Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information25. november 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 25. november

Tophistorier

USA er mere polariseret end nogensinde før
Flere medier skriver i weekendens og dagens aviser, at den amerikanske præsident Donald Trump er meget tættere på en rigsretssag efter de seneste to ugers åbne høringer. Jyllands-Posten skriver søndag, at det demokratiske flertal i efterretningsudvalget, som over fem lange dage fordelt på to uger har ført 12 embedsmænd, diplomater og militærfolk som vidner, mener at have påvist, at præsidenten har misbrugt sin magt til at forfølge politiske modstandere og ikke brudt sig stort om de nationale sikkerhedsinteresser, han er valgt til at forsvare. Men set med Republikanernes øjne har man i høringerne gjort en lille fjer til fem høns. De mener, at Trumps legitime ønske om at afprøve Ukraine og holde landets nye præsident fast på at bekæmpe korruption er blevet blæst ud af proportioner af Demokraterne i en alliance med embedsmænd, der ikke bryder sig om Trumps udenrigspolitik. ”Det er præsidenten, som formulerer politikken, ikke bureaukrater uden mandat. Præsidenten mener, at hver en dollar, som sendes til udlandet, skal undersøges. De fleste amerikanere er enige,” tweetede Mark Meadows, kongresmedlem og Trump-loyalist. Berlingske lørdag skriver også, at USA er mere polariseret end nogensinde og mere, end vi i Vesten forstår. En række indflydelsesrige Trump-tro kommentatorer og debattører nægter fortsat at forholde sig til vidnernes troværdighed. For eksempel fastholder Fox News største stjerne, seermagneten Sean Hannity, at høringen er irrelevant. ”En spektakulær skamplet for hele landet. Hvad Demokraterne gør mod dette land, er ydmygende for os alle. Dette spil må slutte. Ikke andet end den ene holdning efter den anden,” har Sean Hannity, ifølge Berlingske, sagt i sit show med henvisning til de afhørte vidner i sagen. Politiken skriver lørdag også om Trumps forhold til netop nyhedskanalen Fox News. Efter en uge med tunge anklager mod præsidenten, valgte denne nemlig fredag at ringe til tv-stationen og på live tv fortælle sin side af sagen - og det fik han lov til. ”Der er ingenting om det”, erklærede Donald Trump, da han fredag morgen amerikansk tid ringede ind til et af sine yndlingsprogrammer på den højredrejede tv-station Fox News, 'Fox & Friends', hvor han talte i 53 minutter. Den belastende samtale i juli mellem Donald Trump og Gordon Sondland, hvor Trump spørger Sondland, om den ukrainske præsident Selenskij ”ville gå i gang med en efterforskning” var hovedtemaet. Ifølge vidnesbyrd fra David Holmes, amerikansk diplomat i Kiev, svarede Sondland, at Selenskij ”er vild med din røv”, og at Selenskij nok skulle gennemføre undersøgelsen og ”alt andet, du beder ham om”. Til det sagde Trump i sit live interview med ’Fox & friends’: ”Jeg kan garantere, at det aldrig har fundet sted.” B.T. skriver lørdag, at Trump er i offensiv, men at hans strategi er at vinde en eventuel rigsret, og det er han overbevist om, at han kan. For mens afgørelsen af høringerne i Repræsentanternes Hus afgøres af et demokratiske flertal i forsamlingen, så skal den egentlige rigsret foregå i Kongressens andet kammer, Senatet. Her har Trumps republikanere flertal og kan derfor frikende Trump, hvis det kommer så vidt. Og Trump ser gerne, at det kommer så vidt. ”Præsident Trump ønsker en retssag i Senatet. For det er klart, at det er det eneste kammer, hvor han kan vente retfærdighed og få en ordentlig proces i henhold til forfatningen,” fastslog Hogan Gidley, talsmand for Det Hvide Hus, ifølge B.T. lørdag.

Jyllands-Posten lørdag skriver, at det ikke er så entydigt, hvorvidt præsidenten vil få opbakning fra sine partifæller i en rigsretssag. ”Der er 20 republikanske senatorer, som skal til valg næste år, og nogle af dem er ikke glade for Trump. Så de vil kigge på hinanden og se på beviserne og prøve at finde ud af, om de skal bruge lejligheden til en hovedrengøring. Der er alle mulige dynamikker i gang, som kan være svære at forudse,” siger Nick Akerman, tidligere anklager i Watergate-sagen, der førte til præsident Richard Nixon afgang, til avisen. Spørgsmålet er fortsat, om beviserne er tilstrækkelige til at afsætte præsidenten, og Politiken skriver søndag, at demokraterne venter spændt og forventningsfuldt på vidneforklaring fra tidligere sikkerhedsrådgiver, John R. Bolton, som de mener, kan være det endelig søm i Trumps kiste. Han har i flere uger nægtet at afgive vidneforklaring frivilligt om, hvad han ved om Ukraine-sagen. Sideløbende har hans Twitter-konto været inaktiv. Ifølge ham selv har Det Hvide Hus spærret hans Twitter-konto. En anklage som Det Hvide Hus benægter. Nu er han tilbage på Twitter og mange håber på, at det er tegn på, at han også er klar til at tale ud om sin viden. Men det er ikke, hvad Bolton selv skriver på sin nyåbnede Twitter-konto: ”Glad for at være tilbage på Twitter efter to måneder. For baggrunden, bliv hængende... ”, skrev han i første tweet. Derefter. ”Til alle dem, der spekulerede i, at jeg gemte mig, jeg er ked af at skuffe jer!”. Efter at det gik op for brugerne på Twitter, at Bolton ikke ville afsløre noget om Ukraine-sagen, har flere krævet under hashtagget #BoltonMustTestify, at Bolton skal ”mande sig op” og afgive vidneforklaring. Bolton har tidligere givet udtryk for, at han vil afgive forklaring, hvis han bliver indkaldt som vidne af en domstol til trods for, at Det Hvide Hus har forbudt ham at udtale sig i sagen.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14-15; Berlingske, lørdag, s. 18; B.T., lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Politiken, lørdag, s. 16, søndag, s. 7 (25.11.2019)

Prioritede historier

Brexit rykker debat om irsk genforening
I disse dage spidser den britiske valgkamp i den grad til. Jyllands-Posten mandag skriver, at på trods af at der tidligt i valgkampen var meget diskussion om, hvorvidt mindre partier denne gang ville blive bragt mere i spil end tidligere, så handler det, som tidligere, om et valg mellem de to store partier: Labour med Jeremy Corbyn i spidsen og de konservative med premierminister Boris Johnson i spidsen. Samt hele spørgsmålet om, hvordan Brexit skal forløbe. Vælgerne i Storbritannien har i en Yougov-måling udtalt, at Brexit var det allervigtigste spørgsmål i valgkampen, og her står valget mellem Boris Johnsons udmelding, som han gentog søndag, at med ham ved roret siger briterne farvel til EU den 31. januar 2020 hvorimod Jeremy Corbyn og Labour, først vil forhandle en ny skilsmisseaftale, og så lægge den ud til en folkeafstemning, hvilket vil betyde, at meget af 2020 vil gå med en fortsat uafklaret situation. Noget tyder på, at vælgerne støtter Boris Johnson eftersom en meningsmåling i The Times søndag viser, at den konservative leder fortsat fører hos vælgerne, hvor han står til 42 procent mod Labours 30 procent. Politiken søndag skriver at mange unge britiske vælgere har følt at de gamle tog fremtiden fra de ung det, efter at det blev en kendsgerning, at et flertal af Storbritanniens befolkning havde stemt ja til at forlade EU. Dem over 65 år var primært dem, der stemte for Brexit, mens det modsatte var tilfældet for vælgere under 35. Derfor var Labour-politikeren James Bull fyldt med håb, da han i sidste uge på Twitter kunne konstatere, at de unge nu er vågnet op til dåd frem mod det kommende parlamentsvalg 12. december: ”Ved du, hvad der holder Konservative vågne om natten? Faktummet, at 1 MILLION unge mennesker har registreret sig til at stemme i de sidste 17 dage. Og det bedste af det hele? Der er stadig 10 dage tilbage til at registrere sig.”
Udfordringen for James Bull og resten af den britiske venstrefløj, der håber på mange unge stemmer, er bare, at de mange registreringer ikke er det samme som mange stemmer. I Storbritannien er vælgere tvunget til at registrere sig selv for at kunne stemme, og det gør valget mere besværligt for de unge og alt halløjet med registreringerne har historisk været med til at give en lav en valgdeltagelse fra de unge ved de britiske valg. Selv om lysten til at registrere sig er ganske stor hos de unge vælgere, er der stadig meget lang vej op til vælgere med flere år på bagen. Ifølge Jess Garland, forsker hos organisationen Electoral Reform Society, der arbejder for at forbedre det britiske valgsystem og få flere til at stemme, viser de seneste statistikker, at 71 procent af de 18-34-årige er registreret, mens 95 procent af dem over 65 år er registreret.
Politiken mandag skriver at den britiske valgkamp også kan blive afgørende for Nordirlands fremtid. For første gang er der flertal i meningsmålinger for at genforene Irland. Medlem af partiet De Grønne Sarah Laverty kommer 12. december til at stemme på SDLP, det nordirske Labour-parti. De Grønne har trukket sig i kredsen for at forøge Brexit-modstandernes muligheder for at snuppe mandatet fra DUP, det nordirske unionistparti, som går ind for EU-skilsmissen. ”Brexit-debatten har vist, hvor ringe Nordirland bliver behandlet i London, hvor lidt de tænker over vores behov. Jeg var chokeret, da den tidligere Brexit-minister Dominic Raab indrømmede, at han ikke havde læst langfredagsaftalen. Helt ærligt, den er kun på 35 sider! De konservatives sprog bærer præg af, at vi er et problem, som bare skal ryddes af vejen”, siger Sarah Laverty til Politiken mandag. EU-skilsmissen har allerede haft konsekvenser, før den er gennemført, i og med at den er medvirkende til, at den nordirske nationalforsamling Stormont, der skulle sørge for magtdeling mellem parterne, har været suspenderet siden 2017. Brexit har gjort det vanskeligere at finde kompromis mellem de ledende partier: nationalisterne fra Sinn Fein og unionisterne fra DUP. Selv om Sarah Laverty føler sig mindre britisk efter Brexit, er der flere ting ved genforening, som bekymrer hende. Hvad vil der for eksempel ske med sundhedssystemet, NHS, som hun er meget afhængig af, da hun har pacemaker? Samt Irlands status som skattely. Omvendt virker status quo ikke videre tillokkende, ifølge Sarah Laverty som nævner den omfattende hjemløshed, stofmisbrug og hjemløshed i Nordirland. Spændingerne vokser nemlig i Nordirland, hvor 2019 har budt på et skuddrab og flere bomber fra Det Nye IRA. Politiken søndag skriver, at Brexit er en undskyldning, men fattigdom, depression og stofmisbrug har skabt den håbløshed, der udgør rekrutteringsgrundlaget for voldens mænd. ”Brexit har tvunget IRA til at refokusere og har understreget Irlands deling. Det har sat grænsen på dagsordenen igen. Vi ville være tåbelige, hvis vi ikke udnyttede situationen”, siger en talsmand til The Sunday Times.
I en analyse i Information lørdag skriver Jakob llleborg som er korrespondent i London at valget i Storbritannien ser med under tre uger til valgdagen ud til at have en sikker vinder og at de Konservative, styrer mod et flertal i parlamentet. Jakob llleborg skriver blandt andet: ”Det var forventet, at den britiske valgkamp ville blive beskidt, og hvad det angår, har den ikke skuffet. Forleden opslog de konservative en falsk udgave af Labours valgmanifest på nettet, og betalte Google for at promovere siden, der bestod af konservativ valgpropaganda. Som læser kunne man tro, at var det rigtige manifest, og der har efterfølgende været højlydt kritik af de konservative med beskyldninger om brug af fake news. Guy Verhofstadt, Europarlamentets Brexit-koordinator, har kaldt valgstrategien for »dystopisk«. […] Premierminister Boris Johnson har indtil videre ikke for alvor trådt i spinaten. Da han besøgte Middlesbrough i det nordøstlige England tidligere på ugen, så vi for første gang i valgkampen hans impulsive og knap så disciplinerede side. Boris Johnson blev af en lokal fabriksarbejder bedt om at forklare, hvem i det britiske samfund, der ville nyde godt af de konservatives lovede skattenedsættelser. […] De konservative vil gerne ses som et erhvervsvenligt klimaparti og fastholder den grønne linje, der blev introduceret af David Cameron med løfter om at Storbritannien skulle være CO2-neutralt i 2050, og Johnson har lovet at plante 30 millioner nye træer i britiske skove. De konservatives valgløfter skal ses som et modsvar til Labours brandrøde planer om en økonomisk »revolution« med blandt andet renationaliseringer og større statslig kontrol med omfordelingen. Men allerøverst står de konservative løfte om at levere en afslutning på mere end tre års Brexit-ørkenvandring. Løftet om at Storbritannien endegyldigt forlader EU før 31. januar 2020 med Boris Johnsons skilsmisseaftale, ser ud til at blive virkelighed. Det skyldes ikke nødvendigvis, at den britiske befolkning er begejstret for aftalens indhold, men snarere at den ønsker handling nu. Det er Boris Johnsons held, at han er oppe mod en opposition, der tilsyneladende ikke formår at appellere bredt til den halvdel af briterne, der ønsker at forblive i EU. Meget skal gå galt nu, hvis ikke Boris Johnson fortsat kan kalde sig premierminister efter den 12. december. Kører han og hans magtfulde rådgiver, Dominic Cummings, deres strategi i mål og sikrer de konservative et arbejdsdueligt flertal i parlamentet, må man om ikke andet tage hatten af for et dygtigt udført stykke politisk arbejde.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Politiken, mandag, s. 6; Politiken, søndag, s. 6, 14; Information, lørdag, s. 10 (25.11.2019)

Tyskland indfører grænsekontrol
Berlingske lørdag skriver, at udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) torsdag var i Berlin, hvor han mødtes med den tyske indenrigsminister, CSUs Horst Seehofer, for at diskutere det europæiske asylsystem. I foråret 2018 præsenterede Socialdemokratiet konturerne af et nyt europæisk asylsystem, der blandt andet vil gøre op med de nuværende regler for spontane asylansøgninger og flytte selve sagsbehandlingen uden for Europa i form af modtagecentre i tredjelande. I weekenden præsenterede Horst Seehofer sit bud på en ny europæisk asylplan. Modsat Danmark vil Seehofer placere centrene ved EUs ydre grænser, hvor ansøgere skal screenes med det samme, og hvor de, der bliver afvist, herefter skal sendes retur. Ifølge Mattias Tesfaye var Horst Seehofer dog ikke helt afvisende over for ideen om at placere centrene uden for Europa. Tesfaye understreger, at danskerne og tyskerne stadig ser forskelligt på nogle områder, men han mener alligevel, at man er tættere på hinanden, end han på forhånd havde ”turdet håbe på”. Hvis Tyskland skulle ende med at støtte de danske bestræbelser på at flytte asylbehandlingen uden for Europa, ville det være en markant sejr for den danske regering. Statsminister Mette Frederiksen (S) var i mandags på lynvisit i Paris, hvor hun præsenterede regeringens plan for præsident Emmanuel Macron. Her var modtagelsen af ideen med modtagecentre uden for Europa mere kølig, meddelte statsministeren efter mødet. Når en ny Europa-Kommission inden længe forventeligt bliver godkendt og træder til, har den svenske kommissær, Ylva Johansson, fået til opdrag at komme med et bud på en ny europæisk asylpolitik. B.T. skriver lørdag at den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, har beordret en opjustering af landets grænsekontrol. Det er ikke en permanent grænsekontrol, men en midlertidig skærpelse af kontrollen. Tyskland indfører grænsekontrollen efter en episode med en libanesisk kriminel, der trods sit indrejseforbud var kommet ind i Tyskland. Horst Seehofer har udtalt til det tyske medie Bild, at befolkningen 'mister tiltroen til hele vores asylsystem', hvis afviste asylsøgere gentagne gange trodser indrejseforbud. Den ene kontrolpost ligger ved overgangen fra Kupfermühle i Tyskland til Kruså i Danmark, og den anden ligger ved overgangen fra Harrislee til Padborg. ”Det er det totale kollaps for det såkaldte grænseløse Europa og EU, at Tyskland nu får grænsekontrol ved landets grænser,” lyder det fra Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup til B.T. lørdag. Han nævner, at lige præcis Tyskland har været den store modstander i EU over for grænsekontrol internt mellem landene. ”Så hvis nogen tror på det grænseløse EU, hvor filosofien skulle være, at man kommer til en grænsekontrol ved EU's ydre grænse, men har fri bevægelse internt mellem landene, så må man for alvor have tabt den tro nu. Det er tiden løbet fra,” siger Peter Skaarup. Den tidlige formand for Europabevægelsen Erik Boel skriver i en kommentar i Berlingske lørdag blandt andet: ”Forleden fik Danmark med grovfilen af den tidligere borgerlige svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt: Det er danskernes manglende tillid, der ligger bag den netop indførte grænsekontrol mod Sverige. Og den tidligere statsminister fortsatte: »Det er den slags 'dem-vs-os'-tankegang, der styrer hele verden i øjeblikket. Det er livsfarligt og vil kun skabe nye krige.« Vist er tonen skarp, grænsende til det skingre. Men det må ikke skygge for, at Reinfeldt har en vigtig pointe: EU og det nordiske samarbejde bygger på det indre marked, dvs. den frie bevægelighed for varer, kapital, arbejdskraft og tjenesteydelser - eller med andre ord: Et grænsefrit Norden og Europa. I en globaliseret verden har Danmark en vital økonomisk, politisk, kulturel og menneskelig interesse i den frihed, fx når det gælder samhandel og turisme. Med grænsekontrollen mod først Tyskland og nu Sverige med henvisning til bandekriminaliteten forbryder Danmark sig mod selve grundlaget for det moderne europæiske samarbejde. EU-samarbejdet hviler i bund og grund på gensidig tillid. […] Sammen med EU-forbeholdene, sommerhusregel, krav om EU-rabat osv. placerer grænsekontrollen endegyldigt Danmark som et B-medlem i samarbejdet, der blafrer helt ude på sidesporet. Det skader vores i forvejen flossede image i EU, at vi i den grad fremtræder som landet, hvor vi er os selv nok. Paskontrol er en gammeldags måde at bekæmpe kriminalitet på. I stedet er der brug for mere politisamarbejde inden for EU. Derfor burde regeringen snarere arbejde på at få ophævet den retlige EU-undtagelse. Så Danmark kan komme helt og fuldt med i EUs politisamarbejde. Grænsebomme og paskontrol har aldrig løst problemer i Europas historie. Det har samarbejde og åbne grænser til gengæld.” I et interview med Politiken søndag udtaler udlændingeminister Mattias Tesfaye til spørgsmålet om han vil betegne det som en fiasko, hvis der ikke kommer en aftale om et nyt asylsystem i Europa i løbet af denne valgperiode følgende: ”Jamen, europæisk asylpolitik er en fiasko. Det er bundlinjen i dag. Det er en kæmpestor fiasko. […] Jeg er bange for, at europæiske politikere giver op og ender med at acceptere den nuværende tilstand.” Tesfaye siger ligeledes til Politiken, at ”det afgørende er, at vi får løst problemet. Nemlig at der ikke er noget incitament til at bruge menneskesmuglerne. Og så længe centret ligger på den nordlige del af Middelhavet, vil der fortsat være folk, der drukner i Middelhavet. Derfor er det så afgørende, at asylsagsbehandlingen flyttes ud af Europa.”
Berlingske, søndag, s. 39; Politiken, søndag, s. 2-3; Berlingske, lørdag, s. 22; B.T., lørdag, s. 16 (25.11.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Danmark kan blive tvunget til at indføre en europæisk mindsteløn
Berlingske skriver mandag, at frygten for en europæisk mindsteløn er taget til blandt parlamentarikere og fagforeninger, fordi den kommende kommissionsforkvinde, Ursula von der Leyen, har gjort det til en hjertesag at få en europæisk minimumsløn indført. ”Jeg vil sikre, at det betaler sig at arbejde. I en social markedsøkonomi bør alle, der arbejder på fuld tid, tjene en mindsteløn, man kan leve anstændigt af,” sagde hun i sin tale til Europa-Parlamentet i juli. Fagforeninger, lobbyister og danske parlamentarikere har de seneste måneder med stadig større ængstelse frekventeret juridiske eksperter. På deres spørgsmål om, hvorvidt Danmark kan sikre den danske model, lyder svaret: Nok kan EU-Kommissionen sigte efter et direktiv, der vil tillade de enkelte medlemslande at bibeholde egen praksis, men de facto risikerer Danmark alligevel at skulle indføre en lovbestemt minimumsløn. Et direktiv om en europæisk mindsteløn kan godt føre til, at Danmark kan fastholde sin nuværende model, mens dette ikke er ensbetydende med, at EU-Domstolen vil anlægge samme snit. ”Man kan sagtens forestille sig, at der vil være uoverensstemmelse mellem det, Rådet og Europa-Parlamentet sigter mod, og det som bliver resultatet i EU-Domstolens fortolkning af direktivet,” siger Jens Kristiansen, professor ved Københavns Universitet.
Berlingske, mandag, s. 1, 10-11 (25.11.2019)

Danske fædres orlovsrettigheder står i stampe
Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf skriver i et debatindlæg i Politiken lørdag, at en lang række vesteuropæiske lande har overhalet Danmark når det kommer til fædres ret til at tage orlov. Edith Jakobsen skriver blandt andet: ”Danske fædre er blandt de mænd i Norden, som tager mindst orlov. I Danmark tager mænd i gennemsnit omkring 28 dage. Det svarer til 10 procent af den samlede barsel. Sådan har det været i mange år. […] Set i lyset af, at Danmark ser sig selv som et foregangsland på ligestillingsområdet, er det bemærkelsesværdigt, hvor få initiativer der er taget i forhold til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder for øje. Til gengæld har EU været en væsentlig aktør og indpisker i forhold til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder. Med EU-direktivet kommer der et fornyet fokus på at få skabt strukturer, der fremmer mænd og kvinders muligheder for at indgå i et ligeværdigt forældreskab og samtidig sikrer et arbejdsmarked, hvor kvinder kan gøre karriere på lige fod med mænd. Det danske arbejdsmarked anno 2019 udmærker sig ved at være særdeles kønsopdelt og med stort fravær af kvinder på ledelsesniveau. […] På det danske arbejdsmarked er orlovsrettigheder ikke blot reguleret via lovgivningen, men også via overenskomst- og virksomhedsaftaler. Dermed er der store forskelle på fædres økonomiske muligheder, idet de i høj grad afhænger af funktion/uddannelsesniveau, ansættelsessted og branche. Og derfor holder fædre ansat i den offentlige sektor typisk længere orlov end mænd ansat i små eller mellemstore virksomheder. For ikke at nævne mænd med selvstændig virksomhed, som er den 'fædretype', der holder mindst orlov med børn i Danmark. Dertil kommer, at selv om man i Danmark via overenskomstsystemet og på virksomhedsniveau har sikret øremærkede orlovsrettigheder til fædre, er der jo fortsat en række lønmodtagere, som bliver ansat på individuel kontrakt uden en overenskomst at læne sig op ad. Og langtfra alle arbejdspladser tilbyder medarbejdere ekstra orlov med løn. Dermed har danske fædre meget forskellige vilkår for at kunne holde orlov.”
Politiken, lørdag, s. 6 (25.11.2019)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Svampe kan blive hjernen i husene i fremtiden
I et nyt science fiction-projekt vil forskere undersøge, om svampe i vægge kan kobles til en computer og regulere indeklimaet. ”Idéen er science fiction,” siger Phil Ayres til Kristeligt Dagblad, mandag, der er leder af forskningsprojektet og lektor på Center for IT og Arkitektur på Det Kongelige Danske Kunstakademi og fortsætter: ”Men vi forsøger at gøre det til et videnskabeligt faktum over de næste tre år. Jeg tror, det kan blive et ret vildt skub ud over den hidtidige grænse for, hvordan man kan bruge mycelium som et byggemateriale med lave miljømæssige omkostninger. Og det at bruge myceliet som en funktionel enhed med sin egen beregningsevne er helt nyt.” Idéerne er så nye, at Fungar - en forkortelse af Fungal Architectures - over de næste tre år modtager 21 millioner kroner fra EU-Kommissionens Future and Technologies-program (FET).
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 14 (25.11.2019)

Det digitale indre marked

Vestager: 100 dage til AI-udspil
Børsen mandag skriver, at reguleringen af kunstig intelligens, kaldet AI, er blandt de første opgaver for Danmarks EU-kommissær Margrethe Vestager i den nye EU-Kommission. Indenfor 100 dage skal Vestager koordinere arbejdet med at give et bud på en “europæisk tilgang” til AI-teknologien. Hun kommer til at agere i et spændingsfelt, hvor der på en gang er krav om at sikre etik og databeskyttelse – og samtidig krav om at sikre investeringer og bedre vilkår for tech-industrien, så Europa ikke sakker for meget agterud i forhold til USA og Kina.Børsen skriver også, at der er grund til at frygte den omstridte kinesiske tech-gigant, Huawei. Huawei investerer 750 millioner kroner i kunstig intelligens (AI) i Europa. Første partner er den danske udvikler Jacob Knobel, datalog og stifter af virksomheden Datapult, advarer også om, at det gælder om at holde data for sig selv. Han har indgået en aftale om at blive forhandler for kinesiske Huawei og kan fremover basere sine AI-løsninger og projekter på Huaweis hardware. Konkret råder han folk til, at holde sig fra cloud-tjenester. ”I alle disse cloud-tjenester er der en studehandel: Du betaler måske en lav månedlig afgift, men du afgiver til gengæld dine data. Og der siger vi i Datapult til kunderne: Behold hellere jeres data selv. Vi lader os ansætte som konsulenter og sætter det op,” forklarer Knobel og fortsætter: “Serveren er måske kinesisk, men det er kunden, der ejer både server og software. Og når projektet er færdigt, så er der ingen andre, der på sigt kan lave en forretning ud af deres data.”
Børsen, mandag, s. 20-21 (25.11.2019)

Grundlæggende rettigheder

Iagttager: Kina er en trussel mod verdensfriheden
I et interview i Politiken søndag siger Maya Wang, der er senior researcher for Human Rights Watch og bosat i Hongkong, at Kommunistpartiet i Beijing er den største trussel mod friheden i verden - og i Vesten - siden Anden Verdenskrig. Efter hendes mening er kombinationen af Kinas masseovervågning, øgede økonomiske indflydelse og avancerede teknologi, opskriften på en frygtelig fremtid. Hvis verden altså ikke snart vågner op.”Kommunistpartiet i Kina har opbygget en højteknologisk overvågningsstat som ingen andre regimer i hele verdenshistorien. Det er sket på relativt få år”, siger Maya Wang og minder om, at mange i Vesten for blot få år siden lo ved tanken om, at Kina skulle kunne kontrollere og censurere internettet. ”Det virkede helt umuligt. Men det lykkedes”, siger hun. Efter hendes mening er der sket et stort skifte i Kina. Hvor regimet så sent som under OL i Beijing i 2008 satsede meget på soft power, er fokus nu meget klart på det, Maya Wang kalder sharp power.
”Soft power virkede ikke rigtigt for Kina, deres system er ikke attraktivt nok for folk i Vesten. Så i stedet gælder det nu mere en slags sharp power, en blanding af teknologisk-økonomisk magt og rå intimidering”. Med intimidering mener hun: ”Dels er der konkret intimidering. Kina ringer til FN-ansatte og presser dem. Men der er også intimidering over for lande. Se på, hvordan man pressede Norge, efter at de gav Fredsprisen til Liu Xiaobo (en fængslet menneskerettighedsfortaler, red.). Det tog seks år, hvor Norge blev lagt på is, og situationen blev kun løst, efter at regeringen i Oslo indvilligede i ikke at udfordre Kina på en række afgørende punkter. Man pressede basalt set Norge - et af verdens rigeste lande - til at stikke piben ind.” Ud over det konkrete pres på individer og lande kommer så ifølge Wang Kinas arbejde for at svække menneskerettighederne i FN-regi og andre internationale fora.
Politiken, søndag, s. 16 (25.11.2019)

Handel

Irans økonomi er forkrøblet af sanktioner
Den seneste uges uroligheder og bølge af protester i Iran udspringer af regimets beslutning om at hæve benzinpriserne. Kristeligt Dagblad mandag skriver at protesterne et udtryk for den overordnede økonomiske krise, landet befinder sig i. Krisen hænger tæt sammen med de sanktioner, den amerikanske præsident Donald Trump indførte, da han forrige sommer trak sig ud af atomaftalen fra 2015. Dog har amerikanske sanktioner over for Iran eksisteret i forskellig grad i mere end 40 år. Sanktionerne over for Iran har i stort set alle tilfælde været et forsøg på at presse regimet i Teheran økonomisk dér, hvor det gør mest ondt, på landets olieeksport. USA har indført sanktioner mod enhver tredjepart, der køber olie i Iran og der er blevet indført personlige sanktioner over for en række navngivne politiske og militære ledere. USA har også truet flere lande - heriblandt EU-landene - til ikke mere at handle med Iran, i hvert fald ikke ved brug af amerikanske dollar. Men de seneste ugers voldsomme protester over hele Iran er det hidtil tydeligste udtryk for, hvor hårdt den almindelige iraner også er blevet ramt af sanktionerne.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (25.11.2019)

Institutionelle anliggender

Kommissærer nærmer sig kontorerne
Jyllands-Posten skriver i søndagens avis, at 1. december formentlig bliver dagen, hvor den nye EU-Kommission lægger fra land. Men fredag nat står det klart, at det bliver uden en kommissær fra Storbritannien. Midnat mellem fredag og lørdag havde landet nemlig fortsat endnu ikke udpeget et medlem til den kommission, som Ursula von der Leyen forventer godkendt af Europa-Parlamentet på onsdag. Vejen frem mod onsdagens afstemning har været knoldet og præget af sammenstød mellem først EU-landenes regeringer og parlamentet om, hvem der skulle stå i spidsen for kommissionen, og i de seneste uger mellem de politiske grupper internt i parlamentet om de enkelte kommissærer. ”Vi er blevet en måned forsinket. Men vi er meget tilfredse, fordi parlamentet har taget opgaven alvorligt. Vurderingen af kommissærerne har været en krævende og meget vigtig opgave,” sagde parlamentets formand, David Sassoli, på et pressemøde i denne uge.
Jyllands-Posten, søndag, s. 18 (25.11.2019)

Trætte politikere står for fald - de tænker og lever baglæns
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver publicist og tidligere udenrigskorrespondent Per Nyholm: ”At verden står i brand, ved vi alle. Dog ses i disse uger flere røgfaner end normalt. Et globalt sammenstød er i gang mellem borgere og myndigheder fra Hongkong over Teheran, Bagdad og Beirut til Bukarest, Prag, Paris, London og Barcelona, videre til Santiago i Chile og La Paz i Bolivia, hvis præsident forleden flygtede hals over hoved til Mexico. Magten siver fra det etablerede til det improviserede. Unge mennesker, i mange tilfælde vakte teenagere, vil det nye, for eksempel klimaproblematik. De mobiliserer politisk over internettets veje og vildveje. Det parlamentariske demokrati virker pludselig lidt gammeldags. […] Præsident Macron forstår muligvis Europa, men forstår han Frankrig? En ny EU-kommission i Bruxelles lader vente på sig. Fatter kommissionsformand von der Leyen folkeslagenes Europa, ikke bare staternes og de politiske partiers Europa? Donald Trump i Washington og Boris Johnson i London udgør deres eget, helt specielle vanvid. I Europa, fra Pedro Sånchez i Madrid til Mette Frederiksen i København - begge markedsført som socialdemokrater - har vi at gøre med politiske metervarer. Europa mangler ledere, sande ledere, inspirerende ledere. […] Måske trækker en både ny og gammel forestilling op. Øst- og Centraleuropas revolution for 30 år siden kommer til Vesteuropa, ikke for at fjerne en ikkeeksisterende kommunisme, men for at iværksætte et mere dynamisk Europa, samlet om sager, væk fra trætte personligheder, væk fra banaliteter og intellektuel uformåenhed. I bedste fald vil det inspirere andre verdensdele, som står i brand.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 32 (25.11.2019)

Interne anliggender

Det er gået op for den danske stat, at det faktisk er Grønland, der gør Danmark stort
Politiken skriver søndag, at USA har indledt en charmeoffensiv med brug af 'blød magt'. I København følger man den instagram-konto, som en amerikansk ambassademedarbejder, Sung Choi, oprettede i maj. Som førstesekretær i København var han manden, der skulle stå i spidsen for det amerikanske konsulat i Nuuk i løbet af næste år. I dag står der Greenlandic Affairs Officer på visitkortet. Indtil videre tilbringer Sung Choi halvdelen af sin arbejdstid i Grønland. Ifølge sin instagram-konto har diplomaten allerede besøgt en stribe byer på den grønlandske vestkyst, holdt foredrag på gymnasiet i Nuuk og hilst på mange af de personer, der betyder noget i det lille samfund. Arbejdet på at lære og forstå det grønlandske samfund er systematisk, men der er et stykke vej endnu. Og som for de fleste danskere er sproget en udfordring. Alle opslag på diplomatens instagramkonto er skrevet på engelsk.
Politiken, søndag, s. 16-21 (25.11.2019)

Partier raser over regeringens regnefejl og budgetlinje i EU
Jyllands-Posten skriver i lørdagens avis, at statsminister Mette Frederiksen og regeringen får skarp kritik, fordi Finansministeriet har oplyst til Folketinget, at EU-budgettet for næste år bliver 5,8 milliarder kroner større, end det reelt bliver. ”Det er dog en af større regnefejl i danmarkshistorien, og vi må have en redegørelse fra ministeren for, hvordan det kan ske,” siger De Radikales EU-ordfører, Jens Rohde, der tilmed kalder fejlen ”meget belejlig” for regeringen. Han mener, at budgettet, på grund af det forkerte tal (169,5 milliarder), kom til at se større ud, end den ramme på 168,8 milliarder, der var lagt for forhandlingerne, og som Folketinget har givet regeringen mandat til at forhandle en aftale indenfor. ”Nu viser det sig så, at budgetaftalen i virkeligheden faktisk er landet inden for det mandat, vi har givet i Folketinget. Alligevel har regeringen stemt nej. Den skøjter bare flot henover det mandat, vi har siddet og givet i Folketinget. Det er et alvorligt brud på Folketingets tillid,” siger Rohde. Når regeringen skal forhandle i EU, skal den relevante minister på forhånd indhente et mandat i Folketingets Europaudvalg, hvor han eller hun sikrer sig et politisk flertal til at indgå aftaler med de øvrige lande og Europa-Parlamentet. I en mail til Jyllands-Posten fredag var begrundelsen for regeringens stemme en anden, nemlig at ”budgetaftalen lå for langt fra regeringens prioriteter til EU's 2020-budget og de udfordringer, som budgettet skal håndtere”.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 6-7 (25.11.2019)

Klima

Der samles Klima: Der samles plast ind som aldrig før - halvdelen bliver genanvendt ind som aldrig før - halvdelen bliver genanvendt
83.000 tons plast blev der i 2017 indsamlet i Danmark. Det svarer til 42 procent af al den plast, der blev brugt til emballage. Men trods høje ambitioner om øget genanvendelse ender omkring halvdelen af den indsamlede plast alligevel med at blive brændt, vurderer Miljøministeriet. Det store problem er, at affaldsselskaberne har svært ved at komme af med den indsamlede plast og derved få den genanvendt. Jyllands-Posten mandag skriver, at miljøminister Lea Wermelin nu foranlediget af krav fra EU vil indføre nye regler således, at producenterne eller de, der bruger emballagen til at pakke deres varer ind i, også får ansvaret for at indsamle og genanvende plasticposer, papkasser og dåser. ”Danmark er det land i Europa, der producerer allermest husholdningsaffald. Derfor har vi en regning at betale,” lyder det blandt andet fra Lea Wermelin.
Jyllands-Posten, mandag, s. 4 (25.11.2019)

Havvind er blevet tidens nye modeord i energibranchen
olitiken mandag skriver at havvindmøller fylder meget i medierne for tiden. Ifølge en række store organisationer kan denne energiform være en af de store redningsplanker, når det gælder menneskehedens chancer for ikke at drukne i klimaforandringerne. Havvind var således også et hovedtema for verdens vigtigste energitænketank, International Energy Agency, da den i oktober udgav en rapport, der vurderede, at havvindmøller kan dække klodens strømforbrug op til 11 gange. EU-Kommissionen konkluderede tilbage i 2018, at for at overholde Europas del af de globale klimaaftaler skal der opføres havvind med en effekt på mellem 230 og 450 gigawatt inden 2050.
Politiken, mandag, s. 4 (25.11.2019)

Klimaloven skal sikre gode rammer for klimaindsatsen
Lars Gårn Hansen, Michael Svarer, Carl-Johan Dalgaard og Torben Tranæs udgør tilsammen formandskabet for De Økonomiske Råd skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: ”Der forhandles i øjeblikket om en ny klimalov, der kommer til at lægge sporene for de kommende årtiers klimaindsats frem mod et klimaneutralt Danmark i 2050. En målsætning om klimaneutralitet kræver store ændringer i produktion og teknologi, særligt inden for landbrug, energisektor, transport og industri. De betydelige omstillinger, der er nødvendige, er forbundet med omkostninger, og det er derfor vigtigt, at klimapolitikken tilrettelægges omkostningseffektivt. Den nye klimalov bør derfor udstikke nogle rammer, der giver mulighed for at føre en omkostningseffektiv klimapolitik. I det følgende peger vi på nogle hensyn, som kan overvejes i forbindelse med lovens udformning. […] Klimarådet bør endvidere pålægges løbende at vurdere regeringens planer og tiltag i forhold til det omkostningseffektive forløb, herunder belyse afvigelser i udledninger og omkostninger. For at sikre, at Klimarådet er uafhængigt og har de nødvendige kompetencer til at varetage sin opgave, er det vigtigt, at udpegningsproceduren til rådet sikrer uafhængighed, og at der er krav om, at Klimarådet har de nødvendige fagøkonomiske kompetencer. Regeringen og Folketinget må løbende fremlægge og vedtage ændringer i politikken, der sikrer, at de langsigtede klimamål nås, og regeringen bør forpligtes til at udarbejde og sikre implementering af klimaplaner i overensstemmelse med målene. […] Selve klimaloven bør ikke indeholde detaljerede og bindende delmål - hverken for tidsprofilen for reduktionerne frem mod 2050 eller for de enkelte dele af økonomien. Delmål som eksempelvis det meget omtalte 70 pct. reduktionsmål i 2030 og konkrete anvisninger til, hvordan det kan nås, bør i stedet indgå i regeringens klimaplaner. Denne arbejdsdeling gør det lettere løbende at inddrage ny viden om den teknologiske udvikling, EUs klimapolitik og andre forhold.” Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og Senior Fellow hos Kraka skriver ligeledes om klimaloven. Birch Søren skriver i en kommentar i Politiken søndag følgende: ”Skal den sikre, at Danmark bidrager mest muligt til at reducere de globale drivhusgasudledninger, eller skal den fokusere på at sænke udledningerne fra dansk territorium? Der er forskel på de to målsætninger, fordi en skrap regulering af udledningerne fra Danmark kan føre til såkaldt kulstoflækage, hvor dele af vores CO2-intensive produktion flytter til udlandet med det resultat, at reduktionen af vore egne udledninger delvis opvejes af større udledninger i udlandet. Bekymring for kulstoflækage og svækkelse af Danmarks internationale konkurrenceevne har fyldt meget i den seneste debat om klimapolitikken. Et beslægtet tema har været, at danskernes forbrug af CO2-intensive importerede varer medfører betydelige udledninger i de lande, hvor varerne produceres. Bør klimapolitikken så koncentreres om at reducere danskernes globale CO2-aftryk og minimere risikoen for kulstoflækage? […] Desværre er der indtil videre for få lande, der har påtaget sig bindende reduktionsmål, og derfor kan risikoen for kulstoflækage ikke afvises. Hvis Danmark fører en væsentlig skrappere klimapolitik end andre lande, er der også risiko for, at omkostningerne ved at sænke de nationale danske udledninger i uforholdsmæssig grad bliver båret af virksomheder og medarbejdere i de erhverv, der er særligt udsat for international konkurrence. Dilemmaet kan løses med en klimapolitik, der går på to ben. På den ene side bør vi fokusere på at reducere vore nationale udledninger, da det er dem, vi er internationalt forpligtede på. På den anden side bør vores valg af virkemidler til at opfylde 70-procents målet tage hensyn til risikoen for kulstoflækage og dermed tage højde for, hvordan vores egen politik påvirker udledningerne i udlandet. Hvis man for eksempel pålægger en CO2-afgift, kan man vælge en lavere afgiftssats for særligt konkurrenceudsatte virksomheder kombineret med et tilskud til nedbringelse af deres udledninger. Med en passende kombination af afgift og tilskud kan man give konkurrenceudsatte virksomheder samme tilskyndelse som andre virksomheder til at sænke udledningerne uden at overbelaste deres konkurrenceevne.”
Berlingske, mandag, s. 24-25; Politiken, søndag, s. 20 (25.11.2019)

Retlige anliggender

16 mio. kopicigaretter og en chauffør med en hullet hukommelse
Jyllands-Posten skriver i søndagens avis, at myndighederne stadig finder flere ulovlige cigaretfabrikker inden for EU's grænser. Ifølge polske toldmyndigheder, det europæiske politisamarbejde, Europol, og EU's antisvindelenhed, Olaf, ser man i disse år stadig flere ulovlige cigaretfabrikker skyde frem inden for EU's grænser. I Polen, Ungarn, Irland - måske som et modsvar til EU's styrkede ydre grænser. Samtidig arbejder partierne i Folketinget målrettet for i Danmark at hæve prisen på en pakke cigaretter, der i dag koster cirka 40 kroner. Mens regeringen lægger op til en prisstigning på 10 kroner frem mod 2021, presser flere partier på for en stigning på 20 kroner hurtigst muligt. Men hvis prisen på lovlige cigaretter stiger, bør straffen for ulovlig produktion og salg følge med, mener Europol. Det bør den, fordi ”det er organiseret kriminalitet”, som Howard Pugh, leder af Europols analyseprojekt ”Smoke”, udtrykker det. En sådan proces blev i 2018 igangsat, endnu uden resultat. Nu vil en minister se på sagen. Justitsministeriet oplyser, at to andre tiltag er realiseret på baggrund af beslutningsforslaget fra 2018, og justitsminister Nick Hækkerup vil nu se på straffene igen. ”Som sundhedsministeren også har sagt, mener regeringen, at cigaretter skal koste mere. Og hvis prisen på cigaretter stiger, vil gevinsten ved at handle ulovligt med cigaretter også stige, og derfor vil det i den forbindelse være naturligt at se på, om det strafferetlige værn er effektivt nok,” skriver han i en mail til Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, søndag, s. 4, 6-7, 8 (25.11.2019)

Kantet Tesla kan være hård ved trafikofre
Tesla har netop præsenteret deres nye eltruck som er ret kantet. Det kan blive et problem for i EU stilles der krav om sikkerheden for de fodgængere, der rammes af biler. Og her kan den nye såkaldte cybertrucks front give problemer. Politiken lørdag skriver at fronten på den nydesignede bil skråner svagt fremad og er høj på en måde, der gør, at eventuelle ofre for påkørsel rammes af den fremtrædende kant med fuld styrke. EU sørgede for, at da reglerne blev indført i 2000'erne, at give bilfabrikkerne mulighed for at undgå at forsyne bilerne med 'påkørselsvenlige' fronter, hvis de til gengæld var udstyret med bremseassistenter, som griber ind, hvis bilerne er ved at ramme fodgængere eller andet foran køretøjet. Nye undersøgelser viser dog, at de automatiske løsninger kun i begrænset opfang hindrer påkørsel af fodgængere.
Politiken, lørdag, s. 9 (25.11.2019)

Udenrigspolitik

Endelig godt nyt fra fronten i Østukraine
I et debatindlæg skriver journalist Henrik Kaufholz følgende: ”Der er godt nyt fra fronten i Østukraine. Hele tre steder er det de seneste måneder lykkedes at få de stridende parter til at rykke en kilometer tilbage fra demarkations- eller kontaktlinjen. I stedet er minerydderne rykket ind, så den lokale befolkning kan bevæge sig friere. Ja, præsident Volodimir Selenskij kunne forleden indvie en genopbygget fodgængerbro over floden Sivereskij Donets og dermed over fronten i nærheden af byen Stanitsja Luganska. […] Til gengæld er det tvivlsomt, om der kommer godt nyt fra næste fredsmøde. Ukraines nye kurs skal stå sin prøve i Paris 9. december, når parterne i det såkaldte Normandiet-format - Tyskland, Frankrig, Rusland og Ukraine - mødes for at finde en varig løsning. Den russiske præsident, Vladmir Putin, deltager, og det er naturligvis vigtigt for alt på de kanter. Men Rusland ser sig selv som mægler og nægter trods klare beviser på det modsatte at være aktiv part i konflikten. Og da værten, præsident Emmanuel Macron, så småt er begyndt at vise mere forståelse for Kremls annektering af den ukrainske halvø Krim og vende sig mod de vestlige sanktioner, kan meget gå galt for Selenskij, hvis nye linje allerede har ført til voldsomme protester fra nationalistiske kredse. Bedre bliver det ikke af, at USA's præsident, Donald Trump, der kommer godt ud af det med Putin, efter alt at dømme er fuldstændig ligeglad med Ukraine. Ukrainerne har ikke som under præsident Barack Obama rygdækning fra amerikanerne. Alene det bør få de europæiske medlemmer af Nato til at følge godt med i fredsforhandlingerne. […] Desuden håber han at få udvekslet flere fanger og få kontrol med den 409 kilometer lange grænse mellem de oprørske regioner og Rusland. Det sidste går Putin næppe med til. Sker det, bliver de to selvudråbte republikker kvalt. De er helt afhængige af økonomisk og militær støtte fra Kreml. Putins mål er et stærkt regionalt selvstyre i Ukraine, så Donetsk og Lugansk får vetoret i udenrigspolitikken og på den måde kan forhindre landet i at blive optaget i EU og Nato.”
Politiken, lørdag, s. 7 (25.11.2019)

Kinas danske venner har travlt med at bortforklare Hongkong
Berlingskes debatredaktør Pierre Collignon skriver lørdag, at der er grund til at stoppe op, når vestlige medier dækker protesterne i Hongkong med samme tone, som man også finder i kinesiske statsmedier. Collignon skriver blandt andet: ”Mens Hongkongs politi denne uge foretog masseanholdelser på byens universitet, fortsatte kampen om opinionen herhjemme: Skal vi holde med demonstranterne, som har råbt på frihed? Eller skal vi give Hongkongs myndigheder ret i, at der var brug for at genoprette ro og orden? Debatten kan bringe medier og kommentatorer i overraskende brydninger. Som når debatredaktøren på Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, Magnus Barsøe, angriber en kommentator på Politiken for at være en af ”Kinas nyttige idioter”- men overser, at han kunne have kritiseret JPs egen Asien-korrespondent, Jan Lund, for stort set samme slagside i dækningen af protesterne. Det vender vi tilbage til. Lad os dog først zoome ud et øjeblik. Debatterne om Hongkong handler i virkeligheden om hele vores syn på Kinas samfundssystem og om vores syn på demokrati, og fronterne kan let blive forplumrede. Vi har de seneste år fået talrige opfordringer til at være mere »realistiske« i vores relationer til Kina og holde op med »belære« landet om menneskerettigheder. Carsten Boyer Thøgersen, der har været udsendt som diplomat i Kina for både EU og Danmark, repræsenterer den skole. Han kritiserede i sommer Folketinget for at vedtage, at ytringsfrihed skal være på dagsordenen, når Danmark har med Kina at gøre.”
Berlingske, lørdag, s. 3 (25.11.2019)

Økonomi

5 Fem ting, der flytter markederne i denne uge
Berlingske skriver mandag, at det bliver den nye ECB-chefs, Christine Lagarde, hovedudfordring, at få inflationen tilbage på to procenter. Hun står overfor et valg - enten presser hun nye lempelser af den europæiske pengepolitik igennem, eller også så gør hun som foreslået af flere på det seneste, nemlig ganske enkelt sænker ECBs inflationsmålsætning. Det er dog næppe nogen farbar vej, hvis man på sigt vil undgå at havne i en egentlig deflationsfælde. Og selvom inflationen konsekvent har været for lav i lang tid, er der dog også grund til at fremhæve, at det hele ikke har været forgæves. Ser man således for eksempel på de europæiske forbrugeres inflationsforventninger, så er de faktisk kommet op på et niveau, der kan sammenlignes med før 2008 over de sidste par år. Det kniber dog fortsat med den faktiske inflation, og det vil givetvis blive bekræftet, når vi i denne uge får inflationstal for eurozonen i november.
Berlingske, mandag, s. 12-13 (25.11.2019)

Bambi i lyskeglen
Jyllands-Postens leder skriver mandag følgende: ”Det er efterhånden banalt at sige det, men Tyskland er det største land i Europa, med den tungeste økonomi og en central placering på kontinentet. Det er Danmarks vigtigste eksportmarked, vi sælger næsten dobbelt så meget til forbundsrepublikken som til USA, og langt, langt mere end til Kina. Der er stærke kulturelle bånd trods en, for at sige det pænt, ikke altid problemfri historie. Tyskland er med andre ord vor væsentligste, udenlandske partner, hvilket danske stats- og udenrigsministre jævnligt gør opmærksom på. Med denne baggrund er det særlig smerteligt at bevidne, hvad der i øjeblikket foregår i det sydlige naboland. Nemlig ikke ret meget. Tyskland er faldet i en politisk og teknologisk dvale. Det er ikke en tornerosesøvn, der kunne afsluttes med et kys fra en prins, om end det ifølge Grimms eventyr skulle vare hundrede år. Der har heller ikke, som i eventyret, været en grim fe med i spillet. Det er en aldeles selvskabt krise. Tyskland er igen ved at blive Europas syge mand. […] Merkel har været en god kansler på den måde, at hun har været fremragende i de fleste kriser - to finanskriser, eurokriser, truende økonomisk kollaps i Grækenland, Spanien, Portugal og Irland samt udfordringer som Donald Trump og en nationalistisk polsk regering. Hvad hun ikke har formået, er at modernisere Tyskland og at have en idé om, hvor hun vil hen. Hun deler formentlig den indstilling, som en forgænger, Helmut Schmidt, har givet udtryk for, nemlig at man, hvis man har visioner, bør søge læge. […] Tyskland er vant til at få på puklen, både når man tager lederskab, og når man ikke gør det. Men den nuværende situation er ekstrem, og den bør slutte snarest. Også af hensyn til Europa.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 18 (25.11.2019)

Den globale økonomi er robust
Administrerende direktør for Maj Invest-koncernen Jeppe Christiansen skriver i en økonomisk kommentar i Børsen mandag blandt andet: ”Global økonomi er inde i en periode med lavere vækst, men vi får ikke recession i denne omgang. De lave renter gør arbejdet og holder ’dampen’ oppe, og samtidig er den lempelige finanspolitik i USA og Kina til meget stor hjælp, fordi det er med til at fastholde global efterspørgsel på et trods alt højt niveau. I USA ser vi fortsat en månedlig stigning i beskæftigelsen, og forbrugerne ser stadig lyst på fremtiden. I figur 1 er vist grafik, som udtrykker ’forbruger-sentiment’, og bemærk, at der på ingen måde er tale om krisestemning her. Det ser lidt værre ud, når man spørger erhvervsledere. De er i stigende grad bekymrede. […] Årsagen til den generelle afmatning i industrikonjunkturen skal dels findes i den store lageropbygning, der fandt sted i perioden, hvor præsident Donald Trump truede med handelskrig. Når særligt bilindustrien er hårdt ramt, skyldes det den anden store effekt, der består i, at klimadebatten har flyttet salget væk fra traditionelle biler og til eldrevne biler. I den forbindelse er mange forbrugere gået i venteposition. Man udskyder køb af ny bil, til der er bedre klarhed over reglerne for kørsel i storbyer, regler for dieselbiler og ikke mindst, hvilken type elbil eller hybridbil man skal købe. […] Vender vi blikket mod EU, er der megen fokus på både brexit og på de finansielle skavanker i Italien. Men mange overser, at sundhedstilstanden i det europæiske bankvæsen er i konstant fremgang. […] Europæiske banker er bundsolide og bedre rustet til dårlige tider, end de har været i hele perioden siden Anden Verdenskrig. Samtidig er presset fra statsgældsproblemerne stilnet af. Den lempelige pengepolitik fortsætter i EU de næste to år, og genstarten af QE-programmerne i ECB vil betyde, at der nærmest bliver mangel på statsobligationer. Dette har været tydeligt de seneste to måneder, blandt andet på den måde at selv de korte græske statsrenter kortvarigt har været negative.”
Børsen, mandag, s. 18-19 (25.11.2019)

Detaljer

Publikationsdato
25. november 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark