Mandag den 23. april

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Putins gevinster er få og små, Rusland har ingen venner
Ekstra Bladet bringer søndag seks sider om hvordan en eventuel krig mod NATO ville se ud. Baggrunden for artiklen er en rapport, der er udgivet af Totalförsvarets forskningsinstitut. I rapporten har en gruppe svenske eksperter forsøgt at forudse, hvordan et angreb på de baltiske lande i værste fald ville tage sig ud, og rapporten viser, at det ikke ville volde præsident Putin store problemer at erobre Estland, Letland og Litauen. Den nedslående konklusion, set med vestlige øjne, er, at NATO-landene med stor sandsynlighed ikke ville kunne gøre hverken fra eller til på kort sigt, blandt andet fordi NATO-landene ikke ville kunne skrabe halvt så mange styrker sammen som Rusland. Det skyldes at NATO-styrkerne er spredt ud over det meste af Europa og ikke fast stationeret ved Baltikums østlige grænse. Den svenske forsvarsekspert Robert Dalsjö kommer i artiklen med tre scenarier på, hvad NATO kan gøre. Derudover mener han, at Rusland er bøllen i skolegården, mens de baltiske lande er den lille, nørdede dreng med kasketten. “Hvis Putin invaderer Baltikum, vil han på den ene side styrke sin magtposition på de indre linjer. På den anden side vil han få NATO, EU og USA til at se ud som kastrerede papir-tigre, og det kan have omfattende konsekvenser både I europæisk og global kontekst. I Europa ville de være nærmest enevældige, hvis ikke EU, NATO og USA kan agere modvægt. Globalt set ville det være et signal om, at USA's garantier ikke er meget værd, og at Sydkorea og Japan derfor er nødt til at skaffe deres egne kernevåben,” siger Robert Dalsjö. Jyllands-Posten skriver ligeledes søndag, at der er tegn på at eks-Jugoslavien kan blive den nye slagmark i kampen for Moskvas internationale interesser. Balkan har historisk været fanget i et krydsfelt af konkurrerende magter fra Østrig-Ungarn og Tyskland i vest til det Osmanniske Rige og Rusland mod øst. “Balkan kan nemt blive endnu et skakbræt, hvor stormagterne spiller deres spil,” sagde EU's udenrigskommissær Federica Mogherini sidste år. I eks-Jugoslavien er Slovenien og Kroatien medlemmer af EU og NATO. Montenegro blev også medlem af NATO i 2017 trods kraftig russisk modstand. De øvrige seks lande i området er enten kandidater til EU-medlemskab eller i forskellige stadier af politisk dialog med Bruxelles. Mark Galeotti, senioranalytiker ved Institut for Internationale Relationer i Prag har udformet en rapport om den russiske strategi på Balkan for tænketanken European Council on Foreign Relations. Han vurderer, at Ruslands øgede fokus på Vestbalkan tjener tre formål: At skabe et russiskbrohoved i en vigtig region, der er strategisk placeret mellem EU og det stadig mere antivestlige Tyrkiet. At gøre alt for at forhindre yderligere Nato-udvidelse i området. Og endelig at sikre sig maksimal indflydelse, hvis flere Balkan-nationer de kommende år bliver medlemmer af EU. Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent påpeger i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, at forholdet mellem Vesten og Rusland er ringere end nogensinde før. Han skriver blandt andet: “Rusland optræder nervøst og aggressivt, optaget af at genoprette en tabt storhed, som ikke kan genoprettes al den stund, Rusland ikke råder over de nødvendige ressourcer. […] At en ny kold krig skulle være i gang, tror jeg ikke på. […] Putins gevinster i Syrien, Kaukasus og Ukraine er få og små. De har drænet Rusland for midler, som kunne have været anvendt bedre. Rusland er venneløs og frændeløs, ingen virkelig stormagt. Et roligere forhold mellem Vesten og Rusland ville være ønskeligt, men lader sig ikke gøre for indeværende.”
Kilder: Ekstra Blader, søndag, s. 16-21; Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17, 28

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Frihandelsaftale med USA: Handlen med EU og Trump
Jeppe Christiansen, administrerende direktør i Maj Invest skriver lørdag i Berlingske: “Det er ikke længere Europa, som står i spidsen for gældsætningen, men derimod Kina og Japan, der fører an. På det seneste har USA via betydelige skattelettelser igangsat en ny bølge af statslig gældsætning.” Jeppe Christiansen mener at det mest bekymrende er præsident Donald Trumps iværksættelse af importtold og handelsbarrierer. “Den forventede reaktion fra EU og Kina var naturligvis at svare igen med samme type tiltag - heldigvis uden at skærpe konflikten. Præsident Trump evner ikke at forstå, at international frihandel forbedrer arbejdsdelingen og skaber vækst og velfærd til alle deltagende lande,” skriver han. Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen skriver mandag i et debatindlæg i Jyllands-Posten at præsident Trump ikke er begejstret for de liberale værdier om frihandel, som USA ellers har været bannerfører for siden Anden Verdenskrig. ”Vores fælles vækst, velstand og velfærd er med andre ord helt afhængig af, at vi fortsat handler med verden omkring os. Derfor understreger Trumps protektionisme behovet for et stærkt EU, der står vagt om vores internationale frihandelssystem. Et EU, der tager over, hvor USA slipper, og som går forrest i kampen for at udbrede mere åbne handelsrelationer,” skriver Jan E. Jørgensen. BT skriver lørdag, at Frankrig nu skærper kritikken af USA's handelspraksis i forbindelsen med de øgede amerikanske´toldsatser på stål og aluminium. Men efter voldsom kritik fra europæisk side er EU sammen med et mindre antal andre lande foreløbig blevet undtaget fra den højere told.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 20; Berlingske, lørdag, s. 10; BT, lørdag, s. 13

Det digitale indre marked: Facebook flygter fra EU med 1,5 milliarder brugere
Den 25. maj skærper EU datakontrollen. Som konsekvens af dette flytter Facebook 1,5 milliarder brugere fra lande uden for EU, USA og Canada. Brugerne bliver flyttet til et site, som juridisk hører hjemme i Californien og derfor ikke er omfattet EU's nye regler, som både giver en stærkere beskyttelse af borgernes data og opererer med bøder i million- og milliardklassen. Det skriver Politiken lørdag. Den nye lov kan koste op til fire procent af den årlige globale omsætning. For Facebook, der i 2017 omsatte for 40 milliarder dollars, cirka 242 milliarder kroner, kan en bøde på fire procent derfor godt mærkes. Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, har dog tidligere svoret at følge “ånden” i EU's nye regelsæt. Det skriver Børsen mandag. I sidste uge efterlyste forbrugerkommissær Vera Jourovå et besøg fra Mark Zuckerberg, og EU-Parlamentet har også flere gange inviteret ham, men endnu har Zuckerberg ikke valgt flyve til Europa. Omvendt har han lige haft besøg af EU-kommissær Andrus Anzip, kommissær for digitale anliggender, som efter mødet skrev på Twitter, at der er stort behov for at genopbygge tilliden.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 12; Børsen, mandag, s. 20

Klima: Kampen med ulven skal tages med EU
Tidligere på ugen blev en ulv skudt og dræbt i Vestjylland, hvilket igen har sat gang i debatten om hvorvidt ulven er velkommen i Danmark. Det skriver flere medier lørdag. Ifølge EU-habitatsdirektivet er ulven et fredet dyr. Flere partier på Christiansborg mener at ulven skal spærres inde eller sendes til andre lande med mere plads. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har erklæret sig på samme kurs. “Det er meget tvivlsomt, at EU-Kommissionen vil vurdere det muligt inden for rammerne af habitatsdirektivet at indfange vilde dyr. Hele direktivet bygger på, at vilde dyr - både ulve og mange andre beskyttede dyrearter - kan bevæge sig frit,” siger Jan Eriksen, formand for både Vildtforvaltningsrådet og ulvegruppen, der rådgiver miljø- og fødevareministeren, til BT. Kristeligt Dagblad skriver at “selvom danske politikere nu kæmper om at gribe ind mod ulven, så er det EU, der bestemmer, hvor langt de kan gå.” Bo Håkansson, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, forklarer til Jyllands-Posten, at ulve tilhører en gruppe af vilde dyr, som ifølge habitatdirektivet ikke kan jages eller fanges. I 2005, da ulve begyndte at nærme sig grænsen mellem Danmark og Tyskland, spurgte Håkansson EU-Kommissionen, hvordan ulvene ville blive opfattet, hvis de indvandrede til Danmark. Svaret var, at i det øjeblik ulvene vandrer ind i Danmark, er de at betragte som dyr, der er hjemmehørende i dansk natur og dermed beskyttet af habitatdirektivet.
Kilder: BT, lørdag, s. 21; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 10

Andre EU-historier

Økonomi: Rentefesten fortsætter næste år ud
Berlingske skriver i dag mandag, at Danske Bank forudser at der vil gå 20 måneder, før den første renteforhøjelse i Danmark bliver en realitet. Banken fremhæver ligeledes, at inflationen bliver ved med at være uhyre lav i euroområdet og derfor venter Den Europæiske Central Bank (ECB) med at sætte renten op, da en højere rente vil lægge en dæmper på opsvinget og gøre det endnu sværere at få priserne til at stige. ”ECB har en målsætning om, at priserne skal stige med tæt på to procent om året, men det seneste tal fra marts viser en årlig stigning på en procent, når man ser bort fra de omskiftelige priser på energi og fødevarer,” siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen. Han påpeger også, at der blevet skiftet ud i centralbankens ledelse, hvor blandt andre den nuværende præsident Mario Draghi stopper i oktober 2019, hvilket vil give mere magt til høgene, der gerne vil have renten op.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 6

Interne anliggender: Britisk regering er groggy efter heftig debat om immigranter
Tusinder af immigranter fra de tidligere britiske kolonier i Caribien bliver ramt af en skrap politisk kurs mod illegale immigranter til trods trods for at have arbejdet og levet i Storbritannien i årtier. Det skriver Berlingske mandag. De skærpede linjer over for immigranter indførte May i sin tid som indenrigsminister i 2013, hvor hun erklærede, at hun ville skabe et “fjendtligt miljø” for illegale immigranter for at drive dem ud af landet, og siden har hun lagt yderligere vægt på som premierminister efter briternes Brexit-beslutning. May har dog gentagne gange forsøgt at lægge låg på sagen, der den seneste uge har udviklet sig stadig mere eksplosiv og politisk betændt. I parlamentet understregede hun, at “disse mennesker er briter, de er en del af os”, og hun undskyldte for al den bekymring og frygt, som situationen har skabt. Senere lovede hun, at alle berørte ville få “en kompensation”. ”Når du udstikker en politisk kurs, som du giver det forfærdelige navn ”et fjendtligt miljø”, er det ikke alle, som bliver indfanget af fjendtligheden, der har fortjent det,” skrev Philip Collins i sin faste klumme i The Times, hvor han også så fremad til tiden efter Brexit og forudså en udlændingedebat, hvor det kan være EU-borgere, der får problemer. Til et stort anlagt Commonwealth-møde i London skule May vise de britiske vælgere og resten af verden, at landene i det tidligere britiske imperium vil være en naturlig partner for Storbritannien, når handelsrestriktionerne fra EU falder bort.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Historisk glemsel kan bane vej for ny 'pest over Europa'
Géraldine Schwarz, tysk-fransk journalist, skriver i en kommentar i Information mandag: ”Unge tyskere er ikke optaget af at holde erindringen om den nazistiske fortid levende. Men det er nødvendigt, hvis de fascistiske strømninger, som er tilbage på Europas radikale højrefløj, skal imødegås […] Det er nødvendigt at videreformidle en forståelse af fortiden blandt vores unge. Og at gøre dem stolte over at tilhøre et kontinent, der i sidste ende formåede at besejre to totalitære systemer. Europasdemokrati bygger på blod, sved og tårer, men de europæiske borgeres værdighed og frihed blev genoprettet. Lad os aldrig glemme, hvad det krævede.”
Kilde: Information, mandag, s. 2

Migration: Asylsøgere skal have lov til at rejse til fastlandet
”En særlig afgørelse fra Grækenlands højeste administrative domstol i sidste uge har slået fast, at alle nyankomne asylsøgere skal have lov til at bevæge sig frit”, det skriver skriver Jyllands-Posten mandag. Det betyder, at hvor flygtninge og migranter førhen er blevet standset på græske ferieøer uden lov til at rejse nogen steder, før deres asylsag var færdigbehandlet, nu får lov til at tage direkte videre til fastlandet. En EU-kilde siger til nyhedsbureauet Reuters, at domstolens afgørelse er “en stor bekymring”. Det græske migrationsministerium har oplyst, at det er i færd med at undersøge omstændighederne nærmere og finde en løsning, som kan være med til at “regulere sagen”.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Udenrigspolitik: Iran vil genstarte atomprogram, hvis USA dropper aftale
Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten skriver mandag, at Irans udenrigsminister ifølge flere medier advarer USA imod at trække sig ud af atomaftalen med Iran. Hvis USA trækker sig vil konsekvenserne være “ubehagelige”. "USA skulle aldrig have frygtet, at Iran ville bygge en atombombe, men vi vil aktivt begynde at berige uran," sagde Irans udenrigsminister Muhammed Javad Zarif i forbindelse med et møde i FN. Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident Donald Trump ,der længe har været skeptisk over for aftalen, har sagt, at EU skal "fikse" aftalen inden den 12. maj.
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Institutionelle anliggender: Europas visioner
I lederen i Politiken mandag skrives der: ”Danmark bør kæmpe for et stærkt, dynamisk EU. Dette er Europas stund. Det er blevet sagt mange gange gennem historien, men netop nu har det en særlig resonans. Med USA regeret af den impulsive og populistiske Donald Trump står EU på mange måder alene på den internationale scene, når det gælder om at forsvare menneskerettighederne og hele det regelbaserede internationale system. […] I de kommende uger begynder forhandlingerne om EU's budget for den næste femårige periode. Her skal medlemslandene tage stilling til to vigtige spørgsmål. For det første om hullet efter Storbritannien skal dækkes af de tilbageværende medlemmer eller gennem besparelser. […] Den anden debat er, om EU's budget skal bruges til at presse lande som Polen og Ungarn, hvis ledere dæmoniserer EU og undergraver de demokratiske værdier, men alligevel baserer store dele af deres budget på støtte fra Bruxelles. Svaret på dette burde være klart. Det kan ikke være I EU's interesse at bruge milliarder af euro på at støtte medlemslande, der aktivt er ved at afvikle de demokratiske instanser i deres hjemlande. Så er vi til grin for vores egne penge.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 1

Udenrigspolitik: Har Erdogan fortjent 22 milliarder kroner?
Nikolaj Villumsen, MF, næstformand i Enhedslistens Folketingsgruppe skriver i et debatindlæg i Politiken mandag om en aftale mellem EU og Tyrkiet fra 2016, som skulle bremse flygtningestrømmen. Nikolai Villumsen skriver blandt andet: ”Med aftalen betalte EU 22 milliarder kroner til Tyrkiet, som til gengæld sørgede for, at flygtninge fra krigen i Syrien forblev i Tyrkiet frem for at søge imod EU's grænser. Siden aftalen er trådt i kraft, er både menneskerettighedskrænkelser og undertrykkelse fra det tyrkiske regime taget kraftigt til. […] Denne autoritære udvikling i Tyrkiet har EU nu valgt at honorere ved at støtte Erdogan med flere penge. Igen vil man sende 22 milliarder kroner afsted til Tyrkiet. Det vil bringe det samlede beløb, som EU har betalt Erdogan, op på svimlende 44 milliarder kroner. […] Med den stærkt problematiske udvikling, Erdogan har stået for, må man stille sig selv spørgsmålet: Har Erdogan virkelig fortjent at få udbetalt 22 milliarder kroner fra EU og Danmark?”
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Klima: Letbanen baner vejen for intelligent byudvikling
Trine Græse, formand for letbanesamarbejdet og LOOP CITY og næstformand i Hovedstadens Letbane skriver i et debatindlæg på Altinget mandag om fordelen ved den nye letbane i Hovedstaden. Hun mener at letbanen vil åbne op for eksisterende og nye transportformer for eksempel selvkørende busser. Projektet, der hedder TUPPAC, er finansieret af EU og gennemføres i et samarbejde mellem Gladsaxe og Albertslund kommuner, busselskabet Nobina, IBM, DTU, RUC, det grønne udviklingspartnerskab Gate 21 og LOOP CITY. De tester allerede nu selvkørende busser i Lyngby og Albertslund, der skal køre passagererne til og fra letbanestationerne.
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Greenpeace til regeringen: Lev op til jeres ansvar og gør Danmark fossilfrit
Mads Flarup Christensen, generalsekretær for Greenpeace Norden, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag: ”I EU ser vi lige nu en nødvendig fremdrift for at hæve ambitionerne for at komme på linje med klimaaftalen, og her kan Danmarks klimamål hurtigt ende med at være utilstrækkelige. […] Mens regeringen hænger i bremsen, er EU imidlertid på vej mod at hæve barren for ambitionerne. EU's statsledere blev for nylig enige om, at Kommissionen senest i første kvartal af 2019 bør opdatere unionens 2050 roadmap, altså de langsigtede klimaplaner. Det er en klar erkendelse af, at EU's nuværende mål skal revideres efter Parisaftalen, da ambitionsniveauet ikke er højt nok. Siden da har Kommissionen endda sagt, at man vil have EU's vision klar til COP24 i Katowice i Polen, hvor det første review af Parisaftalen (den såkaldte Talanoa-dialog) kulminerer. Samtidig anerkender Kommissionen, at EU bør genoverveje sit 2030-mål for drivhusgasreduktioner, som er EU's formelle bidrag til den globale klimakamp.”
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: EU-nej til forslag om irsk grænse
EU har afvist den britiske regerings forslag til at undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland, hvilket har fået den britiske regering til at sige, at man vil beskytte Nordirlands plads i et fremtidigt indre marked i Storbritannien. Det skriver Børsen søndag. På et møde tidligere på ugen med repræsentanter for EU blev premierminister Mays forlag til en løsning på det irske spørgsmål udsat for en “systematisk og klinisk eliminering”.
Kilde: Børsen, søndag, s. 20

Interne anliggender: De nationalkonservative vil vores liberale demokrati til livs
Kommentator Amalie Lyhne skriver i Berlingske lørdag følgende: “Det vestlige liberale demokrati er andet og mere end flertalsstyre, og behovet for at værne om det vokser dag for dag. Fjenderne findes også herhjemme - endda i højt antal. [...] De nationalkonservative bruger terror, islam og migrantstrømme til at male et billede af en helt ekstraordinær situation, som er for alvorlig til, at man kan kere sig om knægtelsen af frihedsrettighederne - det synes i nationalkonservative øjne at være et luksusproblem. Nej, kampen imod islam er vigtigere end alt andet. Særligt Ungarnapologeterne i Dansk Folkeparti - Danmarks næststørste parti - undlader behændigt at forholde sig til Viktor Orbáns øvrige forehavender: Det er kun grænsehegnet og EU-modstanden, der betyder noget.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 42

Interne anliggender: Løkke styres af skrøner om onde tyskere, dumme jyder og farlige ulve
”Tag nu finansminister Kristian Jensen (V), som engang hyldede EU og globaliseringen. Nu gør han, hvad han kan for at standse integrationen i Europa. Ikke at han som mange andre er bange for, at Danmark mister sin selvstændighed. Men de andre lande skal ikke bryde sig om at gå sammen i et tættere samarbejde uden Danmark, mener Venstres næstformand. Den franske præsident Macron ser ellers gerne, at der sættes fuld fart på Unionen. Hvad ikke alle kan få skal ingen have, synes at være Danmarks position i det europæiske fællesskab,” sådan skriver samfundsredaktør Bent Winther fra Berlingske lørdag i et debatindlæg og fortsætter: ”I sit forsøg på at bremse Europa, kan Kristian Jensen måske for sit indre øre høre sin gamle formand Uffe Ellemann-Jensen repetere: ”Vi skal da ikke her i Danmark forhindre de andre i at gå videre.” […] Venstre vil gerne være et EU-positivt parti, men havner hele tiden på mellemhånd og har det med at falde ned i de gamle skrøner om, at Danmark er sådan et lille land, der ikke kan klare sig mod de store tyskere og arrogante franskmænd. Den fortælling, som burde være tilbagevist af hele EU's historie og den rigdom, der er skabt af international samhandel, er der meget få, der længere taler imod.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 21

Interne anliggender: 5 år mere til Margrethe Vestager
Journalist på Business, Birgitte Erhardtsen, opfordrer lørdag i en klumme i Berlingske, VLAK-regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen til at genudnævne konkurrencekommissær Margrethe Vestager, til at tage endnu en tørn. Erhardtsen mener, at Løkke burde gøre dette af hensyn til Danmark, dansk erhvervsliv og befolkningens opbakning til EU-projektet. “For det første kan værdien af, at Danmark har en verdenskendt EU- kommissær på et vitalt område næppe opgøres i penge. For det andet består dansk erhvervsliv hovedsageligt af små og mellemstore virksomheder, som kun har interesse i, at konkurrencen i EU fungerer så godt som overhovedet muligt, og at globale koncerner ikke unddrager sig skat,” lyder det blandt andet fra Birgitte Erhardtsen.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 2

Klima: EU-Domstolen freder Europas sidste urskov
EU-Domstolen fastslog tirsdag, at den polske regerings træfældning i den fredede Bialowiezaurskov strider mod EU's naturlov. EU-Domstolen forbyder nu Polen at genoptage fældning af træerne i urskoven, da det kan forringe yngleområderne for beskyttede dyr. EU-dommen sender ifølge EU-parlamentariker for SF, Margrete Auken, der sidder i Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI), et vigtigt signal om, at naturområdet også er en vigtig EU-kompetence. “Denne urskovssag er vigtig, for vi har haft et stort problem med at få EU-Kommissionen til for alvor at tage ansvar for naturområdet, som de har forsøgt at skubbe fra sig og over til EU-medlemslandene. Med denne afgørelse får vi knæsat det europæiske ansvar for biodiversitet - som Bialowiezaskoven er en vigtig del af,” siger hun til Information lørdag.
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15

Klima: Ingen klimabistand til fattige
Fra 2013 til 2016 gik blot 19 procent af EU's klimabistand til verdens fattigste lande, de såkaldte LDC-lande. Dermed er den lovede klimabistand til verdens fattige slet ikke givet til de lande, der har størst behov. Det viser en undersøgelse fra ACT-alliancen, der er de kirkelige udviklingsorganisationers globale netværk. Det skriver Information lørdag. Til sammenligning fik Tyrkiet, der er den største modtager af klimabistand fra EU, samme andel af bistanden som samtlige fattige lande.”Jeg er sikker på, at Tyrkiet og andre mere velstående udviklingslande har brug for støtten, men der er en meget stor gruppe af fattigere og langt mere skrøbelige lande, der ikke selv har mulighed for at gøre noget uden støtte udefra. De burde får en langt større del af bistanden fra EU,” lyder det fra ACT-Alliancens EU-ansvarlige, Floris Faber, i en pressemeddelelse.
Kilde: Information, lørdag, s. 15

Udenrigspolitik: Erdogan er presset
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har udskrevet valg til afholdelse den 24. juni, halvandet år før tid. Det skriver Politiken lørdag. Det er kombinationen af en ny politisk modstander og usikker økonomi, der har fået Erdogan til at udskrive valg. Erdogans konflikter med EU og USA har skabt nervøsitet blandt investorer, og den tyrkiske lira er faldet dramatisk.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 13