Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information25. januar 2021Repræsentationen i Danmark

Mandag den 25. januar

Tophistorier

Et stik i skulderen, et vaccinepas i lommen - og så afsted gennem Europa?
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om indførelse af vaccinepas, der netop nu bliver diskuteret i EU. Information spørger mandag, om et vaccinepas er en fornuftig løsning for at få gang i de coronaramte økonomier - eller et farligt tiltag, der vil splitte Europas befolkninger i et A- og et B-hold? EU-Rådets chef, Charles Michel, berettede torsdag efter et virtuelt EU-møde, at EU faktisk agter at indføre et vaccinepas, men at det "i første omgang" ikke vil give nogen fordele for vaccinerede. Ifølge Michel, vil det blot være et certifikat med medicinsk formål. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mener, at spørgsmålet om vaccinepas er vanskeligt, da det vil splitte befolkningerne i to. Hun mener, at EU-landene må tage diskussionen om hvad certifikatet kan bruges til, når "tiden er moden". "Der er mange forskellige holdninger til det. Men mit eget temperament er nok, at vi skal bruge alle vores kræfter på at få vaccineret vores egne befolkninger, før vi begynder at tage hul på den diskussion for alvor," lyder det fra formanden. Det er Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, der har sat gang i debatten, da han i sidste uge opfordrede EU-Kommissionen til at bane vejen for et vaccinepas for alle EU-borgere, som vil være gyldigt i alle EU-lande. Ifølge Mitsotakis er det "den eneste måde, vi kan sikre en tilbagevenden til normaltilstanden". Han forslag bliver bakket op af flere EU-lande, som også er stærkt afhængige af indtægter fra europæiske turister. Portugal, Belgien, Spanien, Kroatien og Danmark har udtrykt sig positivt om oprettelsen af et fælleseuropæisk vaccinepas, mens Rumænien og Frankrig har kritiseret forslaget. "Jeg mener ikke, det er en god idé at bruge disse certifikater til at dele befolkningen i Europa i to dele," siger Rumæniens præsident, Klaus Iohannis. EU-Kommissionen har tidligere udtrykt, at man satser på at finde en kollektiv løsning om et vaccinepas inden udgangen af januar.

Seychellerne er det første land, der har åbnet grænserne for udenlandske turister, som har modtaget to doser af en godkendt vaccine mod coronavirussen. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Turisterne får adgang til Seychellerne, uden at man skal gå i karantæne ved ankomst. Noget kan tyde på, at mange danskere er ferie-hungrende. Efter Sundhedsstyrelsens udmelding om, at man forventer, de sidste danskere er vaccineret mod coronavirus den 27. juni, har to af de største danske rejseselskaber mærket en stigende efterspørgsel. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Sidste uge var vores bedste salgsuge siden juni 2020, og ugen inden da var den næstbedste," fortæller Carlos Cebrian, produktchef hos Spies. Hos konkurrenten Tui har man ligeledes mærket en stigende efterspørgsel i den seneste tid. Det er særligt i lande inden for EU at rejseselskaberne mærker en stor interesse.

I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Nu lanceres vaccinepasset som svaret på vores drømme om at få hævet grænsebommene ind til normalitetens land. [...] Der er fornuftige grunde til lige at træde et skridt tilbage. For selv om vacciner er afgørende for en genåbning, så er der medicinske, moralske og principielle argumenter for, at vaccinepas på nuværende tidspunkt ikke bør være en del af løsningen. For det første er der risiko for, at passet vil skabe en falsk tryghed, da vi endnu ikke ved, om vaccinerede fortsat kan smitte - det ved vi formentlig først om nogle måneder. Desuden peges der fra flere sider på det grundlæggende moralske problem, at passet vil splitte befolkningerne. [...] Samtidig kan kløften vokse mellem EU-landenes befolkninger, som enten kan nyde gavn af eller være ofre for, hvor hurtigt eller langsomt deres nations vaccineudrulning finder sted. Til sidst er der den principielle pointe, at det skal være frivilligt, om man vil lade sig vaccinere, og et vaccinepas med tilhørende privilegier kan blive opfattet som et indirekte pres for at få stikket, og kan derfor udfordre friheden til at bestemme over egen krop. [...] Flere lande forlanger allerede en negativ test for at lukke folk ind i landet, og en sådan test kan altså reelt udfylde samme funktion som et vaccinepas - vel at mærke uden de samme splittende kontroverser. Ved EU-topmødet i sidste uge blev man ovenikøbet enige om at styrke samarbejdet om hurtigtesten for at "begrænse spredningen" af coronavirus. Det er der, fokus bør være lige nu, og ikke på et vaccinepas, som for nuværende ikke fører nogen steder hen."
Information, mandag, s. 2, 10; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Ekstra Bladet, lørdag, s. 9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 13, 14 (25.01.2021)

Kæmpeportion af vacciner til Danmark fra AstraZeneca kan blive forsinket
Flere af weekendens aviser skriver, at det svensk-britiske selskab AstraZeneca fredag har meddelt, at leveringen af vacciner til Danmark bliver forsinket. Danmark skulle have modtaget 700.000 doser vaccine fra AstraZeneca i februar, men en stor del kan altså komme senere end planlagt. Det vides ikke, hvor mange vacciner der forventes at være forsinket, eller hvad forsinkelsen skyldes. "Jeg forventer også, at AstraZeneca kommer med en officiel forklaring, men vi fik at vide, at det muligvis er halvdelen af forsendelserne, der bliver forsinket," lyder det fra Per Larsen, der er sundhedsordfører for De Konservative. Flere af aviser skriver, at forsinkelsen truer den danske vaccineplan. "Myndighederne må give et bud på, om der skal ændres i vaccineplanerne. Det gælder om at kommunikere det hurtigst muligt, hvis der er ændringer i forhold til vaccineplanen," siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen. EU har bedt AstraZeneca, hvis vaccine endnu ikke er godkendt i EU, om at levere en revideret leveringsplan. Myndighederne i Danmark kan derefter fortælle, hvordan det kommer til at påvirke vaccinationsplanerne. Enhedslisten og Dansk Folkeparti ønsker nu, at det skal få konsekvenser for selskaberne, hvis de ikke kan levere den aftalte mængde coronavacciner til tiden. "Vi skal i Danmark tage det op på EU-plan, fordi det er derigennem, vi har bestilt og købt vores vacciner. Og så må EU sende nogle afsted for at kontrollere, hvad det er, der sker. Der skal være en konsekvens, når man har lavet en bunden aftale og kontrakt. Der bliver vi nødt til at komme efter virksomhederne bagefter. Vi kan ikke gøre så meget nu," lyder det fra Liselott Blixt, Dansk Folkepartis sundhedsordfører. Ud over AstraZeneca har medicinalvirksomheden Pfizer/BioNTech varslet, at man ikke kan levere den lovede mængde vacciner til blandt andet Danmark. Sundhedsordfører for De Konservative Per Larsen kalder udviklingen "forfærdelig" og frygter, at myndighedernes tidsplan falder fra hinanden, skriver Jyllands-Posten lørdag. "Det kan godt være, at den plan lider skibbrud,” siger Per Larsen.

Det er ikke kun de danske politikere, der er frustrede. Selskaberne bag vaccinerne skal op i gear, da det går for langsomt med at få vaccineret den europæiske befolkning. Sådan lød et af budskaberne fra et videotopmøde mellem EU's 27 regeringschefer torsdag aften, skriver Jyllands-Posten lørdag. "Lederne vil have, at vaccinationerne kommer op i fart. Derfor skal selskaberne leve op til deres forpligtelser om at levere," lød det fra formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, efter mødet. Ud over forsinkelser med levering, er EU's regeringschefer bekymrede for mutationer som den britiske og sydafrikanske. "Situationen er meget alvorlig ud over Europa. Der er håb på grund af vaccinerne, men der er også stor grund til bekymring på grund af de nye varianter. Derfor må vi sikre hurtig og sikker levering fra selskaberne, og vi er fast besluttede på at sikre mere stabilitet i leveringsprocessen," sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Efter mødet blev man enige om, fortsat at fraråde alle unødvendige rejse, derudover drøftede man at indføre "højrøde zoner".

Allan Randrup Thomsen, virologiprofessor fra Københavns Universitet og Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, kritiserer regeringen for at have været overoptimistisk, da der i den udmeldte vaccineplan er indregnet ikkegodkendte vacciner. "Jeg synes, det er lidt overoptimistisk at indregne ikkegodkendte vacciner i sådan en plan. Det er at sælge skindet, før bjørnen er skudt, for umiddelbart skal man jo ikke regne med et input, før man har sikkerhed for, at det er der," siger Allan Randrup Thomsen. Ifølge Thomsen, havde det rent kommunikativt været bedre ikke at planlægge konkret efter ikkegodkendte vacciner. Ifølge Søren Riis Paludan er der store usikkerhedsfaktorer, når man indregner leveringer af vacciner, som slet ikke er godkendt. "Hvis de af den ene eller anden grund forsinkes, vil det for alvor rykke på noget i planen," siger han.

Mette Frederiksen har foreslået, at vaccinen fra AstraZeneca distribueres, inden den er godkendt af EMA, EU's lægemiddelagentur. På den måde kan medlemslandene være parate, når godkendelsen kommer, hvilket den ventes at gøre fredag 29. januar. Det skriver Politiken lørdag. "Der skal ikke være nogen spildtid, fra EMA og Kommissionen har godkendt, til vi kan bruge vaccinen. Det er vigtigt for mig, at vi får besluttet det her, både for AstraZeneca, men mindst lige så vigtigt i forhold til vaccinen fra Johnson & Johnson, som forhåbentlig bliver godkendt i midten af februar," siger Mette Frederiksen. EU-Kommissionen mener det er en dårlig idé. "Vi forstår udmærket behovet for hurtige leverancer. Dog advarer Kommissionen mod enhver diskussion om at distribuere vacciner, som ikke er blevet godkendt," lyder det fra en talsmand fra EU-Kommissionen. Det er afgørende for Kommissionen, at borgerne har tillid til, at myndighederne gransker vaccinerne lige så grundigt som vanligt før en eventuel godkendelse, hvilket ikke mindst skyldes, at der i mange lande i EU er en udbredt vaccineskepsis. Mette Frederiksen har sammen med Østrig, Tjekkiet og Grækenland sendt breve til formændene for EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd, hvor de lufter tanken om distribution før godkendelse.

I Danmark har 182.168 fået første stik, og indtil videre ser det ifølge Lægemiddelstyrelsen "godt og fredeligt" ud. Det skriver Berlingske mandag. Lægemiddelstyrelsen overfører hver nat nye oplysninger til EU, der er med i yderligere internationale samarbejder for at overvåge vaccinerne. Tanja Erichsen, enhedschef for Lægemiddelovervågning i Lægemiddelstyrelsen, fortæller, at der indtil videre ikke er bekymrende meldinger, hverken fra vaccinerede i Danmark eller fra udlandet. Den seneste opgørelse af danskernes holdning til vaccine fra Hopeprojektet ved Aarhus Universitet viser, at andelen af danskere, der er villig til at blive vaccineret mod coronavirus, er steget. "Det er et udtryk for, at vaccinationen er kommet godt i gang, og at folk nu konkret kan se, at vaccinen virker og ikke mindst, at bivirkningerne er de forventede," siger professor Michael Bang Petersen, der er leder af projektet. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Tirsdag oplyste Lægemiddelstyrelsen, at en frem til den 13. januar havde modtaget 655 indberetninger om bivirkninger ved Pfizers coronavaccine. "De fleste indberettede formodede bivirkninger var ikkealvorlige og omhandlede hovedsageligt kendte bivirkninger som smerte ved indstiksstedet, hovedpine, utilpashed, svimmelhed og feber," meddelte styrelsen. Ifølge The Guardian stiger villigheden også i en række andre europæiske lande.
Berlingske, lørdag, s. 6, mandag, mandag, 8-9; B.T., søndag, 4; Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 10, 15, søndag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 13 (25.01.2021)

Prioritede historier

Putin kan ikke fængsle Navalnyj til tavshed
Titusinder var på gaden i flere byer for at kræve den fængslede oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, løsladt, til trods for at regeringen har forbudt alle demonstrationer, skriver flere aviser. Lørdag blev 3068 mennesker anholdt af russisk politi og der blev brugt vold for at opløse demonstrationer rundt om i Rusland. Ruslands reaktion på lørdagens store demonstrationer er dybt bekymrende, mener EU's udenrigschef, Josep Borrell ifølge Information mandag: ”Jeg fordømmer de omfattende tilbageholdelser, den overdrevne magtanvendelse og afbrydelsen af internet og telefonforbindelser. Vi vil mandag drøfte næste skridt med EU's udenrigsministre,” skrev han lørdag på Twitter. Ifølge Jyllands-Posten søndag siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en kommentar til de mange anholdelser, at Danmark er klar til at overveje flere EU-sanktioner mod Rusland. Kristeligt Dagblad bringer lørdag en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: ”Fredag kom det frem, at den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, står til 13,5 års fængsel i to til lejligheden fabrikerede sager. Dermed har Navalnyj produceret den ene internationale overskrift efter den anden på blot en uge. […] Frem mod det russiske parlamentsvalg til september kan den russiske bevægelse lære af den hviderussiske ved udelukkende at fokusere på kravet om fair og retfærdige valg fremfor politisk substans. Ved at gøre kravet enkelt kan det puste til den sociale uro, som har været voksende i Rusland de seneste år, og parlamentsvalget kan blive en politisk krudttønde. Det står allerede nu klart, at myndighedernes svar vil være øget politisk repression og vold på et niveau, som det Rusland, der opstod efter Sovjetunionens fald, ikke har set tidligere. […] I dag har Navalnyj indkaldt til demonstrationer, myndighederne har svaret med at forbyde dem. De mest trofaste tilhængere vil gå på gaden alligevel, det samme vil Putins Nationalgarde, hvis budget er blevet polstret de senere år. Udviklingen følges nøje i USA og Europa. Den nye amerikanske præsident, Joe Biden, har allerede meddelt, at han vil have sin egen undersøgelse af attentatet mod Navalnyj, EU's udenrigsministre vil mandag tage stilling til nye sanktioner mod Rusland på grund af Navalnyjs fængsling. Den medievante oppositionsleder definerer i 2021 ikke blot det politiske hovedtema i Rusland, men også relationerne mellem Rusland og Vesten, mellem autokrati og demokrati. Putins problem med Navalnyj vokser kun ved at gøre ham til verdens samvittighedsfange nummer et.”

I Informations leder kan man mandag blandt andet læse: "De blev mødt af hårdtslående politifolk, arrestationer og nogle steder 50 minusgrader. Lørdag var der indkaldt til landsdækkende demonstrationer i Rusland til forsvar for oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj, der forrige søndag blev arresteret i en lufthavn i Moskva efter at være vendt hjem fra Tyskland. [...] Drabsforsøget har fået EU-lande til gentagne gange at udtrykke bekymring og kræve, at de russiske myndigheder igangsætter en officiel undersøgelse af forløbet. Rusland har dog reageret lige omvendt: Over efteråret er der blevet indsamlet en bunke strafferetlige anklager, som Navalnyj vendte hjem til fra sin behandling i Berlin, og oppositionspolitikeren risikerer nu flere års fængsel for en gammel bedrageridom, der ifølge hans tilhængere er fabrikeret. [...] EU har i oktober indført sanktioner mod seks Putin-folk som reaktion på giftangrebet. Men i denne omgang har EU indtil videre holdt sig til fordømmelser af Navalnyjs anholdelse i Moskva. Dagen efter hans arrestation skrev kommissionsformand Ursula von der Leyen på Twitter: 'Jeg fordømmer de russiske myndigheders tilbageholdelse af Aleksej Navalnyj. De skal løslade ham med det samme og stå inde for hans sikkerhed.' Men i Europa-Parlamentet diskuterer medlemmerne nu, om Navalnyjsagen skal udløse sanktioner imod det russiske styre. Én mulighed er Magnitskij-loven, der blev vedtaget i EU i december for at gøre det nemmere at lave sanktioner mod lande, der overtræder menneskerettighederne, uanset hvor det foregår i verden."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; B.T., søndag, s.11; Jyllands-Posten, søndag, s. 14; Information, mandag, s. 13; Information, mandag, s. 20 (25.01.2021)

Danske topledere: Europa må stå sammen mod Kina
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Europas, USA's og Danmarks forhold til Kina, og hvordan de forskellige konflikter mellem parterne kan håndteres. I Berlingske søndag kan man læse, at en række danske topledere opfordrer til europæisk samling, hvis udfordringen med Kina skal tackles. De mener, at konfrontationerne mellem USA og Kina langtfra er overstået, selvom Donald Trump ikke længere er præsident. "Konflikterne, der har været med Kina, tror jeg ikke går væk, bare fordi USA får en ny administration. Jeg tror, at Europa og USA kan nærme sig hinanden og skabe fælles front mod Kina. Men det vil stadig betyde, at der vil komme toldkrige, hvor forsyningssikkerheden til Europa og USA kan komme under pres," siger Lars Rebien Sørensen, bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden. Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, er enig. "Spillet mellem USA og Kina tror jeg ikke vil blive ændret af præsidentskiftet. Der er i USA, men også i Europa, en stigende bekymring for Kinas hensigter og måde at drive både diplomati og forretning på. Så i forholdet mellem Vesten og Kina tror jeg ikke, at du vil se de store ændringer. Men dialogen vil foregå på en mere civiliseret måde, og dialog er nødvendig for, at de store økonomier i verden finder en passende grad af fælles platform." Det går igen hos de danske erhvervsledere, at Vesten, herunder Europa, ikke skal tro, at den stærke økonomiske udvikling i Kina og Asien vil gå i sig selv. Kim Fausing, administrerende direktør for Danfoss, opfordrer til, at Europa handler mere offensivt på udfordringen fra Asien, og han mener, at det vil være en forkert tilgang, hvis europæerne bare klager over, at kineserne arbejder målrettet på at styrke deres position inden for forskning og innovation, i stedet for selv at gå foran. "Vi er i Europa nødt til at komme med et mere samlet og strategisk svar på, hvad vi vil. Det er her, vi kan vise, at vi er enige i Europa, og at vi har en egen dagsorden, som er nødvendig for at komme videre. Vi er nødt til at gå ind i kampen. Vi kan jo ikke straffe kineserne for, at de investerer i ny teknologi og satser på at stå stærkest muligt på fremtidens vigtigste forskningsområder," siger han. I morgen taler Kinas præsident, Xi Jinping, ved World Economic Forums virtuelle topmøde i Davos, og på forhånd kalder danske erhvervsspidser til europæisk samling mod Kinas voksende styrke og selvtillid.

I Berlingskes leder lørdag kan man blandt andet læse: "I fire år har europæiske ledere med gru oplevet Donald Trump kurtisere diktatorer og så tvivl om USAs loyalitet over for demokratiske værdier og alliancer. Nu er europæernes bønner blevet hørt, og Joe Biden er indsat som USAs 46. præsident, men vi har desværre givet den frie verdens nye leder en kedelig velkomsthilsen. På den næstsidste dag i 2020 fejrede EU-toppen indgåelsen af en investeringsaftale med Kina, som vil gøre det sværere at skabe en forenet, vestlig front mod den totalitære gigant. Jake Sullivan, som nu er trådt i funktion som Joe Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, forsøgte forinden at få europæerne til at træde på bremsen, så EU og USA kunne nå at konferere. [...] Europa skal naturligvis ikke opgive at føre en selvstændig politik over for Kina. USA fører også sin egen politik, men iveren for at indgå en aftale med det kinesiske styre netop nu er udtryk for en 'Europa Først'-politik, som er både ineffektiv og afkoblet vores demokratiske idealer. Kunne vi blot have ventet nogle måneder, kunne vi have talt om at lægge et fælles pres på Kina sammen med den nye amerikanske administration. I stedet har vi fået en aftale, som indeholder vage hensigtserklæringer om, at Kina vil »arbejde for« at ratificere to konventioner i ILO, Den Internationale Arbejdsorganisation. Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod kalder det en “vigtig indrømmelse”, men det er et tragikomisk selvbedrag. Kina har givet os de samme løfter før, uden at de nogensinde er indfriet, så det kommunistiske regime fortsat kan forbyde frie fagforeninger og sende hele befolkningsgrupper ud i tvangsarbejde. [...] Den europæiske tilnærmelse til Kina varsler ilde for, hvordan vi kan samarbejde med Joe Bidens USA om at fremme vestlige interesser i forhold til Rusland og Iran. Vi har i Europa brug for at erkende, at det altså kan koste noget, hvis vi vil forsvare demokratiske værdier i verden og vores egen frihed og sikkerhed. Vi kan ikke bare hytte vores eget og bagefter skælde ud på USA for at svigte. Heldigvis kan EU's investeringsaftale med Kina ikke træde i kraft, før den er blevet godkendt i Europa-Parlamentet."

Jyllands-Posten og Politiken skriver lørdag, at den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fredag havde en samtale med Kinas udenrigsminister, Wang Yi. Ifølge ministeriet er det første gang i over to år, at en dansk og en kinesisk udenrigsminister har haft en samtale. Blandt andet blev der talt om menneskerettigheder og samarbejdet mellem EU og Kina. "Vi er enige om at videreudvikle samarbejdet under det dansk/kinesiske strategiske partnerskab, som der også er bred opbakning til i Folketinget. "Jeg forventer, at det arbejde nu bliver yderligere accelereret ikke mindst på områder som klima, energi og den bredere grønne omstilling, hvor samarbejds- og eksportmulighederne er meget betydelige. Desuden rejste jeg menneskerettighedssituationen i Kina, navnlig udviklingen i Hongkong og Xinjiang, som jeg ser på med stor bekymring. Emner, som jeg ser frem til at drøfte med Udenrigspolitisk Nævn," siger Jeppe Kofod og uddyber: "Det var en åbenhjertig og direkte drøftelse. Som det skal være. Jeg understregede, at det var vigtigt for Danmark og EU-landene at holde Kina op på de menneskerettighedsforpligtelser, som Kina har."

Politiken bringer lørdag en analyse skrevet af Mette Guldagger, forbrugerjournalist på Politiken. Hun skriver blandt andet: "Jeg ved ikke præcis, hvornår den berømte dråbe fik mit bæger til at flyde over. Måske var det, da Hongkongs demokratibevægelse fik dødsstødet, og den danske regering var for bange til at modtage en af det mægtige lands fjender. Måske var det den uansvarlige og kvalmende omskrivning af styrets ansvar for, at coronapandemien efter alt at dømme begyndte på et klamt dyremarked og blev forstærket af myndighedernes magt til at få lægers opråb om en ny smitsom sygdom til at forstumme. Eller var det den åbenlyse magtdemonstration fra præsident Xi, da Kinas mest kendte og succesfulde erhvervsmand, Jack Ma, forsvandt sporløst og ikke viste sig i månedsvis, efter at han kritiserede landets ledelse? [...] Jeg er godt med på, at også andre lande er diktaturer, men de forsøger i det mindste ikke at spille med musklerne ved at prøve at retsforfølge danske politikere, der hjælper en demokratiforkæmper til Danmark. [...] I modsætning til regeringer kan forbrugere protestere ret gratis med deres indkøbskurv. Hvis Danmark går enegang, vil det koste blandt andet danske landmænd utrolig dyrt. Det er smartere, hvis EU-landene bliver enige om at handle sammen. [...] Hver gang jeg støder på noget, jeg egentlig gerne ville købe, og bliver bremset af min Kina-boykot, trækker jeg klimaargumentet op af hatten i stedet for at ærgre mig. Hvis du vil være med, så er vi to."
Berlingske, lørdag, s. 2, 18-19; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 2, 15 (25.01.2021)

Din gamle printer ligger måske under en åben himmel
Jyllands-Posten søndag bringer en række artikler om elektronisk skrot og om EU-lovgivningen på området. Der er ikke mange der ved, hvad der rent faktisk sker med brugt elektronik når det afleveres på genbrugspladsen. Ifølge EU-lovgivning er det producenter og importører af elektrisk udstyr, der skal organisere og finansiere indsamling samt sikre en godkendt miljøbehandling af elektronikskrot svarende til de mængder, som de har ført på markedet. Det foregår i praksis på den måde, at producenterne gennem kollektive ordninger henter en del af affaldet, hvilket ifølge dem selv foregår på en miljørigtig måde. Dog havner meget af affaldet under åben himmel, som er langt fra miljøforskrifterne. Ifølge EU-reglerne for udtjente elektroniske produkter skal hver medlemsstat fra og med 2019 årligt indsamle, hvad der svarer til 65 procent af den elektronik, der bliver solgt. Her regner man ud fra et gennemsnit af salget over de seneste tre år. For at leve op til kravet skal Danmark indsamle ca. 120. 000 ton årligt, men der bliver blot indsamlet 7075.000 ton. Danmark klarer sig dermed dårligere end de fleste andre EU-lande, viser tal fra Eurostat. Idéen bag indsamlingskravet er, at brugt elektronik skal genanvendes i videst muligt omfang af hensyn til miljøet. "Ordningen fungerer ikke efter hensigten. Man har ikke fået de ønskede miljøgevinster, og man har ikke fået det ønskede genbrug," siger Mikkel Brandrup, direktør i Dansk Affaldsforening. Jyllands-Posten skriver desuden, at forbrugerrådet Tænk og FDM foreslår, at reklamationsretten hæves fra to til seks år på hårde hvidevarer, biler, elektronik og andre produkter, der må forventes at holde længe. Reklamationsretten er den periode, hvor man som forbruger har ret til at klage over et produkt, der går i stykker pga. en indbygget fejl, der var til stede ved købet. EU-reglerne siger, at der mindst skal være to års reklamationsret, men alle EU-lande skal implementere nye regler på området, og derfor har Justitsministeriet bedt et sagkyndigt udvalg se på, hvordan reklamationsretten bør se ud i Danmark. Udvalget kommer med en delbetænkning i den kommende uge.
Jyllands-Posten, søndag, s. 4, 6, 7, 8, 10 (25.01.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Dansk Metal: Stop selskabsskattesatsens ræs mod bunden
På Altinget kan man søndag læse et debatindlæg af Thomas Søby, cheføkonom, Dansk Metal. han skriver blandt andet: "Lad mig bare slå det fast med det samme. Dansk Metal støtter en fælles europæisk minimumssats for selskabsskat i EU. Debatten om selskabsskattens størrelse og rimelighed dukker op med jævne mellemrum. Og det er en væsentlig diskussion, for naturligvis er skatten på virksomheder på den ene side et relevant konkurrenceparameter, på den anden side er det en vigtig kilde til finansiering af velfærdssamfundet. [...] Debatten om beskatning af virksomheder foregår ikke kun herhjemme. Det er en global tendens. En tendens, der har betydet en skattekonkurrence mellem landene, der løbende har drevet skattesatsen ned. Der er ikke meget, der tyder på, at bunden er nået endnu. Kigger man bare på EU, tegner der sig ligeledes et billede af en løbende reduktion af satsen for selskabsskat. [... ] Provenuet fra selskabsskattebetalinger udgør en varierende andel af de samlede skattebetalinger i EU, men typisk et sted mellem fem og ti procent. [...] I en tænkt situation, hvor skattesatserne konkurreres ned i nærheden af nul, vil der således blive slået betydelige huller i de offentlige kasser rundt om i Europa. De huller vil enten skulle dækkes ved offentlige besparelser eller ved at indhente skatter fra andre kilder. Med henblik på at beskytte provenuet og for at sikre en vis ensartethed i EU drøftes det løbende, om der skal indføres en fælles minimumssats for selskabsskatter. Det, synes Dansk Metal som nævnt, er en god ide."
Altinget, søndag (25.01.2021)

Stop bureaukratiet - lad danskerne bestemme over deres egne mails
Linea Søgaard-Lidell (V), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Børsen mandag blandt andet: "Nogle gange bliver man så træt, når man oplever, hvor mange overflødige regler vi kan finde på i EU. Det var sådan, jeg havde det, da jeg så Europa-Parlamentets forslag om, at man skal indføre en ny ret til at gå helt offline, når man har fri. Ved første øjekast ligner det en fin idé. Det lyder sympatisk, at EU vil sørge for, at en hårdtarbejdende mor ikke føler sig forpligtet til at svare på chefens mail, når hun endelig har kvalitetstid med sine børn efter aftensmaden. Derfor kræver det en god EU-bullshit-detektor at gennemskue, at det nye forslag er helt galimatias. [...] Desuden findes der allerede EU-lovgivning, der sikrer, at medarbejdere får nok fritid. Hvorfor i alverden skulle der så være brug for endnu et sæt regler? De nye regler ville skabe en enorm byrde for vores virksomheder, fordi alt arbejde så skulle registreres. Det skal registreres, hvis du går fra arbejde 22 minutter tidligere, og at du brugte 41 minutter på at tjekke mails, efter du lagde børnene i seng. Vi ville med andre ord få et arbejdsliv, der byggede på kontrol frem for tillid."
Børsen, mandag, s. 35 (25.01.2021)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Danish Crown slagter konkurrenter
Jyllands-Posten mandag skriver, at Danish Crown har øget indtjeningen i forhold til deres europæiske konkurrenter de seneste 16 måneder. Det viser Jyllands-Postens analyse af data for slagteriafregninger fra de store svineproducerende lande i Europa. Trods turbulens på markederne i EU og coronakrise har Danish Crown de seneste tre måneder øget indtjeningsforspringet til gennemsnittet af slagterier i Tyskland, Spanien og Holland fra omkring 1,5 kroner pr. kilo kød til nu 2,1 kroner pr. kilo. Tyskland er ramt af svinepest, hvilket har afskåret landets slagterier fra eksport ud af EU. Det er en del af forklaringen på, at de tyske slagterier tjener færre penge end Danish Crown.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (25.01.2021)

Det digitale indre marked

Google forsøger at afpresse Australien
Berlingske mandag og Politiken lørdag skriver om, hvordan Google har truet med at lukke for Australiens adgang til gigantens søgemaskine under en høring. Kritikken går på, at de sociale medieplatforme er med til at skabe 'ekkokamre' med ekstreme synspunkter til fare for demokratiet. Et andet kritikpunkt er, at techgiganterne 'tiltrækker annoncekroner og har opnået stærke markedspositioner, som udfordrer de private medier.' Google truer nu med at lukke sin søgemaskine i Australien, hvis den australske regering agter at gå videre med planer om at tvinge teknologigiganter som Google og Facebook til at betale lokale medier for nyhedsindhold, som bringes videre på deres platforme. Google-direktør Mel Silva er parat til at betale for den værdi, som nyhederne giver, men ikke i det omfang, som regeringen lægger op til. Det vil give den amerikanske internetgigant ustyrlige finansielle og operationelle risici, siger hun. Mel Silva har oplyst til senatet, at omkring 95 procent af alle internetsøgninger i Australien sker gennem Google, på samme måde som Europa-Kommissionen har kortlagt, at over 90 procent af samtlige søgninger på nettet i Europa sker gennem Google, selv om der findes en række alternativer. Det skriver Berlingske mandag. I Politiken lørdag kan man læse, at Danmark kan ende i samme situation som Australien, hvis ikke politikerne opgiver kravet om betaling til danske medier. Torsdag aften så det lyst ud for de danske medier. De franske udgivere indgik en aftale med Google, der fremover skal betale for at bruge deres indhold. Og det lignede en aftale, der ville bane vej for, at også danske medier kan få betaling. "Det er et veritabelt gennembrud, at Google nu anerkender, at de skal honorere udgivernes rettigheder," lyder det fra Stig Kirk Ørskov, næstformand i brancheorganisationen Danske Medier og direktør for JP/Politikens Hus. Google vil fortsat ikke betale for henvisninger og korte uddrag i Googles søgeresultater. Det er et principielt og helt afgørende spørgsmål for Google. "Den franske aftale handler om brugen af Google News Showcase, hvor Google betaler for indhold, der ligger ud over links og korte uddrag. At betale for links vil bryde med hele det grundlæggende princip om, hvordan internettet fungerer. Og det vil have helt uholdbare konsekvenser for internettet og den digitale økonomi," skriver Google til Politiken. Den franske aftale er en følge af et EU-direktiv om ophavsret, der skal omsættes til national lov senest i juni.
Berlingske mandag, s. 3; Politiken, lørdag, s. 14 (25.01.2021)

Finansielle anliggender

5 spørgsmål skal besvares, hvis Danmark skal gældsættes
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver avisens erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen blandt andet: "Man skal være både døv og blind for ikke at have opdaget, at der er masser af politik og ideologi i gældsdebatten. Hele venstrefløjen og dens økonomer er begejstrede for, at der nu både i Danmark og internationalt er debat om, hvilken rolle finanspolitikken og staten skal spille i økonomien, ligesom venstrefløjen gerne ser er opgør med 38 års reformpolitik. [...] Er vi forblændet af de lave renter? Med en vis begejstring fremfører fortalerne for at trykke på speederen i finanspolitikken, at når renten er lavere end væksten, kan det aldrig gå helt galt at stifte gæld. [...] Både den europæiske og amerikanske centralbank køber massivt op i statsobligationer for at holde de lange renter nede, ligesom ECB til overflod sørger for at indsnævre rentespændene mellem lande med høj og lav gæld i euro-området, selvom banken åbent har udtrykt bekymring for gældsudviklingen. Hvad nytter det at basere gældspolitikken på kunstigt fastsatte renter? [...] Fungerer de finanspolitiske spilleregler? Det er klart, at de finanspolitiske spilleregler ikke fungerer i EU, hvor de fleste lande hverken overholder gælds- eller underskudskravene. Danmark er en duks og har ovenikøbet indført sine egne regler i budgetloven og i spillereglerne om finanspolitisk holdbarhed. De virker."
Berlingske, lørdag, s. 2 (25.01.2021)

De lave renters fremtid - fortsætter de?
Peter Beiling, ekstern lektor på CBS, skriver i en kronik i Børsen mandag blandt andet: "De meget lave renter både internationalt og især i Danmark har udløst et festfyrværkeri for investorer for stort set alle investeringer fra obligationer til aktier til ejendomme. [...] I Danmark er vi helt afhængige af Den Europæiske Centralbanks førte politik, da vi har bundet kronen til euroen og kun har begrænset manøvremulighed. Likviditeten i euroområdet, målt ved det brede pengemarkedsbegreb M3, steg med mere end 1.200 milliarder. euro eller 9 procent i 2020 frem til og med oktober. Udviklingen blev fulgt i Danmark med en stigning på 186 milliarder kroner eller 13 procent. [...] EU har mindre dynamiske økonomier end USA, så genopretningen må forventes at tage længere tid end i USA. Kan det gå for stærkt? Hvis centralbankerne først skal til at bekæmpe en accelererende inflation med stram likviditet og høje renter, kan det vende den positive markedsudvikling, vi har set sænke aktiviteten i økonomien, udløse besparelser på de offentlige udgifter og bremse velfærdsudviklingen og den grønne omstilling. Det er derfor nok mere sandsynligt, at den kronisk stigende opsparing og mangel på sikre placeringsmuligheder grundlæggende vil holde renten nede, og regeringer og centralbankerne vil fortsætte med supplerende stimuli en rum tid endnu under iagttagelse af udviklingen af inflationen."
Børsen, mandag, s. 34-35 (25.01.2021)

Grundlæggende rettigheder

Et forsvar for de forfulgte kristne
Kristeligt Dagblad bringer mandag en kronik af Morten Messerschmidt og og Alex Ahrendtsen. Henholdsvis næstformand og udviklingsordfører i Dansk Folkeparti. De skriver blandt andet: "Men over 340 millioner forfulgte kristne er kristendommen den religion, det er farligst at praktisere i verden. I flere geografiske områder er niveauet af forfølgelse tæt på at opfylde betingelserne for folkedrab. Kristne slås ihjel, fordrives eller har fået så vanskelige livsbetingelser, at de ikke kan overleve. [...] En stor del af misforståelsen om religiøse forfulgte skyldes nok de mange konflikter i Europas nærområde. Fra Mellemøsten og Nordafrika immigrerer hundredtusinder af muslimer til Europa - det er noget, vi oplever tæt på. Vi hører derimod sjældent om kristne minoriteter, der søger asyl i Danmark. Hvorfor vi vender det blinde øje til kristenforfølgelserne, skyldes nok også, at vi europæere i bund og grund er enormt næstekærlige. Vi vil gerne hjælpe alle, og vi bryder os ikke om at forskelsbehandle. Vestlige medier har massivt dækket undertrykkelsen og fordrivelsen af det muslimske rohingya-folk i Myanmar. Men hvorfor hører vi ikke samtidig om det jihadistiske folkemord på kristne i Nigeria? [...] Europæerne lider under islamisk terror. Men det gælder så sandelig også de millioner af kristne, som er udsat for islamisk undertrykkelse i store dele af verden. Vi har ikke blot en forpligtelse over for dem. At forsvare kristne fællesskaber verden over styrker også vores egen sikkerhed, for fjenden er den samme. [...] Vi kan også lære af erfaringerne fra amerikanske nødhjælpsinitiativer. USA har erfaret, at for at hjælpen når ud til de forfulgte religiøse grupper, de gerne vil hjælpe, er det nødvendigt at arbejde sammen med lokale religiøse partnere. [...] I Dansk Folkeparti mener vi, at vi bør lade os inspirere af denne prioritering. De danske bistandsmidler skal ikke igennem overstatslige bureaukratier som EU og FN. De skal først og fremmest ud med hjælp fra kristne samarbejdspartnere i de berørte lande."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11 (25.01.2021)

Handel

Analyse: Kaotiske Brexit-scener er ikke bare begyndervanskeligheder
Altinget bringer mandag en analyse skrevet af EU-korrespondent Rikke Albrechtsen, som blandt andet skriver: ""Inkompetent regering ødelægger skaldyrsindustrien," stod der på siden af én af de mindst 24 lastvogne, der var kørt til det indre London for at protestere over de store problemer, som den britiske fiskeindustri er stødt ind i efter Brexit. Fiskerne har vel at mærke selv været blandt de største fortalere for Brexit. De vrede fiskere, der ikke kan få afsat deres varer til kontinentet som de plejer, er kun det seneste eksempel i rækken af sektorer, der er blevet dynget til i nye administrative krav, da briterne 1. januar vinkede farvel til EU's indre marked og toldunion. [...] Både briterne og europæerne oplever lige nu den helt naturlige udmøntning af det, som eksperterne har advaret om i årevis. Brexit betyder, at business as usual er aflyst. Den nye handels- og samarbejdsaftale mellem EU og briterne var den første af sin slags i Unionen, der sendte parterne fra forhandlingsbordet med ringere markedsadgang, end da de startede. Mens realiteterne er ved at synke ind, er der sektorer og virksomheder, der bliver nødt til at gentænke hele deres livsgrundlag, fordi deres forretning har været bygget op omkring den frie handel over Kanalen. [...] De ramte sektorer, der lige nu råber op om, at briterne og europæerne må tilbage til forhandlingsbordene og løse de problemer, der har trukket tæppet væk under deres forretning, vil med stor sandsynlighed ende med at blive skuffet. De barrierer, der er opstået af, at briterne er trådt ud af det indre marked og toldunionen, kommer ikke til at blive forhandlet væk, fordi de i EU-optikken er den naturlige konsekvens af det forhold til Unionen, som den britiske regering selv har ønsket. Dermed ikke sagt, at aftalen er mejslet i sten. Faktisk er den ikke engang vedtaget officielt endnu, men er under en længere granskning af både Europa-Parlamentet og EU-landene."
Altinget, mandag (25.01.2021)

Institutionelle anliggender

EU’s katolske biskopper revser Danmark
Kommissionen for Europæiske Biskopper fremhæver specielt Danmark som et eksempel på, at religionsfriheden indskrænkes i Europa. Et dansk lovforslag kan komme til at betyde, at prædikener, der holdes på andre sprog end dansk, efterfølgende skal oversættes til dansk. ”Som formand vil jeg gerne udtrykke min bekymring for det forslag, som snart vil blive fremsat i Danmark. Det indebærer en unødig begrænsning af religionsfriheden,” lød advarslen fra kardinal Jean-Claude Hollerich, der er formand for Comece, i en pressemeddelelse, som kom i går ifølge Kristeligt Dagblad lørdag. ”Dette er led i en bredere og voksende tendens til, at den grundlæggende ret til religionsfrihed negligeres i EU's medlemslande. EU's anbefalinger for terrorbekæmpelse understreger, at religionsfrihed hører til de grundlæggende rettigheder for EU. Det bør medlemslandene holde sig for øje i deres antiterror- og antiradikaliseringtiltag,” formaner Comece's formand. Jakob Egeris Thorsen, der er teolog med indgående kendskab til katolicisme på afdeling for teologi ved Aarhus Universitet, mener, at det er pinligt, og det viser, at man opfatter denne sag som særligt alvorlig i forhold til religionsfrihedens frie udøvelse og som et tiltag, der særligt vil ramme den katolske kirke i Danmark. ”Comece taler om et indgreb i religionsfriheden, fordi forslaget vil påføre trossamfundene udgifter og omstændigheder for deres virke, som vil gøre det sværere for religionsfriheden at udfolde sig. Men Danmark peges også ud, fordi vi fremstår som et land, der er topscorer i forhold til at se religion, og især andres religion, som en potentiel kilde til konflikt frem for en af samfundets byggesten,” mener Jakob Egeris Thomsen.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 5 (25.01.2021)

Erdogan strammer grebet om NGO’er
De tyrkiske myndigheder strammer nu også grebet om menneskerettighedsgrupper og andre ngo'er, der udgør rygraden i den resterende opposition i Tyrkiet, skriver Jyllands-Posten søndag. Den nye lov giver myndighederne ret til at begrænse gruppernes aktiviteter med henvisning til risikoen for terror og nu frygter Ngo'erne, at det kan blive umuligt at fungere i Tyrkiet. ”Loven vil sætte indenrigsministeriet i stand til at lukke alle grupper efter forgodtbefindende uden mulighed for at anke afgørelsen. Der er fare for, at alle menneskerettighedsgrupper kan blive lukket,” siger Tarik Beyhan fra det tyrkiske Amnesty til Financial Times. Forhandlingerne om et tyrkisk EU-medlemskab er reelt lagt på is og af samme grund har Erdogan bebudet en ”handlingsplan”, som på trods af de igangværende stramninger officielt skal sikre borgerrettighederne og retsstatens rammer. I Bruxelles ses fremstødet også som et forsøg på, at Tyrkiet ønsker at forbedre forholdet til EU.
Jyllands-Posten, søndag, s. 17 (25.01.2021)

Hvor går briterne hen, når de går ud?
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om eftervirkningerne af Brexit. I Politiken lørdag kan man læse en nyhedsanalyse skrevet af Nilas Heinskou, EU-korrespondent i Bruxelles. Han skriver blandt andet: "De første tre uger frisat fra EU's lænker har været skuffende for de briter, som havde troet på løfterne om et hurtig brexitafkast. Indtil videre har brexithistorierne i britiske aviser mest handlet om den markant formindskede og besværede handel med EU, der - skilsmisse eller ej - er briternes suverænt største handelspartner. Nu er Brexit ikke længere noget, der forhandles om med EU. Nu er det levet virkelighed på baggrund af den aftale, Boris Johnson indgik juleaftensdag. [...] . I denne uge har de britiske medier beskrevet, hvordan regeringen har tænkt sig at nedgradere EU-ambassaden i London til en 'international organisation', hvorfor EU-ambassadøren João Vale de Almeida ikke vil nyde samme diplomatiske privilegier som andre ambassadører i London. [... ] Den britiske regering siger, at nedgraderingen alene skyldes, at EU er en 'international organisation' og ikke en suveræn nationalstat. [...] Beslutningen er fra i fjor, men de britiske myndigheder lader ikke til at være på vej til at ændre kurs. Ifølge professor Simon Usherwood fra Surrey Universitet er det en uheldig symbolpolitik, da der trods handelsaftalen fra i fjor udestår en masse forhandlinger med EU om alt fra fisk over gensidig godkendelse af kvalifikation til energi. [...] Brexit bliver ofte mest set som noget, der vedrører handel, men Storbritannien og EU er efter 47 år i samme klub viklet sammen på alle mulige ledder og kanter, hvor der nu skal findes nye løsninger. Det gælder ikke mindst i udenrigspolitikken, hvor briterne har valgt at satse på et ad hoc-samarbejde fremfor en fast ramme. Hvordan et sådan samarbejde kan se ud, skal EU's udenrigsministre diskutere på et ministermøde i Bruxelles på mandag. Nu er Storbritannien blot et 'tredjeland' ligesom mange andre, men EU håber på et ambitiøst samarbejde, for i udenrigspolitikken er briterne en vigtig aktør med grundlæggende samme værdier som Danmark på en række vigtige områder som klima, Kinas fremfærd i blandt andet Hongkong og det autoritære styre i Rusland."

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Danmarks ambassadør i Storbritannien Lars Thuesen. Han skriver blandt andet: "Briterne har nok at slås med. De er hårdt ramt af en særdeles smitsom coronavariant, og brexit-dækningen er aktuelt reduceret til artikler om konkrete problemer med at få samhandlen til at fungere under de nye vilkår. [...] Handels- og samarbejdsaftalen trådte i kraft ved nytårsskiftet. Med aftalen er fundamentet for det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU således støbt i stål og beton, selv om der i kraft af aftalen kan iværksættes yderligere samarbejde de kommende år. Det store spørgsmål er nu, hvordan Storbritannien vil udvikle sig i fremtiden. [...] En ny immigrationslovgivning er på plads. Danskere og andre EU-borgere behandles nu på lige fod med alle andre udlændinge. Det er slut med bare at rejse til Storbritannien og arbejde, studere eller bosætte sig uden at skulle bekymre sig om arbejds- eller opholdstilladelse. [...] Vi ved også, at der kommer ændringer i landbrugs- og fiskeripolitikken. Landbrugsstøtten skal omlægges til et princip om ”offentlig betaling for offentlige goder”. Landmænd vil modtage støtte til miljø- og klimatiltag, rekreative tilbud, dyrevelfærd og bevarelse af biodiversitet med videre. Fiskeripolitikken kommer først og fremmest til at handle om at få fordelt rettighederne med EU, Norge, Island, Færøerne og Grønland. [...] Den britiske regering har erklæret, at man ikke vil sænke standarderne på en række områder som arbejdstagerrettigheder, miljø, forbrugerpolitik med mere, selv om der er kræfter uden for regeringen, der taler om Storbritannien som ”Europas Singapore” og ønsker deregulering og skatteomlægninger."

På Altinget mandag kan man læse, at Danmarks uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), på et samråd tirsdag skal svare på, hvad Brexit betyder for dansk uddannelses- og forskningspolitik. Ministeren er indkaldt af Venstres Ulla Tørnæs, som har bedt om en redegørelse af betydningen af briternes farvel til EU.
Politiken, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, mandag, s. 24; Altinget (25.01.2021)

Jens Nymand med opfordring til politikerne: Lad os sætte EU-debatten fri
På Altinget kan man mandag læse et debatindlæg af Jens Nymand Christensen, seniorrådgiver i Cross Culture Project Association og forhenværende vicegeneraldirektør i EU-Kommissionens generaldirektorat for Uddannelse og Kultur. Han skriver blandt andet: "Om nogle få måneder forventes det, at en stor folkelig debat om EU vil blive søsat. Den franske præsident Emanuel Macron, der er ophavsmand til debatten, ønsker at gå fra de sædvanlige indadskuende EU-debatter for de få indviede, til en bred debat, der skal inddrage borgere i alle medlemslandene. Indtil videre er debatten strandet på et krav fra Europa-Parlamentet om, at den tidligere belgiske premierminister Guy Verhofstadt skal være formand for en konference, der skal koordinere debatterne og til sidst prøve at drage konklusionerne. [...] Hvor velforberedt er Danmark til at tage del i denne EU debat? Desværre er mange af vores ledende politikere skræmmende usynlige i EU debatten, bortset fra en lille kreds af 14 danske medlemmer af Europa Parlamentet og partiernes EU-ordførere i Folketinget. Tænk blot på åbningsdebatten sidste år. Statsministeren holdt en lang tale om det kommende folketingsår, uden at bruge tid på de kæmpeudfordringer, som vi står overfor, og som reelt kun kan løses for et lille land som Danmark ved at finde fælles europæiske løsninger. Det gentog sig ved statsministerens nytårstale for få uger siden. I en lang tale, der både så bagud og fremad, forbigik Mette Frederiksen fuldstændig EU. Det er vel særlig interessant, fordi hun er den danske statsminister, der har brugt mest tid på sine europæiske opgaver. [...] Debatten om Europa bør også bruges til at diskutere demokrati og det værdisæt, som skal binde os sammen. EU har altid været såvel et politisk som et økonomisk fællesskab. Det har fra dag et drejet sig om andet og langt mere end handel og det indre marked. [...] En fordomsfri debat om, hvad vi vil med Europa, og hvilket Europa vi ønsker og hvorfor, vil også være et godt udgangspunkt til at få EU debatten op i et højere gear på den hjemlige politiske scene."
Altinget, mandag (25.01.2021)

Jim Hagemann Snabe advarer: Sociale medier skaber farlig polarisering
Bestyrelsesformand for både Mærsk og den tyske industrigigant Siemens, danske Jim Hagemann Snabe, kalder til kamp for demokratiet mod de sociale medier, skriver Berlingske lørdag. Den 55-årige hører til blandt Europas mest indflydelsesrige erhvervsfolk. Han tages med på råd, når Angela Merkel, Ursula von der Leyen og angiveligt også den britiske kronprins Charles skal tænke nyt og løse vor tids store udfordringer med globalisering, klima, digitalisering og genstart efter coronakrisen. Snabe står nu frem med en opsigtsvækkende advarsel: Den voldsomme polarisering, som står tydeligst frem i USA, men også breder sig i Europa blandt politikerne og befolkningerne, har i uskøn forening med algoritmerne bag teknologigiganternes sociale medier bragt demokratierne under massivt pres. "Forretningsmodellen er direkte ødelæggende for demokratiet," siger han og fortsætter: "Vi har skabt en verden med digitale medier, som har sat os i en situation, hvor direktører for nogle store teknologiselskaber sidder og beslutter, hvem der har en stemme. Det er i min optik helt uacceptabelt." Han mener, at vi har skabt en digital verden med sociale medier, som på den ene side med deres forretningsmodel og algoritmer fremmer ekstreme synspunkter og polarisering, mens teknologigiganternes ledere på den anden side anvender censur, når det går galt. "Men vi kan jo ikke have, at det nu er private selskaber, der skal stå for censuren i verden. Det er helt absurd i min optik," siger Snabe. Han mener, at den forretningsmodel, som de sociale medier og i særdeleshed Facebook står for, bør forbydes. Ifølge Snabe, bør Europa gå foran, da Europa formentlig har større styrke til at gøre det end USA.
Berlingske, lørdag, s. 4-7 (25.01.2021)

Skotsk leder søger uafhængighed ved valg
Ifølge Berlingske mandag sagde den skotske førsteminister Nicola Sturgeon i går, at hun agter at gennemføre en ny folkeafstemning om uafhængighed fra resten af Storbritannien. I 2014 havde Skotland en folkeafstemning om at forlade den britiske union, men hvor 55 procent stemte for at forblive medlem. Sturgeon mener, at situationen i dag er anderledes, hvor Storbritannien ikke længere er medlem af EU. Storbritanniens premierminister Boris Johnson er afvisende over for endnu en skotsk folkeafstemning.
Berlingske, mandag, s. 12 (25.01.2021)

Tyskland er anstændighedens og roens land i Europas midte
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af publicist, tidligere udenrigskorrespondent, Per Nyholm. Han skriver blandt andet: "I Europa, omkring 1950, begyndte et langtfra afsluttet forsøg på at samle kontinentet, et forehavende, der ikke har været set siden Karl den Stores imperium i det niende århundrede, og hvis mål, Europas Forenede Stater, vi kan nå i indeværende århundredes anden halvdel, hjulpet på vej af Sovjetunionens forsvinden og USA's livstruende problemer, forstærket under den nu fjernede Donald Trump. Storbritanniens udtræden af EU hører til i småtingsafdelingen. Det samme gør Angela Merkels længst forkyndte udtræden af tysk og europæisk politik senere på året. [...] Højreekstremisterne er på tilbagetog, det yderste venstre usynligt. På slutstregen står Europa bedre, end man kunne forvente i en historisk vanskelig tid, præget af coronaens hærgen, af et demokratisk usikkert USA, et fascistisk Rusland og et kommunistisk-fascistisk Kina. [... ] EU kom, alle omstændigheder taget i betragtning, flot gennem 2020, sidste halvår ikke mindst, ført af et driftssikkert Tyskland, der også varetog sin midlertidige plads i FN's sikkerhedsråd med bravur, fremhævet af den kinesiske ambassadørs afsluttende, men uforskammede kompliment til sin tyske kollega: "Godt, at vi slap af med Dem ..." Alle af god demokratisk vilje kan glæde sig over, at vi har et europæisk Tyskland og ikke et tysk Europa."
Jyllands-Posten, søndag, s. 30 (25.01.2021)

Urimelig forsinkelse
I Politikens leder søndag kan man blandt andet læse: "Det kunne næsten ikke gå hurtigt nok, da de danske mink skulle aflives. [...] At minkene blev slået ned af hensyn til smitten, var forståeligt, selv om manglende lovhjemmel er en fuldtonet skandale. Og nu er en ny skandale under opsejling. Her to en halv måned efter at minkene blev beordret aflivet, er der stadig ikke udbetalt en krone i erstatning til ejerne. Kun selve aflivningen har staten betalt regningen for. [...] I begyndelsen af januar sagde statsministeren, at forsinkelsen skyldtes, at Danmark ventede på svar fra EU. Men det holder heller ikke; i denne uge sagde den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, at EU allerede har svaret på alle spørgsmål. I går lovede Rasmus Prehn så, at regeringen vil give en slags forskud på erstatningen til minkavlerne, der med lidt held kan udbetales næste måned."I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, skrevet af Joh Vinding, direktør i Anima, Birgitte Iversen Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr og mink i Dyrenes Beskyttelse, kan man blandt andet læse: "I de seneste måneder har minksagen, avlerne, masseaflivningerne og de politiske skænderier om lovhjemmel fået ufattelig meget spalteplads i medierne. Men dyrene blev der aldrig rigtig talt om. Forleden trådte så det midlertidige forbud mod minkavl i kraft, og det giver anledning til at skifte fokus i debatten. For vi står nu ved en historisk skillevej: Skal vi tillade, at minkproduktionen genstartes i 2022, eller skal vi vælge, at vi som samfund ikke længere ønsker at huse og understøtte en forældet og dyreetisk dybt problematisk industri? [...] I EU har flere lande forbudt pelsdyravl, og det diskuteres nu i EU, om alle lande bør følge Danmarks eksempel og midlertidigt forbyde minkavl af folkesundhedsmæssige årsager. Pelsindustrien har næppe nogen glorværdig fremtid foran sig i Europa. Nogle spekulerer i, om ikke produktionen i stedet rykker til Kina, hvor pelsdyravl stadig er tilladt. Det kan ikke afvises, men også i Kina er der en positiv udvikling i gang. Da covid-19 sendte chokbølger ud over verden, og det blev klart, at epidemien udsprang fra et vådt marked, opstod der internationalt pres på Kina for at sætte ind over for uansvarligt dyrehold. [...] Derfor er det mere end oplagt, at toneangivende institutioner som WHO og EU stiller sig i spidsen for et globalt opgør med pelsdyravl."
Politiken, søndag, s. 1; Jyllands-Posten, mandag, s. 23 (25.01.2021)

Interne anliggender

Minister: Mange engelsksprogede uddannelsespladser skal væk
I Danmark bruges der for mange penge på udenlandske studerende, som kommer til landet for at få en gratis videregående uddannelse og samtidigt får SU. I 2019 modtog studerende fra andre EU-lande og EØS-lande cirka 528 millioner kroner i SU. Ifølge en prognose fra Uddannelses- og Forskningsministeriet kan disse udgifter i 2023 være steget til 650 millioner kroner. Det skriver Berlingske mandag. Det blev i 2013 aftalt i SU-forliget, at uddannelsesstøtte til udlændinge ikke måtte overstige 442 millioner kroner. Ifølge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skal der skæres ned på antallet af engelsksprogede uddannelser, hvis man skal leve op til forliget foa 2013. "Vi kommer til at stramme op. Der kommer til at være færre, der kommer til at kunne tage en hel uddannelse på engelsk på dansk jord," siger hun. Studerende fra EU- og EØS-lande er ifølge en EU-dom fra 2013 at betragte som vandrende arbejdskraft, hvis de ved siden af deres studier i Danmark arbejder 10-12 timer om ugen. Det giver dem ud over selve uddannelsen og krav på SU også krav på at kunne optage SU-lån.
Berlingske, s. 12 (25.01.2021)

Klima

Kerry, klimaambitioner og mindre kul
Udenrigsminister Jeppe kofod (S) skriver i et debatindlæg i Børsen mandag blandt andet: "Allerede i fredags satte jeg mig for bordenden i mit første møde med den nye amerikanske regering. Jeg var vært for et møde mellem præsident Bidens nye særlige klimaudsending, John Kerry, og mine europæiske udenrigsministerkolleger samt EU-toppen. Det gjorde mig glad og stolt at kunne byde USA velkommen tilbage til det globale klimasamarbejde. [...] Vi kan hverken indfri Paris-aftalen eller nå FN's Verdensmål uden USA's aktive deltagelse. Fredagens møde med Kerry var genstarten af et tæt samarbejde mellem EU og USA på klimadagsordenen. Sammen står EU og USA stærkt. Vi skal gå forrest og sikre samarbejde med andre store udledere af drivhusgasser. Vi har de seneste måneder set positive nye klimaudmeldinger fra lande som Kina, Japan og Sydkorea, men det er desværre ikke nok. [...] Danmark går forrest for at sikre, at EU-institutionerne spiller en så ambitiøs rolle som muligt, ikke mindst inden for kuludfasning, som møder opbakning fra bl.a. Tyskland og Frankrig samt vores nordiske venner. Kul er desværre fortsat den energikilde, som bidrager mest til CO2-udledning. EU skal derfor i højere grad indlede samarbejde med partnerlande om at fremme en grøn omstilling - væk fra kul - en omstilling, som skal være socialt retfærdig, og hvor vi sikrer os, at samfund og mennesker ikke bliver tabt undervejs."
Børsen, mandag, s. 35 (25.01.2021)

Landbrug

Hvem betaler, når svinepesten rammer
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Kjeld Hansen, gårdejer. Han skriver blandt andet: "Den frygtede svinepest har taget endnu et stort spring mod vest og er nu konstateret i den sydvestlige udkant af Berlin, hvor der er fundet et dødt vildsvin med smitte af afrikansk svinepest (ASF). [...] Svinepesten har siden 2014 spredt sig fra vildsvin i Baltikum og det østlige Polen og blev i september 2020 for første gang konstateret i det østligste Tyskland ved grænsen til Polen. Nu er smitten nået ind i Brandenburg og til Berlins forstæder. Udbruddet i Tyskland har medført, at lande uden for EU omgående lukkede for import af tysk svinekød. Tyskland er Europas næststørste eksportør af svinekød efter Spanien, så den manglende adgang til markederne især i Asien betyder, at enorme mængder svinekød skal afsættes til forbrugerne i EU, hvor priserne er styrtdykket. [...] Imidlertid er det for intet at regne, hvad sygdommen kommer til at koste kødindustrien, når den rammer Danmark, som er den tredjestørste svinenation i EU. Fødevarestyrelsen har for længst udformet en handlingsplan for aflivning og destruktion af pestramte dyr og med oprettelse af sikkerhedszoner omkring svinefabrikkerne, i takt med at smitten breder sig, men hvor er den økonomiske handlingsplan?"
Politiken, mandag, s. 7 (25.01.2021)

Migration

Mattias Tesfaye vil have land til modtagecenter på plads om et år
Socialdemokratiet har tidligere lovet et modtagecenter uden for EU til behandling af alle asylsager, men løftet kan ikke gennemføres 100 procent. Det skriver Politiken søndag. Et juridisk regeringsnotat viser nemlig, at flere grupper af asylansøgere vil have krav på asylbehandling i Danmark. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) erkender, at regeringen selv efter etablering af et udenlandsk modtagecenter ikke vil være i stand til at indfri valgløftet om at flytte al asylbehandling uden for EU. Regeringen åbner for, at der i starten kan blive tale om et tids- og geografisk begrænset modtagecenter i mindre format, men Tesfaye understreger, at ambitionen stadig er at skabe et modtagecenter i fuldt format. Han fortæller, at regeringen har indsnævret feltet af lande, som Danmark vil gå i realitetsforhandlinger med, til "en god håndfuld". Han siger desuden, at han anser det for realistisk at sætte adresse på det ukendte land inden for et år.

I Politiken kan man søndag læse et interview med udlændingeminister Mattias Tesfaye (S), om et modtagecenter uden for EU. Ideen om udflytning af asylsager har været diskuteret i europæiske politiske saloner i årtier, men ingen EU-lande har offentligt tilsluttet sig ideen. "Vi har præsenteret vores idé for efterhånden rigtig, rigtig mange lande. Både i Europa i et forsøg på at finde et par partnerlande. Men selvfølgelig også uden for Europa for at finde nogen, som vi kunne lave sådan en aftale med. På den baggrund har vi identificeret en god håndfuld lande, som vi nu har besluttet os for at sætte os ned og indgå i en lidt mere konkret dialog med," lyder det fra Tesfaye, der ikke vil nævne hvem landene er. Til spørgsmålet: "Havde det ikke været naturligt, at I i det mindste nu kunne pege på en duo, trio, kvartet eller kvintet af EU-lande, som var med på jeres ide om et modtagecenter uden for EU?" svarer Mattias Tesfaye: "Jeg ved ikke, om det havde været naturligt her efter 19 måneder. Det er min ambition at indgå samarbejder med andre europæiske lande. Det er ikke vores opfindelse. Det har været diskuteret i et par årtier i Danmark og flere europæiske lande." Danmark er blevet advaret om, at hvis den danske stat opretter sit modtagecenter, kan konsekvensen blive, at Danmark bliver smidt ud af Dublin-samarbejdet - og dermed mister muligheden for at sende asylansøgere retur til andre EU-lande. Til spørgsmålet: "Men er regeringen parat til at trække Danmark ud af Dublin-samarbejdet for at kunne realisere ideen om et modtagecenter?,” svarer udlændingeministeren: "Jeg betragter det som hypotetisk. Nærmest hver eneste gang, jeg har ordet i EU, giver jeg udtryk for vores ambitioner om etablering af et modtagecenter. Jeg tror faktisk, de er ved at være lidt trætte af at høre på mig. Endnu har jeg ikke hørt nogen komme i nærheden af den form for bekymring, der står der."
Politiken, søndag, s. 2, 10-13 (25.01.2021)

Sikkerhedspolitik

Trods hårde sanktioner kører Nordkoreas diktator stadig Rolls-Royce
I Jyllands-Postens indblik mandag, skrevet af sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen, kan man blandt andet læse: "Brugen af økonomiske sanktioner er den nye normal i international politik. Virker de? Eller indføres de mere for at vise handlekraft på hjemmebanen? Nordkoreas diktator har ingen problemer med at skaffe sig sine luksusbiler. [...] Nordkorea er samtidig formentlig det land i verden, der er underlagt de hårdeste økonomiske sanktioner. [...] Det forhindrer heller ikke, at selve brugen af økonomiske sanktioner i den internationale sikkerhedspolitik er i kraftig vækst. I gamle dage gik stater i krig mod hinanden. Nu udskriver de sanktioner mod hinanden. [...] USA, Kina og Rusland har en masse sanktioner kørende mod hinanden. Men også mindre magter gør nu brug af våbnet, f.eks. via EU. Tidligere blev sanktioner især brugt mod afrikanske livstidsdiktatorer, apartheidregimet i Sydafrika og i skyggen af Den Kolde Krig. Men i et nyt århundrede domineres international politik af sanktioner i øst og vest. De er blevet en ny normal. Danmark har lige nu sanktioner kørende mod 32 andre lande i regi af EU og FN. Sanktioner kan indføres mod stater, enkeltpersoner eller på baggrund af emner som terrorisme, hvidvask, menneskerettigheder, spredning af atomvåben, god regeringsførelse osv. EU's køreplan, for hvordan og hvornår sanktioner kan anvendes, blev lavet i 2003. [...] Udenrigsminister Jeppe Kofod oplyser, at han har presset på for vedtagelsen af EU's nye sanktionsregime mod grove menneskerettighedskrænkelser. Han har også sat sig i spidsen for et arbejde med at styrke EU's sanktionspolitik, så sanktionerne håndhæves fra det øjeblik, de er på plads."
Jyllands-Posten, s. 14-15 (25.01.2021)

Sundhed

Danskere i udlandet i vaccineklemme
Fra flere interesseorganisationer lyder opfordringen, at man bør lade danskere bosat i udlandet blive vaccineret i Danmark. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Det skyldes, at danskere i udlandet risikerer ikke at kunne blive vaccineret mod coronavirus, da de falder gennem nettet i både de udenlandske og det danske vaccinationsprogram. Alternativet kan være dyre og usikre private vacciner. Sundhedsministeriet har ikke forholdt sig direkte til, hvorvidt udlandsdanskere skal have lov at rejse hjem og blive vaccineret. Ministeriet påpeger, at udlandsdanskere, der bor i et andet EU-land, er underlagt det pågældende lands regler, men hvis de arbejder i Danmark, har de ret til at blive vaccineret i Danmark. Man har med det blå EU-sygesikringskort desuden adgang til "nødvendig behandling", mens man midlertidigt opholder sig i et andet EU-land.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 7 (25.01.2021)

EU-land har købt russisk Sputnik-vaccine
Den ungarske udenrigsminister Péter Szijjártó oplyste fredag, at Ungarn har underskrevet en aftale om at købe 2 millioner doser af den russiske vaccine Sputnik V mod covid-19. Det skriver Jyllands-Posten og Ekstra Bladet lørdag. Ungarn bliver dermed det første EU-land til at lukke den russiske vaccine ind, selv om den ikke er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Ungarn bliver desuden det første land, der bryder EU-enigheden om i fællesskab at godkende de nye vacciner.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Ekstra Bladet, lørdag, s. 10 (25.01.2021)

Papirmanøvre baner vej for milliarder til vaccineproducent
Vaccineleverandøren Pfizer-Biontech har sikret sig selv potentielle ekstraindtægter for milliarder af kroner ved at få godkendt ændring af produktinformationen på sin covid-19-vaccine, så det nu fremgår, at et hætteglas indeholder seks doser i stedet for de hidtidige fem. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Det er EU, der har givet tilladelsen til, at Pfizer-Biontech ændrer vaccineinformation. Ændringerne har vist sig at at få større betydning - i hvert fald på den korte bane. Efter EU godkendte ændringerne, kunne Pfizer-Biontech sende væsentligt færre hætteglas, men stadig levere det aftalte antal doser. Det skyldes, at der i købsaftalerne med EU ikke var aftalt et antal hætteglas eller bakker, men et antal doser. Ifølge en prisliste, der sidste år blev lækket, svarer EU's købsaftaler på op til 600 millioner vaccinedoser fra Pfizer-Biontech til en samlet værdi på 53,6 milliarder kroner, skriver avisen. Ændringen på produktinformationen svarer til en værdi på 8,9 milliarder kroner. "Vi er i gang med at undersøge, hvad de 20 pct. flere doser betyder for kontraktforhold og leveringer, før vi indtager en holdning til det. Vi diskuterer det med landene nu," lyder det fra Stefan De Keersmaecker, talsmand for EU-Kommissionen.
Jyllands-Posten, søndag, s. 2 (25.01.2021)

Tyskland lider under smittens frie bevægelighed
Berlingske skriver søndag, at budskabet fra Tyskland lyder, at alle europæere helt skal holde op med at rejse. Den ledende tyske sundhedsekspert Lothar Wieler siger, at alle i Europa bør lade være med at rejse. "Det er virkeligt afgørende, at alle mennesker i Europa rejser så lidt som muligt. Altså som privatpersoner rejse så lidt som muligt. Der er bestemte former for trafik, der må holdes i gang, og der er særlige grunde til, at nogle mennesker er nødt til at rejse på grund af deres arbejde. Men rejser vil uundgåeligt øge spredningen af virus. Det er jo helt åbenlyst. For Tyskland spiller rejser en rolle for omkring 15 til 20 procent af alle smittetilfælde," siger han. Hvor den danske regering og sundhedsmyndigheder næsten demonstrativt kun taler om den danske situation og danske regler, taler tyskerne om, hvad hele Europa bør gøre - eller rettere ikke gøre. Hvis europæerne ikke vil høre efter, får det konsekvenser, siger forbundskansler Angela Merkel. Men det lyder mere som desperation end en reel advarsel fra kansleren, der ofte kaldes Europas mest magtfulde politiker. Et digitalt, ekstraordinært EU-topmøde torsdag aften om coronapandemien - og især en stadig voksende bekymring over flere mutationer - har fået større opmærksomhed i Tyskland end i Danmark. Det helt nye budskab fra mødet var planer om skabe et fælles vaccinecertifikat, selv om EU-landene endnu ikke er enige om, hvad det skal bruges til, og hvad det skal give adgang til. Men tyske medier bemærker, at Merkel trods alt fik sat et aftryk på mødet, da hun fik opbakning til strammere indrejseregler fra lande uden for EU og ikke mindst til at gennemføre skærpede regler for rejser inden for EU. Blandt andet vil EU indføre en yderligere risikokategori for områder med særligt høje smittetal.
Berlingske, søndag, s. 16-17 (25.01.2021)

Udskældt dansk topchef får Israels vaccinemaskine til at spinde med benhård styring
Den danske Kåre Schultz, der er topchef i den israelske medicinalgigant Teva, spiller en central rolle i Israels kamp mod coronavirus. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten lørdag. Kåre Schultz har ellers tidligere gjort sig voldsomt upopulær i Israel, da han tilbage i 2017 præsenterede en gigantisk spareplan med 14.000 fyringer. Det udløste vejblokader og strejker blandt Teva-ansatte, så både banker, landets børs og den internationale lufthavn måtte lukke ned. I dag er billedet noget anderledes, da den israelske regering har indgået en eksklusiv aftale med Teva og Kåre Schultz, som giver det israelske selskab eneret til at distribuere coronavacciner i Israel. Israel er i dag uden sammenligning det land i verden, der har vaccineret den største del af sin befolkning. Ifølge Kåre Schultz er en den af forklaringen, at den israelske stat har betalt en langt højere pris for vaccinerne fra Pfizer end eksempelvis EU. "Uden at jeg kender detaljerne, er mit gæt, at Israel betaler dobbelt så meget for Pfizer-vaccinerne, som EU gør. EU forhandler jo samlet, og det er jo smart nok, så kan man få det billigere, men så er det ikke sikkert, man kan få det lige så hurtigt. Der har Israel været smarte," fortæller Schultz. "Der har været en debat i lang tid i Europa om det her med, at man skal presse prisen på medicin længst muligt ned. Det er meget forståeligt, men man må bare forstå, at der altid er en sammenhæng mellem pris og leveringssikkerhed. Og Israel har så valgt at sætte leveringssikkerheden højest. Hvor EU måske har skelet lidt mere til prisen," siger topchefen.
Berlingske, lørdag, s. 8-9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10-11 (25.01.2021)

Vaccinenationalisme stiller verden over for et moralsk nederlag
Man kan i Information lørdag læse et debatindlæg af journalist Niels Ivar Larsen. Han skriver blandt andet: "Vestens vaccinehamstring er ikke alene moralsk angribelig, den er også epidemiologisk irrationel. Flere vil dø, og pandemiens varighed blive trukket unødigt ud, hvis verdens lande undlader at samarbejde. [...] Faktum er, at verdens lande ikke er i nærheden af at handle på disse forskerindsigter. Som The New York Times noterer: "Hvor mange fattige lande i bedste fald kan håbe at få vaccineret 20 procent af deres befolkninger i 2021, har flere af verdens rigeste lande reserveret doser nok til at immunisere deres egne befolkninger adskillige gange: EU-landene to gange, USA og Storbritannien fire gange og Canada hele seks gange."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 27 (25.01.2021)

Udenrigspolitik

EU-kommissær: Stormen på Kongressen var techgiganternes Al-Qaeda-øjeblik. De tog ikke ansvaret på sig og kan ikke vende om
Som de fleste andre i EU-hovedkvarteret i Bruxelles åndede Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked, lettet op, nu hvor Joe Biden er USA's 46. præsident og den 45., Donald Trump, har forladt Det Hvide Hus. I denne uge inviteret han en gruppe europæiske journalister, herunder Politikens, til interview via skærm om USA efter Trump. Thierry Breton mener ifølge Politiken lørdag, at techgiganterne efter stormen mod den amerikanske kongres for et par uger siden påtog sig et ansvar, de ikke kan slippe igen. ”Ingen tvivl om, at det bliver lettere med Biden. Vi er allierede og forstår hinanden ret godt, men vi har en masse, vi skal have repareret, for meget er blevet ødelagt under Trump. Specielt i den transatlantiske alliance og omkring de multilaterale forhold. Men vi skal ikke være naive. Vores amerikanske allierede og venner vil fortsætte med at forsvare amerikanske interesser, og vi skal fortsætte med at forsvare europæiske interesser,” siger Breton og tilføjer, at det også er fire år, der gjorde noget ved Europa: ”Vi blev måske mere fokuserede på vores egen måde at gøre tingene på under Trump-æraen.” Donald Trump beskyldte altid EU-kommissær Margrethe Vestager for at være kvinden, der hadede USA overalt i verden, og en kollega fra La Stampa vil vide, om det vil ændre noget i EU's forhold til techgiganterne, at der kommer en ny præsident. ”Der er et før og et efter, og den nye administration er nødt til at gøre noget. De kan ikke bare lade stå til,” siger Breton og fortsætter: ”Når jeg tidligere har talt med mine venner i Det Demokratiske Parti, var de af samme holdning. Før pandemien havde jeg møder med Nancy Pelosi, som jeg kender rigtig godt. Hun er en fantastisk kvinde! Så vi taler allerede om det, og det er ingen overraskelse for demokraterne, når vi fortæller, hvad vi vil på techområdet.”
Politiken, lørdag, s. 14 (25.01.2021)

Vores amerikanske drøm
Den tidligere præsident, Donald Trump, viste, at det er risikabelt at være afhængig af et politisk omskifteligt USA med nationalistiske tilbøjeligheder. Information skriver lørdag, at det vil være letsindigt af Europas ledere at negligere den lektie. På USA's højrefløj taler man om Real America, hvor almindelige mennesker knokler, går i kirke og kører i pickup truck, mens der i Europa trives en lidt anden forestilling - eller måske snarere forhåbning - om, hvad det sande Amerika er. EU-kommissionsformanden Ursula von der Leyen gav i sidste uge udtryk for denne forhåbning, da hun konstaterede, at "De Forenede Stater er tilbage". Prominente stemmer har anført, at Europa bør bruge Trump-æraen til at forberede sig på en fremtid, hvor man ikke nødvendigvis kan regne med USA's støtte. "Vi europæere er virkelig nødt til at tage skæbnen i vores egne hænder," udtrykte Angela Merkel i 2017. Mange af de europæiske politikere synes snarere at have satset på, at Trump var et forbigående onde, skriver Information.

I Information kan man lørdag læse et interview med en af de unge intellektuelle stjerner på den amerikanske venstrefløj, Bhaskar Sunkara, om hvordan han ser USA's nye præsident, hvor den amerikanske venstrefløj står i dag, og hvad de egentlig mener, når de taler om socialisme i Amerika. Sunkara mener, at den nye præsidents progressive program vidner om, at der er kommet en stærk og indflydelsesrig venstrefløj i USA. Til spørgsmålet om, hvordan han vil forholde sig til Biden-regeringen, svarer Bhaskar Sunkara: "Vores mål og vores indstilling er fundamentalt helt anderledes: Vi er en del af den tredje position i amerikansk politik. Vi vil ikke fremstå som urimeligt fjendtlige, men vi vil heller ikke forbindes med nogen fremtidige svigt fra Biden-regeringen. [...] Vi kan ikke risikere, at antiestablishment-energien igen vil ryge over til den populistiske højrefløj. Jeg mener, vi kan spille en vigtig rolle ved at skabe en klar profil for USA's demokratiske socialister, der er funderet i vores mærkesag, som er sundhedsforsikring for alle. [...] Vi skal finde ud af, hvordan vi kan genopbygge vores fagforeninger, vores civilsamfund. Hvordan vi kan genopbygge alt det, som faktisk vil gøre den næste generation, den næste bølge af politik for arbejderklassen, mulig. Det er en kamp for at reformere de sociale klasser i USA." Til spørgsmålet om, hvad Sunkara tænker om Jeremy Corbyn, svarer han blandt andet: "Det var efter min mening spørgsmålet om Brexit, som Corbyn tabte på." Sunkara er for det første i tvivl om, hvorvidt Brexit var en god idé for Labours vælgere. Det er på den ene side rigtigt, at der er så strenge grænser for, hvad man nationalt kan gøre finanspolitisk, når man er medlem af EU. Men på den anden side er den britiske økonomi så integreret i det europæiske samarbejde, at det ifølge Sunkara er svært at se, at Storbritanniens udtræden skulle føre noget godt med sig for den lavest lønnede del af befolkningen."
Information, lørdag, s. 4, 24-26 (25.01.2021)

Økonomi

Citi: Euforien i aktiemarkedet er på sit højeste niveau i 12 år
Børsen skriver mandag, at stemningen på aktiemarkedet, ifølge den amerikanske storbank Citi, har været euforisk i et år. Aktierne er handlet højere og højere op i kurs, og euforien er nu på sit højeste niveau i 12 år ifølge Citis globale bear-markedtjekliste, hvor otte ud af 18 mulige flag er røde. "Der er stor uoverensstemmelse mellem status i den globale økonomi og status på aktiemarkedet. Det skal man selvfølgelig forstå naturen af, men forskellene er ved at være så store, at vi stiller spørgsmålstegn ved, hvor længe det fortsætter,” siger Catherine L. Mann, global cheføkonom i Citi. Blandt de udviklede økonomier har Citi skubbet estimatet for en normalisering af den europæiske økonomi med tre kvartaler fra Q4 i 2021 til Q3 i 2022, mens estimatet for Kina, USA og Japan forbliver på Citis tidligere estimat på henholdsvis Q3 2020, Q2 2021 og andet halvår i 2022.
Børsen, mandag, s. 18-19 (25.01.2021)

Drop alarmismen. Frygten for galoperende statsgæld er stærkt overdrevet
Politiken bringer mandag et interview med to af landets mest prominente, yngre økonomer; Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank og Andreas Steno Larsen, som er chefstrateg i Nordea. Borgerlige politikere har kritiseret regeringen for at føre en uansvarlig gældsbonanza, der vil skubbe Danmarks økonomi ud over afgrunden. Ifølge de to senioranalytikere bør regeringen lade milliarderne rulle endnu mere for at støtte skrantende virksomheder og fyrede lønmodtagere. Til spørgsmålet: "Har de borgerlige ikke fat i noget? Skal vi ikke passe på, at gælden ikke stikker af?" svarer de: "Jeg vil gerne understrege, at jeg på ingen måde er tilhænger af, at vi skal forgælde os ud i det uendelige. Slet ikke. Men vi er heller ikke på nogen måde ved at gøre det. Den danske statsgæld er meget langt fra overhovedet at være risikabel. Den ret skingre tone er udtryk for alarmisme, og retorikken mudrer billedet af økonomiens sande tilstand. For tallene siger bare noget andet. Milhøj: "Jeg er meget enig. Og det er i øvrigt præcis det, som de internationale finansmarkeder fortæller os." [...] Steno: "Vaccinedebatten er et andet eksempel på, at man glemmer at tænke på de alternative omkostninger. Jeg følte mig selv dybt provokeret, da EU turnerede rundt med en sejrsdans over, hvor lav en pris man havde fået presset vaccineproducenterne ned på. At man havde brugt ekstra tid på at presse prisen i bund. Men pandemien koster jo samfundet en formue hver eneste dag. Vi skulle hellere have ignoreret prisen fuldstændig og bare købt 10-12 millioner doser med det samme". [...] Milhøj: "Vi har som økonomer, der er formet af finanskrisen, lært, at det er langt bedre at gøre for meget end for lidt, når det kommer til at økonomiske stimuli."
Politiken, søndag, s. 1-2 (25.01.2021)

Fire måder at tiltrække investeringer til Danmark på
Christian Jørgensen, bestyrelsesformand, skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: "Ifølge OECDs statistikker ligger Danmark desværre i den tunge ende inden for EU med hensyn til at tiltrække investeringer. Sidder man i et hovedkvarter i Asien eller Nordamerika, så er der ikke den store forskel på mange af de rigere EU-lande. Tværtimod kan det for oversøiske beslutningstagere være svært at skelne vores interne forskelligheder - og konkurrencen mellem landene er hård. Et enkelt og meget veldokumenteret middel er at sænke den generelle selskabsskat, men det er vanskeligt i dagens politiske klima. [...] Invest in Denmark (Udenrigsministeriets afdeling for tiltrækning af investeringer) udgav i 2020 en strategi, der er god - men der kan gøres mere. [...] Måske kan enkelte regionale erhvervsfremme institutioner notere en succes, men det ændrer ikke ved, at der er for mange kokke i køkkenet. Det giver ingen mening at sprede de få ressourcer - Danmark er for lille. De fleste personer udenfor Europa kan finde Danmark på et kort og har initialt ikke brug for lokalkendskab. [...] Selvom OECD, EU, WTO etc. med god ret hindrer et 'ræs mod bunden', så virker det, hvis der er forståelse hos myndighederne for vigtigheden af at tiltrække investeringer. [...] Vores flexicuritymodel for arbejdsmarkedet er speciel, ikke særlig kendt og kan markedsføres stærkere end i dag. Hvis man sidder i Asien eller Nordamerika, har man normalt indtrykket af et Europa med rigide arbejdsmarkeder."
Berlingske, mandag, s. 23 (25.01.2021)

Detaljer

Publikationsdato
25. januar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark