Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. januar 2018Repræsentationen i Danmark

Mandag den 22. januar

EU i weekendens og mandagens aviser

Mandag d. 22. januar

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Lille SPD-flertal siger ja til regering med Merkel
I lørdags skrev Information en artikel med overskriften ”Det er sandhedens time for Martin Schulz, men også for Europa. Og det er måske hans bedste argument.” I artiklen mener politolog Albrecht von Lucke, at et nej fra SPD's side vil kaste Tyskland og dermed Europa ud i en turbulent tid. I frygt for endnu et katastrofalt nyvalg, vil socialdemokraterne formentligt indgå i en stor koalition. ”Et nyvalg kan meget vel blive begyndelsen på slutningen for SPD. De bliver måske ikke engang Tysklands næststørste parti igen,” siger Albrecht von Lucke. Politiken skriver søndag, at et ekstraordinært landsmøde afgør, om SPD vil gå med i en ny koalition, ledet af Angela Merkel. Landsmødes foregår o Bonn, hvor 600 delegerede skal tage stilling til, om de føler mest ansvar for deres land eller deres parti. ”Sådan er valget. Jeg tror ikke, at en eneste socialdemokrat vil stemme ja til at gå i regering igen med begejstring. De frygter, at det vil skade partiet. Men til gengæld vil det selvsagt gavne Tyskland at få en bred regeringskoalition, som kan føre en stabil politik og agere sikkert ude i verden,” siger en af Tysklands førende forskere i politik, professor Andrea Rommele fra det internationalt funderede privatuniversitet i Berlin, Hertie School of Governance. Flere af mandagens aviser skriver, at det socialdemokratiske SPD har sagt ja til forhandlinger om en regering med de borgerlige. Det blev besluttet på det ekstraordinære landsmøde i Bonn, hvor 362 af de delegerede og partiledelsen for at gå ind i forhandlinger, mens 279 var imod. Det skriver Politiken, Jyllands-Posten, Information, BT, Kristeligt Dagblad, Berlingske og Børsen, mandag. Berlingske skriver i en analyse mandag, at ja til en bred koalition er en sejr for de proeuropæiske kræfter og ikke mindst den franske præsident Macron. Samtidig er det en bitter pille at sluge for de tyske socialdemokrater, der i går udstillede partiets indre splittelse for resten af Europa. I en analyse i Børsen, mandag, skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, at en ny bred koalition i Tyskland vil påvirke Europas fremtid. Han skriver: ”Men alligevel er Tysklands og dermed Europas fremtid med Angela Merkel og Martin Schulz i spidsen ikke en triviel prognose uden udsigt til markante ændringer. Det markerede Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, med et tweet allerede inden SPD-kongressen gik i gang søndag. Han henviste til et behov for "tyske visioner", fordi "Frankrig ikke alene kan fuldføre sin vision".” Ifølge Lykke Friis, prorektor ved Københavns Universitet, var gårsdagens ja en af den slags sejre, der sled hårdt, og det kunne ses på Martin Schulz. ”Selv om han fik det igennem, blev der dårligt klappet. Han står med et splittet parti, og man må sige, at det er en svækket Martin Schulz, der nu skal i gang med at forhandle,” siger hun i en artikel bragt i BT, mandag. Med et ja fra SPD er Tyskland kommet et afgørende skridt nærmere mod en regeringsdannelse mellem Angela Merkels CDU/CSU og de efterhånden tyndslidte socialdemokrater. De godt 440.000 socialdemokratiske partimedlemmer skal på et senere tidspunkt stemme om det færdigforhandlede regeringsgrundlag. Det skriver Berlingske, mandag.
Kilder: Børsen, mandag, s- 17; Berlingske, mandag, s. 6; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; BT, mandag, s. 10; Information, mandag, s. 13; Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Politiken, mandag, s. 7; Politiken, søndag, s. 10; Information, lørdag, s. 14-15, 19

Når toppen af verden mødes i Davos
Flere af de landsdækkende aviser skriver søndag og mandag om ugens kommende topmøde i Davos. Det er den 48. udgave af årsmødet i World Economic Forum under sloganet: ”Creating a Shared Future in a Fractured World.” Mere end 70 stats- og regeringschefer deltager, og der vil være indlæg fra blandt andet den italienske premierminister, Paolo Gentiloni, EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, den franske præsident, Emmanuel Macron, den britiske premierminister, Theresa May, og den canadiske premierminister, Justin Trudeau. Det skriver Berlingske, søndag. På mødet vil der også blive diskuteret EU's asylproblemer. Ifølge en artikel i Berlingske, søndag, mener statsminister Lars Løkke Rasmussen at sammenhængskraften i Europa er truet af ukontrolleret migration og ringe integration. Det er afgørende, at Europa finder holdbare løsninger. Lizette Risgaard, formand for LO, er også blevet inviteret til topmødet i Davos og hun skriver i en kommentar bragt i Berlingske, mandag, om velstand skal komme alle til gode. Hun skriver: ”Mens Trump vil en mere lukket verden med toldmure og protektionistisk politik, tror jeg på samarbejde og samhandel. Men vi skal sikre os, at den velstand, det skaber, kommer alle til gode. Det sker langtfra pr. automatik - hverken i USA eller herhjemme. […] Vi skal sørge for, at det kommer alle til gode. At alle bliver mere rige, mere lige og mere trygge.” Også Jim Hagemann Snabe, formand for bestyrelserne i A.P. Møller - Mærsk og Siemens, og medlem af European Innovation Council (EIC) under EU-Kommissionen, deltager. Han mener, at Europa kan komme ud som vinderen, men det kræver, at der satses massivt på uddannelse, efteruddannelse og innovation. Det bliver også nødvendigt med et mere integreret europæisk samarbejde i EU, så der kan træffes beslutninger i et højere tempo. Det skriver Berlingske, mandag.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 4-6, 7, 24-25; Altinget, mandag; Politiken, mandag, s. 2; Berlingske, mandag, s. 2, 4-5, 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Der er ikke én god forklaring på Brexit
Tre britiske forskere har sammen skrevet en bog om Brexit, hvor de i den hidtil grundigste analyse af Brexit forklare, hvorfor afstemningsresultatet ikke kan tilskrives én enkelt faktor. Det skriver Information, lørdag. De tre forskere og forfattere er Harold Clarke, Matthew Goodwin og Paul Whiteley. I bogen konstaterer de, at briterne i lang tid har været skeptiske over for EU og at kimen til Brexit derfor blev sået, lang tid før kampagnen overhovedet gik i gang. Det er samtidig den tidligere premierminister og formand for de konservative, David Cameron, der tabte magten som resultat af folkeafstemningen, der bærer en stor del af ansvaret. Jyllands-Posten skriver søndag, at Brexit også rammer de 280.000 briter i Storbritanniens oversøiske territorier og at nervøsiteten her omfatter hummereksport, fremtidig EU-støtte og konsekvenserne for Falklandsøerne. Information, lørdag, skriver, at EU arbejder på at stramme reglerne for eksport af overvågningsteknologi, men Storbritanniens Brexit-proces betyder, at det står hen i det uvisse, hvordan landet vil forholde sig til EU-regler, der har til formål at bremse salg af europæisk overvågningsteknologi til diktaturstater, der overvåger og forfølger kritikere. ”Mens Storbritanniens afrejsedato fra EU sørgeligt nok nærmer sig, håber jeg, at Storbritannien vil udstyre sig selv med lignende regler - og opretholde sit samarbejde med EU om disse spørgsmål efter at have forladt unionen,” sagde Labours medlem af Europa-Parlamentet David Martin i forbindelse med afstemningen i denne uge. EU-præsident Donald Tusk har i forbindelse med Brexit sagt, at EU ikke måtte lade en krise gå til spilde. Med andre ord kan det godt være, at EU blev slået ud af kurs af Storbritanniens udmeldelse, men Brexit betyder også nye muligheder. Det skriver Information, mandag i en kronik. Især den franske præsident, Emmanuel Macron, har ikke ladet krisen gå til spilde. Han visionære målsætning er fælleseuropæiske interventionstyrker, budgetter og doktriner, og internationalt fremstår Frankrig efter Brexit også i højere grad som enestående i EU.
Kilder: Information, mandag, s. 16-17; Jyllands-Posten, søndag, s. 14; Information, lørdag, s. 9, 18

Konkurrence: Teknologigiganter skal reguleres - men ikke slås i stykker
Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager er i EU-Kommissionen gået til angreb mod ”Big Tech” og rundt om i verden lægger politikere og myndigheder op til at begrænse firmaerne med ny lovgivning. Det skriver Berlingske, mandag. Ifølge Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand, vil firmaerne blive underlagt regulering. ”Jeg er ikke i tvivl om, at der er brug for regulering, og at den kommer. Men man skal passe på, hvordan man gør det. Man skal ikke fjerne den kreativitet, der opstår, når man bruger de digitale platforme. Det handler om at sikre, at værktøjer stilles til rådighed på en mere fair og demokratisk måde,” siger han. I et interview i Politiken, søndag, siger Jonathan Taplin, tidligere producer, tidligere forretningsmand og nuværende forfatter og universitetslærer ved det amerikanske University of Southern California, med bogen 'Move Fast and Break Things', at ”EU er trods alt begyndt at røre på sig med skærpede krav om skattebetaling fra techgiganterne, konkurrencesager og øget kontrol med deres data.” Casper Klynge, ambassadør for teknologi og digitalisering, påpeger i et interview i Politiken i dag, at teknologigiganterne ikke længere betragter EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, som en skadelig virus. ”Hvad der er ulovligt i den virkelige verden, må også være ulovligt i den virtuelle verden. Det er et grundprincip, som ikke alle tech-giganterne er helt med på endnu. Men vi ser spæde forsøg på, at de tager større ansvar. Og jeg er optimist,” siger Casper Klynge. EU-kommissær Margrethe Vestager har også lagt en sag an imod Irland for at tildele Apple ulovlige skatterabatter, da dele af Apples formue er tjent i Europa. Den irske stat har indkrævet 13 milliarder euro for lidt fra Apple, skønnes det. Det skriver Information, lørdag.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 5; Politiken, søndag, s. 14-17; Politiken, mandag, s. 4; Information, lørdag, s. 17;

Migration: Dansk opgør med FNs indsats for palæstinensiske flygtninge
Flere aviser kigger søndag og mandag på den økonomiske støtte til blandt andet palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA). Præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, har brudt med Washington og præsident Trump, som han har kaldt en ”løgner”. Nu hvor USA er ude af spillet som mægler mellem israelere og palæstinensere, bør EU træde til og øjeblikkelig lægge de 65 millioner dollars, mener Herbert Pundik, Politikens chefredaktør i debatindlæg i Politiken, søndag. Berlingske skriver i dag, at V, K, DF og S vil nedlægge støtten, som også præsident Trump har set sig sur på. ”UNRWA bør lukkes, og så bør de palæstinensere, der virkeligt har behov som flygtninge, have hjælp af FNs flygtningeorganisation UNHCR,” siger den konservative udenrigsordfører, Naser Khader, der åbner debatten herhjemme om UNRWA med et kritisk indlæg i dagens Berlingske om FN-organisationen - under overskriften ”Trump har ret: Stop pengene til palæstinensiske flygtninge”. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er klar til forhandlingerne, om det som Berlingske og BT søndag kalder et ”paradigmeskift” i udlændingepolitikken. ”Efter min opfattelse er kernen i flygtningebegrebet grundlæggende midlertidighed. Danmark var besat af tyskerne, der var jødeforfølgelse, danske jøder flygtede ud af landet, freden kom, og de kom tilbage fra Sverige. Det er kernen. Og jeg mener, at vi har muligheder for at forfølge den ambition om midlertidighed inden for rammerne af alle internationale konventioner,” siger Lars Løkke Rasmussen.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 3, 28; Berlingske, søndag, s. 8, 40; BT, søndag, s. 6; Politiken, søndag, s. 4

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Datakrav vil ramme alle danske selskaber
I Jyllands-Posten i dag kan man læse, at en ny persondataforordning fra EU træder i kraft om få måneder. Hvis danske virksomheder ikke har styr på deres persondata fra d. 25. maj, risikerer de bøder i millionklassen - op mod ca. 150 millioner kroner eller 4 procent af koncernens globale indtjening, hvis der ikke er styr på tingene. De nye EU-dataregler betyder, at virksomheder skal kunne dokumentere og kontrollere de strømme af persondata, som bliver indsamlet og sendt videre. EU-politikerne besluttede, at det skulle være en forordning, ikke et direktiv. Forskellen er, at reglerne nu slår igennem ens i hele EU i stedet for at blive skrevet om til national lov.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag s. 1, 4-5

Interne anliggender: Puigdemont har meldt sin ankomst til Danmark
Cataloniens afsatte præsident, Carles Puigdemont opholder sig i Bruxelles, men skal rejse til Danmark mandag, hvor han skal holde møde i Folketinget og på Københavns Universitet. Det skriver Jyllands-Posten, lørdag. Ifølge mødeindkaldelsen, som er sendt til medlemmer af bl.a. Udenrigspolitisk Nævn, Udenrigsudvalget og Europaudvalget, vil Puigdemont berette om sit syn på den aktuelle situation i Catalonien/Spanien. Børsen skriver mandag, at Spanien vil have den catalanske separatistleder Carles Puigdemont anholdt, hvis han rejser til Danmark. Det oplyser anklagemyndigheden ifølge nyhedsbureauet AFP.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15; Børsen, mandag, s. 16

Udenrigspolitik: Trump: Fra monster til underholdende baggrundstæppe mellem X Factor og ”House of Cards”
Det er nu et år siden, at Donald Trump blev valgt som USA's præsident, og Berlingske og Kristeligt Dagblad har kigget nærmere på hvad det fik af konsekvenser. Begge aviser kan berette om en chokeret verden, da det blev virkelighed, at Trump havde taget præsidentposten, men som Berlingske skriver i dag og Kristeligt Dagblad lørdag, så har mange måttet erkende, at han har overrasket positivt. ” Jeg sagde dengang, at det var en katastrofe. Men han har overrasket mig positivt, hvis man lige ser bort fra alle hans klovnerier, tweets og den slags. Hans uberegnelighed i udenrigspolitikken har vist sig at være en styrke, det går bedre med økonomien, og han har skabt et bedre forhold til Kina. Sikkerhedspolitikken er business as usual, og han kan endda gå hen og få Nobels fredspris for sin fredsplan for Israel og Palæstina. I det første år har han opnået mere end flere andre præsidenter før ham”, siger Naser Khader (K). Men ikke alle deler den vinkel, og i Berlingske lørdag kan man læse et debatindlæg af historiker og journalist, Adam Holm, hvor han omvendt slår ned på den skade Trump har gjort. ”Min modvilje mod Trump går på, at han med foruroligende hast har elimineret troen på USA. Troen på, at der er en forstandig og samvittighedsfuld person til stede i Det Ovale Værelse. Troen på, at der findes en global ordensmagt. Troen på et USA, som satte en ære i at blive set op til, et USA, som alle fejltrin ufortalt, kunne gøre hævd på at være en slags moralsk bastion. I stedet har vi et USA personificeret af en vrængende og respektløs præsident”, skriver han.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 8-9; Berlingske, lørdag, s. 29; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Klima: Klimaet mangler politisk lederskab
Berlingske bringer i dag et debatindlæg af Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og Steen Gade (SF), hvor de kigger nærmere på problemerne i klimapolitikken. De skriver blandt andet: ”Skal løfterne om klimastøtte og reduktioner i udledte menneskeskabte drivhusgasser til atmosfæren indfries, kræves klimapolitisk lederskab. Noget Macron sandsynligvis har indset. Men Macron og Frankrig alene kan ikke løfte den globale klimaopgave. Med Trump på sidelinjen og med et handlingssvækket EU er det klimapolitiske road map usikkert”. Information kan fortælle, at Europa-Parlamentet i onsdags stemte ja til at hæve målsætningen for vedvarende energi i EU, fra det nuværende mål om 27 procent i 2030 til 35 procent. Men det er ikke nok, lyder det fra sammenslutningen af klimaorganisationer Climate Action Network, CAN. Ifølge CAN bør EU's mål være mindst 45 procent vedvarende energi i 2030.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 28-29; Information, lørdag, s. 17.

Handel: Den danske regering er ligeglad med det besatte Vestsahara
Information bringer i dag et debatindlæg af Christian Juhl, udviklingsordfører (SF) og Søren Søndergaard, EU-ordfører (SF), hvor de kigger på fiskeriet ud for Vestsaharas kyst. De skriver blandt andet: ”EU har en fiskeriaftale med Marokko om fiskeri i havet uden for både Marokko og Vestsahara. Aftalen er i sin tid blevet lavet hen over hovedet på Vestsahras sahrawiere, hvilket er direkte i strid med folkeretten. Blandt andet derfor stemte både tidligere fiskeriminister Henrik Høegh (V) og socialdemokraten Mette Gjerskov, der var fiskeriminister under forrige regering, imod fiskeriaftalen sidst den blev fornyet i henholdsvis 2011 og 2012. Danmark har altså ikke gjort krav på en andel i fiskerettighederne tidligere - men det vil ifølge fiskeriminister Karen Ellemann (V) ændre sig nu. Fiskeriaftalen udløber nemlig 14. juli i år og skal derfor fornyes. Her tyder alt på, at Danmark vil blæse på folkeretten og underskrive aftalen.” Børsen kan samtidig søndag berette, at Marokko er porten til Afrika for danske virksomheder. I kronikken skriver Lise Toft, Ph.d. sprog- og kulturrådgiver hos Services francophones og Johan J. Malki Jepsen, international rådgiver samt formand for Otanes NIT Studies, blandt andet: ”I de senere år er der kommet større fokus på Marokko, som er ét af de nye og mest lovende vækstmarkeder i en tid, hvor store internationale virksomheder - heriblandt danske - begynder at medregne det afrikanske kontinent i deres fremtidige vækststrategi. Delegationer valfarter til Marokko Forretningsdelegationer fra hele verden tager i disse år til landet for at undersøge dets potentiale. For at imødekomme deres forventninger og håb har Marokko taget mange initiativer. I dag er forretningsmiljøet i landet et af de mest moderne, effektive og udviklede på det afrikanske kontinent.”
Kilder: Information, mandag, s. 17; Børsen, søndag, s. 2

Retlige anliggender: Skatteministeriet taber sag i EU
Jyllands-Posten bringer i dag et indlæg af Hans Sønderby Christensen, advokat, og Patrick Goergen, advokat, begge med speciale i EU-ret, hvor de kigger nærmere på en sag som Skatteministeriet tabte. De skriver blandt andet: ”En dansk godkendelsesordning for en registreringsafgift på leasingbiler og et krav om indbetaling af fuld afgift, mens ansøgningen behandles, underkendes af EU-Domstolen. Domstolen fastslog, at selv om Danmark fortsat kan fastlægge sin egen beskatning, fordi den ikke er harmoniseret i EU, skal denne ret udøves inden for rammerne af EU-retten. Hensynet til beskatningen kan derfor ikke begrunde et indgreb i den frie udveksling af tjenesteydelser. Domstolen anerkendte, at hensynet til at forebygge omgåelse, misbrug og svig kan begrunde sådanne indgreb, når de sigter efter at imødegå konstruktioner, som savner økonomisk realitet, og som derfor udelukkende er begrundet i misbrugsformål.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14.

Interne anliggender: Socialdemokrater er internt enige om indeksering af børnechecken
I Jyllands-Posten søndag, kan man læse, at der er splittelse blandt socialdemokrater i spørgsmålet om indeksering af børnechecken. Gruppeformanden i parlamentet, Jeppe Kofod er enig med regeringen, men det er andre medlemmer i Socialdemokratiet ikke. ”Jeg er enig i, at danskere kan have en fornemmelse af, at det her står helt galt til. Men alle dem, jeg har været sammen med, er ikke imod længere, når de får forklaringen. Den er, at det kun er de mennesker, der arbejder på overenskomstmæssig løn og betaler skat i Danmark, der kan få sendt disse børnepenge hjem,” siger Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 4

Klima: Dansk Industri: Dansk energiproduktion har brug for nye løsninger
På Altinget i dag kan man læse et debatindlæg af Tine Roed, direktør, Dansk Industri, om den grønne omstilling i Danmark, som hun mener går godt. Hun skriver blandt andet: ”Over 50 procent af vores elproduktion kommer i dag fra vedvarende energi, og når det blæser meget, er det over 100 procent. Energien kommer mest fra vind og biomasse, men sol og biogas bidrager også. Vores bruttoenergiforbrug er faldet knap 6 procent siden 1990. Og de faktiske udledninger af drivhusgasser er i dag omkring 30 procent mindre end i 1990. Det er til gavn for klimaet. Der er brug for at føre en ambitiøs dansk energi- og klimapolitik i fremtiden. Der er også brug for, at politikerne sikrer stabilitet om den grønne omstilling med et bredt forlig. Vi anbefaler, at energipolitikken får et internationalt perspektiv, og at der sker en øget elektrificering og en udvikling af effektive markedsbaserede løsninger.”
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: FN-traktat om a-våben skaber splid
Jyllands-Posten bragte søndag en artikel om en FN-traktat, som vil forbyde atomvåben. Da traktaten var til afstemning den 7. juli 2017 stemte Danmark nej, en linje som alle Nato-lande var enige om. ”Holdningen i Nato er, at så længe der er atomvåben i verden, så er Nato en nuklear alliance. Kernevåben er i sidste ende en afgørende del af den samlede afskrækkelse,” forklarer Danmarks ambassadør i Nato, Michael Zilmer-Johns.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 10

Finansielle anliggender: Børsmarkedets nye grundlov giver investorer bedre afkast
Jyllands-Posten bragte lørdag en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak, hvor han kiggede nærmere på børsmarkedets nye ”grundlov”, Mifid II. Han skriver blandt andet: ” Mifid II er et EU-direktiv, som i dele af finanssektoren for længst har skiftet navn til netop "Perfid II". Det er nemlig ikke småting, dette regelsæt har udsat den stakkels finansbranche for. Faktisk vil alene håndteringen af det ifølge Boston Consulting Group koste alverdens banker og børsmæglere et tocifret antal milliarder gode, danske kroner. Hvis du ikke arbejder i finansbranchen, har du næppe mærket meget til Mifid II endnu. Men når et 30.000 siders regelsæt med sådan ca. 1,5 mio. paragraffer, som det har taget juristerne næsten otte år at skrive, skal implementeres i 31 lande på samme tid, er det altså en sag, der sætter sine spor. Mifid II er et administrativt helvede for finansindustrien.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2

Udenrigspolitik: Syriens kurdere risikerer krig fra alle sider
Jyllands-Posten bragte lørdag en artikel om kurderne i Syrien, og den svære situation de står i. De er presset fra alle sider, med både Tyrkiet parat til at angribe, og Assads styrker klar til at tage de erobrede områder tilbage. Kun USA's tilstedeværelse forhindrer større problemer, skriver avisen. ”Tyrkerne, iranerne og Assads tropper vil hellere end gerne tage alt det fra os, som vi har vundet. Vi forsøger ikke at skabe mere krig, men vi er nødt til at være forberedt, og vi har viljen og evnen til at forsvare alt, hvad vi har befriet”, siger Abdul Qader Effedili, kommandant i SDF-styrkerne.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10

Interne anliggender: Ungarn slår endnu en gang hårdt ned på rigmand forud for valg
Information bragte lørdag en artikel om det forestående valg i Ungarn, og om premierminister Viktor Orbans nye kampagne mod rigmanden George Soros. Viktor Orban anklager blandt andet Soros for at ville lukke hundredtusinder af migranter ind i landet. I december besluttede EU-Kommissionen at føre Ungarn for EU-Domstolen, fordi landet havde vedtaget et lovforslag, som kunne føre til lukningen af Det Centraleuropæiske Universitet, som er finansieret af Soros. Europa-Kommissionen mente, at loven strider mod akademisk frihed og retten til at drive forretning i henhold til EU's charter om grundlæggende rettigheder.
Kilde: Information, lørdag, s. 16

Interne anliggender: Græsk parlament vil imødekomme kreditorer
Information bragte lørdag en artikel om Grækenlands økonomi, som er ved at have rettet sig efter de i 2000 blev kastet ud i en alvorlig gældskrise, og måtte låne fra den Europæiske Centralbank på særlige vilkår. Den sidste af i alt tre omfattende redningspakker udfases til august, og mandag godkendte et flertal i det græske parlament en reformpakke, som svar på krav landets kreditorer har sat, der vil få landet tilbage på normale vilkår på de finansielle markeder. En reformpakke som betyder beskæringer på sociale ydelser og indskrænkelser af fagforeningers strejkeret.
Kilde: Information, lørdag, s. 16

Detaljer

Publikationsdato
22. januar 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark