Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23. december 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 23. december

Tophistorier

Brexit er slet ikke slut endnu
Flere aviser skriver om Brexit og dets konsekvenser. Berlingske søndag skriver, at når Storbritannien efter alt at dømme forlader EU ved udgangen af januar, indledes det virkelige slagsmål: Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem øriget og unionen. Det lignede på forhånd et dramatisk og opslidende opgør. En opsigtsvækkende melding fra Boris Johnson har gjort det noget nær umuligt. Knapt var de sidste stemmer talt op, før Boris Johnson på ny forsikrede om, at Storbritannien ville have en handelsaftale klar ved udgangen af 2020. Og ikke nok med det: Premierministeren barsler med lovgivning, der skal binde Underhuset - og ham selv - juridisk til, at Storbritannien skal forlade EU på det tidspunkt, uanset om en aftale er forhandlet på plads. De seneste frihandelsaftaler, EU har indgået, har i snit taget syv år at forhandle på plads, viser en opgørelse fra Tænketanken Europa. Aftaler med lande som Singapore, Ukraine og Vietnam tog henholdsvis ti, ni og syv år at forhandle på plads - hurtigst gik det med Japan, som unionen fik handlet på plads i løbet af fire år. Forklaringen er simpel: Der findes få mere omfattende øvelser end at strikke en handelsaftale sammen. De endelige aftaler er ofte flere tusinde sider lange, fordi der skal tages forbehold for alt lige fra toldsatser til miljøstandarder og konkurrencevilkår. Når Storbritannien alligevel mener sig i stand til at forhandle en aftale på plads, er rationalet indlysende: Storbritannien har været medlem af EU i 46 år og er allerede en integreret del af det indre marked. De britiske virksomheder lever med andre ord allerede op til alle de standarder, regler og krav, som EU stiller til sine handelspartnere. Phil Hogan, EU’s irske handelskommissær, syntes at indikere noget lignende tidligere på efteråret: ”Med lidt god vilje fra begge sider kan vi indgå en aftale hurtigere, end vi ville kunne i forhandlinger i andre dele af verden,” sagde han tilbage i oktober.

Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Ekstra bladet og B.T. skriver mandag, at flere britiske medier oplyser, at USA's præsident, Donald Trump, har inviteret den britiske premierminister, Boris Johnson, på besøg i Det Hvide Hus i det nye år. Det forlyder, at besøget skal finde sted midt i januar, inden Storbritannien 31. januar træder ud af EU. Trumps invitation er kommet, efter at Johnson og hans konservative parti vandt parlamentsvalget stort tidligere på måneden. Den britiske regering er opsat på at indgå en handelsaftale med USA, når Storbritannien træder ud af EU.

Børsen mandag skriver i sin analyse: ”Selvom alt nu peger på, at Storbritannien forlader EU 31. januar 2020, mangler der stadig et par detaljer. Den nu godkendte Brexit-aftale skal i starten af januar igen forbi Underhuset for at blive lovbehandlet. Herefter er det ventet, at aftalen skal sendes videre til det britiske overhus 13. januar. Skulle der her ske afgørende ændringer, vil Brexit-aftalen igen skulle forbi Underhuset til en ny afstemning. Dermed vil aftalen sandsynligvis først lande på dronning Elizabeths bord i slutningen af januar, hvor den vil blive til britisk lov. På trods af de mulige returbolde imellem de britiske kamre, skal meget gå galt, hvis ikke Storbritannien forlader EU 31. januar 2020. […] Hvis Boris Johnson fastholder sin beslutning om at forhandle en handelsaftale på plads med EU inden udgangen af 2020, får han umiddelbart ualmindeligt travlt. Normalt tager en sådan type aftale flere år at forhandle på plads. Ifølge Dansk Industri havde den netop indgåede handelsaftale mellem EU og Singapore et tilløb på ni år. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, EU-præsident Charles Michel og chefforhandler Michel Barnier har allerede sagt, at en handelsaftale inden deadline ser meget vanskelig ud. En Brexit-aftale er vedtaget i Underhuset, men nu venter et nyt kapitel i Brexit-gyseren.”

Politiken lørdag skriver i sin analyse af situationen: ”Efter over tre års dødvande stemte et flertal i det britiske Underhus for en skilsmisseaftale med EU. Sikken forskel et valg kan gøre. Fredag eftermiddag fløj Boris Johnsons skilsmisseaftale gennem Underhuset med stemmerne 358 mod 234. Boris Johnson fik ved det britiske parlamentsvalg i sidste uge et kæmpe flertal ved at love at ”få overstået Brexit”. Og triumfen var til at mærke fredag i Underhuset. Væk var alle spekulationer om, hvilke konservative fløje der kunne støtte hvad og på hvilke betingelser. Væk var mindet om Theresa Mays tre fejlslagne forsøg, for ikke at tale om Boris Johnsons egen ydmygelse, da han for få måneder siden måtte bede EU om en udsættelse af skilsmissen, selvom han som bekendt hellere ville ’ligge død i en grøft’. Tilbage stod en selvsikker og afslappet Boris Johnson. Med mere uglet hår end længe solede han sig i udsigten til friheden fra EU's lænker 31. januar 2020. Nu bliver det britiske folk herrer over egen skæbne. Nu bliver den spektakulære britiske fiskeriflåde uafhængig igen. Nu kommer den nye æra, sagde Boris Johnson. Kontrasten kunne næppe værre større til Jeremy Corbyn få meter over for den glædestrålende premierminister. Med alvorlig mine tordnede Labours slagne leder mod skilsmisseaftalen. ’Det er en forfærdelig aftale for landet,’ sagde Jeremy Corbyn og remsede op, hvordan klima-, fødevare- og arbejdstagerstandarder vil svækkes efter Brexit. Den arge EU-kritiker gennem årtier lød nærmest EU-begejstret. ’Og så vil denne aftale blive brugt som en rambuk for deregulering og en giftig frihandelsaftale med Donald Trump,’ skummede Jeremy Corbyn. […] Med vedtagelsen af skilsmisseaftalen er første skridt taget, men Brexit er langtfra overstået. Aftalen sikrer, at udtrædelsen sker på ordnede vilkår, men hvilken type frihandelsaftale skal træde i stedet, når overgangsperioden udløber 31. december 2020? […] En mulighed er et knaldhårdt brud omkring nytårsaften 2020, hvis det ikke forinden er lykkedes at blive enige. Det er økonomernes mareridtsscenario. Så bliver der indført toldsatser, toldkontrol og et generelt klippekantsbrud fra EU's indre marked. Det vil ifølge professor i økonomi Jonathan Portes fra tænketanken UK in a Changing Europe koste op til 8 procent af det britiske bnp, svarende til over 20.000 kroner årligt per brite. […] EU har fra start været ganske klar i mælet. Ja, de 27 tilbageblivende lande vil hellere end gerne have en omfattende og ambitiøs handelsaftale med briterne, men betingelsen er lige konkurrencevilkår. Konkret betyder det, at jo mere gnidningsfri handel briterne ønsker med deres største handelspartner efter Brexit, jo flere EU-regler og standarder skal de overtage. Og glem ikke fiskene i britisk farvand. Dem vil Danmark og andre medlemslande forlange fortsat adgang til. […] Så selvom de britiske parlamentarikere fredag eftermiddag formelt sagde farvel til Brexit-året 2019, så kan de med sikkerhed sige goddag til Brexit-året 2020, når de møder ind efter nytår. Brexit er langtfra overstået. Selv om det lød godt under valgkampen.”

Jyllands-Postens lederskribent, skriver mandag: ”Så langt, så godt, fristes man til at sige, efter at Storbritanniens parlament op til weekenden velsignede Brexit-aftalen, der skal danne rammen om landets udmeldelse af EU. Rigtig godt er det naturligvis ikke. Det er tragisk, at briterne overhovedet stemte for at forlade fællesskabet, både for dem selv og for resten af unionen. Men det er selvsagt deres ret, og når det nu er sket, er det da helt rart, at de, mere end tre år efter, gør anstalter til at gennemføre forehavendet. Der er grænser for, hvor meget man kan byde de forblivende EU-lande; briterne selv var efterhånden også trætte af den endeløse historie. Det var utvivlsomt hovedgrunden til, at den ryggesløse Boris Johnson fik en så overvældende sejr ved parlamentsvalget denne måned, skønt han selv og hans konservative parti bærer hovedansvaret for situationen. […] Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager har til denne avis sagt, at ’der skal to til tango’. Det var diplomatisk formuleret. Alle vil, at det går Storbritannien godt, men Johnson har tidligere vist, at han ikke er afvisende over for luftkasteller. Han skal forhandle et hav af bilaterale handelsaftaler hjem, også med f.eks. USA og Japan, for at opveje EU-medlemskabet på dette område. Og det står ikke helt klart, hvor han vil finde de mange milliarder til sit genopretningsprogram. Men lykke til. Går det ikke, ser det virkelig sort ud.”
Politiken lør., s. 5; Berlingske søn., s. 10-11; B.T. man., s. 13; Børsen man., s. 19, 30; Ekstra Bladet man., s. 13; Jyllands-Posten man., s. 11, 16; Kristeligt Dagblad man., s. 4 (23.12.2019)

Prioritede historier

Asylregler gør livet svært for tusinder af flygtninge
Flere medier skriver i dag om migrationen til Europa og dets konsekvenser. Ifølge Kristeligt Dagblad og Information mandag, så er mindst 25.000 civile på to dage flygtet fra provinsen Idlib i den nordvestlige del af Syrien til Tyrkiet. Det sker, efter at Syrien og Rusland har optrappet deres bombardementer i regionen. FN har advaret om, at den syriske regeringsoffensiv kan udløse en masseflugt fra en provins, hvor der bor op mod tre millioner mennesker. Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der har et netværk af informanter i Syrien, oplyste søndag, at syriske regeringsstyrker har indtaget snesevis af byer og landsbyer i Idlib. De har indtil nu været kontrolleret af militante islamister med tilknytning til al-Qaeda. Ifølge organisationen nærmede den syriske hær sig et af de største bycentre i Idlib - Maarat al Numan. Presset fra flygtningene er i første omgang på Tyrkiet. Men EU og den græske regering har den seneste tid kunnet fortælle, at der atter dukker flygtninge op i stort tal på de græske øer.
Berlingske mandag fortæller, at selv om migrationen er faldet dramatisk siden 2015, har myndighederne på tværs af EU fortsat skærpet sikkerheden ved deres grænser, øget antallet af udvisninger og i lande som Kroatien slået voldeligt ned på illegale immigranter. Politiken søndag beretter, at en lang række afviste asylansøgere forsvinder i Danmark og nu lever illegalt i lande som Tyskland og Frankrig, hvor de vil prøve at søge asyl på ny. På bare tre år er 3.593 afviste asylansøgere i Danmark forsvundet og efterlyst af politiet, viser nye tal i en aktindsigt fra Rigspolitiet. En del af dem har opdaget en regel i det europæiske asylsystem, som gør det muligt at søge asyl igen i et nyt land, hvis de først skjuler sig i 18 måneder. Europæiske lande behandler asylansøgninger vidt forskelligt, og det får afviste asylansøgere til at rejse videre for at søge asyl igen i et nyt land, efter de har fået afslag på asyl i Danmark. Det vurderer juraprofessor Thomas Gammeltoft-Hansen fra Københavns Universitet. Lektor i asylret og EU-ret Bassah Khalaf fra Syddansk Universitet vurderer også, at landenes forskellige asylregler skaber grobund for asylshopping. ”Så længe det er nemmere at få asyl i ét land frem for et andet, fordi landene ikke har de samme asylregler, vil de altid shoppe rundt og forsøge at få asyl,” siger Bassah Khalaf. Det er et erklæret mål med det europæiske asylsystem, Dublin-forordningen, at en person som udgangspunkt kun skal have behandlet sin asylsag i ét land, og at der ikke skal være forskel på en asylansøgers chance for at få asyl i forskellige europæiske lande. Det forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen og Bassah Khalaf.
Information mandag skriver i sin analyse af situationen: ”Lige siden flygtningekrisen i 2015 har landene i Europa forsøgt at lave et nyt fælles migrationssystem, og i begyndelsen af det nye år kommer den nye svenske EU-kommissær Ylva Johansson med EU's officielle bud på en ny 'asyl- og migrationspagt'. Intet tyder dog på, at landene kan enes. […] Den danske regering har sin egen model, som Socialdemokratiet fremlagde i 2018: modtagecentre uden for EU's grænser. Ideen er, at migranterne ikke skal kunne søge asyl direkte i Europa, for så er der ikke noget incitament til menneskesmugling længere. Alle, der ankommer, skal i stedet fragtes til et center i et nærområdeland - det kunne være Marokko eller Egypten - og så skal de bo dér og have deres asylsag behandlet dér. For hver anerkendt flygtning, der bliver sendt til det pågældende land, forpligter Europa sig til at modtage en anden migrant, der allerede opholder sig i det pågældende land. Forslaget har mødt megen kritik. […] Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og EU-kommissær for indre anliggender Ylva Johansson mødtes i København mandag den 16. december 2019. Her afviste Johansson den danske model med modtagecentre uden for EU's grænser.
Kristeligt Dagblad mandag, s. 4; Information mandag, 9, 10, 12-13; Berlingske mandag, s. 15; Politiken søndag, s. 5; Jyllands-Posten mandag, s. 5 (23.12.2019)

Catalonien appellerer om hjælp til at få frigivet politiske fanger
Jyllands-Posten mandag skriver, at Cataloniens tidligere regering under ledelse af Carles Puigdemont i 2017 udråbte Cataloniens løsrivelse, deponerede dokumentet og stillede krav til Madrid om at forhandle. På spørgsmålet om, hvorvidt løsrivelsesdokumentet fortsat er gældende, svarer Alfred Bosch, Cataloniens udenrigsminister, at det har en politisk værdi. En af de store forhindringer for at holde en folkeafstemning om løsrivelse er den spanske forfatning, som ikke tillader det. Alfred Bosch mener, at juraen kan bøjes og henviser til, at hverken England eller Skotland hev ”Acts of Union” fra 1707 frem for at forhindre en folkeafstemning om Skotlands selvstændighed. Den fandt sted i 2014 og resulterede i, at skotterne stemte for at forblive i Storbritannien. Siden er Brexit kommet til, og ved det netop overståede parlamentsvalg gik det skotske selvstændighedsparti frem. Alfred Bosch håber, at skotterne kan vise vejen. ”Vi har hele tiden fået at vide, at hvis vi stemmer os ud af Spanien, så kan vi ikke være medlem af EU. Men Skotland vil jo netop løsrive sig for at forblive i EU,” påpeger han. Alfred Bosch afviser, at hans regering med kravet om amnesti åbner for politisk indblanding i domstoles afgørelser og opfordrer den danske regering til at lægge pres på Spanien.
Berlingske søndag fortæller, at den tidligere selvstyrepræsident Carles Puigdemont, personificerer for mange nationalt sindede spaniere alt det, de hader ved den catalanske separatisme. Så meget desto større er raseriet, efter at EU-domstolen i torsdags indirekte banede vejen for et politisk comeback til den catalanske leder, der i efteråret 2017 flygtede til Belgien for at undgå retsopgøret efter det mislykkede løsrivelsesforsøg.
Dommerne i Luxembourg tildelte den spanske højesteret en ydmygende irettesættelse, da de gav separatistlederen Oriol Junqueras medhold i en klage. Junqueras blev i maj valgt til Europa-Parlamentet, mens han sad varetægtsfængslet tiltalt for højforræderi. Spaniens øverste retsinstans nægtede at lade ham tage mandatet i besiddelse, fordi den parlamentariske immunitet risikerede at blokere retsforhandlingerne. Men den går ikke. Hvis man har ret til at stille op, kan man også blive valgt. EU-domstolen indskærpede i torsdags desuden, at mandatet - og dermed immuniteten - gælder fra det øjeblik, valgresultaterne er officielle.
I Kristeligt Dagblad lørdag kan man læse, at håbet om at blive medlem af Europa-Parlamentet lever igen for de to catalanske eksledere Carles Puigdemont og Antoni Comin. I går bad EU-Domstolens øvre instans den lavere instans om at tage sagen op og undersøge anmodninger fra de to cataloniere. Carles Puigdemont og Antoni Comin blev valgt til Europa-Parlamentet ved valget i maj 2019. Men Spanien har krævet, at de kommer til Madrid og aflægger ed, hvis de skal indtage deres pladser i Europa-Parlamentet. Det har Comin og Puigdemont ikke gjort. De frygter, at de vil blive anholdt og retsforfulgt i Spanien på grund af deres hovedroller i den separatistiske bevægelse i Catalonien.
Kristeligt Dagblad lørdag, s. 7; Berlingske søndag, s. 14; Jyllands-Posten mandag, s. 11 (23.12.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Vil retfærdigheden ske fyldest for de litauiske byggearbejdere?
I et debatindlæg i Berlingske skriver Ginte Damusis, Litauens ambassadør i Danmark: ”Der er én stemme, som ser ud til at mangle i diskussionen om de optøjer, der udviklede sig på en byggeplads på Nørrebro tidligere på måneden. De, der blev ofre for aktionen, høres eller ses ingen steder. Uanset at hundreder af vrede stilladsarbejdere smadrede privat ejendom, rev et stillads ned og væltede biler, og uanset at de brugte fysiske trusler og vold over for litauiske arbejdere, der arbejdede legalt og blot udførte deres arbejde. Den litauiske chef for et dansk byggefirma, der arbejdede på pladsen, udsendte en erklæring, der tilbageviste de fremførte påstande om social dumping, men det var der praktisk talt ingen, der tog sig af, selvom Arbejdstilsynet havde konkluderet, at alt var i overensstemmelse med dansk lovgivning. De litauiske byggearbejdere, som det gik ud over, kan stadig ikke begribe, at sådan en hændelse kunne forekomme i et land, der er kendt verden over som et forbillede ikke mindst på arbejdsmarkedet. Og de er fortsat i tvivl om, hvorvidt retfærdigheden i deres tilfælde vil ske fyldest. […] Men hvad den ene part måske vil betegne som et ukontrolleret arbejdsmarked eller social dumping, kan af den anden part ses som et frit marked, fri bevægelighed for arbejdstagerne i EU og fair konkurrence. Man får fornemmelsen af, at begrebet social dumping i stigende grad anvendes til at fremme protektionistiske tiltag og hindre fri konkurrence. Den ene side af historien bliver fortalt, mens den anden stort set bliver ignoreret. […] Arbejdere, der rejser ud, møder alt for ofte negative konsekvenser, og de bliver ofre for udnyttelse, selv i Danmark. Men de åbne og frie principper for EUs indre marked, som danskerne har nydt godt af i så lang tid, må fastholdes som det afgørende princip. Litauerne, der var afsondret fra verden imod deres egen fri vilje i årtier, ønsker også at nyde godt af disse rettigheder og muligheder som EU-borgere - uden frygt.”
Berlingske, s. 34 (23.12.2019)

Vil retfærdigheden ske fyldest for de litauiske byggearbejdere?
I et debatindlæg i Berlingske søndag, skriver Ginte Damusis, Litauens ambassadør i Danmark: ”Der er én stemme, som ser ud til at mangle i diskussionen om de optøjer, der udviklede sig på en byggeplads på Nørrebro tidligere på måneden. De, der blev ofre for aktionen, høres eller ses ingen steder. […] De litauiske byggearbejdere, som det gik ud over, kan stadig ikke begribe, at sådan en hændelse kunne forekomme i et land, der er kendt verden over som et forbillede ikke mindst på arbejdsmarkedet. Og de er fortsat i tvivl om, hvorvidt retfærdigheden i deres tilfælde vil ske fyldest. […] Hærgende, stenkastende demonstranter blev mobiliseret via de sociale medier til en organiseret protestaktion, der kom fuldstændig ud af kontrol for øjnene af politi og tilskuere. Fagforeningslederne siger, at det er systemet, der er noget i vejen med, når det kan tillade, at der kan udvikle sig ”et ukontrolleret arbejdsmarked”. Men hvad den ene part måske vil betegne som et ukontrolleret arbejdsmarked eller social dumping, kan af den anden part ses som et frit marked, fri bevægelighed for arbejdstagerne i EU og fair konkurrence. Man får fornemmelsen af, at begrebet social dumping i stigende grad anvendes til at fremme protektionistiske tiltag og hindre fri konkurrence. Den ene side af historien bliver fortalt, mens den anden stort set bliver ignoreret. […] Ingen kan bestride, at social dumping findes, og at det kræver en egnet løsning, der også kan bevare fleksibilitet og rimelige vilkår på arbejdsmarkedet. Arbejdere, der rejser ud, møder alt for ofte negative konsekvenser, og de bliver ofre for udnyttelse, selv i Danmark. Men de åbne og frie principper for EU’s indre marked, som danskerne har nydt godt af i så lang tid, må fastholdes som det afgørende princip. Litauerne, der var afsondret fra verden imod deres egen fri vilje i årtier, ønsker også at nyde godt af disse rettigheder og muligheder som EU-borgere - uden frygt.”
Berlingske søndag, s. 34 (23.12.2019)

Interne anliggende

Vi er rige men bestemmer ikke selv
I dagens avis skriver Børsen mandag, at Danmark er rigere end de fleste EU lande. Hvis man måler rigdom ved købekraftskorrigeret bnp per indbygger, så ligger Danmark i den øvre ende. Danmark er 28 procent rigere end den gennemsnitlige EU-borger. Faktisk er det i EU kun i Irland og Luxembourg, at indbyggerne reelt er rigere, men Irland daler ned på listen, hvis tallene korrigeres for indkomster overført til udlandet. Trods rigdom er danskerne ikke i top, hvad angår privatforbrug. Her ligger de i midten af feltet med et forbrug der kun er 3 procent højere end EU-gennemsnittet. Forskellen mellem ranglisteplaceringerne for bnp og privatforbrug skyldes, at Danmark har en samfundsmodel, hvor den offentlige sektor fylder meget. Den offentlige sektor leverer både såkaldte individuelle og kollektive goder. I Danmark er det derfor offentligt forbrug, i andre lande er det privat forbrug. Danmark er det land i Europa, hvor det individuelle offentlige forbrug er størst. Landet finansierer ekstremt mange individuelle goder via skatten - niveauet er 66 procent over EU-gennemsnittet.
Børsen mandag, s. 36 (23.12.2019)

Interne anliggender

Polens regering giver dommere mundkurv på og trodser EU-retten
Politiken lørdag fortæller, at siden 2015 har Polens stærkt nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed gennemført bølger af reformer, der ifølge utallige uafhængige eksperter undergraver de polske domstoles uafhængighed, og hver gang har mange af landets dommere protesteret højlydt. Nu er den polske regering igen gået i offensiven med en ny lov, der ifølge både dommere og eksperter vil give dommere mundkurv på og bringe EU-landet på direkte kollisionskurs med EU-retten. <br /> Dermed valgte Lov og Retfærdighed at ignorere en appel fra EU-Kommissionen, der ganske usædvanligt i et brev havde opfordret regeringen til at opgive loven. Lovforslaget skal stadig igennem parlamentets andetkammer, hvor regeringen er i mindretal, men ultimativt kan Lov og Retfærdighed trumfe loven igennem. Situationen er ”dramatisk” og kræver hurtig handlen fra EU-Kommissionen, siger Piotr Buras, der leder tænketanken European Council on Foreign Relations' kontor i Warszawa. ”Hvis EU-Kommissionen ikke tager nye skridt, vil systemet med uafhængige domstole blive ødelagt i Polen inden marts eller april. Det bliver et skelsættende øjeblik, når den nuværende præsident for højesteret træder tilbage. Polens præsident vil givet udpege én, som er tæt på Lov og Retfærdighed. Så vil hele overtagelsen grundlæggende være gennemført,” siger Piotr Buras. Samme opfordring kommer fra Diego Garcia-Sayån, der rapporterer om dommeres uafhængighed for FN, og José Igreja Matos, der er præsident for den europæiske dommerforening.
Politiken lørdag, s. 10 (23.12.2019)

Politihund på Malta sætter skub i efterforskning af mord på journalist
Politiken søndag fortæller, at den maltesiske journalist Daphne Caruana Galizias afsløringer af korruption blandt topfolk på Malta blev hendes død. Efter to års efterforskning kommer politiet nu nærmere på bagmændene, premierministeren træder tilbage, og EU reagerer langt om længe. Ifølge oppositionen på øen, dele af pressen, Europarådet og EU-Parlamentet har kredse omkring regeringen lagt alle mulige hindringer i vejen for efterforskningen, og den myrdede journalists søn Matthew Caruana Galizia forklarer vanskelighederne på denne måde i et interview i den franske avis Le Monde. ”Min mor blev dræbt af de samme korrupte mennesker, som hun efterforskede.” Malta er i dag et af EU's skatteparadiser, og Daphne Caruana Galizia interesserede sig ligesom den internationale gruppe af undersøgende journalister ICIJ, som Politiken deltager i, for de konti, topfolk på øen besidder i Panama og andre eksotiske lande. EU-Parlamentet beklager i en resolution vedtaget i denne uge trusler mod demokratiet og fundamentale rettigheder, og resolutionens forfatter, den tyske parlamentariker Sven Giegold, henvendte sig tidligere på ugen direkte til EU-Kommissionen: ”Kommissionen kan ikke vende sit blinde øje til den kultur af straffrihed, som hersker på Malta, når det handler om hvidvaskning af penge og korruption.”
Politiken søndag, s. 16 (23.12.2019)

Klima

Dine egne bøtter skal befri Europa fra plasticplagen
Jyllands-Posten mandag skriver i dagens avis, at EU-kommissær Frans Timmermans og den danske miljøminister, Lea Wermelin, erkender, at forbuddet mod engangsbestik ikke er nok, og bebuder nye tiltag næste år. ”Det vil have en fantastisk positiv effekt, hvis vi kan holde engangsplastic ude af vores oceaner. Men det er rigtigt, at vi er nødt til at gøre meget mere. Vi kommer til at se på, hvordan vi bruger emballage på en bedre måde. Vi har også stadig en enorm udfordring med mikroplast, så vi kommer til at se på bilhjul, vaskepulver, tekstiler og meget andet,” siger Timmermans. Det er den Lea Wermelin enig i, og hun siger til avisen: ”Vi har en produktion og forbrug af plastic, der ikke er bæredygtig. Det er vigtigt, at EU går forrest, for mange ting er man nødt til at gøre i EU. Derfor er Danmark gået sammen med Holland og Frankrig for at skabe en plasticpagt, hvor vi vil gå foran og drive udviklingen i Europa frem mod en grønnere måde at bruge plastic på. Vi skal kigge på engangsplast, på emballage og på, hvordan vi kan designe plastic, så det bliver genbrugt i højere grad.” Men hun understreger, at hun ikke vil lægge sig fast på virkemidler: ”Jeg vil ikke afvise, at der skal flere forbud til. Afgifter er et andet redskab. Man kan også gøre mere for at få virksomhederne til at lave flere cirkulære produkter.” EU-Kommissionen har opgjort, at af de 27 millioner tons plasticaffald, der årligt samles ind i Europa, kommer mindre end en tredjedel videre til genbrugsanlæg. Det fører til, at mindre end 4 millioner tons genbrugsplastic bliver solgt i Europa, hvilket svarer til blot 8 procent af markedet. EU's målsætning er, at alt plasticemballage fra 2030 skal kunne genbruges eller genanvendes.
Jyllands-Posten mandag, s. 12-13 (23.12.2019)

Flertal af danske EU-politikere siger ja til afgift på flybrændstof
I Politiken søndag kan man læse, at Europa skal ramme flyselskaberne på pengepungen for at få flere klimavenlige flyrejser. Men en afgift på den enkelte billet er en dårlig ide, mener danske europaparlamentarikere. Når EU i det kommende år skal finde nye veje til at trække flytrafikken i en retning, der ikke er så skadelig for klimaet, så vil de fleste danske politikere i Europa-Parlamentet gerne bruge prisen på brændstof som en løftestang. Det viser en rundspørge, som Politiken har foretaget blandt de 13 medlemmer af parlamentet. SF, Radikale, Konservative og Socialdemokraterne er for, mens Venstres tre medlemmer bare siger, at de er åbne for en diskussion på området. Dansk Folkeparti er blankt imod. Dermed bakker de fleste danske folkevalgte op omkring de toner, der lød i European Green Deal, som EU-Kommissionen fremlagde på klimatopmødet i Madrid i forrige uge. De danske politikeres svar åbner for en spændende udvikling, mener Henrik Gudmundsson, der er ekspert i bæredygtig transport ved klimatænketanken Concito. ”Det er godt, at man rykker i EU, for problemet er internationalt. Og brændstoffet er det rette sted at ramme, for det er det, der er problemet. Gør man brændstoffet dyrere, bliver det smartere at investere i energieffektive fly,” siger Henrik Gudmundsson.
Politiken søndag, s. 12-13 (23.12.2019)

Sikkerhedspolitik

Fogh kritiserer Trump: Amerikanske politikeres misbrug af Ukraine skader USAs omdømme
I en kronik i Berlingske søndag skriver Anders Fogh Rasmussen, forhenværende generalsekretær for NATO og forhenværende statsminister: ”Det er usikkert, hvad rigsretssagen mod Trump betyder for USA forud for præsidentvalget, det bliver diskuteret heftigt. Men få overvejer, hvad forløbet betyder for Ukraine. Landet har lidt militært under russiske overgreb gennem de sidste seks år. Nu er landet desværre også blevet en slagmark for det amerikanske præsidentvalg i 2020. Det har konsekvenser både for Ukraine og for Europas sikkerhed. […] De seneste begivenheder har eroderet den tværpolitiske amerikanske opbakning. Og forløbet har skadet USAs internationale omdømme. Mange gryende demokratier ser på USAs demokrati som et ideal og med Reagans ord en ’shining city upon a hill’. Når sådanne på-vej-demokratier træder ved siden af på deres vej mod et fuldudviklet liberalt demokrati, har USA været med til at holde dem på kursen. Særligt i Ukraine, hvor USA hidtil har haft den moralske autoritet dertil. Men quid pro quo-tilgangen giver et helt forkert signal om, hvordan man forvalter et demokratisk folkevalgt embede. For mig er det desværre endnu et tegn på, at USAs nødvendige rolle som verdens politibetjent er for nedadgående. […] Efter revolutionen i 2014 samarbejdede EU og Ukraine om reformer. Det kulminerede med aftaler om frihandel og liberalisering af visumregler. Men nu er der en betydelig risiko for, at samarbejdet vil blive hæmmet af bureaukratisk træghed. Kansler Merkel har meddelt, at hun stopper som kansler ved næste valg. Præsident Macron er skeptisk over for yderligere EU-udvidelse, Storbritannien er optaget af Brexit, og Italien har lagt sig tæt op ad Putin. Dermed driver ingen af de store europæiske lande forholdet med Ukraine fremad. Det stopper den fremdrift, der skulle lede til fortsat tættere forbindelser mellem EU og Ukraine. Ligesom Ukraineudmattelsen har indfundet sig i Bruxelles, er EU-udmattelsen langsomt begyndt at trænge ind i Kiev. […] Vi bør alle arbejde på at få afsluttet denne konflikt. Blot få timers flyvning fra København er Donbas-regionen fortsat frontlinjen i et opgør mellem frihed og autokrati.
Berlingske søndag, s. 32 (23.12.2019)

USA-sanktioner fyrer op under krise i Østersøen
Berlingske søndag skriver, at Rusland, Tyskland og EU kritiserer ny amerikansk lov med økonomiske sanktioner mod selskaber, der arbejder på den russiske gasrørledning Nord Stream 2. Gruppen bag den russiske gasledning Nord Stream 2, der bliver trukket gennem Østersøen, oplyste i går, at den agter at færdiggøre arbejdet med gasrørledningen så hurtigt som muligt. Meldingen kommer, efter at en større underleverandør trak sig fra projektet på grund af amerikanske sanktioner. I Berlin siger forbundskansler Angela Merkels talskvinde Ulrike Demmer således: ”Sanktionerne vil ramme tyske og europæiske selskaber, og at de er en indblanding i vore interne anliggender.” I Bruxelles siger en EU-talsmand for EU til det norske nyhedsbureau NTB: ”Principielt er EU imod indføring af sanktioner mod EU-selskaber, som driver lovlig virksomhed.” Og i Moskva siger den russiske senator Konstantin Kosatjov, at Rusland må holde sig til den fastsatte tidsplan.
Berlingske søndag, s. 14 (23.12.2019)

Udenrigspolitik

Tyrkiet øger sin indflydelse i flere Balkan-lande, mens EU trækker sig
Jyllands-Posten mandag skriver i dagens avis, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan målrettet styrker sin indflydelse i på det vestlige Balkan. Fremstødet på Balkan gør det stadigt tydeligere, at Erdogan følger en udenrigspolitisk strategi, som han selv engang har sat ord på: ”Vi skal gå derhen, hvor vore forfædre engang var,” sagde han i en stor tale for nogle år siden og henviste dermed til Osmannerriget, der brød sammen i årene efter Første Verdenskrig. Tænketanken Stiftung Wissenschaft und Politik i Berlin har land for land kortlagt den tyrkiske indflydelse på Balkan og ser et klart mønster. Tyrkiet søger at støde ind i de huller, som EU efterlader sig, hedder det i en rapport. For nylig besluttede EU, at det er for tidligt at indlede optagelsesforhandlinger med lande som Albanien og Nordmakedonien. Ikke mindst Frankrig og Danmark stod bag beslutningen, men i flere EU-hovedstæder er der bekymring for, at netop Tyrkiet vil vinde indpas i det magttomrum, der er opstået efter EU-afvisningen. ”I et historisk perspektiv ser Tyrkiet et etnisk og religiøst fællesskab med befolkningsgrupper på Balkan, hvor muslimerne opfattes som brødre i troen. Men rent faktisk er der store forskelle i den måde, islam praktiseres på i Tyrkiet og i de enkelte Balkan-lande,” siger Dusan Reljic, Stiftung Wissenschaft und Politik, til nyhedsmagasinet Der Spiegel.
Jyllands-Posten mandag, s. 10 (23.12.2019)

Detaljer

Publikationsdato
23. december 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark