Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. marts 2021Repræsentationen i Danmark

Mandag den 22. marts

Tophistorier

Stormagter er i strid om uighur-folkedrab – USA
I flere af weekendens og mandagens aviser kan man læse, at den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, torsdag har afholdt møde med sin kinesiske modpart, Wang Li, i Anchorage i Alaska. Mødets fokus var ikke økonomi eller den globale pandemi, men menneskerettigheder. Den amerikanske regering fastholder beskyldningerne om et kinesisk folkedrab på den muslimske uighur-befolkning i Xinjiang-provinsen. Beskyldninger, som blev fremsat tilbage i Trumps embedstid. Medier har de seneste år berettet om overgreb, der spænder fra internering af op imod en million uighurer i såkaldte arbejds- og uddannelsescentre til tvangsflytning af 570.000 uighurer til tvangsarbejde i bomuldsmarker og fabrikker uden for den vestkinesiske provins. Senest viser en rapport fra det amerikanske Newlines Institute for Strategy and Policy og det svenske Raoul Wallenberg Institut for Menneskerettigheder, at der begås folkedrab i Xinjiang. Ifølge Kristeligt Dagblad lørdag presser USA på for, at flere lande især i Europa følger efter Canada og Holland, der begge har anerkendt undertrykkelsen af uighurerne som et folkedrab.

Ifølge flere af weekendens og dagens aviser forventes det, at EU's udenrigsministre i denne uge vil vedtage sanktioner mod fire højtstående kinesiske statsborgere grundet krænkelserne af menneskerettigheder over for uighur-befolkningen. Det bliver kritiseret i Kina, der kalder de påståede krænkelser for løgne. "Sanktioner er konfrontatoriske. Sanktioner baseret på løgne kan blive tolket som bevidst underminering af Kinas sikkerhed og udvikling. Vi er imod indblanding i andres interne forhold, imod sanktioner og imod grundløse beskyldninger," lød det fra Kinas ambassadør til EU, Zhang Ming, da han torsdag talte i Bruxelles-tænketanken European Policy Center. "Hvis nogen insisterer på konfrontation, så vil vi ikke give os. Så har vi ikke noget andet valg end at leve op til vores ansvar for folk i vores land," tilføjede han. Jyllands-Posten skriver lørdag, at Kina forsvarer handlingerne og lejrene i Xinjiang med, at regionen er udsat for en trussel fra islamistiske militante og separatister, der planlægger angreb og skaber konflikter mellem det overvejende muslimske uighur-mindretal og det etniske flertal af hankinesere. "Det er afgørende at tilbyde uddannelse og økonomiske muligheder til de berørte og hjælpe dem med at holde sig fra vold og ekstremistisk tænkning og grupper. Lande som USA, Storbritannien og Frankrig har etableret afradikaliseringscentre eller opdragelsescentre. Kinas tiltag er ikke ganske anderledes end deres," sagde Zhang i Bruxelles.

Ifølge Ole Wæver, professor i international politik, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, kan USA og Kina være på vej ind i en eskalerende konflikt, som sætter EU i en vanskelig position. EU har netop indgået en frihandelsaftale med Kina og har ingen interesse i en konflikt med kineserne, men er samtidig allieret med USA. Spørgsmålet er, om de europæiske lande skal holde sig i kulissen, eller om de bliver nødt til at engagere sig mere i Asien for at forblive allierede med USA. "Det er i virkeligheden den helt store europæiske diskussion. Både på europæisk plan og i hvert land, også i Danmark," udtaler professoren. Han vurderer, at EU kommer til at kritisere Kina på nogle konkrete områder, når det er nødvendigt, uden at bidrage til en ny kold krig. "Om amerikanerne kan presse Europa ved at sige, at de kun opfatter os som nære allierede, hvis vi også er tilstede derude, hvor det betyder noget for dem. Og så må vi omvendt spørge os selv, hvad det egentlig er, vi har brug for amerikanerne til i Europa. Det kommer til at blive en af de helt store diskussioner," siger Wæver.

I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Det er ikke den store tunge mukkert, som Europa nu slår Kina oven i hovedet med. Det er nok snarere en lille pikhammer. Alligevel har det markant symbolsk betydning, når EU's udenrigsministre mandag forventes at vedtage sanktioner mod fire kinesiske individer for deres medvirken i undertrykkelsen af det uighuriske mindretal i Kinas vestlige Xinjiang-provins. Det er første gang i tre årtier, at EU indfører sanktioner mod Kina for brud på menneskerettighederne. I skrivende stund er navnene på de fire kinesere ikke offentliggjort, men der kan være tale om højtrangerende kommunistiske ledere fra Xinjiang, som kan få indrejseforbud og deres økonomiske midler indefrosset. [...] Kineserne er rasende og beskriver det som et konfrontatorisk træk fra EU's side. [...] FN-eksperter anklager Kina for at have indespærret en million uighurer i interneringslejre, mens menneskerettighedsorganisationer beskriver, hvordan uighurerne udsættes for tvangsarbejde og massesterilisering. Flere vestlige lande betegner nu Kinas handlinger som folkemord. Set i det lys er EU's reaktion utrolig mild og det absolutte minimum, hvis Europa skal tages alvorligt som den globale forsvarer af menneskerettighederne, man i lang tid har set sig selv som. [...] I stedet for skarpt at vælge side mellem stormagterne bør EU finde sin egen selvstændige position, hvor man på den ene side arbejder sammen med USA for at stoppe Kinas autokratiske udfordring af den liberale verdensorden, men på den anden også styrker de økonomiske bånd til Kina og modarbejder USA's forsøg på at isolere den asiatiske stormagt."

Mandag bringer Jyllands-Posten en leder, hvor man blandt andet kan læse: "Antony Blinken var ikke brovtende som Trump, men han var nådesløs i sin kritik af Kina. Regimet i Beijing fik uden omsvøb at vide, at Kina forstyrrer den regelbaserede verdensorden og dermed den globale stabilitet. Eksemplerne på, at styret i Kina opfører sig, som det vil, er utallige. Blinken nævnte nogle få: den helt utilstedelige fremfærd i Hongkong og Taiwan, den helt umenneskelige behandling af mindretal i Xinjiang og Tibet foruden cyberangreb mod USA og økonomiske jerngreb mod USA's allierede. Blinkens bemærkninger faldt i Alaska på et højniveaumøde med Kina, som gav igen med en anbefaling af, at USA hellere burde bekymre sig om sit eget image og holde inde med at udbrede sin demokratiske model til resten af verden. Med en direkte henvisning til efterspillet efter præsidentvalget sidste år lød det fra kinesisk side, at mange amerikanere har mistet tilliden til demokratiet i USA, hvorimod de kinesiske ledere til gengæld nyder stor opbakning hos det kinesiske folk. [...] Stort set samtidig med at Kina udfordrede USA, indløb der en anden invitation til duel fra en gammel kending: Ruslands præsident, Vladimir Putin, som Joe Biden havde kaldt en morder på amerikansk tv. Den vil Putin ikke have siddende på sig. Han har inviteret Biden til direkte duel, men det afskrækker ikke USA's præsident, som fastholder sit udsagn og tilføjer, at der i USA ligger flere efterretningsrapporter, som konkluderer, at Rusland forsøgte at påvirke det amerikanske valg - vel at mærke ikke i Bidens favør. [...] Ikke i alle hovedstæder i Europa vil der blive klappet af Blinkens meget direkte kurs. Flere EU-lande er allerede fanget i det kinesiske net og er spundet ind i den nye silkevej."

Under overskriften "USA og Kina har indledt en global kamp om nye alliancepartnere" kan man mandag blandt andet læse i Informations leder: "Det netop afsluttede tumultariske topmøde mellem USA's og Kinas udenrigsministre i Alaska understreger, at Joe Biden ikke har i sinde at vende tilbage til tiden før Donald Trump. Til gengæld satser Biden på nye stærke alliancer i Asien og Europa mod Kinas voksende styrke. [...] I flere europæiske lande blev den kinesiske charmeoffensiv også først budt velkommen. Senere har Beijings aggressive fremfærd vakt irritation i nogle hovedstæder, og nu har EU-landene - som omtalt andet sted i avisen - for første gang vedtaget sanktioner mod partiledere i Xinjiangprovinsen for brud på den uighuriske befolknings menneskerettigheder. [...] I denne uge er udenrigsminister Blinken og forsvarsminister Lloyd Austin til NATO-møde i Bruxelles, hvor Blinken også vil have lejlighed til at møde kommissionsformand Ursula von der Leyen og udenrigschef Josep Borrell. Et af punkterne på dagsordenen er USA's ønske om at danne fælles front med EU mod Kina. Men efter Trump-tiden har EU-ledere god grund til at fare frem med lempe over for et USA, der stadig geråder i en demokratisk krise efter det sidste præsidentvalg og angrebet den 6. januar på kongresbygningen i Washington, D.C. Biden kan ikke regne med, at Europa - som under Den Kolde Krig - føler sig forpligtet eller tvunget til at adlyde USA's diktater. Europæerne skal også vagtsomt rette blikket mod øst. I denne uge er Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, på besøg i Beijing. Muligheden for en akse mellem de to autokratiske regimer er oplagt, ikke mindst i lyset af det nedkølede forhold mellem Biden og den russiske præsident, Vladimir Putin. Forleden kaldte Biden den russiske leder for "en drabsmand" - en beskyldning, der ikke blev vel modtaget i Moskva."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, mandag, s. 7; Information, mandag, s. 1, 2, 7, 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 17, mandag, s. 14 (22.03.2021)

Prioriterede historier

Tyske ledere ønsker Sputnikvaccine godkendt
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver, at tyske delstatsledere opfordrer EU til at skynde sig med at få den russiske vaccine mod covid-19, Sputnik V, godkendt. "EU bør sikre, at vaccinen hurtigt kan tages i effektiv anvendelse i hele Den Europæiske Union, når den er godkendt," siger de tyske delstaters ministerpræsidenter i en fælles erklæring. Markus Söder, ministerpræsident i Bayern, udtalte fredag efter samtaler med kommissionsformand Ursula von der Leyen, at det er særligt vigtigt at få vaccinen godkendt. "Europæiske undersøgelser har vist frem til nu, at det er en højst sikker vaccine. Den er i nogle tilfælde bedre end vacciner, som allerede er anerkendt," sagde han.
Berlingske, lørdag, s. 8; B.T., mandag, s. 15; Børsen, mandag, s. 20; Ekstra Bladet, lørdag, s. 9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 15 (22.03.2021)

EU-lande genoptager brug af AstraZeneca
Flere af weekendens aviser skriver, at Tyskland, Frankrig og Italien genoptager vaccinationer med vaccinen AstraZeneca allerede fredag, efter den har været mistænkt for at medføre blodpropper hos enkelte personer. I Portugal, Cypern, Holland, Letland og Litauen har man meddelt, at man genoptager brugen næste uge. Sverige og Norge er blandt de lande, som venter med at genoptage brugen af vaccinen indtil flere undersøgelser er fremme. Det skriver Information og Kristeligt Dagblad lørdag. I torsdags konkluderede Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at vaccinen fra det svensk-britiske selskab er ”sikker og effektiv”. Men det kan ikke definitivt afvises, at der er en forbindelse mellem vaccinen og sjældne blodpropper. I Danmark fortsætter man med at have vaccinen på pause. "Vi gør det ud fra et forsigtighedsprincip. Vi er nødt til at grave yderligere ned i de danske og udenlandske indberetninger om bivirkninger. Vi skal forstå, hvad der ligger bag den sjældne tilstand, hvor yngre raske mennesker har faldende blodplader og store blodpropper. Vurderingen fra EMA har bestyrket os i, at der kan være en mulig sammenhæng. Vi kommer med en ny vurdering i næste uge," siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm ifølge Kristeligt Dagblad.

Søndag kan man i Politiken læse, at flere eksperter mener, at man skal mane til besindighed efter to er blevet indlagt med alvorlige symptomer umiddelbart efter at have modtaget AstraZeneca-vaccinen. "I første omgang er det jo utroligt tragisk for de ramte og for deres familier. Men som samfund skal vi selvfølgelig fortsat sørge for at sætte tingene i det rette perspektiv. De her tilfælde er - hvis de overhovedet har en sammenhæng med AstraZeneca-vaccination - fortsat meget, meget sjældne," siger Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme ved Københavns Universitet. De to personer, der begge blev indlagt med alvorlige symptomer inden for 14 dage efter Astra-Zeneca-vaccination, er begge ansat i Region Hovedstaden.

I Kristeligt Dagblad kan man læse, at tilliden til AstraZeneca-vaccinen er høj, men at debatten omkring dens sikkerhed fortsat skaber usikkerhed. Ifølge avisen blev det i går diskuteret politisk, om det skal være muligt at fravælge AstraZeneca-vaccinen uden at komme bag i vaccinekøen. Et spørgsmål, som Sundhedsstyrelsen endnu ikke har taget stilling til. Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, mener, at flere vil vælge vaccinen fra Pfizer, hvis det bliver muligt at fravælge andre vacciner. "Der er i den danske befolkning er meget klar præference for Pfizer-vaccinen. Både i forhold til vaccinen fra Astra-Zeneca og Moderna, og derfor vil det skabe implementeringsvanskeligheder, hvis man politisk åbner op for, at folk selv kan vælge," siger han.

Information bringer lørdag en analyse skrevet af journalist Lasse Lavrsen. Han skriver blandt andet: "Et vaccinekollaps har ramt Europa, hvor brugen af AstraZeneca-vaccinen er blevet sat i bero, og leverancekrigen mellem EU og Storbritannien er brudt ud igen. [...] Selv om vi herhjemme kun kan tale om genåbninger, har en tredje coronabølge rejst sig over det meste af Europa i denne uge, hvor Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, det meste af Østeuropa, Sverige, ja selv de norske pandemidukse oplever en voldsom stigning i smitten med flere indlæggelser og døde og nye nedlukningsplaner til følge. [...] I den optik kan det måske virke mærkeligt at sætte en del af vaccineprogrammet på hold. Men mistanken om AstraZeneca-vaccinens farlige bivirkninger indvarslede en ny katastrofe og fik en række af de samme lande, der oplever en tredje bølge, til at følge det danske eksempel og standse brugen af den svensk-britiske vaccine af forsigtighedsgrunde. [...] Briterne, der altså har en anpart i udviklingen af den, har ikke tænkt sig at stoppe brugen af den - premierminister Boris Johnson slog endda fast, at når han i næste uge selv skal vaccineres, vil han insistere på, at det bliver med det, han kalder Oxford-Zeneca-vaccinen. Det gør ikke situationen mindre mærkelig, at EU med kommissionsformand Ursula von der Leyen i spidsen klager over manglende leverancer af den selv samme vaccine fra Storbritannien og nu truer med at beholde de leverancer, der er blevet produceret på kontinentet. [...] På de britiske øer tager man det imidlertid køligt. Man har efterhånden færdigvaccineret 25 millioner borgere, fører suverænt i vaccinekapløbet i Europa, og mener i øvrigt ikke, at man skylder noget. Det blev ikke sagt, men briterne kunne også godt have anført, at EU skulle tage at spise det, de havde på tallerkenen først, for allerede inden AstraZeneca blev stoppet, var det ikke lykkedes EU-landene at bruge mere end halvdelen af de doser, firmaet havde leveret."
Information, lørdag, s. 4, 13; Politiken, søndag, s. 15; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2 (22.03.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

DF: EU og Folketinget skal holde nallerne væk fra danske lønforhandlinger
Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "I 1976 vedtog Folketinget, at der skulle være lige løn for lige arbejde mellem mænd og kvinder. Det er 45 år siden, og alligevel diskuterer vi stadig ligeløn. Samtidig har vi i Danmark det system, at løn- og ansættelsesforhold håndteres ved overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding. Det er et system, som har gjort, at Danmark har et af de mest smidige og velfungerende arbejdsmarkeder i hele Europa. Det skal vi holde fast ved for enhver pris. [...] Hvis fagforeningerne er så optagede af ligeløn mellem kønnene, så må fagforeningerne sætte dette spørgsmål allerøverst på dagsordenen til overenskomstforhandlingerne. Men det gør de ikke – og måske skyldes det, at spørgsmålet om ligeløn ikke er så ligetil endda. [...] Hvis fagforeningerne er så optagede af ligeløn mellem kønnene, så må fagforeningerne sætte dette spørgsmål allerøverst på dagsordenen til overenskomstforhandlingerne. [...] Når EU blander sig i løn- og ansættelsesvilkår, så risikerer vi at få et arbejdsmarked, der bliver lige så stift og ufleksibelt, som man har i mange andre EU-lande, hvor arbejdsmarkedet er præget af konfrontation, strejker og gensidig mistillid mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Det forringer Danmarks konkurrencedygtighed, og det underminerer en mere end hundredårig dansk tradition, der har tjent os vel. Og så kommer det ikke til at gøre nogen forskel i forhold til at sikre ligeløn på arbejdsmarkedet."
Altinget, mandag (22.03.2021)

Ligestilling. Mænd mener, arbejdsmarkedet er retfærdigt. Kvinder er uenige
Politiken bringer lørdag en analyse af Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef, Djøf. Hun skriver blandt andet: "To nye undersøgelser fra Djøf om mænd og kvinders trivsel på arbejdspladsen viser tydeligt, at kvinder oplever lavere grad af retfærdighed i forhold til løn og forfremmelser, end mænd gør. Samtidig oplever især kvindelige Djøf-medlemmer, at det er sværere at komme til orde, og at de bliver forbigået, når der skal fordeles prestigefyldte opgaver. [...] Når kvinder heller ikke i samme grad som mænd oplever, at forfremmelser sker efter retfærdige kriterier, skal det ses i sammenhæng med, at Danmark indtager en bundplacering blandt de nordiske lande, når det kommer til kvinders mulighed for at realisere en ledelseskarriere. I en EU-sammenhæng ligger Danmark også langt under gennemsnittet. Intet taler dog for, at kvinder skulle have færre ambitioner end mænd. Tværtimod. [...] Øget ligestilling på arbejdsmarkedet kræver bl.a. bedre og mere dækkende lønstatistikker og nok så væsentligt en mere lige fordeling af orlov med børn, da kvinder i dag straffes både løn- og karrieremæssigt, når de har lange orlovsperioder - en straf, der også ses alene på forventningen om fremtidig orlov. Indtil videre er der grund til at sætte vores lid til EU, der med et nyt direktiv om ligeløn kan bane vejen for større åbenhed om løn på det danske arbejdsmarked. Og EU-direktivet om en mere lige fordelt orlov skal gennemføres i Danmark senest i august 2022."
Politiken, lørdag, s. 6 (22.03.2021)

Det digitale indre marked

Forhenværende formand for Danske Medier: Indfør den digitale danske model
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Per Lyngby, forhenværende formand for Danske Medier og medlem af Demokratikommissionen. Han skriver blandt andet: "Det er al ære og respekt værd, at Danske Mediers bestyrelse forholder sig til techgiganterne og støtter kulturminister Joy Mogensens (S) overvejelser om lovregulering, der sikrer danske mediers ophavsrettigheder og betaling for brug af deres indhold. [...] Danske Medier støtter lovreguleringen for netop at beskytte den demokratiske debat. Hvorom alting er, bør der udover demokratikortet også lægges andre trumfer på bordet end ophavsrettigheder og betaling herfor. [...] Vi er stolte af og berømmes for den danske model, som giver arbejdsmarkedets parter ret til selv at regulere og forhandle overenskomster med videre uden politisk indblanding. Danmark har muligheden for endnu engang at gå forrest og iværksætte den digitale danske model. En langsigtet, national handlingsplan for digital dannelse med vægt på faktatjek, kildekritik, adfærd, databeskyttelse, privatliv, god tone, ansvar, etik samt selv- og måske lovregulering."
Altinget, mandag (22.03.2021)

Hun er den danske chef for et af verdens mest omdiskuterede firmaer
Berlingske søndag skriver om sagen vedrørende Facebooks stigende magt, som på det seneste er kommet til udtryk i nyhedsstriden i Australien. Efterfølgende har andre lande, heriblandt Danmark, varslet tiltag mod techgiganterne. I den forbindelse har Berlingske talt med Facebooks danske landechef Pia Tandrup. "Vi har en stor rolle i samfundet, det er der ingen tvivl om. Facebook bliver på mange måder et spejl af de konflikter, der ligger i et land, og hvis man så har et land som USA, hvor der har været store konflikter, så vil de selvfølgelig også udspille sig på vores platforme," siger hun om Facebooks rolle. I begyndelsen af februar blæste udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til værdikamp mod techgiganternes magt over den demokratiske samtale, mens kulturminister Joy Mogensen (S) i et interview til Finans 19. februar åbnede for tiltag i Danmark, som minder om de australske. Til det siger Pia Tandrup: "Jeg er salgsdirektør og er slet ikke tæt nok på den sag til at give en reel kommentar. Mit fokus er på annoncørerne, og det må være op til dem af mine kollegaer, der tager sig af dialogen med politikerne, at svare på de spørgsmål. Det ved jeg, de allerede har gjort ved flere lejligheder."
Berlingske, søndag, s. 26-27 (22.03.2021)

To store it-selskaber vinder opgave om coronapas-app
Flere af weekendens aviser skriver om de forskellige versioner af coronapas, som er på vej. I Børsen mandag kan man læse, at Trifork og Netcompany skal udvikle appen til det danske coronapas. Det kunne finansminister Nicolai Wammen (S) fredag afsløre. "Jeg har en stor forventning til, at de vil levere et godt produkt, og vi dermed får et coronapas, der vil være et vigtigt værktøj i forbindelse med genåbningen af det danske samfund," siger han. Mere specifikt har Netcompany fået tildelt opgaven om at udvikle den selvstændige app, hvor Trifork har vundet et miniudbud om udvikling af den bagvedliggende sundhedsinfrastruktur, så appen bedst muligt kan tilgå danskernes sundhedsdata, oplyser Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse. Trifork står allerede bag Min Læge-appen, mens Netcompany har udviklet Smittestopappen til Danmark og det digitale coronapas i Storbritannien. Coronapasset skal derudover tilpasses de standarder, som EU arbejder på for medlemslandene. Hvad passet skal indeholde, og hvor det skal bruges, er stadig uvist, men de politiske forhandlinger om detaljerne startede sidste uge.

I Berlingske lørdag kan man læse et debatindlæg af Kåre Lauring, Frederiksberg. Han skriver blandt andet: "EU er gået i gang med at udvikle et coronapas, så vi igen kan komme ud at rejse. [...] Fortvivl dog ikke, for vi har allerede et fint coronapas. For som os, der ikke kan finde ud af at åbne SMSen fra SOS, for længst har fundet ud af, så kan man få testresultatet på mail. Og det, man så får tilsendt, er et fint pas med angivelse af navn, personnummer, dato, tidspunkt og testresultatet. Det hele anført på dansk, engelsk og fransk. Samt plads til angivelse af antigen- og antistoftest, hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt i de år, vi går og venter på den digitale løsning fra EU."
Børsen, mandag, s. 11; Berlingske, lørdag, s. 15; Politiken, lørdag, s. 15 (22.03.2021)

Youtube er ikke designet til at være godt for børn
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Tor Juul, far og kommunikationsrådgiver. Han skriver blandt andet: "Dengang jeg var barn i 1990'erne, var min oplevelse, at både forældre og myndigheder gik op i, om et computerspil, en film eller en reklame var egnet for børn. [...] I dag er den samtale og beslutningsproces kortsluttet af få gigantiske techvirksomheder fra USA, som møder vores børn med så kompleks en digital markedsplads, at ingen forælder kan følge med. [...] Margrethe Vestager og EU-Kommissionen offentliggjorde i december deres udspil ”Digital Services Act”. Et fælles europæisk marked for digitale services, hvor der faktisk er love og standarder, som virksomhederne skal overholde. Det er positivt, da udspillet bl.a. giver forhåbning om større gennemsigtighed i techselskabernes forretningsmodeller. Men det betyder selvfølgelig ikke, at der automatisk sidder børnepsykologer og aldersmærker alle digitale services. Derfor må danske politikere sørge for, at Medierådet hurtigst muligt kommer ind i den nye medievirkelighed. Vi mangler en myndighed, som forholder sig konkret til de mest populære sociale medier og spil - og aldersmærker dem - så vi forældre kan sikre os, at de ikke er skadelige for vores børns udvikling og mentale sundhed."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 23 (22.03.2021)

Finansielle anliggender

Dansk økonomi køres i sænk
I Jyllands-Postens leder lørdag kan man blandt andet læse: "I år vil den økonomiske vækst herhjemme kun blive på 1,4 procent, hvilket er en halvering af de forventninger på 2,9 procent, som Nationalbanken præsenterede så sent som i december. Den minimale vækst i Danmark står i skærende kontrast til de vækstperspektiver, som industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD opregner i sin seneste prognose: 3,0 procent i Tyskland; 5,1 procent i Storbritannien og 6,5 procent i USA. Sidstnævnte flugter med den nyeste prognose fra USA's centralbank Federal Reserve Bank, ligesom Den Europæiske Centralbank (ECB) i sin nye prognose forventer en vækst i eurozonen på 4,0 procent i år og det samme næste år. Baggrunden for Nationalbankens pessimisme er ikke svær at få øje på: Den surrealistisk stramme nedlukning af det danske samfund og regeringens grundlæggende mangel på respekt for de økonomiske konsekvenser. [... ] Nationalbankens prognose er godt i gang med at sende dansk økonomi i retning af stagnation - i hvert fald, når man sammenligner med vækstperspektiverne i andre industrilande."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 22 (22.03.2021)

Rentesommerfugle basker med vingerne - og rammer de danske boligejere
Berlingske bringer lørdag en analyse skrevet af avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Boligejere og finanspolitiske slappere skal vænne sig til, at negative renter ikke er normalt, og at vores opsving i Europa også vil indebære et fornyet fokus på Den Europæiske Centralbanks politik. [...] De senere år har centralbanker taget et nyt våben i brug, nemlig et direkte køb af obligationer i de finansielle markeder. Dermed griber man ind i de normale markedsmekanismer ved at skabe en kunstig efterspørgsel og drive prisen på en obligation i vejret. Højere kurser er det samme som lavere renter. På den måde kan centralbankerne også tiltvinge sig en magt over de lange renter. Den Europæiske Centralbanks (ECB) tidligere cheføkonom Philip Lane vurderede i sommeren 2018, at ECBs køb af obligationer havde presset de lange renter ned med omkring et procentpoint. [...] Sidst vi talte om stigende renter var lige i begyndelsen af coronakrisen, da renterne steg kraftigt i Italien i takt med dødsfaldene og et økonomisk kaos. Der kom benzin på bålet fra ECB, hvor chefen, Christine Lagarde, kom til at udtale, det ikke var ECBs opgave at holde renter nede i svage lande. Det viste sig lynhurtigt, at det var præcis, hvad ECBs opgave var. Resultatet var gigantiske tiltag, der fik presset renterne nedad igen. De stigende italienske renter var for et år siden et krisesignal. Det var et signal fra de finansielle markeder om, at der var en enorm risiko forbundet med lødigheden af italienske statsobligationer. Det er der for så vidt fortsat, men nu undertrykt af ECBs store køb af italienske statsobligationer og håbet om en lysere fremtid under den nye premierminister, Mario Draghi. Nu er de stigende renter et tegn på det modsatte, nemlig håb og en positiv stemning. [...] Det, som for alvor kan få billedet til at ændre sig for danske boligejere, er, hvis den europæiske rentefortælling også begynder at ændre sig. For på et tidspunkt åbner vi, og i EU bliver der også pumpet gigantiske summer ud i økonomien - ikke bare i år, men også i de kommende år. Så kan det være, at der også kommer lidt mere inflation på denne side af Atlanten. Når genåbningens opsving også rammer Europa, vil diskussionen om retningen i pengepolitikken også tage til, alene fordi tiltagene fra ECB er så ekstreme. Skal ECB til evig tid holde en negativ rente? [...] Hvor længe skal ECB blive ved med at købe uendelige mængder obligationer i coronaens hellige navn med det faktiske formål at holde Italiens statsrenter nede? Det er disse forhold, der nu bliver sparket ind i den finanspolitiske debat om, hvorvidt den store gældsopbygning under coronakrisen udgør et problem eller ej."
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (22.03.2021)

Grundlæggende rettigheder

Kvinder i Tyrkiet mister beskyttelse mod vold. I år er 70 blevet dræbt
Politiken mandag skriver, at tusindvis af demonstranter var samlet i tyrkiske byer for at protestere over præsident Erdogans beslutning om at forlade Istanbul-konventionen - Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold i hjemmet. "Det er, som om regeringen nu siger, at de ikke er modstandere af vold mod kvinder, og at de støtter op om gerningsmændene," siger repræsentant for kvinderettighedsorganisationen We Will Stop Femicide Platform, Melek Onder. Tyrkiets udmeldelse af Istanbul-konventionen har vakt kritik i USA, EU og i menneskerettighedsorganisationer. Det er langtfra første gang, at Istanbul-konventionen har været til debat i det tyrkiske parlament. Selv om Tyrkiet var det første land til at underskrive og senere ratificere konventionen i 2012, har der i flere år og i flere omgange været kritik af konventionen, som især højrenationale og islamister finder er en skændsel mod Tyrkiets familieværdier.
Politiken, mandag, s. 6 (22.03.2021)

Handel

"Vi skal ikke lade, som om vi er økonomisk afhængige af Kina"
Luke Patey fra Dansk Institut for Internationale Studier i København beskriver i sin nye bog "How China Loses", hvordan Kina ikke er så dominerende eller økonomisk betydningsfuld, som mange i Danmark går og tror. "Kina er en vigtig handelspartner, men det er ikke på et niveau, hvor vi ikke kan have uenigheder med Kina om vores politiske værdier eller strategiske interesser. Det er en myte, som findes både i Europa og USA, at vi er afhængige af handel med Kina," fortæller han. Ifølge Patey, står Kina kun for 5,5 procent af Danmarks handel, mens vi handler mere med både USA, Tyskland, Sverige, Storbritannien og Norge. EU er i voksende grad begyndt at bremse visse kinesiske opkøb, hvilket Patey glæder sig over. Han mener dog, at EUs tilgang er defensiv, og at der i stedet er behov for en offensiv tilgang, hvis man for alvor skal ændre vilkårene. Han vurderer, at den store EU-Kina-investeringsaftale, der er forhandlet på plads, men endnu ikke er godkendt, langtfra vil løse alle problemer. Hvis aftalen bliver godkendt, vil det blive en vigtig opgave at sikre, at aftalen overholdes, mener han. Luke Patey vil desuden gøre op med den misforståelse, at det kun er i Europa og Nordamerika, at der er øget skepsis over for Kina. "Vi har set faldende popularitet for Kina i Vesten, men der har også være gedigen nedgang i dele af Asien og Stillehavsregionen. Det er en tendens, der har været i gang siden årtusindskiftet. Lande som Sydkorea, Japan, Filippinerne og Indien er blevet langt mere mistænksomme over for Kina. Indien har forbudt TikTok og indgår nu i forsvarspartnerskab med Japan, Australien og USA," fortæller han. Han vurderer, at Kina underminerer sit eget potentiale ved at føre en politik, hvor man er i konflikt med så mange lande. "Kina er med sin opførsel slået ind på en vej, der underminerer landets langsigtede potentiale," siger han.
Jyllands-Posten, søndag, s. 10-11 (22.03.2021)

“The perfect storm” for dansk eksport
Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening, skriver i en kommentar i Børsen mandag blandt andet: "Flere års kompliceret drama om brexit fik en ende, da handels- og samarbejdsaftalen mellem Storbritannien og EU faldt på plads i slutningen af december. Men på trods af at aftalen er mere vidtrækkende end de traditionelle frihandelsaftaler, har brexit forringet vilkårene for danske virksomheder på det britiske marked. [...] Svækkelsen af dansk eksport til Storbritannien kommer, oven i at de danske eksportvirksomheder i forvejen er udfordret af de nye vilkår, som coronapandemien har medført. [...] Gennem det seneste års tid er eksporten til Storbritannien faldet med 25 procent Det er mærkbart mere end til de øvrige EU-lande set under ét, hvor eksporten er faldet med 9 procent fra 2019 til 2020. Hvis det groft antages, at forskellen afspejler en effekt af brexit, så vil det betyde et tab i omegnen af 15.000 danske arbejdspladser."
Børsen, mandag, s. 42 (22.03.2021)

Institutionelle anliggender

'Danmark først' er ikke Danmark alene
I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver chefredaktør Rune Lykkeberg blandt andet: "Statsministeren har givet Danmark et helt nyt værdifællesskab med Østrigs Sebastian Kurz og Israels Benjamin Netanyahu. Mette Frederiksen er en venstreorienteret, socialdemokratisk statsminister, men det er ingen forhindring for hendes nye alliance, at Kurz er en særdeles højreorienteret kansler for Østrig, og at Netanyahu er en militant og autoritær premierminister, som fører kampagne mod den internationale retsorden. Det gør angiveligt ingen forskel for hende, hvordan palæstinenserne bliver behandlet i Israel. [...] Der er indtil videre ikke kommet noget som helst konkret ud af statsministerens store paraderejse til Israel - andet end at hun har vist sin foragt for traditionelle allierede i Europa, sine støttepartier og Folketinget i Danmark. Og hun har igen demonstreret, at hendes udenrigspolitik under pandemien er "Danmark først". Danmark var også et af de såkaldte "sparsommelige" lande, der var modstandere af den store redningspakke og det offensive europæiske investeringsbudget. Det skulle danske skatteborgere ikke betale for. Det ironiske er, at den socialdemokratiske regering under Helle Thorning-Schmidt jublede over EU's sparepolitik under finanskrisen, der gjorde det umuligt at føre traditionel socialdemokratisk politik i Europa. Nu har vi en kommission, der gør op med nyliberalismen og åbner for en socialdemokratisk politik på europæisk niveau - og en socialdemokratisk statsminister, der allierer sig med EU-skeptikere som Ungarn, Østrig og Polen i Visegrádalliancen. Det er kun fornuftigt, kan man mene, at en dansk statsminister sætter danskerne først og har lært af globaliseringskrisen, at den sociale kontrakt herhjemme er en forudsætning for stærke institutioner og alliancer ude i verden. Men det er manipulerende. For det er i de danske arbejderes interesser, at der ikke kommer en krise på det europæiske marked, som mere end 60 procent af eksporten går til. Og de penge, vi smider i en europæisk fællespulje, gør en stor forskel for dansk økonomi, fordi de forpligter de andre europæiske stater til også at investere i fælleskassen. Hvis vi virkelig vil gøre alt, hvad vi kan, for modvirke klimaforandringerne, skal vi deltage offensivt i den europæiske grønne omstilling, og hvis vi vil forsvare vores skattebase, vores uafhængighed af amerikanske techgiganter og modstå det stigende tryk fra den kinesiske statskapitalisme, skal vi gøre Europa stærkere sammen."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (22.03.2021)

EU-topmøde igen bag skærmen
B.T. og Kristeligt Dagblad mandag skriver, at når lederne i EU i næste uge mødes til topmøde, så kommer det, ifølge en talsmand for EU's præsident Charles Michel, til at foregå online. Beslutningen er truffet "som følge af en stigning af coronatilfælde i medlemslande." EU’s seneste topmøde i februar blev også afholdt virtuelt. På det kommende møde, der foregår torsdag 25. marts og fredag 26. marts, ventes stats- og regeringslederne blandt andet at diskutere unionens forhold til både Rusland og Tyrkiet samt EU's håndtering af coronapandemien.
B.T., mandag, s. 4; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (22.03.2021)

Hjælp til tvangslukkede storcentre
Børsen mandag skriver, at mange butikker, som stadig er tvangslukkede, nu får yderligere hjælp. Et bredt flertal i Folketinget er nemlig enige om at justere hjælpepakkerne for at hjælpe tvangslukkede butikker i storcentre. Aftalepartierne er enige om at hæve loftet i faste omkostninger i light-ordningen med 50 procent. Det nuværende loft er på 1,5 millioner kroner per virksomhed. Det vil man nu søge statsstøttegodkendt under EU-Kommissionens Temporary Framework. Her er kompensationsloftet er på omkring 13,3 millioner kroner.
Børsen, mandag, s. 6 (22.03.2021)

K i EU: Uden EU-rammer går cannabis-industrien op i røg
Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Jeg bor på Christianshavn, og derfor støder jeg naturligvis på dem: Unge fra hele verden, som – i al fald før coronakrisen – valfartede til Christiania for at købe såkaldt ’sjov tobak’. Selv ser jeg helst den anden vej, for jeg synes ikke, det er rigtigt, at unge mennesker skal eksperimentere med euforiserende sager. [...] Derfor er jeg også glad for, at danske læger siden 2018 som en del af en forsøgsordning har haft mulighed for at udskrive medicinsk cannabis. Lægemiddelstyrelsen vurderer nemlig, at det kan være relevant at bruge, hvis en patient for eksempel har smerter, der er forårsaget af en sygdom. Det kan være smertefulde spasmer i forbindelse med multipel sklerose og rygmarvsskader eller kvalme efter kemoterapi. Men faktisk gemmer den grønne plante på et endnu større potentiale. [... ] Alene i 2018 var Europas samlede medicinske cannabisomsætning på 286 millioner euro. Det tal forventes i 2023 at nå 7,2 milliarder euro. Og inden 2025 regner man med, at det europæiske marked er større end det nordamerikanske. I Danmark gør vi faktisk allerede en hel del for at få del i erhvervseventyret. [...] I dag anses det som et nationalt anliggende at regulere produktionen af medicinsk cannabis, når legalisering eller forsøgsordninger opstår. Det, mener jeg, er en forkert tilgang. Flere danske interessenter efterspørger fælles EU-regulering, fordi de nuværende regler ses som en betydelig barriere for vækst. Erhvervsministeriet tilslutter sig, at det vil skabe bedre betingelser for dansk eksport, hvis der finder en harmonisering af kvalitetskrav, vejledninger og monografier sted på tværs af EU."
Altinget, mandag (22.03.2021)

Interne anliggender

Forsker: Belgien er blevet et sikrere land
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at Belgien er blevet et sikrere sted fem år efter terrorangrebet i Bruxelles i 2016. "Det var Belgiens 11. september. Og det var et angreb, der påvirkede mange mennesker både direkte og indirekte. Mange husker fortsat, præcis hvor de var på den dag, der er blevet en vigtig del af vores samtidshistorie og vores kollektive hukommelse som samfund," siger Thomas Renard, belgisk terrorforsker. Rent politisk affødte angrebet imidlertid ikke den store reaktion. Ifølge Thomas Renard af den simple og triste grund, at terrorangreb i Europa i den periode ikke var en sjældenhed, og specifikt for Belgien, fordi landet knap to år forinden havde oplevet et andet terrorangreb, hvor en hjemvendt syrienskriger og IS-sympatisør angreb Det Jødiske Museum i Bruxelles og dræbte fire personer. Der er planlagt tre mindehøjtideligheder i anledning af femårsdagen for angrebet. Kong Philippe, dronning Mathilde, premierminister Alexander de Croo samt enkelte ofre og pårørende vil være til stede ved ceremonier i Zaventem-lufthavnen, Maelbeek-metrostationen og ved det officielle mindesmærke for terrorofrene i byens EU-kvarter.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (22.03.2021)

Klima

Connie Hedegaard: EU's klimatold kan blive livsfarlig
Altinget bringer en kommentar af Connie Hedegaard, formand, Concito & KR Foundation, formand, Aarhus Uni., formand, Berlingske Media, fhv. minister & MF (K), fhv. EU-kommissær. Hun skriver blandt andet: "CBAM er ikke tegneseriesprog for en togafsporing. Men Carbon Border Adjustment Mechanism har potentiale til at blive en alvorlig kæp i hjulet på klimatoget. I mange år har vi i Europa talt om, at en klimatold på importerede produkter kunne være et nødvendigt værktøj i værktøjskassen, når det gjaldt at håndtere udfordringen med at de fleste af vores samhandelspartnere ikke har nær så ambitiøse klimapolitikker, som vi har i EU. Virksomhederne har knurret over, at de skulle investere i kvoter og klimareduktioner, når deres konkurrenter uden for EU ikke skulle, og man har frygtet, at produktion kunne begynde at flytte ud. Hidtil har der mest været tale om en frygt, men jo mere ambitiøs klimapolitik vi har i EU, des større bliver risikoen. I mange år er der derfor arbejdet hårdt på at få andre lande til også at sætte en pris på CO2. Det kommer så småt, men der er lang vej til en global pris på CO2. Kun cirka 20 amerikanske delstater har en eller anden form for pris; EU har hjulpet Kina med at etablere et kvotehandelssystem, men det er stadig i sin vorden; i flere år var vi tæt på at få koblet EU’s kvotehandelssystem til et australsk system, men det varede kun, til Australien fik en ny regering, der begravede klimapolitikken. Med andre ord har EU udvist langmodighed. [...] Så nu er EU-Kommissionen på vej med et konkret forslag. Man har især kig på sektorer som cement, stål, aluminium, gødning og elektricitet. Selv om det i det 21. århundrede burde give sig selv, at man ikke skal straffes konkurrencemæssigt, hvis man tager klimaudfordringen alvorligt, er forslaget politisk sprængfarligt. En sådan mekanisme må være absolut sidste udvej, lød det advarende fra USA’s nye klimaudsending, John Kerry, da han i forrige uge besøgte Bruxelles, og også fra Kina har der været umisforståelige advarsler om, at en klimatold kan forgifte ikke bare handelspolitikken, men også de internationale klimaforhandlinger. [...] Bedre blev det ikke, da man fra EU-Kommissionens side også fik signaleret, at indtægterne fra klimatolden kunne gå til EU’s budget. Næppe det bedste argument, når diplomatiet nu skal sælge forslaget i Kina, Indien, USA. Måske hjælper det lidt, at Europa-Parlamentet i sidste uge krævede, at pengene også skal gå til klimabistand til verdens fattigste lande. Men hvis forslaget om en klimatold ikke straks ledsages af en uendelig mængde diplomati og dialog, er det livsfarligt, for så har CBAM potentialet til at afspore klimatoget."
Altinget, mandag (22.03.2021)

Et helhedsorienteret blik på klimaudfordringerne
Bill Gates, som er grundlæggeren af firmaet Microsoft, har udgivet en ny bog om klimaproblemet, og hvordan man løser det, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Ifølge avisen bidrager han med en række voldsomme og løse påstande, som at klimaforandringer ved udgangen af dette århundrede vil dræbe fem gange så mange som Covid-19 og medføre 450.000 årlige asylsøgere i EU. Ifølge hans forklaringer blev borgerkrigen i Syrien udløst af klimaændringer, og han overser, at der de sidste 10 år i gennemsnit hvert år er ankommet 680.000 asylsøgere til EU.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4 (22.03.2021)

Slut med A+++ på hårde hvidevarer. Nu hedder det bedste energimærke A
Jyllands-Posten søndag skriver, at EU har ændret energimærkningen for for eksempel TV, køleskabe og vaskemaskiner. Fra den 1. marts. 2021 vil A+++, som hidtil har været det mest energirigtige mærke, blive udskiftet med A, som er det bedste. Oprindeligt var der en A-G-skala for hårde hvidevarer, men den er siden blevet ændret, så der er kommet plusser efter "A"-erne, fordi køleskabe, frysere, vaskemaskiner, opvaskemaskiner og fjernsyn bruger mindre energi. Det har gjort det sværere at gennemskue, hvilket energimærke der er det bedste, og derfor har EU ændret skalaen tilbage til A-G. EU vil fremover jævnligt stramme kriterierne for energimærkerne, så skalaen forbliver den samme i fremtiden. De nye krav til mærkerne er dog så stramme, at det endnu ikke er muligt at købe et A-mærket produkt i alle kategorier.
Jyllands-Posten, søndag, s. 26 (22.03.2021)

Vi købte tre gps-trackere for at spore aflagte fjernsyn. Det førte os til Vestegnen og havnen i Hamborg
Berlingske søndag skriver, at vores brugte elektronik er den hurtigst voksende affaldskilde i verden. Hver dansker smider i gennemsnit 23,9 kilo elektronikaffald ud om året. Berlingske har sat sig for at undersøge, hvor elektronikken ender sine dage. Derfor monterede de GPS-trackere i tre fladskærme før de blev afleveret på tre genbrugspladser. Kortlægningen viste, at kun ét af de tre fjernsyn havde en slutdestination hos en specialiseret affaldsbehandler. Et andet tv blev stjålet, mens det tredje funktionelle tv blev solgt videre af en landets førende affaldsvirksomheder. "Det er overraskende, at kun én fladskærm ender det sted, som man umiddelbart kunne forvente. Det er en dårlig statistik," siger Henrik Wenzel, professor ved Syddansk Universitet med speciale i genanvendelse af elektronik. Kun 45 procent af den solgte elektronik i Danmark bliver indsamlet i de officielle systemer, hvor myndighederne har overblik over elektronikkens færden, selvom EU's mål er 65 procent. Resten ender i skyggestrømme af affald.
Berlingske, søndag, s. 20-23 (22.03.2021)

Migration

Ligesom alle andre børn
Politiken bringer mandag et essay af redaktør Bo Søndergaard, som blandt andet skriver: "De danske børn i de syriske fangelejre er blevet et problem, Mette Frederiksen og Danmark ikke kan komme af med. [...] De er blevet overladt til sig selv, fordi Danmarks statsminister betragter deres forældre som landsforrædere. Mette Frederiksen og hendes ministre har gang på gang sagt, at familierne i de syriske fangelejre må klare sig selv, fordi de voksne har vendt Danmark ryggen. Siden jeg så børnene for snart to år siden, har jeg forsøgt at begribe, hvorfor lige præcis de børn har mistet retten til at blive behandlet som uskyldige. [...] Det er ikke, fordi den danske regering mangler opfordringer til at få børnene hjem fra fangelejrene i Syrien. De tre støttepartier, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, ønsker alle børnene til Danmark. Det samme gør kurderne, der tilbageholder dem, Amnesty International, Red Barnet, FN's børneorganisation, Unicef, og et stort flertal i Europa-Parlamentet. [...] Mette Frederiksen kan ændre på alting ved et opkald til Udenrigsministeriet, så vil børnene komme hjem. Gør hun ikke det, må hun og Danmark leve med ansvaret. Og med visheden om, at hvis en af dem dør i lejrene, så kunne vi have forhindret det."
Politiken, mandag, s. 1,4,5 (22.03.2021)

Retlige anliggender

Syngende topchef spiller op til børsdebut for svensk havredrik
Svenske Oatly er blevet en kæmpesucces inden for plantebaserede alternativer til mælk. Oatly går nu efter en børsdebut i USA, som ifølge Bloomberg kan udløse en markedsværdi på op mod ti milliarder dollar. Oatly er, især i hjemlandet, blevet kendt for at lægge sig ud med mejeribranchen. I 2015 blev firmaet hevet gennem en retssag for at markedsføre havredrik med udtryk som "mælk, men skabt til mennesker". Oatly tabte sagen. Men det har ikke fået selskabet til at stikke halen mellem benene. Senest fører Oatly aktiv kampagne mod en foreslået stramning af EU-reglerne for markedsføring af alternativer til mejeriprodukter. I forvejen må alternativer til komælk i EU ikke kaldes "mælk".
Berlingske, lørdag, s. 2 (22.03.2021)

Sundhed

Alle taler om vacciner, men på en havnekaj i Danmark handler det om millioner af sprøjter
I Jyllands-Postens Indblik mandag kan man blandt andet læse: "Unicef spiller en nøglerolle i det internationale samarbejde, der skal sikre vacciner til verdens fattigste lande. På lagre i Danmark opbevarer organisationen millioner af vaccinesprøjter, der fragtes fra København til fjerne afkroge. Jyllands-Posten har været på besøg og gør status over vaccinehjælpen til verdens fattige lande. [...] Mens størstedelen af Europa var i gang med sine vaccinationskampagner i slutningen af december 2020, er det gået langsommere med Covax-udrulningen. Det var først for en lille måned siden, den 24. februar, at den første sending vacciner på 600.000 Astrazeneca-doser nåede frem til Ghana som det første land. Få dage efter fik de første ghanesere stikket. [...] Covax stiler efter at distribuere 2 milliarder vaccinedoser til 92 lav- og mellemindkomstlande inden udgangen af 2021. Heraf vil mindst 1,3 milliarder doser blive leveret til de fattigste lande, uden at de skal betale for dem. 98 af landene, herunder EU's medlemslande, betegnes som lande, der er i stand til selv at finansiere vaccineudrulningen til deres befolkninger."
Jyllands-Posten, mandag, s. 8-9 (22.03.2021)

EU truer: Vacciner nu. Ellers stopper eksporten
EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, sagde i sidste uge onsdag, at hun er klar til at tage alle midler i brug for at sikre vacciner til EU. Det skriver Politiken lørdag. "Det, der kan redde sommeren, er, at vi bekæmper virus. Og her er vaccinerne højeste prioritet," sagde hun og tilføjede: "Derfor vil vi bruge alle nødvendige midler for at forøge at stabilisere leveringen af vaccinerne." Hun nævnte, at EU eksporterer vacciner til lande, der selv producerer vacciner, herunder eksempelvis Storbritannien, mens der ikke rigtig kommer noget den anden vej. "EU er et af de områder, hvorfra der eksporteres flest vacciner. Men der må være både gensidighed og proportionalitet forbundet med eksporten. Jeg kan ikke forklare Europas befolkning, hvorfor vi eksporterer vacciner til vaccineproducerende lande, når der ikke kommer noget tilbage," sagde hun. Ifølge von der Leyen må EU overveje at stramme eksporten af vacciner ud af EU, og dermed gøre det lettere at forbyde eksport ud af EU. Kilder i EU-Kommissionen mener, at det i første omgang skal betragtes som trusler, da det endnu ikke er noget, der er foreslået.
Politiken, lørdag, s. 6 (22.03.2021)

Udenrigspolitik

Det går godt for diktatorerne. Alt for godt
Politiken bringer mandag et debatindlæg af journalist Henrik Kaufholz. Han skriver blandt andet: "Verdens diktatorer må være i godt humør. Når man ser på verdenskortet, breder diktaturer og autoritære styrer sig. Derimod går det ikke ret godt for demokratierne. Ikke engang i EU - eller Nato for den sags skyld. [...] Danmark ser gerne Lukasjenko give slip på magten og efter frie valg overlade den til partier med folkelig opbakning. Belarus er også et lille land, der ikke rigtig kan genere os - hverken økonomisk eller politisk. Så det råber vi - det vil sige Jeppe Kofod - fra tagene. [...] Vi er også på tværs af alle partier modstandere af, at Kina tager den totale magt i Hongkong, men i sagen om en kinesisk aktivists besøg i Danmark måtte der et spørgsmål i Folketinget til for at få offentligheden informeret om, at Kofod havde kaldt Kinas ambassadør til samtale. [...] Så lad det nylige nej til VM i ishockey i Hviderusland danne skole. Den slags ærgrer virkelig diktatorer. Regeringen burde også analysere, hvordan vi kan undgå økonomiske problemer ved at holde diktaturlande ude fra investeringer og indkøb af udstyr til kritisk infrastruktur."
Politiken, mandag, s. 9 (22.03.2021)

Fire valg på to år gør ikke nødvendigvis Israel til et mere stabilt demokrati
Jyllands-Posten søndag bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, som blandt andet skriver: "Israel nærmer sig et parlamentsvalg, det fjerde i løbet af kun to år. Det gør ikke Israel til et demokrati og slet ikke til et stabilt demokrati. Israel er sine jødiske borgeres demokrati, uanset hvor i verden de måtte indrejse fra, ikke for palæstinenserne, som er født på stedet. Disse sidste har premierminister Netanyahus ord for, at de tåles, førsteklasses israelere kan de ikke være. Palæstinenserne i de besatte og annekterede territorier er værre stillet, underkastet et militærregime, som har stået på i over 50 år, og hvis afslutning ingen kan forudse. På den baggrund må man nok spørge, hvad Mette Frederiksen, Danmarks statsminister, forestillede sig, da hun for nylig - sammen med Østrigs kansler Sebastian Kurz - besøgte Jerusalem. [...] Vidste hun, at Israel ustandseligt forsøger at svække EU gennem bilaterale aftaler med de enkelte medlemslande? Var hun helt oprigtig over for sin rejsefælle? Da Wien i afvigte uge erfarede, at Danmark trods EU's solidaritetsprincip havde tilegnet sig ekstraordinære leverancer af coronavaccine, trak Kurz i snoren. [...] Israel ligner i flere henseender sine arabiske omgivelser: kunstige statsdannelser, politisk utålsomhed, uløste indre og ydre konflikter, menneskerettighedskrænkelser. Israel er en økonomisk succes - og et fremmedlegeme i den mellemøstlige krop. At tale om fred, fordi Abu Dhabi og Marokko pludselig anerkender Israel, er et falskneri. Vesten skulle hellere beskæftige sig med Israels sabotage af bestræbelserne på at engagere Iran, Mellemøstens og Centralasiens eneste stabile nationalstat. Passende ville også være, om man indskærpede israelerne deres pligter - de er mange og forsømte - som besættelsesmagt. [...] Det anses for legitimt og rigtigt at kritisere Rusland. Det anses for legitimt og rigtigt at kritisere Kina. Kritik af de apartheidlignende tilstande i Israel og Israels magtområder afvises som værende antisemitisk. Det holder ikke. Israel er Mellemøstens militære stormagt og ganske aggressiv over for sine mindretal og sine omgivelser, ude af takt med Vesten, som man hævder at tilhøre."
Jyllands-Posten, søndag, s. 28 (22.03.2021)

Foråret bliver et hedt slutspil om Hviderusland
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en analyse skrevet af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Skærtorsdag ventes den hviderussiske protestbevægelse at strømme på gaderne overalt i landet i samme omfang som i efteråret, hvor protesterne vendt mod valgsvindel og politisk repression ved præsidentvalget i august 2020 tog fart. Oppositionslederen, Svetlana Tikhanovskaja, appellerede i torsdags fra sit eksil i Litauen til hviderusserne om at gå i gaderne den 25. marts, der er årsdagen for dannelsen af den kortlevede Belarussiske Folkerepublik i 1918, der året efter blev opslugt i Sovjetunionen og siden på dansk har heddet Hviderusland efter sovjetrepublikkens navn. Protestbevægelsen må anses for at være helt usvækket efter vinteren, og landets præsident, Aleksandr Lukasjenko, og hans sikkerhedsstyrker anses ligeledes for at være velforberedte. Med en stadig mere ensidig politisk og økonomisk afhængighed af Ruslands præsident, Vladimir Putin, kan denne cocktail udvikle sig til den største øst-vestkrise siden Ruslands annektering af Krim i foråret 2014. Her har Danmark nu endnu mere entydigt end hidtil valgt side. Udenrigsministeriet præsenterede i torsdags en ny demokratifond på 50 millioner kroner, der skal styrke civilsamfundet i Hviderusland. [...] Forårets kamp i Hviderusland står netop om, hvorvidt landet skal være en del af det russiske rige, eller om hviderusserne - belarusserne, som de helst selv vil kaldes - kan orientere sig frit mod deres naboer, der i grove træk er Rusland, Ukraine og EU. Den hviderussiske opposition har planmæssigt været i dvale over vinteren og begynder i påsken den næste del af den politiske kamp for at få nyvalg til præsidentposten og løsladt alle politiske fanger. I onsdags talte Tikhanovskaja for Kongressens udenrigsudvalg i USA og opfordrede til, at amerikanerne laver sanktioner direkte mod Lukasjenkos ”lommer”, altså de selskaber, der holder styret ved magten. [...] Særligt ønsker Tikhanovskaja amerikanske sanktioner mod olie- og gasselskaber, hvilket i så fald også vil ramme Rusland og Putins inderkreds. Og netop Putin og USA's præsident, Joe Biden, står midt i et dramatisk personopgør. Adspurgt på tv-stationen ABC kaldte Biden i denne uge Putin for en morder, dagen efter reagerede Putin med et ”det-man-siger-er-man-selv” og tog det voldsomme træk at hjemkalde sin ambassadør fra Washington. Biden har været præcis i sine ordvalg, når det gælder Rusland og er meget bevidst gået direkte efter Putins strube verbalt. Her har Hviderusland potentialet til at blive den store politiske krise de kommende måneder, og som fronterne er trukket op, er en blød mellemlanding ikke længere mulig. Putin vil være tsar for alle ”rus”, Biden vil konfrontere Putin og inddæmme Rusland bag egne grænser. Belarus kan blive scenen fra ”High Noon” for Biden og Putin. Og Europa."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (22.03.2021)

Hver femte anser Israels konflikt med palæstinenserne for det vigtigste emne
Politiken skriver, at Israel tirsdag afholder valg for fjerde gang på mindre end to år, og ligesom de foregående tre valg handler det om Benjamin Netanyahu og hans fremtid. Ifølge Politiken, kommer valget i Israel til at handle om alt andet end fred med palæstinenserne. En ny måling viser, at 20,5 procent af vælgerne anser konflikten mellem Israel og palæstinenserne for et vigtigt spørgsmål ved valget. Samtidig svarer et overvældende flertal, at det med palæstinenserne enten er sekundært eller slet ikke vigtigt overhovedet. Benjamin Netanyahu har ved de sidste tre valg lovet at annektere store dele af Vestbredden, men ikke gjort det, hvilket muligvis kan skyldes, at det vil møde modstand i Washington og Europa og hos de arabiske lande, Israel har fred med. Her tøver leder af bosætterpartiet Yamina, Naftali Bennett, ikke. Partiet går til valg på at kræve hele Vestbredden annekteret, og hvis palæstinenserne ikke bryder sig om det, må de forsvinde eller indordne sig. "Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at kæmpe imod, at en palæstinensisk stat bliver etableret i Israels land," siger Bennett.
Jyllands-Posten, søndag, s. 10-11 (22.03.2021)

Kære statsminister, glem spinfolkenes makrelmadder og lyt til de rigtige diplomater
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Marlene Wind, professor i statskundskab på iCourts, juridisk fakultet, samt leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, blandt andet: "Hvad har statsministerens Israel-rejse med Kristian Jensens nye job i udenrigstjenesten at gøre? De udstiller begge, at statsministeren ikke bare har fuld personlig kontrol med coronahåndteringen, men også holder dansk udenrigs- og europapolitik i et jerngreb fra førerbunkeren i Prins Jørgens Gård. Ved pressemødet, der introducerede Jensen som "regeringens" repræsentant i kampen for en plads i FNs Sikkerhedsråd, fik man således det indtryk, at Udenrigsministeriet (og udenrigsministeren) mere og mere er reduceret til statister i Statsministeriets nye udenrigspolitiske oprustning. [...] Der kan bestemt være god grund til at øge bemandingen på Slotsholmen, ikke mindst i lyset af stigningen i antallet af udenrigs- og EU-årsmøder, en statsminister skal deltage i. Alligevel må man spørge: hvem rådgiver i dag statsministeren i EU- og udenrigspolitikken? Er det rigtige diplomater fra Udenrigsministeriet (overflyttet til Statsministeriet), eller primært særlige rådgivere - kortsagt spinfolk? Grunden til spørgsmålet er, at det er vanskeligt at forestille sig, at en "rigtig" diplomat med et indgående kendskab til dansk interessevaretagelse (som det hedder på statskundskabsk), havde anbefalet en lefle-tur for en højreorienteret korruptionsanklaget israelsk premierminister. Særligt ikke midt i dennes valgkamp. [...] Og så er der lige det med Europa. En dygtig diplomat med kendskab til det europæiske samarbejde ville også kunne have forklaret statsministeren, at rejsen med rette kunne opfattes som en "letten ben" op ad vores europæiske venner og potentielt skade dansk europapolitik på lidt længere sigt. [...] Alligevel ville en EU-rådgiver nok også diskret have peget på, at uanset hvor mange point statsministeren, eller måske snarere hendes spindoktorer, mente der kunne vindes på - igen - at skælde EU ud og udråbe Israel til vaccine-frontløber, så er der ikke megen helt over Nethanyahu. Alle hans vacciner er købt i EU - Israel producerer ingen vacciner selv. Og prisen for at være god til hurtig udrulning, har efter alt at dømme været højere, end hvad de fleste europæere ville være med til, hvis man indregner salget af israelernes personlige data til Pifzer. [...] Uanset hvad man måtte mene om Kommissionens vaccinestrategi - som helt sikkert har sine udfordringer - så har især EUs mindre lande, draget fordel af den. De store EU-lande ønskede oprindelig at rage vacciner til sig uden om EU - fordi EU ikke havde kompetencen. Det ville med stor sandsynlighed have prisgivet de små og dermed Danmark. Så bad man Kommissionen overtage og dermed også tage skraldet for forsinkede leverancer fra medicinalfirmaerne, mens medlemslandene fastholdt retten til at bestemme i alle detaljer."
Berlingske, lørdag, s. 10 (22.03.2021)

USA's trusler mod Putins gasledning kaldes "Wall Streets pendant til dødsstraffen"
Den amerikanske udenrigsminister, Antony J. Blinken, udsendte torsdag en pressemeddelse, hvor det blev gjort klart, at USA fortsat er stærkt utilfreds med den tysk-russiske gasledning Nord Stream 2, der står 90 procent færdig. I sin pressemeddelse fremsatte udenrigsministeren nye trusler om sanktioner: "Alle instanser, der er involveret i Nord Stream 2-gasledningen risikerer amerikanske sanktioner og burde øjeblikkelig ophøre med at arbejde på gasledningen." I teksten blev det understreget, at gasledningen, der løber igennem Østersøen, anses for at være et russisk "geopolitisk projekt, der har til formål at splitte Europa og svække europæisk energisikkerhed". USA er stærkt imod Nord Stream 2, da man mener, at gasledningen kan bruges til at skaffe indflydelse i Europa. Andre vurderer i stedet, at USA vil have europæerne til at købe sin dyrere flydende gas. Sascha Lohmann, politolog ved den tyske tænketank Stiftung Wissenschaft und Politik, vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at udmeldingen vil få konsekvenser. Han mener, at sanktionerne som udgangspunkt ikke vil ramme de virksomheder, der helt konkret deltager i byggearbejdet, en havn eller andet, men banker og andre finansinstitutter kan være ilde stedt og eksempelvis ikke længere kan få lov at bruge dollaren. "For dem vil det formentlig være det endelige wakeupcall. Hvis en tysk bank ikke længere kan bruge dollaren i sine pengeoverførsler, er den så at sige ikke længere i stand til at drive forretning. Det er Wall Streets pendant til dødsstraffen. Og det er den egentlig fare," forklarer han. Lohmann forventer ikke, at tyske eller europæiske banker risikerer at blive sat på listen over virksomheder, der skal rammes af sanktioner, men truslen vil formentlig være nok i sig selv. Han går derfor ud fra, at de trækker sig, ligesom 18 virksomheder, herunder især forsikringsselskaber, gjorde eller lovede at gøre det i februar.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15 (22.03.2021)

Vacciner kan lappe forholdet mellem EU og USA
Melvyn B. Krauss, professor emeritus i økonomi ved New York University, skriver i en analyse i Berlingske lørdag blandt andet: "Hvor mærkeligt det end kan lyde, er vacciner nu nøglen til at genoplive det transatlantiske forhold. Den tidligere præsident Donald Trumps "Amerika Først"administration efterlod stærkt flossede bånd mellem USA og dets europæiske allierede. Derfor fandt præsident Joe Biden det bedst at bekræfte i en tale på sikkerhedstopmødet i München i februar, at USA stadig støtter artikel 5 i den nordatlantiske traktat: Et angreb på et NATO-medlem betragtes som et angreb på alle. Men en tale er en tale, og lige nu spørger nogle, hvad artikel 5 og NATO-alliancen egentlig er værd, hvis Europas mangel på coronavacciner bringer europæiske liv og levebrød i fare, mens USA svømmer i doser. Der er ingen tvivl om, at Biden ønsker at genoplive forholdet til Europa, og derfor bør hans regering forholde sig til det alvorlige vaccineproblem og hjælpe europæerne i nødens stund. Den hurtigste måde at gøre det på - og samtidig styrke det transatlantiske forhold - er, at USA og Europa går sammen om at producere vacciner i Europa. [...] Selv Rusland, der ellers ikke er kendt for at dele noget som helst, forstår dette og har lige underskrevet en aftale om at producere sin Sputnik V-vaccine i Italien, mens der angiveligt også er lignende aftaler på vej i Frankrig, Tyskland og Spanien. Med disse aftaler formår Kreml at få indflydelse på et kritisk område, nemlig offentlig sundhed, mens man forsøger at splitte og udhule EU. [...] Men vacciner er kun en del af historien. Biden-administrationen har allerede gjort solide fremskridt med at reparere USAs forhold til Europa, især ved at gøre ende på en langvarig og giftig strid om statsstøtte til flyproduktion. Biden og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, blev i begyndelsen af marts enige om at indstille alle toldsanktioner i striden om statsstøtte, foreløbig i en periode på fire måneder. [...] Men de toldtariffer, som Trump smækkede på stål og aluminium fra Europa med henvisning til den nationale sikkerhed, er der stadig. Der er også stadig den ømtålelige strid om USAs sanktioner mod tyske og andre europæiske virksomheder, der bygger Nord Stream 2-gasrørledningen, som skal levere russisk naturgas direkte til Tyskland uden om Ukraine og Polen."
Berlingske, lørdag, s. 16 (22.03.2021)

Detaljer

Publikationsdato
22. marts 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark