Mandag den 25. marts

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU har givet Theresa May et genialt tilbud
Flere af weekendens aviser skriver og kommenter på EU's udskydelse af Brexit. EU tilbød i sidste uge Storbritannien en udsættelse af Brexit til 22. maj på betingelse af, at May får aftalen vedtaget denne uge - sker det ikke, er Brexit kun udsat til 12. april, hvor no deal-scenariet kan blive til virkelighed. Fabian Zuleeg, direktør for EU-tænketanken EPC, European Policy Centre, tror stadig på no deal: “Jeg tror nu stadigvæk, at der er størst risiko for, at det ender med no deal,” siger han ifølge Politiken lørdag. Også statsminister Lars Løkke Rasmussen frygter, at briterne er ved at tumle ud over kanten. Han håber, at Theresa May vil forsøge at afsøge nye muligheder, for eksempel en bred aftale med oppositionspartiet Labour. “Jeg havde et meget klart indtryk af en britisk premierminister, der ville forfølge sin egen plan. Og det er at få den aftale igennem, som to gange er blevet forkastet i Underhuset. Det er hendes plan A, B, C og D. Det er planen,” sagde Løkke. Skal Storbritannien - og EU - undgå det, skal briterne inden da komme med en plan, som kan være at aflyse Brexit, at forblive i EU's toldunion eller at udskyde Brexit i en længere periode. Hvis løsninger bliver, at Storbritannien beslutter en lang udskydelse af Brexit, er EU's minimumskrav, at briterne afholder valg til EU-Parlamentet sammen med andre lande i slutningen af maj.

Flere af avisernes ledere er ude at kommenterer på Brexit-situationen. Politikens leder skriver lørdag blandt andet: “Brexit er en tragedie, men der er ingen grund til at gøre det værre, end det behøver være. Derfor var det klogt og rigtigt, at EU på sit topmøde i går aftes enstemmigt besluttede at udskyde Storbritanniens udtræden af unionen til 22. maj. Det ville have været en katastrofe, som kunne have ødelagt forholdet mellem EU og briterne årtier frem, hvis Storbritannien i næste uge var braset ud af EU uden en aftale, fordi man nægtede at forlænge fristen. Med forlængelsen har EU vist sig som de ansvarlige voksne, der både har beskyttet egne interesser og vist sig forstående over for briterne. Nu har May en sidste chance til at få sin forkætrede skilsmisseaftale igennem det britiske parlament. Lykkes det ikke, har EUindikeret, at man er villig til en længere forlængelse - men så bliver hele sagen nødt til at blive genovervejet, og briterne skal komme med en alternativ vej frem senest 12. april.” Informations leder skriver lørdag: “På den ene side er det iskoldt og nådesløst med sin krystalklare deadline for, hvor meget længere de resterende 27 EU-medlemslande kan deltage i dette kaos: indtil den 12. april. På den anden side gør EU27 det klart, at man på ingen måde vil eller kan bestemme, hvad briterne skal gøre med deres land. Briterne kan på den måde beslutte sig for hvad som helst, bare de gør det inden for de næste tre uger.” Og Jyllands-Postens leder skriver ligeledes lørdag: “Det siger noget om, hvor absurd Storbritanniens forhold til EU efterhånden er blevet, at den aftale, som premierminister Theresa May natten til fredag fik med hjem fra Bruxelles, virker helt fornuftig. Man skal ellers holde på hat og briller for at begribe det hele.”

Marlene Wind, professor, statskundskab, i Courts på jura, Københavns Universitet og gæsteprofessor på Leuven Universitet, skriver i en kommentar i Berlingske lørdag blandt andet: ”Mens man ikke troede, at det kunne blive værre, skete det alligevel. Efter tre år eller 1.000 dages Brexit-forhandlinger og med kun en uge til en selvfastsat Brexitdato måtte Theresa May i denne uge erkende, at hun endnu en gang ikke var nået i mål med sin udmeldelsesaftale i det britiske parlament. […] Det man i stedet besluttede sig for, var derfor faktisk ret genialt: Nemlig at give May et valg mellem enten at få sit ja igennem i det britiske underhus i næste uge og så en teknisk forlængelse frem til europaparlamentsvalget. Eller - hvis May skulle få et tredje nej i det britiske parlament - en meget kort forlængelse frem til 12. april, som ville gøre det muligt for briterne at nå at deltage i europaparlamentsvalget. Hermed har man endnu en gang sikret sig, at det er briterne selv og ikke de 27 EU-lande, der må tage ansvaret for deres egen skæbne. Hvad enten det er et farvel til 40 års medlemskab eller en meget lang tænkepause, der kan ende med, at de aldrig nogensinde forlader klubben.” I 'Ugen på Kanten' i Berlingske søndag skriver Ivar Carstensen: ”Når man sådan følger med i en uges begivenheder, kommer man ikke uden om, at der er ganske meget klynk - både på den ene og den anden platform. […] For herfra måtte en stadig mere ydmyget og sammenbidt premierminister Theresa May i denne uge ned og bede om udsættelse af Brexit - uden helt at kunne fortælle, hvad hun ville bruge tiden til. Mays storslåede plan var egentlig at fremsætte sin aftale en tredje gang og så true/overtale nok til at stemme for denne gang. Men her var der igen en parlamentsformand, der ikke var med på tidens noder og unoder. Den stovte John Bercow, som er blevet verdensberømt på sin ”orderrrr”-ordre, viste, at han heller ikke fandt sig i hvad som helst i sit parlament. Så han fandt en regel fra omkring Oliver Cromwells tid, hvor der stod, at man ikke kunne blive ved at fremsætte det samme forslag, bare fordi man ikke kan finde på noget andet. Nede i EU ville de til gengæld have den aftale - ellers er det ud om 14 dage. Så nu skal May hjem og lægge arm med Mr. Orderrr - og imens sejler Brexit videre mod no deal og frit fald.”

I en analyse i Berlingske mandag skriver avisens økonomiredaktør Ulrik Bie blandt andet: ”Selvom dommens dag nu er udsat til 12. april, er vi kommet til den fase, hvor den fysiske og psykiske udmattelse har sat sig dybe spor. Mange virksomheder i Storbritannien, der har udflytning som en vigtig del af forberedelserne til et hårdt Brexit, kan ikke fortænkes i at eksekvere planerne, selv om vi endnu ikke ved, om det bliver et hårdt eller blødere Brexit. For hvem tør basere en forretning på rationel adfærd i det britiske parlament? […] Brexit er ikke et nulsumsspil, hvor nogle vinder, hvad andre taber. Det er et minussumsspil, hvor vi alle taber. Men desværre er vi nok kommet dertil, at det nu gælder om at komme videre. Få sat gang I EU. Få lavet nye globale handelsaftaler. Få farten op i de europæiske reformer og forbedret vækstpotentialet. Få skabt mere optimisme, flere investeringer og dermed flere job.” I 'Kristeligt Dagblad mener' lørdag skrives der blandt andet: ”Ingen ønsker, at Storbritannien forlader EU uden en aftale. Ej heller et flertal i det britiske parlament. Derfor gør dette flertal klogt i at komme ud af skyttegravene og bruge den korte tænkepause, som EU har givet parlamentarikerne, fornuftigt og med en bevidsthed om deres historiske ansvar. De kunne med fordel skele mod deres årelange allierede i EU, Danmark, og indgå et nationalt kompromis om en langt blødere Brexit med et fortsat medlemskab af toldunionen, som ville løse det fastkørte problem omkring den nordirske grænse. Det ville måske koste May embedet, men det vigtigste er at undgå det kaos, som en hård Brexit uden en aftale vil kunne udløse. Klippeafgrunden er endnu ikke afværget.”

Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent skriver i 'Set udefra' i Jyllands-Posten lørdag blandt andet: ”Det flertal af briter, der stemte for Brexit, må være blevet manipuleret og ført bag lyset. Ellers ville de aldrig have gjort det. Al fornuft, alle analyser, alt tænkeligt talmateriale tilsiger, at det vil være en historisk dårlig idé for briterne at forlade EU. Altså må de være lokket til det på falske præmisser. Sådan hører og læser man tit i analyserne af Brexit. Der sættes endog navn på de skyldige: en klike af højtuddannede overklassetyper, der sætter egne karriereambitioner over landets ve og vel. […] Men det kan også være, at et flertal stemte for Brexit, fordi de simpelthen bare vil ud af EU. Også selv om det koster dem dyrt.”
Kilder: Berlingske, mandag, s. 3; Børsen, mandag, s. 20; Berlingske, søndag, s. 10, 17; Berlingske, lørdag, s. 10; Information, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10, 20; Jyllands-Posten, mandag, s. 9; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7, 8; Politiken, lørdag, s. 1, 10

Institutionelle anliggender: Kæmpedemonstration skal bane vejen for ny EU-folkeafstemning
Flere af weekends aviser skriver om en massiv demonstration i Londons gader efter Theresa Mays møde med EU torsdag i sidste uge. Berlingske skriver lørdag, at forkæmpere for “Peoples Vote” vil forsøge at erobre den politiske scene med en kæmpedemonstration i London, der skal sætte den alvorligt svækkede premierminister Theresa May under maksimalt pres. B.T. lørdag skriver, at ifølge den britiske regerings hjemmeside for underskriftindsamlinger, har flere end 2,7 millioner britiske statsborgere skrevet under på, at de ønsker at aflyse Brexit og forblive en del af EU. Helt præcist har 2.750.513 briter underskrevet forslaget, der har overskriften 'Træk artikel 50 tilbage og forbliv i EU'. Jyllands-Posten og Berlingske søndag skriver om demonstrationen, hvor de hundredtusinder af mennesker krævede en ny folkeafstemning, som kan afblæse EU-exitten. Lørdag rundede en underskriftsindsamling om at stoppe Brexit fire millioner signaturer og er nu på vej mod de fem. Samtidig lørdag voksede presset på premierminister Theresa May for at gå af. Hun mistede støtten fra landets største morgenavis, The Times. “Gå af, premierminister,” lød det i lederen fra den moderat-konservative avis, som kritiserede Mays manglende kvalifikationer og skrev, at hendes person er “blevet en forhindring i at finde en udvej.” Information skriver mandag, at det der, om noget, kategoriserede lørdagens millionstore Peoples Vote-demonstration i London, hvor man prøvede at sikre en ny folkeafstemning om Brexit, var, at deltagerne var ualmindeligt almindelige. Bedsteforældre med deres børnebørn, unge studerende, der ikke var særligt flippede, velbjergede og mindre velbjergede midaldrende og ganske mange, der ikke udelukkende talte engelsk. Sidstnævnte kategori er egentlig heller ikke særligt overraskende. Af Londons rundt regnet ti millioner beboere er op mod halvdelen ikke født i Storbritannien, og mange af dem er fra andre dele af EU. B.T. lørdag skriver, at stemningen i Storbritannien nu er så ophedet, at parlamentsmedlemmerne af sikkerhedsmæssige årsager frarådes at forlade debatter i Underhuset alene. Det sker, efter blandt andre løsgængeren Anna Soubry har modtaget dødstrusler på grund af sin holdning til Brexit-spørgsmålet. Viceformanden for det britiske Underhus, Lindsay Hoyle, advarer i et brev til samtlige medlemmer af parlamentet, mod at forlade debatter til fods frem mod næste uges potentielt afgørende Brexit-afstemning. I stedet anbefales medlemmerne af parlamentet at rejse hjem i en taxi - vel at mærke ikke alene på bagsædet.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Berlingske, lørdag, s. 18; Berlingske, søndag, s. 14-15; B.T., lørdag, s. 6; Information, mandag, s. 10-11; B.T., lørdag, s. 6, 17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Frygten for en ny migrantkrise i Europa lurer ved Middelhavet
Berlingske skriver søndag, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) fredag var ombord på et af Forsvarets Challenger-fly for at følge Frontex-overvågningen af migrantruterne til Europa. De følger på klos hold, hvordan dansk forsvar er med til at overvåge trafikken på Middelhavet for blandt andet at identificere skibe med migranter, fange terrorister og opdage menneskesmuglere, der fragter migranter, narko og våben til Europa. De udsendte danske militærfolk er en del Danmarks bidrag til EU's grænseagentur, Frontex, som har base på Sicilien, hvorfra de kan flyve ud til migrant- og smuglerruterne over Middelhavet. De tre ministres rejsen til Sicilien, viser da også hvor kompleks udfordringen med at tackle befolkningstilvæksten bliver for Danmark og Europa. Svarene på befolkningseksplosionen i Afrika og Mellemøsten handler på én gang om sikkerhedspolitik, udlændinge- og asylpolitik samt udviklingspolitik. Berlingske søndag skriver at Frontex' kapacitet til at sikre grænserne til Europa konstant udbygges.

Berlingske skriver endvidere søndag at som et led i et forsøg på at bremse antallet af migranter fra Afrika har EU oprettet en millionfond, hvor menneskesmuglere kan søge om midler til at skifte job. Indtil videre har omkring 300 fået penge fra puljen. EU kalder pilotprojektet en succes, men smuglerne mener ikke, de får penge nok. “Jeg arbejdede i branchen i 17 år og tjente op til 22.000 kroner om ugen, da den var på sit højeste. Det var en organiseret branche, hvor vi betalte skat til guvernøren og tog sikre ruter gennem ørkenen. Men så fandt regeringen på den nye lov, så den kunne få snablen ned i EU-kasserne. Det var først der, problemerne startede. Folk i Agadez blev arbejdsløse, og migranter begyndte at dø i ørkenen, fordi de var tvunget til at tage farlige ruter. Jeg har fået materialer af EU til at åbne en restaurant, men det kan slet ikke måle sig med vores tidligere forretning. Derfor kæmper vi eks-smuglere for at få vores job tilbage. Vi skriver breve til EU og til de lokale politikere for at få dem til at forstå, at når man kriminaliserer nogens levebrød, bliver man nødt til at give noget andet til gengæld,” fortæller Bashir Ama, der er formand for eks-smuglerne. Selvom trafikken af migranter er stilnet af på flere af de centrale ruter over Middelhavet, blandt andet på grund af øget bevogtning ved kysterne og kontrollen fra luften, er der sat gang i en befolkningseksplosion, som flere frygter vil forårsage ny uro i mange afrikanske lande og øge presset mod grænserne til Europa. I følge prognoserne står Afrikas befolkning til at blive fordoblet til 2,5 milliarder mennesker over de næste 30 år. Mange unge vil se ind i en fremtid uden muligheder, og det kræver ikke en stor eksamen at regne ud, at flere vil forsøge at komme til Europa.

Kristeligt Dagblad skriver mandag, at Tyskland mener, at de har taget imod for mange asylansøgere. Dommen fra et flertal i befolkningen, ifølge en ny rapport fra tænketanken Friedrich-Ebert-Stiftung, lyder, at Tyskland har overskredet smertegrænsen for, hvor mange flygtninge landet bør tage imod, og derfor bør man indtil videre ikke tage imod flere. Selvom flertallet ønsker et stop for flygtninge betyder det dog ikke, at den tyske befolkning er imod indvandring. 53 procent mener, at Tyskland for fremtiden bør modtage endnu flere højt kvalificerede indvandrere, mens 38 procent mener, at EU's største land i samme udstrækning som nu skal modtage krigsflygtninge.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 12-15, 18-19; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Brexit - MEN INGEN... FREXIT, POLEXIT, DEXIT, SWEXIT, NEXIT, ITALEXIT, SPAXIT
I det meste af Europa er den folkelige opbakning til EU-medlemskabet vokset tydeligt de seneste år siden Brexit-afstemningen i 2016. Den har ikke været større siden de glade dage i 1990'erne efter Murens fald, mens appetitten på at melde sig ud er rekordlav. Det har fået nationalister, EU-modstandere og -kritikere i flere lande til at justere linjen. Det skriver Politiken lørdag. I Frankrig opgav Marine Le Pen, leder af det højrenationale Rassemblement National, i 2017 at kræve Frexit og en udmeldelse af euroen. Sidste år afviste Jean-Luc Melenchon, der leder det yderligtgående venstreparti La France Insoumise, klart en udmeldelse og udtrykte også et ønske om at forandre EU indefra. To franske nationalistpartier vil stadig ud af EU. I Tyskland vedtog det EU-kritiske højreparti Alternative für Deutschland i januar i år, at en tysk folkeafstemning om Dexit skal være en sidste udvej og afviste et forslag om at sætte en frist på. Planen er at ændre EU indefra, hedder det i valgprogrammet. Forskeren Stijn van Kessel peger på, at støtten til EU-medlemskabet i mange lande er gået op. Det gør det unødigt risikabelt for højrenationalister at tale om udmeldelse, siger van Kessel, som er lektor I europæisk politik ved Queen Mary University i London og har forsket i højreradikale partier og deres diskurs. “De er meget forsigtige ved åbent at støtte et farvel til EU og siger ofte, at EUskal reformeres, at det skal være mere demokratisk, og at nationerne skal have mere magt tilbage. Hvis ikke det kan lade sig gøre, skal man så måske gribe til en folkeafstemning,” siger han og vurderer, at kravet om udmeldelse af Den Europæiske Union måske vender tilbage i fremtiden. “Hvis tingene stabiliserer sig for Storbritannien, efter at de er kommet ud, eller en euroskeptisk politiker går forrest og siger, o.k., briterne lavede rod i det, men nu ved vi, hvordan vi kan forlade EUpå en mere succesfuld måde, så kan det godt være, at der i en nær fremtid vil være et parti, der begynder at tale for at træde ud af EU,” siger Stijn van Kessel.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Interne anliggender: Anders Vistisen forsvarer anklager mod journalister og eksperter i ny bog

Anders Vistisen, Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa-Parlamentet, mener ifølge Jyllands-Posten lørdag, at danske mediers dækning af EU-stoffet alt for ofte er skæv og præget af en ukritisk begejstring for det europæiske projekt i Bruxelles. Han har derfor for EU-midler skrevet en 86 sider lang bog, "Det store EU-bedrag - mediernes fortielser og fordrejninger", som bliver husstandsomdelt til 240.000 danske hjem i begyndelsen af april. I bogen kritiserer han bl.a. flere navngivne EU-journalister og -eksperter for ikke at lade deres personlige holdninger blive hjemme i privaten. Anders Vistisen vil ikke oplyse præcist, hvad det har kostet at trykke og husstandsomdele bogen til 240.000 danske hjem, men der er tale om “nogle hundredetusinde kr.”, men ikke over én million kr., siger han. Pengene er informationsmidler fra ECR-gruppen, European Conservatives and Reformists Group, som DF er medlem af i Europa-Parlamentet. Berlingske skriver lørdag, at Dansk Folkepartis ledelse på Christiansborg bakker Vistisen op. “Der sker et eller andet kemisk med folk, når de bliver ansat i Bruxelles og er der lidt længere tid. Det samme gælder iøvrigt for mange politikere. ,Det får folk til at føle sig som en del af systemet og glemme at rapportere neutralt og kritisk. Så ser vi i dag mange journalister, der også er meget aktive på Twitter, hvor man mest gør nar af briterne. Jeg bryder mig ikke om det,” siger Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen, der samtidig slår fast om forfatteren og partikollegaen: “Det er også på vegne af Dansk Folkeparti, at han udtrykker sig.” DF-politikeren får en vis forståelse fra en helt tredje dansk parlamentariker, nemlig Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. Hun mener således, at Anders Vistisen tager fat i “en rigtig relevant debat”. “Jeg synes f.eks., at dækningen af Brexit har været skæv. Jeg har jo ikke noget forskningsmæssig belæg for at sige, at det er sådan, men min oplevelse er, at den er skæv til fordel for EU-tilhængerne. Det er også mit klare indtryk, at de fleste journalister er EU-tilhængere,” siger hun ifølge Berlingske lørdag og uddyber: “Men når det er sagt, synes jeg faktisk, at mange af journalisterne gør et meget hæderligt forsøg på at dække EU-stoffet og sørge for at have forskellige kilder på.” Et af Anders Vistisens store kritikpunkter er, at medierne bruger ekspertkilder om EU, som reelt er EU-begejstrede partskilder. Og her er Rina Ronja Kari enig. “Bjarke Møller fra Tænketanken Europa bliver f.eks. brugt som ekspert, men er i virkeligheden et politisk indlæg. Jeg kunne godt tænke mig, at journalisterne blev lidt mere skarpe til at deklarere,” siger hun.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 8; Berlingske, lørdag, s. 12, 13

Udenrigspolitik: Europa forsøger at ruste sig i kampen med Kina
Balladen om Huawei og 5G-netværket er et eksempel på, at Europa har brug for en mere robust tilgang til Kina, skriver Jyllands-Posten lørdag. Huawei er under mistanke for at ville bruge teknologien til at spionere for den kinesiske stat mod andre lande og borgere. Det er den slags kinesiske udfordringer, som EU i disse måneder forsøger at ruste sig mod. På fredagens topmøde diskuterede EU's stats- og regeringschefer derfor for første gang i årtier Europas overordnede strategi over for Kina. “Der er brug for, at Europa finder sammen i en offensiv Kina- politik, så vi ikke bliver spillet ud mod hinanden,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen. Drøftelsen fandt sted, mindre end en uge før den kinesiske præsident, Xi Jipeng, mødes med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands kansler, Angela Merkel, og EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, i Paris. Og den 9. april kommer Kinas premierminister, Li Keqiang, til Bruxelles til det årlige EU-Kina-møde. Til at drive strategiprocessen fremad har EU-Kommissionen formuleret et 16 siders dokument, hvor det understreges, hvor vigtigt det er, at EU samarbejder med Kina om bl.a. klimaforandringerne og atomprogrammerne i Iran og Nordkorea. Dertil kommer naturligvis den betydelige samhandel. Kina er EU's næststørste handelspartner. EU er Kinas største. Oplægget lægger også op til strammere regler for kinesiske investeringer i Europa og mener, at Kina skal presses til at stoppe sin unfair behandling af europæiske selskaber. I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver chefredaktør Steen Rosenbak blandt andet: ”I sidste uge ændrede EU-Kommissionen langt om længe afgørende sin indstilling til Kina fra tidligere tiders yderst servile tone til at konstatere, at Kina er en sikkerhedstrussel, der spiller med urene kort i den frie verdenshandel. Det er en positiv udvikling. Et antidemokratisk, kommunistisk styre med ambitioner om verdensherredømmet er ikke vores ven.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, 12

Institutionelle anliggender: Historien kalder igen på LECH WALESA, der vil reformere vores økonomi og demokrati
Politiken bringer søndag et interview med den 75-årige polske frihedshelt Lech Walesa, der har udskudt sin pension og genoplivet sin gamle borgerbevægelse for at vælte Polens højrekonservative regering og skabe en debat om, hvordan vi redder vores civilisation. I interviewet bliver der blandt andet talt om det stærkt nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed, på polsk kaldet PiS, der har siddet tungt på magten i landet siden 2015. EU-Kommissionen og stats- og regeringscheferne har kritiseret Polens regering for at stramme grebet om domstolene, om civilsamfundets ngo'er og om pressen. PiS har blandt andet ændret lovene, så deres flertal i parlamentet kan udpege nye dommere til højesteret og forfatningsdomstolen. I december 2017 igangsatte EU-Kommissionen en procedure efter EU-traktatens artikel 7 mod Polen - for brud på de demokratiske værdier og for at bringe retssystemet under regeringsflertallets “politiske kontrol”. Lech Walesa har tidligere ligefrem opfordret EU til at smide Polen ud.
Kilde: Politiken, søndag, s. 20-23

Migration: Alle er enige om, at han er en skurk, men er han også løsningen på et prekært problem
Berlingske skriver mandag, at danske politikere gerne snart vil sende de syriske flygtninge hjem og det kan den syriske diktator, Bashar al-Assad, hjælpe med. Han har i de seneste seks år været et af Vestens helt store problemer. For ifølge FN har han gennem seks års borgerkrig, der har kostet mere end 400.000 mennesker livet, brugt kemiske våben og tøndebomber mod sit lands egen befolkning, udsultet sit folk, tortureret og dræbt sine modstandere og været med til at drive mere end 11 millioner mennesker på flugt. Men selv om Vesten har brugt milliarder af kroner i forsøget på at fjerne ham fra præsidentposten, har flere partier i Folketinget nu indset, at det bliver svært at undgå, at han bliver en del af et fremtidigt styre, og at man derfor bliver nødt til at se ham som en del af løsningen. EU's officielle holdning er, at Bashar al-Assads styre skal stilles til ansvar, inden genopbygningen af Syrien kan indledes. Og det holder den danske regering indtil videre stramt fast i. Men EU-solidariteten er begyndt at krakelere, for Østrig, Italien og Ungarn har ifølge magasinet Foreign Policy gjort det klart, at de ønsker dialog med de syriske myndigheder, fordi det ifølge landene vil gøre det nemmere at sende flygtninge hjem. Det ønske støtter Dansk Folkeparti. Kenneth Kristensen Berth, medlem af Folketinget og EU-ordfører for Dansk Folkeparti, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag: ”Den danske regerings krampagtige afvisning af at acceptere fakta på jorden risikerer at betyde, at Danmark ikke kan få hjemsendt de syriske flygtninge, som i nogle år har haft husly i Danmark, men som nu uden problemer kan vende hjem. Det har flere EU-lande efterhånden erkendt. Østrig og Italien var først med erkendelsen, men selv i Tyskland er man efterhånden nået frem til, at Syriens fremtid kommer til at inkludere den syriske præsident. […] Hvis Danmark skal have en mulighed for at få tilbagesendt de tusindvis af syrere, der befinder sig i Danmark, handler det om straks igen at anerkende det syriske regime og gå i realitetsforhandlinger med de syriske myndigheder om vilkårene for hjemsendelse af deres statsborgere.”
Kilder: Berlingske, mandag, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11

Institutionelle anliggender: Folkebevægelsen vil have exit uden Brexit
Folkebevægelsen mod EU vil så hurtigt som muligt udskrive en folkeafstemning om det danske medlemskab og derefter bruge et år på at afklare, hvilket alternativ til det europæiske samarbejde danskerne skal stemme om. Sådan lyder det fra Rina Ronja Kari, der er bevægelsens spidskandidat ved maj måneds valg til Europa-Parlamentet. ”Der er brug for meget lang tids grundig debat om, hvad det er, man gerne vil, hvis man melder sig ud. Hvad er det så et ja til? Det er noget af det, vi har lært af Brexit, at alternativerne simpelthen ikke har været klare nok. Det har ikke været klart nok, hvad det så er, man vælger til, når man vælger EU fra”, siger Rina Ronja Kari til Politiken søndag. Professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard, peger på, at Danmark ligesom briterne først ville kunne forhandle en aftale med EU på plads efter en dansk afstemning, og han vurderer, at slutproduktet ville komme til at ligne Storbritanniens en hel del, medmindre man vil melde Danmark ud uden en aftale.
Kilde: Politiken, søndag, s. 14

Arbejdsmarkedspolitik: Verner Sand Kirk frygter østeuropæere og Joachim B. Olsen
Arbejdsløse EU-borgere kan med de nye EU-regler få adgang til seks måneders danske dagpenge i hjemlandet efter én måneds opsparing i en dansk a-kasse. I dag kræver det tre måneders arbejde. Direktør i Danske A-kasser og folketingskandidat for Socialdemokratiet, Verner Sand Kirk, frygter, at det vil sætte det danske dagpengesystem under pres. ”Vi frygter, at de nye lempeligere regler vil presse det danske dagpengesystem, hvis der bliver meget store udgifter til EU-borgere, der tager dagpenge med til hjemlandet, primært Østeuropa. Og jeg kan lige se for mig, at hvis den trafik bliver udbredt, så vil Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance stå der med det vons og sige, så må vi have strammet op på udgifterne til de dagpenge,” lyder det fra Verner Sand Kirk til Information lørdag. Sand Kirk uddyber yderligere: ”Vi mener, at der yderligere er et problem i, at der i 2017 var godt 1.100 østeuropæere, der tog deres dagpenge med til et andet land, selvom de har optjent deres dagpenge på en anden måde end de 41. De 1.100 er heller ikke noget stort problem. Men antallet af EU/ EØS-borgere, der er ledige på dagpenge, er stigende i modsætning til antallet af danskere og arbejdstagere fra tredjelande. EU/EØS-borgere rejser ikke hjem i stort antal. Men der er et stigende antal, der nu får dagpenge i Danmark.”
Kilde: Information, lørdag, s. 6

Klima: Fokus på EU som skal være CO2-neutral
Med 369 stemmer for, 116 stemmer imod og 40 blanke stemmer vedtog EU-Parlamentet torsdag i sidste uge en resolution om at hæve EU's samlede reduktionsmål for 2030 fra 40 til 55 procent. I den vedtagne resolution står endvidere, at EU skal være CO2-neutral i 2050. Information skriver lørdag, at de øgede EU-ambitioner er en del af en ny og mere ambitiøs EU- klimaplan, der kommer som et svar på FN's skelsættende rapport fra oktober sidste år om sandsynligheden for at nå målet fra Parisaftalen og begrænse den globale opvarmning til mellem 1,5 og to grader celsius. Alle lande skal øge de klimapolitiske ambitioner, hvis målet fra Paris skal indfries, lyder det fra FN i rapporten. “Det er meget positivt, at Europa-Parlamentet ønsker et højere 2030-mål. Med de seneste års faldende omkostninger på vedvarende energi, og ikke mindst som en konsekvens af den globale klimaaftale fra Paris, bør EU's 2030 klimamålrevideres opad,” lyder det fra Dansk Energis viceadministrerende direktør, Anders Stouge, i en pressemeddelelse. Torsdag afholdt EU-Parlamentet en høring om oliegiganten Exxon Mobils medvirken til at misinformere offentligheden om sammenhængen mellem de globale klimaforandringer og afbrændingen af olie, kul og gas. Exxon Mobil har nægtet at deltage i torsdagens høring i EU. En konsekvens af, at Exxon Mobil torsdag ikke ønskede at stille op og svare på spørgsmål foran EU-parlamentet, kan imidlertid blive, at de mister deres ret til at bedrive lobbyvirksomhed i det Europæiske Parlament. Det skriver Huffington Post. Information lørdag skriver, at hvis man vil holde temperaturstigningen under 1,5 grader, som Parisaftalen lægger op til, viser beregninger fra EU-Kommissionen at EU skal være klimaneutral i år 2050. Men flere af EU's stats- og regeringschefer afviste dette på et topmøde fredag. De vil ikke forpligte sig på et årstal. “Det er slattent og bekymrende,” lyder det fra Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi. På et to-dages topmøde torsdag foreslog Frankrig således med opbakning fra syv andre lande, herunder Danmark, at EU skal være klimaneutralt i 2050. Men da den endelige erklæring kom ud fredag, var forslaget væk. Det skyldes ifølge flere medier Tyskland, der udadtil er frontløber på klimaet, men også EU's største kulland. Politiken skriver søndag, at nyhedsbrevet Politico konstaterer, at en fransk-tysk klimaalliance, der blev offentliggjort i januar, nu reelt er sprængt.
Kilder: Information, lørdag, s. 9, 14-15; Politiken, søndag, s. 12

Institutionelle anliggender: Underholdningsværdien i den britiske Brexit-saga er meget høj
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver journalist Ulla Terkelsen følgende: “Tragedier er tit noget med, at mennesker opnår det modsatte end det, de har brugt en masse tid og energi på at opnå. Jo hårdere de kæmper, jo dybere graver de deres egen grav. Det kan siges om to grupper for tiden: de overbeviste EU-modstandere i Storbritannien og de nordirske protestanter. For de overbeviste EU-modstandere bliver udsigten til en uafhængig nation uden for EU mere og mere tåget, som dagene går. For de nordirske protestanter er kampen imod et forenet Irland det vigtigste i denne verden og også i den næste verden. "No surrender" er deres slogan. Ingen overgivelse. Det er deres protestantiske identitet og gudstro i forholdet til det katolske folkeflertal, hvis man ser på den irske ø som et hele, som protestanterne slås for at bevare. [...] Både de overbeviste EU-modstandere og de nordirske protestanter skulle formodentlig have sagt ja tak til premierminister Mays første og anden halvbagte aftale med EU for længe siden frem for at være så "leninistiske", altså upragmatiske, i hele forløbet. Ved at være stejle og principfaste ødelagde de det for sig selv. Således i hvert fald i skrivende stund. Den, der ler sidst i kærlighed og politik, ler naturligvis bedst. Ingen og intet er i mål endnu. Dertil har der undervejs været for mange selvmål hele vejen rundt. Underholdningsværdien i den britiske Brexit-saga er meget høj. Mennesker, der tror, at de er sat på jorden for at styre verden, de ser sjove ud, når uforudsete hændelser slår dem af pinden.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 34

Institutionelle anliggender: Modstandere vil ikke ud af EU lige nu
Kaosset i Storbritannien om Brexit og en lav appetit blandt Europas vælgere på at forlade EU-samarbejdet har medvirket til at en række EU-modstander partier i lande som Frankrig, Tyskland og Spanien har nedtonet eller udskudt deres krav om en EU-afstemning. Det samme er sket i Danmark. Det skriver Politiken lørdag. Josef Janning, der leder Berlin-kontoret for tænketanken European Council on Foreign Relations, oplyser, at Brexit skaber en exittræthed hos mange europæiske populister, der ikke vil associeres med det britiske kaos og regeringens svaghed, men i stedet erklærer kamp for nationalstaten inden for EU. “Mange populister har vendt sig mod et nyt projekt, og det er en tilbagerulning af integrationsprocessen. Den fælles tilgang, som er udbredt i Polen, i Ungarn, i Italien og andre steder, er, at det ikke handler om at træde ud, men om at rulle EU tilbage til det, det burde være,” siger Josef Janning til Politiken lørdag. En ny meningsmåling foretaget af Kantar Gallup viser endvidere at opbakningen til EU er forøget. 70 procent af de adspurgte betegner sig selv som enten stor eller overvejende tilhænger af EU. Det skriver Altinget mandag. I januar viste en tilsvarende undersøgelse, at 63 procent af befolkningen bakker op om EU. Morten Løkkegaard (V), der er medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat ved det kommende EP-valg, mener at briternes Brexit-besvær meget vel kan være årsagen til den stigende danske EU-opbakning
Kilder: Altinget mandag; Politiken, lørdag, s. 1

Institutionelle anliggender: Vestagers ego-trip
Politisk kommentator Hans Engell skriver i Ekstra Bladet søndag om Margrethe Vestager. Engell skriver blandt andet: ”Jeg gider ikke læse mere om Margrethe Vestager som kommende 'topfigur' i EU eller forlænget dansk EU-kommissær. De danske medier flyder over med den ene artikel efter den anden, der fortæller om 'Vestager udpeget som europæisk stjerne' eller 'kandidat til de højeste poster i EU' eller 'ingen kan forstå, hvis Margrethe Vestager ikke fortsætter som Danmarks hidtil stærkeste EU-kommissær'. Problemet med de mange artikler er, at langt det meste bygger på det rene spin plus Margrethe Vestagers enorme talent for selviscenesættelse. Det er åbenbart nok til at sætte det politisk-journalistiske miljø i Bruxelles i selvsving. [...] Nede i Unionen lever de i deres egen verden fjernt fra det, der foregår her i landet. Og når man går bag facaden på dansk politik, er der faktisk ikke en eneste - ikke en - ledende politiker udenfor for den radikale folketingsgruppe, der taler om at forlænge Margrethe Vestager som EU- kommissær. At hun pludselig skulle dumpe ned som kommissionsformand, præsident for Rådet, EU's udenrigsminister eller præsident for Den europæiske Centralbank virker heller ikke specielt sandsynligt. Mærkeligt nok nævner ingen hende som kandidat til posten som præsident i Kina, men den er selvfølgelig også besat af Xi Jinping, som nok ikke bliver let at flytte. [...] Vestager bedømmes som en absolut dygtig kommissær, ingen tvivl om det. Dem har vi faktisk haft en del af. Hun har været effektiv til at håndtere de store sager omkring Google, Facebook og andet som konkurrencekommissær, men værket er jo ikke hendes alene. Vestager har flere bataljoner af embedsmænd, som laver det egentlige arbejde. Hun er toppen af kransekagen og den, der fyrer kuglerne af, men andre støber dem for hende. Og det bliver de ved med, også når der kommer en ny kommissær, som sikkert også er et geni.”
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 10

Sikkerhedspolitik: Folk og Sikkerhed: Forsvarsforliget bør genåbnes
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Peter M. Andersen, formand for Folk & Sikkerhed, advokat (H) og oberstløjtnant-R, blandt andet: ”I januar 2018 fik Danmark et nyt forsvarsforlig gældende for 2018 til 2023. Forliget skulle imødegå den radikalt ændrede sikkerhedspolitiske situation, særligt siden 2014 med Ruslands annektering af Krim og involvering i Ukraine. [...] I januar 2018 udtalte den britiske hærchef, general sir Nick Carter, under en tale, at "Russia is a clear and present danger", og advokerede for en hurtig og effektiv oprustning af det britiske forsvar. I sidste uge orienterede den amerikanske øverstkommanderende i Europa, general Curtis Scarotti, det amerikanske senat om, at USA har behov for flere soldater, flere fly og flere krigsskibe for at holde trit med Ruslands oprustning og udvikling af sin militærteknologi. Flere toneangivende sikkerheds- og forsvarspolitiske forskere anser risikoen for russisk intervention i Baltikum som ikke urealistisk og har flere argumenter for, at dette muligt kan ske på et tidspunkt. Ét af argumenterne er, at de anser det for sandsynligt, at NATO ikke vil agere efter artikel fem - "musketereden" - i en sådan situation. Med andre ord er risikoen, at de baltiske stater vil være overladt til sig selv, også selvom de er medlemmer af NATO. Danmarks to nærmeste allierede i NATO anser altså truslen fra Rusland som helt reel.”
Kilde: Altinget, mandag

Finansielle anliggender: Vil Den Europæiske Centralbank nogensinde hæve renten?
I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, at Den Europæiske Centralbank udelukker renteforhøjelser i 2019 og at det mere og mere ligner udviklingen i Japan, men at Europa dog næppe ender som Japan, der har hængt fast i nulrenter i årtier. “Fornyet svaghed i væksten i Europa over det seneste år har fået Japan-sammenligningerne til at spire frem igen. I Japan har styringsrenten ligget under 1 pct. i et kvart århundrede i forlængelse af 90'ernes japanske krise - uden at det har formået at vriste Japans økonomi fri af de deflationære tendenser. Men Europas situation er en anden. Det viser udviklingen i lønningerne, og derfor vil ECB's hænder ikke være bundet for evigt. Mens eurozonen meget længe har været fanget i en situation med lav vækst og træg inflation, der har været langt fra målsætningen, er historien her ikke desto mindre helt anderledes end den, der beskriver Japan fra krisen i 1990'erne og op til i dag. Boligpriserne i Japan faldt stadig 10 år efter krisen, og faldet stoppede først, da boligpriserne var halveret. [...] Europæisk vækst er det seneste års tid blevet ramt af en bunke chok, der, når de lægges sammen, udgør en voldsom økonomisk modvind: Brexit-usikkerhed, italiensk budgetkrise, handelskrig, kinesisk afmatning, emissionstest i bilsektoren, udtørring af Rhinen. Vi ser det dog som forbigående og forventer, at væksten i Europa vil stige igen. Hvis den lave inflation udtrykker dybe kriser og stor arbejdsløshed og ikke strukturelle problemer som i Japan, er både den og nulrenten midlertidig. Nye chok kan selvfølgelig ramme og forsinke tidspunktet, hvor arbejdsløsheden er tilstrækkelig lav til at skubbe på inflationen,” skriver Engholm blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Grundlæggende rettigheder: Anders Samuelsen og Israel
Informations leder skriver mandag følgende: ”Det vakte en vis opsigt, da udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) pålagde den danske FN-delegation at stemme imod ved en afstemning fredag i FN's Menneskerettighedsråd, der på fire områder fordømte Israels krænkelser af palæstinensiske menneskerettigheder. Danmark stemte således imod fordømmelse af israelske krænkelser i de annekterede syriske Golan-højder, mod kritik af israelsk undertrykkelse af palæstinensernes ret til selvbestemmelse og imod kritik af menneskeretskrænkelser i de besatte områder og fortsat international ulovlig bosætning af jødiske kolonister på Vestbredden, i Golan og i Østjerusalem. Samuelsens begrundelse er rent teknisk: På Menneskerettighedsrådets dagsorden har Israel som eneste medlemsland sit eget punkt syv, hvor andre lande, der er genstand for Menneskerettighedsrådets ,kritik - Iran, Syrien, Sydsudan, Myanmar og Nordkorea - er samlet under punkt fire. Samuelsens pointe er altså, at Israels særstilling er diskriminerende, da de øvrige slyngelstaters krænkelser af menneskerettigheder ikke adskiller sig substantielt fra Israels. [...] Måske er svaret bare, at Samuelsen efterlever sin programerklæring, da han tiltrådte embedet, nemlig at dansk udenrigspolitik har det bedst, når den følger Washingtons. Og meget apropos: I dag modtages Netanyahu i Det Hvide Hus, der således kan bivåne Trumps Golan-dekret som endnu en valgkampsgave, der kan sikre fortsat israelsk status quo i Golan - såvel som i Judæa og Samaria. Det sker uanset FN's Menneskerettighedsråds resolutioner, der mere end nogensinde synes irrelevante for alle andre end dem, magtpolitikkens status quo går ud over.”
Kilde: Information, mandag, s. 20

Grundlæggende rettigheder: Venstrefløjens har forspildt en chance for at rense sig selv for anklager om at være anti-israelsk
Henrik Dahl, sociolog, forfatter og MF (LA) skriver i en klumme i Berlingske mandag blandt andet: ”FNs Menneskerettighedsråd blev skabt i 2006, fordi der var utilfredshed med den daværende Menneskerettighedskommission. Det, utilfredsheden gik på, var, at et land kunne sidde i kommissionen, selv om det undertrykte menneskerettighederne. Desværre flyttede nissen med. I det nuværende menneskerettighedsråd sidder blandt andet Kina, Pakistan, Qatar og Saudi-Arabien. Altså lande, som ligger i spektret mellem begrænset respekt for menneskerettighederne og aktivistisk udenrigspolitik til fremme af deres afskaffelse. Som en indrømmelse til OIC - de islamiske landes samarbejdsorganisation - er FNs Menneskerettighedsrådskabt med et fast dagsordenspunkt (det såkaldte “item 7”), der kritiserer Israel. [...] Item 7 har længe været en torn i øjet på Danmark. I lighed med de øvrige EU-lande har vi ment, at punktet burde afvikles, fordi det er et udtryk for en helt urimelig forskelsbehandling af Israel. Samtidig har det - som altid - været vigtigt for os, at EU optrådte så enigt, som overhovedet muligt. Og selvfølgelig helst enstemmigt. Derfor har den danske linje været den samme som EU's: At vi ikke protesterer principielt over for item 7, men ser på, hvad der konkret bringes til afstemning, og tager stilling fra gang til gang.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 26

Økonomi: Ingen gode argumenter for selskabsskat
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, skriver i en kronik i Børsen mandag blandt andet: ”Venstres forslag om EU-minimumssats og fælles skattebase kan være en betydelig barriere for Danmark i konkurrencen om lav selskabsskat. Selskabsskatten er en samfundsøkonomisk unødvendig dyr måde at skaffe staten indtægter på, som tiden er løbet fra. [...] Derfor er det beklageligt, at selskabsskatten er blevet indrulleret i den igangværende valgkamp - med Socialdemokratiets og senest Venstres forslag om en EU-minimumssats og ens EU-skattebase. Det egner selskabsskatten sig slet ikke til. [...] Flere vil desuden argumentere for, at det er en god idé med en fælles selskabsskattebase i EU, så selskaber ikke kan flytte overskud rundt efter forgodtbefindende. Men det er imidlertid bare en myte, at selskaberne kan det, og at EU-Kommissionens skatteforslag vil forhindre det. Der findes allerede et ganske omfattende EU-regelsæt, som regulerer opgørelsen af overskud. Det gælder især kravene til dokumentation for, at virksomhedsinterne handler sker på armslængdevilkår. Nej til fælles skattebase EU-Kommissionen har hevet sit gamle forslag til en fælles skattebase frem ved snart sagt enhver lejlighed, uanset hvad der har været på den skattepolitiske dagsorden. [...] Når Kommissionen vedholdende interesserer sig så stærkt for skatteområdet, handler det formentlig primært om at øge sin konstitutionelle magt i forhold til medlemslandene - altså at skabe et mere føderalt EU, end det vi kender. I dag har Kommissionen ikke sine egne skatteindtægter, og beslutninger på skatteområdet skal træffes ved enstemmighed. Derved ligger magten hos medlemslandene og i Ministerrådet. Senest har Kommissionen forsøgt at udnytte de amerikanske it-giganters upopularitet til at indføre særskatter på dem. Heldigvis har ikke mindst Danmark og Sverige sat sig imod.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 4

Institutionelle anliggender: Tilbageblik til dengang, vi måtte flygte fra Kosovo
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: ”Jeg er træt af at skrive om de forkælede briters udtræden af EU, og jeg føler trang til at sige, at Balkan i vore dage - alle sine problemer til trods - er et meget bedre sted end i 1999. Tvangsstaten Jugoslavien, forestået af Slobodan Milosevic (død 2006 i FN-fængslet i Holland), blev til syv fædrelande, som enten er eller snart vil være medlemmer af EU og NATO. Radovan Karadzic, den bosnisk-serbiske opvigler, der lod 8.000 muslimer myrde i Srebrenica, fik 40 års fængsel, en dom, som tribunalet i Haag forleden skærpede til livsvarig indespærring. Tusinder af serbere, montenegrinere og albanere demonstrerer uge efter uge mod deres i alt væsentligt frit valgte regeringer. De demonstrerer - som mange polakker, ungarere, slovakker, rumænere med flere - mod magtmisbrug og korruption, mod undertrykkelse af retsstaten, mod undertrykkelse af ytringsfriheden. Det glemmes i opstandelsen omkring brexit, at Balkan og Centraleuropa er i oprør. Borgerne har fået mod og mæle, de går på gaden, de er blevet europæere. Modsat de gangsteragtige såkaldte gule veste i Frankrig, forsvarer de en nyligt vunden demokratisk værdighed. […] Det er nemt at overse, at Europa gør fremskridt, og endnu nemmere at påstå det modsatte. Men har det sin rigtighed? Nej. EU er de frie folkeslags forbund. Det går os slet ikke så ringe som påstået i ofte antidemokratiske kredse.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 30

Migranter: EU-indsatsen i Afrika virker
Ulla Tørnæs, minister for udviklingssamarbejde (V), skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag følgende: ”Jeg er netop kommet hjem fra en rejse til Niger, hvor jeg besøgte et transitcenter for irregulære migranter. De ventede på at komme hjem til deres hjemlande. Mange, som jeg talte med, havde været flere år i Libyen og fortalte forfærdelige historier om, hvad de havde været udsat for i libyske detentionscentre. Jeg kan godt genkende de menneskelige tragedier, som Matteo de Bellis fra Amnesty International fremhæver i sit indlæg om Libyen i JP for nylig. Jeg er dog ikke enig med de Bellis, når han skriver, at EU er medskyldig i den inhumane behandling af flygtninge og irregulære migranter i Libyen. EU har gjort en stor indsats i vigtige transitlande som f.eks. Niger for at sætte en stopper for menneskesmugler-industrien og forhindre, at folk overhovedet rejser ind i Libyen. [...] Derudover har EU sat massivt ind i Libyen og har siden 2017 mobiliseret over 286 millioner euro - bl.a. gennem EU's trustfond for Afrika - til migrations- og flygtningerelaterede indsatser i Libyen. EU's trustfond for Afrika har vist resultater, og IOM har siden slutningen af 2017 hjulpet 37.000 irregulære migranter ud af Libyen og tilbage til deres hjemlande med støtte til reintegration og fået dem ud af en inhuman situation. I samme periode har UNHCR evakueret omkring 2.500 flygtninge fra Libyen til Niger med henblik på genbosætning. Danmark har bidraget massivt til EU's trustfond for Afrika med et samlet bidrag på 225 millioner kr. De Bellis konkluderer i sit indlæg, at løsningen er, at EU etablerer procedurer for, at bl.a. irregulære migranter kan komme til Europa. Til dette vil jeg gerne understrege, at EU hverken kan eller skal løse Afrikas fattigdomsproblemer i Europa. Det helt centrale er at forhindre, at mennesker sætter deres liv på spil i et grundløst håb om en bedre fremtid i Europa.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 32

Interne anliggender: Når Pia Kjærsgaard brokker sig over, at Pelle Dragsted ikke har ensfarvede sokker på, vil jeg sende hende en god og kærlig tanke
Skribent og kommentator Noa Redington skriver i et debatindlæg i Politiken søndag, at Danmark har et politisk system, der repræsenterer alt det, som briterne ikke har, og som har drevet dem til kanten af Brexit-katastrofen. Noa Redington skriver blandt andet: ”Hvor jeg dog elsker det danske politiske system. Med hud og hår. Med Pia Kjærsgaard og Mette Abildgaards baby. Og med et stort tryk under det kønsløse og forhadte ord, system. Alt det, som briterne ikke har, og som har drevet dem til kanten af den Brexit-katastrofe, der venter på kort sigt. For i modsætning til hos briterne afhænger styrken af vores politiske liv ikke alene af kvaliteten af de mennesker, der udfylder deres roller, men i, at der er nogle klare og kloge regler for, hvordan de skal opføre sig. […] Når Europa igen-igen skal en tur i ,premierminister Mays flyvende loppecirkus, skyldes det et grundlæggende dysfunktionelt politisk system. Et system, der har kultiveret den mest indavlede og uansvarlige politiske klasse i Europa. Og på det punkt kan man med en vis tyngde sige, at Det Indre Marked har skabt en fair og hård konkurrence. Oven i købet uden Margrethe Vestagers hjælp. […] Premierminister Theresa Mays største udfordring er ikke vælgerne eller oppositionen, kollegaerne i Det Europæiske Råd eller tyngdekraften eller markedskræfterne. Det er utilfredsheden i hendes bagland. Derfor har hendes strategi i Brexit-forhandlingerne handlet om at tilfredsstille de ganske få parlamentsmedlemmer, der giver hende mulighed for at sende julekort fra Downing Street 10. Det er en sikker opskrift på kaos og katastrofer. Det er konsekvensen af en politisk tradition, der dyrker den stærke leder og ikke tilskynder til at dele magten. Et korrupt og falleret system.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Skal Nato på udflugt til Sydøstasien?
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Politikens korrespondent Flemming Ytzen om NATOs 70 års fødselsdag. Han skriver blandt andet: ”Om en halv snes dage kan den Nordatlantiske Traktatorganisation, i daglig tale kaldet Nato, fejre sin 70-års dag. [...] Så hvad bliver NATO for en størrelse om fem, ti eller tyve år ? En selvtilfreds pensionist i søgen efter en ny eksistensberettigelse? Et kronisk vredt og frustreret Rusland, såret på fordums tiders stormagtsforfængelighed og inficeret af urealistiske ambitioner om at indgyde respekt, skal nok holde alliancens planlæggere og beslutningstagere beskæftiget længe endnu. Folkene i NATOs maskinrum har længe været opmærksomme på de cybertrusler, der udgår fra russiske 'troldefabrikker'. Men bag Rusland ligger som bekendt en global aktør, som ingen regnede for noget som helst, da den kolde krig blev lukket ned i de historiske år 1989-91. I den seneste strategianalyse fra NATO (Strategic Foresight Analysis) nævnes Kina mere end dobbelt så mange gange som Rusland. De fælles russisk-kinesiske øvelser i det baltiske område og Beijings voksende interesse i Arktis har sat sig spor i Bruxelles og Washington. [...] Den amerikanske præsident har modsat sine forgængere holdt sig væk fra topmøder i Asean og i stedet sendt sin udenrigs- eller forsvarsminister. Dem bliver der talt pænt til, når de kommer til regionen, men forskydningerne i den globale økonomi vejer tungt: USA fylder mindre og mindre i asiatiske import- og eksportstatistikker. Kina er ubetinget den største handelspartner for alle regionens lande, og både samhandel og investeringer bliver mere og mere regionalt orienteret.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 7

Retlige anliggender: EU KNOCKOUTER DANSKE MINISTRE
Kenneth Kristensen Berth, MF (DF), EU-ordfører, skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet lørdag blandt andet: ”Endnu en hæslig uge for Danmark i EU. Tirsdag indkasserede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) endnu en kæberasler fra EU-pingerne og må nu æde, at EU-borgere får ret til danske dagpenge efter blot en måneds medlemskab af en a-kasse i Danmark. Noget, som danske lønmodtagere må vente 12 måneder på. Knockouten til den danske velfærdsmodel kommer, efter at EU tidligere på året bl.a. har dekreteret tvungen forældreorlov til fædre og adgang for grænsegængere til at få dagpenge i Danmark. Lige om hjørnet venter yderligere et par nederlag. EU-domstolen truer med at tvinge Danmark til at genoptage i tusindvis af familiesammenførings-sager, hvor herboende tyrkere har forsøgt at få ægtefæller fra Tyrkiet til Danmark, og her tyder alt på, at EU-domstolen vil underkende de danske regler med henvisning til den såkaldte Ankara-protokol, hvoraf det fremgår, at EU-landene ikke må stramme reglerne for tyrkiske arbejdstagere ud over, hvad der var gældende, da protokollen blev indført i 80'erne. [...] EU har nærmest gjort det til en sport at blæse på Danmark, mens vore rundforvirrede danske ministre farer rundt i bokseringen uden at ane deres levende råd!”
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 18

Klima: Investorerne tror på, at der er penge i bæredygtighed
En undersøgelse fra analyseinstituttet Kantor Gallup for Finans Danmark og Investering Danmark viser, at hele 83 procent af de adspurgte danske investorer gerne vil investere bæredygtigt. Birgitte Søgaard Holm, der er direktør i Investering & Opsparing hos FinansDanmark, brancheorganisationen for danske banker og realkreditinstitutter, oplyser til Jyllands-Posten lørdag at FN's lancering af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling har været med til for alvor at sætte gang i udviklingen. Sidste år påbegyndte EU-Kommissionen også arbejdet med at skabe fælles europæiske rammer og forståelse for, hvad bæredygtige og ansvarlige investeringer er for en størrelse. “I dag taler man om de såkaldte ESG-kriterier (environment, social og governance, red.), som ud over miljø og klima også fokuserer på sociale forhold, for eksempel arbejdsforhold for virksomhedens medarbejdere og corporate governance, som kan omhandle diversitet og rapporteringskrav. Det første, EU-Kommissionen har kastet sig over, er at komme nærmere en definition af miljø- og klimarelaterede mål, men det er forventningen, at resten følger efter,” lyder det fra Birgitte Søgaard Holm.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 24-25

Handel: Kina får en nær ven i EU
I fredags kom Kinas præsident til Italien på et statsbesøg, der skal styrke båndene mellem de to lande gennem et stort infrastrukturprojekt. Politiken skriver lørdag at Italiens præsident, Sergio Mattarella sagde til den kinesiske leder, Xi Jinping, at Kinas nye 'silkevej' mellem Europa og Asien skal have “trafik i begge retninger”. Dermed berørte Mattarella indirekte bekymringen blandt Italiens vestlige allierede, der frygter, at det kolossale infrastruankturprojekt kun har til formål at styrke Kinas globale indflydelse. Under Xi Jinpings besøg ventes Italien at blive det første store demokratiske land, der underskriver en hensigtserklæring om at tilslutte sig Kinas belt and roadinitiativ. EU er bekymret over unfair konkurrence fra de kinesiske virksomheder, der styres af regeringen og får tilskud. Derudover kritiserer både Europa og USA, Kina for at tvinge udenlandske firmaer til at overdrage teknologisk knowhow til gengæld for at få adgang til det kinesiske marked.
Kilde: Politiken, lørdag s. 13