Mandag den 24. februar

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Økonomi: Første slag i budgetkrig endte uden aftale
Flere aviser skriver i weekenden og dagens aviser om EU topmødets budgetforhandlinger, som efter mere end et døgns forhandling brød sammen. Som mange havde forventet sluttede topmødet uden et resultat, og opgøret om EU's økonomi de næste syv år er udskudt til enten et nyt ekstraordinært topmøde eller et planlagt topmøde i slutningen af marts. Jyllands-Posten lørdag skriver, at det kun tog 23 minutter for EU's stats- og regeringschefer at afvise et nyt kompromisforslag, der var lagt foran dem få timer forinden. ”Vi har brug for mere tid,”
sagde Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd, på et pressemøde sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen ifølge Politiken lørdag. Fra Ursula von der Leyen lød det: ”Dette er demokrati. Vi har 27 forskellige medlemsstater med 27 forskellige interesser, men vi arbejder allesammen på et fælles mål.” De to EU-bosser ville ikke betegne topmødet som en fiasko, da de mener, at man har haft en politisk debat på højeste niveau, og at alle nu kender alles positioner i detaljer. Børsen skriver mandag, at den urokkelige position, som Danmark og tre andre sparelande har indtaget under budgetforhandlinger i EU, har taget modet fra Tjekkiets premierminister, Andrej Babis og han er ikke den eneste. Flere andre stats- og regeringschefer signalerer også en opgivende indstilling til målet om at indgå en budgetaftale på det igangværende topmøde. “Jeg forstår ikke, hvorfor vi er kommet her. Den nye gruppe af nettobetalere vil maksimalt betale 1 procent af bni. Så har vi slet ikke noget at diskutere,” siger Babis, som også klager over, at budgetbisserne vil bevare deres rabatter, da disse rabatter skal betales af de øvrige EU-landes bidrag. Politiken skriver lørdag, at statsminister Mette Frederiksen forsøgte at nedtone dramatikken i sammenbruddet. ”Der er sådan set ikke noget, der er gået galt. Måske skal man i virkeligheden sige, at det går rimelig meget efter bogen. Sidste gang, man forhandlede budget, var der også et topmøde, hvor det ikke lykkedes at komme i mål. Vi er for langt fra hinanden til at lande en aftale,” sagde Mette Frederiksen, som ikke mener, at Danmarks position er ændret efter topmødet. B.T. skriver lørdag, at ifølge Erik Holstein, politisk kommentator, er Mette Frederiksen kamp håbløs, men han mener, at statsministerens strategi og ordvalg er brugt med fuldt overlæg og med politisk fornuft. ”Hun vil for enhver pris vise sin politik. I den her situation ender hun måske med at tabe, men alle skal vide, at hun har kæmpet alt det, hun kunne. Selv hvis man taber, er det vigtigt at vise, at man har kæmpet som en løve, og at det ikke er hendes skyld. Det taler til hendes fordel,” siger han og fortsætter: ”Hun mister måske lidt til EU-kollegerne her og nu. Blandt andet hos Frankrig, der har nogle helt andre interesser. De går ind for, at man booster EU på alle tænkelige måder, så det er helt åbenlyst, at de bliver sure, når hun modarbejder deres interesser.” Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Statsminister Mette Frederiksen er p.t. ikke særlig populær i EU-hovedstaden, Bruxelles. […] Den danske statsminister står heldigvis ikke alene i Bruxelles. Hun bakkes helhjertet op af Holland, Sverige og Østrig og støttes lunkent af Tyskland. Disse lande betaler alle mere til EU's budget, end de får retur. Og ønsker derfor at fastholde de rabatter, som de har i dag. På vores hjemlige breddegrader er der delte meninger om Mette Frederiksens markante holdning. Politikens chefredaktør, Chr. Jensen, advarer således imod, at hun 'reducerer den europæiske vision til et kræmmerhåndslag på Hjallerup Marked, hvor alle skal tælle på fingrene for at se, om de er blevet tørret.' Chr. Jensen burde hellere forholde sig til det administrative markedsgøgl, som dagligt udspilles i Bruxelles. […] Hvis danskernes overvejende positive holdning til EU skal bevares, er det nødvendigt med et opgør mod det lammende bureaukrati. Derfor: Stå fast, Mette.”
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Politiken, lørdag, s. 11; Berlingske, lørdag, s. 8; B.T., lørdag, s. 15; Børsen, mandag, s. 20; Ekstra Bladet, mandag, s. 28

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Pensionsselskaber dropper investeringer i skattelyet Caymanøerne efter sortlistning
Børsen skriver lørdag, at Cayman Islands i tirsdags røg på EU’s sortliste over skattelylande. Cayman Islands i det Caribiske Hav blev dermed et af 12 lande på EU’s sortliste. Den danske pensionsgigant ATP har investeret 23,6 milliarder kroner i investeringsfonde hjemmehørende på øerne. ATP, der er Danmarks største pensionsselskab, vil ikke investere mere på Cayman Islands, men samtidig bliver der heller ikke lavet om på noget for de eksisterende investeringer, der er placeret i fonde på øgruppen. I en mail til Børsen skriver Lars Toft, skattechef, ATP: ”Med Cayman Islands på sortlisten, vil vi ikke investere via Cayman Islands fremadrettet. Vi er dermed på vej ud af Cayman Islands og over i andre jurisdiktioner”. Cayman Islands har ingen selskabsskat, så ved at være registreret på øerne, har det været muligt at kanalisere overskud fra andre markeder til øerne. Dette er for at slippe udenom beskatning i eksempelvis EU. ”Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har haft nogen skattemæssig fordel i at investere via Cayman Islands. Det ændrer opdateringen af sortlisten heller ikke på. Historisk set har vi valgt at være en del af investeringerne på Cayman Islands, fordi mange internationale investorer vælger at placere deres investeringer der,” fortsætter Lars Toft i mailen. Christian Hallum, der er skattelyekspert fra NGO'en Oxfam Ibis, som bekæmper skattely som en del af kampen for mindre ulighed globalt siger til Børsen: "Det lyder meget som om, man bare vil fortsætte med de investeringer, man har, i den periode hvor Cayman er på sortlisten. Det, der er vores bekymring, er, hvad der sker, når og hvis Cayman bliver taget af listen igen”. I mange år har EU forsøgt at lave en sortliste over skattely, men arbejdet kom først for alvor i gang efter Panama Papers skandalen. Cayman er det første oversøiske britiske landområde, som er kommet på listen. Storbritannien har tidligere været det EU-land, der kæmpede hårdest imod sortlisten for at forhindre, at de britiske øer og tidligere britiske kolonier blev inkluderet på listen. ”Så længe EU mener, at Cayman skal være blacklistet, vil vi ikke lave nye investeringer der. Det er et rigtigt fint initiativ, at EU vil bekæmpe aggressiv skatteadfærd. Det her er et af vores bidrag i den kamp,” siger Lars Toft ifølge Information mandag. Christian Hallum mener, at EU's skattelyliste er en joke. ”Kriterierne er alt for svage, og af politiske grunde går den fuldstændig uden om de mere magtfulde skattely og EU-medlemmer som Luxembourg,” siger han til Information mandag. Han henviser desuden til, at Cayman Islands er nummer ét på listen over skattely i organisationen Tax Justice Networks såkaldte Financial Secrecy Index. Han kalder det paradoksalt, at det er EU's liste, som først nu får pensionsselskaberne til at handle. Lars Koch, der er politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke bakker Christian Hallum op. ”Mest af alt viser det her, at pensionsselskaberne ikke har udvist rettidig omhu, da de lavede investeringerne. Det har hele tiden stået klart, at Cayman er et af verdens værste skattely - hvis ikke det værste. Jeg har ingen grund til at tro, at nogen af pensionsselskaberne bruger Cayman til at undvige skat, men det gør mange andre - sandsynligvis også nogle af pensionsselskabernes samarbejdspartnere. Hvis man tager skattelyproblematikken alvorligt og vil undgå at bidrage til skatteundvigelse, så skal man ikke understøtte de lande, der lever af systematisk at stjæle skattebase fra andre lande,” siger Lars Koch. Sidste år tilsluttede ATP, Industriens Pension, PensionDanmark og PFA sig et initiativ til et fælles skattekodeks, hvor også syv andre pensionsselskaber tilsluttede sig. Med dette kodeks forpligtede pensionsselskaberne sig til ikke at ”investere i holdingselskaber, der er indregistreret eller skattemæssigt hjemmehørende i” lande, der ”på investeringstidspunktet” står på EU's sortliste.
Kilder: Børsen, lørdag, s. 1, 4-9; Information, mandag, s. 1, 5

Handel: Briterne afviser at efterleve EUs regler
Børsen skriver mandag, at en ny handelsaftale mellem Storbritannien og EU er på vej til at køre i grøften, allerede inden forhandlingerne for alvor er i gang. Det vil for Danmark betyde nye hindringer og barrierer for den danske eksport på omkring 100 milliarder kroner om året, hvilket er otte procent af den samlede danske eksportværdi. De tidligere løfter om i videst muligt omfang at bevare regelsættene i EU’s indre marked ser ud til at blive skrottet og så frem den politik ændres, så bliver fysisk og digital grænsekontrol uundgåeligt. Det er åbenlyst, at fronterne mellem EU og Storbritannien trækkes hårdt op i denne uge. På onsdag forventes det, at EU præsenterer en nyt forhandlingsmandat, og den britiske regering vil offentliggøre nye detaljer om sine forhandlingskrav. “Brexit er overstået, og regeringen fokuserer nu på den indenrigspolitiske dagsorden med blandt andet investeringer i Midlands og det nordlige Storbritannien, der skal op på niveau med London og det rigere Sydengland. Parallelt vil man forhandle med EU om det fremtidige forhold. Udgangspunktet er, at det er to selvstændige parter,” siger Dominique Schroeder, der er britisk ambassadør i Danmark. ”Den sandsynlige udgang på vanskelige og dramatiske forhandlinger bliver en kontrolleret, halvhård Brexit,” vurderer Kallum Pickering, der er cheføkonom for Storbritannien i Berenberg Bank. ”Det vil være et voldsomt tilbageskridt i forholdet mellem Storbritannien og EU, dets største eksportmarked. Der kommer hindringer i varehandlen, mens nøglesektorer, såsom finansielle serviceydelser, hvor UK har en komparativ fordel overfor EU, slet ikke vil være dækket,” fortsætter Kallum Pickering. Desuden skal retten til at fange fisk i britiske farvande forhandles særskilt, når Brexit er fuldt udfaset til næste år. Den skal ikke være en del af en planlagt og større handelsaftale mellem EU og Storbritannien, fortæller Dominic Schroeder. ”Uden en aftale vil Storbritannien selv fastsætte sine kvoter og regler. Storbritannien er en selvstændig kystnation, og vil have en fiskeriaftale, der ikke er del af en frihandelsaftale,” siger Dominic Schroeder. Ifølge tal fra Udenrigsministeriet, så lander dansk fiskeri årligt ”fisk fanget i britisk farvand til en værdi af cirka 1 milliard kroner”, hvilket er omkring en tredjedel af hele den danske landingsværdi. I en analyse i Børsen mandag skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør blandt andet: ”Briterne vil gerne være Canada i forhold til EU. Lykkes det ikke, så vælger de Australien. Det har intet med Commonwealth at gøre. […] Mange modeller har været på banen siden nej'et til EU i 2016. Men Norges og Schweiz' aftaler med EU er sammen med et britisk medlemskab af EEA, European Economic Area, skrottet som muligheder. Canada-modellen står p.t. øverst på den britiske ønskeliste. En delvis frihandelsaftale, men uden forpligtigelser til, som f.eks. Norge har, at overholde hele EU's regelsæt for det indre marked. […] Man har ganske simpelt ingen garanti for, at spøgelset, Singapore-on-the-Thames, forstået som bl.a. et skattely med lavere standarder end EU's for bl.a. statsstøtte, ikke springer ud af skabet, hvis Brexit rammer britisk økonomi negativt. Argumentationen i Bruxelles er derfor enkel. Briterne kan ikke forvente fri adgang til det indre marked, hvis de ikke overholder reglerne. […] Svaret i London er tilsvarende enkel. Meningen med Brexit er at slippe for EU's regler. Et sammenstød er derfor uundgåeligt”. B.T. skriver mandag desuden, at for at undgå kontrol af varer, som kommer til Nordirland fra den øvrige del af Storbritannien, så er en del af staben under Boris Johnson blevet bedt om at finde løsninger til 'at omgå' den nordirske protokol i Brexitaftalen. The Sunday Times skriver ifølge Reuters, at det er Boris Johnsons EU-rådgiver, David Frost, der leder den gruppe af folk, som forsøger at omgå kontrollen af varer i Det Irske Hav.
Kilder: Børsen, mandag, s. 20-21; B.T., mandag, s. 12

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Drop interventionerne i fremmede lande
Politiken bringer mandag en kronik af Christian Friis Bach, radiovært og iværksætter, tidligere udviklingsminister og undergeneralsekretær i FN. Han skriver blandt andet: ”Udbredelsen af demokrati og menneskerettigheder tager tid. Meget lang tid. Det gjorde det også i Danmark. Det nytter ikke noget af forsøge at presse det ned over hovedet på andre. […] I Ukraine stod vestlige politikere i 2014 på Maidan pladsen pladsen i Kiev og opildnede demonstrationerne mod landets præsident Victor Yanukovych. […] Den konflikt er endnu ikke slut. I bagklogskabens ulideligt klare lys, tror jeg vi må erkende, at vi skubbede for hårdt på. Jeg mindes et EU rådsmøde, jeg deltog i på vegne af Villy Søvndahl, hvor en række EU udenrigsministre var meget konfrontatoriske. De så det som helt afgørende, at Ukraine tilsluttede sig EU og vendte ryggen til Rusland. Det var en fejl. Vi skulle have insisteret på, at der også var en tredje vej, hvor Ukraine på samme tid kunne have vendt sig mod både EU og Rusland, og deltaget i to parallelle associeringsaftaler med både EU og med den Eurasiske Union. […] Jeg skriver ikke dette for på nogen måde at bakke op om lederne i Libyen, Syrien eller Ukraine som brutalt undertrykte folkets ønsker og drømme - ja, endda skød med skarpt mod deres egen befolkning. Men havde vi ikke skubbet så hårdt på, og havde vi ikke næret demonstranternes stærke tro på hurtige og markante forandringer, havde regeringer og demonstranter måske fundet sammen i en fælles samtale. […] Demokrati og menneskerettigheder bliver udbredt, fordi det er helt grundlæggende og universelle værdier, som bygger på troen på menneskets værdighed og deltagelse.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 5-6

Udenrigspolitik: Nye politiske generationer vokser frem i Mellemøsten, og Danmark har et ansvar for at støtte dem
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Rasmus Alenius Boserup, direktør for Euro-Mediterranean Human Rights Network. Han skriver blandt andet: ”Forleden fejrede FN den internationale dag for social retfærdighed. For de fleste af os er det endnu en obskur international mærkedag, og begivenheden er gået relativt ubemærket hen. Men i store dele af verden omkring os er netop økonomiske og sociale rettigheder et krav, som millioner af mennesker i stigende grad sætter på den politiske dagsorden i disse år. […] EU er et oplagt sted at begynde. Her kunne Danmark spille en rolle ved at presse på for, at unionen tager sine allerede vedtagne menneskerettighedsforpligtelser alvorligt i sin udenrigspolitik over for nabolandene syd for Middelhavet. En øget betoning af sociale og økonomiske rettigheder i Danmarks og EU's udenrigspolitik er således langt mere end symbolsk markering af en international mærkedag. Snarere handler det om at intensivere arbejdet med at styrke og udbrede den demokratiske samfundsmodels sociale og økonomiske fundament.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 5

Finansielle anliggender: Finansmarkederne fortsætter op – indtil videre
Børsen bringer mandag en økonomisk kommentar af Jeppe Christiansen, administrerende direktør for Maj Invest-koncernen. Han skriver blandt andet: ”USA er på vej mod det 11. år i denne højkonjunktur - og det kan måske fortsætte et eller to år mere. Væksten ligger på godt 2 procent i USA, mens den er omkring 2,5 procent globalt. I EU er væksten under 1 procent, men snart på vej op. Jobskabelsen i EU er også positiv med mere end 100.000 nye job hver måned. Særligt er det begyndt at gå frem i Sydeuropa. […] EU har meget store overskud på handelsbalancen og på kapitalbalancen. Pengene strømmer ind i EU, særligt i Tyskland. Den finansielle opsparing i Nordeuropa er historisk høj, og som det fremgår af figur 4, har EU-landene nu opbygget verdens klart største beholdning af amerikanske statsobligationer. EU har overhalet Kina, der ikke længere har vækst i sin internationale opsparing. På sigt vil det formentlig betyde, at EU har plads til at have de meget lave renter meget længe, at euroen på sigt styrkes over for verdens øvrige valutaer, og at der også finansielt bliver råd til at sikre, at Italien ikke går statsbankerot. […] Europæiske aktier er undervurderede, hvis man baserer sin analyse på fundamental værdi og langsigtet indtjeningskraft.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 18-19

Det digitale indre marked: Mette Frederiksen ville tage magten fra Facebook – hun har selv brugt over 600.000 kroner på platformen
Berlingske skriver mandag, at Socialdemokratiet det seneste år har betalt næsten to millioner kroner til annoncer på Facebook og Mette Frederiksen er samtidig den politiker i Folketinget, der har lagt flest penge hos det sociale medie. Det til trods for, at Mette Frederiksen har slået på tromme for, at Danmark skulle regulere internetvirksomheder som Google og Facebook hårdere. ”Vi vil flytte magten fra techgiganterne til demokratiet og samfundet. Udviklingen er kommet buldrende, og som beslutningstagere står vi tilbage og er blevet iagttagere i stedet for at styre udviklingen. Det går selvfølgelig ikke i et demokrati,” sagde Mette Frederiksen i et interview til Politiken i april 2019. EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R), har tidligere udtalt sig kritisk om politiske annoncer på Facebook, da hun mener, det er afgørende for demokratiets velbefindende, at den politiske debat bliver ført i det offentlige rum - og ikke via politiske kampagner målrettet specifikke mennesker på sociale medier. ”Politiske kampagner skal ud i det åbne, hvor de kan faktatjekkes, modsiges og bakkes op. Hvis de kun findes mellem dig og Facebook, er det ikke længere demokratisk. Det er bare privatiseret manipulation af, hvem du stemmer på,” sagde hun i november til Berlingske. Mette Frederiksen vil ikke stille op til interview og henviser i stedet til Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, som blandt andet siger: ”Facebook er det største sociale medie i Danmark. Der er flere millioner brugere, der har en profil, og som derfor både får nyheder og debatstof fra Facebook, og derfor er det også naturligt, at vi som politikere er på Facebook og kommunikerer med danskerne der, ligesom vi også har andre steder, hvor man udbreder sin politik og fører kampagne. Derfor kan man godt have nogle holdninger til, hvordan man bør regulere techgiganterne, og samtidig mene, at de bør betale en fair skat til fællesskabet.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 18-19

Retlige anliggender: Dårlige retsforhold på retsområdet er ikke kun et problem for det ”nye” Europa
Berlingske bringer søndag en kronik af lektor i statskundskab på SDU, Søren Riishøj, som blandt andet skriver: ”I det ”gamle” Europa er det en udbredt opfattelse, at problemer på retsområdet først og fremmest findes i de nye EU-lande fra Central- og Østeuropa, det ”nye” Europa. Især Ungarn og Polen har været i søgelyset. Men ifølge Verdensbankens verdensomspændende governance-indikatorer er den såkaldte ”rule of law” i årene fra 2009-2018 blevet forringet i 17 EU-medlemslande, og ikke kun i lande fra det ”ny” Europa i øst. Det konkluderer Ian Bond og Agata Gostynska-Jakubowska i en interessant analyse for Center for European Reform (CER). […] Polen har ikke uberettiget anklaget EU for dobbeltstandarder. Kommissionen har reageret forskelligt på de samme overtrædelser. Polen og andre lande fra Central- og Østeuropa bliver diskrimineret. Regeringspartiet Fidesz i Ungarn har lige siden 2010 grebet ind på retsområdet uden at blive straffet. Polen derimod kom meget hurtigere i Kommissionens søgelys. […] Ursula von der Leyen, Europa-Kommissionsforkvinde, har foreslået, at der udarbejdes en årlig status for alle medlemslandene, og at der i den forbindelse trækkes på informationer fra mange forskellige kilder, f.eks. fra EU’s Fundamental Rights Agency. Von der Leyen vil gerne fremstå som brobygger. Modsat sin forgænger, Jean-Claude Juncker, og især hollænderen Frans Timmermans ønsker hun ikke at ”stigmatisere” EU-landene fra Central- og Østeuropa. Timmermanns' efterfølger på posten, der dækker ”værdier og transparens”, tjekken Véra Jourová, har fået til opgave at ”overvåge” det arbejde, der bliver udført af kommissæren for Retsforhold, Didier Reynders. […] Det er vigtigt at fremme ”rule of law” og at bruge de rette fremgangsmåder. Men at problemet er begrænset til det nye Europa i øst er en alt for udbredt misforståelse. Europa har en fælles opgave.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 36-37

Institutionelle anliggender: Nu skal briterne have blå pas
Den britiske regering oplyser ifølge The Guardian, at Storbritannien i næste måned vinker farvel til det rødbedefarvede pas og tager nye blå og særligt avancerede pas i brug. ”At forlade EU har givet os en unik mulighed for at genskabe vores nationale identitet og skabe en ny vej frem i verden. Ved at vende tilbage til det ikoniske design med blå og guld vil det britiske pas igen blive sammenflettet med vores nationale identitet, og jeg kan ikke vente med at rejse på et,” siger indenrigsminister Priti Patel ifølge B.T. søndag. Briternes nye pasfarve har skabt debat i hjemlandet, da kritikere mener, at den blå farve gør det mere omstændigt at rejse rundt i EU.
Kilde: B.T., søndag, s. 16

Retlige anliggender: De første fanger kan forlade fængslet
Flere af de catalonske aktivister og politikere, som afsoner lange fængselsstraffe, har efter to et halvt års fængsel fået lov til at forlade fængslet om dagen. Det skriver Jyllands-Posten søndag. En domstol i Belgien valgte i sidste uge endnu engang at udsætte beslutningen om, hvorvidt det spanske krav om at få udleveret Cataloniens tidligere præsident Carles Puigdemont til retsforfølgelse i Spanien skal efterkommes. Fra domstolen begrundes det med, at Europa-Parlamentet endnu ikke har afgjort, om Puigdemonts parlamentariske immunitet kan ophæves. EU-Domstolen slog i december fast, at de valgte catalonske politikere nyder politisk immunitet i det øjeblik, at de er valgt, og at de har ret til at indtage deres pladser. Proceduren med at ophæve Puigdemonts immunitet er i gang, men ifølge nyhedsbrevet Politico kan det tage måneder, før der foreligger en afgørelse.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 16

Interne anliggender: Olga blæste mig omkuld
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af klummeskribent Ulla Terkelsen. Hun skriver blandt andet: ”For nylig tog jeg en dramatisk beslutning, da Olga Tokarczuk fik Nobels litteraturpris. Olga er polsk. Hende ville jeg læse. Polen var det første land, jeg boede i, efter jeg var flyttet hjemmefra som 19-årig. […] Olgas Polen er et indviklet land, et af det mest indviklede i Europa. Det er også Europas uheldigste land; kig på et landkort. Rusland og Tyskland har ikke været hyggelige naboer. […] Polen er ”prügelknabe” i øjeblikket i EU. De fine i EU's forhus skælder ud på de fattige lejere i baghuset og bryder sig ikke om at være i lejerforening med dem. EU skælder meget mere ud på dem end på syditalienerne og cyprioterne og malteserne, der heller ikke hele tiden, tror jeg, har moralsk rent mel i posen. […] Den gamle opdeling i Europa med hårdt optrukne nationale grænser krævede muskler. Musklerne blev ofte aggressivt brugt, især i Anden Verdenskrig og slemmest i Polen. Derfor er det måske trods alt bedre at flyde uden grænser, synes Olga Tokarczuk. Det synes den nuværende polske regering ikke, de bygger på nationalistisk nostalgi. Jeg ved ikke, om hun får politisk ret og om den nationalistiske nostalgi i Europa er overstået om 10 år. Eller om vores trang til at høre hjemme i en stamme er fundamental.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 28

Institutionelle anliggender: Vand flyder nedad – og iværksættere flyder til Storbritannien
Jyllands-Posten bringer en kommentar af tidligere minister Mette Bock. Hun skriver blandt andet: ”Forleden hørte jeg i radioen formanden for Dansk Iværksætter Forening fortælle, at han var på vej til Bruxelles. Og han var i rigtig dårligt humør. Sagen er den, at EU - i den bedste mening, forstås - arbejder på at indføre regler, der skal sikre bedre databeskyttelse. […] Grunden til iværksætter-formandens dårlige humør var, at han frygtede den store papirtiger. Et omfangsrigt, bureaukratisk system, som kun store virksomheder vil have ressourcer til at navigere i, mens de små iværksættere efterlades på perronen. […] Iværksætter-formanden konstaterede nemlig, at hvis bureaukratiet bliver for stort, vil iværksætterne placere deres virksomheder uden for EU's regelsæt. Det er det med vandet, der flyder nedad. Og “uden for EU” er jo på ironisk vis kommet meget tættere på med Brexit. Så mens vi er mange, der med bekymring venter på Storbritanniens endelige exit og de konsekvenser, det kan få for økonomien i både EU's medlemslande og Storbritannien, ser iværksætterne muligheder. […] Selv om døren nu lukker sig mellem EU og Storbritannien, åbner der sig måske et interessant vindue og en ny bosætningsmulighed for europæiske iværksættere. Hvis magthaverne altså, som frygtet, er på vej til at kvæle deres muligheder med de nye regler for datasikkerhed. Dårligt nyt for EU, godt nyt for Storbritannien, hvis de griber muligheden.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 24

Udenrigspolitik: Syrien bløder
Politiken skriver blandt andet i sin leder søndag: ”Hvordan i alverden kan regeringerne i den arabiske verden vende ryggen til tragedien i Syrien? Flere end 900.000 civile syrere er nu på flugt fra en ny runde i krigen. Og hvad gør Den Arabiske Liga, som er nærmest til at vise regionalt ansvar? Intet! […] FN har ikke kunnet standse krigen eller forebygge nye overgreb, især på grund af russisk beskyttelse af Assad i Sikkerhedsrådet. USA har mistet sit kompas. Og EU aner ikke, hvad det kan, vil eller bør stille op. Omverdenen kan i hvert fald gøre én ting: højlydt minde regeringerne i den arabiske verden om, langt om længe, at vise ansvarlighed over for regionens egne konflikter. Det er sent, men ikke for sent. Syrien bløder.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 1

Grundlæggende rettigheder: Hvis man forsvarer menneskerettighederne, får man at vide, at man er elitær og helt off
Politiken bringer søndag et interview med professor Marlene Wind, som har skrevet en ny bog 'Tribaliseringen af Europa - et forsvar for vores liberale værdier’. Hun er blevet urolig for, at det europæiske projekt er ved at køre af sporet, og i sin nye bog forsøger hun at vække europæerne. ”Da briterne stemte for Brexit og Trump blev valgt, var alle så overraskede over, at det kunne ske. Herefter begyndte man nærmest at kramme populismen. Det var, som om man ville undskylde for, at man ikke have forstået, hvad der var under opsejling. Man vendte 180 grader og gemte sine løftede pegefingre væk. I dag er det, som om man slet ikke må forsvare det liberale demokrati. Gør man det, bliver man kaldt elitær. Så har man nemlig ikke forstået folket. Selv hvis man forsvarer noget så grundlæggende som menneskerettighederne eller den måde, vi har tænkt demokrati på siden Anden Verdenskrig med beskyttelse af mindretal og upartiske domstole, der kontrollerer parlamenterne, er man bare helt off. Så derfor er man stille,” siger hun og fortsætter: ”En ting er, at vi har fejlet nogle steder ude i verden. Noget andet er, at vi hykler i EU. Vi har jo bygget hele fundamentet for EU på, at vi skulle være liberale demokratier. Det er hele betingelsen for overhovedet at blive medlem af klubben. Der er ingen klub uden de værdier. Så uanset hvilke dumheder vi har begået ude i verden, har vi pligt til at råbe op på hjemmebane, hvis vi altså ønsker at fortsætte med at være et samarbejde, der hviler på demokrati og individuelle frihedsrettigheder.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 3

Interne anliggender: Portugals seje træk væk fra afgrundens rand er en europæisk succeshistorie
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”En stram finanspolitik har gjort Portugal til budgetduks i EU med udsigt til overskud på de offentlige finanser. En stribe reformer efter finanskrisen har gjort landet attraktivt for nye investorer og for alvor sat gang i kranerne over Lissabon. Mange startups tiltrækkes af de lavere lønninger og omkostninger. […] Regeringen har annonceret en større infrastrukturpakke, der blandt andet omfatter en ny lufthavn i Lissabon. En del er EU-midler, og Portugal er ikke overraskende på modsat side af Danmark i EUs igangværende budgetforhandlinger. På trods af de flotte nøgletal er det ikke nok for Bruxelles. EU-Kommissionen truer med sanktioner, fordi finansloven ikke indeholder en stor nok forbedring i den strukturelle budgetbalance, der måler underskuddet, når man ser bort fra den økonomiske situation og engangstiltag. […] Premierminister António Costa har afvist EUs indvendinger, men situationen afspejler det dilemma, som EUs nuværende budgetregler udgør. På den ene side opfordres Portugal til at øge de fysiske offentlige investeringer og investeringer i uddannelse, mens man på den anden side skal opvise endnu større budgetforbedringer. Det kunne være, at Bruxelles skulle spare på kræfterne og holde mere øje med Frankrig, Italien og Spanien, der udviser betydeligt mindre disciplin.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14-15

Institutionelle anliggender: En lektion i nationalisme til Jakob Ellemann-Jensen og Boris Johnson
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af debatredaktør Pierre Collignon. Han skriver blandt andet: ”Venstres Jakob Ellemann-Jensen og Boris Johnson undervurderer på hver sin måde den identitetspolitiske ild, som kan smadre politiske karrierer og fællesskaber. […] Brexit er et sådant eksempel på selvskade. Selv efter afskeden med EU fortsætter Boris Johnson med at skælde ud på Bruxelles. Når den britiske premierminister ikke får opfyldt sine krav til en fremtidig handelsaftale med EU, angriber han sine gamle partnere for løftebrud, selv om de hele tiden har gjort det klart, at fri adgang til EUs indre marked forudsætter, at man følger visse regler. Boris Johnson vil hellere give andre skylden end ærligt forklare sine vælgere, at afskeden med EU har en naturlig pris. Boris Johnson og resten af den politiske elite, som har kæmpet for Brexit, har også sat den britiske unions overlevelse på spil. Brexit var jo ikke udtryk for britisk nationalisme - men for en engelsk revolution, som skete på trods af klare flertal i Skotland og Nordirland for at forblive medlemmer af EU. […] Hvis Boris Johnson vil redde Storbritannien, skal han finde en måde at dæmpe den engelske nationalisme på og styrke det britiske sammenhold. Det bliver ikke let. Der er sat nationalistiske kræfter i bevægelse, som måske ikke lader sig stoppe.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3

Landbrug: Dyretransporter i EU skal stoppes
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, som skriver: ”Der foregår hver dag millioner af dyretransporter i EU, der er alt for lange og mest af alt minder om tortur. Dyrene har ikke noget vand, de har for lidt plads og bliver kvæstet, når de ligger på hinanden. Det kan vi ikke være bekendt. Først og fremmest har vi brug for ny lovgivning i EU, der forbyder transporter på over otte timer. Den nuværende dyretransportlov er fuld af huller og sætter profit før dyrevelfærd, fordi dyrene køres til billig slagtning i Syd og Østeuropa. Det er på tide, at vi ser os selv i spejlet og stopper de forfærdelige transporter.”
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 19

Det digitale indre marked: Opgør med giganterne
Politikens leder skriver lørdag blandt andet: ”EU viser vejen med ny digital plan. […] Europa er kommet alt for sent ind i digitaliseringens tidsalder, men i denne uge lancerede EU-Kommissionen en vidtrækkende og velkommen digital vision. Tak for det. […] I Europa er borgernes data foreløbig ejerløse, men med EU's plan skal borgernes data nu demokratiseres og gives tilbage til borgerne selv. […] Borgernes digitale rettigheder skal sikres via den regulering, der hidtil har været komplet fraværende over for de kinesiske og amerikanske platforme. Herefter kan europæiske virksomheder konkurrere med Google, Facebook og Amazon på vilkår, der er langt mere fair over for både virksomheder og forbrugere. […] EU's vision har en rækkevidde, der ikke alene besvarer digitaliseringens udfordringer. Planen er tillige et svar på, hvorfor EU netop i den globale verdensorden er så afgørende vigtig. […] Nu har EU lagt en visionær plan frem. Lad os håbe, at samtlige EU-lande bakker op og spiller med.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1

Klima: Verdens unge kræver et grønt paradigmeskift, Jeppe Kofod
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Clara Ræbild Grunnet, studerende ved Lunds Universitet samt Victoria Thorsen, studerende ved Københavns Universitet blandt andet: ”Kære udenrigsminister: Du har netop holdt en tale for et fyldt auditorium på Københavns Universitet. Her skitserede du en fremtidig grøn dansk udenrigspolitik. Men talen manglede noget helt afgørende. […] Hvis vi mener det alvorligt, når vi siger, at Danmark skal være et grønt foregangsland - og det bør vi - så er dit ministerium faktisk det allervigtigste. Herfra kan vi nå meget længere end vores egne promilleudledninger. Vi skal være bedre end det. Men det kræver, at du sætter klima i centrum af alle beslutninger og strategier. […] Det giver sig selv, at Danmark skal bruge alle politiske kræfter i EU og FN på at sætte gang i den grønne omstilling. Men ansvaret som bannerfører for en bæredygtig fremtid kræver vilje og politisk kompromisløshed over hele linjen. Fra Nato til OECD og Den Internationale Valutafond (IMF). […] I stedet for at se kvinder som ofre skal Danmark, med en kvindelig statsminister i front, være med til at give en stemme til kvinder i store internationale klimabeslutninger såvel som i lokale indsatser for klimaet. Klimaretfærdighed er social retfærdighed.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2

Institutionelle anliggender: EU's danske topchef skal få budgettet til at hænge sammen
Når det gælder om at få enderne til at mødes, både når det gælder Brexit og budgetter, så er Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der er generalsekretær for EU’s ministerråd i Bruxelles, manden der får det til at ske. Sådan skriver Jyllands-Posten lørdag i et portræt. Jeppe Tranholm-Mikkelsen, som var Danmarks første ambassadør ved EU, var blandt andet med til at kæmpe den milliardstore danske EU-rabat hjem, sidst der var forhandlinger om EU's flerårige budget. Han er også en af dem, der skal få brikkerne til at falde på plads i det EU-budget, som EU's 27 medlemslande strides om i øjeblikket.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 28

Finansielle anliggender: Bliver inflationen målt korrekt?
I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver Bjarne Kim Kogut, chefanalytiker, Arbejdernes Landsbank blandt andet: ”Hvis udgifterne til at sidde i ejerbolig indgik i beregningsgrundlaget, ville inflationen være højere i eurozonen end det, der bliver målt i dag. […] Centralbankerne tilrettelægger især pengepolitikken ud fra inflationen. En centralbank som ECB, Den Europæiske Centralbank, har faktisk kun ét punkt i sin formålsparagraf, nemlig at holde inflationen i eurozonen tættest muligt på den vedtagne målsætning for inflationen, som aktuelt er ”tæt på, men ikke over, 2 procent”. Hvis inflationen truer med at blive for høj, bliver pengepolitikken strammet ved, at centralbanken hæver sin rente, hvilket smitter af på obligationsrenterne. […] I hvert fald er der meget stor forskel i vægtningen af boligposten i de amerikanske inflationsmål og så Eurostats mål for inflationen i eurozonen: I Eurostats beregning vejer boligposten 6,5 pct. i beregningsgrundlaget og omfatter kun husleje. […] Eurostats inflationsmål mangler dermed tal for prisudviklingen ved at bo i ejerbolig, og netop den post er steget stærkere de seneste år, end prisen på varer og tjenesteydelser generelt er. Derved kommer Eurostat til at måle en inflation, der er for lav, og ECB tilrettelægger pengepolitikken ud fra en fejlagtig opgørelse af inflationen, mener kritikerne. […] Bundlinjen er, at hvis ejerboligposten indgik i beregningsgrundlaget, ville inflationen være højere i eurozonen end det, der måles nu.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Sikkerhedspolitik: Grædekoneriet over Vestens nedtur trænger måske til et par nuancer
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent blandt andet: ”Ikke kun på den netop afholdte sikkerhedskonference i München var opløsningen af Vesten det store emne. USA og Europa driver fra hinanden, europæerne kan ikke finde ud af at tale med én stemme, USA under præsident Trump sætter Amerika først. […] Trump var ikke selv til stede i den bayerske hovedstad, men han hang i gardinerne på Hotel Bayerischer Hof. Det er dejligt bekvemt at give ham skylden for de fleste dårligdomme, men her stod bl.a. den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, af. Hun ville ikke trækkes ind i en kollektiv depression over Vestens tilstand. Vesten er stærk; det skal nok gå, sagde hun. […] Dermed var Vestager pludselig helt enig med USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, der også vendte sig skarpt mod grædekoneriet. Vesten er ikke alene stærk. Vesten vil vinde, sagde han med en lidt krigerisk undertone. […] Altså: Mens USA bruger hård, militær magt, fortaber europæerne sig i bløde værdier. Det var lige efter 11. september-terroren mod USA, og Vesten kæmpede også dengang med det fælles fodslag. Det lykkedes delvist, men debatten har kørt lige siden, såmænd også med europæernes darling, Barack Obama, som præsident. […] Macron efterlyser også en fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, men kunne ikke drømme om at dele Frankrigs permanente plads i FN's sikkerhedsråd med f.eks. Tyskland, som han ellers hele tiden appellerer politisk til.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 24

Det digitale indre marked: Vi skal beholde magten over vores digitale liv
I en kronik i Jyllands-Posten lørdag skriver Ursula von der Leyen, formand, Europa-Kommissionen blandt andet: ”De europæiske lande skal kræve, at de store aktører i den digitale omstilling stilles til ansvar for deres handlinger. Det er en proces, der er alt for vigtig for samfundet til at være præget af tilfældigheder. […] Teknologiske mirakler hjælper os med at opdage kræft, understøtte højpræcisionsoperationer og skræddersy behandling til den enkelte patient. Det foregår allerede her og nu i Europa. Men dette skal kun være begyndelsen. Det skal være normen i vores samfund: fra fiskeri til fjernvarme, fra biblioteker til banker, fra bekæmpelse af klimaforandring til bekæmpelse af terror. Det er visionen bag Europa-Kommissionens nye digitale strategi, som udkom i denne uge. […] Det vil hjælpe hele samfundet med at få mest muligt ud af innovation og konkurrence, så vi alle får fordel af et digitalt Europa. Et digitalt Europa, som er åbent, retfærdigt, forskelligt, demokratisk og selvsikkert. […] Men den digitale omstilling kan ikke overlades til tilfældigheder. Vores rettigheder, herunder privatlivsrettigheder og vore beskyttelser skal være de samme online som offline. […] Jeg tror derfor, at vi har brug for en digital omstilling, som grundlæggende er europæisk. En omstilling, som genopbygger og styrker tillid. […] Derfor er det nødvendigt, at Europa har sine egne digitale kapaciteter. Kvantumdatabehandling, 5G, cybersikkerhed eller kunstig intelligens er blot nogle af de teknologier, som vi har identificeret som strategiske investeringsområder, hvor EU-finansiering kan tiltrække national og privat finansiering. […] Og vi har brug for ressourcer, der matcher vores ambition. På denne uges møde i Det Europæiske Råd vil jeg derfor presse på for et moderne og fleksibelt EU-budget, som investerer i vores fremtid og i den forskning, innovation og de færdigheder, som kan virkeliggøre den. […] Målet er ikke mere regulering, men praktiske sikkerhedsforanstaltninger, ansvarlighed samt mulighed for menneskelig indgriben i tilfælde af fare eller tvister. Vi har med succes fastlagt rammer for andre sektorer, og vi vil nu anvende den samme logik og standarder i den nye datadrevne økonomi.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 27

Udvidelse: Nyvalg i Nordmakedonien
Efter blandt andet Danmarks blokering af Nordmakedoniens optagelse i EU, så har Nordmakedoniens parlament opløst sig selv. Det skriver Information lørdag. Nyvalget er sat til den 12. april. Den franske præsident Macron var, med opbakning fra den danske regering, direkte imod at indlede optagelsesforhandlinger både med Nordmakedonien og Albanien i løbet af efteråret 2019. Nu er Macron dog blødt op, for ham handler det især om at ændre optagelsesprocessen, så den er nemmere at bremse, hvis kandidatlandene ikke lever op til EU's katalog af kriterier. Kommissionsformand Ursula von der Leyen ser det omvendt som ”vores fælles geostrategiske interesse at binde Vestbalkan så tæt til EU som muligt.”
Kilde: Information, lørdag, s. 15

Klima: Et grønt og progressivt opråb fra Østeuropa
I et debatindlæg i Information lørdag skriver journalist Ditte Maria Brasso Sørensen blandt andet: ”Borgmestrene fra Visegradlandenes hovedstæder er gået sammen om et forsvar for fælles europæiske værdier og for klimaet i opposition til deres regeringer. De appellerer til EU, men skal ikke forvente den store opbakning. […] Med deres hyldest til retsstaten og kulturel mangfoldighed er det klart, at borgmestrenes alliance handler om at vise omverdenen, særligt EU, at der er lys i mørket. […] Men alliancen er ikke kun en erklæring om et fælles værdisæt og en fælles opposition til de nationale regeringer. Borgmestrene melder sig også ind i klimakampen og understreger, at de vil gå forrest og løfte klimaudfordringerne. Ambitionen er i tråd med EU's ambition om at sikre grøn omstilling - en omstilling, hvor byer spiller en helt central rolle. […] Der lægges op til, at de fire byer i fællesskab vil forsøge at få EU til at forbedre mulighederne for at sende finansiering direkte til byerne, i stedet for at midler gives til og forvaltes af medlemsstaterne. […] Det betyder, at selv om budskabet fra borgmestrene er i overensstemmelse med de budskaber, EU står for, så kan det blive svært for EU at omfavne initiativet. EU bliver nødt til at handle i overensstemmelse med, hvad medlemmerne kan blive enige om, og medlemmerne er stater, ikke byer.”
Kilde: Information, lørdag, s. 21

Udenrigspolitik: FN pumper millioner af dollar i Houthioprørernes lommer
Det amerikanske nyhedsbureau AP har ifølge Information lørdag, afsløret, at FN har udbetalt omkring to procent af hele nødhjælpsbudgettet i Yemen til embedsmænd fra Houthibevægelsen. ”FN bør holdes ansvarlig for at støtte en krigsøkonomi på bekostning af krigsofre, som organisationen hævder at hjælpe,” skriver Nadwa Dawsari, der er yemenitiske konfliktforsker på sin Twitter. Dokumenterne, som AP er kommet i besiddelse af, viser også, at nogle af medlemmerne af Houthibevægelsen er på lønningslisten hos flere FN organisationer. Eksempelvis modtager præsidenten for houthiernes nødhjælpsorgan, Rådet for Koordinering af Humanitære Anliggender (SCMCHA), løn fra tre forskellige FN-organisationer, hvilket Lisa Grande, der er FN’s humanitære koordinator, var virkelig chokeret over, da hun hørte om aftalerne. ”Hun havde ingen idé om omfanget af det. Hendes reaktion var, vi er nødt til at løse situationen,” siger en højtstående FN-embedsmand til AP.
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15