Mandag den 23. november

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Sundhed: EU vil lyngodkende coronavacciner
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om vacciner mod covid-19. Berlingske og Jyllands-Posten søndag skriver, at vaccinen vil blive gratis for alle i Danmark. ”Alle danskere vil blive tilbudt vaccine frivilligt og gratis. Vi køber ekstra ind, så vi er sikre på, at alle, der har lyst til at tage imod en vaccine, kan få den. Det skal ikke være pengepungen, der afgør, om man er beskyttet,” siger Rasmus Horn Langhoff, der er Socialdemokratiets sundhedsordfører. Tidligere er det kommet frem, at 21 af EU's 27 lande har en vaccinestrategi på plads – det vil sige en plan for, hvem der skal vaccineres først, og hvordan det skal foregå. Politiken og Berlingske skriver lørdag, at EU er storindkøber af vaccine, når de køber ind på vegne af de 27 medlemslande. ”Hvis alt går, som det skal, har EMA (Det Europæiske Medicinagentur, red.) sagt, at en betinget godkendelse for BioNTech/Pfizer og Moderna kan ske allerede i den første halvdel af december,” udtalte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen efter et uformelt topmøde torsdag aften. EU er med sine 446 millioner indbyggere en af de største indkøbere på vaccinemarkedet. EU-Kommissionen har længe lavet aftaler med de førende medicinalvirksomheder for at sikre sig vaccine til europæerne. Kommissionen indgår aftaler om indkøb af vaccine, og så byder landene ind med ønsker om at købe. EU har ingen formel kompetence på sundhedsområdet, da det styres i de enkelte lande, men det EU-Kommissionen kan og skal, er at koordinere, hvilket haltede gevaldigt i begyndelsen af coronakrisen. Her fik blandt andet et hårdt ramt land som Italien respiratorer fra Kina og ikke fra andre EU-lande, men i dag koordineres der - især angående vaccine - og der er tæt kontakt og mange uformelle møder mellem EU's sundhedsministre. Efter topmødet torsdag aften sagde formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel: ”Der bliver logistiske udfordringer med transport, opbevaring og med antallet af doser. En anden udfordring bliver kommunikation. Antallet af mennesker, der mangler tillid til vacciner, er stigende. Derfor må vi klart kommunikere vaccinernes værdi”, det skriver Jyllands-Posten lørdag. Berlingske mandag skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i fredags i Bruxelles sagde, at det er sandsynligt, at vaccinerne fra både Pfizer og Moderna kan blive godkendt til brug i Europa inden for en måned. Samlet har EU lagt beslag på næsten to milliarder coronavacciner via en række forskellige aftaler med medicinalselskaber rundt om i verden. I august indgik EU en stor forhåndsaftale med Moderna om leverance af mindst 80 millioner doser af den mulige coronavaccine – og i den aftale indgår en option på køb af yderligere 80 millioner doser. Vaccinen fra Pfizer har EU-Kommissionen lagt billet ind på 300 millioner doser. Disse vacciner vil blive produceret i Tyskland og i Belgien.

I Danmark er det Lægemiddelstyrelsen, der skal sikre, at coronavacciner ikke har bivirkninger. Politiken lørdag har talt med direktøren for Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz. ”De 12 vaccinekandidater, der afprøves i den sidste testfase - klinisk fase 3 - bliver testet i enormt store forsøg med helt op til 60.000 raske forsøgspersoner. Data fra disse forsøg bliver gransket minutiøst, inden vi som myndighed kan godkende vaccinerne. Vi har været vidner til, at kliniske forsøg er blevet sat på pause blot ved en mistanke om en enkelt alvorlig bivirkning. Man gør det for at være sikker på, at den alvorlige bivirkning ikke skyldes vaccinen. Det er først, når man har fået den afklaring, at forsøget genoptages igen”, oplyser Thomas Senderovitz. Godkendelsen af vaccinerne foregår for Danmarks og Europas vedkommende hos Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Her har alle medlemslande to eksperter repræsenteret og dermed også to fra den danske Lægemiddelstyrelse.

Informations leder skriver mandag ligeledes om vaccine: ”Vaccinenationalisme er for mange et ukendt begreb, men enhver er sig selv nærmest, også når det gælder COVID-19-pandemien. En rapport fra amerikanske Duke University's Global Health Innovation Center viser, at verdens rigeste lande har opkøbt 3,8 milliarder doser af COVID-19-vaccine allerede inden den er produceret, med option på yderligere 5 milliarder doser. Bevæggrunden til at EU, Storbritannien, USA, Japan, Canada og en række andre af verdens rigeste regioner så aggressivt har sikret sig leverancer - ikke bare fra én vaccineproducent, men fra en håndfuld på samme tid - er sådan set forståelig nok. Man har ikke vidst hvilken af vaccinekandidaterne, der faktisk ville komme til at virke, og for at sikre sig mod at stå tilbage uden vacciner, så har man garderet sig og spillet på flere heste. [...] Kansler og EU-formand Angela Merkel lod torsdag forstå, at man i EU også regner med at påbegynde massevaccinationen allerede i december. [...] Vaccinenationalismen kan komme til at stå i vejen, ikke bare for en hurtig udryddelse af COVID-19, men også for at redde millioner af menneskeliv. Håbet må ligge i, at vores egne markeder kan blive nærmest oversvømmet med virksomme COVID-19-vacciner, og at de overskydende doser derfor sendes videre i systemet. Sker det alligevel ikke, så vil vi kunne komme i en situation, hvor verdens fattigste regioner afskæres fra vores del af verden af sikkerhedshensyn. [...] Umiddelbar selviskhed kan på den lange bane vise sig at blive dyr for os.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 13, søndag, s. 16, mandag, s. 6; Information, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12, søndag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 10, 11; Børsen, lørdag, s. 2-3

Institutionelle anliggender: Polen og Ungarn på kurs mod nederlag i EU-strid
Polen og Ungarn holder stadig resten af EU i skak ved at blokere for budget og corona-hjælpepakke skriver Kristeligt Dagblad mandag. Men til trods for at Polen og Ungarn har krammet på Det Europæiske Råd og blokerer for coronahjælpen, så er det tilhængerne af det liberale demokrati, som har fat i den lange ende, vurderer iagttagere efter den første konfrontation mellem Polen og Ungarn og de øvrige medlemsstater. ”Ungarn og Polen er mere isolerede og står svagere end før torsdagens videotopmøde. De øvrige 25 lande har vist, at de ikke er i humør til at diskutere det hele forfra igen, for det indebærer en konflikt med Europa-Parlamentet, som ikke vil opgive retsstatsmekanismen,” mener Daniel Hegedüs, der er Østeuropaforsker ved The German Marshall Fund i Berlin. Christian Kvorning Lassen, der er vicedirektør i tænketanken Europeum i Prag er enig. ”Ved at blokere for både det nye budget og coronapakken risikerer de at gøre sig meget upopulære. Spørgsmålet er, om de har interesse i at investere så megen politisk kapital i et spørgsmål, de står alene med. Ungarn og Polen kan blokere budgettet, men EU kan dybest set ikke give indrømmelser, for så åbner man for, at disse principper er til forhandling - for eksempel i optagelsesforhandlinger med nye medlemslande,” siger Christian Kvorning Lassen. Daniel Hegedüs forudser, at de to lande kan blokere forhandlingerne i flere måneder, men tiden er ikke længere i deres favør, og Hegedüs regner ikke med, at der kommer en aftale ved det kommende EU-topmøde den 10. december. I en klumme i Kristeligt Dagblad mandag skriver Michael Kuttner, tidligere korrespondent i Budapest, Washington og Berlin blandt andet: ”Det er ikke ofte, at noget, der er vedtaget i Danmark, får betydning for resten af Europa. Men i disse dage, hvor bølgerne går højt mellem Polen, Ungarn og det øvrige EU, er det værd at huske de såkaldte Københavnskriterier. […] For at sikre, at det ikke løb af sporet, formuleredes en række betingelser, som ansøgerlandene skulle opfylde. Det var Københavnskriterierne. Blandt dem er, at et land skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal. [...] Efter hændervridende at have kigget på forholdene gennem en halv snes år forsøger de øvrige lande nu at gøre milliarder i EU-budgettet, der udbetales blandt andet til de to nationer, afhængige af, at kriterierne efterleves. Det er Polen og Ungarn, sidstnævnte repræsenteret af premierminister Viktor Orbán, fortørnede over, og de truer med at blokere for det hele. [...] Regeringerne i Warszawa og Budapest frabeder sig jævnligt udenlandsk indblanding. Så burde de ikke være i EU, der jo netop er et fællesskab med delvis afgivelse af suverænitet. Navnlig Orbán fremstiller ofte EU som udemokratisk - et argument, der også fremføres af unionsmodstandere i for eksempel Danmark. I betragtning af, at alle væsentlige beslutninger tages af Ministerrådet (der består af demokratisk valgte regeringsmedlemmer), Kommissionen (hvis medlemmer udpeges af demokratisk valgte regeringer) eller EU-Parlamentet (direkte valgt af befolkningerne), er det en påstand, der næppe holder vand. [...] Kaczynski tror formentlig på sin politik. Orbán synes at skifte retning, alt efter, hvordan vinden blæser. Oprindelig var han liberal, EU-tilhænger og modtager af støtte fra finansmanden George Soros. I dag er han selvudråbt illiberal, ønsker tæt samarbejde med Tyrkiet og Rusland, og har forfulgt Soros med antisemitisk farvede kampagner. Hvordan ender den aktuelle ballade? Nok med en blød landing. Og ingen vil tale om Københavnskriterierne.
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent blandt andet: ”Faktisk er det lige så anstrengende med Viktor Orbán i Budapest og Jaroslaw Kaczynski i Warszawa som med Donald Trump i Washington. […] Stiller han sig bagbenene, vil han - som det siges - blive eskorteret ud. Orbán og Kaczynski fortjener at blive eskorteret ud af det europæiske hus, ud i vinterkulden. [...] Medlemmer kan forlade EU. Det ved vi alt om efter Storbritanniens udtræden. En konstruktionsfejl i de grundlæggende traktater gør, at unionen ikke bare kan skille sig af med lande, der vedvarende blokerer unionen, dens regler og beslutninger. Jeg tænker her på det groteske, at Orbán og Kaczynski saboterer EU's syvårsbudget og den generøse coronabistand, som Bruxelles tilbyder Europa, herunder Danmark. [...] Det ungarske og det polske veto motiveres med EU's krav om respekt for unionens retsorden, herunder domstolenes uafhængighed og pressens frihed. [...] Unionen kæmper for øjeblikket med to vitalt vigtige problemer: coronaens anden bølge og et økonomisk tilbageslag, der forventeligt vil koste europæerne omkring 10 procent på bruttonationalproduktet. EU vil afhjælpe denne ulykke med et svimlende milliardbeløb, aftalt sidste sommer og betalt med forskellige indrømmelser, næsten alle sagen uvedkommende, til Budapest, Warszawa og andre hovedstæder. Dette må nu standses. Giver EU efter på sin retsorden, mister man troværdighed, man forspilder sin identitet.”

I en kommentar i Politiken lørdag skriver Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik (KU) også om situationen i Europa: ”EU-landene Polen og Ungarn har i denne uge bondefanget hele EU's budget og genopretningsfond. De mange millioner, som skulle komme coronanødstedte europæiske borgere og virksomheder til undsætning, er sat på hold. Årsag? De to landes ledere, Viktor Orbån og Jaroslaw Kaczynski (som er Polens reelle leder), insisterer på fortsat at kunne lægge skatteyderbetalte EU-milliarder i egne lommer uden betingelser. […] De vil nemlig ikke acceptere en ny såkaldt retsstatsmekanisme, som med kvalificeret flertal skal kunne tilbageholde EU-midler, hvis et land har ødelagt demokratiet så meget, at svindel ikke længere troværdigt kan efterforskes. [...] FREEDOM HOUSE, som måler demokratiets tilstand i hele verden, har for længst slået fast, at Polen og Ungarn ikke længere er demokratier, det vil sige har uafhængige domstole, en fri presse og beskyttelse af minoriteter. Alligevel har EU i årevis med sin landbrugsstøtte og strukturfonde understøttet det polske og især ungarske 'tagselvbord'. Man har blindt og år efter år langet eurosedler over disken vel vidende, at den var helt gal. [...] Ved maratontopmødet i juli i forbindelse med vedtagelsen af EU's nye budget og genopretningsfond blev det så - omsider - besluttet, at noget måtte gøres. Det eneste, der imidlertid kunne skabes enighed om, var, at man ville 'arbejde på' at koble kravet om retsstat til udbetaling af EU-midler. [...] Det samme gjorde det forslag, som det tyske EU-formandskab kom med i oktober. Det var nemlig så tyndbenet i sine krav til demokrati og retsstat, at Orbån i sit daglige morgenradioprogram kunne berolige med, at »alt stadig er under kontrol«. Først da Europa-Parlamentet for nylig kom ind over og pressede det tyske formandskab til en betydeligt mere potent mekanisme med reelle retsstatskrav, brød fanden løs, og veto blev nedlagt i de to hovedstæder. [...] P.t. ved ingen, hvor det ender. Men vi ved, at både Polen og Ungarn er i gang med en demokratisk deroute, der får Donald Trumps USA til at ligne en dårlig sæbeopera, men dog stadig et demokrati, der kan repareres.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1, 4; Jyllands-Posten, søndag, s. 34; Politiken, lørdag, s. 3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: For en gangs skyld et lyspunkt i de coronaramte Brexit-forhandlinger
Jyllands-Posten lørdag skriver at efter månedsvis af vanskeligheder, uenigheder, brud på tidligere aftaler og trusler om retssager blomstrede der i fredags langt om længe en snert af optimisme ud af forhandlingerne mellem Storbritannien og EU om det fremtidige forhold. Det bekræftede EU-Kommissionens formand, Urusula von der Leyen, på et pressemøde hvor hun udtalte: ”Efter vanskelige uger med meget, meget langsom fremgang, har vi nu i de seneste dage set mere fremskridt og mere bevægelse på vigtige områder. Det er godt.” Udtalelserne faldt kort efter, at den irske tv-station RTE havde berettet, at EU-ambassadører var blevet briefet om, at ”95 procent af teksten er afsluttet” på udvalgte områder. De sidste 5 procent er i givet fald sværere og indeholder udestående stridigheder om fordelingen af fisk i vandet mellem de to parter, sikringen af lige konkurrencevilkår, og en enighed om, hvordan fremtidig uenigheder skal løses. Ursula von der Leyen understreger da også at der stadig er meget arbejde der skal gøres. I løbet af forløbet er adskillige deadlines allerede overskredet, men én tidsfrist synes at stå rimelig fast; den 31. december er nemlig sidste dag i den overgangsperiode, der er aftalt mellem EU og Storbritannien. Findes der ikke en aftale for det fremtidige samarbejde inden da, ophører muligheden blandt andet for toldfri handel mellem de to parter, der i stedet skal overgå til WTO-vilkår. En anden udfordring bliver en række juridiske rammer for alt fra samarbejde om luftfart til den finansielle sektor, der kan blive kastet ud i uvished uden en aftale. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, med opbakning fra Holland og Belgien fik under et videotopmøde torsdag aften EU-Kommissionen til at fremlægge planer for, hvordan overgangen skal ske, i tilfælde af at der ikke bliver indgået en ny aftale. Foreløbig er Kommissionen dog tilbageholdende med at fremlægge ”no deal”forberedelser, angiveligt af bekymring for, at det kan påvirke de aktuelle slutforhandlinger i negativ retning.

Ekstra Bladet skriver mandag at Storbritannien og Canada lørdag underskrev en handelsaftale, som skal sikre fortsat handel mellem de to lande på de eksisterende EU-betingelser, når den nuværende Brexit-overgangsperiode udløber om kort tid. ”Aftalen bekræfter og fastlåser de to landes eksisterende handelsrelationer til 164 milliarder kroner og baner vej for yderligere forhandlinger,” siger det britiske departement for international handel.

Kristeligt Dagblad skriver mandag ligeledes om Brexit samt at tiden løber i forhold til det fremtidige forhold efter Brexit, samt at en såkaldt hård Brexit kan være en realitet fra nytår. Kristeligt Dagblad spørger og svarer på, hvad konsekvenserne vil være. Til spørgsmålet om hvad en hård Brexit vil betyde helt konkret svares der: ”Først og fremmest vil en hård Brexit ramme samhandelen, fordi alle aftaler i EU's indre marked ikke længere vil omfatte briterne. Storbritannien vil teknisk set være et tredjeland i forhold til EU på samme vis som Australien, Angola og Argentina. Så varer skal godkendes til det britiske marked og vice versa, før de kan eksporteres. Der kommer nye toldsatser og afgifter, som gør varerne dyrere, hvilket særligt gælder fødevarer. Og der skal også igen udarbejdes toldpapirer, som kan forlænge ekspeditionstiden.” Til spørgsmålet om hvor en hård Brexit vil ramme hårdest svares der: ”Den helt afgørende gordiske knude er fortsat Nordirland. Langfredagsaftalen om fred i Nordirland betyder, at grænsen til Irland skal være lige så åben som kommunegrænsen mellem Vejen og Billund. Og det betyder i praksis, at varer, der kommer fra Storbritannien til Nordirland, skal toldbehandles, som om de sendes til EU. Men den britiske regering har fremsat en lov om et såkaldt indre marked mellem de fire dele af det britiske rige: England, Nordirland, Wales og Skotland. Problemet er, at det strider imod den del, der handler om Nordirland, i udtrædelsesaftalen med EU, som er en international traktat. Ikke alene har EU protesteret og truet med sagsanlæg.” Kristeligt Dagblad spørger også om der er fordele ved, at briterne forlader EU. Til det svarer de selv: ”Det er en svær størrelse. For argumentet for at forlade EU har aldrig været økonomisk. Det har i høj grad kørt på sloganet ”Take Back Control” - altså handlet om at tage kontrollen tilbage til det britiske parlament og ikke være underlagt EU's institutioner og beslutningsprocesser. Og så troen på, at briterne kan indgå lukrative frihandelsaftaler med andre lande, herunder ikke mindst USA. Men de aftaler har endnu ikke materialiseret sig i nævneværdig grad. Ganske vist har briterne netop indgået en frihandelsaftale med Canada. Men det er en kopi af den aftale, som Canada allerede har med EU, og derfor skal den efter alt at dømme genforhandles, hvis briterne fremover afviger fra de principper og vilkår, som EU har aftalt med Canada.”

Kristeligt Dagblads leder skriver mandag omkring Brexit: ”Lige siden et snævert flertal af briterne i juni 2016 beklageligvis stemte for at forlade EU, har både briter og europæere været vidne til det samme trættende skuespil om og om igen. Med forhandlinger, der er trukket i langdrag, deadlines, der er blevet overskredet, og aftaler, der er blevet nedstemt i det britiske parlament - hver gang ledsaget af advarsler om, at tiden var ved at rinde ud. Men denne gang er der ingen vej tilbage. Ved nytår udløber den overgangsordning, som trådte i kraft den 31. januar, da Storbritannien som det første medlemsland nogensinde forlod Den Europæiske Union. Hvis EU's chefforhandler, Michel Barnier, og hans britiske modpart, David Frost, inden da ikke kan enes om minimumsvilkår for det fremtidige handelssamarbejde, bliver den hårde Brexit en realitet, som lige siden 2016 har været dommedagsscenariet set med samhandelsbrillerne på. Som det fremgår af dagens avis, venter der i så fald et bureaukrati af enorme dimensioner for både myndigheder og virksomheder - en bitter skæbnens ironi, når nu de britiske EU-modstanderes vigtigste argument hele tiden har været at generobre styrepinden fra bureaukraterne i Bruxelles. Det bør stå lysende klart for alle involverede parter, at en hård Brexit ikke gavner nogen som helst. Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked, og i forvejen koster det britiske farvel til EU's indre marked og toldunion briterne og os selv dyrt, både på bundlinjen og i praktisk forstand med en masse papirarbejde. Men uden nogen handelsaftale kommer der told på varerne, og så bliver det først rigtigt dyrt. […] Ifølge EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, er der nu bevægelse i forhandlingerne efter uger uden fremskridt. Størstedelen af aftalen skal således næsten være på plads, men for Boris Johnsons regering handler det ifølge Brexit-forhandler Frost stadig om at generobre kontrollen med ”vores lovgivning, vores handel og vores farvand”. Desuagtet burde det være muligt at finde et mindstekompromis, som alle kan leve med, og som udstikker en ny kurs til gavn for både briter og os andre europæere.”
Kilder: Ekstra Bladet, mandag, s. 9; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4, 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Migration: Flygtningene sejler til De Kanariske Øer
Strømmen af flygtninge til De Kanariske Øer er eksploderet. Politiken søndag skriver at alene i én weekend for to uger siden ankom over 2.000 mennesker. Siden nytår er næsten 17.000 ankommet til øerne. Cirka syv gange så mange som hele sidste år. I første omgang spærres de flygtende inde bag en afspærring på kajen. Siden installeres mange af dem på turisthoteller, som i stor stil står tomme på grund af coronakrisen. Militæret er dog sat ind men de patruljer mest i Middelhavet, ved den græske, spanske og italienske kystvagt og skibe fra det europæiske grænseagentur Frontex patruljerer for at forhindre flygtninge og migranter i at gå i land i Europa. Desuden betaler EU enorme summer til grænsekontrol i det nordlige Afrika og træner blandt andet den libyske kystvagt i at standse bådflygtninge på havet og bringe dem tilbage til fangelejre i Libyen, hvor tortur, voldtægt, afpresning og menneskehandel hører til dagens orden. Politiken søndag skriver desuden, at det er dokumenteret, at den græske kystvagt stik imod alle love og regler og med Frontex som passiv tilskuer sender flygtninge tilbage til Tyrkiet, efter at de er gået i land på en af de græske øer. Bram Frouws, der er leder af Mixed Migration Center i Geneve, et analyse- og researchcenter under Dansk Flygtningehjælp tvivler på, at EU's nye migrationspagt, som der så småt er indledt forhandlinger om i Bruxelles, vil ændre noget ved tingenes tilstand. EU-Kommissionens forslag handler mest om yderligere grænsebevogtning og hjemsendelse af afviste asylansøgere. ”Hjemsendelser er en vigtig del af migrationspolitikken, fordi nogle ikke har retten til at blive og på et tidspunkt vil være nødt til at rejse hjem. Men jeg mener ikke, du kan få det til at ske uden at skabe flere legale migrationsveje”, siger Frouws som konstatere at sikre og lovlige veje ind i EU ikke står på den europæiske dagsorden. Det handler stadig primært om at holde så mange migranter som muligt væk fra Europa. EU's migrationskommissær, Ylva Johansson, besøgte de spanske øer for nogle uger siden og konstaterede, at Europa står over for en ny udfordring, som kræver ”europæisksolidaritet.” Selvom turen til Gran Canaria er den farligste vej ind i Europa skriver Berlingske lørdag, at tilstrømningen de senest eger er eskaleret. De lokale myndigheder i havnebyerne, hvor de bliver stuvet sammen, er desperate - både på egne og migranternes vegne. ”Det er en skammens lejr, som vi ikke kan være bekendt,” siger Mogáns borgmester, Onalia Bueno, om interneringsområdet på havnen i Arquineguin, der hører under hendes kommune, og som nu i adskillige uger har huset over 2.000 migranter. Der oplyses at migranterne blandt andet sover blandt rotter og uden tæpper. Ifølge spanske El País presser EU angiveligt på for at holde migranterne på De Kanariske Øer langt væk fra kontinentet. Den store migrantstrøm til De Kanariske Øer skaber spændinger i den spanske regering. Jyllands-Posten mandag skriver om Alberto Rodríguez Almeida, næstformand i Las Palmas' afdeling af partiet Vox, Spaniens unge, men fremadstormende nationalkonservative parti. Vox-politikeren skriver, at de de mange migranter skader De Kanariske Øers omdømme, og at det er helt ude af proportioner at indkvartere dem på firestjernede hoteller med fuld pension. ”Det er en ydmygelse af spanierne, som kæmper for at overleve krisen,” mener Alberto Rodríguez Almeida. Kombinationen af den nød, som Spanien lider under som følge af coronakrisen og et rekordstort antal ankomster af hovedsageligt illegale migranter til De Kanariske Øer, er gjort af det stof, som skaber politisk opbrud.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11; Politiken, søndag, s. 12; Berlingske, lørdag, s. 16

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Forsker: Geopolitisk EU er nødt til at tænke på sikkerheden i Arktis
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Andreas Raspotnik, seniorforsker, High North Center for Business and Governance, Nord Universitet, Bodø (Norge) blandt andet: ”I mere end et årti har den Europæiske Union aktivt involveret sig i arktiske problemstillinger. Men selvom der er blevet udviklet et dedikeret sæt af arktiskrelaterede dokumenter af EU’s institutioner siden 2007-2008, så har regionen stadig ikke opnået en fremtrædende plads på gangene i Bruxelles. Men Unionens geografiske og strategiske blinde vinkler befinder sig i en tilstand af flux, både bogstaveligt talt på grund af de globale klimaforandringer, men også figurativt som følge af den stigende globale bevidsthed, hvor sikkerhedsspørgsmål og storpolitik fortsat bliver mere synligt. […] EU’s medlemsstater bliver stadig mere skeptiske over for Kinas globale intentioner. Ukraine-krisen har påvirket EU’s forståelse af sin rolle i internationale relationer med diplomater i Bruxelles, og EU-pæiske hovedstæder er begyndt at omfavne ideen om, at EU skal have en mere strategisk og geopolitisk tilgang i sin udenrigspolitik. Ursula van der Leyen talte om en geopolitisk kommission, og den franske præsident Emanuel Macron argumenterede for et mere beslutsomt EU med en øget geopolitisk bevidsthed. […] Hvis Den Europæiske Union sigter mod at blive en virkelig geopolitisk union, er den nødt til at lære magtens sprog ved at omsætte sin økonomiske og bløde magt til strategisk gearing. I en arktisk sammenhæng betyder det blandt andet en konkret forståelse af de sikkerhedsproblemer, som (nogle) medlemsstater har, en definition af strategiske mål og en vurdering af, hvordan Unionens økonomiske og bløde magt kan adressere og tackle fremtidige sikkerhedsudfordringer.”
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Her er de fire største og sorte trusler og de fire største grønne håb for kloden
Berlingske skriver søndag om de fire største trusler og de fire største grønne håb for kloden. Avisen skriver at truslerne blandt andet tæller at polerne smelter samt andre ekstreme hændelser. 2020 har været et år med omfattende naturbrande fra Australien over Sibirien til Californien og videre ned til Amazonas - med omfattende CO2-udledninger til følge. Jo varmere vejret bliver, desto tørrere kan skove blive - hvilket kan forvandle dem til krudttønder. Og det er ikke alene dyrt at omstille verden til grøn energi. Det koster også millioner af arbejdspladser i den fossile industri. EU vil som et led i sin store grønne tiårsplan for 2020erne, Green Deal, afsætte hele 100 milliarder euro til arbejdere og borgere, der bliver ramt økonomisk af den grønne omstilling, herunder til polske kulminearbejdere. Håbene i verden er ifølge Berlingske blandt andet sol og vind. Indien er nu er verdens fjerdestørste vindmøllenation og har klodens tredje- og fjerdestørste vindmølleparker på land. Det Internationale Energiagentur, spår da også, at sol bliver fremtidens energikonge. Allerede nu er solceller konkurrencedygtige med kul, priserne falder støt, og solceller spås i de kommende år den største vækst overhovedet inden for vedvarende energi. Under håb nævnes også Joe Biden, som den 20. januar tager den præsidentielle kontorstol i brug i Det Hvide Hus, og dermed er USA tilbage i et langt grønnere spor, der giver fornyet klimahåb for kloden. Det forventes at Biden i 2021 vil indkalde til et klimatopmøde i et forsøg på at accelerere verden mod en grønnere fremtid og han vil forsøge at få flertal for en national klimaplan, der kan udstikke kursen mod et CO2-neutralt USA i 2050, hvilket i givet fald vil være på linje med EU, Japan og Sydkorea. I 2020 blev den internationale flytrafik dramatisk amputeret grundet coronapandemien. Fra september i fjor til september i år faldt den globale flytrafik med 73 procent i forhold til samme periode i 2018-19. Samtidig blev der i kraft af nedlukninger kørt væsentligt færre kilometer på alverdens landeveje med det resultat at klodens CO2-udledninger ventes at dykke med syv procent i år - et historisk kraftigt fald. Berlingske skriver at nedlukninger, grænselukninger, forsamlingsforbud og alle mulige andre smittebegrænsende tiltag har haft den konsekvens, at der er blevet brændt langt mindre olie og benzin til biler, fly og skibe, ligesom alverdens fabrikker har skruet markant ned for blusset - og dermed for afbrændingen af storudledende kul. Resultatet er en global nedgang i udledningen af CO2 på hele syv procent i 2020 i forhold til i fjor. Sådan lyder vurderingen fra Det Internationale Energiagentur (IEA). En række iøjnefaldende udmeldinger, der potentielt set kan ”redde verden” fra at glide ud over en mere eller mindre dyb klimaafgrund er også blevet set. De retter sig især mod verdens henholdsvis største og næststørste udleder af klimagasser, Kina og USA, der tilsammen står for omkring 43 procent af verdens årlige udledninger. Kinas præsident Xi Jinping, annoncerede i efteråret at Kina nu sigter mod at toppe på udledningsfronten før 2030, og at verdens mest befolkningsrige land vil være CO2-neutralt omkring 2060. Og får Biden sin grønne vilje, kommer De Forenede Stater til at sigte mod en samlet udledning i 2050 på netto nul. Klimaprofessor ved Niels Bohr Institutet og forfatter til rapporter fra FNs klimapanel IPCC, Jens Hesselbjerg Christensen, erklærer sig for ”mere optimistisk end jeg var for et år siden.” Hans håbefulde vurdering får opbakning fra en anden fremtrædende IPCC-forfatter, Kirsten Halsnæs, der er professor i klima og økonomi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU): ”Det er helt unikt, at vi har et Kina og USA, der på samme tid taler om netto nul. Det er første gang, at vi har et tryk i den skala, og sammen med EU kan det trække verden i en retning, der måske kan bringe os inden for Parismålsætningen. Dog med et overshoot.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 20-21, 22-23

Klima: Host nu op med de klima- og skattedata, topchefer
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Anders Schelde, investeringsdirektør, Akademikerpension blandt andet: ”Herhjemme forvalter pensionssektoren en formue svarende til næsten to gange den samlede danske økonomi. Og verden over sidder institutionelle investorer - som pensionskasser f.eks. - på en meget stor del af samlede investerede kapital. Denne kæmpe formue i bl.a. aktier og obligationer har stor indflydelse på udviklingen af vores samfund. […] Gennem årtier har vi forfinet vores evne til at håndtere finansielle data. Men i dag står verden over for udfordringer, der ikke alene kan forstås igennem en finansiel linse. Først og fremmest drejer dette sig om klimakrisen. Men også på mange andre områder f.eks. skat. EU har lavet flere tiltag i forhold til nye data på klima, aflønning m.m., men der er en høj grad af frivillighed. Og selskaberne er stadig ikke i mål. Det gælder også de store danske børsnoterede selskaber. Vi mener, at de store danske selskaber bør gå foran. Og vi vil derfor i den kommende tid stille aktionærforslag i en række selskaber om, at de tilslutter sig den internationalt anerkendte TCFD-standard for klimarapportering i årsregnskaberne. Vi kan ikke vente på den kommende EU-regulering, som implementerer denne standard. […] Vi tror naturligvis på, at danske selskaber betaler den skat, som de skal. Men vi fornemmer, at der er et kollektivt problem, hvor det enkelte selskab ikke tør stå frem, af frygt for at netop deres data bliver misforstået. Det skal vi have løst ved at flere selskaber rapporterer land for land. I sidste ende handler det om at øge presset på de store multinationale selskaber med meget lave skattebetalinger. Og de redelige og ansvarlige selskaber står til at vinde på denne øgede gennemsigtighed. Energiselskabet Ørsted er i øjeblikket det eneste C25-selskab, der fremlægger denne information. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Vores mission er ikke at pege fingre, men udelukkende at prøve at sætte skub i en nødvendig forandring, og vi begynder på Chr. Hansens generalforsamling 25. november 2020.“
Kilde: Politiken, søndag, s. 5

Udenrigspolitik: Danmarks forhold til kinesiske investeringer er gået fra logrende over ambivalent til negativt
Tidligere i år, uden at nævne Kina med et eneste ord smækkede statsminister Mette Frederiksen døren i for næsen af et af den asiatiske stormagts største og mest globaliserede selskaber. Med statsministerens udtalelser tidligere i år tyder alt nu på, at den kinesiske techgigant Huawei er havnet i politisk unåde. Information mandag skriver at selskabet, der stod for størstedelen af det danske 4G-netværk, derfor reelt er udelukket fra den næste generation af internet, kaldet 5G. Den samme melding har kineserne fået fra det ene EU-medlemsland efter det andet i løbet af det seneste år. Kinesiske investeringer bliver nu set som en potentiel trussel. Lovforslaget, der skal sikre riget mod ”investeringer og andre økonomiske aktiviteter fra udlandet, som kan udgøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden”, vil blive fremsat i Folketinget til februar. Regeringen følger dermed EU-Kommissionens anbefaling om at indføre nationale screeningsmekanismer i alle medlemslande. Det sker hovedsageligt for at skærme mod kinesisk indflydelse og dominans. Det er skrækscenariet, at investeringer i kritisk infrastruktur vil give Kina magt over og adgang til informations- og kontrolsystemer og dermed true Danmark og EU's sikkerhed. Både på Christiansborg og i Bruxelles har Kinas voksende politiske og økonomiske indflydelse fået alarmklokkerne til at ringe og EU-Kommissionen beskriver Kina som en ”systemisk rival”, der ”promoverer en alternativ styreform.” Internt i EU er Kina dog også kravlet op på listen over de vigtigste prioriteter. Kinas rolle i coronapandemien, den voldsomme behandling af muslimske minoriteter og kommunistpartiets kvælertag om demokratibevægelsen i Hongkong har alle spillet ind. På handelsområdet har Kommissionen udarbejdet en forordning om investeringsscreeninger. Den trådte i kraft sidste måned og indfører for første gang en mekanisme på EU-plan, der skal koordinere screeningen af udenlandske investeringer. Formålet er at sikre en bedre udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og EU-Kommissionen. Ordningen kommer efter offentliggørelsen af intern kritik fra Den Europæiske Revisionsret. Revisionsretten konkluderer i en rapport, at EU endnu ikke har foretaget en omfattende analyse af risici og muligheder forbundet med Kinas statsdrevne investeringsstrategi.
Kilde: Information, mandag, s. 10-11

Klima: Markedet bør drive grøn omstilling
Jyllands-Posten søndag bringer et debatindlæg af Thomas Møller Thomsen, adm. direktør, FDM, Jeppe Juul, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling m.fl. som skriver: ”Flere danske EU-parlamentarikere undrer sig i JP 16/11 over, at bilproducenterne handler CO2-certifikater med hinanden, så de kan overholde kravene til bilers udledning af CO2. […] Ved nytår 2021 skal bilproducenterne leve op til nye klimakrav fra EU. Den gennemsnitlige CO2-udledning fra personbiler, der er solgt i løbet af 2020, må højest være på 95 gram pr. km. Hvis en bilproducent ikke når målet, skal der betales store bøder til EU. Der er forskel på, hvor langt de forskellige bilproducenter er nået i den grønne omstilling. De producenter, der er nået langt og opfylder målet, kan derfor sælge noget af deres overskydende CO2 til bilproducenter, der har svært ved at opfylde målet. Med andre ord kan bilproducenter, der ikke er nået så langt med at udvikle og producere grønne biler, betale penge til deres konkurrenter med flere grønne biler, hvis de vil undgå eller minimere den bøde, de skal betale til EU. Den slags regulering er helt almindelig i EU. Samme mulighed for at handle med CO2-kvoter kendes fra andre produktionssektorer i EU. Det er et værktøj, der sikrer, at man får mest mulig grøn omstilling for pengene, og det skaber en konkurrencemæssig dynamik mellem bilproducenterne til fordel for de producenter, der hurtigst har været i stand til at omstille produktionen til nul- og lavemissionsbiler. Det gavner også forbrugerne, der får billigere grønne biler - og dermed klimaet.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 36

Grundlæggende rettigheder: Vi normaliserer stadig racistisk vold og undertrykkelse
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Jonas Eika Rasmussen, forfatter blandt andet: ”Også i dag arbejdes der ihærdigt på at normalisere racistisk vold og undertrykkelse. Det er derfor, størstedelen af Folketingets partier konstant portrætterer brune, sorte og muslimske befolkningsgrupper som kulturelt laverestående og uciviliserede, som en trussel mod økonomien og den offentlige sikkerhed. Det er derfor, 'ikkevestlig' - denne essentialistiske betegnelse, der i det store hele er en kode for 'ikkehvid' - har erstattet sociale faktorer i de offentlige statistikker. Det er derfor, Finansministeriet bruger løgnagtige modeller til at udregne, hvor meget indvandringen koster det offentlige. Det er derfor, de lyver. For at normalisere de rettighedsløse og torturlignende forhold i landets detentionscentre. […] I en tid med så megen racediskrimination og statsvold - som i sig selv er et bevis på, at Danmark ikke har bearbejdet sin kolonihistorie - indgår statuer af koloniherrer i en bestemt opdeling af den sociale verden. Danmark og EU forsøger i disse år at holde det 'ikke-vestlige' uden for Europa. På samme måde som mange af de statuer, der troner i de offentlige og institutionelle rum, formår den politik at fremstå neutral, men hviler i virkeligheden på enorme mængder vold. Tænk på de mange tusinde flygtninge, der på grund af Danmark og EU's grænsepolitik drukner i Middelhavet, bliver slavegjort, får tæsk ved de ydre grænser eller bliver spærret inde i lejre i årevis. Med drukningen af busten peger Anonyme Billedkunstnere på den vold ved at vende magtforholdet på hovedet. De peger på, at den sociale orden, vi hver dag bevæger os rundt i, ikke er neutral. Det er altså også normaliseringen af volden - både den historiske, koloniale vold og den racisme, vi ser i dag - som Anonyme Billedkunstnere protesterer imod. Sådan en protest kan kræve en overskridelse af normaliteten, og derfor kan den private ejendomsret ikke virke som moralsk rettesnor.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Konkurrence: Techgiganters kolossale datahøst overrasker Konkurrencestyrelsen
Danmark er det land i EU, hvor den største del af befolkningen bruger sociale netværkstjenester. Jyllands-Posten søndag skriver at cirka 57 procent af alle EU-borgere mellem 16 og 74 år i 2019 brugte sociale netværkstjenester. I Danmark er tallet 81 procent. Danmark er også i spidsen, når det kommer onlinehandel. Op mod 4 millioner danskere køber regelmæssigt varer og tjenester online. Men der er et problem. ”Der bliver indsamlet virkelig meget data - også meget mere, end jeg personligt havde troet - og det bliver kombineret på tværs af siderne. Google følger ikke kun med i, hvad du søger på, men også i, hvad du laver på andre hjemmesider, og via din telefon kan Google følge dig, når du bevæger dig rundt i den fysiske verden,” siger Claus Galbo-Jørgensen, leder af Center for Digitale Platforme i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som forklarer, at dataindsamlingen risikerer at skade konkurrencen, fordi andre har svært ved at komme ind på markedet, når en portal er så dominerende. En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, viser, at tre af fire, som handler online, er bekymrede over indsamlingen af data. Ud over at forbrugerne giver techgiganterne indblik i private oplysninger om netbesøg, forærer forbrugerne data væk, som techgiganterne bruger til at styrke deres forretning. Det sker bl.a., når en platform får data, som konkurrerende virksomheder ikke har adgang til. Det kan bruges til at målrette markedsføring eller til at udvikle nye produkter, der kan konkurrere med dem, som andre virksomheder har sendt på banen. Ifølge EU-Kommissionen er det det Amazon gør i strid med konkurrencereglerne. Ifølge kommissionen har Amazon brugt data fra de andre virksomheders kontakter med kunderne til blandt andet at beslutte, hvilke produkter Amazon selv vil lancere, og hvilken pris de skal have. På den måde slipper Amazon for selv at tage chancer på markedet, men udnytter blot andres data. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager mener, at det forvrider konkurrencen og til december vil Vestager fremlægge forslag til ny EU-lovgivning for det digitale område. Målet er at få bedre styr på de stærkeste aktører, så som Google, Facebook eller Amazon.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 8-11

Økonomi: What goes down must come up
Jyllands-Posten mandag bringer en kommentar af Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea, som blandt andet skriver: ”Ifølge legenden stammer de vise ord ”What goes up must come down” fra den store britiske videnskabsmand Isaac Newton. Det var nemlig hans umiddelbare tanke, da et æble faldt ned i hovedet på ham, mens han sad og filosoferede over tilværelsen under et æbletræ i haven i barndomshjemmet Woolsthorpe Manor, hvor han havde søgt tilflugt under pestepidemien. […] I dag, hvor det er coronavirussen, som hærger, kan vi faktisk forklare den rekordhøje økonomiske vækst i årets 3. kvartal, som Donald Trump bl.a. forsøgte at slå plat på i slutningen af valgkampen, gennem en lille omskrivning af ordsproget til det komplet uvidenskabelige ”What goes down must come up”. For udviklingen kom på en billig baggrund: nemlig kollapset i 2. kvartal, hvor hele verden lukkede ned i bestræbelserne på at holde pandemien fra døren. Og da aktiviteterne så blev genoptaget hen over sommeren, vendte væksten naturligvis tilbage for fuld kraft. Det er en ren tautologi. […] På det seneste er det dog lykkedes for Polen og Ungarn at kaste grus i maskineriet ved at nedlægge veto mod EU's langsigtede budgetaftale og genopretningspakken på 750 mia. euro, som ellers blev forhandlet på plads i juli. Det skyldes, at udbetalingen af midlerne er blevet knyttet til efterlevelse af EU's værdier, særligt retsstatsprincippet, som regeringerne i Warszawa og Budapest ser stort på for tiden. Men eftersom både Ungarn og Polen har meget økonomisk på spil i aftalerne, må det vurderes, at en stor del af den hårde retorik - premierminister Viktor Orban har bl.a. sammenlignet EU med Sovjetunionen - er spil for galleriet, og at det lykkes parterne at finde en løsning, så aftalerne kan blive endeligt ratificeret i år. Der er mindre tvivl om, at pengepolitikken i euroområdet lempes yderligere til december. Det lagde chefen for ECB, Christine Lagarde, nemlig ikke skjul på ved det seneste rentemøde i oktober. Det bliver dog næppe i form af en rentenedsættelse, men nok snarere ved, at der ændres på rammerne for ECB's særlige pandemiprogram, PEPP.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Udvidelse: Minischengen på Balkan rykker tæt på EU
Den 10. november blev der holdt et topmøde for WB6. Western Balkan six som består af landene Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien. Jyllands-Posten mandag skriver, at de seks lande ledsaget af topembedsmænd fra EU skrev under på to erklæringer den dag. Den ene erklæring skal etablere et regionalt indre marked de seks lande imellem. Den anden forpligter landene på at tilslutte sig EU's grønne pagt, der skal gøre Europa klimaneutralt i 2050. Det hele er et stort skridt på vejen i landenes kandidatur til EU-medlemskab og samtidig et skridt længere væk fra Kina, der har øget sin indflydelse i regionen i løbet af de seneste år. Den nye minischengen er ligeledes et godt signal i en tid, der har været præget af handelskrig og øget protektionisme. Samtidig giver den håb for økonomisk comeback og økonomisk støtte til landenes coronaramte økonomier. Derudover har EU også lanceret en investeringsplan for det vestlige Balkan, der fokuserer på digital og grøn omstilling og en tættere integration med EU.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 13

Sundhed: Forskere foreslår nu at masseteste danskerne med hurtigtests før jul
Flere danske forskere foreslår, at Danmark helt eller delvist massetester befolkningen med hurtige, men mindre sikre tests op til jul da de ellers frygter at smitten kan stikke af. Det skriver Politiken mandag. ”Jeg mener klart, vi skal se på massetestning af befolkningen, og der er et godt argument for at gøre det så hurtigt som muligt”, siger pandemiforsker på RUC, Viggo Andreasen, der er ekspert i modellering af epidemiers udbredelse. Debatten om massetestning er blevet højaktuel, efter at myndighederne i Slovakiet, Storbritannien og i flere regioner i Europa nu er begyndt at screene befolkningen for at fange de coronapositive, før de smitter videre. I Slovakiet har en massiv testning af to tredjedele af landets 5,4 millioner mennesker tilsyneladende halveret smitten. Hele landet skal testes igen op mod jul. EU-Kommissionen kom i sidste uge med en ny såkaldt 'anbefaling' om brugen af antigentests i nogle situationer, heriblandt til massetestning. Kommissionen afsætter nu 750 millioner kroner til at støtte indkøb af antigentests.
Kilde: Politiken, mandag s. 8

Grundlæggende rettigheder: Sygdom er den ny slagmark for menneskerettigheder
Politiken mandag bringer et interview med Kenneth Roth, direktør for Human Rights Watch, en af verdens største menneskerettighedsorganisationer med kontorer i 90 lande. Kenneth Roth ser myndighedernes håndtering af pandemier som et menneskeretsproblem, fordi sygdommene truer de basale rettigheder til liv og sundhed. ”Når regeringer undlader at give befolkningen adgang til basale sundhedsydelser eller dækker over smitsomme sygdomme eller ikke prioriterer ressourcerne samvittighedsfuldt, så er det et menneskerettighedsproblem”, lyder det blandt andet fra Kenneth Roth som fremhæver tre elementer, der bør indgå i forberedelsen på de næste epidemier. For det første skal rige lande hjælpe de fattige med at opbygge en basal sundhedstjeneste. Kun på den måde kan man opdage sygdomme tidligt og forebygge, at den spreder sig. De to andre elementer handler om at reformere Verdenssundhedsorganisationen, WHO, så det fremover bliver sværere for myndighederne at dække over udbrud af smitsomme sygdomme. Roth mener at WHO's eksperter skal have mulighed for at rejse ind og undersøge en mulig sygdom, når de får mistanke om, at en sygdom er under udvikling. De skal være uafhængige og have mulighed for at kritisere regeringerne. I håndteringen af den nuværende krise er Kenneth Roth optaget af, at vaccinerne bliver fordelt efter behov, både mellem lande og internt i landene. Han mener at der er risiko for at rige lande og de rige i hvert enkelt land køber sig adgang til vaccinerne. Både EU, USA og Canada har allerede købt sig førsteret til vacciner fra flere forskellige producenter i håb om, at mindst en af dem bliver godkendt. Canada har købt retten til så mange doser, at hele befolkningen kan blive vaccineret seks gange. Ifølge forskernes modelberegninger vil der ikke være doser nok til at vaccinere hele verdens befolkning før engang i 2023 eller 2024.
Kilde: Politiken, mandag s. 6

Udenrigspolitik: Europa og Biden må sætte en stopper for Irans atomplaner
I en leder skriver Berlingske søndag blandt andet: ”Situationen har ændret sig markant siden atomaftalen med Iran blev indgået af den tidligere amerikanske præsident, Barack Obama, i 2015. Dels har præsident Donald Trump meldt USA ud af aftalen i 2018, dels har det tomrum, USA har efterladt, vist, at iranerne udnytter det til at producere beriget uran nok til to atombomber, hvilket selvsagt bekymrer alle. EU, Kina og Rusland holder stadig fast i aftalen og vil ikke rokke sig en tomme. Alle var rasende over, at USA forlod aftalen. Men nu blander den næste præsident, Joe Biden, sig i det og åbner for muligheden af, at USA genindtræder aftalen efter præsidentskiftet den 20. januar. […] Nu er muligheden med Bidens valg til præsident til stede for, at europæerne går aktivt ind og lægger pres på iranerne til at vende tilbage til forhandlingsbordet sammen med USA og forhåbentligt med Rusland og Kina. De to sidste lande burde heller ikke være interesserede i endnu en atommagt i Mellemøsten. For det er nødvendigt, at atom-aftalen med Iran forhandles igen, således at det for altid vil være umuligt for iranerne at besidde atomvåben.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 2

Interne anliggender: 'Mutti' i 15 år - snart er det slut
Den 22. november 2005, kunne Angela Merkel som den første kvinde indtage kancelliet i Berlin. Nu 15 år senere er Angela Merkel trods både interne og eksterne kriser stadig populær, det skriver B.T. søndag. En stor del af tilfredsheden kommer grundet den måde, Merkel har håndteret coronakrisen på. Merkel har da også stået for en solid økonomisk vækst på den hjemlige front, og har løftet den tyske levestandard mere end i nabolandene. Mange tyskere var også enige i hendes hårde hånd over for Grækenland og de andre kriseramte lande i Europas gældskrise. Tre kandidater er klar til at afløse Merkel og gå til valg som CDU's kanslerkandidat: Tidligere gruppeformand Friedrich Merz, ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen Armin Laschet og tidligere miljøminister Norbert Röttgen. Den valghandling, der skal kåre en af dem som Merkels efterfølger, er dog to gange blevet udskudt. Senest til midten af januar 2021 og til den tid vil der højst være 10 måneder tilbage, før Merkel-æraen i tysk politik afsluttes, og Merkels rolige hånd vinker farvel.
Kilde: B.T., søndag, s. 19

Institutionelle anliggender: Journalist fik adgang til fortroligt EU-møde
Det lykkedes den hollandske journalist Verlaan at hacke sig ind til et videomøde med EU's forsvarsministre i fredags. Ekstra Bladet søndag skriver at sikkerhedsbristen skyldtes en fejl af Hollands forsvarsminister, Ank Bijleveld, som på Twitter havde delt et opslag af sig selv, mens hun deltog i mødet. Journalisten loggede herefter på til mødet, og EU's udenrigschef, Josep Borrell, måtte overrasket spørge ham, hvem han var. Verlaan undskyldte og forlod gruppechatten igen.
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 9

Det digitale indre marked: Cecilia Bonefeld-Dahl: Derfor er tech-diplomati vigtigere end nogensinde
I en kommentar på Altinget skriver Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i Digitaleurope, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder blandt andet: ”Aktiemarkederne buldrede ganske vist af sted i sidste uge på grund af de glædelige nyheder, om at en vaccine er på vej, men der er ikke desto mindre meget langt til lysere tider. Derfor er det helt forståeligt, at den nye amerikanske regering sætter det indenrigspolitiske øverst på dagsordenen. Det kommer til at kræve store, fremadsynede investeringer at genopbygge økonomien. Vi ved, at Biden-Harris-administrationen allerede har stillet forslag om nationale investeringer på 300 milliarder dollar i nye teknologier såsom kunstig intelligens (AI), samt at de ønsker et fornyet fokus på videnskab og udvikling. I sin kampagne talte den kommende præsident også om 20 milliarder dollar til bredbånd i landområderne. Det hænger godt sammen med Europas post-covid-19-dagsorden, hvor EU-Kommissionen har øremærket næsten 150 milliarder euro for medlemslandene at anvende på digitale teknologier. Pengene kommer oveni en fire milliarder euro stor forhøjelse af budgettet til forskning og udvikling; en forhøjelse, som forhandlerne kom til principiel enighed om i sidste uge. […] Den nyvalgte vicepræsident kommer fra Californien, USA's technologi-centrum og hjemstat for Silicon Valley, hvor mange af verdens største digitale virksomheder bor. Californien har også været en frontløber i forhold til digital regulering de senere år, hvor staten har indført sin egen version af GDPR. Det er et eksempel på det, som professor Anu Bradford har døbt "Bruxelles-effekten"; altså at EU-lovgivning bliver kopieret overalt på kloden, i kraft af det faktum at virksomhederne rundt omkring ønsker adgang til vores marked. Det kan godt være, EU ikke har nogen hær, men det kan stadig gøre sin indflydelse gældende. […] Vi har hårdt brug for at finde en løsning, som både fungerer for de tusindvis af mindre selskaber i Europa, som læner sig op ad de nuværende regler for at drive forretning, og samtidig respekterer de privatlivsrettigheder, vi sætter så højt. Samarbejde er derfor helt centralt i forhold til vore amerikanske venner. ”
Kilde: Altinget, mandag

Grundlæggende rettigheder: Ungarn vil gøre livet surt for seksuelle mindretal
Ungarn vil med en ny lov forbyde homoseksuelle par at adoptere skriver Jyllands-Posten søndag. Imens har EU-Kommissionen lanceret en strategi for at sikre ligestilling for seksuelle mindretal. Regeringen i Budapest har foreslået, at kun gifte par fremover kan få lov til at adoptere. Enlige personer skal spørge om særlig tilladelse fra familieministeriet og dermed lukkes et hul i lovgivningen, da homoseksuelle par ikke har lov til at gifte sig. Lovforslaget blev fremsat kort før Ungarn forleden blev nedlukket på grund af corona. Ifølge kritikere af regeringen, så skal lovforslagene først og fremmest fungere som røgslør og dermed aflede opmærksomheden fra, at Ungarn i øjeblikket er et af de lande i EU, som er hårdest ramt af virussen. EU's ligestillingskommissær, Helena Dalli, sagde ifølge det europæiske nyhedsmedie Politico forleden, at lande, som ikke respekterer seksuelle mindretals rettigheder, bør straffes økonomisk. I den forgangne uge lancerede kommissionen desuden en strategi for at beskytte seksuelle mindretal inden for EU.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 23

Finansielle anliggender: Opkøb. Centralbanker ser stort på klimadagsordenen
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Stine Quorning, ph.d.-studerende, CBS blandt andet: ”I stedet for at bruge deres muskler til at skubbe økonomien i en grønnere retning har centralbanker i flere år brugt milliarder på at opkøbe obligationer i den klimaforurenende industri. […] Men det politiske mål om en grøn genopretning klinger hult, når centralbanker opkøber virksomhedsobligationer for milliarder i sværindustrien og andre stærkt forurenende virksomheder. Opkøbsprogrammerne er voldsomme. I den Europæiske Centralbank, ECB, igangsatte man i marts et opkøbsprogram på 750 milliarder euro, der i starten af juni blev forhøjet med 600 milliarder euro. Det diskuteres i disse uger, hvorvidt ECB endnu en gang bør øge mængden af opkøb med 500 milliarder euro for at sikre økonomien i eurozonen. Der er altså tale om svimlende store beløb, når centralbankerne spiller med deres økonomiske muskler. [...] ECB opkøber primært statsobligationer, men lige under 20 procent af de samlede opkøb er virksomhedsobligationer. Dette kan lyde som en ubetydelig andel, men tal opgjort i slutningen af oktober viser, at dette svarer til opkøb for 241,5 milliarder euro. Til sammenligning har EU-kommissionen vurderet, at der skal investeres ekstra 260 milliarder euro årligt i den grønne omstilling som en del af 'European Green Deal'. [...] Denne skævvridning er i direkte modstrid med ambitionerne for den grønne omstilling i EU, hvor EU-kommissionen arbejder på 'European Green Deal'. Det går imod vores klimaambitioner herhjemme om 70 pct. reduktion i 2030. Og endelig er det i modstrid med Parisaftalens målsætninger. [...] Desuden arbejdes der i centralbankerne med udvikling af modeller for klimastresstests af bankerne. Nationalbanken har netop udgivet en rapport, der foreløbig viser, at danske banker er godt rustet til at modstå klimarisici, men understreger samtidig, at modellerne kræver yderligere udvikling. Christine Lagarde, der tiltrådte som Præsident for ECB for præcis et år siden, har meldt ud, at hun betragter det som en forpligtigelse at undersøge, hvordan ECB kan gøre pengepolitikken grønnere.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6

Udenrigspolitik: Kina vil “plukke” øjnene ud på fem kritiske lande
Forholdet mellem Kina og Vesten er på vej ind i en ny fase, skriver Politiken lørdag. Store vestlige lande har lavet en fælles konfrontation mod Kina, og Senatet i USA lægger op til at få Europa med i kampen mod Kina. Tilsvarende bliver Kinas reaktion stadig mere kraftig. Torsdag kom en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium med en hidtil uhørt advarsel mod USA, Storbritannien, Australien, New Zealand og Canada. ”De bør være forsigtige, eller deres øjne vil blive plukket ud,” sagde talsmanden ifølge nyhedskanalen BBC og han tilføjede, at Kina ”aldrig er bange for noget”. Advarslen fra Kina kom efter at de fem lande onsdag i en fælles erklæring kritiserede indførelsen af den nye sikkerhedslov i Hongkong, der reelt gør enhver kritik af det kinesiske styre strafbart med op til fængsel på livstid. USA, Storbritannien, Australien, New Zealand og Canada er grundet deres fælles sprog og stærke historiske bånd tætte allierede. I årtier har de haft et efterretningssamarbejde, der går under navnet ‘de fem øjne'. Samtidig har de samme fem lande også været de hidtil hårdeste kritikere af Kinas opførsel i Hongkong. De har ladet handling følge ord og har blandt andet gjort det muligt for demokratiaktivister at få asyl eller andet ophold i deres lande, hvilket har medført betydelig kinesisk vrede. Danmark, som hidtil kun har udtrykt meget behersket kritik af Kina af frygt for at belaste forholdet til Beijing, kan dog nu komme under pres. Den danske regering har ikke gjort det nemmere for demokratiaktivister at få ophold i Danmark, selv om udenrigsminister Jeppe Kofod, Socialdemokratiet selv har været med til at foreslå netop dette som en mulighed blandt EU-landene.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 15

Udenrigspolitik: Joe Biden taler til den tyske længsel efter en verden, der er væk
Der gik et lettelsens suk gennem Tyskland efter valget af Joe Biden som ny præsident, det skriver Information lørdag. Dog kommer det gamle transatlantiske forhold aldrig tilbage, og den fransk-tyske uenighed om 'europæisk autonomi' viser, at Europas nøgleland, Tyskland, får svært ved at finde en klar rolle uden det bekvemme samlingspunkt – nemlig foragten for Donald Trump. Selv om Angela Merkel gennem fire år har foragtet Donald Trump, så faldt der ikke et eneste triumferende ord fra hendes mund, da det endelig stod klart, at Trump ikke får fire år mere i Det Hvide Hus. Merkel lagde omvendt i sin lykønskningstale til Joe Biden heller ikke skjul på, at det transatlantiske forhold er helt centralt for Tyskland. Flere analyser har udråbt Merkel, Macron og EU som de europæiske vindere af Bidens valg, mens Boris Johnson og de østeuropæiske populister er taberne, som kommer til at savne ideologisk opbakning. ”Hvis det bare var så simpelt: at det gode Europa nu får den gode præsident, og så bliver det som i de gode gamle dage under Obama. Men sådan var tiden faktisk ikke under Obama, der allerede vendte blikket mod Asien og krævede et større bidrag til NATO fra tyskerne og europæerne. Og sådan bliver det ikke under Biden. Under overfladen har de globale spilleregler for længst ændret sig,” siger Laura von Daniels, leder af Forskningsgruppen Amerika ved Tysk Institut for International Politik og Sikkerhed (SWP). ”Den gode nyhed for tyskerne er, at tonen bliver en helt anden under Biden. Den dårlige er, at problemerne forbliver de samme som under Trump,” mener Markus Jaeger, transatlantisk ekspert ved Tysk Udenrigspolitisk Selskab (DGAP).
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Kirsten Biering, associeret senioranalytiker, Dansk Institut for Internationale Studier blandt andet: ”USA med Biden i spidsen vil være lige så optaget af udviklingen i Asien som under forgængerne. Europa har fortsat intet andet valg end at stå bedre på egne ben. De seneste år har budt EU på lidt af hvert. Lige fra brexit til covid-19 og USA's 45. præsident. Over for brexit har EU vist, at man kan stå sammen uden at lade særinteresser skabe splittelser mellem de 27. […] Endelig forsvinder - før eller siden - Donald Trump, der ikke så med milde øjne på hverken EU eller det transatlantiske samarbejde. Ind kommer en internationalt trænet politiker, som kender mange af de europæiske aktører. Joe Biden vil have et hold med sig med et lignende kendskab. Han har allerede erklæret at ville pleje kredsen af gamle allierede. En af hans tidlige prioriteter er et ”topmøde for demokratiet”, som mødes fint med bl.a. den fransk-tyske alliance for multilateralisme. Det ser lysere ud. [...] USA med Biden i spidsen vil være lige så optaget af udviklingen i Asien som under forgængerne. Kina markerer sig stadig stærkere. Europa har fortsat intet andet valg end at stå bedre på egne ben. [...] Det, der er vigtigt for Paris, er først og fremmest, at den europæiske integration og arbejdet mod Europas såkaldte strategiske autonomi fortsætter. Også uden det pres, som Trump fik sat på den agenda. Her kan man i Paris godt have sin tvivl om, hvorvidt de europæiske løsninger vil føles lige så nødvendige alle steder med den høflige Biden. Men det bør de, mener franskmændene. Der er en god grund til, at europæiske reaktioner på valget af Biden, både fra EU's institutioner og fra europæiske ledere, kom i en bunke den 7. november og temmelig præcist omkring kl 19:00. Her var et Europa, der i det store og hele talte som en samlet enhed, orkestreret ifølge Elyseepalæet af Berlin og Paris.”
Kilder: Information, lørdag, s. 18-20; Jyllands-Posten, mandag, s. 22

Sikkerhedspolitik: “USA spionerer mod virksomheder hele tiden”
Flere kilder har sagt til DR, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har spioneret mod danske ministerier og en dansk virksomhed, det skriver Information lørdag. I nyere tid er det den første kendte sag om amerikansk spionage mod en dansk virksomhed. ”Hvis oplysningerne er rigtige, så er der to overraskende ting ved den her sag. Den ene er, at USA har brugt samarbejdet med FE til at spionere mod Danmark og været frække nok til at spionere mod ministerier og en virksomhed fra Danmark. Det andet er, at spionagen har været mod en virksomhed,” siger efterretningsforsker Tobias Liebetrau fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, der tidligere har arbejdet i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). ”Der er dokumentation for, at NSA har spioneret mod virksomheder i flere andre lande, og nu har vi så også at gøre med en dansk virksomhed. NSA spionerer mod virksomheder hele tiden,” siger en anerkendte sikkerhedsekspert og fellow ved Harvard University, Bruce Schneier, som ikke er så chokeret, da det er det, NSA gør.
Kilde: Information, lørdag, s. 8-9

Økonomi: Frygten for zombier betyder ikke, at vi skal indføre zombiepolitik
Økonomiprofessor Mark Blyth advarer om, at kampen om staternes gæld begynder, når pandemien engang ebber ud. Her må Europa for alt i verden ikke gentage fejlene fra nedskæringspolitikken, men nye tal fra EU-Kommission tyder på, at Europa har lært af fortiden, sådan skriver Information lørdag. ”Det ligner jo et bombekrater. Hvis der ikke var kommet positive nyheder om en vaccine, ville alle snart stirre ned i en flaske. Men nu er der lys, og vi kan klare den til marts,” siger Mark Blyth, der til daglig er professor i international politisk økonomi ved Brown University om verden efter Covid-19. ”Så længe vækstraterne er højere end renterne på statsgælden, så vokser økonomien. Og gælden skrumper. Nedskæringspolitik svarer til at sige: 'åh nej, mine negle er da godt nok blevet lange, jeg tror, jeg hugger mine fingre af,” siger Blyth. Nye tal fra EU-Kommissionen viste onsdag, at landene i eurozonen i år i gennemsnit bruger 4,2 procent af BNP på at understøtte og stimulere økonomien. Kommissionen vurderer, at næste år vil de 19 lande bruge 2,6 procent. Derfor er det gennemsnitlige underskud på landenes budgetter 8,6 procent af BNP i år og 5,9 procent næste år. Ifølge Blyth har coronakrisen vist, at stater og centralbanker rent faktisk kan styre økonomien. ”Vi har allerede den finansielle infrastruktur, vi skal bruge,” siger Blyth: ”Den Europæiske Centralbank (ECB) har lavet et instrument, de kalder TLTRO-lån - Centralbanken kan printe penge og låne dem ud til private banker med det eksplicitte krav, at bankerne skal låne dem videre til virksomheder, der vil bygge grøn infrastruktur. Og fordi renten er negativ, skal bankerne betale mindre tilbage til ECB, end de låner.”
Kilde: Information, lørdag, s. 16-17

Udenrigspolitik: Tyrkiets økonomi humper fra ondt til værre
Berlingske lørdag skriver, at med en stærkt svækket valuta og en tom pengekasse, er den tyrkiske økonomi humpet fra ondt til værre. Præsident Recep Tayyip Erdogan lover nu store reformer efter at have fyret sit økonomiske team, men Erdogan er modstander af alt det, som skal til for at rette op på Tyrkiets økonomiske problemer. Torsdag satte den tyrkiske centralbank renten op fra 10,25 procent til 15 procent og dermed går Tyrkiet med stormskridt i modsatte retning af hvad resten af verdens centralbanker gør. Renteforhøjelsen er kulminationen på et par turbulente uger, som kostede centralbankchefen jobbet - og endnu mere spektakulært førte til, at præsidentens egen svigersøn, som var finansminister og havde ansvaret for hele den økonomiske politik, trak sig af ”helbredsmæssige årsager”. Ved at love dybe reformer, har Erdogan skabt midlertidig ro i den økonomiske storm. Dog er det tvivlsomt, om han vil holde sine løfter. De dybe økonomiske problemer kan også give konsekvenser for den regionale sikkerhedspolitiske stabilitet og for forholdet til EU om håndteringen af flygtninge. Når Erdogan har haft særdeles travlt i år med at hævde sig på den internationale scene, så kan det hænge sammen med den dårlige økonomi og så kan endnu mere dårligdom i vintermånederne varsle yderligere turbulens.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16-17

Institutionelle anliggender: Østrigs kansler bliver kaldt en skurk, men i EU er han allieret med Danmark
Politiken søndag bringer et interview med Østrigs regeringschef Sebastian Kurz, der har indgået forskellige alliancer i EU, også med de konservative regeringer i Ungarn og Polen, hvilket udfordrer den traditionelle magtbalance i EU-samarbejdet. Hans kritikere, der ikke alle ønsker at lægge navn til deres kritik, beskylder ham for at udvise stadig mindre solidaritet på den europæiske scene. ”I mine øjne er Sebastian Kurz skurken - han er hovedansvarlig for denne beklagelige situation,” siger Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, om Østrigs afvisning af at tage imod flygtninge fra de græske øer. En fremtrædende skikkelse i Europa-Parlamentet beklager sig over, at den østrigske regerings EU-politik ”er baseret på indenrigspolitiske kalkuler” - og en højtstående embedsmand i EU-systemet siger, at ”Østrigs regeringschef gerne bryster sig at af være selve anti-Merkel”. Kurz erkender, at situationen er ved at blive kritisk i periferien af EU. Dog afholder det ham ikke fra at ty til unilateralisme, når han mener, at det er berettiget. Kurz holder fast i at gøre det, han mener er det rigtige. Som i 2016, da han var med til at arrangere modstand mod tilstrømningen af flygtninge via den såkaldte Balkanrute uden at rådføre sig med de øvrige EU-ledere. Han blev dengang hængt ud som højreorienteret eller højreekstremist, fortæller han. Han tilføjer, at siden dengang har hans holdninger i migrationsspørgsmål vundet opbakning fra flertal i EU.
Kilde: Politiken, søndag, s. 23

Udenrigspolitik: Trump er parat til at tage hele USA med sig i faldet
I en klumme i Politiken søndag skriver David Trads, journalist og forfatter blandt andet: ”I fire år er verdens tillid til USA forvitret. Dramaet om valgsejren får de sidste rester til at forsvinde. […] Men fordi verden netop ikke har været normal i de forløbne fire år, læser vi pludselig disse diplomatiske selvfølgeligheder med lettelse - for hvordan var det egentlig lige, Trump agerede over for Australien og Sydkorea, to af USA's traditionelt stærkeste allierede, mens han har været præsident? [...] I Tyskland - selvsagt Europas vigtigste nation - er der flere, der frygter Trump end Xi Jinping, Putin eller ... hold nu fast ... Kim Jong-un. USA's stjerne er kort og godt falmet dramatisk. [...] Trumps frivillige abdikation fra rollen som verdens leder har bragt andre på banen. EU påtager sig lederskabet på klimaområdet; Kina inden for frihandel i Asien og, ja, inden for menneskerettigheder i FN; i Mellemøsten rykker Rusland ind overalt; og USA's traditionelle rolle som magnet for denne verdens dygtigste hjerner er dramatisk svækket, idet færre søger til dets universiteter. [...] Tiden er inde til, at alle vågner op og ser virkeligheden i øjnene. Den opgave, der påhviler Biden, er enorm, og den bliver endnu større af, at Trump er parat til at rive hele det amerikanske eksperiment med ned i sit eget fald.”
Politiken søndag bringer også et portræt af Joe Biden. ”Det falder naturligt for ham, at USA og Europa er særligt vigtige partnere. Donald Trump så Nato-partnerskabet som en slags business-relation, der handlede om, hvorvidt man overholder aftalen. Hvis nogen ikke gjorde det, kunne du enten fyre dem eller opsige kontrakten. Biden er solidt forankret i en stærk tradition for, at Nato er et værdifællesskab mellem lande med lange historiske rødder, som er vigtigere end det til enhver tid eksisterende fnidder om praktiske spørgsmål,” siger den tidligere norske udenrigsminister Espen Barth Eide, som fra 2014 til 2017 fungerede som specialrådgiver for FN's generalsekretærer i den diplomatiske sejpiner om Cypern-konflikten. Som vicepræsident fungerede Joe Biden som Obamas håndgangne mand i den sag. Ifølge Eide er Joe Biden i forhold til EU Donald Trumps diametrale modsætning i den forstand, at han grundlæggende er tilhænger af EU som idé. ”Biden er formet af en amerikansk udenrigspolitisk tænkning, som går ud på, at et EU med stærke institutioner er et gode for Amerika. Selvfølgelig vil der komme diskussioner om enkeltsager, hvor positionerne trækkes hårdt op, som det skete under Trump. Det bliver ikke et paradis, hvor ethvert problem forsvinder. Men det vil ske inden for den referenceramme, at dette partnerskab i sig selv er vigtigt,” lyder det fra Eide.
Kilder: Politiken, søndag, s. 7, 4-9