Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23. oktober 2017Repræsentationen i Danmark

Mandag den 23. oktober

EU i weekendens og mandagens aviser

23. oktober 2017

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Jordskredsvalg i Tjekkiet svækker de etablerede partier
Flere dagblade har i weekenden og mandagens aviser fokus på weekendens valg i Tjekkiet. Berlingske lørdag skriver, at milliardæren Andrej Babiš, der kaldes Tjekkiets svar på Donald Trump, har gode chancer for at ændre på Tjekkiets politiske kultur efter valget. Mange tjekkiske vælgere ser Babiš som et forfriskende pust, der har viljen og evnerne til at rydde op i den omfattende korruption, der har præget Tjekkiets politiske system siden kommunismens fald. Men forud for valget er Andrej Babiš, havnet under pres fra flere kanter, da EU's antikorruptionsmyndighed OLAF, tidligere på måneden sigtede Babiš for fusk med EU-støttemidler for mere end to millioner kroner. Ifølge EU har Babiš uretmæssigt overført EU-midler til opførelsen af wellness-hotellet 'Storkereden' i udkanten af Prag. I Lederen i Information, mandag, skrives der at Tjekkiet, kan blive det første land i EU, der gør en politiker under anklage til regeringsleder. Politisk støtter Babiš tanken om et EU-forsvar, og han har under valgkampen henvist til Østrig og Visegrad-landene, Polen, Ungarn og Slovakiet, som sine allierede. Deres alliance er blevet en magtfaktor i Europa. De vil ikke ud af EU, de vil have et andet Europa. De er imod Bruxelles som juridisk og moralsk autoritet, men de sætter pris på det økonomiske samarbejde. Børsen og Kristeligt Dagblad skriver ligeledes mandag, at Babiš vil søge samarbejdspartnere uden for Visegrad-landene i spørgsmål om blandt andet indvandring og fødevarekvalitet. Jyllands-Posten søndag, Information og Politiken, mandag skriver, at de nye partier sejrede stort ved det tjekkiske valg. 30 procent af stemmerne gik til populisten Andrej Babiš og hans bevægelse, ANO. Information skriver yderligere, at der venter ham en stor udfordring, for ingen af de etablerede partier vil samarbejde med ham. Det yderligtgående højreparti SPD, der ønsker totalforbud mod islam i Tjekkiet og et Czexit - et tjekkisk exit af EU - fik et drømmevalg og overhalede med næsten 11 procent af stemmerne de fleste etablerede partier i Tjekkiet. Det alternative og EU-positive Piratpartiet fik et lige så godt valg som SPD. På mange måder minder ODS og ANO om hinanden, da begge ønsker at blive i EU, samtidig med at de fører en negativ retorik over for unionen, euroen og flygtningekvoter. ANO og ODS har tilsammen 103 mandater og kan derved danne flertal. Politiken skriver, at i Tjekkiet er det ikke 'skuffede' eller 'forsømte' vælgere, der stemmer populistisk. Tjekkiet er efter Polen den største nettomodtager af milliardstøtte fra EU. Ledigheden er den mindste i EU og vækstraten en af de højeste. Landets borgere har aldrig været så tilfredse med situationen som nu, viser en tjekkisk meningsmåling.
Kilder: Information, mandag, s. 10-11, 20; Berlingske, lørdag, s. 19; Børsen, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 5; Politiken, mandag, s. 7

Institutionelle anliggender: Brexit
Flere dagblade skriver i weekenden og mandagens aviser om Brexit, der var på dagsordenen på EU-topmødet fredag. Det tog blot 90 sekunder at blive enige om Brexit-kursen på torsdagens EU topmøde, skriver Politiken lørdag. EU-lederne var enige om, at der ikke er sket tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne, til at man kan begynde at diskutere partnerskabet efter skilsmissen. De manglende fremskridt gælder følgende tre områder: For det første rettighederne for de 3 millioner EU-expats i Storbritannien, herunder EU-Domstolens rolle efter Brexit. For det andet brugbare løsninger på det følsomme spørgsmål om at administrere den nye EU-grænse mellem Irland og Nordirland uden at oprette synlig grænsekontrol. Og for det tredje skilsmisseregningen - eller Storbritanniens “finansielle forpligtelser”, som det hedder i EU-jargon. Theresa May, den britiske premierminister har ladet forstå, at Storbritannien vil betale 20 milliarder euro for de forpligtelser, landet har indgået som EU-medlem. Men EU forlanger langt mere. På næste EU-topmøde vil lederne igen tage stilling til, om der er sket tilstrækkelige fremskridt til at rykke til næste fase i forhandlingerne. Lederen i Information lørdag, skriver ligeledes at beskeden fra 27 europæiske stats- og regeringschefer til Storbritannien lød: “ikke godt nok.” Briterne mener, at penge-spørgsmål altid er det sidste, der afgøres i en forhandling, og at der desuden først kan sættes et tal på den samlede regning, når det står klart, hvilke områder briterne i fremtiden vil deltage i. BT skriver lørdag, at Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, fredag skrev på Twitter: “lederne giver grønt lys til interne forberedelser af anden fase.” Oprindeligt var målet, at lederne for de 27 lande, der fortsætter i EU, skulle give grønt lys til at indlede anden etape af Brexit-forhandlingerne på topmødet i denne uge. Men anden etape kan ifølge EU27 landene først gå i gang, når der er sket 'tilstrækkelige fremskridt' i første fase. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at Donald Tusk, mener at det går bedre i exitforhandlingerne med Storbritannien, end man tit får indtryk af. Efter to dages topmøde i Bruxelles, siger Tusk: "Mit indtryk er, at rapporterne om dødvandet mellem EU og Storbritannien er blevet overdrevet. Selv om fremskridtene ikke er tilstrækkelige, betyder det ikke, at der slet ikke er sket fremskridt." Hans Engell skriver i en kommentar i Ekstra Bladet søndag, at hvis EU styrer efter, at forhandlingerne med Storbritannien om landets udtræden af EU, skal ende i bittert kaos, er man godt på vej. “Både EU-Kommissionen og ministerrådet forsømmer ingen anledning til at håne og udstille England,” skriver Engell. I en analyse i Jyllands-Posten lørdag fokuseres der på problemet for Theresa May. Vigtige fremskridt, men fortsat ikke klarhed nok til at få åbnet næste kapitel i de afgørende forhandlinger mellem Storbritannien og EU om brexit, sådan lød fra den franske præsident Emmanuel Macron efter fredagens topmøde og han analyserede yderligere: ”Problemet for Theresa May er, at alle dem, der talte for brexit, aldrig fortalte briterne, hvad konsekvenserne ville være.” I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Joris Luyendijk, hollandsk journalist, antropolog og forfatter, at Theresa May sidder som en lus mellem to negle i Brexit-spørgsmålet, for så snart den britiske premierminister melder sin Brexit-strategi ud, vil hendes regering forgå. I et interview med Information mandag, siger Labour-parlamentarikeren David Lammy, at det er umuligt at opnå en Brexit-aftale, der vil tilfredsstille politikerne og resten af landet, derfor tror han, at det vil komme til et opgør, hvor parlament og befolkning vil få mulighed for at sige nej. I en kommentar i Berlingske lørdag, skriver journalist Karl Kühlmann Selliken, at et videnskabeligt studie har bevist, at den britiske ungdom overvejende er er modstandere af Brexit, og at de holder de ældre generationer ansvarlige for beslutningen.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 4, 7; Berlingske, lørdag, s. 23; BT, lørdag, s. 11; Ekstra Bladet, søndag, s. 12; Information, lørdag, s. 2, mandag, s. 11; Jyllands-posten, lørdag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede

Migration: Løkke tvivler på problemer med EU-fordeling af flygtninge
Jyllands-Posten skriver søndag, at et udspil fra EU-Kommissionen til en revideret udgave af Dublin-reglerne, som er rammen for asylsamarbejdet i Europa, blandt andet vil introducere et fast kvotesystem for, hvordan nye flygtninge skal fordeles mellem EU-landene. På grund af retsforbeholdet er Danmark tilknyttet Dublinreglerne via en parallelaftale, men hvis reglerne bliver ændret, skal Danmark fremover acceptere alle ændringer - og dermed give afkald på selv at kontrollere udlændingepolitikken - eller helt melde sig ud, hvilket betyder, at Danmark ikke længere kan sende flygtninge videre til det land, hvor de først blev registret. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er dog skeptisk over, hvorvidt EU-landene kan nå til enighed om de nye regler: “Den enighed, der er, siger, at det kunne være rart, hvis der på et tidspunkt kunne komme en enighed. Og nu siger man, at det vil være godt, hvis det bliver i første halvdel af 2018. Men det er selvfølgelig et arbejde, vi følger tæt,” siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Ruslands ambassadør: Fake news i dansk debat om russisk gas
Berlingske bringer lørdag et interview med den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Valentinovich Vanin, der beskylder forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at lyve om den store russiske militærøvelse i sidste måned. “Den danske forsvarsminister har igen og igen fremlagt det som et faktum, at Rusland i strid med internationale aftaler ikke inviterede observatører fra andre lande med på øvelsen. Men det er ikke sandt, og Danmark blev også inviteret. Øvelsen blev observeret af Danmarks militærattaché i Moskva,” siger ambassadøren, som mener, at den danske regeringen spreder spreder “fake news” om Rusland og giver den danske befolkning et forkert billede af den omstridte gasledning Nord Stream 2. Politiken bringer søndag et interview med Anna Libak, tidligere udlandsredaktør og konstitueret chefredaktør på Berlingske, som ikke giver meget for den danske regerings planer om at styrke det danske forsvar: “Rusland er en atommagt, og sidste år overførte Putin selv med et pennestrøg 20.000 mand til det vestlige militærdistrikt, der grænser op til de baltiske lande og Polen, så han er nok pænt ligeglad med, hvilken aftale forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen kan samle flertal bag. Nej, det, der virkelig skræmmer Putin, er vores insisteren på demokrati og borgerrettigheder,” siger Libak blandt andet.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 4-5; Politiken, søndag, 2. sektion, s. 1-2

Interne anliggender: Malta i spotlyset efter journalistmord
Information skriver lørdag, at bombeattentatet på den maltesiske journalist Daphne Caruana Galizia, der havde anklaget premierminister Joseph Muscats kone for at have modtaget bestikkelse fra Azerbaijans regerende familie, vækker bekymring i EU. Således opfordrede stats- og regeringscheferne torsdag Malta til at gennemføre en undersøgelse af mordet, mens Tysklands kansler, Angela Merkel, samt diplomater fra Frankrig, Spanien og Portugal - ifølge EU-embedsmænd - understregede behovet for udenlandske efterforskere. Det var Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, som tog sagen op med EU-lederne. Tirsdag vil Parlamentet debattere “beskyttelsen af journalister og ytringsfriheden på Malta”, skriver Information. Politiken bringer søndag en kommentar af Marcus Rubin, journalist, som glæder sig over EU’s stærke reaktion på mordet. Han citerer således Jeppe Kofod, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet: “Det er så vanvittigt, at man kan blive udsat for et mord, som noget tyder på i denne sag, fordi man er kritisk over for magthavere. Det havde jeg slet ikke forestillet mig kunne foregå i Europa.”
Kilder: Information, lørdag, s. 14-15; Politiken, søndag, s. 4

Det digitale indre marked: Macrons skat på it-giganter splitter EU-landene
Politiken skriver lørdag, at et forslag fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, om at beskatte it-giganters omsætning i stedet for deres profit har mødt hård modstand på EU-topmødet i Bruxelles. Lederne konkluderede således, at man i første omgang går efter en global løsning. “Jeg er glad for, at vi i konklusionerne har understreget, at vi går efter en global løsning. Det her handler om, at vores firmaer, altså europæiske firmaer, ikke skal ryge bagud i konkurrencen med firmaer i Asien og USA,” siger Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om konklusionen. Modstanden mod det franske forslag om en omsætningsskat på it-giganter i EU er primært kommet fra lande som Irland og Luxembourg, der begge nyder godt af status quo. Forslaget er en reaktion på, at teknologigiganter som Google og Facebook udnytter EU-landenes forskellige selskabsskat til at dirigere deres overskud rundt til medlemslande med lav skat.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 3

Andre EU-historier

Sundhed: Syge udlændinge koster 428 mio. kr. Men sygehusene sender ikke regningen
Berlingske skriver mandag, at EU-regler, der er indføjet i den danske sundhedslovgivning, foreskriver, at regionerne og sygehusene indberetter prisen på behandling af EU-borgere til Styrelsen for Patientsikkerhed, der efterfølgende kan få beløbet refunderet af patientens sygeforsikring i hjemlandet. Det kniber dog med at efterleve EU-reglerne: “Det virker, som om der ikke er styr på det. Det ser ud til, at folk bare går ind på hospitalerne, får behandling og så tager af sted igen, uden at vi får skrevet de papirer, der skal til for at få pengene retur,” siger medlem af forretningsudvalget i Region Hovedstaden Anne Ehrenreich (V).
Kilde: Berlingske, mandag, s. 4-5

Institutionelle anliggender: Europæisk identitet
Information bringer mandag en klumme om europæisk identitet af Christian Egander Skov, ph.d. i historie og redaktør på Årsskriftet Critique. “Hvem har egentlig skrevet noget håbefuldt om Europa for nyligt? Vi har ikke meget at prale af, hverken økonomisk eller politisk. Og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver bedre. Hvad er egentlig Europas problem? Et af dem er øjensynligt Europa. Vores fælleseuropæiske identitet er slet og ret for tynd. Det blev ikke mindst klart i EU’s kuldsejlede forfatningstraktat fra 2004, hvor man forsøgte at sætte ord på, hvad Europa var, og ikke kunne pege på andet end det, der blev kaldt ‘universelle værdier’, herunder frihed, ligestilling og demokrati,” skriver han blandt andet.
Kilde: Information, mandag, s. 2

Interne anliggender: Hollandske vælgere: Det er vigtigt med en kristen stemme i regeringen
Kristeligt Dagblad rapporterer mandag fra Holland, hvor landets nye regering tiltræder i dag. Regeringsleder Mark Rutte fra det liberale parti VVD har samlet en koalition med store interne modsætninger. Således finder man på den ene fløj det progressive parti D66, de har kæmpet for legalisering af aktiv dødshjælp, homoægteskaber og et endnu tættere EU-samarbejde, mens den anden fløj består af de to kristne partier CDA og CU, som ikke ønsker et stærkere EU. “Ruttes flertal virker udefra meget skrøbeligt, men i oppositionen findes der et tredje kristent parti, SGP, der har tre mandater i parlamentet. Regeringen kan regne med deres støtte, så længe regeringen overholder en stiltiende aftale om, at man ikke vil gå for hårdt frem med nye, etiske spørgsmål,” siger Hans Vollaard, der er lektor i statskundskab ved Utrecht Universitet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 5

Institutionelle anliggender: Flere danskere føler sig hørt i EU
Altinget skriver mandag, at en Eurobarometer-undersøgelse viser, at 80 procent af de adspurgte danskere har angivet, at deres stemme tæller i EU. Det er en meget høj andel sammenlignet med EU-gennemsnittet, og ifølge den forskningspolitiske chef i Tænketanken Europa er danskerne nærmest europamestre i demokratisk opbakning til EU, skriver Altinget.
Kilde: Altinget, mandag

Grundlæggende rettigheder: I kan udvise flere - Regeringen blev informeret flere gange
BT skriver søndag, at direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, mener, at flere kriminelle udlændinge kunne være blevet udvist, hvis regeringen havde instrueret domstolene om, hvor de kunne skærpe deres domme. Udmeldingen kommer, efter det i sidste uge kom frem, at danske domstole er mildere i alvorlige udvisningssager, end Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol giver mulighed for.
Kilde: BT, søndag, s. 4-5

Retlige anliggender: Ventetid i paskontrollen efterlader flypassagerer i juridisk gråzone
Politiken skriver søndag, at EU-krav til skærpet paskontrol i lufthavne kan føre til, at passagererne ikke når deres fly. Det har skabt tvivl om, hvem der i givet fald er ansvarlig for at betale for forsinkelsen - flyselskaberne eller forbrugerne. Forbrugerrådet Tænk mener, at flyselskaberne har ansvaret.
Kilde: Politiken, søndag, s. 10

Sikkerhedspolitik: Multilateralismen ligger for døden
Information bringer lørdag en kommentar af Natalie Nougayrède, udenrigspolitisk kommentator ved The Guardian. Nougayrède argumenterer for, at de institutioner og aftaler, der holder sammen på det internationale samfund og dets sikkerhed, er truet af “Donald Trump og andre autoritære ledere”: “Europa skal ikke regne med at være immuniseret imod den udvikling. Og da slet ikke nu hvor fremgangsrig populisme - som det seneste valg i Østrig har vist - også tærer på EU's grundværdier. Det skaber kun større vanskeligheder for dem, der drømmer om at gøre Europa til den nye ‘leder af den frie verden’, for nu at citere Emmanuel Macron - kontinentets aktuelt bedste bud på en galionsfigur for det liberale demokrati,” skriver Nougayrède blandt andet.
Kilde: Information, lørdag, s. 19

Institutionelle anliggender: EU's store svigt
Jyllands-Postens leder lørdag handler om grænsekontrol i EU. “Der er ikke udsigt til, at grænsekontrollerne i Europa afskaffes lige med det samme igen. EU-Kommissionen og de enkelte medlemslande kan strides om det teknisk-juridiske grundlag. Men der vil gå lang tid med at få kontrollen med de ydre grænser på plads, og der vil gå endnu længere tid, før EU's oprindelige Schengen-svigt er sonet hos borgerne. At det skulle være EU selv, som saboterede en af de største gevinster ved det europæiske samarbejde - de åbne indre grænser - er en smertelig konstatering. Desto hårdere må samme EU arbejde på at rydde op efter sig selv,” konkluderer avisens lederskribent.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 24

Retlige anliggender: Whistlebloweres vilkår skal forbedres
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Lars Koch, vicegeneralsekretær for Oxfam IBIS, som argumenterer for, at whistleblowere skal beskyttes bedre: “De mange skandaler og pres fra civilsamfundet har ført til, at EU-Kommissionen i slutningen af året vil fremsætte et forslag om beskyttelse af whistleblowers. Alt peger på, at Europaparlamentet vil støtte en stærk beskyttelse af whistleblowers. Men det er afgørende, hvordan medlemslandene, herunder Danmark, i ministerrådet forholder sig til sagen,” skriver han blandt andet.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5

Interne anliggender: Et europæisk samarbejde uden klaustrofobi
I en kommentar i Jyllands-Posten mandag svarer Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet (DF), på et kritisk indlæg fra Henrik Andersen, civilingeniør bragt d. 12. oktober i Jyllands-Posten Aarhus. ”Henrik Andersen hævder, at EU forhindrer store, stærke nationalstater i at tryne de små, så vil jeg minde om Angela Merkels "Den klarer vi! ". For da Tyskland inviterede enhver araber, afrikaner og pakistaner til Europa, viste hun total foragt for de små lande, som måtte lægge territorium til hendes uansvarlige eksperiment. […] Min indstilling til EU er nok ikke mere fastlåst end Henrik Andersens. Og mens jeg seriøst lover at overveje, hvad der skal bevares af EU, så vil jeg opfordre ham og andre loyale EU-tilhængere til at overveje, om de mon ikke kan forestille sig et europæisk samarbejde, som er mindre arrogant og centralistisk, og som ikke giver stadig flere mennesker en følelse af klaustrofobi,” skriver Messerschmidt.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 13

Konkurrence: Europæerne føler sig snydt
I et interview på Altinget søndag, siger Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU, at hun ikke særlig optaget af institutionelle forhold og inter-institutionelle forhold i EU. Til gengæld vil Vestager gerne tilslutte sig sin formands andre paroler om, at EU har et problem med at love for meget, som ikke kan holdes. Som kvinden, der er i gang med at se en række EU-regeringers måske lidt for fikse skatteaftaler med multinationale virksomheder efter i sømmene, er hun også meget positivt indstillet over for, at Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand, ønsker at bruge EU-traktaternes muligheder for at ændre de gældende EU-spilleregler på områder som netop skat, så landene ikke længere kan undslå sig lovgivning ved at svinge vetokortet.
Kilde: Altinget, søndag

Institutionelle anliggender: Her er de seks emner, EU taler om lige nu
Berlingske lørdag skriver om de seks sager, der var på dagsordenen på torsdagens og fredagens EU topmøde i Bruxelles. 1) Brexit, hvor forhandlingerne trækker ud. 2) IT-skat, et franskledet forslag, hvor den franske præsident, Emmanuel Macron, vil have store IT-selskaber såsom Amazon, Google og Apple til at betale skat i de lande, hvor de skaber deres omsætning. Den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, mener dog det skal løses globalt og ikke kun af EU-landene. 3) Tyrkiets mulighed for medlemskab. Mens menneskerettighederne bliver stadigt mere udfordrede i Tyrkiet, bevæger landet sig også længere væk fra et medlemskab af EU. 4) Nord Stream, der er stadig ikke enighed om at give EU mandat til at forhandle med Rusland om den omdiskuterede Nord Stream 2-gasledning. 5) Galizia, journalist der mandag blev sprængt til tavshed af en bilbombe på Malta, et i EU-land. 6) Catalonien: Løsrivelsesballaden i forblev indenrigspolitik

Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8

Interne anliggender: Træg tysk regeringsdannelse
Efter en turbulent uge i tysk politik har en svækket forbundskansler Angela Merkel taget hul på forhandlingerne om en såkaldt Jamaicakoalition. Det skriver Information lørdag. Merkels CDU/CSU har i midten af ugen indledt forhandlinger med det liberale FDP og miljøpartiet De Grønne. Partierne er uenige om mere, end de er enige i, men især på tre områder ligger de i alt fire partier umiddelbart uoverskueligt langt fra hinanden. Det gælder for det første det Europapolitiske område. Her er De Grønne og til dels CDU fortalere for en stærkere integration og en udvidelse af eurozonen, mens CSU og især FDP omvendt er imod. Derfor bliver et afgørende spørgsmål, hvilket parti der skal stille den ny, magtfulde finansminister.
Kilde: Information, lørdag, s. 15

Interne anliggender: Højrepopulismen i Østrig er af gammel dato
Information, lørdag, Jyllands-Posten, søndag og Berlingske, mandag, skriver alle om højrepopulismen i Østrig. Mange taler om højrepopulismens nazistiske rødder, men rigtigere ville det være at søge dens kilde i Wien omkring 1900 hos den populære borgmester Karl Lueger, politisk antisemit og et forbillede for nutidens højrepopulistiske politikere, skriver Information. I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Ulla Terkelsen, at højrepopulisme er blevet Europas ”new normal”. ”Man kan synes, det kan blive en moralsk katastrofe for Europa. Men man kan ikke synes, udviklingen er mystisk,” skriver Terkelsen. Berlingske skriver, at formanden for det østrigske FPÖ, Heinz-Christian Strache, der har en fortid i højreekstreme kredse, er på vej til på vej til at blive Europas mest indflydelsesrige højrepolitiker.
Kilder: Information, lørdag, s. 11; Jyllands-Posten, søndag, s. 26; Berlingske mandag, s. 19

Detaljer

Publikationsdato
23. oktober 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark