Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. juli 2017Repræsentationen i Danmark

Mandag den 24. juli

EU i weekendens og mandagens aviser

24. juli 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Retlige anliggender: Polske tilstande
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at det polske parlaments overhus fredag skulle stemme om en meget omstridt reform af retsvæsnet, der vil give parlamentet ret til at udpege dommere i landet, hvilket har udløst advarsler fra EU-Kommissionen. Forslaget skal dog først igennem overhuset og dernæst godkendes af præsident Andrzej Duda, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. I sin leder lørdag sammenligner Jyllands-Posten Polen med Tyrkiet og citerer EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, for, at reformen ikke har at gøre med et retssamfund. Samme avis beretter søndag, at præsident Duda nu har 21 dage til at godkende reformen, som natten til lørdag blev godkendt af landets overhus i parlamentet. EU-Kommissionen har truet med at lægge sag an mod Polen for brud på EU's grundlæggende værdier, hvilket i yderste konsekvens føre til sanktioner og tab af stemmeretten i EU's ministerråd. Det ventes Ungarn dog at blokere for. I en tale har den ungarske premierminister, Viktor Orbån, således sagt, at han vil kæmpe for at forsvare Polen over for EU: “Ungarn vil benytte alle lovlige muligheder i EU for at udvise solidaritet med polakkerne,” siger Orbån ifølge Jyllands-Posten søndag. Kristeligt Dagblad skriver mandag, at det polske frihedsikon Lech Walesa har tilsluttet sig protesterne mod reformen af det polske retsvæsen og opfordrer polakkerne til at tage alle midler i brug for at beskytte demokratiet. I sin leder mandag skriver Information: “At den polske regering trodser EU-Kommissionen så åbenlyst på det værdigrundlag, unionen er opbygget omkring, er en direkte udfordring af unionens raison d'etre, og desværre ligger der i den seneste beslutning en tro på, at disse værdier kan forhandles og EU dermed ændres fundamentalt.” Ekstra Bladet opfordrer i sin leder mandag EU til at gribe ind: “Hvis EU overhovedet skal have nogen mening, skal organisationen i den grad blande sig. Ikke i en detailregulering af det enkelte lands lovgivning, som det sker i dag, men for at sætte en tyk streg under, at en grundlæggende betingelse for at være med i EU må være, at man er en demokratisk retsstat. Ellers kan EU lige så godt optage Tyrkiet den dag i morgen. Eller nedlægge sig selv,” skriver Ekstra Bladet mandag.
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, søndag, s. 10; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Information, mandag, s. 2; Ekstra Bladet, mandag, s. 24

Migration: EU's svar på migrantkrise: Forbyd gummibåde
Berlingske skriver lørdag i en analyse af EU’s flygtningekrise, at hverken EU eller Tyskland kan forvente, at blokken af modvillige østlande går med til en kvotefordeling, når problemet med de ydre grænser ikke er løst. “En frisk meningsmåling viser, at 57 procent af de polske vælgere hellere vil meldes ud af EU end tage imod muslimske flygtninge og migranter. Onsdag sendte Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet en klar besked i et fælles brev til Rom: Vi assisterer gerne med penge og oprettelsen af modtagelsescentre uden for EU. Men vi tager ikke imod flygtninge og migranter,” skriver Berlingske lørdag. Samme avis argumenterer lørdag i sin leder for, at EU’s planer om at indføre restriktioner på eksport af gummibåde til Libyen samt drøftelser af en stramning af EU's visumpolitik over for Bangladesh, der skal presses til at indgå en aftale om tilbagesendelse af det store flertal af dets borgere, der ikke vil få legalt ophold i Europa, ikke er tilstrækkelige. “Når nu troværdige undersøgelser fra eksempelvis britiske Chatham House viser et markant ja fra de europæiske vælgere til at standse migrationen særligt fra muslimske lande, er det en gåde, at EU's ledere ikke foretager sig noget, der virker,” skriver Berlingske lørdag. Søndag bringer Berlingske en klumme, der ligeledes sætter spørgsmålstegn ved effekten af EU’s plan om et eksportforbud på gummibåde og påhængsmotorer, hvis der er mistanke om, at de skal bruges til menneskesmugling: “Forslaget virker ikke alene, men hvis man lægger det sammen med nogle andre forslag, der heller ikke virker, så stopper migrationen tilsyneladende. Når 28 EU-lande står sammen, er der åbenbart ingen grænser for, hvor dybt man kan stikke hovedet i busken,” skriver Berlingske søndag. Politiken bringer søndag et interview med Anita Bay Bundegaard, som er leder af det internationale lobbyarbejde i Save the Children. Hun argumenterer for, at EU har plads til flere flygtninge og migranter: “Europa tager en meget lille del af det ansvar og den byrde, der er både i forhold til flygtninge og migranter, hvis du ser globalt på det. Uganda har taget næsten en million flygtninge fra Sydsudan det seneste halvandet år. I sammenligning med det tager Europa en dråbe i havet,” siger Anita Bay Bundegaard.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 17, 32; Berlingske, søndag, 2. sektion, s. 7; Politiken, søndag, PS, s. 2-3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Brexitkaos
Jyllands-Posten skriver mandag i sin leder om Brexit-forhandlingerne og den regning, der venter på Storbritannien: “Finansielle institutioner - ikke alle, men mange - overvejer eller er i færd med at flytte fra London til Frankfurt eller Dublin. Udenlandske virksomheder, der har brugt Storbritannien som et brohoved til det indre marked, tæller på knapper, om de skal satse på kontinentet eller på Irland. Antallet af sygeplejersker fra det øvrige Europa, der søger ansættelse i NHS, det britiske sundhedsvæsen, er faldet dramatisk.” Ligeledes mandag beretter samme avis, at Frankrig har startet en charmeoffensiv for at gøre Paris til bankernes nye hjem og fremtidens nye europæiske finanscentrum. Politiken skriver mandag, at mange, som ved sidste års britiske folkeafstemning om EU-medlemskab stemte for at forlade EU, fortalte, at de gjorde det som et oprør mod en elite. Nu tyder forskning fra Simon Hix, der er professor ved London School of Economics, i midlertid på, at en negativ holdning til indvandring mere end noget anden undersøgt parameter kendetegner de britiske vælgere, som stemte 'leave’, skriver Politiken mandag.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 8, 14; Politiken, mandag, s. 8

Retlige anliggender: Alt internationalt samarbejde er en måde at afgive magt på
Politiken bringer søndag et interview med Danmarks dommer ved Menneskerettighedsdomstolen, Jon Fridrik Kjølbro. Til november overtager Danmark for et halvt år formandskabet i Europarådet, som menneskerettighedskonventionen og Menneskerettighedsdomstolen hører under. “Jeg vil sige, at enhver form for internationalt samarbejde, hvad enten det er gennem EU, Europarådet eller FN, er en måde at afgive en eller anden form for suverænitet eller magt på. Hvis man tager EU-samarbejdet, så er der jo også en løbende retsudvikling i EU, som med tiden også begrænser Folketingets manøvremargin, for på stadig flere områder vil der være EU-lovgivning, som man skal indrette sig efter. Det samme vil være tilfældet med menneskerettighedskonventionen,” siger Jon Fridrik Kjølbro blandt andet og gør opmærksom på, at den danske regering kan gøre mere for at påvirke dommene i Strasbourg, inden de bliver afsagt mod andre lande. BT skriver mandag, at Peter Skaarup, Dansk Folkepartis gruppeformand, mener, at Kjølbros udmeldinger er interessante. “Det er også interessant for Folketingets Retsudvalg at få undersøgt nærmere, i hvilket omfang den danske regering benytter sig af den mulighed,” siger han.
Kilder: Politiken, søndag, PS, s. 14-15; BT, mandag, s. 9

Sikkerhedspolitik: 'Der er kun ét problem i forhold til globaliseringen, og det er udfordringen fra dele af islam'
Information bringer lørdag et interview med Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), som ikke mener, at Danmark står i et sikkerhedspolitisk valg mellem Europa og USA: “Der er ikke noget alternativ til NATO og et transatlantisk samarbejde. Det er klart, der er nogle, der vil begynde at snakke mere, og det kan få vores forsvarsforbehold under et pres på et tidspunkt,” siger Anders Samuelsen blandt andet. Mandag bringer Information et Interview med Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, der argumenterer for, at det er vigtigt at skabe et forsvarssamarbejde inden for EU. “Et tættere europæisk forsvarssamarbejde er det vigtigste, fordi det kun er igennem det, at vi kan gøre vores forsvar effektivt - det betyder både høj kvalitet og lave omkostninger,” siger Stine Bosse og fastslår, at et forsvarssamarbejde i EU ikke udelukker et samarbejde med NATO: “Det er ikke fordi, et øget forsvarssamarbejde betyder, at vi er på vej ud af NATO, tværtimod. NATO er vigtigt, men vejen til et stærkt samarbejde - også i NATO - går gennem et forstærket forsvarssamarbejde i EU, hvor vi kan opgradere og effektivisere forsvaret,” siger Stine Bosse til Information. Politiken bringer mandag et debatindlæg af Misha Zand, cand. mag. i Tværkulturelle Studier og analytiker ved Iran Market Consulting, der argumenterer for, at det er på tide, at EU siger klart fra overfor Trumps krigssøgende retorik og brud på atomaftalen med Iran. “Ved ikke at stille krav til Trump, positionerer EU sig svagt og dermed signalerer, at bruddet på en af samtidens vigtigste diplomatiske fredsaftaler er acceptabelt,” skriver Misha Zand blandt andet.
Kilder: Information, lørdag, s. 10-11; Information, mandag, s. 7; Politiken, mandag, s. 6

Andre EU-historier

Handel: EU taber stort på handelsområdet
Jyllands-Posten skriver lørdag i en analyse, at Donald Trumps USA rykker langt hurtigere på handelsaftaler, end EU's medlemslande formår. “Handelspolitisk har EU malet sig op i et hjørne. Trumps USA har vist vejen frem. Fremtiden ligger ikke i årelange forhandlinger om bureaukratiske luftkasteller. Den ligger i hurtige og konkrete aftaler mellem partnere og G20-landenes accept af retten til at benytte ‘legitime handelsforsvarsinstrumenter’ til at beskytte egne markeder,” skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2

Klima: Mobiltelefoner med brugte dele sætter ikke fut i købelysten
Politiken skriver lørdag, at EU-kommissionen mener, at cirkulær økonomi kan skabe varige arbejdspladser i Europa og sikre, at miljøet bliver beskyttet, samt at forbrugerne får mere holdbare og billigere produkter. Men ifølge en undersøgelse fra Dansk Erhverv er der et stykke vej igen, da forbrugerne hverken har tillid til, at mobiltelefoner med brugte dele holder, eller at det sætter gang i en bæredygtig omstilling.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 23

Landbrug: Regeringen afviser grøn omlægning af landbrugsstøtten
Information skriver lørdag, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ikke ønsker at tage imod EU-Kommissionens tilbud om at omprioritere i landbrugsstøtten. Dermed går Danmark glip af en oplagt mulighed for at skaffe finansiering til den grønne omstilling, lyder kritikken fra De Radikales Martin Lidegaard. “Vi misser muligheden for at finansiere den grønne omstilling af landbruget. Og det er en beslutning, der kommer til at binde Danmark i mange år fremover,” siger han.
Kilde: Information, lørdag, s. 7

Sundhed: Spis blege pommes frites
Ekstra Bladet skriver lørdag, at Europa-Kommissionen har givet grønt lys for et forslag om en reduktion af forekomsten af såkaldt akrylamid i fødevarer, der dannes, når man griller, steger, friterer eller bager fødevarer ved temperaturer på over 120 grader. “I dag har vi taget et vigtigt skridt til gavn for borgernes sundhed og trivsel. Den nye forordning vil ikke blot bidrage til en reduktion af forekomsten af dette kræftfremkaldende stof, men også bidrage til at øge kendskabet til, hvordan man undgår at blive udsat for stoffet, som ofte opstår, når man laver mad derhjemme,” siger Vytenis Andriukaitis, som er EU-Kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed.
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 17

Sikkerhedspolitik: Piraterne er tilbage ved Somalia
Jyllands-Posten skriver lørdag, at somaliske pirater har genoptaget kapringerne af handelsskibe i havet ud for Somalias kyst. Mens antallet af internationale skibe er faldet, har somaliernes egen kystvagt ikke formået at øge deres tilstedeværelse afgørende, hvilket EU og FN ellers har forfulgt i årevis. Således uddannede EU-missionen EUCAP Somalia fra januar 2016 til juni i år 198 rekrutter til kystvagten. Men deres udstyr er så mangelfuldt, at de reelt ikke kan håndhæve loven, erkender lederen af missionen, rumænske Maria-Cristina Stepanescu. “De har få både og lidt udstyr, men hvis de skal være i stand til at operere efter den internationale standard, kræver det på længere sigt, at det nødvendige udstyr kommer på plads,” lyder det.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 9

Klima: Et historisk angreb på Danmarks indre farvande
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Asger Petersen, cand.jur. og honorær generaldirektør ved EU-Kommissionen, der mener, at etableringen af dambrug i Kattegat vil få fatale konsekvenser for havet, fiskebestanden og de danske kyster. “Angrebet er led i det danske hav- og fiskeriudviklingsprogram 2014-2020, som tilsigter en bæredygtig vækst i udnyttelse af havets ressourcer. EU's medfinansiering på 1,55 milliarder kroner af dette program har som en væsentlig forudsætning, at det medvirker til at nedbringe fællesskabets selvforsyningsunderskud af havets fødevareressourcer,” skriver Asger Petersen.
Kilde: Politiken, søndag, 2. sektion, s. 1

Klima: Det er forbudt at fodre høns med køkkenaffald
Jyllands-Posten skriver søndag, at det grundet en fælles EU-lovgivning ikke er lovligt at fodre sine høns med rester fra køkkenet eller husholdningen, da det medfører risiko for smitsomme sygdomme som for eksempel salmonella. “Lovgivningen er baseret på dårlige erfaringer i EU. I flere forskellige EU-lande har inficeret køkken- og madaffald været årsag til udbrud af blandt andet svinepest, mund- og klovesyge og salmonella,” fortæller Stig Mellergaard, souschef for Fødevarestyrelsens enhed for dyresundhed.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 9

Konkurrence: EU undersøger muligt kartel mellem tyske bilproducenter
BT skriver søndag, at EU's konkurrencemyndighed undersøger sagen om et påstået kartel blandt en gruppe tyske bilproducenter. Det kan føre til store bøder for virksomhederne. “EU-Kommissionen og Bundeskartellamt har modtaget information om denne sag, som i øjeblikket bliver undersøgt af kommissionen. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at spekulere mere,” lyder det fra EU-Kommissionen.
Kilde: BT, søndag, s. 6

Arbejdsmarkedspolitik: Socialdemokratisk EU-bashing svækker dansk økonomi
Altinget bringer søndag et debatindlæg af Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, som mener, at arbejdskraftens fri bevægelighed gavner Danmark. “Men det har aldrig været meningen, at EU-borgere skal fylde ledige stillinger, som danskere kan og bør tage. […] Det har heller aldrig været meningen, at udenlandsk arbejdskraft - efter et kort ophold i Danmark - skal have fuld adgang til de høje danske velfærdsydelser,” skriver Morten Løkkegaard blandt andet.
Kilde: Altinget, søndag

Udvidelse: Rigtig dårlig stemning i EU's venteværelse
Politiken bringer mandag en analyse af udsigten til en indlemmelse af Kosovo, Albanien, Bosnien, Makedonien, Montenegro og Serbien i EU. “EU bør komme op med en helhedsplan med klare tidsgrænser og med konkrete økonomiske projekter som udbygning af infrastruktur og uddannelse. Målet skal kunne ses, og undervejs skal der ske noget, der er til at føle på. Ellers vil populisme, nationalisme og andet antieuropæisk tankegods brede sig. Det er tom snak, ja, nærmest en hån, når udvidelseskommissær Hahn i Triest siger, at ‘det endelige mål for vores strategi er at få disse seks lande som medlemmer af EU’,” skriver Politiken blandt andet.
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Udenrigspolitik: Pilen peger mod Norden
Kristeligt Dagblad bringer mandag en kronik af Mogens Jensen, formand for Foreningen Norden, folketingsmedlem og næstformand for Socialdemokratiet. “Med to utilregnelige præsidenter mod øst og vest og et handlingslammet EU efter Brexit, er det indlysende, at Norden bør spille en langt mere aktiv rolle - også set med danske udenrigspolitiske øjne,” skriver Mogens Jensen blandt andet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 9

Retlige anliggender: Unibet fik gevinst i Ungarn
Jyllands-Posten fortæller mandag, at EU-Domstolen fastslår, at ungarsk lovgivning for hasardspil er i strid med tjenesteydelsernes frie bevægelighed. Unibet har således vundet en kamp mod Ungarn om hindringer for at drive hasardspil. Den ungarske lovgivning indeholdt to måder, hvorpå man kunne opnå tilladelse til at drive virksomhed med udbud af hasardspil. Begge måder er nu underkendt af EU-Domstolen, skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 14

Udenrigspolitik: Afrika: Ét problem, én løsning?
Information skriver mandag i sin leder om støtte til familieplanlægning i Afrika: “Præsident Trumps budgetforslag for 2018 er et rundt 0. Han har allerede lukket for støtten til organisationer, der oplyser om, henviser til eller tilbyder abort. Otte EU-lande, inklusive Danmark, har opfordret kommissionen til at kompensere for dette og har selv lagt penge i kassen. Initiativet fortjener ros, også for det stærke signal om sympati med de ramte organisationers mål. Det bør følges af reelle bevillinger samt øget pres på patriarkalske afrikanske regeringer for at styrke indsatsen for familieplanlægning og seksualoplysning,” skriver Information.
Kilde: Information, mandag, s. 20

Konkurrence: Google aflægger regnskab
Berlingske bringer mandag en klumme af Claus Skovhus, Berlingske Business’ opinionsredaktør. Han skriver blandt andet: Google aflægger regnskab, og det kan blive interessant - især hvis selskabet benytter offentliggørelsen af tallene for årets første seks måneder til at gå ind i duellen med EU's danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. Foreløbig har Google hyret en hær af advokater til at imødegå kravet fra Margrethe Vestager. Sagen er oven i købet ikke den eneste sag, vi skal holde øje med, når Google officielt skal give indblik i forretningen,” skriver Claus Skovhus.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 16

Finansielle anliggender: Rykker Nordea ud af Sverige? Analytikere er uenige
Børsen skriver mandag, at Nordea tog fusen på markedet og udskød beslutningen om det fremtidige hjemland for selskabets hovedsæde til september, fordi både den danske og svenske regering nu vil overveje, om landene skal være med i EU's bankunion, som Finland er med i. Nu er der uenighed blandt analytikerne om, hvor Nordea rykker hen. “Vi forventer, at Nordea ændrer deres domicil til Danmark eller Finland,” skriver Jan Wolter, analytiker i finanshuset Credit Suisse, mens Jyske Markets senioranalytiker Thomas Eskildsen tror, at Nordens største bank bliver i Sverige.
Kilde: Børsen, mandag, s. 9

Detaljer

Publikationsdato
24. juli 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark