Mandag den 22. juli

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Afstanden mellem Bruxelles og Downing Street vokser dag for dag
På tirsdag får Storbritannien en ny premierminister og det skriver flere af weekenden og dagens aviser om. Børsen skriver søndag, at Boris Johnson er favorit til at vinde det konservative lederopgør, men hans rival, udenrigsminister Jeremy Hunt, insisterer på, at han stadig har en chance og at han har vundet en stor del af tvivlerne i partiet over på sin side de seneste uger. Valget af enten Boris Johnson eller Jeremy Hunt som premierminister og ny konservativ leder vil dog ikke skabe hurtig udvikling, da de britiske politikere går på sommerferie i ugen der kommer. De vender først tilbage til Westminster i september 24 arbejdsdage før den nye Brexit-deadline 31. oktober. Inden ferien venter dog en hektisk uge, hvor Theresa Mays afløser onsdag kan flytte ind i embedsboligen og der ventes også i regeringen hurtig udskiftning, for Boris Johnson har gjort det klart, at hans ministre skal kunne støtte et aftaleløst Brexit i oktober.

Berlingske bringer mandag en analyse af korrespondent Eva Jung. Hun skriver blandt andet: “Når der om få dage flytter en ny premierminister ind i Downing Street 10 i London, vil man i Bruxelles holde et vågent øje med premierministerboligen. For i EU-institutionerne kan man hverken lide, hvad man har set eller hørt af løfter om Brexit i løbet af kampen om at blive Theresa Mays afløser. Uanset om det - som tippet - bliver Boris Johnson, eller om det bliver Jeremy Hunt, der vinder kampen om formandskabet i Det Konservative Parti, er deres udmeldinger om Brexit i EUs øjne gået fra ondt til værre. Dels har Boris Johnson offentligt sagt, at han vil bruge truslen om et såkaldt no deal-scenarie, altså hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale og med forventet kaos til følge, til at forhandle en bedre skilsmisseaftale med EU hjem. […] 31. oktober skal briterne efter planen forlade EU. Skulle den nye britiske premierminister alligevel trodse sine hidtidige udmeldinger og bede EU om en forlængelse, kan det skabe splid i den gruppe af 27 lande, som ellers har stået last og brast i forhandlingerne indtil nu. Hardlinere som den indflydelsesrige franske præsident, Emmanuel Macron, er bange for, at Brexit skal overskygge alt EUs øvrige arbejde. Han vil sandsynligvis kræve ekstraordinært gode grunde til at udskyde forlængelsen endnu en gang. Argumentet kunne i sådan et tilfælde for eksempel være valg eller en ny folkeafstemning. Nu kan EU ikke gøre så meget andet end at vente og se, om den kommende premierminister vil bære de samme krav ind til forhandlingsbordet i Bruxelles, som de har fremført foran de rullende TV-kameraer i London.”

Information bringer mandag en analyse af korrespondent Jakob Illeborg. Han skriver blandt andet: “Storbritannien har før befundet sig i dyb krise, og her har konservative briter vist deres forkærlighed for excentriske politikere, der i nødens stund byder sund fornuft trods. Tirsdag udnævnes Boris Johnson formentlig til ny konservativ leder og britisk premierminister. Problemerne ser uoverstigelige ud, men ifølge meningsmålinger kan han samle nationen. […] Af særlig bekymring for de mange, der ønsker at holde den britiske union samlet, må være Johnsons renomme uden for England. Især i Skotland er Johnson ikke synderlig populær. En ny YouGov meningsmåling viser, at kun 11 procent af skotterne har tiltro til den kommende premierminister. Det toneangivende nationalistiske og EU-venlige SNP-parti arbejder målrettet på en ny folkeafstemning om tilhørsforholdet til Storbritannien som følge af en udmeldelse af EU. […] De konservative har valgt en mand, der handler instinktivt og ikke nødvendigvis særligt sammenhængende. Boris Johnsons regeringstid kan vise sig at blive en mareridtsagtig opbrudstid på mange fronter, og han er af egne partikammerater blevet kaldt unfit for office. Men nu sidder han der, og det er også muligt, at netop hans kaospilotinstinkt og fandenivoldske tiltro til egne evner vil sikre det gennembrud i de fastfrosne Brexit-forhandlinger, der er brug for. Der er, om ikke andet, udsigt til høj søgang. Om skibet så kæntrer eller krydser videre, det ved vi formodentlig mere om den 31. oktober.”

Politiken bringer mandag en analyse af EU-korrespondent Nilas Heinskou. Han skriver blandt andet: “I den forgangne uge, under sidste debatmøde før kåringen af den nye konservative formand, forsøgte han med et grin at nedtone de negative konsekvenser ved at forlade EU uden en skilsmisseaftale. Boris Johnsons store slagnummer er, at Storbritannien ved al magt skal forlade EU 31. oktober - med eller uden aftale. […] Boris Johnsons Brexit-strategi er dybest set at forberede Storbritannien bedst muligt på klippekantscenariet. Han vurderer, at truslen om, at briterne vitterlig er villige til at smutte uden en aftale, vil få EU-forhandlerne til at genåbne den skilsmisseaftale, som parterne brugte halvanden år på at forhandle sig frem til. Det er der bare intet, der tyder på, at EU vil, og dermed er vejen banet for, at briterne braser ud uden en aftale 1. november. Sker det, vil der blive kamp om at fraskrive sig ansvar på begge sider af Den Engelske Kanal. Et brud uden aftale vil også koste dyrt i mange lande i EU27, så vil borgerne kunne forstå, hvis EU-lederne står alt for stejlt og nægter flere indrømmelser? Den kommende formand for EU-Kommisionen, Ursula von der Leyen, sagde forleden, at hun godt kunne se sig selv støtte en udskydelse, hvis briterne anmoder om det. Dermed siger hun også, det er i briternes hænder at undgå katastrofen.”

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder søndag: “Britisk politik har i over tre år siden Brexit-afstemningen lignet en ulykke i slowmotion. Hvis den tidligere udenrigsminister Boris Johnson placeres bag rattet på tirsdag, vil man også få en chauffør, der formentlig kører nationen, som om han har slået hovedet. Boris Johnson er favorit i tvekampen mod den nuværende udenrigsminister Jeremy Hunt om at blive leder af de britiske konservative og dermed premierminister. Fortvivlelsen breder sig således mange steder. Ikke blot blandt briter, der ønsker at blive i EU. Men også blandt Brexit-tilhængere, der efterhånden ikke aner, om Johnson er mand for som lovet at hive Storbritannien ud af Den Europæiske Union 31. oktober. […] Fortvivlelsen breder sig ligeledes i erhvervslivet og blandt investorer. Johnson har kundgjort, at han i stedet ønsker at læne nationen op ad USA. Det er her, der i fremtiden skal handles. Men den britiske ambassadør i USA er netop gået af på grund af lækkede Trump-kritiske kommentarer, der har affødt en rasende reaktion fra USA's præsident. Dertil synes Trump-administrationen ikke ligefrem glad for yde andre lande ret meget råderum i handelsaftaler. En konklusion tårner sig op over alle andre, hvis Boris Johnson i den kommende uge træder ind i Downing Street 10. Mere end at sige noget som helst om Johnson, vil det godtgøre, hvilken skade Brexit-ulykken har påført nationen. Storbritannien vil have fået sin egen Trump.”
Kilder: Information, mandag, s. 8-9; Berlingske, mandag, s. 9; Politiken, mandag, s. 2; Børsen, søndag, s. 2-3; Ekstra Bladet, søndag, s. 40

Institutionelle anliggender: Merkel vil holde fast i godt forhold
Under Merkels årlige sommerpressemøde i fredags, hvor kansleren tog imod spørgsmål fra pressen, sagde Merkel, at Storbritannien vil forblive en partner, selv om det ikke længere er medlem af Den Europæiske Union. ”Jeg tror bestemt, at Storbritannien vil finde sin vej. Det er en stolt, stærk nation, og det vil forblive vores partner, selv om Storbritannien ikke længere er medlem af EU,” siger Merkel ifølge B.T. lørdag. Flere aviser skriver mandag, at tre ministre flygter fra Boris Johnsons Brexit-kurs. Den britiske finansminister, Philip Hammond, varslede i går, at han vil træde tilbage på onsdag, fordi han ikke kan støtte Johnsons kurs og det samme gælder justitsminister David Gauke og udviklingsminister Rory Stewart. ”Hvis man formoder, at Boris Johnson bliver premierminister, kan jeg forstå, at hans betingelser for at tjene i hans regering vil inkludere, at man accepterer en udtræden af EU uden en aftale den 31. oktober,” sagde Hammond i et talkshow på tv-stationen BBC søndag ifølge Jyllands-Posten og B.T. mandag. Politiken mandag skriver David Gauke trækker sig fra sin ministerpost to dage før afstemningen. ”Hvis det, der skal til for at forblive en del af regeringen, er at forpligte sig til at støtte et no deal-Brexit 31. oktober - sådan som Boris gentagne gange har påpeget - så er det ikke noget, jeg er klar til at tilslutte mig,” siger David Gauke til The Sunday Times ifølge Politiken.

I Indblik lørdag i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jørgen Ullerup og Solveig Gram Jensen blandt andet: ”Der bør udvises imødekommenhed overfor briterne, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Dermed er han på linje med Tysklands kansler Angela Merkel og EU-Kommissionens nye chef, Ursula von der Leyen. [...] Kofod efterlyser hurtigst muligt et britisk udspil, hvis der skal ændres i den aftale, som Theresa May forhandlede på plads med EU, og som et flertal i Underhuset tre gange har forkastet. [...] Men EU's lunte kan vise sig at være kort. Frankrig har tidligere indtaget en hård linje, og nu får to EU-kommissærer i et BBC-interview luft for indestængt vrede over briternes forhandlingsstrategi eller mangel på samme. Næstformand Frans Timmermans sammenligner de britiske forhandlere med den kluntede hjemmeværnsmand Lance Corporal Jones fra den britiske komedieserie "Fars hær", der finder sted under Anden Verdenskrig. [...] Den britiske befolkning synes mere splittet end nogensinde om Brexit. I London gør tre fremtrædende ministre ifølge Times klar til at forlade regeringen, hvis Boris Johnson som ventet bliver valgt. Justitsminister David Gauke, finansminister Philip Hammond, og udviklingsminister Rory Stewart er blandt de hårdeste modstandere af Brexit uden en aftale. Men også et flertal i Underhuset frygter et farvel uden en aftale.”
Kilder: B.T., lørdag, s. 20, mandag, s. 10-11; Jyllands-Posten, lørdag, s. 13, mandag, s. 9; Berlingske, mandag, s. 7; Politiken, mandag, s. 5

Klima: ”EU sætter hensynet til den tyske bilindustri over klimaet”
EU-lovgivning tillader ikke et dansk forbud for salg af benzin- og dieselbiler i 2030. Det har EU-kommissær, Elzbieta Bienkowska, skrevet i et brev til Folketingets Europaudvalg. Meldingen fra to danske medlemmer af Europa-Parlamentet lyder dog, at om EU vil det eller ej, skal Danmark have et forbud mod diesel- og benzinbiler inden 2030. Det skriver Information, lørdag. ”Det handler om at løfte barren for hele Europa. Hvis Danmark fik løst vores problemer, så ville det være fint for dansk luftkvalitet og et skridt på vejen, men vi skal have alle med,” siger Kira Peter Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF. Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten mener, at lige nu sætter EU hensynet til den tyske bilindustri højest. ”Jeg er dybt bekymret og mener, at det er helt afgørende, at den danske regering sætter foden ned og insisterer på, at vi skal kunne gå foran i den grønne omstilling. Vi så gerne et forbud allerede fra 2025,” siger Nikolaj Villumsen. Berlingske skriver lørdag, at Socialdemokratiets klima- og energiordfører, Anne Paulin, ikke lader sig slå ud af den grønne kurs af meldingen fra den polske EU-kommissær, Elzbieta Bienkowska. Anne Paulin hæfter sig i stedet ved, at kommissæren opfordrer Danmark og andre lande med samme ambitioner til at tage spørgsmålet op på rådsmøde i EU-regi. ”Der er ikke noget i det her brev, der siger, at målsætningen ikke kan lade sig gøre. Hvis ting ikke kan lade sig gøre på grund af regulering i EU, som er helt i modstrid med en ambitiøs klimapolitik, så må vi se på, hvordan vi ændrer lovgivningen,” siger hun.

Politiken bringer lørdag en analyse af journalist Adam Hannestad. Han skriver blandt andet: ” EU-Kommissionen har tilsyneladende skudt et af regeringens vigtigste klimamål ned. Men kun tilsyneladende. [...] Men kan det virkelig være rigtigt, at et af regeringens mest højtprofilerede klimatiltag skal sendes til skrotning, og at vi også længe efter 2030 kan købe nye dieselbiler i Danmark? Så langtfra. Der er en række muligheder for, at forbuddet kan gennemføres - hvis ikke i 2030, så kort derefter. [...] Faktisk behøver kommissionen slet ikke at vente på rådet, siger transportanalytikeren Julia Poliscanova. Hun er direktør for grøn transport i miljø ngo'en Transport & Environment (T&E) i Bruxelles. ”Det er klart, at det nemmeste for EU-Kommissionen ville være, hvis alle regeringerne bare enedes om at udfase benzinbiler. Så er den klaret. Men kommissionen kan godt hjælpe progressive lande som Danmark, og den kan nøjes med den lovgivning, der allerede findes,” siger hun. Forklaringen er, fortæller hun, at EU i 2022 eller 2023 skal revidere reglerne for, hvor meget CO2 biler må udlede i 2025, 2030 og fremover. Og her kan man bare sætte tallet til nul. Det ville svare til et forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler. ”Efter min mening er det kommissionens pligt at give klare mål til medlemsstaterne. Så det er lidt flovt, at de prøver at gemme sig bag reglerne for det indre marked,” siger hun.”

Information skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Som det fremgik af artiklen onsdag om 'grøn vækst' har selv ikke Danmark præsteret tilstrækkelig hurtig omstilling til at sikre den nødvendige grad af afkobling mellem økonomisk vækst og CO2-udledning. Det leder til den velkendte konklusion, at vi kommer alt for sent til Paris-målet om nuludledning i 2050, hvis ikke der sker dramatiske nye tiltag. Det er i det lys, man skal se regeringens og støttepartiernes fælles klimadagsorden. Smukt på papir, men svært i praksis. EU siger f.eks., at Danmark ikke må forbyde nye benzin- og dieselbiler fra 2030, sådan som det grønne flertal vil, Landbrug & Fødevarer siger, at udtagning af klimbelastende jorde skal være frivillig, borgmestre protesterer mod regeringens signal om at genoverveje visse motorvejsprojekter, luftfartsindustrien kæmper imod en grøn afgift, mens forbrugerne flyver som aldrig før, olieselskaber står på spring for at få licens til ny olieefterforskning i Nordsøen, borgergrupper kæmper mod nye landvindmøller.”

Information bringer mandag et debatindlæg af Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: ”Europa-Parlamentet valgte i denne uge med et snævert flertal den kristenkonservative Ursula von der Leyen som formand for EU-Kommissionen. SF og Enhedslisten har siden brugt tiden på at angribe Socialdemokratiet, fordi vi stemte på von der Leyen. Enhedslistens Nikolaj Villumsen rasede på Twitter: ”en trist dag for klimaet”, mens SF's Kira Marie Peter-Hansen ikke mente, at von der Leyen ville ”slå nok i bordet for klimaet”. Og det er alt sammen Socialdemokratiets skyld, måtte vi forstå. Men kære SF og Enhedslisten: I stedet for at bekrige os, så lad os sammen holde presset på den nye kommission. Hos Socialdemokratiet gik vi ind i dialogen med von der Leyen for at presse hende til at forpligte sig på klimaet. Det virkede. Von der Leyen har nu forpligtet sig på at stille lovforslag om 55 pct. reduktion af drivhusgasserne i 2030. Det er et stort skridt fra de 40 pct., som er EU's politik i dag, og som de Konservative i Europa-Parlamentet hidtil har fastholdt. Og det er afgørende for, at vi kan få en seriøs klimapolitik i EU de kommende år. [...] Det er vores opgave i Europa-Parlamentet at stille ændringsforslag, så politikken bliver endnu mere ambitiøs end de 55 pct. I Danmark har S-regeringen sagt 70 pct. Vi er parate til at gå til stålet, derfor håber jeg, at I for en stund vil droppe krigsretorikken på de sociale medier. Vi er på samme hold for en mere ambitiøs klimapolitik.”
Kilder: Information, lørdag, s. 4, mandag, s. 18, 20; Børsen, mandag, s. 14; Berlingske, lørdag, s. 9; Politiken, lørdag, s. 2, 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Økonomer: Lave renter er kommet for at blive
De seneste måneder har økonomer i flere storbanker og på finansmarkedet udskudt deres forventninger til rentestigning og peger nu på en lang periode med lave og negative renter. Det vil medføre store forandringer i mange dele af økonomien, blandt andet sænke afkastet af en normal portefølje, presse indtjeningen i bankerne og friste nogle virksomheder til at gældsætte sig yderligere. Den Europæiske Centralbank og den amerikanske Federal Reserve signalerer nu flere pengepolitiske lempelser i takt med at økonomierne på begge sider af Atlanten sagtner farten. ”Meget lave realrenter skubber bag på økonomien og driver boligpriser. Personligt er jeg utryg ved negative realrenter netop ud fra, hvilke typer af ubalancer, der kan blive opbygget på den konto,” siger Carl-Johan Dalgaard, professor i økonomi på Københavns Universitet og økonomisk vismand ifølge Jyllands-Posten mandag. Børsen skriver, at den amerikanske dollar genvandt sin styrke over for euro fredag, efter at den blev svækket torsdag aften, da chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i New York, John C. Williams, kom med nye dueagtige udmeldinger. Investorerne ser nu en øget sandsynlighed for en rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank, ECB og forventningerne i markedet er, at der er 60 procent chance for en rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank allerede i næste uge.

Jyllands-Posten mandag bringer en kommentar af Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea. Han skriver blandt andet: ”Nok befinder vi os midt i den dejlige lyse sommertid, men der hænger altså ikke desto mindre temmelig mørke skyer over verdensøkonomien. Det skyldes ikke mindst handelsspændingerne mellem USA og resten af verden samt usikkerheden omkring Brexit, som har ramt den stærkt globaliserede fremstillingssektor hårdt, mens servicesektoren indtil videre heldigvis er gået nogenlunde ram forbi. Det er stærkt bekymrende, at den liberale verdensorden vakler, og det er mindst lige så bekymrende, at de sædvanlige politik instrumenter, som kan sættes i værk, når nedture eller kriser nærmer sig, synes at være tæt på udtømte. [...] Ellers er der kun at sætte sin lid til, at den vigtige servicesektor kan fortsætte fremgangen og holde arbejdsmarkederne tilstrækkelig stærke, så en ny recession kan undgås. At den økonomiske vejrudsigt er usikker for tiden, er hævet over enhver tvivl.”

Berlingske bringer mandag en analyse af Tine Choi Danielsen, chefstrateg hos PFA. Hun skriver blandt andet: ”Verdens centralbanker har endnu en gang sat kurs mod fornyet stimulans, og sædvanen tro er denne anført af de to største - Federal Reserve, Fed, og Den Europæiske Centralbank, ECB. Håndbremsen blev allerede trukket i starten af året, men det er altså først nu, at centralbankerne er blevet klar til at træde på pedalerne igen. Rentemarkederne priser således p.t., at Fed og ECB ved deres respektive pengepolitiske møder i slut juli vil nedsætte renten med hhv. 0,25 procentpoint og 0,10 procentpoint. [...] Får vi en recession i 2019, bliver den højst sandsynligt udløst af geopolitik, der rammer stemningen på finansmarkederne og så forplanter sig til realøkonomien, ligesom vi så i 2001, hvor dot.com-boblen og terrorangrebet 11. september sendte USA ned i en mild recession. Med centralbankernes fokus på at modsvare de negative effekter af handelskrigen, så taler tingene langt mere for, at vi ender i en situation, hvor vækstnedgangen afbødes, og bullmarkedet får nyt brændstof. Kursen er udstukket, og får vi et dårligt nøgletal, hvilket absolut ikke kan udelukkes, så ved vi nu, at Fed står klar til at lempe endnu mere.”
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11, 15; Berlingske, mandag, s. 6; Børsen, mandag, s. 26

Udenrigspolitik: Verdens øjne hviler på et britisk tankskib i Iran
Flere aviser skriver, at fredag blev det britiske olietankskib ”Stena Impero” beslaglagt af Irans Revolutionsgarde i det højspændte område ved Hormuzstrædet. Berlingske skriver, at tilbageholdelsen af skibet har fået den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, til tasterne. På et møde i det britiske regeringsudvalg natten til lørdag sagde Jeremy Hunt, at der vil være ”alvorlige konsekvenser”, hvis Iran ikke lader skibet sejle videre snarest, og på Twitter skrev han: ”Gårsdagens handlinger i Golfen viser bekymrede tegn på, at Iran kan have valgt en farlig kurs med ulovlig og destabiliserende opførsel.” Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa har en talsmand for Tysklands udenrigsministerium sagt, at endnu en regional krise vil være ”meget farlig”, og at ”det vil undergrave de igangværende bestræbelser på at finde en vej ud af den nuværende krise”. Efter et møde i Paris fredag sagde udenrigsminister Jeppe Kofod: ”Vi støtter Storbritannien, Frankrig og Tyskland. De tre europæiske lande spiller en central rolle i at finde en løsning, så det ikke ender i en konflikt.” Berlingske skriver lørdag, at USA hævder at have ødelagt en iransk drone, der kom for tæt på et amerikansk krigsskib, men Iran nægter. Det var torsdag, at præsident Trump annoncerede, at en iransk drone var blevet ødelagt af et amerikansk krigsskib i Hormuzstrædet mellem Den Persiske Golf og Omanbugten. Irans viceudenrigsminister, Abbas Araqchi, var dog hurtig til at benægte på Twitter, at nogen drone skulle være blevet væk i Hormuzstrædet. ”Vi har ikke mistet nogen drone i Hormuzstrædet eller nogen andre steder. Jeg er bange for, at USS Boxer har skudt en af deres egne droner ned ved en fejl!” skrev han. Berlingske skriver lørdag, at Irans udenrigsminister, Mohammad Javid Zarif, i øjeblikket er i New York for at diskutere mulige veje ud af den konflikt, der i det seneste år blot er eskaleret mellem de to lande, efter at USA forlod atomaftalen og genoptog hårde sanktioner mod Iran.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 14 søndag, s. 8; B.T., søndag, s. 14

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Ursula von der Leyen vil gøre EU’s forsvar til topprioritet
Hvis det står til Ursula von der Leyen, bør EU accelerere den opprioritering af forsvarsområdet, som blev indledt under Juncker-kommissionen. I sin tale i tirsdags til Europa-Parlamentet lovede den kommende formand for EU-Kommissionen at arbejde for, at de ca. 8.500 ekstra grænsevagter vil stå klar allerede i 2024, hvilket er tre år før tid. Derudover talte hun for at styrke investeringerne i forskning og udvikling af militær teknologi og understregede vigtigheden af, at EU danner fælles udenrigspolitisk front. Det skriver information, mandag. Ideen om en EU-hær diskuteres i dag som et praktisk og måske nødvendigt tiltag både i EU's institutioner og blandt statsledere. Det er blandt andet øget usikkerhed i det sikkerhedspolitiske landskab i kraft af spændinger mellem EU og Rusland, et stærkt Kina og en stækket NATO-alliance, som har reaktiveret debatten om et fælles europæisk forsvar. Debatten er dog ikke kun drevet af frygt for, at EU vil ende i en svækket og isoleret sikkerhedspolitisk situation, men også af ønsket om en mere effektiv ressourceudnyttelse og en styrket markedsposition inden for militærteknologi.
Kilde: Information, mandag, s. 10-11

Konkurrence: Fransk forsker jagter skjulte formuer i verdens skattely
Jyllands-Posten bringer et interview med Gabriel Zucman, som er bogaktuel i Danmark med sin undersøgelse af hemmelige formuer i skattely. Han mener, at EU har været for passiv. “Vi har haft et antal sager, hvor større finansielle institutioner har begået kriminelle handlinger og har fået lov til at fortsætte med at operere. De har fået bøder, som er små sammenlignet med deres indtjening, og dermed opstår et mindset, hvor det er godt at tjene penge uanset hvad, og hvor bøder bare bliver en driftsomkostning. Hvis det fortsætter, så vil hvidvaskning af penge, skatteunddragelse osv. fortsætte,” siger han og fortsætter: “EU har været enten ude af stand til eller uvillig til at give meget store bøder til nogle af disse finansielle institutioner. Det er meget mærkeligt, at mange fremskridt de seneste 10 år er kommet fra USA og ikke fra EU, selv om EU mister langt flere penge på skatteunddragelse.”

Børsen skriver, at de Britiske Jomfruøer er hjemsted for over 400.000 selskaber, der har over 1,5 billioner dollar i aktiver og de er deperate efter at afværge gennemsigtighedsbevægelsen. Der er dog forandring på vej til De Britiske Jomfruøer, men ikke hvis lokale politikere og forretningsfolk har noget at skulle sige. Sidste år stemte det britiske parlament for at tvinge øget gennemsigtighed for virksomheder i De Britiske Jomfruøer og de 13 andre britiske oversøiske territorier, en samling af tidligere kolonier og det var et sjældent tilfælde af tværpolitisk konsensus blandt britiske parlamentsmedlemmer, der har været i politisk dødvande siden 2016 over vilkårene for at forlade den Europæiske Union. De seneste år har EU truet med at sortliste De Britiske Jomfruøer og andre territorier, medmindre de indfører regler for at forhindre globale virksomheder i at undvige skat ved at flytte deres overskud til skuffeselskaber i oversøiske jurisdiktioner med nul skat og sidste år vedtog EU nye regler, der kræver offentlige registre i alle medlemsstater inden januar 2020.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6-7; Børsen, s. 4-12, 14-17

Det digitale indre marked: Det globale internet står til at blive delt i to – et vestligt og et kinesisk
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Ian Bremmer, direktør for konsulentgruppen Eurasia Group. Han skriver blandt andet: ”Truslen fra en alternativ kinesisk infrastruktur bør være incitamentet til at etablere en digital TPP (Trans-Pacific Partnership). […] Når man ser på EU-markedets omfang, EU-apparatets formåen og EU's proaktive tilgang til teknologitilsyn, er EU en supermagt på det reguleringsmæssige område - så meget er i hvert fald blevet fastslået med den vellykkede udrulning af persondataforordningen og den iver, hvormed virksomheder har rettet ind for ikke at miste adgang til et af verdens største forbrugermarkeder. […] Etablering af en digital TPP-ramme, der regulerer brugen af internettet i de største lande i Vesten, har til formål at give kineserne et incitament til at indføre reformer, så Kina kan få adgang til et væsentligt større marked - lidt ligesom da medlemskab af Verdenshandelsorganisationen (WTO) bragte Kina og Vesten nærmere hinanden. Det resultat er langtfra sikkert. Selv om Kina ikke underskriver en digital TPP, er det imidlertid et projekt, som Vesten har hårdt brug for i øjeblikket - både for at koordinere sin strategi over for den voksende teknologiske trussel fra Kina og for at bevise, at multilateralisme kan overleve i en postamerikansk verdensorden. Det er vigtigt, at Vesten beviser over for Kina, at Vesten stadig udgør en helhed, som man kan regne med; og det er endnu vigtigere, at Vesten beviser det over for sig selv.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Interne anliggender: God ferie minister
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Med fasthed i stemmen og stål i blikket meddelte statsministeren straks efter at være kommet ud fra Amalienborg med sin nye regering, at hun kun havde udpeget ministre, der vil smøge ærmerne op og arbejde hårdt og vedvarende for danskernes ve og vel. Det lød herligt, selv om det ret beset var lidt af en selvfølge, eftersom ministre er befolkningens tjenere. […] Desto større er ærligt talt forbløffelsen over, at i hvert fald et par ministre har sat egen sommerferie - så velfortjent og reglementeret den naturligvis i øvrigt er - over deltagelse i deres første møder med de 27 kolleger i EU-kredsen. Fødevareminister Mogens Jensen skulle egentlig have været til møde i EU's ministerråd for landbrug og fiskeri forrige mandag. Men han blev væk, med henvisning til at han er på privat sommerferie. I stedet deltog en dansk ambassadør. Og indenrigsminister Astrid Krag skulle i torsdags egentlig have været til møde med sine EU-kolleger i Helsingfors om situationen med druknende migranter i Middelhavet. Hun blev erstattet af udlændingeminister Mattias Tesfaye, hvilket i sig selv gav god mening, men årsagen var ikke desto mindre hendes private ferieplanlægning. […] Vi gentager lige det selvfølgelige i, at også ministre har ret til en god, lang og opbyggelig sommerferie. Men man må vitterlig undre sig over, at de ikke planlægger ferien, så de får en ekstra chance for hurtigt og effektivt at sætte sig ind i EU-dimensionen af deres stofområde. I forvejen bruger de sikkert en del af sommerferien på at læse op på lektien og forberede den forestående arbejdsomme og stålsatte arbejdsindsats for befolkningens ve og vel - på linje med mange andre danskere, der skifter til vigtige job i sommervarmen. Nå, godt at vide i hvert fald, at de må være veludhvilede og optændte af virkelyst, når de er tilbage på pinden.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 14

Udenrigspolitik: Tyrkiet optrapper konflikt om naturgas i Middelhavet
Tyrkiet og EU er i åben konfrontation om gasudvindingen ved Cypern og Tyrkiet truer med militær magtanvendelse. Tidliger epå ugen besluttede EU's udenrigsministre sanktioner, som retter sig mod økonomiske samarbejdsprogrammer med Tyrkiet, og det undersøges, om embedsmænd involveret i de tyrkiske boringer kan rammes personligt. En planlagt luftfartsaftale mellem EU og Tyrkiet er også lagt på is. Den langvarige Cypernkonflikt er dermed tilbage på den internationale krisedagsorden, FN er involveret som mægler, men striden synes at være gået i hårdknude. I ugens løb sendte Tyrkiet et seismisk forskningsskib til farvandet, hvor i forvejen to boreskibe og et forskningsskib er i action og det blev i EU opfattet som en alvorlig optrapning af konflikten. “Tyrkiets provokationer er helt uacceptable. EU står på Cyperns side,” sagde den tyske europaminister, Michael Roth ifølge Jyllands-Posten, lørdag.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Interne anliggender: Tre kvinder
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder lørdag: “Europas største og i hvert fald på papiret mægtigste land har i nogen tid været kørt fast. Angela Merkel har været forbundskansler i snart 14 år, hun har gjort meget godt og været et solidt anker i stormfulde tider, hendes mindre heldige afgørelser går vi ved denne lejlighed let hen over. Det er stilstanden, og hvad man kan gøre ved den, der er temaet her. Kanslerens helbred ser heller ikke ud til at være det bedste, hendes rysteture i fuld offentlighed har skræmt tyskerne og vel også en del andetsteds, og at hun ikke har meddelt klart, hvad der er i vejen – heller ikke ved et længere pressemøde fredag – virker mærkværdigt; ingen forlanger at se sygejournaler, men to-tre linjer fra hende eller hendes læge, og mere end almindeligheder, kunne man have forventet. […] I dette middelstore morads skete der noget virkelig nyt i Tyskland og Europa i denne uge. Den hidtidige forsvarsminister Ursula von der Leyen blev med hiv og sving valgt som formand for EU-Kommissionen, og Annegret Kramp-Karrenbauer hendes afløser i Berlin. AKK, som sidstnævnte kaldes for nemheds skyld, er også formand for det borgerlige CDU, hvor hun for nylig afløste Merkel. Ingen kan sige, hvordan det vil gå, men et billede af de tre kvinder ved ministerskiftet har udløst en vis dynamik. Die Tageszeitung, der hører til et sted mellem venstrefløjen og De Grønne, havde fotografiet på forsiden med teksten: ”Sådan havde vi nu ikke forestillet os patriarkatets afslutning”. Åbenbart tæller borgerlige kvinder hos den avis ikke så meget som venstreorienterede kvinder, heller ikke eller især ikke hvis de er kommet til magten uden kvoter eller såkaldt bløde ressorter som social- eller undervisningsministerier. AKK bliver nu ansvarlig for et supertungt og besværligt ministerium og for den borgerlige del af regeringen. Hun kan også relativt let overtage kanslerskabet, skulle Merkel træde tilbage før tid. Nu mangler vi bare, at der tages hånd om udfordringerne.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 20

Interne anliggender: Danmarks nye udenrigsminister vil bekæmpe social dumping med grænsekontrol
Berlingske bringer et interview med Danmarks nye udenrigsminister Jeppe Kofod. Han mener, at Danmark ikke kun behøver grænsekontrol for at bekæmpe illegal migration og terrorisme, men også for at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Han er dog ikke klar til en afstemning om forsvarsforbeholdet, hvilket ærgrer støttepartiet Radikale Venstre. I interviewet siger Jeppe Kofod blandt andet: “Vi synes principielt i Socialdemokratiet, at det er lidt mærkeligt, at man skal spørge eller hente tilladelse på et kontor i Bruxelles for at gøre noget, vi af forskellige sikkerhedsmæssige årsager mener, er nødvendigt. Også i dag vurderer man selv og meddeler så EU-Kommissionen, at man har tænkt sig at have noget midlertidig grænsekontrol. Men så skal den godkende det,” siger Jeppe Kofod. Han foreslår, at den sidste del streges ud og i stedet meddeler man “at vi på grund af de og de årsager har den type intelligent grænsekontrol”.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4-5

Institutionelle anliggender: EU er en sammenbragt familie – ikke et langt ægteskab
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver Berlingske Media. Han skriver blandt andet: “Når taleren rammer plet, skaber det klarhed. Hvis taleren derimod rammer skævt, bliver man efterladt med forvirring. Derfor kom EUs nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, galt af sted, da hun holdt sin tale til Europa-Parlamentet i denne uge. Hun sagde: “Europa er som et langt ægteskab. Kærligheden vokser ikke efter den første dag, men den bliver dybere.” Sådan havde hendes far opfattet Europa, og nu gjorde Ursula von der Leyen ordene til sine. Sikke noget vrøvl. Europa er ikke et ægteskab. Hvis man skal blive i billedsproget, er EU en besværlig sammenbragt familie. 28 lande med hver sin historie, kultur og begrundelse for at deltage i samarbejdet. […] Ursula von der Leyen er på rigtig kurs, når hun gør klimapolitik til en vigtig prioritet for EU. Sammen kan EU gøre en massiv forskel her, fordi klima som udgangspunkt er internationalt, og fordi EU er den største handelsblok i verden. Hun rammer også rigtigt, når hun vil forstærke EUs ydre grænser. 10.000 europæiske grænsevagter vil hjælpe EU-landene med at få styr på de ydre grænser. Det er til gavn for alle, fordi vi så igen kan få fjernet grænsekontrollen mellem EU-landene. Nøglen til EUs videre succes er fortsat fri bevægelighed for mennesker, kapital, varer og tjenesteydelser. Derimod skal Ursula von der Leyen møde fuld modstand, når hun vil forstærke EU på områder, som skaber en social union. Vi har ikke brug for en mindsteløn i EU, vi har ikke brug for kvindekvoter fastsat fra Bruxelles, vi har ikke brug for et europæisk dagpengesystem, og heller ikke ungdomsgarantier eller børnegarantier. Det klarer hvert enkelt land fint.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 5

Institutionelle anliggender: “Det ser ikke kønt ud. Det gør det vel egentlig sjældent i EU”
Politiken bringer søndag et interview med socialdemokraternes leder i EU-Parlamentet, Christel Schaldemose. Hun mener, at det var rigtigt at vælge Ursula von der Leyen som ny formand for EU-Kommissionen. I interviewet siger hun blandt andet: “EU er jo ikke en stat, og derfor er det ikke parlamentet alene, der sikrer et flertal for en regering, sådan som det er i Danmark. Hernede har vi to indgange: et folkevalgt EU-Parlament og stats- og regeringslederne ovre i EU-Rådet. Begge parter er lige vigtige i det her system, og derfor synes jeg, at det er godt for den magtdeling, der skal være, at det er stats og regeringslederne, der foreslår en kandidat, og at vi så godkender den. Parlamentet vil have, at vi både skal foreslå og godkende. Det er for føderalistisk til mig. Det trækker i en egentlig statsdannelsesretning at have et sådant spidskandidatsystem, så jeg synes ikke, at det nødvendigvis er mere demokratisk end det her. EU er et kludetæppe. Det er ikke ren partipolitik, det handler også om balance mellem store og små lande, nord, syd, øst og vest, tilhængere og modstandere - der er rigtig mange hensyn at tage, og derfor bliver det et kludetæppe. Jeg synes personligt ikke, at kludetæpper er særlig pæne, men de kan godt varme alligevel som tæppe.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 2-3

Institutionelle anliggender: Imperiet er blevet hyldet som noget stort
Politiken bringer søndag et interview med Oxford professor Danny Dorling. Han har skrevet bogen ‘Rule Britannia: Brexit and the End of Empire' sammen med sin kollega Sally Tomlinson. Danny Dorling mener, at det er en britisk elite, der har beruset sig i nationalisme, som er ansvarlig for Brexitkatastrofen. “Boris er farlig, han mangler principper og moralsk kompas. Det er almindeligt kendt. Heldigvis også blandt medlemmerne i parlamentet, også dem i hans eget parti. Han vil kunne blive premierminister, fordi nogle få parlamentsmedlemmer godt kan lide hans bøllefacon,” siger Danny Dorling. I sin bog 'Rule Britannia' siger han, at hovedårsagen til Brexit er, at “nogle få personer havde en farlig, imperialistisk og fejlagtig opfattelse af Storbritanniens position i verden”. Til spørgsmålet: “Er Boris en af dem?” svarer han: “Boris og parlamentsmedlem Jacob Rees-Mogg er de mest iøjnefaldende. Men der er mange andre. De er næsten alle sammen hvide mænd, der har næsten samme baggrund. Næsten ingen af dem har været fattige eller levet med gennemsnitsindkomster. De har tilhørt de øverste 5 procent eller 1 procent i samfundet.”
Kilde: Politiken, s. 11-13

Klima: Behov for større grønne ambitioner i EU
Børsen bringer mandag et debatindlæg af Jørgen Skovmose Madsen, EU-chef, Dansk Energi. Han skriver blandt andet: “Både foran og bag kulisserne er der blevet udkæmpet en hård kamp om, hvem der skulle være ny formand for EU-Kommissionen. Medlemslandene vandt første slag, da de nominerede den tyske kristendemokrat Ursula von der Leyen. Og det til trods for, at hun ikke var en del af den såkaldte Spitzenkandidat-proces. Til gengæld slog Europa-Parlamentet hårdt tilbage på energi- og klimaområdet. I forbindelse med sin “jobsamtale” med parlamentarikerne gav von der Leyen en række indrømmelser, som medlemslandene ikke vil være vilde med. Men de er nødvendige. Der er simpelthen brug for større grønne ambitioner i EU. I øjeblikket er Europa på afveje. De vedtagne klimamål og virkemidler rækker ikke til at opfylde Parisaftalen. Et af de grønne løfter fra den nye formand er at præsentere en klimalov indenfor 100 dage fra EU-Kommissionens tiltrædelse. Den skal juridisk binde EU til målet om klimaneutralitet i 2050, hvilket medlemslandene ellers ikke har kunnet blive enige om. […] Vi mangler at se en overordnet strategi fra EU-Kommissionen, der tager livtag med barriererne for, at vi får sat strøm til transport, varme og industri. Den grønne strategi bør også have fokus på den infrastruktur, som gør klimadrøm til virkelighed. Der skal større fokus på udbygningen af det transeuropæiske elnet og strengere krav til medlemslandene om etablering af lade-infrastruktur til elbiler. Jo tidligere EU ikke bare når til enighed om retningen, men også om slutmålet - desto hurtigere vender investorerne blikket væk fra fossile brændsler og mod den teknologi, som kan sikre klimaneutralitet.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 4

Udenrigspolitik: Ukrainerne nærmer sig Europa, Zelenskij foran ny valgsejr
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af publicist Per Nyholm. Han skriver blandt andet: ”Før denne søndags valg til parlamentet i Kiev begynder Ukraine at ligne andre europæiske nationer - med den undtagelse, at Ukraine endnu ikke er medlem af Nato og EU. Forløber valget som ventet, ordentligt og demokratisk, vil endnu et skridt være taget på den vej, der siden Sovjetunionens undergang i 1991 har bragt balterne, centraleuropæerne og dele af Balkan ind i Vestens ledende organisationer. Endnu en undtagelse: Ukraine er det eneste europæiske land, der ligger i åben krig med Rusland og i denne krig forsvarer såvel europæisk territorium som europæiske værdier. At Ukraine udgør Vestens forreste forsvarsværk over for et diktatorisk styret Rusland, anerkendes af Nato og flere Nato-lande, blandt dem Danmark. Man ser den russiske aggression i en global sammenhæng rækkende fra Polarhavet over Østeuropa og Mellemøsten til Centralasien og Fjernøsten. Følgelig bistår man de ukrainske væbnede styrker på forskellig vis. […] Ukrainerne er hjemmehørende i Europa. Deri ligger, at man ikke til deres ugunst skal bedrive politisk eller kommercielt maskepi med det russiske diktatur. Nødvendigt og reelt kontrolleret samkvem er en anden sag. Deri ligger også, at man gør Moskva klart, at Vestens sanktioner vil fortsætte, indtil Rusland efterlever folkeretten i almindelighed og i særdeleshed indstiller sine trusler, militære såvel som verbale, mod Ukraine, Georgien, Moldova, de baltiske stater og andre tidligere kolonier. Alt andet vil være et demokratisk svigt.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 28

Handel: Cubanerne lider under Donald Trumps had til Obama
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Mogens Lykketoft, tidligere minister (S) og formand for FN’s generalforsamling. Han skriver blandt andet: ”Anden gang jeg besøgte Cuba, var i juni 2016 som formand for FN's Generalforsamling. Besøget havde to formål. For det første skulle jeg sammen med bl.a. generalsekretær Ban Ki-moon og de fleste latinamerikanske stats- og regeringschefer være med til næstsidste fase af processen med at afslutte 50 års blodig borgerkrig i Colombia mellem landets regering og oprørsbevægelsen Farc. Cuba og Norge havde på FN's vegne bidraget til denne fredsproces, den nye pave ligeså. Det var bevægende at opleve lettelsen og glæden hos alle over, at der endelig var lys forude for Colombia. For det andet skulle jeg mødes med bl.a. Cubas udenrigsminister, Bruno Rodriguez, om den generelle FN-dagsorden. I samtalerne kom vi naturligvis også ind på den glædelige afspænding og åbning af samkvem mellem USA og Cuba, som efter næsten seks årtiers konflikt var blevet beseglet med præsident Obamas besøg i Havanna tre måneder forinden. [...] Et par måneder senere hed præsidenten i USA Donald Trump. Og uden synlig rationalitet og eftertanke, men drevet af et glødende had til Obama satte han sig for at slette alle spor efter sin forgængers indsats. Det voldsomste og krigeriske udslag er ødelæggelsen af atomaftalen med Iran. Men Trump har også destrueret alle fremskridt i forholdet mellem USA og Cuba og endda strammet skruen yderligere. [...] Der er et stort behov for, at ikke mindst EU - herunder også den danske regering - træder i karakter over for Trump regeringens misbrug af handelspolitikken til en voldsom kæde af økonomiske straffeaktioner mod udenlandske virksomheder, der - i overensstemmelse med den gældende internationale retsorden - handler med lande, som Trump lægger for had, såsom Iran og Cuba, og for den sags skyld alle hans øvrige brud på frihandlens love og regler.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Institutionelle anliggender: 28.000 danskere skal have styr på deres forhold til Storbritannien efter Brexit
Det britiske immigrationsministerium har oplyst, at hver femte dansker i landet har benyttet sig af muligheden for at søge “settled status”. Den britiske integrationsminister fortæller til Berlingske, at det går godt med registreringen. Langt fra alle af de omtrent 3,6 millioner udenlandske EU-borgere i Storbritannien er dog enige i den vurdering, da mange er dybt utilfredse med, hvordan deres mange års tilknytning til Storbritannien er blevet håndteret i forhold til Brexit. ”Jeg kan godt forstå frustrationen, og jeg refererer tilbage til folkeafstemningen i 2016. På det tidspunkt vidste vi, at tingene ville ændre sig. Men vi arbejder meget hårdt, sammen med EU, på at blive enige om omfanget af de rettigheder, som borgere vil få. De danskere, der bor her, er vores naboer, vores kolleger, vores venner, og vi har skabt et system, der er meget hurtigt og let at bruge,” siger immigrationsminister Caroline Nokes til Berlingske. Hvis det bliver et hårdt Brexit, hvilket immigrationsministeren ikke håber, vil fristen udløbe allerede i december 2020.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 10-11

Interne anliggender: Valget af von der Leyen udløser borgerkrig i den italienske regering
Berlingske bringer søndag en analyse af korrespondent Martin Tønner. Han skriver blandt andet: ”Matteo Salvini har netop i en ophidset tale i forbindelse med byfesten i den lille norditalienske by – og transmitteret via Facebook til resten af landet – beskyldt koalitionsparterne fra Femstjernebevægelsen for at sabotere hans arbejde som indenrigsminister. Og nu opfordrer tilhængerne lederen af det højrenationale parti Lega til at bruge det våben, han længe har truet med, og fremprovokere et valg. Et valg, som Lega ifølge alle meningsmålinger står til at vinde stort. […] Men det er især én uoverstemmelse, som har gjort Salvini rasende: Da Europa-Parlamentet først på ugen godkendte Ursula von der Leyen som ny EU-kommissionsformand, stemte Lega imod, mens Femstjernebevægelsen bakkede tyskeren op. Det var i sig selv et skidt signal om dyb, intern splittelse at sende til resten af Europa. Samtidig forpurrede det endegyldigt Salvinis forsøg på at gafle det vigtige konkurrence-kommissærjob, som danske Margrethe Vestager de seneste år har haft, til sin højre hånd, Giancarlo Giorgetti. […] Næste afsnit af sommergyseren om den italienske regering følger på onsdag, hvor premierminister Giuseppe Conte skal gøre rede for ”Russiagate” i det italienske senat. Også Salvini vil være tilstede. Bryder han sig ikke om Contes forklaring, vil premierministeren - der er uafhængig, men tæt på Femstjernebevægelsen - få svar på tiltale.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12

Udenrigspolitik: Løgnen som reaktion
Berlingske bringer søndag et debatindlæg af Mogens Lykketoft, forhenværende minister og formand (S). Han skriver blandt andet: “Det er en utrolig løgnagtig afsporing, Steen Møller foretager i sin kommentar til min kommentar i Berlingske 18.juli. Det er vist brevskriveren, der ikke vil høre, se og forstå. Jeg hader ikke USA eller Israel, men jeg afskyr Donald Trump og Benjamin Netanyahu. […] Jeg konstaterer i pagt med størstedelen af verdenssamfundet, at USAs præsidents mafiaagtige politik rammer almindelige mennesker i de to lande og også efter EUs mening krænker grundlæggende principper i folkeretten. Min tilgang til atomaftalen med Iran er ikke mere blåøjet, end at den blev hyldet og bakket op af et enigt verdenssamfund - forhandlet ikke kun af Obamas USA, men også af Storbritannien, Frankrig, Tyskland, EU, Rusland og Kina og enstemmigt godkendt i FNs sikkerhedsråd. Steen Møllers generaliserende opfattelse af, at palæstinenserne nærmer sig ondartet racisme er blot et ekko af den ekstreme israelske højrefløjs forsvar for kolonisering af de palæstinensiske områder. Heller ikke den form for undertrykkelse har jeg den mindste sympati med.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 31