Mandag den 23. juli

Tophistorier

Sommerfreden havde sænket sig - indtil Trump kom forbi
I løbet af weekenden har USAs præsident Donald Trump fyldt i mediebilledet. Blandt andet har Trump endnu en gang såede tvivl om NATOs såkaldte musketered, skriver Jyllands-Posten søndag. Trump svarede i et interview på Fox News tidligere på ugen, at Balkanlandet Montenegro, der har 600.000 indbyggere og i 2006 erklærede sig uafhængigt af Serbien, er et lille land befolket af ”stærke, meget aggressive mennesker.” I tilfælde af at de udløser en krise, skal NATO komme dem til hjælp, og Trump udtalte hertil: ”Vupti, så er man havnet i en tredje verdenskrig,” hvilket har kørt alarmklokkerne op i rødt i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles foruden i Montenegros lille hovedstad, Podgorica. I de baltiske lande er der stor bekymring for, om USA og resten af NATO virkelig vil komme dem til undsætning i tilfælde af en russisk aggression. Trumps udtalelser faldt kun et par dage efter topmødet med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Og præsident Trump arbejder nu på at få et nyt møde med præsident Putin i efteråret. Denne gang i Washington. Berlingske skriver lørdag at Trump var ude i en ny kovending torsdag, da han meddelte, at Rusland ikke får lov til at afhøre amerikanske statsborgere. Det skete efter et nyt ramaskrig over, at Trump var gået med til en byttehandel fra Putin om, at han ville lade den særlige undersøger Robert Mueller overvære afhøringen af de 12 russiske agenter i Rusland, hvis Rusland til gengæld måtte afhøre en række amerikanere, herunder den tidligere amerikanske ambassadør i Rusland, Michael McFaul. Ifølge Trump er pressen den eneste årsag til, at verden har fået den skævvredne opfattelse, at hans møde med Putin gik dårligt. I følge Trump var mødet en kæmpe succes. Jyllands-Posten skriver søndag i Ugen der gik følgende om Trump: ”Først var det NATO, der fik en klassisk Trump-omgang: Først får de svineren, så skiftes der totalt emne, så er det tid til overdreven ros, og i flyveren derfra tweeter præsidenten så om, hvor fremragende hans besøg har været, når han selv skal sige det. Så var det Storbritanniens tur - her skulle man ikke tro, der var meget porcelæn tilbage at baldre, men det lykkedes da Trump at give en ekstra skrue til den britiske Brexit-ballade, nu han alligevel var der. Så en tur på golfbanen, inden det var tid til den store finale med Putin. Her må man måske konkludere, at succesen dog var steget Trump til hovedet, da han erklærede, at han troede mere på Putin end på sin egen efterretningstjeneste, som han jo ligger i fast krig med. Og der gik han så over stregen: Der er bare nogle ting, der hænger uløseligt sammen med at være rigtig amerikaner.” Journalist Mette Fugl skriver i et debatindlæg i Politiken lørdag om at foragten for demokratiets væsen og for medmennesker spreder sig som en smitsom sygdom. Hun skriver blandt andet: ”For tiden står EU på USA's fjendeliste. Og Putin er udnævnt til en troværdig ven af Washington. Først var det naturligvis fake news, da Trump fik ballade for at have vanæret sit land. Så viste det sig, at Trump havde taget fejl og udtrykt sig forkert og dermed selv blev lettere fake. Det kan selvfølgelig ændre sig i morgen og ændre sig igen i overmorgen. Manden i Det hvide Hus er rundt på gulvet. Desværre ser vi også i Europa på andre blankpolerede gulve politiske ledere blive svimle i beslutningsprocesser, når deres regeringer står i spidsen for og bæres af populistiske, autoritære strømninger.”
Berlingske, søndag, s. 24; Jyllands-Posten, søndag, s. 18; Berlingske, lørdag, s. 10-11; Politiken, lørdag, s. 5 (23.07.2018)

Britisk EU-exit nærmer sig
I det kontinentale Europa håber politikere og erhvervsliv på en blød Brexit-landing, som fortsat giver plads til samarbejde. Samtidig forbereder de sig på det modsatte og opruster hos toldmyndighederne. EU-Kommissionen udsendte i den forgangne uge en advarsel til landene i regionen om at fremskynde forberedelserne ”på alle niveauer og for alle tænkelige udfald.” Det skriver Berlingske lørdag. Børsen skriver mandag, at EU's chefforhandler Michel Barnier i fredags oplyste, at skilsmisseaftalen nu er 80 procent færdigforhandlet. I Holland, som er en af Storbritanniens største samhandelspartnere, er myndighederne dog i fuld gang med at ansætte op mod 1.000 ny toldbetjente til Europas største havn i Rotterdam og landets lufthavne. Berlingske skriver lørdag at en såkaldt ”hård Brexit” uden forud indgåede aftaler kan gøre det nødvendigt at indføre en striks grænsekontrol af hver en plade chokolade, computer eller bildør, som passerer gennem Rotterdams havn på vej til eller fra Storbritannien. Andre lande med stor samhandel med Storbritannien følger trop. I Storbritannien er man heller ikke sikker på, hvad man skal forberede sig på. ”Det er faktisk ikke givet, at den britiske regering har flertal for nogen som helst form for Brexit,” lød det fra den irske premierminister, Leo Varadkar, midt på ugen. Chefen for det britiske embedsværk, John Manzoni, har forklaret at Storbritannien siden Brexit-afstemningen i 2016 har været nødt til at hyre 5.800 yderligere embedsmænd til at tackle udmeldelsen af EU. Manzoni mener at briterne i fremtiden får brug for 8.000 flere embedsmænd på grund af Brexit. Mange af de nye stillinger er og vil ifølge faktatjekkerne hos den uafhængige organisation Full Fact blive oprettet hos det britiske told- og skattevæsen. Politiken skriver lørdag at Theresa Mays løsning er en blød grænse og dermed et blødt Brexit således at Storbritannien bliver i det indre marked, når det handler om varer, og går ud, når det handler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Det har EU dog sagt nej til. Nye beregninger fra Den Internationale Valutafond (IMF) viser, at Storbritannien vil komme til at bløde økonomisk, hvis forhandlingerne om landets udmelding af EU ender i den såkaldte hårde Brexit. Jyllands-Posten skriver lørdag at de tilbageværende EU-medlemmer, som Danmark, Irland og Holland også rammes hårdt ved en hård Brexit. I torsdags advarede EU-Kommissionen både sine medlemslande og virksomheder om, at der var en chance for, at forhandlingerne ender uden nogen aftale. Børsen skriver lørdag at IMF vurderer, at et kollaps i Brexit-forhandlingerne kan koste Danmark en procent af BNP. Selvom briterne står til at blive hårdere ramt end nogen andre hvis det ikke ender med en aftale satser de britiske forhandlere på, at de mulige økonomiske konsekvenser i EU kan være med til at presse EU tættere på de britiske ønsker, som premierminister Theresa May for halvanden uge siden fremsatte i en hvidbog for Brexit. Chefstrateg Klaus Dalsgaard fra Nykredit skriver i en kommentar i Jyllands-Posten mandag at forhandlingernes manglende fremskridt øger risikoen for et hårdt Brexit, der vil kunne mærkes i Danmark. ”Uden en samlet aftale, der kan godkendes i EU og Storbritannien, udløses bonussen i form af en overgangsperiode nemlig ikke. Hvis ikke EU og Storbritannien som minimum enes om skilsmissevilkårene, giver en overgangsfase ikke den store mening. Den største knast er fortsat, hvordan grænseproblemet mellem Irland og Nordirland løses. EU's såkaldte nødløsning involverer reelt, at EU-grænsen lægges internt i Storbritannien,” lyder det fra Dalsgaard.
Jyllands-Posten, mandag, s. 16; Børsen, mandag s. 19; Berlingske, lørdag, s. 16, 17; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 7 (23.07.2018)

Prioritede historier

Margrethe Vestager viser hvem hun er
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, udskrev i sidste uge en rekordstor bøde på 32 milliarder kroner til internetgiganten Google, som hun mener misbruger sin dominerende position på markedet for styresystemer på mobiltelefoner. Det skriver Politiken lørdag i en klumme. De amerikanske konkurrencemyndigheder har imidlertid været mere tilbageholdende i deres kontrol end EU, der under Margrethe Vestager har rejst en række sager om konkurrenceforvridning. Chefredaktør på Ekstra Bladet skriver i et debatindlæg lørdag blandt andet: ”Omvendt var Margrethe Vestagers fremtoning overbevisende skudsikker, da hun stak en rekordbøde på 32 milliarder kroner ud til Google. She meant business, som man siger i Amerika. Hendes målrettede kurs mod de amerikanske selskaber fik i sidste måned USA's præsident til at lade en bemærkning falde til EU-Kommissionens formand. 'Din skattedame hader virkelig USA', sagde Trump ifølge det amerikanske medie Politico til Juncker. I en kommentar konstaterede Vestager siden tørt, at hun havde faktatjekket første del af den sætning og fundet det korrekt, at hun arbejder med skat og er kvinde. Anden del af sætningen er til gengæld ikke retvisende. 'Jeg kan vældig godt lide USA', meddelte Vestager. […] Mange af os er tilfredse med Googles produkter og bruger dem hver eneste dag. Det betyder bare ikke, at vi også er tilfredse med, at det amerikanske firma blokerer for, at andre spillere kan komme på banen med produkter, der måske er lige så gode eller bedre.” I Groft Sagt i Berlingske mandag er der også skrevet om Vestager: ”EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er egenhændigt i krig med Google, som hun har givet en bøde på 32 milliarder kroner. Tidligere har krigeren Vestager personligt pådømt andre store selskaber lignende bøder. […] Groft sagt gør i denne sammenhæng forsigtigt opmærksom på, at Vestager sådan set blot administrerer EUs konkurrenceregler, at disse regler er forholdsvis skrappe, og at bøderne til virksomhederne er faldet efter grundig sagsbehandling i EU's konkurrencegeneraldirektorat.”
Berlingske, mandag, s. 27; Ekstra Bladet, lørdag, s. 12; Politiken, lørdag, s. 8 (23.07.2018)

Israel vedtager en ny nationalstatslov
”Torsdag var en skammens dag for Israel og et potentielt dystert vendepunkt fra slemt til værre i historien om det land, som i årtier har brystet sig af at være 'Mellemøstens eneste demokrati'. Med et smalt flertal med 62 stemmer mod 55 vedtog medlemmerne af Israels parlament, Knesset, en ny nationalstatslov, der eksklusivt definerer Israel som 'en jødisk stat',” sådan lyder det i Lederen i Information lørdag, som fortsætter: ”Nu må vi konstatere, at balancen er forrykket til kritisk ubalance: Israel har taget et stort skridt væk fra at være et liberalt demokrati, der hviler på universelle principper, til at blive et illiberalt demokrati, der definerer sig etno-nationalt. Ayman Odeh, formand for partiet Den Forenede Arabiske Liste og talsmand for de israelske arabere, citeres i Le Monde for, at den nye lov betyder ”et jødisk overherredømme, der for altid forviser os til en status af andenklassesborgere.” I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Kasper Gram, cand.mag. i mellemøststudier og fhv. praktikant på den danske ambassade i Israel følgende om Israel. ”Kulminationen på Israels udemokratiske udvikling kom torsdag morgen, da et snævert flertal i Knesset vedtog den såkaldte ”nationalstatslov”, der blandt andet stipulerer, at staten betragter ”jødiske bosættelser som en national værdi og vil opfordre og fremme deres oprettelse og konsolidering.” Lovens overordnede formål er ifølge premierminister Netanyahu at genetablere ”balancen” mellem på den ene side Israels jødiske identitet og på den anden side Israels demokratiske karakter. Ifølge kritikere er loven reelt et forsøg på det modsatte, nemlig at svække Israels demokratiske forpligtelser over for landets arabiske statsborgere ved lovformeligt at muliggøre fysisk adskillelse af jøder og arabere i etnisk homogene enklaver,” skriver Gram. I signatur i Politiken søndag skriver Herbert Pundik at Israel vedtager en skadelig og patetisk lov. ”Reuven Rivlin, Israels præsident, advarede politikerne mod at stemme for loven, hvilket medførte krav om hans afgang,” skriver Pundik og fortsætter: ”Den voksende ortodokse indflydelse kombineret med den nationalistiske højredrejning i befolkningen har bragt årtiers forsigtige balancegang mellem 'jødisk' og ' demokratisk' i fare. Opinionsundersøgelser viser, at det store flertal af israelske jøder ønsker et jødisk-demokratisk samfund, men kun halvdelen står på demokratiets side, hvis de skal vælge.”
Politiken, søndag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 23; Information, lørdag, s. 24 (23.07.2018)

Handelskrigen nærmer sig
I løbet af weekenden lancerede den amerikanske præsident Donald Trump en ny stribe af anklager om blandt andet valutamanipulation, og samtidig truede han endnu en gang med at indføre told på import af samtlige kinesiske varer til USA. Det skriver Børsen mandag. “Kina, EU og andre har manipuleret deres valuta og renter lavere, mens USA hæver renten, mens dollaren bliver stærkere og stærkere for hver dag - det fjerner vores store konkurrencefordel. Som sædvanligt ikke lige konkurrencevilkår,” tweetede Trump i fredags og anklagede dermed EU og Kina for at manipulere valuta og ledende renter lavere for på den måde at være mere konkurrencedygtige. Børsen skriver endvidere, at Trump og EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker på onsdag skal mødes i Washington for at diskutere den nuværende handelssituation. Fra Frankrigs finansminister Bruno La Maire lyder der følgende: ”Handelskrigen er en realitet. Vi opfordrer USA til at komme til fornuft, til at respektere reglerne.” I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag skriver Anders Storgaard, landsformand i Konservativ Ungdom at alle vil tabe på en handelskrig. ”USA, der altid har gået forrest i kampen for frihandel, er med Donald Trump i spidsen nu gået forrest i et farligt paradigmeskifte, hvor man vil erstatte den med protektionismens grimme ansigt. […] Det er farligt, for det eneste, en handelskrig fører til, er færre arbejdspladser i USAog i Europa og meget dyrere produkter. Det er kort sagt en rigtig dårlig idé. Det sidste, USA eller Europa har brug for, er derfor en handelskrig, hvor vi, der ellers burde være allierede, forsøger at skade hinandens økonomier i et farligt nulsumsspil. Derfor er Trumps nuværende kurs farlig, fordi den åbenlyst leder til, at EU, Kina og USA vil starte en negativ spiral, hvor der kun kommer til at stå tabere tilbage. Vi bør alle derfor håbe på, at Trump bliver tvunget til at skifte kurs. Ingen, heller ikke amerikanerne, er tjent med en handelskrig mellem os, der burde være hinandens stærkeste allierede. Verden har brug for meget mere frihandel - ikke mindre,” lyder det fra Anders Storgaard. Jyllands-Postens korrespondent Jan Lund skriver i en kommentar lørdag om handelskrigen. Han skriver blandt andet: ”EU (og NATO) er blevet fanget på det forkerte ben i den eskalerende handelskrig og det amerikanske angreb på gamle såvel som nye strukturer fra WTO-systemet til frihandelsaftalerne, klimaaftalen - og Iran-aftalen. […] EU's dilemma er klart. Hvor skal man stå i den konfrontation, der både handler om politik, nedrustning og skarpe kommercielle konkurrenceforhold? Skal man følge Iran eller USA? Eller findes der en mellemproportional? […] Efter mødet i Wien fastslog Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, at Iran ”fortsat vil have økonomisk gavn af denne aftale”, og at EU kigger på mulighederne for at holde de finansielle transaktionskanaler åbne. Hans nøje afbalancerede ord handlede om, at EU har brug for tid. Det vil ikke forbedre atmosfæren i det transatlantiske forhold, hvis EU i modstrid med USA's interesser hjælper Iran. Modsat har EU så store interesser i at fastholde Iran som forsyningskilde, at man ikke bare kan eller vil bryde de indgåede aftaler.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 9; Børsen, mandag, s. 18; Jyllands-Posten, lørdag, s.2 (23.07.2018)

Administration

Marine Le Pen frygter for sit partis overlevelse efter økonomisk lussing
Det franske højrefløjsparti Rassemblement National er under pres. Og med en manglende udbetaling af fransk statsstøtte på 15 millioner kroner, mener partileder Marine Le Pen, at det kan være dødsstødet for partiet. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Rassemblement National er under stærke beskyldninger for at have fusket med EU-midler. Det drejer sig om, at partiet skulle have aflønnet medarbejdere i Frankrig med penge fra EU-kassen, selv om de slet ikke have noget med partiets arbejde i Bruxelles at gøre. Mistanken er nu så stor, at to franske undersøgelsesdommere i slutningen af juni besluttede, at sagen skulle have økonomiske konsekvenser for partiet her og nu. Ifølge avisen Le Monde er 17 politikere eller forhenværende politikere fra partiet samt cirka 40 parlamentariske assistenter omfattet af sagen, der i manges øjne blot ser ud til at vokse sig større og større.
Jyllands-Posten, søndag, s. 13 (23.07.2018)

Institutionelle anliggender

Asger Aamund retter bager for smed
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Peter L. Vesterdorf, seniorkonsulent, lic.jur, blandt andet: ”Asger Aamund skriver i Berlingske 12. jui, at EU's nuværende struktur er hægtet af udviklingen og derfor dødsdømt. Aamund ønsker en frisk og fordomsfri debat om det fremtidige europæiske samarbejde og ønsker reformer af EU, der i modsat fald “langsomt, men støt stævner mod sin grav.” Han kritiserer Kommissionen for “katastrofale fejltagelser og initiativer”. Ifølge Aamund opnåede Kommissionen med migrantkrisen et foreløbigt lavpunkt, og han kritiserer EU for ikke at have levet op til ansvaret for administration af Schengenaftalen og EUs ydre grænser. Han beskylder ligefrem Kommissionen for at være skyld i folkevandringen ind i det grænseløse Europa. [...] Når Aamund kritiserer Kommissionen for manglende varetagelse af ansvaret for administration af Schengen-aftalen og EUs ydre grænser, må det rimeligvis nævnes, at det først er for to-tre år siden, at situationen mht. flugt og migration til Europavoksede eksplosivt og skabte et sådant pres på EU's indre grænser, at det fik Dublin-aftalen til reelt at blive sat ud af spillet. Dublin-aftalen indebærer bl.a., at det er det første land, en flygtning eller migrant kommer til, der skal stå for asylbehandlingen.”
Berlingske, mandag, s. 23 (23.07.2018)

EU er blevet stærkere efter hver krise
I et interview i Kristeligt Dagblad mandag, forudser Sara Hobolt, dansk professor i europæisk politik ved LSE i London, at et opbrud i Schengen-aftalen bliver den sandsynlige konsekvens af migrationskrisen. Hobolt siger: ”Hvis vi ser på EU's historie, så har vi talt om kriser stort set siden begyndelsen. Men der har været en kæmpestor overlevelsesdygtighed, hvor EU hver gang har formået at komme ud stærkere på den anden side. Man taler tilmed om, at integrationen i EU er sket gennem kriser.” Hun fremhæver også: ”Nu har vi så migrationskrisen, og folk siger igen: 'Nu går det ikke længere'. Det er klart, at EU står over for mange udfordringer, men det er også en organisation, hvor såvel institutionerne som medlemslandene i høj grad viser en vilje til at finde kompromisser, selvom det nogle gange er lidt mudret." Men uanset hvor meget migranter eller flygtninge presser den interne europæiske solidaritet med deres insisterende banken på døren til EU, så er der også en anden og større virkelighed, mener Hobolt. ”Vi har et USA, som er mere utilregneligt end nogensinde, Putins Rusland spiller med musklerne, og Kina bliver rigere og rigere og får mere magt. Hvis EU's medlemslande ser på den geopolitiske situation, så er der mere end nogensinde brug for, at Europa står sammen både økonomisk og sikkerhedsmæssigt, men også værdimæssigt.” Hun har svært ved at se, at andre lande vil blive inspireret af Brexit til at forlade EU.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (23.07.2018)

EU's Juncker
Jyllands-Postens Leder skriver søndag følgende: ”Det har vakt nogen opsigt, at formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, flere gange synes at optræde beruset ved officielle lejligheder. Synes, for man skal ikke løbe med sladder, og man skal i disse billedmanipulerende tider endog passe på med at tro på, hvad man mener at se på en videooptagelse. Men sekvensen fra det nyligt overståede NATO-topmøde, hvor Juncker var ude af stand til selv at tage to trappetrin og måtte gribes i faldet, står jo ikke alene. Det er langtfra første gang, den kun 63-årige Jean-Claude Juncker har haft problemer med balancen og med almindelige høflighedsnormer i øvrigt, hvad man hurtigt kan forvisse sig om ved en søgning på det nådesløse net. [...] Den officielle forklaring fra EU-systemet lyder, at Juncker lider af iskiassmerter, og det er sikkert rigtigt. Men ser man nærmere på billederne, ligner det ærlig talt ikke hele forklaringen, og en forklaring har EU-borgerne jo krav på. [...] EU-systemet og i særlig grad Junckers udvalgte bakker formanden op og kalder enhver spekulation for smagløs. Og Juncker selv kræver “respekt”, men respekt er jo noget, man gør sig fortjent til; det kan man ikke sådan kræve. [...] Ja, måske bør i særlig grad de stærkeste tilhængere af EU være foruroligede over, hvad de ser, for både EU-modstandere og almindelige konspirationsteoretikere vil i tilfældet Juncker kun føle sig bekræftet i, at det hele er råddent, og at de elendige medier dækker over råddenskaben. Derfor skal vi som medier turde tro vore egne øjne og stille de spørgsmål, det rejser. Også over for EU og dets ledere.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 26 (23.07.2018)

Fremtidens EU skal være stærkere, slankere og mere effektivt
I en kronik i Berlingske lørdag skriver Anders Samuelsen, partileder for Liberal Alliance og udenrigsminister følgende: ”Den dag - og siden - har det stået klart for mig, at lige så forskellige som de europæiske nationer er, lige så meget har vi også alle en fælles interesse i at gå sammen om at løse de problemer, som vi ikke kan løse hver især. Den opgave er ikke blevet mindre presserende i dag, hvor Europa står over for store udfordringer i næsten alle verdenshjørner. Et aggressivt Rusland mod øst, der har invaderet og ulovligt annekteret en del af Ukraine. En autoritær udvikling i Tyrkiet. Migration fra Mellemøsten og Afrika. Og den amerikanske præsident Trump, der sår tvivl om frihandel og forholdet til Europa. […] Et stærkt EU kræver fokus på kerneopgaverne. Vi siger det på den måde, at EU skal være stærkere, slankere og mere effektivt, end det er i dag. EU skal være den praktiske ramme om nationernes Europa - ikke nogen ny europæisk føderation eller stat. […] EU's første og absolut vigtigste opgave er at sikre et frit og velfungerende indre marked, hvor varer og arbejdskraft kan flytte sig så frit som muligt over hele Europa. Det indre marked gør det nemmere for en virksomhed at ligge i Danmark, selv om delkomponenter til deres produkt f.eks. bliver lavet i Tyskland eller Frankrig. Det er på grund af det indre marked, at en dansker uden større problemer kan tage arbejde i Holland eller Italien, og det er på grund af det indre marked, at en dansk iværksætter ikke behøver at leve op til 28 forskellige regelsæt, når han eller hun skal sælge sit produkt i Europa. Her kan man nøjes med ét. Og fælles miljøstandarder og klimamålsætninger gør, at Europas virksomheder kan konkurrere med hinanden på lige vilkår.”
Berlingske, lørdag, s. 24-25 (23.07.2018)

Tvivlsom opbakning til Merkel i midten
I en analyse i Information mandag skrives der blandt andet: ”Det var en klassisk udgave af Merkel, der op til weekenden sendte sig selv og det politiske apparat i Berlin på ferie med den årlige ”sommerpressekonference”: afmålt og saglig i de geopolitiske spørgsmål, men også afvisende og udenomstalende i de stridfulde spørgsmål om asylpolitik og regeringens tilstand. På de gentagne spørgsmål om hendes træthed som kansler så Merkel godt nok mere feriemoden end festlig ud. Men hun fik alligevel pareret angrebene, så man næsten kunne glemme, at de to søsterpartier i hendes regering - Merkels CDU og Seehofers CSU - fortsat er dybt splittede efter striden om den tyske og europæiske flygtningepolitik. […] På sin søvnige sommerpressekonference indrømmede Merkel overraskende åbent, at partierne stadig er splittede i spørgsmålet, og at de nu bliver straffet af vælgerne for den unødigt rå tone i den asylpolitiske strid. Alligevel tror hun forsat på en europæisk løsning i ”et EU midt i en transformationsproces”. Adspurgt til gruppen Union der Mitte svarede hun høfligt undvigende, at den slags er ”et tegn på, hvor levende partiet er.” Positivt betragtet vil det betyde, at partiet fortsat er på jagt efter, hvor midten i tysk politik ligger. Den har i de seneste år bevæget sig kraftigt i forhold til f.eks. klima, økologi og liberale idealer, men den er i høj grad også i bevægelse i flygtninge- og asylpolitikken. Mere nøgternt betragtet må man give magasinet Der Spiegel ret i, at det er et krisetegn for både Merkel og partiet, når hendes tilhængere mener, at hun som partileder og kansler har brug for en støttekreds.”
Information, mandag, s. 8-9 (23.07.2018)

Interne anliggender

Det liberale håb lever stadig på Østeuropas venstrefløj
Kampen om det liberale demokrati er i fuld gang. I Polen er retsstaten under angreb, og i Ungarn har Viktor Orbán proklameret, at den liberaldemokratiske æra er ovre. De gamle centrum-venstre-partier er faldet fra deres trone, og nationale, konservative og populistiske partier har sat sig tungt på magten. Det skriver Information lørdag. Inspireret af den franske præsident Emmanuel Macron gik det ungarske parti Momentum til valg med en liberal og EU-venlig agenda. Ungarn ligger i Centraleuropa, og landet skal være en central del af EU-samarbejdet, mener partiet. Det var dog ikke nok til at komme ind i parlamentet. Mens politik bevæger sig i cyklusser, nærer de nye socialliberale partier et håb om, at der vil ske forandring. Nogle er mere optimistiske end andre, men fælles for dem alle er en tro på, at de kommende generationer vil skabe forandring. I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for Lande-, Bank-, og Sektorafdelingen i EKF, Danmark Eksportkredit, blandt andet: ”I mange lande er de traditionelle politiske systemer under pres fra nye bevægelser og aktivister, der vil gøre op med eliten og de eksisterende magtstrukturer. Fælles for de fleste er, at politikken for det meste formuleres i overskrifter og indeholder et oprigtigt ønske om en mere direkte form for demokrati. […] Men der er klare forskelle mellem de såkaldt populistiske bevægelser. Donald Trump i USA og Viktor Orban i Ungarn er sammen med Front National i Frankrig, PiS-partiet i Polen og AfD i Tyskland eksempler på en højrefløjspopulisme, der er skeptisk over for international integration (med EU som den klareste anstødssten) kombineret med en stærk modstand mod udlændinge. Blandt venstrefløjspopulister kan man regne Podemos i Spanien, Femstjernebevægelsen i Italien og Syriza i Grækenland. Også blandt disse bevægelser trives EU-skepsissen, hvilket ikke er mærkeligt, da flere af landene har været sat under teknokratisk administration fra Bruxelles.”
Information, lørdag, s. 8-9; Politiken, lørdag, s. 4 (23.07.2018)

Mette Frederiksens EU-logik halter
Lederen i Berlingske skriver lørdag blandt andet: ”EU skal ikke være en social union,” står der på Socialdemokratiets hjemmeside, når man slår op under EU- politik. Men på samme tid vil partiet arbejde for en revision af EUs traktater, så der bliver indført en ”social protokol”. Forvirret? Det kan der være god grund til. Ønsket om en social protokol er blevet præsenteret af den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, i Berlingskes kronikserie om Europa- politik, hvor også SFs Pia Olsen Dyhr har foreslået, at Danmark skal kræve en genåbning af EUs traktater for at få en protokol, der slår fast, at hensynet til sociale rettigheder skal overtrumfe det indre markedsregler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Socialdemokraterne forklarer, at de har droppet deres tidligere skepsis mod en social protokol, fordi de vil forhindre undermineringen af danske overenskomster og i det hele taget sikre større folkelig opbakning til EU efter finanskrisen og Brexit-afstemningen i Storbritannien. Ingen går ind for social dumping, men forslaget om en social protokol er af mange grunde den forkerte vej at gå. […] EU-Kommissionen og flere medlemslande har f.eks. henvist til den sociale søjle i diskussionerne om øremærket barsel til mænd, hvor Danmark ser ud til at tabe kampen om et direktiv, der vil ændre på den danske lovgivning. På samme måde har EU-Kommissionen brugt argumentation hentet fra den sociale søjle for at tale imod, at lande som Danmark skulle have lov til at begrænse EU-borgeres adgang til danske ydelser som børnecheck og dagpenge. Her mener Mette Frederiksen, at EU-Kommissionens linje er forkert, og det er balladen. Har man først åbnet for, at sociale spørgsmål skal afgøres på EU-niveau, er det svært bagefter at sige, at det ville man ikke alligevel. Logikken halter derfor, når Socialdemokratiet på den ene side vil forsvare den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor fagbevægelse og arbejdsgivere selv vil forhandle sig frem til det meste - og på samme tid inviterer til, at EU blander sig.”
Berlingske, lørdag, s. 28 (23.07.2018)

Venstre må droppe EU-sokkerne
DFs næstformand Søren Espersen vil ikke gå på kompromis med EU-politikken til gengæld for at komme i regering. Han fastslår at DF ikke slækker på deres EU-kritik for at imødekomme Venstre. “Vi kommer ikke til at gå på kompromis med vores EU-kritiske politik. Før sidste valg var vi enige med Lars Løkke om, at vi skulle have en mere EU-kritisk linje. Det vil vi gerne tilbage til. Jeg har hørt, at Lars Løkke har fundet Uffe Ellemanns EU-sokker frem igen, men dem kan han godt smide ud,” udtaler Søren Espersen til BT mandag. Fra Venstres finansordfører Jacob Jensen lyder der følgende: “Men prisen for at deltage i regering er jo, at man indgår forlig og kompromiser. Naturligvis også kompromiser om EU.”
BT, mandag, s. 5 (23.07.2018)

Klima

Affaldshåndtering hindrer genanvendelse af plast
Kristeligt Dagblad skriver mandag, at Danmark er blandt de EU-lande, der genanvender mindst plastaffald fra husstandene. Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af organisationen Plastic Change, ærgrer sig over, hvordan kommunerne håndterer plastaffaldet. Han mener, at der er "for store økonomiske interesser i forbrændingsanlæggene". "Forbrændingsmanien skal stoppe. Det glæder mig, at EU lægger pres på, for de danske politikere har sovet i timen og investeret helt forkert. Og hvis vi investerer i genanvendelse, tvinges vi samtidig til at tænke i grønnere baner i forhold til vores energiforsyning," siger Henrik Beha Pedersen.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1-2 (23.07.2018)

Eaton-chef til politikere: Forbyd den mest skadelige drivhusgas i el-industrien
I et debatinlæg på Altinget mandag skriver Pia Bøgh-Jense, landechef i Power Management-virksomheden Eaton blandt andet: “Vores fælles klima og miljø er på alles læber, efter regeringen og alle Folketingets partier i slutningen af juni indgik den længe ventede energiaftale. Regeringen mener, at aftalen vil føre til en reduktion i udledningen af drivhusgasser og dermed føre Danmark et skridt tættere på målet om at blive et lav-emissions-samfund. Desværre glemmer politikerne den mest miljøskadelige drivhusgas af slagsen - og det på trods af, at der allerede findes gode alternativer på markedet. [...] Det er dog kun et spørgsmål om tid, før et fuldstændigt forbud mod SF6 rammer virksomheder på tværs af EU. EU-kommissionen har nemlig stillet krav til, at der inden 2020 bliver lavet en rapport, der undersøger, hvorvidt der findes alternativer til SF6 på markedet. Og i el-industrien bliver der også kigget fremad. Flere af producenterne har allerede flere løsninger på markedet, som bruger alternativer til SF6. Pluk de lavthængende frugter Men hvorfor vente på EU? I Tyskland har delstaten Niedersachsen allerede overhalet resten af Europa indenom og forbudt SF6 i mellemspændingsudstyr.”
Altinget, mandag (23.07.2018)

Hvad med klimaet?
Information skriver lørdag, at EU og Kina efter det 20. topmøde mellem de to parter i Beijing mandag udsendte en erklæring om deres fælles og fortsatte forpligtigelse over for Parisaftalen fra COP21 i 2015. Det sker op til COP24, som finder sted i Katowice i Polen i december. Europa-Kommissionen har ved samme lejlighed udsendt en pressemeddelelse, der meddeler, at EU og Kinas samarbejde på mange forskellige områder vil blive tættere. Også FNs Sikkerhedsråd sætter klimaforandringer på dagsordenen, og for første gang i syv år diskuterede de global opvarmning i sidste uge.
Information, lørdag, s. 15 (23.07.2018)

Migration

Libyen afviser EU-forslag om modtagelsescentre
I et interview med Libyens premierminister, Fayez al-Sarraj, i den tyske avis Bild, blev premierministeren spurgt til forslaget om, at illegale immigranter kunne sendes fra EU til Libyen. Hans svar var: ”Nej, det kommer ikke til at ske. Vi er absolut imod, at Europa sender illegale immigranter til os, som man ikke ønsker at modtage i EU. Vi vil heller ikke indgå aftaler om at modtage penge fra EU for at tage imod illegale immigranter. EU burde i højere grad tale med de lande, som disse mennesker kommer fra, og også lægge et pres der.” I overskriften sammenkoger Bild dette til et udsagn om, at Libyen kategorisk afviser modtagelsescentrene. Dette fremstår dog mindre klart i interviewet, hvor hans generelle udsagn om ikke at ville indgå aftaler ikke uddybes specifikt i forhold til centrene. Berlingske skriver mandag, at tal fra Rigspolitiet viser at færre udlændinge bliver afvist ved grænsen end for et par år siden. Anja Simonsen, der blandt andet forsker i somaliske flygtninges og asylansøgeres situation i Europa, mener at det skyldes det er blevet sværere at bevæge sig opad gennem Europa. EU's grænseagentur, Frontex, oplyser, at der i første halvdel af i år ved EUs ydre grænser blev registreret omkring 60.000 illegale forsøg på at komme ind i Europa. Det er halvt så mange som samme tid sidste år.
Politiken, søndag, 7; Berlingske, mandag, s. 15 (23.07.2018)

Retlige anliggender

Den negative foreningsfrihed
Arbejdsgivere inden for EU nyder beskyttelse af deres ret til ikke at være medlem af en bestemt forening eller til at melde sig ud af en. Det skriver Jyllands-Posten mandag. De fleste forbinder nok foreningsfriheden med den danske grundlov. Den sikrer retten til at danne og være medlem af en forening. Grundloven regulerer derimod ikke retten til at stå uden for eller til at melde sig ud af en forening. Også bedre kendt som den negative foreningsfrihed. Tilsvarende gælder for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der efter ordlyden også kun beskytter den positive foreningsfrihed. Ikke den negative. EU-retten kan yde en bedre beskyttelse end konventionen. EU-retten kan til gengæld ikke yde en ringere beskyttelse end efter konventionen. Ifølge retstilstanden, som gælder efter chartret i dag, er en arbejdsgiver derfor beskyttet mod begrænsninger i dennes ret til at stå uden for en arbejdsgiverforening, det vil sige mod foreningstvang.
Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (23.07.2018)

Sikkerhedspolitik

Iran og USA skærper striden
Irans præsident, Hassan Rouhani, har i en tv-transmitteret tale ved et møde for iranske diplomater i den iranske hovedstad, Teheran, sendt kraftige advarsler mod USA. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Rouhani anklagede blandt andet den amerikanske præsident, Donald Trump, for at forsøge at vende det iranske folk mod staten. Rouhani advarede om, at Iran kan stoppe med at garantere sikkerheden i det strategisk vigtige Hormuzstræde, der er et havstræde, som forbinder Den Persiske Bugt mod sydvest og Omanbugten med adgang til Det Arabiske Hav mod sydøst. ”Vi har altid garanteret sikkerheden i dette stræde. Leg ikke med løvens hale, du vil fortryde dette for evigt. Fred med Iran vil være freden over dem alle, og krig med Iran vil være krigen over dem alle,” lød det fra præsidenten. Efter at atomaftalen fra 2015 er blevet forkastet af Donald Trump ønsker USA at sætte Iran i en økonomisk strammere skruetvinge. Aftalen gav Iran luft for økonomiske sanktioner, så længe landet ikke producerede atomvåben. Den amerikanske beslutning har mødt stor modstand mange steder og EU har kraftigt kritiseret beslutningen og Ruslands præsident, Vladimir Putin, udtrykt bekymring. Det bemærkedes af Rouhani: ”Hver gang Europa har søgt en aftale med os, har Det Hvide Hus udtrykt mislyd. Men vi må ikke tænke, at Det Hvide Hus for altid vil forblive så meget i opposition til international lov, mod den muslimske verden,” udtalte han. Politiken skriver i en nyhedsanalyse mandag at nedtællingen til en konflikt mellem Iran og dets arabiske og vestlige omgivelser tager alarmerende fart. ”USA siger lige så ligeud, at det fra 4. november vil stoppe Irans eksport af olie og gas og indføre sanktioner mod virksomheder, som handler med Iran. Og Den Europæiske Investeringsbank siger, at det vil være svært - om ikke umuligt - at beskytte europæiske investeringer i Iran, så virksomheder ikke behøver at bøje sig for USA's sanktioner,” skrives der.
Jyllands-Posten, mandag, s. 8; Politiken, mandag, s. 2 (23.07.2018)

Trump håner danske veteraner
Ansvarlig chefredaktør på BT, Michael Dyrby, skriver søndag i Lederen følgende: ”Men den varmeste, vildeste og mest historiske begivenhed er og bliver Donald Trumps europæiske rundtur, der afsluttede med det historiske møde med 'vennen' Vladimir Putin i den finske hovedstad, Helsinki. Trump nåede at genere alle 'vennerne' og alliere sig med 'fjenden' på en og samme uge. Vennerne i NATO - herunder Danmark - skal betale mere i bidrag. Ikke bare de aftalte to procent, for under mødet løftede Trump kravet til fire procent. EU er en fjende, og Rusland er en konkurrent. Trump undlod at bakke sine 17 efterretningstjenester op i erklæringen om Putins direkte forsøg på at gribe ind i valget i 2016. Trump ville lige så gerne stole på Putins'hårde og konsekvente' afvisning (Trump måtte dog dagen efter rette en mindre sproglig detalje). […] Donald Trumps direkte udtalelser om, at de europæiske NATO-lande ikke bidrager, er direkte fornærmende over for de danske familier og pårørende, der har mistet familiemedlemmer i henholdsvis Afghanistan og Irak. 43 danske soldater er døde, flere er sårede, og mange er traumatiserede. […] Siden Trump forlod Europa og lod alle tilbage i chok og vildrede, har han tilføjet, at USA måske/ måske ikke alligevel vil hjælpe et NATO-land. Dette er kernen i vores alliance - en for alle og alle for en. Hvis et NATO-land bliver angrebet, er det et angreb på alle - kaldet artikel 5. Men Trump advarer om, at et 'aggressivt land som Montenegro kan indlede Tredje Verdenskrig', og sender dermed et signal til alle mindre lande, der bliver ramt af russisk aggression: Vi er i tvivl om, om vi vil beskytte jer.”
BT, søndag, s. 2 (23.07.2018)

Udenrigspolitik

Erdogans gidsel må løslades
Lederen i Kristeligt Dagblad skriver lørdag at EU må tage opgøret for at få præst frigivet. ”NATO-medlemmet og EU-ansøgerlandet Tyrkiet er med afmålte, men stædige skridt på en march mod at blive et gennem-islamiseret land med tydelige totalitære træk og en statsfilosofi, der udpeger Vesten som roden til alt ondt. Så landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, løb ikke den store risiko i onsdags, da han ophævede den undtagelsestilstand, som han har opretholdt, siden hans styre blev udsat for et kupforsøg for to år siden. […] Et af regimets ofre er den amerikanske statsborger Andrew Brunson. Han er presbyteriansk præst for en menighed i Izmir i det vestlige Tyrkiet. I oktober 2016 blev han arresteret på anklager om spionage og om at have hjulpet "terrorister". Det er Erdogan-statens kodeord for den ikke særlig klart definerede gruppe, der angiveligt stod bag kupforsøget i juli samme år. […] Og amerikanske sanktioner er måske på vej. Både på grund af fængslingen af præsten, på grund af tyrkernes køb af et missilforsvarssystem i Rusland, fordi Tyrkiet ikke følger USA's ensidige krav om, at landet skal opgive sin store samhandel med Iran, og fordi Tyrkiet generelt spiller en negativ rolle i det langstrakte opgør om og i Syrien. […] Det er selvsagt helt uacceptabelt af et land, som EU officielt har så gode bånd til, at det på sigt kunne føre til medlemskab af EU. Ja, den er desværre god nok: EU har formelt set endnu ikke taget sig sammen til at sige definitivt nej til Erdogan,” skriver Lederen.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8 (23.07.2018)

Økonomi

Ugen der kommer: Kan møde i ECB kaste lys over rentestigning?
Flere analytiker vurderer, at man ikke skal forvente de store rentenyheder, når Den Europæiske Centralbank mødes på torsdag. Det skriver Børsen lørdag. Ifølge Tina Winther Frandsen, chefanalytiker i Jyske Bank, er noget af det eneste, der kan opstå spænding om, er hvordan ECB præcist agter at udføre det store opkøbsprogram, de har bebudet. Den Europæiske Centralbanks opkøbsprogram er et værktøj, der kan benyttes til at imødegå inflation, og det gøres ved, at ECB opkøber en række aktiver som statsobligationer, virksomhedsobligationer og værdipapirer i europæiske institutioner. “I starten af juli var der spekulation om, at ECB vil rykke geninvesteringerne længere ud på rentekurven end tidligere for dermed bedre at kunne påvirke de lange renter,” lyder det fra Tina Winther Frandsen.
Børsen, lørdag, s. 2-3 (23.07.2018)