Mandag den 25. maj

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Sparebande går mod Tyskland og Frankrig
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om kampen mellem de EU-lande, som ønsker at sende "gratis" hjælp til EU-medlemslandene, der er blevet hårdest ramt af coronakrisen. Det er Tyskland og Frankrig, der har foreslået, at EU i fællesskab skal tage et lån på 500 milliarder euro, der skal fordeles ud til de mest trængende lande uden krav om tilbagebetaling. Det vil Danmark, Sverige, Østrig og Holland ikke være med til og går derfor imod. Dog støtter de en midlertidig fond, som skal ophøre igen om to år. "Hvad vi derimod ikke kan gå med til, er nogen form for instrumenter eller tiltag, der fører til fælles gældsstiftelse eller markante stigninger i EU-budgettet," skriver de fire lande. De fire lande foreslår desuden, at EU's næste syvårige budget (MFF), der skal forhandles i år, bliver omprioriteret til fordel for covid-19udgifter. EU-Kommissionen fremlægger på onsdag sit reviderede forslag til et nye EU-budget og en genåbningsfond. Det skriver Jyllands-Posten søndag.

B.T. skriver søndag, at Danmark, ifølge Marlene Wind, professor ved Københavns Universitet, har kurs mod ydmygelse i EU, fordi Danmark er en del af den såkaldte "sparebande", som ikke ønsker at give penge til de EU-lande, som er hårdest ramt af coronakrisen. "Lige nu handler det om at finde ud af, hvordan EU-kommissionen kan komme med noget på onsdag, så de her fire lande, inklusiv Danmark, undgår at blive ydmyget og udstillet. Det bliver de nok uanset hvad, fordi de har været så hårde i deres linje. Men det handler om at give sparebanden noget, så det ikke ligner en ydmygelse," siger hun. En af grundene til, at man ønsker at give blandt andre Italien støtte, er, at man frygter italienernes utilfredshed vil føre til, at de melder sig ud af EU.

Elisabet Svane, EU-korrespondent, skriver i en analyse i Politiken søndag blandt andet: "Kampen spidses til i EU om genopretning og budget. Nu har sparebanden spillet ud. For ikke at blive kørt over på forhånd. To spørgsmål trænger sig på i EU's dybe, ideologiske strid om, hvordan regningen for coronakrisen skal betales. Hvem lytter EU-Kommissionen mest til, og hvem vinder det endelige slag om principperne for den økonomiske genopretning? [...] For de fire sparelande var det en kold afvasker, da Merkel gik med Macron. Den franske præsident har længe plæderet for en mere samlet økonomisk politik i EU, han har talt om fælles finanslov i eurozonen, og han har også været tilhænger af de såkaldte euroobligationer, hvor EU låner i fællesskab og derefter fordeler pengene. [...] Det vil "de sparsommelige 4", som er Danmark, Holland, Sverige og Østrig, også gerne. Og de vil også oprette en fond, men så skiller vandene. Deres støtte skal nemlig gives som lån, ikke som bidrag. [...] Som en erfaren EU-diplomat siger: "Vi andre betalte vores gæld ud i de gode år. Det kunne italienerne også have gjort". Indtil videre holder de fire lande sammen, men det er ikke givet, at det vil fortsætte."

I Berlingske mandag kan man læse en analyse skrevet af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Angela Merkel og Emmanuel Macrons udspil til en milliardtung EU-genopretningsfond er for længst blevet betegnet som "historisk" og som en "game changer". Ikke desto mindre er der stadig et stykke vej til et EU-kompromis. Det skyldes ikke kun Nordeuropa, men i høj grad også Østeuropa. [...] I første omgang rykker al opmærksomhed på onsdag over mod kommissionsformand Ursula von der Leyen, når hun fremlægger kommissionens samlede plan for Europas genopretning. Derefter er det formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, der skal forsøge sig som den store kompromismager. [...] For det første skal Michel forholde sig til den såkaldte sparebandes, Holland, Sverige, Danmark og Østrigs, kritik. Selv om landene næppe vil være begejstret for en lånemodel, vil de måske kunne formildes, hvis der findes en bedre balance mellem lån og gaver - altså, at Sydeuropa skal betale flere penge tilbage. [...] Dernæst er der de østeuropæiske lande, som også har udtrykt sig temmelig kritisk. Landene frygter, at de nu bliver "straffet" for at håndtere covid-19 bedre end de på papiret rigere sydeuropæiske lande."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 10; B.T., søndag, s. 11; Politiken, søndag, s. 6; Berlingske, mandag, s. 10

Finansielle anliggender: Der skal to til en tango. Men der skal flere end Merkel og Macron på gulvet
Weekendens og mandagens aviser bringer forskellige debatindlæg og kommentarer vedrørende uenigheden mellem EU-landene omkring en økonomisk genoprettelsesplan. Ulla Terkelsen, TV2-korrespondent, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "I begyndelsen af coronakrisen søgte vi mod nationalstatens tryghed. Men nu kan det være, at genopretningen fører til et tættere Europa. Hvis ellers de europæiske stater vil ud på dansegulvet, hvor Tyskland og Frankrig fører an. [...] Det er første gang, tyskerne og franskmændene er blevet enige om at stifte fælles gæld sammen, sagde Macron i en grinende sidebemærkning efter de to politikeres tv-tango forleden via skærme i Paris og Berlin. [...] Dagen efter stod der i kritiske tyske kommentarer, at det her kunne være begyndelse til et forenet Europa. Det næste bliver måske en europæisk finansminister som engang foreslået af Macron, så mandagens stævnemøde blev en historisk dag. [...] Nu kan det være, at krisen fører os et helt andet sted hen. Væk fra nationalstaten. Til en tættere sammenfiltring i Europa. Mange har ventet på en anledning."

I Jyllands-Posten kan man mandag læse et debatindlæg af Kirsten Biering, seniorrådgiver på DIIS og forhenværende ambassadør i Frankrig. Hun skriver blandt andet: "Genåbningen af det franske samfund efter corona og behovet for at kickstarte en trængt økonomi har ikke ligefrem gavnet Macrons europæiske projekt. Et nyligt fransk-tysk udspil giver på mange måder nyt håb. [...] Igen står præsident Macron og hans flok temmelig alene i fransk politik og betaler en pris for at ville bryde alle mønstre. Men også med den fordel, at urgrundlaget for Macrons præsidentskab netop var opgøret med et fastlåst politisk landskab. [...] Krisen har også for franskmændene udstillet både prisen for de vestlige åbne økonomier og den multilaterale rammes relative skrøbelighed. [...] Her kan man ikke påstå, at Macron hidtil har høstet mange resultater af sin ambitiøse Europa-politik. Dertil har der været for lidt medvind fra Berlin. Det fransktyske udspil til en genopretningsplan for de kriseramte EU-lande, der netop er lagt på bordet, er derfor dobbelt godt nyt. Det bringer det fransk-tyske samspil tilbage i første række. Uden det ville udviklingen mod Macrons stærke Europa stadig have trange kår."

Jens Rohde (R), EU-ordfører og medlem af Europa-Parlamentet, skriver i en kommentar i Berlingske søndag blandt andet: "Venstre og Socialdemokratiet er i fuld gang med at renationalisere det indre marked. Partierne ser hellere, at EU-landene "ordner deres egne problemer" fremfor, at vi skaber fælles opbygning af europæisk økonomi. Men de fortier, at regningen ender hos danske virksomheder og arbejdere. [...] Finansministeren meddelte senest på Europaudvalgsmøde i Folketinget, at man forventer et fald i vort fælles europæiske BNP på 1.252.000 milliarder euro. Det er væsentligt mere end under finanskrisen og vil betyde yderligere statsstøttetiltag i de enkelte lande. [...] Det er helt entydigt i Danmarks interesse at støtte et fælles europæisk låneoptag på 500 milliarder euro over 30 år. Alternativet er at acceptere nationale støtteordninger, der skal kompensere for 1.252.000 milliarder euro - finansieret af efterfølgende hjælpepakker og støtteopkøb. [...] Hverken Uffe Ellemann eller Poul Nyrup havde nogensinde ladet det komme dertil med ordene: "Det må landene selv ordne". Hele ideen med et fællesskab er, at det må de netop ikke, for så kommer de små lande i klemme. Og det er lige netop os!"

I Jyllands-Posten søndag kan man læse en kommentar skrevet af Per Nyholm, tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Mette Frederiksen, statsminister Löfven, premierminister Rutte og kansler Kurz spiller hasard med Europas fremtid. Det fransk-tyske initiativ leder tanken hen på Europas tilbagevenden efter Anden Verdenskrig. [...] Den såkaldte genopretningsfond er ingen fordækt gentagelse af de foreslåede og derpå afviste corona bonds. Snarere har vi at gøre med en europæisk finansieret Marshallplan, en ny udgave af den amerikanske bistand, hvormed Europa blev bragt til live efter Anden Verdenskrig. [...] Vore dages verden er ikke mindre vanskelig. Med USA på tilbagetog - over 200 år efter Hamilton - og Kina i aggressiv fremdrift er der al mulig grund til at samle Europa om en lignende opgave. Tyskland overtager med udgangen af juni EU's formandskab. Klasselærer Merkel må ud med spanskrøret."

Mikael Jalving, historiker og forfatter, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "EU's nye eurofond trækker på en planøkonomisk føderalisme, vi kender fra en helt anden union. Én ulykke kommer som bekendt sjældent alene. Coronavirussen har udløst en kæmperegning, særligt i lande, der i forvejen er plaget af dårlig offentlig administration og statsgæld. [...] Hvem skal administrere gigafonden? Ja, det skal genierne i EU-Kommissionen. Herhjemme er ideen blevet promoveret fidelt af ingen ringere end Enhedslisten og de Radikale, som siden marts har presset på for at få regeringen til at sige ja til fælles gældsætning med eurolandene for at udvise, hvad de kalder solidaritet. [...] Den gradvise åbning af nationalstaterne ledsages af samme erkendelse. Suverænitet findes, herunder valutasuverænitet. Den har landene i eurozonen netop ikke; de hænger på og hæfter for hinanden, og så ved vi godt, hvem der kommer til at betale - det gør nordeuropæiske skatteydere."

Eva Selsing, debattør og foredragsholder, skriver i et debatindlæg i Berlingske søndag blandt andet: "Nordeuropæiske lande har som regel en højere pensionsalder end sydeuropæiske lande. Det skyldes ikke forskellig levealder, for den er meget ens. I de nordeuropæiske lande har man oven i købet i de senere år hævet tidspunktet, hvorfra man kan få pension. Logikken bag denne politik er klar, thi det øger arbejdsudbuddet, og når flere arbejder mere, får man bedre offentlige finanser. Nu skal de nordeuropæiske lande til via EU at øge de allerede gebommerligt store overførsler fra de nordeuropæiske til de sydeuropæiske lande med de dårlige offentlige finanser og den lave tilbagetrækningsalder.”

Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns universitet, skriver i et debatindlæg blandt andet: "I Europa gældsætter stort set alle lande sig stærkt for at imødegå coronakrisens økonomiske konsekvenser. Selv på EU-plan, hvor man ellers har hyldet princippet om, at der skal være ligevægt på budgettet, foreslår Macron og Merkel nu en gældsætning for 500 mia. euro. Groft sagt er udmærket klar over, at en vis gældsætning i en begrænset periode kan være en nødvendighed for at komme hinsides coronakrisen med det økonomiske skind på næsen. Vi er imidlertid gebommerligt bekymrede for gældsætningsrusen."

B.T.s politiske kommentator Søs Marie Serup skriver i en kommentar i B.T. lørdag blandt andet: "Både den socialdemokratiske regering og Venstre afviser at bidrage til Macron/Merkels plan for økonomisk genrejsning af EU. Det undrer tidligere udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), som på Twitter skriver: 'Det her kan I da ikke mene. Først pinlig sag om respiratorer til Italien, Skal vi nu igen svigte Europæisk solidaritet? Men ja, de mener det. Dels er Danmark en del af det, man kalder spareklubben i EU, som gerne vil barbere budgetterne ned. Dels er Merkel/Macron-pakken absolut ikke skruet sammen, som en dansk økonom ville gøre det. Og så er det krop-umuligt at forsvare overfor danske vælgere, hvorfor man skal poste penge sydpå, når landet selv har udfordringer nok."
Kilder: Berlingske, søndag, s. 35, mandag, s. 24; Jyllands-Posten, søndag, s. 30, mandag, s. 20, 34; B.T., lørdag, s. 24

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Kriser kan skabe store ledere. For Ursula von der Leyen er det gået lige modsat
Der var ikke den store opbakning til Ursula von der Leyen som EUs øverste leder, og den aktuelle coronakrise har kun forstærket indtrykket af en famlende formand, som har vanskeligt ved at finde sit ståsted. De kommende uger vil blive definerende for hende og EUs fremtid, skriver Berlingske, søndag. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, mener, at den manglende koordination i forbindelse med grænselukningerne er et punkt, hvor EU-Kommissionen for alvor tabte ansigt. ”Ingen forventer, at kommissionen skal bestemme, hvornår og hvordan man lukker skoler og plejehjem i nationalstaterne. Men koordination af grænselukningen er deres ansvar,” siger hun. Derudover synes Lykke Friis, at håndteringen af corona har været præget af ”solomeldinger” fra forskellige kommissærer, hvilket stemmer dårligt overens med den måde, Ursula von der Leyen var kendt for at arbejde politisk. ”Når man har fulgt hende i tysk politik, så indgår Ursula von der Leyen og holdspiller sjældent i samme sætning. Hun foretrækker at sætte sin egen dagsorden. Jeg tror, det er en udfordring for hende at styre det hold,” siger Lykke Friis. De seneste måneder er der også flere internationale medier, som har afdækket, hvordan der internt i EU-Kommissionen har været udbredt frustration over, at den tyske formand foretrækker at have ’hands on’ på alle forskellige sager, hvilket langsommeliggør håndteringen af kriser som den aktuelle coronasituation, der kræver hurtige og effektive beslutningsgange. Lykke Friis påpeger, at de forestående forhandlinger om en genopretningspakke og EUs syvårige budget, kan vise sig at blive Ursula von der Leyens chance for at træde i karakter på ny. ”Hvis hun kan komme med et udspil, der samler landene og samtidig få løftet kommissionens budget, så vil mange af de andre ting blive glemt. Det er hendes store chance,” siger Lykke Friis. Så spørgsmålet er, om hun vil gribe den, skriver Berlingske søndag.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 20-21

Institutionelle anliggender: Thierry Breton er EU’s fremmede fugl, der blander sig i alt
Politiken bringer søndag et portræt af EU's kommissær for det indre marked, Thierry Breton. Der står blandt andet: ”Den stenrige franskmand blev kommissær på et afbud, er vellidt og irriterende. Og opfører sig slet ikke som en politiker. […] Det har vakt undren flere steder i EU-Kommissionen, at Thierry Breton valgte at deltage i debatten med Zuckerberg, som var arrangeret af tænketanken Cerre. Var det ikke at gå Zuckerbergs ærinde og legitimere ham som samarbejdspartner efter skandalerne med misbrug af data, skattely og forsøget på at omgå de europæiske digitale regler? Dengang måtte Zuckerberg trækkes til Europa, nu rækker han hånden ud, Thierry Breton har grebet den og er ret ligeglad med, hvad andre tænker i den sammenhæng. Som han er i så mange andre sammenhænge. Han er ham, der skiller sig ud i Ursula von der Leyens kommission, hvor langt hovedparten har lange, politiske eller diplomatiske karrierer bag sig. Thierry Breton er erhvervsmanden, toplederen, CEO'en, der kun har været inde at flirte med det politiske liv, da han i 00'erne var finansminister under præsident Jacques Chirac. […] Et flertal i EU-Parlamentet havde nægtet at godkende Frankrigs første kommissærbud tilbage i oktober. Præsident Macron måtte finde en ny kandidat; det blev Thierry Breton. […] I EU-Kommissionen arbejder han tæt sammen med ledende næstformand Margrethe Vestager. Hun er den overordnede, han skal føre strategierne ud i livet, altså den underordnede. Det virkede dog ikke helt sådan, da de i februar præsenterede et udspil om kunstig intelligens, han tog både ord og scene, talte, smilede og charmede. Det er han god til. Imens stivnede Vestagers smil. Længe. Det opdagede Breton vist ikke. Han er en uprætentiøs politiker, men også en politiker, hvis finere politiske nuancer ikke altid står knivskarpt. Han er ikke opvokset i international politik. Hvor en politiker som Vestager ikke kunne drømme om at blive fotograferet sammen med Zuckerberg og derfor altid modtager ham på sit kontor, når han er i Bruxelles, for ikke at legitimere et samarbejde, der ikke eksisterer i hendes bog, har Breton ingen problemer i den retning. Det er jo bare Mark. Ham taler han da med. Og ham taler han til, også når han sætter sylen ind. Så er det helt uden diplomatiske vendinger.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 9

Udenrigspolitik: Behersket panik efter Israels melding om annektering af Vestbredden
Information bringer mandag en analyse skrevet af journalist Lasse Ellegaard. Han skriver blandt andet: ”Trump-administrationens forslag til en forhandlingsløsning har åbnet for muligheden af israelsk annektering af Vestbredden og Jordandalen - men tør Netanyahu løbe risikoen? […] Tidligere har Trump-administrationen ”anerkendt” Israels 1984-annektering af de syriske Golanhøjder, ligesom den amerikanske ambassade sidste år blev flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem. Og efter 1. juli skal planen om at annektere Vestbredden gennemføres - ifølge Benjamin Netanyahu som led i ”opfyldelsen af den zionistiske drøm”. Men om det bliver til noget, er stadig uvist - Netanyahu er kendt for at ændre kurs på kontroversielle spørgsmål, hvis de indebærer risici for sikkerheden eller bliver politiske problemer. […] Den erfarne israelske kommentator Ben Caspit peger på, at Benny Gantz, leder af ’Blå og Hvid’-partiet, vil forsøge at vinde tid, i håb om at USA's næste præsident bliver Joe Biden, der for kun få dage siden på et møde med jødiske valgkampssponsorer fortalte, at han er lodret imod israelsk annektering af besat område. Det samme er EU. Efter et udenrigsministermøde 15. maj erklærede EU's nye udenrigschef, Josep Borrell, at annektering ”er i strid med folkeretten”, og at EU kun anerkender Israels 1967-grænse, indtil den eventuelt ændres efter forhandling med palæstinenserne. Borrell afviste - i lighed med den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S) - at udtale sig om, hvorvidt eventuelle sanktioner bliver aktuelle, dersom Israel gør alvor af annekteringen. Han mente, igen i lighed med Jeppe Kofod, at EU har sendt et klart signal om afstandtagen. Det beherskede tonefald afholdt dog ikke det israelske udenrigsministerium fra i en officiel erklæring at håne den forsigtige EU-kritik som ”Megafon-diplomati”. Erfaringen har vist, at der næppe bliver tale om andet end netop megafondiplomati.”

Politiken skriver i sin leder i dag blandt andet: ”Hvad i alverden tænker Israels regeringsleder, Benjamin Netanyahu, dog på? Han anfægter sit eget lands retsorden, fordi anklagemyndigheden har tilladt sig at retsforfølge ham for korruption, bestikkelse og mandatsvig. Og han er nu parat til at risikere Israels fredsaftaler med Jordan og Egypten og dets samarbejde med Saudi-Arabien for at annektere store dele af den besatte Vestbred. Begge dele er et horribelt svigt af hans eget land og en forbrydelse mod palæstinenserne. […] Israel skal ikke omkostningsfrit kunne fortsætte sin besættelse og føre den videre til annektering. EU - og Danmark - har mange muligheder: at anerkende Vestbredden som en palæstinensisk stat under besættelse. At forbyde import af israelske produkter fra ulovlige bosættelser på Vestbredden. At nægte indrejse af de israelske ansvarlige for besættelsen af Vestbredden. Og konsekvent at holde bosættelser og det besatte område ude af samarbejdsaftaler med EU. Er det for sent? Sludder. Når Israel kan flytte flere hundrede tusinde bosættere ind på Vestbredden, kan det også flytte dem ud.”
Kilder: Information, mandag, s. 8; Politiken, mandag, s. 1

Institutionelle anliggender: Coronakrisen har vist, at vi skal have en endnu mere globalisering, ikke mindre
Politiken bringer søndag et interview med David Miliband, formand og direktør for International Rescue Committee. Han siger blandt andet: ”Vi har brug for en stærk, fælles europæisk stemme i institutioner som G7 og G20, også selv om det ikke er der, de fleste danskeres fokus er. Der er også brug for nødhjælpsprogrammer, diplomati og støtte til uddannelse. Situationen i de svageste lande er ekstremt skrøbelig, og hvis sygdommen løber løbsk, som jeg ser ansatser til, bliver konsekvenserne ubehagelige. Så det kræver både penge og politisk nytænkning, men så er der også en chance for, at demokratiske lande kan vise vejen frem.” Internationale organisationer har i løbet af coronapandemien måtte lytte til udbredt kritik og fra dansk side har folkevalgte været kritiske over for EU's rolle i håndteringen af coronakrisen, og USA's præsident Trump har i flere omgange kritiseret Verdenssundhedsorganisationen, WHO, for at gøre sit arbejde dårligt og for at være i lommen på Kina. ”Jeg ville ønske, at WHO var mere uafhængig og havde en mere stabil økonomi, som kunne gøre den til en reel og central bidragyder til verdenssundheden. Det ville være en ubetinget styrke. Pt. er WHO for afhængig af samarbejdet mellem organisationens medlemsstater, og landene giver nogle gange ikke de nødvendige informationer fra sig. Andre gange har WHO ikke musklerne til at indsamle de nødvendige data selv, og undertiden er organisationen simpelthen bange for at sige sin mening, selv når den er påkrævet,” siger David Miliband.

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies Foundation og non-resident senior fellow, German Marshall Fund. Han skriver blandt andet: ”I denne uge afholdt Verdenssundhedsorganisationen WHO sin årlige forsamling - virtuelt, naturligvis, i disse pandemitider. Normalt foregår WHO-møder uden den store medieinteresse. I år er WHO i orkanens øje på en række fronter omkring coronavirus. Trump indledte med at tweete et brev til WHOs chef, hvoraf det fremgik, at organisationen mangler uafhængighed af Kina, og hvis ikke det ændres, vil USA stoppe sit bidrag permanent. Da USA er en af WHOs største bidragsydere, vil det få konsekvenser. […] Det er svære afvejninger for at sikre både demokrati og internationalt samarbejde. WHO lader sig påvirke for meget af det autoritære Kina, men lige nu har vi ikke en anden organisation til rådighed midt i en pandemi. Enten kan WHO reformeres, eller også må verdens demokratier starte egne fora, hvor gennemsigtighed og demokratiske vilkår råder. orløbet viser også, at USA og Kinas stormagtskonkurrence blot forstærkes i disse år i alle internationale organisationer. Det kommer til at gøre det svært for et lille land som Danmark, der både ønsker at fremme det transatlantiske samarbejde med USA, men også at sikre velfungerende multilaterale organisationer, hvor Kinas inddragelse også sikres. Det bliver i stigende grad svært at sikre begge prioriteter samtidig. Men hvis vi som demokratisk land, bliver nødsaget til at prioritere, vælger vi forhåbentligt vores demokratiske allierede.”

Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Peter Jantzen fra Præstø, som blandt andet skriver: ”Det er ganske forfærdeligt, hvad vores verden har gennemlevet siden december 2019 med covid-19-pandemien, som har hærget vores planet. Jeg mener, WHO må bære hovedskylden for denne verdensomspændende fadæse, som kunne have været undgået eller minimeret, hvis vores alles vagthund, WHO, som ansvarlig for vores alles sundhed over hele verden havde råbt vagt i gevær og kommanderet lukning af grænserne til Kina for at inddæmme virussen i tide og senest 19. januar, da kineserne meldte ud, at covid-19 var dødbringende. […] WHO kom med uklare meldinger i startfasen, og de var faktisk aldrig til stede i Wuhan med inspektionsbesøg, som var epicenter for pandemien. Det bliver nok den tøvende adfærd fra den ledende administrative globale verden inklusive EU, som bliver forklaringen på denne verdensomspændende pandemi, som nulstillede verden med et.”
Kilder: Politiken, søndag, s. 1, 3; Berlingske, lørdag, s. 10; Ekstra Bladet, søndag, s. 24

Andre EU-historier

Interne anliggender: "Vi står med en gigantisk økonomisk udfordring"
Nu kan udenrigsminister Jeppe Kofod (S) løfte sløret for indholdet af den eksport- og investeringspakke, som Folketingets partier og regeringen blev enige om i april. Det skriver Berlingske mandag. På samme tid omprioriterer Udenrigsministeriet ressourcer til fordel for Dansk Eksport. "Vi står med en gigantisk økonomisk udfordring. Vi kan se, at coronakrisen har lagt markeder øde og skabt massive problemer for virksomheder rundt om i verden. Der er nærmest tale om et efterspørgselsstop ude på vores eksportmarkeder. Derfor sætter vi i Udenrigsministeriet store kræfter ind og igangsætter den største omvæltning i nyere tid i den måde, vi arbejder med eksport og handel på," siger ministeren. Eksport og investeringspakken indeholder blandt andet en kraftig reduktion af den timepris, som virksomheder skal betale, når de benytter sig af Udenrigsministeriets eksportrådgivning. Udenrigsministeriet har fået en ekstra bevilling på 100 millioner kroner i år og 125 millioner kroner næste år til den nye eksport- og investeringspakke."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 3

Klima: Ny analyse: Sikrer vi de danske klimamål, kan vi spare 10-20 milliarder kroner om året på sundhed
Information skriver mandag, at danske forskere i en analyse, viser, at realiseringen af de nationale klimamål kan give en stor økonomisk gevinst for samfundet i form af sparede helbredsomkostninger. "Hovedbudskabet i vores analyse er, at de beregnede samfundsmæssige omkostninger ved at nå målet på 70 procent CO2-reduktion i 2030 stort set opvejes af de sundhedsmæssige besparelser, der via mindre luftforurening følger med omstillingen," siger professor Jørgen Brandt, centerleder for iClimate ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Hans Henrik Lindboe, partner i konsulentvirksomheden Ea Energianalyse, siger om forskernes analyse: "Det er en absolut interessant og væsentlig rapport. Det er, som forfatterne skriver, åbenlyst vigtigt at indregne helbredsomkostninger, når effekten af klimatiltag vurderes. En konklusion, jeg drager, er, at ikke kun Danmark, men også EU mangler at gøre noget effektivt ved så store grænseoverskridende skadesvirkninger. At få styr på dem, må have kæmpe betydning for EU som helhed."
Kilde: Information, mandag, s. 6-7

Finansielle anliggender: Krisemedicinen er flere penge til studerende, ledige og pensionister
Jyllands-Posten mandag bringer et interview med Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor på Københavns Universitet og tidligere overvismand. Hans bud på en vej ud af coronakrisen lyder i en kort version, at finansminister Nicolai Wammen sandsynligvis skal forberede sig på en samlet regning på op imod 200 milliarder kroner. For efter at have holdt hånden under danske virksomheder og lønmodtagere med hjælpepakker under coronakrisen venter en kontant indsprøjtning i dansk økonomi forude. "Der er ingen tvivl om, at der bliver brug for finanspolitisk stimulans. Det skal være relativt kraftigt og relativt kortvarigt. Med finanskrisen havde vi grund til at tro, at krisen ville blive langvarig. Denne gang er der tale om en akut krise, som ikke er opstået via finansmarkederne, men som følge af en forhåbentlig midlertidig pandemi, og derfor er der indtil videre grund til at tro på, at krisen også vil være kortvarig," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. På spørgsmålet "Begik man en synd efter finanskrisen, som vi bør undgå," svarer han: "Det var måske mere et benspænd end en synd. Men efter finanskrisen fik vi en henstilling fra EU om at rette op på de offentlige finanser i 2011, 2012 og 2013, fordi prognoserne tydede på, at vi ville komme til at overskride EU's regler for budgetunderskud. Vi fik aldrig de forventede underskud, men henstillingen forhindrede os i at føre den ekspansive finanspolitik i de år, som kunne have fået os hurtigere ud af krisen, og som vi trods alt havde styr nok på de offentlige finanser til at have ført. Der kan vi godt se os i bakspejlet."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7

Grundlæggende rettigheder: Mindretal kan hjælpe flertal
I Politiken kan man mandag læse en kommentar skrevet af avisens korrespondent Peter Wivel. Han skriver blandt andet: "Menneskerettigheder værner ikke kun retsløse. De garanterer også vores loves etiske standard. Lighed for loven betyder, at selv et mindretal på én nyder lovens beskyttelse. Ethvert forsøg på, med åbne øjne, at forgribe sig på rettigheder, der skal beskytte de svage, er en pind til demokratiets ligkiste. [...] Selv om vi har ratificeret de overnationale konventioner, er deres juridiske status ikke den samme som de nationale forfatninger, vi har vedtaget på demokratisk vis. Konventioner bakkes ikke op af en selvstændig magt, men de pålægger os at retfærdiggøre vores beslutninger. [...] Det overnationale EU's traktat indleder da også med at fastslå, at underskriverne "har ladet sig inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, der er grundlaget for udviklingen af de universelle værdier: Det enkelte menneskes ukrænkelige og umistelige rettigheder samt frihed, demokrati, lighed og retsstaten". [...] Heller ikke EU-traktaten har sine egne vogtere. Kun få havde rettet sig efter det, hvis EU havde dekreteret, at vi alle skulle gå med ansigtsmasker eller stå i kø med halvanden meters afstand. En statsmagt kan håndhæve loven, ikke EU. Heri er intet nyt. Konventioner om menneskerettigheder skal først og fremmest beskytte flygtninge, statsløse, undertrykte og retsløse mennesker, kvinder eller mindretal. De fortæller os, at det enkelte menneske, som fremhævet i EU-traktaten, bør have samme ret som statsborgere i en retsstat."
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Landbrug: Økologisk Landsforening: Skovlandbrug kan revolutionere europæisk landbrug
På Altinget kan man mandag læse et debatindlæg af Sybille Kyed og Mette Kronborg, henholdsvis landbrugs- og fødevarepolitisk chef og skovlandbrugskonsulent i Økologisk Landsforening. De skriver blandt andet: "Den grønne omstilling lægger pres på dagens landbrug, ligeså vel som den lægger pres på større omstillinger i alle andre dele af samfundet. Det er et pres, som skal samles op og konkretiseres af Danmark såvel som EU, når der i de respektive systemer skal vedtages en klimahandlingsplan, en natur- og biodiversitetsplan og en ny syvårsramme for EU's landbrugspolitik og de tilhørende støtteordninger. [...] Miljø- og Fødevareministeriet er interesseret De mange fordele, der er knyttet til at integrere træer og buske i landbruget, er velkendt praksis i tropisk landbrug og mange andre steder i verden. Og det får da også international opmærksomhed. Rapporter fra FN's klimapanel, FN's fødevare- og landbrugsorganisation, Verdensbanken og EU-Kommissionen nævner alle skovlandbrug i sammenhæng med målet om at gøre landbruget mere bæredygtigt. FN's klimapanel udgav i august 2019 en rapport om sammenhængen mellem klimaforandringer og landjorden. Den peger på skovlandbrug som en klimavenlig måde at dyrke landbrug på. Panelet beskriver skovlandbrug som en vigtig del af svaret på landbrugets miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer. EU-Kommissionen skrev i en rapport fra 2017, at skovlandbrug kan gøre europæisk landbrug både mere bæredygtigt, produktivt og rentabelt. [...] Skovlandbrug er som system reelt ikke nyt, når man ser ud i verden, men det er trængt og tæt på fraværende i Europa, inklusiv i Danmark. Årsagen skal vi finde både i den historiske industrialisering og adskillelsen af landbrug og skov. Og ikke mindst i EU's landbrugsstøttepolitik, der med et stort fokus på effektivitet, mekanisering og etårige afgrøder har klemt træer, buske og mangfoldighed ud af markfladen."
Kilde: Altinget, mandag

Handel: Britisk marked er ramt af dobbelt usikkerhed
I en tid hvor dansk eksport må leve med store spørgsmålstegn omkring både Brexit og corona, er Danish Crown "forberedt på alt". "Vi kan ikke gøre så meget andet end at vente og se," siger Lars Albertsen, salgsdirektør i Danish Crown Pork. Danske eksportører må forberede sig på en dobbelt usikkerhed. To af de store spørgsmål er, om det lykkedes at indgå en handelsaftale mellem EU og briterne inden nytår, og hvornår Storbritannien vil være i fuld aktivitet igen efter coronakrisen. "Vi har et godt marked og en række store kunder i detailhandelen. Så i den nuværende situation står vi egentlig relativt godt. Corona fylder det hele i øjeblikket, både for os og vores kunder, men vi er nok ikke helt så afhængige af en genåbning som andre. Hvis man ser på det miks, vi har i vores salg, så ligger vi nok lidt bedre end gennemsnittet og rammer rimelig bredt. Hvis salget kommer til at gå ned i et segment, så er vi forhåbentlig stærke i andre," siger Lars Albertsen. Såvel fra EU-siden som den britiske side lyder der dystre meldinger om, at der ikke sker fremskridt i forhandlingerne. Efter den senest afsluttede runde sagde EU's chefforhandler, Michel Barnier, direkte, at han ikke er optimist." Cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Frank Øland, vurderer, at chancerne for at nå en bred handelsaftale mellem EU og Storbritannien lige nu er på mindre end 20 procent. Han mener, at hvis premierminister Boris Johnson ikke bruger denne krise som anledning til at forlænge forhandlingsprocessen, så vil der næppe være noget, der kan få ham til det. “Den aktuelle krise er jo en rigtig god anledning. Men indtil videre tyder alt på, at den britiske regering ikke ønsker at forlænge processen. Så det tror jeg, vi skal indstille os på. Der er nok 80-90 sandsynlighed for, at de træder helt ud ved årets udgang," siger Frank Øland til Børsen.
Kilde: Børsen, mandag, s. 1, 16

Det digitale indre marked: Storbritannien vil mindske Huaweis rolle
Berlingske skriver søndag, at Storbritanniens premierminister Boris Johnson vil gøre briterne mindre afhængig af Kina i udbygningen af infrastruktur. Den britiske avis The Daily Telegraph skriver fredag, at Kina fra 2023 helt skal være udelukket fra den slags opgaver. Ifølge avisen planlægger Johnson i første omgang at mindske det kinesiske teleudstyrsfirma Huaweis engagement i opbygning af et 5G-netværk. Premierministerens kontor afviser at kommentere oplysningerne.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 21

Institutionelle anliggender: Da EU spillede fallit
Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, skriver i et debatindlæg søndag blandt andet: "Hvorfor har EU for eksempel været totalt fraværende? Er det ikke netop, når vi har en grænseoverskridende pandemi, at EU viser sit værd? Er det ikke der, at EU træder i karakter, koordinerer indsatsen og sikrer en ensartet behandling? Det stik modsatte har været tilfældet. Hvert land har ført sin egen kamp mod coronaen. Lukket grænserne og fulgt forskellige strategier. I Storbritannien slog de en rungende latter op og agerede, som om Brexit også betød, at corona ikke kunne krydse kanalen til de britiske øer. [...] Italien bad i øvrigt resten af EU om hjælp. Men det var Kina og Rusland, der rent faktisk hjalp. [...] Corona har vist, at ikke engang de mest glødende EU-tilhængere blandt statslederne, som Frankrigs Macron og Tysklands Merkel, søger mod EU, når krisen skal løses. Alle er gået solo."
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 32

Interne anliggender: Jeppe på Spanden
Hans Engell, tidligere politiker, journalist og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, skriver i en analyse søndag blandt andet: "Der var så meget coronaballade sidste uge, at det lykkedes udenrigsminister Jeppe Kofod at slippe næsten ubemærket gennem en skandale, som under normale omstændigheder havde bragt ham virkelig på spanden. Ministeren slap med, at et flertal i Folketinget gav ham en stor 'næse'. Billigt sluppet i betragtning af skandalens mulige konsekvenser. Men først måtte ministeren gennem et langt, hårdt samråd i Folketingets Europaudvalg, hvor Venstres Jan E. Jørgensen, de radikales Sofie Carstens Nielsen og DF's Liselott Blixt, grundigt grillede en bleg, nervøs Jeppe Kofod. [...] Kofod og hans sløve hold på Asiatisk Plads har næppe det fulde ansvar for skandalen alene, men omvendt var det ham, den italienske udenrigsminister skrev til, og alene af den grund burde Kofod selvfølgelig have håndbåret en sådan sag gennem sit ministerium, der for tiden ikke synes specielt overbebyrdet af coronakrisen. [...] Landets udenrigspolitik føres af Mette Frederiksen. Fagministrene snakker konstant med deres kolleger I norden, EU og NATO. Når EU-Kommissionens formand skal tale med Danmark, er det Mette, hun ringer til. Det samme med præsidenten for ministerrådet. Eller Donald Trump. Og hvis EU vil snakke corona med Danmark, ringer EU-sundhedskommissæren direkte til Magnus Heunicke."
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 10

Udenrigspolitik: Pak ikke tandbørsten: Ferierejsen til USA kan have lange udsigter
Jyllands-Posten skriver søndag, at USA's indrejseforbud er blevet fast håndhævet siden det i midten af marts blev vedtaget. USA's præsident Donald Trump inviterede sidste uge pludselig en større gruppe europæere og asiater på besøg i sin sommerbolig i Camp David. "Jeg overvejer at planlægge G7 på den samme eller en lignende dato i Washington DC i det legendariske Camp David," skrev han i et tweet. Her henviser han til G7-mødet for verdens syv største økonomier fra den 10. til 12. juni. Det er dog usikkert, om invitationen er udtryk for, at Trump har kig på en mere omfattende normalisering af rejseforholdene på denne side af sommerferien. Indtil videre er USA's grænse mod den nordlige nabo, Canada, lukket frem til den 21. juni, og restriktionerne i forhold til EU ventes ikke at blive ophævet tidligere.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 10

Udenrigspolitik: Et russisk rørlægningsskib er nået frem til Nord Stream 2-byggeplads
Et russisk skib, der kan lægge de sidste rør til Nord Stream 2 i dansk farvand, er sejlet rundt om Jorden og befinder sig nu i nærheden af Bornholm. Risikoen for sanktioner er selskabets eneste udfordring. I den seneste uge har Nord Stream 2 lidt to juridiske nederlag i Europa. I mandags kom det første nederlag ved den tyske energistyrelse. Sagen handlede om EU's gasdirektiv, der sidste år fik tilføjet regler om, at rørledninger, der kommer udefra, skal omfattes af de interne EU-regler. Det betyder blandt andet, at ejeren af en gasledning ikke må være identisk med leverandøren af gassen. Andre leverandører skal desuden have adgang til ledningen uden forskelsbehandling. Det andet nederlag kom onsdag fra EU-Domstolen, hvor selskabet forsøgte at få annulleret gasdirektivet, fordi det vil tvinge selskabet til store ændringer. EU-Domstolen afviste imidlertid, at Nord Stream 2 kan føre sagen, fordi selskabet ikke er umiddelbart berørt af direktivet. Det er de enkelte EU-lande, der implementerer direktivet, oplyste retten, hvorfor selskabet må gå via det tyske retsvæsen.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 14

Sundhed: Læger kalder dyremarked i Bangkok for tikkende smittebombe
Eksperter advarer om, at det store dyremarked Chatuchak-markedet i Bangkok kan blive det næste udklækningssted for en ny virus, som kan blive endnu værre end coronaudbruddet i Wuhan. "Det er nu, at vi har en unik chance for at få verdens ledere til at gøre noget," siger Gitte Buchhave, direktør for den danske afdeling af ngo'en World Animal Protection, der vil lægge pres på den danske regering. EU sidder med i G20, og hun ser gerne, at Danmark forsøger at få EU til at forlange et forbud mod handel med vilde dyr. Til november mødes repræsentanter for verdens 20 største økonomier til G20-topmøde, hvor en stor del af mødet ventes at handle om, hvordan verden kan forhindre et nyt virusudbrud.
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Landbrug: JA: Vi begrænser en moderne løsning som Crispr til multinationale firmaer
Hans-Henrik Jørgensen, formand for JA - fagforening inden for natur, miljø og fødevarer, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I JA er vi glade for, at fødevareministeren og regeringen lægger op til en diskussion af planteforædling og særligt den nye teknologi Crispr. Forædling og især GMO har længe har været et stærkt omdiskuteret emne, hvor fronterne har været trukket skarpt op mellem fortalere for at bruge genteknologi og modstanderne, der blandt andet taler for et forsigtighedsprincip. [...] Sagen er, at EU-lovgivningen faktisk ikke forbyder Crispr. Det kan anvendes til forædling i EU, men det er gjort så dyrt at få godkendt nye sorter, at det kun er en håndfuld af de meget store internationale firmaer, der har råd til at bruge teknikken. Den nuværende EU-lovgivning har med andre ord givet nogle enkelte store virksomheder monopol samtidig med, at vi i årtier har set en forædlingsbranche, hvor flere og flere af de mindre firmaer lukker ned. Den udvikling kan ikke være i hverken Danmarks, EU's eller Crispr-skeptikeres interesse."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Grækenland vil tage imod turister fra Danmark, men ikke fra Sverige
Grækenlands konservative regering vil, for at redde turistsæsonen fra 15. juni, åbne landet for turister fra 20 udvalgte lande, som den mener har styr på corona-smitten. Over hele Europa arbejder mange lande på at genåbne lukkede grænser, hvilket er mere komplekst, end det var at lukke ned i marts. Danmark og andre lande må gerne lukke grænsen til ét land uden at gøre det samme på grænsen til et andet land, hvis smittetrykket i det første land er højere end hos én selv. Men EU-Kommissionen fastslår, at man ikke må forskelsbehandle EU-borgere på en given grænse. ”Det ville være på basis af statsborgerskab, og det er diskrimination baseret på nationalitet. Det vil sige, at hvis Danmark lemper indrejsen fra Tyskland efter bestemte kriterier skal de gælde for alle EU-borgere, som kommer via Tyskland,” skriver en talsperson i et svar til Politiken lørdag. Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, vil dog ikke på forhånd garantere indrejse. ”Det tror jeg afhænger af, hvordan den smittemæssige situation er. Jeg er med på, at EU-reglerne siger, at grænserne så skal være åbne for alle EU-borgere, men det tror jeg også, der er mulighed for at tage hensyn til nu, hvis der er nogle særlige smittespredningstendenser i bestemte lande,” siger Troels Lund Poulsen. Politiken har spurgt EU-Kommissionen, om alle EU-borgere vil have ret til at flyve til Grækenland fra for eksempel Kastrup Lufthavn eller Berlin, hvis de ellers kan komme ind i Danmark eller Tyskland og Kommissionen har meddelt, at den vil vende tilbage med et svar i næste uge.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6

Klima: Fremtrædende fransk klimaforsker: Pandemien er en crashtest for klimakrisen
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med Jean Jouzel, tidligere næstformand i FN's klimapanel. Han mener, at pandemien har vist os, hvad det koster, når man ikke forbereder sig på en krise, mens tid er. ”Klimakrisen har det til fælles med coronakrisen, at begge var forudset, og begge handler om ekstreme begivenheder. Vi vidste, at risikoen for zoonoser - det vil sige sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker - øges i takt med tabet af biodiversitet, skovhugst og andre indgreb i miljøet, og at vi derfor stod over for en øget risiko for en pandemi. På samme måde ved vi også, at vi vil få episoder med ekstremt højere temperaturer, og at middeltemperaturerne vil vokse markant med voldsomme konsekvenser til følge. Vi ved ikke hvornår, men vi ved, at det vil ske,” siger Jean Jouzel. EU-Kommissionens klimaplan, Green Deal, vil koste 1000 milliarder euro, hvorfra en del vil komme fra de eksisterende budgetter, som skal omdirigeres, så de gavner omstillingen. ”Det er det beløb, vi har brugt hver uge under coronakrisen. Det viser klart, at det ikke er et spørgsmål om, at vi ikke har råd. Og de forandringer, vi taler om, er ikke nødvendigvis revolutionære forslag, som vil vende fuldstændig op og ned på vores levevis. Forslagene i EU-Kommissionens Green Deal sigter mod at halvere udledningerne i 2030 og nå CO2-neutralitet i 2050. Der er ingen revolutionære forslag i den plan,” siger Jean Jouzel. Han håber på, at den ekstra tid giver mulighed for at udvikle mere ambitiøse planer. ”Men risikoen er også, at landene i 2021 allerede har genstartet økonomien uden at slå ind på grøn omstilling. I klimapanelet IPCC har vi haft det samme budskab lige siden 1990'erne. Dette er vores sidste chance. Hvis vi forpasser den, får vi aldrig en ny,” advarer Jean Jouzel.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Migration: Malta tilbageholder reddede migranter på turistskibe uden for eget territorium
Malta har i ugevis holdt omkring 160 migranter om bord på turistfærger uden for sit territorium. Østaten vil have dem omfordelt til andre EU-lande, skriver Jyllands-Posten lørdag. Internationale humanitære organisationer kritiserer stærkt hele operationen, da migranterne ikke får lov til at komme i land, og de har ikke fået mulighed for at søge asyl, som ellers er en fundamental menneskerettighed sikret i en række internationale konventioner, herunder EU's charter. ”Vi lukkede vores havne og lufthavn for krydstogtpassagerer og turister, og så giver det ikke mening at lukke migranter ind. Dette er ikke Maltas problem, selv om vi gør mere, end der kan forventes af os. Andre EU-lande må løfte en del af byrden også. Malta og Italien kan ikke efterlades alene,” sagde Maltas premierminister, Robert Abela, på et pressemøde tidligere på måneden. Judith Sunderland fra Human Rights Watch, mener, at det er utroligt, at den maltesiske regering vil holde disse mennesker fanget på turistfærger under elendige vilkår i ugevis for at presse andre EU-lande til at tage dem. ”Bekymringer for covid-19 og langvarige klager - delvist rimeligt - over mangel på en fair fordeling af ansvaret er ingen undskyldning for denne skammelige opførsel,” siger Judith Sunderland og tilføjer, at selv hvis man tager corona-argumentet alvorligt, er de 14 anbefalede dage i karantæne nu overstået. EU har omdannet sin tidligere Operation Sophia mod menneskesmugling i Middelhavet til Operation Irini, som i stedet skal stå for at håndhæve våbenembargoen mod Libyen. For at få de andre EU-lande til tage migranter fra Malta, har Malta den seneste uge truet med at trække sit bidrag til missionen tilbage samt nedlægge veto mod alle nye beslutninger, inklusive udnævnelsen af en ny styrkechef.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 16

Institutionelle anliggender: Dansk OECD-chef advarer lande mod at gå coronaenegang
Jyllands-Posten skriver blandt andet i ’Indblik’ lørdag: ”Verden går en mørk og usikker fremtid i møde, hvis stormagter reagerer på coronakrisen ved at vende sig indad og løse problemerne selv. Det vil øge uligheden, arbejdsløsheden og fattigdommen. I værste fald vil det skærpe risikoen for konflikter i en i forvejen usikker verden uden noget klart lederskab, hvor hverken USA, Kina eller EU kan påstå at have klaret udfordringen til et 12-tal. Den danske vicegeneralsekretær i OECD, Ulrik Vestergaard Knudsen, advarer mod den sirenesang, der under coronakrisen har lovet en bedre verden, hvis vi udskifter globalisering med selvforsyning. Han og hans kolleger er ved at lægge sidste hånd på et 35 sider langt strategipapir, hvori eksperter fra samarbejdsorganisationens 37 lande opstiller spørgsmål, dilemmaer og løsninger på krisen. […] Krisen har vist, at folk er parate til at stå sammen, når det gælder. Det lover godt for kampen mod klimaændringer, og OECD anbefaler medlemslandene at integrere ikke kun sundhed, men også klima tættere i fremtidens økonomiske modeller. Uanset at klimasagen vil komme i skarp konkurrence med alle de velfærdsbehov, der dukker op efter coronakrisen. ”Lige nu er der mulighed for at slå to fluer med et smæk. Når landene nu skal bruge ekstremt store summer på genopretningspakker, bør de gøre dem så grønne som muligt,” siger Vestergaard Knudsen.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14

Landbrug: EU-strategi for grønnere landbrug møder modstand
EU-Kommissionens næstformand Frans Timmermanns, præsenterede i denne uge Strategien for biodiversitet og Fra jord til bordstrategien, som udgør vigtige brikker i EU-Kommissionens Green Deal. ”Hvis vi bliver ved med at ødelægge vores natur og ikke får de bestøvende insekter tilbage, så kan op mod en million arter forsvinde fra jordens overflade. Vores strategi for bæredygtighed i landbruget er derfor ikke kun en økologisk strategi, men også en økonomisk nødvendighed,” sagde Timmermans under præsentationen ifølge Information lørdag. Udspillets grønne ambitioner roses generelt af klima- og miljøorganisationer, men landbrugsindustrien, som i dag udleder godt ti procent af drivhusgasserne i EU, kalder den et frontalt angreb på landbruget. ”Vi vil fortsat arbejde på at udvikle en vej hen mod et mere miljøvenligt landbrug. Men dette forslag er den forkerte vej. Det er et frontalt angreb på hele det europæiske landbrug. Landmændene må ikke sidde alene tilbage med omkostningerne for klima- og miljøbeskyttelse. Konsekvensen ville være, at der sker en tiltagende afvandring af fødevareproduktionen fra Europa” siger COPA-COGECA's præsident Joachim Rukwied i en pressemeddelelse. Der lyder lige så skarp kritik af EU's grønne ambitioner fra de danske landmænd. ”Når man laver sådan noget, som er så uigennemtænkt og urealistisk, så får man en konfrontatorisk stemning,” siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, til AgriWatch. Strategierne er endnu ikke bindende, da både EU-Parlamentet og EU-Rådet skal give deres samtykke, men i EU's landbrugsudvalg kræves det allerede, at udspillene revideres.
Kilde: Information, lørdag, s. 13

Udenrigspolitik: Trumps udrensninger i statsapparatet
Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: ”I de seneste par uger har præsident Trump skaffet sig af med yderligere tre inspektører. […] Formelt set er tilsynsførende inspektører i ministerier og agenturer politisk uafhængige, selv om de udpeges af præsidenten og godkendes af Senatet. Det er en tradition, som stort set alle tidligere præsidenter har holdt i hævd. Men denne præsident mener ikke, han bør drages til ansvar for sine handlinger. Når bøtten bliver vendt og al råddenskab afsløres, lægger Trump skylden på ”the deep state”, medierne eller politiske modstandere. Det er naivt at tro, han har lært nogen lektie. Derfor bør demokraterne holde kongreshøringer om præsidentens enerådige fyringer af inspektørerne.”
Kilde: information, lørdag, s. 2

Interne anliggender: Støttepartier om nye skattelyregler: ”Det er pinligt for regeringen”
Regeringens udmøntning af den aftale, der skulle afskære selskaber med base i skattely fra at få del i de danske hjælpepakker under coronakrisen, er under al kritik, lyder dommen fra støttepartierne på venstrefløjen, skriver Information lørdag. Meldingen kommer, efter at Information har afdækket, at de nye regler ikke ser ud til at ramme et eneste af de selskaber med ejere i skattelylande, som hidtil har fået bevilget lønkompensation. Derfor har støttepartierne nu kaldt ministeren i samråd, og SF opfordrer på det kraftigste regeringen til at indkalde til nye forhandlinger, så man kan sikre, at skattelykravet får en effekt. I en skriftlig kommentar udtalte skatteminister Morten Bødskov (S), at reglerne kun omfatter de virksomheder, der er ”direkte” ejet fra skattely på EU's sortliste. ”Efter disse regler kan man ikke hindre udbetalingen af kompensation til danske virksomheder, der for eksempel indgår i koncernstrukturer med selskaber i andre EU- lande,” skriver Morten Bødskov. Karsten Hønge, politisk ordfører for SF, mener, at regeringen skal udfordre EU-retten. ”På det her punkt mener jeg helt klart, at den skal udfordres. Vi kan ikke have en EU-ret, der holder hånden over aggressiv skattetænkning,” siger han, hvilket Dansk Folkepartis René Christensen er enig i. ”Det er jo danskernes penge. Dem kan man ikke stå og dele ud fuldstændig blåøjet,” siger René Christensen.
Kilde: Information, lørdag, s. 8

Finansielle anliggender: Kraftig stigning i europæiske landes gæld vækker bekymring
Flere økonomer vurderer, at coronakrisen vil føre til store budgetunderskud og kraftigt stigende statsgæld, hvilket kan skabe bekymring for en ny statsgældskrise i en række sydeuropæiske lande. Det skriver Berlingske lørdag. ”Den her situation med kraftigt stigende statsgæld vil på et tidspunkt komme til at vække nogle bekymringer på de finansielle markeder,” siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea. Niels Thygesen, professor i økonomi og formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd, der er Europa-Kommissionens uafhængige rådgiver i finanspolitiske spørgsmål, er enig i dette. Begge økonomer fremhæver dog, at Den Europæiske Centralbank (ECB) gør alt, hvad den kan for at holde hånden under eurolandene. ”Jeg tror ikke, at der er noget umiddelbart problem, hvis ECB følger det store opkøbsprogram, som de har lagt op til,” siger Niels Thygesen og fortsætter: ”Ikke desto mindre er det kæmpe beløb, som landene nu skal have afsat på obligationsmarkedet. Derfor er det meget tænkeligt, at markedet på et tidspunkt vil begynde at udvise bekymring, selv om ECB køber op.” I Danmark er der også udsigt til en kraftig stigning i statsgælden og EU-Kommissionen vurderer, at gælden vil stige fra et niveau svarende til 33 procent af BNP til 45 procent af BNP. Den stigning vækker dog ikke den store bekymring hos landets økonomer.

Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”Er gæld et problem? Det er der mere tvivl om end tidligere. […] Selv om lavere renter gør det muligt for et land at have større gæld, uden at renteudgifterne eksploderer, kan niveauet for gælden ikke ignoreres. For Den Europæiske Centralbank, ECB, kan ikke blive ved med at købe obligationer i al evighed, og derfor vil tvivl om, hvorvidt et land kan betale sin gæld tilbage på et tidspunkt, betyde, at renterne begynder at stige. […] Det vigtigste instrument er den nye fond til genopbygning på 500 milliarder euro, som Tyskland og Frankrig nu sammen har udformet et forslag til. Det fransk-tyske forslag vil betyde, at fonden skal finansieres ved, at EU optager lån, der så gives til primært investeringer i den grønne omstilling og digitalisering. Det lånte beløb skal betales tilbage over en længere årrække, og det kan kun gøres gennem større bidrag fra de enkelte lande - eller ved, at EU skærer ned på udgifterne andre steder. I Sydeuropa mener man ikke, at fonden er stor nok, mens mindre nordeuropæiske lande, herunder Danmark, vil have, at det skal være lån og ikke overførsler - eller gaver, som det ofte kaldes. Betegnelsen ”gave” er dog fejlagtig. For det første kommer bidragene ikke uden betingelser. Både i det nye forslag og i et tidligere oplæg om krisepolitikken fra EU's finansministre, står det klart, at den fælleseuropæiske hjælp er betinget af, at der i modtagerlande ”føres en sund økonomisk politik og en ambitiøs reformagenda”. Det er med andre ord ikke gratis penge, men endnu et forsøg på at gennemtvinge de reformer, som især Italien er veget uden om. […] Hvis midlerne bruges rigtig, kan det give et grønnere og mere konkurrencedygtigt Europa. Coronakrisen kan måske blive katalysator for, at vi får gjort mange af de ting, som vi burde have gjort for længe siden. Tysklands kansler, Angela Merkel, har endnu en gang brugt sin enorme popularitet til at tage et historisk skridt i EU-samarbejdet.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14, 15

Institutionelle anliggender: Er EU 2.0 blot en dårlig indkøbsforening
Berlingske bringer lørdag en kommentar af cheføkonom i Saxo Bank, Steen Jakobsen, som blandt andet skriver: ”Mens presset er størst, åbnes muligheden for at rykke sammen og danne en fælles forståelse eller på nudansk, en platform. Tendensen har været tydelig, når man eksempelvis ser på statslederes opbakning under coronakrisen, hvor langt de fleste buldrer frem i meningsmålingerne, men alle baseret på et ”nationalt beredskab” og agenda. Desværre er EU-samarbejdet ikke en del af denne rosenrøde fortælling. Hvor covid-19 kunne have været det ultimative eksempel på unionens nødvendighed og betydning, har tilfældet være stik modsat. Fremfor at fungere som en sikker støtte i stormen, har Bruxelles fremstået som handlingslammet i en periode, hvor behovet var størst. Dette er blot én af årsagerne til, at jeg aldrig har været så pessimistisk i forhold til EUs fremtid, som jeg er lige nu. […] Europas rolle som global spiller har aldrig været mere vigtig, som garant for multilaterale systemer, som modvægt til supermagtkrigen mellem Kina og USA og som et fælles politisk projekt, der forankrer, hvad vi ved, der virker: Samhandel, retsstat, ejendomsret og demokrati, som garant for markedsbaserede økonomier, der operer fair og efter ”best practice” for at skabe en bedre, lysere fremtid i og uden for Europa. I stedet for er EU blevet reduceret til noget andet. Præsident Macron spurgte tidligere på året, om Europa er et politisk projekt eller en union af handlende. Svaret, der tegner sig, er desværre mere og mere tydeligt: En dårlig fungerende indkøbsforening.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4-5

Konkurrence: Kaffefirma har fordoblet eksportsalg via Amazon
Lars Mansfeld-Giese, stifter af og direktør for Real Coffee, mener, at Amazon kan sætte turbo på salg, men hvis man skal klare sig på platformen, må du være konkurrencedygtig blandt tusindvis af forhandlere og være klar til at give køb på kundekontakten. Det skriver Børsen søndag. Amazon sættes ofte i bås med andre dominerende tech-giganter som Google og Facebook, hvilket også har vakt kritik og et vågent blik hos vagthunde som EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager. “Jeg nikker da anerkendende til Margrethe Vestager, når jeg hører, hvad hun har gang i. For hun har fat i nogle gode pointer om, at vi risikerer at stå i en monopolsituation, hvor der er ganske få utroligt dominerende platforme. Det kan vi jo ikke gøre ret meget ved som en mikroskopisk spiller i og for sig,” siger Lars Mansfeld-Giese. Han mener, det bedste man kan gøre, er at sikre sig at være på “Amazons hold”. ”For ellers er der bare nogle andre, der tager vores plads på Amazon,” siger han.
Kilde: Børsen, søndag, s. 14-20

Sikkerhedspolitik: Helikopterudbud: Store smil i Nuuk og stivnede smil i Bruxelles
Altinget bringer mandag en analyse skrevet af Andreas Krog. Han skriver blandt andet: ”Efter flere års usikkerhed omkring den fremtidige varetagelse af Grønlands redningshelikopterberedskab fik forsvarsminister Trine Bramsen (S) for nylig grønt lys fra Kammeradvokaten til at undlade at sende opgaven i EU-udbud. I stedet er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse blevet bedt om at kontakte Air Greenland for at indgå en kontrakt fra 1. januar 2021 og et antal år frem i tiden. […] Når forsvarsministeren kigger mod Nuuk, så ser hun glade smil oven på beslutningen om ikke at sende opgaven i EU-udbud. Retter ministeren derimod blikket mod Bruxelles, så vil hun nok se, at panderynkerne tiltager i EU-Kommissionen, i takt med at man får nærstuderet det danske setup. Med Kammeradvokatens velsignelse har ministeren nemlig tænkt sig at bruge den paragraf i EU-traktaten, artikel 346, som giver et land mulighed for at undtage opgaver og materielindkøb fra EU-udbud, hvis landet vurderer, at det af hensyn til landets sikkerhedsinteresser er nødvendigt, at arbejdet tildeles en bestemt leverandør eller udføres inden for landets grænser. Danmark er generelt meget tilbageholdende med at benytte sig af artikel 346, da EU-Kommissionen holder et nidkært øje med, at landene ikke misbruger den. I så fald kan der vanke en bod. Men her har man skønnet, at der er basis for at bruge artikel 346 til at sikre, at det civile helikopterberedskab i Grønland forbliver på grønlandske hænder. […] Men køber EU-Kommissionen virkelig den forklaring? At det lige pludselig - efter ikke at have været det før - er en national sikkerhedsinteresse for det danske kongerige, at to helikoptere står klar til at redde grønlandske fiskere op af vandet og strandede turister ned fra fjeldsider. Der er tale om to ubevæbnede helikoptere med civile besætninger ombord opereret af et civilt firma. […] Nu forsøger vi at overbevise EU-Kommissionen om, at sikkerhedssituationen i Arktis har ændret sig så radikalt, at det nu er tvingende nødvendigt at tildele opgaven til én bestemt leverandør. Beslutningen om at arbejde henimod en direkte tildeling til Air Greenland lugter derfor langt væk af, at man har ønsket at komme landsstyret og de grønlandske politikere i møde. Det er fair nok. Det er en politisk beslutning. Man skal bare være sig bevidst om, hvilken risiko det indebærer.”
Kilde: Altinget, mandag