser af politiske tiltag, ignorerer ministeriet Danmarks nye klimalov. Det vurderer blandt andre økonomiprofessor Lars Gårn Hansen fra Københavns Universitet, der også er miljøvismand i De Økonomiske Råd. ”Når Finansministeriet regner med en for lav CO2-pris i forhold til det klimamål, vi har sat os, kommer man til at forkaste tiltag, der ellers ville have ført til CO2-reduktioner, som faktisk var rentable. Det giver firkantet sagt en forkert prioritering,” siger Gårn Hansen og fortsætter: ”I sidste ende risikerer man, at Danmark enten ikke når klimamålet, eller at omstillingen samlet set bliver dyrere.” Økonomiprofessor og forhenværende overvismand Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet er enig. ”70-procentmålet står ret klart i den nye klimalov, og det fremgår også af forståelsespapiret mellem partierne, at det er Danmarks officielle klimamål. Derfor bør politikerne og de økonomiske ministerier tage konsekvensen og sige, at så må man regne med en højere CO2-pris,” lyder det fra Peter Birch Sørensen. Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, undrer sig ligeledes over, at Finansministeriet ikke har opdateret det centrale tal, så ministeriet tager højde for klimaloven. Finansministeriets arbejdsgange møder også massiv kritik fra regeringens støttepartier. Kathrine Olldag fra De Radikale udtaler til Information lørdag at hun er rystet. Enhedslisten vil nu kalde finansministeren i samråd. ”Det er fuldstændig uholdbart, at Finansministeriet opererer ud fra en virkelighed, hvor man ikke har en klimalov, når et så stort flertal i Folketinget har lavet en ny klimalov,” lyder det fra klimaordfører, Mai Villadsen som henviser til, at der i ”forståelsespapiret” mellem regeringen og dens støttepartier står, at ”klima og den grønne omstilling skal integreres i Finansministeriets regnemodeller.”

En ny rapport fra revisions- og konsulenthuset PwC og tænketanken Axcelfuture konkludere, at en høj CO2-afgift indfaset frem mod 2030 vil ramme centrale dele af dansk erhvervsliv så hårdt, at rapportens forfattere opfordrer politikerne til at droppe 70-procentmålet i 2030. I transportbranchen vil en gennemsnitsvirksomhed i 2030 med en fuldt indfaset reform tjene 60 procent mindre end i dag. ”At lægge så store afgifter på erhvervslivet inden for så forholdsvis kort en årrække som frem til 2030 vil have meget store, alvorlige konsekvenser, ikke bare for erhvervslivet, men for hele samfundsøkonomien,” lyder det fra Mogens Nørgaard Mogensen, administrerende direktør i PwC i Danmark til Berlingske lørdag. Mogensen oplyser at han ikke er modstander af en CO2-afgift. Det er indfasningen over reelt ni år, han advarer imod. Han opfordrer derfor politikerne til at droppe målet om en 70 procents reduktion af Danmarks CO2-udledning i 2030 og i stedet fokusere på, hvad der skal til, for at Danmark når det andet mål, politikerne har sat, nemlig at blive klimaneutral i 2050. Tidligere overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen, er dog lodret uenig og skriver i en mail til Berlingske lørdag blandt andet: ”Folketinget har kort før sommerferien med massivt flertal vedtaget en ny klimalov, der lovfæster 70-procentsmålet. Skulle politikerne så få måneder efter vende rundt på en tallerken og droppe målet, inden de seriøst har forsøgt at leve op til målet? Dermed ville deres troværdighed overfor befolkningen efter sidste års klimavalg jo ligge totalt i ruiner. Jeg forstår ganske enkelt ikke, at man kan fremlægge et sådant forslag.” I den kommende uge skal Folketingets partier forhandle om blandt andet en grøn skattereform. Forud for forhandlingerne har Mette Frederiksen (S) udtrykt bekymring i forhold til at 70-procentmålet kan blive for stor.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 12-13; Information, lørdag, s. 1, 11

Sikkerhedspolitik: Strategiske konsekvenser af USA-valget: Et Trump-genvalg truer Danmark
Flere medier skriver om at præsidentvalget i USA rykker nærmere. Jyllands-Posten søndag skriver at Donald Trumps ofte hårdhændede udenrigspolitik har skabt kontrovers og at det har været småt med de internationale sejre. Trump-årene har været præget af konstante kontroverser og det kan aflæses både på Donald Trumps og USA's globale omdømme, der skraber bunden: Kun 16 procent havde i gennemsnit tiltro til Trump, da analyseinstituttet Pew for nylig tog temperaturen i 13 lande. Hvis Joe Biden, der i otte år som Barack Obamas vicepræsident var med til at tegne USA's udenrigspolitik, bliver landets næste præsident, vil stilen med sikkerhed blive en anden. ”Atmosfæren bliver utvivlsomt mere behagelig,” konstaterer András Simonyi, udenrigspolitisk ekspert og programdirektør ved George Washington University i den amerikanske hovedstad. Jyllands-Posten skriver at det især er Kina som bliver et nøgleområde til præsidentvalget. Kinas militære og politiske indflydelse vokser støt, og det sker i høj grad på USA's bekostning. Trump har klarere end nogen anden præsident peget på dette som den centrale udfordring for amerikansk udenrigspolitik, og den forståelse vil forme den fremtidige politik på området, også hvis Biden vinder valget. Klimaområdet er også et hovedområde og her er de to kandidater meget forskellige. Biden satser på en storstilet grøn omstilling og lover, at USA hurtigst muligt vil være tilbage i Paris-aftalen. ”Klimaforandring er en udfordring, der kommer til at definere vores amerikanske fremtid,” sagde Joe Biden tidligere på året.

Det kommende præsidentvalg bliver fulgt af alle verdens lande og alt afhængig af udfaldet kan det kommende valg give landene diverse udfordringer. I en kronik i Berlingske mandag skriver Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet at et genvalg af præsident Trump sandsynligvis vil skade Danmarks sikkerhed: ”Det er nemlig meget muligt, at præsidenten enten trækker USA ud af NATO eller undergraver den nordatlantiske traktats artikel 5 om sikkerhedsgarantien. Det vil i så fald medføre den værste krise for den europæiske sikkerhedsarkitektur og Danmark siden Anden Verdenskrig. Her vil Danmark ikke kunne erstatte eller balancere forbindelsen til USA med én anden forbindelse; og det kludetæppe af relationer, som Danmark må forfølge, vil ikke tilvejebringe den samme sikkerhed. […] Præsident Trumps syn på NATO er med sin noget-for-noget-logik i direkte modstrid med den måde, alliancen står for sikkerhed og afskrækkelse på, og præsidenten rapporteres troværdigt at have udtrykt ønske om at ville trække USA ud af NATO. I Trumps første regeringsperiode har en række ministre, toprådgivere og mere generel inerti i embedsværket forhalet en drastisk implementering af Trumps synspunkter. Denne bremsende effekt er aftaget i løbet af 2019 og 2020 - især siden forsvarsminister Mattis' afgang, og i en ny regeringsperiode vil andre i endnu mindre grad kunne lægge bånd på præsidenten. […] Svækkelsen vil forringe NATOs evne til at forsvare alliancens territorier og dermed til gennem troværdig afskrækkelse og forsvar at kunne fastholde et frit og fredeligt Europa. En svækkelse af NATO vil lede til en forhøjet risiko for øgede udefrakommende undergravende indsatser mod nationale og internationale institutioner - samt for væbnet konflikt særligt i Østeuropa og Østersøområdet. Svækkelsen vil skabe massiv usikkerhed på politisk-strategisk niveau internationalt - ikke mindst blandt de europæiske lande - og endelig bidrage til geopolitiske følgevirkninger uden for NATO, både regionalt og globalt. Uden en ultimativ amerikansk garanti vil andre vestlige bilaterale og multilaterale sikkerhedspolitiske solidaritetserklæringer pludselig blive udsat for reelle trykprøver, som de i ly af USA ikke hidtil er blevet. […] Den internationale politik skaber rammer for den nationale politik, som vi sjældent lægger mærke til i dagligdagen. Det amerikanske præsidentvalg i 2020 illustrerer med sine store negative risici, hvor vigtige disse internationale rammer er. Meget står på spil i den kommende tid.”
Chefredaktør for Euroinvestor Simon Nielsen skriver i en kommentar i Berlingske lørdag, at investeringseksperterne er dybt uenige om, hvem af de to kandidater der er bedst for verdens vigtigste aktiemarked: ”Donald J. Trumps erhvervspolitik har uden tvivl været positiv for store dele af amerikansk erhvervsliv. Lavere skatter og fjernelse af meget af det bureaukrati, som virksomhederne møder fra den offentlige sektor, har været med til at booste amerikansk økonomi. Særligt de mindre og mellemstore virksomheder, der afsætter varer og tjenester internt i USA, har nydt godt af præsidentens politik. Joe Bidens skattepolitik vil øge progressionen, hvilket igen kan trække vækst ud af økonomien og aktiemarkedet. En klar sejr til Demokraterne kan betyde et umiddelbart generelt kursfald. Til gengæld kan sektorer, som berører den grønne omstilling, have gavn af Bidens mere klimavenlige linje. Trump har ligeledes løsnet grebet om banksektoren, som også kan komme under pres ved en Bidensejr. Iagttagere peger til gengæld på, at infrastrukturrelaterede aktier kan blive løftet ved en sejr til Biden. […] Den vigtigste institution overhovedet for amerikansk og international økonomi er imidlertid centralbanksystemet Federal Reserve (Fed), som Trump også gentagne gange har kritiseret - også selv om en uafhængig og troværdig centralbank er helt afgørende for det økonomiske system i USA. Men Trumps kritik går på, at Fed gør alt for lidt for at sætte gang i økonomien. Han ønsker negative renter, som vi kender det fra Den Europæiske Centralbank og i Danmark.”
Kilder: Berlingske, mandag, s. 20-21; Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13; Berlingske, lørdag, s. 23

Udenrigspolitik: Europa må tage styringen for egne forhold
Formanden for det russiske parlament, Vyacheslav Volodin, mener at Vesten bør undersøge sin egen rolle i forgiftningen af den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnij. Sådan skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Flere russiske politikere afviser foreløbigt at stå bag giftangrbet. Volodin opfordrer den tyske regering til at rejse en diskussion i EU om, i hvilket omfang landenes egne efterretningstjenester og politikere står bag mordforsøget, skriver tyske medier. De russiske reaktioner kommer, efter at Europa-Parlamentet i torsdags vedtog en erklæring. I erklæringen opfordrer de til en øjeblikkelig international undersøgelse af Navalnij-sagen. EU vil genoverveje sit forhold til Rusland og om landet fortsat skal isoleres fra internationale fora. ”Hvis der for de vestlige lande eksisterer begreber som demokrati, international lov og retfærdighed, skal de overtage ansvaret fra dem, der indleder sådanne beslutninger i Europa-Parlamentet,” lyder den russiske reaktion fra Volodin. Børsen skriver mandag, at der i kølvandet på mordforsøget på Navalnyj ulmer et storpolitisk opgør om den tysk-russiske gasledning Nord Stream 2. Både i Moskva og i Washington venter præsidenterne Putin og Trump på, hvilken side forbundskansler Angela Merkel vælger i et opgør, som er afgørende for Europas energiforsyning i sandsynligvis flere årtier. I Tyskland er Angela Merkel internt under stærkt pres fra både sine egne og fra oppositionen for at stoppe de sidste 120 kilometer af i de alt 1230 kilometer gasrør mellem Rusland og Tyskland. Imens kræver Donald Trump, at Merkel “holder op med at købe gas fra Putin,” - og USA truer med flere sanktioner mod de involverede europæiske virksomheder, såfremt byggeriet ikke afbrydes. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kom i sidste uges State of the European Union-tale med en klar opfordring: “Til de, der advokerer for et tættere forhold til Rusland, vil jeg sige, at forgiftningen af Aleksej Navalnyj med et avanceret kemisk produkt ikke er en engangsforeteelse. Mønstret ændrer sig ikke - og ingen rørledning vil ændre det”.

Henrik Dahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance skriver i en klumme i Berlingske søndag blandt andet: “Europas vigtigste partner er stadig USA, og i kraft af NATO er landet garant for Europas sikkerhed. Desuden er det i kraft af samhandlen garant for kontinentets økonomiske vækst og fremgang. Det er fuldt ud muligt, at Donald Trump vinder præsidentvalget i november. Skønt det er sandt, at han har et løsagtigt forhold til sandheden, og skønt det ligeledes er sandt, at han har begået grove fejl i håndteringen af covid-19-epidemien, vil mange finde alternativet til den siddende præsident frastødende. Det Demokratiske Parti er ikke længere et midtsøgende parti. Det er blevet hjemsted for det moralske, filosofiske og politiske vanvid, der oprindeligt blev udviklet ved de amerikanske universiteter, og nu plager hele det amerikanske samfund i form af anti-liberal identitetspolitik. […] Rusland og Tyrkiet er ikke længere til at bremse. De vil fortsætte med at skeje ud i retninger, der bliver stadigt mere aggressive og anti-liberale. Og hvad angår Europa, er der ikke den kraft og vilje, som er fornøden til at gøre det eneste nødvendige: Lukke de ydre grænser og sikre, at ingen kommer ind, med mindre de har deres visum og dokumenter i perfekt orden. Manglen på grænsesikring truer Europa på to måder: Massemigrationen er farlig på grund af risikoen for terror og den uundgåelige opløsning af rodfæstet kultur og civilisation. Men den er også farlig, fordi den avler både venstre- og højreekstremisme i de enkelte lande i EU.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Berlingske, søndag, s. 44; Børsen, mandag, s. 20

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Et 72 sider langt dokument fra Tyskland har løftet sløret for NSAs fangarme
Spørgsmålet om hvorvidt man kan stole på den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency, NSA, er højaktuelt i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor spiontjenesten er anklaget for ulovligt at indhente en ”betydelig mængde” oplysninger om danskere og videregive dem til amerikanerne, skriver Berlingske søndag. En omfattende sag fra Tyskland kan give en del af svaret. For erfaringerne fra den tyske undersøgelse kan nu vise sig højst relevante i den danske sag, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er i søgelyset for netop dét, som den tyske efterretningstjeneste var anklaget for nemlig ulovlig overvågning af egne statsborgere i samarbejde med NSA. Den danske sag om FE trak overskrifter, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) den 24. august udsendte en opsigtsvækkende pressemeddelelse med en historisk hård kritik af den danske spiontjeneste. I dønningerne af tilsynets kritik har både Berlingske og Weekendavisen afdækket, at en aftale indgået i midten af 1990erne står centralt i sagen, da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i al hemmelighed gav NSA lov til at tappe kabler på dansk jord med især russisk, men også kinesisk teletrafik. En kilde med dyb kendskab til det danske samarbejde med USA fortæller dog til Berlingske, at der ”ikke er grund til at være naiv. Hvis USA ønsker at spionere mod Danmark, så sker det, men det sker ikke via det system” –altså ikke via kabelaftalen fra 1990erne mellem FE og NSA.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 30-31

Konkurrence: Kinesisk kapital kom som kaldet
Jyllands-Posten skriver lørdag, at i flere tilfælde, har kinesiske investorer været de eneste, som ville give unge, danske teknologiselskaber afgørende pengeindsprøjtninger. Kinesiske investeringer, der ellers betragtes med stor skepsis, har dermed været med til at skabe både vækst og arbejdspladser i Danmark. Det er meldingen fra flere danske virksomheder med kinesiske medejere. ”Vi skulle ikke bare have penge. Vi ville gerne have en strategisk investor, der kunne give virksomheden værdi. De hænger ikke på træerne i Danmark og Europa,” siger Madeleine Odgaard, administrerende direktør i IRD Fuel Cells, der i 2018 blev solgt til to kinesiske leverandører til bilindustrien. Opkøbene har tændt en alarm i Europa, da man frygter, at Kina løber med fremtidens vigtige teknologier, mens europæiske investorer har svært ved at købe sig ind i kinesiske selskaber. Blandt andre Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær, advarer mod at undervurdere den kinesiske tilstedeværelse. Frygten blandt både politikere, erhvervsfolk og eksperter er blandt andet at Europa drænes for vigtig teknologi, virksomheder og arbejdspladser. ”Som virksomhed kan et samarbejde med en kinesisk partner være en rigtig god idé. Man får adgang til et kæmpe marked, man øger salget og kan sælge virksomheden og trække sig tilbage med en masse penge. Men som samfund og Europa kommer der et punkt, hvor vi må forholde os til, at Kina har ophøjet sin ”Made in China 2025”-plan, hvor de vil lave det samme som alle os andre, bare bedre,” siger Jonas Parello-Plesner, der er direktør i tænketanken Alliance of Democracies og ekspert i sikkerhedspolitik.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 7

Udenrigspolitik: Konflikten eskalerede med et skib, men opgøret handler om meget mere
EU’s chefer mødes i den kommende uge, for at endevende forholdet til Tyrkiet skriver Jyllands-Posten søndag. Der er både enorme mængder af naturgas, våben for milliarder og millioner af migranter at tage hensyn til. Flere diplomatiske træk udspiller sig op til et EU-topmøde den kommende uge, hvor europæiske stats- og regeringschefer skal drøfte det strategiske forhold til den store nabo mellem Europa og Mellemøsten. Ifølge flere kilder har tilbagetrækningen af ”Oruc Reis” skabt et momentum i forhandlingerne, som Tysklands kansler, Angela Merkel, står for. De kommende dage vil vise, om der kan opnås en aftale mellem EU og Tyrkiet inden topmødet sidst på ugen. ”For få uger siden var vi på randen af noget, der kunne være blevet ekstremt alvorligt for hele regionen. Der er stadig en spændt situation i forhold til Cypern, men vi står bedre nu, for vi har en dialog,” udtaler en EU-diplomat. Flere EU-lande er bange for, at flere sanktioner igen risikerer at eskalere konflikten.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 18-19

Migration: Modtagelejre uden for EU? Nej tak, siger Ursula von der Leyen
Politiken lørdag bringer et interview med Ursula von der Leyen efter hendes state of the union-tale tidligere på ugen. ”Vi er stadig midt i pandemien og den økonomiske krise. Og det, vi lærte i den sidste økonomiske krise, var, at en for tidlig tilbagetrækning af støtte har stor negativ indflydelse på økonomien,” siger Ursula von der Leyen. ”Men vi har en fælles forståelse for, hvordan vi vil komme igennem denne krise”, fortsætter hun. Men forståelsen er ikke til at få øje på, når det omhandler emnet om migration, hvor EU-landene netop ikke har kunnet blive enige. Von der Leyen er i næste uge klar med et nyt forsøg, men hvordan vil hun overbevise eksempelvis den danske regering, som har gjort det klart, at asylbehandling skal foregå uden for EU, og at Danmark ikke ønsker at tage imod strandede migranter på Lesbos? Hun gør det klart at ingen kan gå fri, dog uden at løfte sløret for næste uges forslag. ”Forslaget vil lægge vægt på en fair fordeling af byrderne inden for hele migrationsområdet. Fra asyl og integration til hjemsendelse og grænsebevogtning. Det er en tilgang, hvor det hele er med, og det er i alle medlemslandes interesse, at vi finder en europæisk tilgang, der er effektiv og human på samme tid. Det tror jeg, at alle medlemslande kan skrive under på,” siger von der Leyen og fortsætter: ”EU er stærk, når vi står sammen, og i udenrigspolitikken er det vigtigt med klare signaler. Derfor kommer vi også med et forslag, hvordan vi hurtigere kan sætte sanktioner i værk, når menneskerettighederne bliver brudt.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 15

Finansielle anliggender: Centralbanker skal vågne op over for klima og ulighed
Stefan Gerlach, cheføkonom, EFG Bank i Zürich skriver i en kommentar i Berlingske lørdag blandt andet: ”På kun lidt over et årti har finanskrisen, klimaforandringer og coronapandemien forandret den verden, de opererer i - og folkestemningen er ikke på deres side.
Især to forandringer er tydelige. For det første er der bred enighed blandt verdens befolkning om, at global opvarmning er vores virkelighed, og at ødelæggelse af vores miljø er en alvorlig trussel. Mange mener, at regeringer - og centralbanker - skal gøre alt, hvad de kan, for at tackle disse problemer. For det andet har centralbankernes håndtering af finanskrisenog coronapandemien massivt forøget den økonomiskeulighed. Ved at sænke deres toneangivende renter til nul eller minus og opkøbe store mængder statsobligationer har centralbankerne tvunget det generelle renteniveau ned, hvor det aldrig før har været. I nogle lande, især Tyskland, er renten på alle statslige gældspapirer nu under nul. […] Direktøren for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, er gået i front med at konfrontere den nye virkelighed ved at skubbe på for at indarbejde klimaforandringer i en strategisk revaluering af ECBs arbejdsrammer. Denne revaluering kan ende med den konklusion, at ECB bør tage miljømæssige overvejelser med i forhold til, hvilke aktiver den accepterer som sikkerhed, og hvordan de bliver værdisat. Det kan betyde, at de europæiske landes banktilsyn sætter lavere risikokapitalkrav for »grønne« aktiver eller højere krav for »brune« aktiver for at understrege den større risiko ved klima-uvenlige aktiver.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16

Udenrigspolitik: Den økonomiske nedtur fortsætter for Tyrkiet
Jyllands-Posten skriver mandag at Tyrkiet har fået et alvorligt hak i kreditværdigheden. Kreditvurderingskoncernen Moody's Investors Service har sænket den tyrkiske stats kreditværdighed fra karakteren B1 til B2. Yderligere nedjusteringer kan komme, eftersom landet fastholdes på observationslisten med såkaldt negative implikationer. ”Baggrunden for at fastholde Tyrkiet på observationslisten med negative implikationer er, at de statsfinansielle forhold i de kommende år kan forværres i et hurtigere tempo, end man forventer for nuværende,” fortæller Sarah Carlson, seniorvicepræsident i Moody's som forklarer at hvis Tyrkiets finans- og pengepolitik bliver indrettet på at reducere risikoen for en betalingsbalancekrise, ville billedet kunne ændre sig. Det samme gør sig gældende hvis Tyrkiet mindsker spændingerne i forhold til USA og EU. Mellem linjerne i vurderingen fra Moody's Investors Service ligger en kritik af den udenrigspolitik, som præsident Recep Tayyip Erdogan fører og som især har forværret forholdet til USA og EU på grund af uenighed om situationen i Syrien og Libyen samt flygtningesituationen, der udgør en latent risiko for EU-landene, hvis Tyrkiet uvarslet lader hundredtusinder af migranter og flygtninge sætte kurs mod vest som der skete tilbage i 2015. I et debatindlæg på Altinget skriver Robert Ellis, Tyrkiet-kommentator og medlem af advisory board, Vocal Europe i Bruxelles ligeledes om Tyrkiet: ”Jeppe Kofod har tidligere været en varm tilhænger af Tyrkiets EU-medlemskab. Dengang han var Socialdemokraternes udenrigsordfører, skrev han sammen med partifællen Erik Boel i 2004 en begejstret kronik i Politiken, ”Giv Tyrkiet en dato”, men sidenhen er begejstringen stilnet af. I stedet for kom ministeren ”op i det røde felt” i august, da en tyrkisk tænketank beskyldte Danmark for islamofobi. […] Desuden skrev han, at vi skal tage bedre vare på egen sikkerhed og løfte en større del af de samlede byrder for den fælles sikkerhed. Det skal ske i tæt samarbejde med både Nato og USA. […] 14. august mødtes EU’s udenrigsministre, der kom med en lunken erklæring om solidaritet, deeskalering og dialog. 24. september mødes Det Europæiske Råd for at afgøre, hvad EU skal stille op mod Tyrkiets aggression. Fra Tyrkiets side har præsident Erdogan truet med at bruge Tyrkiets politiske, økonomiske og militære magt for at fremtvinge en løsning. Jacques Attali, den tidligere franske præsident Mitterands rådgiver, har med henvisning til Hitlers taler i 1930’erne advaret om at tage Erdogans advarsel meget alvorligt, og at være indstillet på at handle med alle midler. Jeppe Kofod har fremhævet, at Danmark skal have en resultatorienteret tilgang med fokus på løsning af konkrete problemer, og her skal Danmarks udenrigspolitik stå sin prøve.”
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15; Altinget mandag

Institutionelle anliggender: Von der Leyen: Vi vil investere i et mere bæredygtigt og barmhjertigt Europ
Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen skriver i et debatindlæg på Altinget mandag følgende: ”Gennem hele historien har pandemier ændret befolkningers skæbne. De får os til at se verden i et andet lys og minder os om værdien af mange af de mest enkle ting i livet — fra vores daglige rutiner til at give vores familier et kram og værdsætte naturen omkring os. […] Denne pandemi er ikke anderledes. Det har selvfølgelig været en smertefuld og urolig periode for millioner af mennesker — og med et smittetal, der på ny er i stigning nogle steder i Europa, er vi nødt til fortsat at være på vagt. Men de sidste seks måneder har også vist os værdien af eksempelvis at være med i en union, hvor 27 nationer har hinanden at falde tilbage på i bestræbelserne på at komme på fode igen. Og det giver os mulighed for at komme styrket ud på den anden side. […] Som jeg bebudede i min tale om Unionens tilstand tidligere på ugen, vil EU-Kommissionen i de kommende dage foreslå en ny europæisk pagt om migration. Den vil have en menneskeværdig og medmenneskelig tilgang og sikre, at det ikke kun er en europæisk pagt af navn, men en fælles europæisk løsning af gavn. Den vil være baseret på solidaritet, både mellem europæere og med flygtninge, og på de nationale regeringers fælles ansvar. Migration er kommet for at blive. Vi skal håndtere den godt med dens udfordringer og muligheder. […] Med Next Generation EU har vi de finansielle midler, der skal til for at iværksætte hurtige og strategiske tiltag, lige fra en forbedring af internethastigheder til industristøtte. Vi har mulighed for at gøre mere end blot at lappe på økonomien: Vi kan skabe en bedre levevis for eftertiden. Allervigtigst er det, når det gælder forholdet til vores planet. Med den europæiske grønne pagt har vi sat os det mål at blive klimaneutrale senest i 2050. For at sikre, at vi når vores mål, vil vi nu foreslå at forhøje vores 2030-mål for reduktion af emissioner fra det nuværende de 40 procent til mindst 55 procent. […] Men jeg er overbevist om, at Europa har alt, hvad der skal til for at få det til at ske. Vi har visionen, vi har planen, vi har investeringerne. Og vi har også fået en ny forståelse af, hvad der bringer os sammen. Så lad os tage fat og sørge for, at denne pandemi ændrer vores skæbne til det bedre.”
Kilde: Altinget mandag

Institutionelle anliggender: Extinction Rebellion kan forny det britiske demokrati
Berlingskes korrespondent i Storbritannien Poul Høi skriver i en analyse lørdag at nu har selv Boris Johnsons mest trofaste konservative medier i Storbritannien ¬fået nok. I denne uge kræver de samstemmende, at Johnson tager sig sammen og udviser lederskab og hårdt arbejde: ”Storbritannien har ”en fraværende regering,” lyder lederen hos The Telegraph. The Times anklager i sin leder Johnson for konsekvent ”at love for meget og levere for lidt”. Hans kriser er selvskabte, alt omkring ham er kaos, briterne er usikre på hans ledelse, han er ikke inde i sagerne, og selv de mest loyale gruppemedlemmer ”bliver drevet til desperation”, skriver avisen. Kritikerne opremser Boris Johnsons mange fadæser, men det er to aktuelle og selvskabte problemer, som slår hovedet på sømmet. Den ene er hans forsøg på at løbe fra den EU-skilsmisseaftale, som han selv indgik sidste år og vandt parlamentsvalget på i december. Nu har han fundet ud af, at aftalen ikke er god nok, og han løber fra den - også selv om han erkender, at han overtræder folkeretten. ”Dermed har han forenet tidligere premierministre, konservative koryfæer, oppositionen og internationale allierede i en enig fordømmelse,” skriver The Times. ”Det er endnu et ydmygende, ødelæggende og unødvendigt roderi,” skriver Spectator. Det andet aktuelle problem er coronavirussen - og regeringens test-kludder. Boris Johnson lovede i maj, at briterne vil få ”verdens bedste system til at teste og spore, og det vil være klar 1. juni.” Men systemet virker stadig ikke, og mens briterne buldrer ind i anden coronabølge, kan de ikke blive testet. I de ti største smittecentre og i London er det i de næste to uger ikke muligt at få en coronatest, oplyste flere medier tidligere på ugen.”
I en kommentar i Information mandag skriver George Monbiot, britisk journalist, The Guardian at det politiske system i Storbritannien er stift og dysfunktionelt. Monbiot skriver blandt andet: ”Det er god underholdning, når Boris Johnson for åbent tæppe klædes af i Westminster som uvidende om den EU-skilsmisseaftale, han selv indgik. Men premierministeren har alligevel fat i den lange ende: Han sidder på et flertal på +80 mandater, skønt under 30 procent af vælgerne stemte konservativt. I flere år frem er vi andre henvist til tilskuerroller. Vi har indrettet vores demokrati sådan, at det parti, der vinder magten, kan gøre, hvad det vil. Først ved næste valg stilles det til regnskab for befolkningen. Og som vi har set, har Johnson-regeringen kunnet bryde international lov, suspendere parlamentet, indskrænke domstolenes magt, politisere embedsapparatet, angribe valgkommissionen og påkalde sig særlig ret til at gennemtrumfe politiske beslutninger uden om parlamentshøringer. […] Extinction Rebellions seneste aktioner, hvor mange små grupper på en gang gennemførte mindre aktioner på forskellige lokationer, er en mulig vej. Extinction Rebellion er ved at udvikle sig til en bred bevægelse, der både angriber oligarkpressen, lobbyisterne, bankerne og andre magtbastioner, vi ikke forbinder med artsudryddelse og klimakrise, selv om de er viklet ind i begge dele. Fra begyndelsen har bevægelsen været optaget af både miljø og demokratisk fornyelse. At udvikle et nyt og inddragende deltagerdemokrati er et af hovedkravene.”
Kilder: Information, mandag, s. 2; Berlingske lørdag, s. 8

Institutionelle anliggender: DI: Epokegørende EU-budget er en sejr for det, Danmark har kæmpet for
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Anders Ladefoged, underdirektør og europapolitiskchef, Dansk Industri følgende: ”Meget er på spil i slutspillet om EU’s budgetramme for 2021-2027 og genopretningsfond, hvor Ministerrådet skal finde et kompromis med Europa-Parlamentet. Sundhedskrisen er langt fra ovre, økonomien er voldsomt presset, og budgetforliget mellem EU-landene hviler i forvejen på et skrøbeligt grundlag. Ender det uden aftale, vil det være katastrofalt for erhvervslivet. Mange virksomheder vil bukke under, og vi risikerer en årelang økonomisk nedtur. […] Coronakrisen har allerede skabt stor usikkerhed. DI vurderer, at dansk eksport vil falde med cirka 10 procent i 2020. Skal vi knække kurven, er det afgørende, at væksten bliver genstartet i EU’s indre marked, som aftager mere end halvdelen af dansk eksport. Det er derfor forsimplet at fremstille EU’s budget og genopretningsfond som overførsel af midler fra Nord- til Sydeuropa. Husk på, at når det går godt for Europa, går det også godt for Danmark, danske virksomheder og arbejdspladser. En stor del af midlerne vender tilbage til Danmark som følge af stigende efterspørgsel på danske virksomheders digitale og grønne løsninger. […] Før aftalen om EU’s budgetramme for 2021-2027 og genopretningsfond kan blive en realitet, skal der findes et kompromis i de højspændte forhandlinger mellem EU-institutionerne. Især Europa-Parlamentet presser på med krav om højere ambitioner i forhold til grøn omstilling, digitalisering og forskning. Det er en ambition, som DI støtter. Mulighederne for et kompromis er klart til stede, og den akutte økonomiske krise bør tilskynde en aftale snarest muligt. Uden en aftale vil den nuværende budgetramme midlertidigt bliver videreført. Det vil skabe stor usikkerhed, udskyde vigtige investeringer i grøn omstilling og digitalisering og forhindre den genstart af eksporten, som danske virksomheder har hårdt brug for.”
Kilde: Altinget mandag

Sundhed: Nu har spionerne kastet sig over vaccinen
Sanofi og GlaxoSmithKline (GSK) har underskrevet en aftale med EU-Kommissionen om levering af op til 300 millioner doser covid-19-vaccine, når vaccinen er godkendt. Det skriver Børsen mandag. “Kontrakten tillader køb af covid-19-vaccinen for alle EU-medlemsstater samt donation til lav- og mellemindkomstlande. EU vil yde forhåndsfinansiering til støtte for opskaleringen af Sanofi og GSK's produktionskapacitet i Europa,” skriver selskaberne i en meddelelse. Går alt som planlagt, vil Sanofi og GSK kunne ansøge om myndighedsgodkendelse af vaccinen i første halvår af 2021. Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa skriver i en klumme i Politiken søndag at jagten på en coronavaccine har udviklet sig til en storpolitisk alles kamp mod alle. Lykke Friis skriver blandt andet: ”Indtil videre har samarbejdet mellem EU og USA inden for vaccineområdet været nærmest ikkeeksisterende. I Tyskland er Merkels regering fortsat overbevist om, at USA, trods de officielle afvisninger, kort før påske forsøgte at opkøbe den lovende vaccinevirksomhed i Tibingen, CureVac, og at vaccinen vel at mærke kun skulle komme amerikanere til gavn. Som en konsekvens har den tyske regering i sommer købt 23 pct. af aktierne i Cure-Vac. Tilsvarende skabte det stor frustration i Europa, da USA nærmest tømte varebeholdningen af den eneste medicin, der har vist sig at have en positiv virkning i behandlingen af covid-19-patienter, nemlig Remdesivir. Uden USA som medspiller har Europa-Kommissionen stærkt støttet af Tyskland, Frankrig, Italien og Holland forsøgt at tilføre området et minimum af globalt lederskab. Foruden at koordinere EU-landenes fælles opkøb af vaccine har kommissionen organiseret to store globale donorkonferencer. Til sammen har de to konferencer rejst 16 milliarder euro fra 40 lande. I slutningen af august besluttede EU i fællesskab at støtte det globale vaccineinitiativ Covax. Initiativet, der er knyttet til WHO, har til formål at sikre, at det ikke kun bliver de velstående lande, der får adgang til vaccinen. Konkret besluttede EU at afsætte 400 millioner euro til Covax. I den forbindelse udtalte kommissionsformand Ursula von der Leyen, at ”intet land og intet kontinent kan nedkæmpe coronavirus på egen hånd. Vi må stå sammen”. […] Europæerne gør imidlertid klogt i ikke kun at sidde med hænderne i skødet, indtil det amerikanske præsidentvalg er overstået. Skal EU kunne bidrage til en fælles udvikling og distribution af en covid-vaccine, kræver det, at EU rent faktisk får vedtaget det nye syvårige husholdningsbudget.”
Kilder: Politiken, søndag, s. 7; Børsen, mandag, s. 21

Klima: Vores økologiske problemer kan ikke løses, hvis vi ikke tør tage fat på de sociale og økonomiske
Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling og Pernille Weiss (K), MEP skriver i et debatindlæg i Børsen mandag blandt andet: ”Ifølge det Europæiske Miljøagentur forårsager udendørs luftforurening ca. 460.000 dødsfald i EU hvert år og dertil mange mio. hjerte-kar-sygdomme, blodpropper og luftvejslidelser. På trods af klare juridisk bindende EU-aftaler, der skal nedbringe forureningen. Det er uansvarligt, at aftalerne ikke følges! […] EU-Kommissionens seneste opgørelse viser imidlertid, at kun fire ud af 28 medlemsstater opfylder udledningskravene for 2020 i NECD. Danmark overskrider 40 pct. af kravene. Kun tre lande i EU klarer sig dårligere. Det går simpelthen ikke! Derfor er det godt, at EU-Kommissionen er klar til at tage retlige skridt. Lad os få sat turbo på den proces! Ved ikke at opfylde de juridisk bindende udledningsgrænser forårsager luftforureningen ikke bare unødig høj dødelighed og sygelighed, men også konkurrenceforvridning til fordel for medlemsstater, der tilsidesætter NECD. Dertil kommer, at erfaringen fra andre EU-direktiver viser, at der kan gå år fra overskridelsen, til EU-Kommissionen starter en sag ved EU-Domstolen og til domsafsigelse.”
Information skriver mandag at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har skruet op for klimaambitionerne fra 40 til 55 procents reduktion i 2030 i forhold til 1990. Det har blandt andet givet Maja Göpel der en af de fremmeste forskere i den europæiske omstillingsdebat, nyt liv. Maja Göpel tegner i hendes bog At tænke verden på ny, et billede af en liberal samfundsmodel, der er så meget ude af ligevægt, at staten og markedet ikke længere kan spille deres komplementære roller: Jo mere globaliseringen, finanskapitalismen og digitaliseringen skrider fremad, desto sværere er det at regulere markedet, og desto mere skrider hele forudsætningen om, at ejendom forpligter, og at investeringer og vækst også skal have sociale mål for øje.
Kilder: Information, mandag, s. 8-9; Børsen, mandag, s. 2

Migration: Det er dybt, dybt urimeligt
I mere end fem uger var 27 afrikanske migranter strandet på tankskibet Maersk Etienne. Malta nægtede at tage imod de 27 migranter, selvom det var dem, der havde bedt Maersk Etienne om hjælp. ”Da tiden blev ved med at gå, blev vi opmærk somme på, at det kunne blive vanskeligt. Vi var både direkte og indirekte i dialog med Malta, Danmark og EU gennem vores brancheforening, Danske Rederier. Men vi kunne godt høre, at der ikke var en løsning i sigte,” siger Tommy Thomassen, teknisk direktør, Maersk Tankers og fortsætter: “Det er storpolitik. Vi er opmærksomme på situationen med flygtninge og migranter i Middelhavet, men det er ikke vores opgave at løse problemerne. Vi er et rederi, der sejler skibe, og vi hjælper folk i nød. Det er dybt, dybt urimeligt over for migranterne og besætningen.” Politikerne må tage ansvar, hvis vi skal undgå en fremtidig katastrofe, lyder opråbet nu fra Danske Rederier
Kilde: Børsen, lørdag, s. 18-23

Det digitale indre marked: Industripolitik er det nye våben i den global tech-krig
I et debatindlæg i Børsen mandag skriver Svend Roed Nielsen, seniorrådigver, Tænketanken Europa og forhenværende ambassadør blandt andet: ”EU og USA mister i hastigt tempo deres historiske førerposition i udvikling af ny banebrydende teknologi. Truslen kommer primært fra Kina, der på få år er gået fra “kopination” til teknologisk leder på en række områder ved brug af en benhård industripolitik, der kun er mulig i et statskapitalistisk politisk system. […] USA har i sit modsvar primært brugt handelspolitiske sanktioner kombineret med forbud mod digital teknologi fra udvalgte kinesiske selskaber. Samtidig bevarer man troen på, at “det frie marked” er bedst til at løse teknologiudviklingen, bl.a. ved tæt forskningssamarbejde mellem private firmaer og ledende universiteter. Det har på det digitale område sikret førende amerikanske it-selskaber, men de trues nu af kinesiske kæmper som Alibaba, Huawei, Tiktok og Wechat. EU's modsvar er anderledes. I marts fremlagde EU-Kommissionen et forslag om en fælles industripolitisk strategi. Den har som sine tre hovedmål at styrke de europæiske virksomheders globale konkurrenceevne, udvikle nye grønne løsninger og fremme europæiske digitale teknologier. Virksomhedsalliancer og offentligt-privat samarbejde skal fremme teknologiudvikling inden for en række centrale sektorer. De konkurrencemæssige udfordringer for EU's virksomheder – nu forstærket af coronakrisen – skaber et pres for en ny og mere aktiv industripolitik, som især Frankrig, men også Tyskland, støtter. […] EU skal udforme en “intelligent industripolitik,” der understøtter – og ikke modvirker – markedskræfterne ved valg af de rette sektorer og teknologiudvikling. Men det er helt essentielt, at industripolitikken ikke bliver protektionistisk”.
Kilde: Børsen, mandag, s. 2

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionens formand glemmer civilsamfundets overlevelseskamp
I et debatindlæg på Altinget skriver Lone Loklindt, formand, Nyt Europa blandt andet: ”Ursula von der Leyen talte om europæiske værdier til sin årlige State of the Union-tale, men glemte at nævne den overlevelseskamp, det europæiske civilsamfund står i netop nu. Ironisk, når de netop udgør et fundament for selv samme demokratiske værdier, hun slår til kamp for. Civilsamfundet trykkes lige nu under fode i hele EU med corona-tiltag som dække for brud på blandt andet forsamlings- og ytringsfriheden. I Polen chikaneres demonstranter, aktivister og forskere og kan ikke længere kalde sig beskyttere af menneskerettigheder, men må dække sig ind under blot af være interesseret i international politik, hvis de skal føle sig trygge i deres arbejde. […] Repræsentanter fra NGO'er udelukkes fra EU-organer, der skal overvåge og bidrage til sociale- og økonomiske politikker. Uafhængige rapporter råber vagt i gevær over menneskerettighedsforkæmperes vilkår på vores kontinent. Situationen er bogstaveligt talt dødsens alvorlig for civilsamfundet og retsstaten i Europa. Det er altså på tide, at vores europæiske fællesskab kommer ind i kampen med mere end pæne ord og hensigtserklæringer. […] Der er ingen vej uden om det. Skal vi nå de mål og et demokratisk og mangfoldigt fællesskab, som kommissionsformanden drømte om i sin tale, så skal vi blive bedre til at beskytte NGO’er, aktivister og det brede civilsamfund i Europa. Så Ursula – kæmp for de europæiske værdier, husk at støtte civilsamfundets kamp!”
Kilde: Altinget mandag

Retlige anliggender: Om skat og moms ved e-sport
Er e-sport en sport? Jyllands-Posten lørdag skriver at når nye aktiviteter vinder indpas, opstår der naturligt en periode, hvor disse aktiviteter skal indplaceres i det gældende skattesystem. Angående den skattemæssige kvalifikation af e-sport henholdsvis udøvere af e-sport har spørgsmålet grundlæggende været, om e-sport overhovedet er en sport i skattelovgivningens forstand. Ved en afgørelse af den 26. maj 2020 tog Skatterådet stilling til dette spørgsmål og kom frem til følgende: ”Det er Skattestyrelsens vurdering, at EU-Domstolens afgørelse fremadrettet medfører, at visse sportsgrene ikke kan anses for at være momsfritaget sport, henset til ordlyden af momsdirektivet, EU-Domstolens praksis og princippet om EU-rettens forrang.” På denne baggrund mener Skattestyrelsen, at e-sport ikke lever op til kravet om et væsentligt fysisk element således som fastsat af EU-Domstolen.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15

Sundhed: Smitten vokser, men denne gang prøver Europa med den lille hammer
En ny bølge af coronasmitte tager fart hen over Europa. Politiken lørdag skriver at i stedet for den store hammer forsøger de europæiske regeringer at bremse den uden at gentage forårets bredtfavnende nedlukninger af butikker, skoler og arbejdspladser. Regeringerne prøver dermed at målrette tiltagene mod de områder og befolkningsgrupper, der er særligt ramt. Spanien har det højeste smittetal i EU og den alvorlige forværring har fået debatten om en ny nedlukning til at blusse op. Premierminister Pedro Sanchez oplyser dog, at selvom tallene er bekymrende, afviser han, indtil videre, at lukke hele landet ned. ”Jeg kunne gætte på, at det nu kommer til at gå stærkt igen nogle steder i Europa, og hvis det gør det, må man jo se, hvor langt det kan bære, at man prøver med fløjlshandskerne den her gang,” lyder det fra den danske forsker Kristian Lauta. En branche er dog mere end hårdt ramt af pandemien: Rejsebranchen. Berlingske lørdag skriver at 20 europæiske rejse- og turistforeninger, som repræsenterer mere end 5.000 virksomheder, netop har underskrevet et brev adresseret direkte til Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Foreningerne oplever en manglende koordination mellem landene, når det gælder rejserestriktioner og ønsker derfor et fælles europæisk testsystem, så man fremover kan undgå ”ekstreme” rejserestriktioner. ”Vi opfordrer dig (Ursula von der Leyen, red.) til at sikre, at EU-Kommissionen går forrest for at udvikle et EU-testsystem til rejsebranchen og sikre, at det bliver implementeret. Derved kan vi undgå rejsekarantæner og få grænserne åbnet igen,” lyder opfordringen i brevet.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 6; Berlingske, lørdag, s. 8-9

Grundlæggende rettigheder: Racisme er forbudt i EU. Men findes alligevel
Fra EU-Kommissionen lyder det at ”det er ikke længere nok at sige, at man er imod racisme. Man skal også handle. Og det er ikke længere nok at fordømme racismen. Man skal bekæmpe den. Man skal være antiracist. Og erkende, at racismen findes i Europa.” Politiken skriver lørdag at i sin state of the union-tale forleden lød det følgende fra Ursula von der Leyen: ”Hvor er humanismen, når romaer hver evig eneste dag ekskluderes fra samfundet, og andre også lukkes ude ene og alene på grund af deres hudfarve eller religion.” Dermed gav hun startskuddet til den antiracismekampagne, som der nu sættes gang i indenfor EU, og som helt konkret betyder, at EU udnævner sin første racismekoordinator, der skal koordinere både på EU-niveau og på nationalt og globalt niveau. Et andet instrument mod diskrimination er budgettet. Polen har allerede mærket dette, efter at flere kommuner i landet indførte LGBTQI-fri zoner hvorefter EU smækkede pengekassen i - det skete tilbage i juli - og i sin state of the union-tale gik Ursula von der Leyen et skridt videre: ”LGBTQI-fri zoner er humanismefri zoner. Og de har ingen plads i vores union. Og for at gøre det klart, at vi støtter hele samfundet, vil EU-Kommissionen snart fremlægge en strategi, der styrker LGBTQI-rettigheder.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 15

Klima: Fossilbilen er den nye Nokia-telefon, men det har bilkommissionen ikke fattet
Peter Rasmussen, tidligere specialkonsulent i Finansministeriet og arbejder med ansvarlige investeringer i pensionssektoren skriver i en kronik i Information lørdag følgende: ”Det er som bekendt svært at spå om fremtiden. Bilkommissionens rapport præges dog af en teknologikonservatisme, som langt fra matcher de forventninger til disruption på elbilmarkedet, der blandt andet afspejles i det faktum, at Tesla nu er verdens klart mest værdifulde bilproducent. Kommissionen risikerer dermed at bremse elbilrevolutionen og den grønne omstilling. Bilkommissionen forventer ikke, at teknologiudviklingen kan sikre elbiler, som er konkurrencedygtige på pris og kvalitet inden 2030. […] Først og fremmest er industrien presset af skærpede emissionskrav i både USA og EU. Tilsvarende krav er på vej i Kina. Samtidig har 13 lande og 31 byer og regioner varslet eller vedtaget planer for udfasning af fossile biler. Alene EU's nye emissionskrav kan resultere i bøder på mere end 100 mia. kroner i 2021. Volkswagen skønnes at stå for knap en tredjedel - svarende til mere end 30 procent af driftsindtjeningen i 2018. Alternativet til bødebetaling er køb af nulemissioner hos konkurrenter. EU varsler nu nye stramninger, som vil sætte sektoren under yderligere pres for at producere flere grønne biler - eller købe aflad hos konkurrenter og dermed blive sat længere bagud i konkurrencen. Bilindustrien presses også på finansieringssiden. Ny EU-regulering betyder, at investorer i stigende omfang vil reducere eller helt fravælge investeringer i fossile industrier. Produktion af fossile biler er i fremtiden lig med modvind på kapitalmarkedet og dermed højere finansieringsomkostninger. Det sker i en situation, hvor de traditionelle bilproducenter - med Volkswagen i spidsen - topper listen over verdens mest forgældede selskaber og har klaret sig markant dårligere end det øvrige aktiemarked gennem flere år.”
Kilde: Information, lørdag, s. 18-19

Udenrigspolitik: Naser Khader: Den kinesiske virus har sat en stopper for hyperglobaliseringen
Altinget bringer lørdag et debatindlæg af Naser Khader, udenrigsordfører. Han skriver blandt andet: ”Otte måneder, efter coronavirussen begyndte at sprede sig i Wuhan i Kina først til andre asiatiske lande og siden til Europa og det amerikanske kontinent, har vi fået øjnene op for de utilsigtede konsekvenser af globaliseringen. […] Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har derfor klogt varslet at nulstille dansk udenrigspolitik og udvikle en ny strategi ligesom den daværende konservative udenrigsminister Per Stig Møller gjorde, da han tiltrådte efter terrorangrebet 11. september 2001. […] Jeg er helt enig i, at tanken om, at der findes et alternativ til vores sikkerhed uden USA, er naiv. Vi har brug for USA i NATO, vi har brug for USA i Mellemøsten, vi har brug for USA i den arktiske region, og vi har brug for USA i Asien. Derfor skal vi fastholde USA i de internationale fora, hvor Danmark har en plads, og vi skal vise USA, at vi står side om side med USA, uanset hvilken præsident der sidder i Det Hvide Hus. […] Allerede i dag kan vi konstatere, at pandemien styrker staten og fædrelandskærligheden. Regeringerne verden over har grebet magten og strammet frihedsrettighederne til en grad, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig. […] Det vil derfor kræve enorm selvdisciplin for politiske ledere at opretholde internationalt samarbejde og ikke trække sig tilbage i åbenlys geopolitisk konkurrence. EU, Nato og WTO har derfor aldrig været vigtigere, især for en lille åben økonomi som Danmark. […] Jeg forudser, at samarbejdet i Europa bliver et nationernes EU, samarbejdet på tværs af atlanten om vores sikkerhed bliver et nationernes Nato, og jeg forudser, at den globale handel fortsat bliver reguleret i WTO, men uden at lande som Kina får lov til at se stort på WTO's regler. […] Som land har vi derfor en kæmpe interesse i at sikre EU, Nato og WTO efter hyperglobaliseringen for at forhindre isolationismen og undgå den stormagtsrivalisering, som vi så forud for Anden Verdenskrig.”
Kilde: Altinget, lørdag

Finansielle anliggender: Coronakrisen sprænger hul i statskassen: 25 år med underskud
Pengene er strømmet ud af statskassen siden coronakrisen ramte Danmark i marts skriver Børsen mandag. “Der er ikke så overraskende en regning, der skal betales efter den her krise,” siger Torben M. Andersen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand. Vurderinger fra Finansministeriet viser, at de mange penge, som coronakrisen koster, vil få den danske statsgæld til at stige fra 33,3 procent af bnp i 2019 til 46,3 procent i år. Danmark har nu efter 2030 ifølge Finansministeriets vurdering udsigt til 25 år i træk med underskud, som er så store, at det bryder med både egen budgetlov og EU's finanspagt. “Det er en udfordring, man er nødt til at tage alvorligt,” siger Torben M. Andersen. “Den øgede gæld betyder noget. Det gør, at man igen skal overveje, hvordan man håndterer situationen,” siger Michael Svarer, økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand. Niels Thygesen, der er formand for EU-Kommissionens vismandsinstitution Det Europæiske Finanspolitiske Råd forventer at det vil ændre sig i hvor højt EU-Kommissionen efter krisen løfter pegefingeren over for lande, som eksempelvis Danmark, hvor gælden er steget meget, men stadig er langt under de mest forgældede europæiske lande. Præcist hvor meget mere lempelige de europæiske toppolitikere vil være, er et interessant spørgsmål, mener Niels Thygesen. Men lige nu er EU's budgetregler reelt suspenderet grundet krisen. Bloomsberg News skriver ifølge Børsen, at ”de europæiske myndigheder bevæger sig tættere på en ophævelse af et de facto forbud mod udbyttebetalinger fra banker fra starten af næste år”. Flere af medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks tilsynsmyndigheds bestyrelse, som støttede de første anmodninger om, at bankerne afstår fra at udbetale udbytte, vurderer ifølge kilderne, at en forlængelse af forbuddet mod udbytteudbetaling vil gøre mere skade end gavn.
Kilder: Børsen, mandag, s. 18-19

Arbejdsmarkedspolitik: Sorgenfrey: EU-Kommissionens forslag om mindsteløn er stærkt bekymrende
I et debatindlæg på Altinget lørdag skriver Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation blandt andet: ”Da jeg lyttede til kommissionsformand Ursula von der Leyens State of the Union-tale, blev jeg glad for de fine ord om grøn omstilling, digitalisering og demokratiske værdier. Men jeg blev desværre også dybt bekymret over hendes udmelding om, at Kommissionen vil præsentere et forslag til lovgivning om mindsteløn i EU. "Mindsteløn virker", sagde Ursula von der Leyen. Det er jeg ikke enig i. […] I sin tale sagde Ursula von der Leyen dog også, at der vil være respekt for de nationale modeller. Og hun fremhævede sin forkærlighed for kollektive forhandlingsmodeller, som vi har i Danmark. […] Dog har vi ikke mødt én eneste juridisk ekspert, der mener, at en sådan garanti vil holde ved en sag ved EU-domstolen. Og risikoen er derfor, at en EU-lovgivning om løn vil gøre meget stor skade på den model, som vi har været mere end 100 år om at bygge op.”
Kilde: Altinget, lørdag;

Arbejdsmarkedspolitik: Nyuddannede kvinder har sværere ved at få fast job
Det er mindre sandsynligt som netop færdiguddannet kvinde, at du lander i en fastansættelse end det er for mandlige studiekammerater. Politiken skriver søndag, at forskere mener, at forklaringen på skævvridningen skal findes i et forældet barselssystem. ”Kvinderne, der kommer ud fra universitetet, har typisk mindst lige så gode kvalifikationer som mændene. Jeg kan kun se det som et tegn på, at kvinderne står over for rent statistisk at skulle få et par børn og i gennemsnit tage 90 procent af barslen. Fra arbejdsgivernes side gør det dem til et mere usikkert kort,” siger Nina Smith, professor i økonomi og arbejdsmarkedsforsker ved Aarhus Universitet. Og Henning Jørgensen, som er professor i politologi og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, er enig. EU vedtog i 2019 en lov, som både giver fædre og mødre ret til fire måneders øremærket forældreorlov hver. Danmark og resten af EU-landene skal have implementeret de nye regler senest 1. august 2022. Noget begge forskere mener vil give en positiv effekt.
Kilde: Politiken, søndag, s. 13

Interne anliggender: Efter coronakrisen har Salvini igen fået luft til at give de fremmede skylden
Italiens regering er terrorister. De fremmede bringer coronavirussen til landet. Og mundbind er onde. Det er blot noget af det den italienske højrepopulist Matteo Salvini råber op om og råber sig til opmærksomhed omkring. Formentlig råber han sig til sejr ved weekendens regionalvalg, som kan bringe hans ambition om at blive Italiens leder tilbage på sporet. Det skriver Information lørdag. Salvini lader til at ville genfinde sin præ-lockdown styrke ved at slå på emner som indvandrere og EU - men også ved at angribe regeringens genåbningsstrategi. Den mener han er for forsigtig og langsommelig - og derudover også ved en kamp mod mundbind. Salvini skyder stadig på EU også efter unionen blev enig om en gigantisk genopretningsfond, som giver Italien en kæmpe pose penge i udsigt - 81 milliarder euro i tilskud og 127 milliarder euro som lån - der skal være med til at hjælpe Italien på fode igen oven på coronakrisen. ”Skal vi virkelig være taknemmelige for at få tilbagebetalt nogle af de mange milliarder, vi har givet til EU gennem årene,” lyder det fra Salvini, som advarer om, at EU-pengene blot er et lokkemiddel for at få Italien til at acceptere at blive presset ned i en økonomisk spændetrøje og blive underlagt kontrol fra Bruxelles. For 13 måneder siden røg Lega ud af regeringen, og siden da har Salvini og hans parti arbejdet på at beholde den gule førertrøje i meningsmålingerne skriver Jyllands-Posten lørdag.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13; Information, lørdag, s. 12-13; Politiken, søndag, s. 6

Detaljer

Publikationsdato
21. september 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark