Mandag den 26. februar

Tophistorier

Tyskere sniger sig ind på EU-topposter
Information skriver lørdag, at EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker onsdag udpegede den tyske jurist Martin Selmayr til generalsekretær i Kommissionen. Flere tyske medier beskriver Selmayr som en målrettet eurokrat, der har haft en afgørende finger med i spillet ved store EU-beslutninger som Juncker-fonden, afskaffelsen af roaming-gebyrer og flygtningeaftalen med Tyrkiet, men i denne uge er han også blevet udstillet som et skånselsløst magtmenneske, der er anklaget for at lække pinlige detaljer fra Brexit-forhandlingerne for at stille Theresa May i et dårligt lys. ”Ikke bare i Kommissionen og i Parlamentet, men også i de vigtigste finansielle institutioner, er det nu tyskere, der trækker i trådene: i Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), i Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) og i Den Europæiske Investeringsbank (EIB),” lyder det fra EU-mediet EURACTIV ifølge Information. Det paneuropæiske medie Politico gør opmærksom på, at der nu sidder tyske generalsekretærer i både EU-Kommisionen (Martin Selmayr), i EU-Parlamentet (Klaus Welle) og i EU-Udenrigstjenesten (Helga Schmid), og ifølge Information har Jens Weidmann gode chancer for blive leder af Centralbanken. Juncker selv er dog ikke interesseret i at diskutere nationale flag og hævder at have besat posten med den mest kompetente kandidat. Jyllands-Posten skriver lørdag, at lederne af EU’s regeringer ikke vil give Europa-Parlamentet lov til at styre kampen om EU-toppost. Regeringscheferne besluttede under fredagens topmøde at tage en såkaldt ”uformel” drøftelse af, hvordan de vil gribe udnævnelsen af Kommissionsformand Jean-Claude Junckers efterfølger an. Den overordnede kamp handler om den rå magtbalance mellem de 27 regeringschefer på den ene side og de 751 folkevalgte i Europa-Parlamentet på den anden side. ”Vi skal respektere traktaten, og ifølge den er det Rådet, der udpeger formanden. Man skal reflektere over, hvordan Europa-Parlamentet er blevet sammensat ved valget, men jeg er ikke nogen varm tilhænger af den der Spitzenkandidat-procedure,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under topmødet ifølge Jyllands-Posten lørdag. Den nuværende danske Kommissær for Konkurrence, Margrethe Vestager (R), er i flere europæiske medier blevet nævnt som en mulig afløser for Junckers. Blandt de nuværende kommissærer regnes Vestager blandt de stærkeste og mest succesfulde, og anonyme kilder har fortalt EU-mediet Politico, at den franske præsident, Emmanuel Macron, skulle have stor sympati for tanken om Vestager som ny Kommissær. Politiken bringer søndag en politisk analyse af situationen: ”Margrethe Vestager fremstår som et langt tungere bud på en EU-Kommissær end de navne, S selv kan mønstre. […] Lars Løkke Rasmussen (V) lod ifølge Altinget forstå, at der er fast dansk tradition for, at flertalsblokken i Folketinget udpeger sit kommende bud på en Kommissær. Han tilføjede, at han ikke har hørt noget om, at de radikale skulle havde truffet nogen beslutning om at melde sig ind i blå blok. På den måde signalerede han, at indtil det måtte ske, skal man ikke regne med, at den tidligere radikale leder står nedskrevet i Løkkes lommebog over relevante navne. […] Margrethe Vestager har tilkendegivet, at hun er kisteglad for sit nuværende job, og at hun meget gerne fortsætter en periode mere der - eller en anden funktion i EU-Kommissionen.” Altinget bringer mandag en analyse, hvor der blandt andet står: “Det vakte opsigt, da statsministeren i sidste uge fortalte Altinget, at Margrethe Vestager ikke skal regne med at få en periode mere som EU-Kommissær. Ganske vist sagde Lars Løkke Rasmussen på sin vis bare det indlysende: At der er tradition for, at danske regeringer udpeger en EU-Kommissær fra et af regeringspartierne. Men Margrethe Vestager har opnået en status i EU-systemet, der har fået flere til at nævne hende som et bud på en ny formand for EU-Kommissionen, og derfor bliver det selvfølgelig bemærket i Bruxelles, når den danske statsminister sender et signal om, at Danmark slet ikke vil sætte hende i spil. Sandsynligheden for, at Vestager bliver genudnævnt er lille, og hendes chancer for at blive formand for Kommissionen endnu mindre. Men spillet om de europæiske topposter er en kompliceret og langstrakt affære, og den radikale politiker har faktisk et par kort på hånden, hun kan spille.”
Information, lørdag, s. 14-15, Jyllands-Posten, lørdag, s. 10, Politiken, søndag, s. 2, Altinget, mandag (26.02.2018)

Italiensk valg skaber spænding i Europa
Jyllands-Posten skriver søndag, at tidligere premierminister Silvio Berlusconi står til et politisk comeback, hvilket får Europa til at holde vejret. EU-Kommissionen ved, at et uklart valgresultat kan få konsekvens for tilliden til den italienske økonomi. ”Vi må forberede os selv på det værste scenarium. Og det værste scenarium kan være en regering, der ikke kan regere,” lød det torsdag fra EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker. Italiensk kritik fik dog Juncker til at trække i land, og han slog senere fast, at Kommissionen har fuld tillid til, at Italien får en regering, der kan regere. Berlingske bringer en reportage, hvori der står, at nyfascistiske hetz-aktioner og et racistisk motiveret skuddrama har bragt sindene i kog forud for næste søndags italienske parlamentsvalg. De seneste år har de hidtil relativt tolerante italienere mistet tålmodigheden, dels fordi der kommer langt flere migranter efter EU’s aftale med Tyrkiet om at bremse trafikken ad den østlige middelhavsrute og dels fordi de ikke længere kan bruge Italien som springbræt til resten af Europa og derfor i højere grad bliver hængende i landet. ”EU har ladt os i stikken, og de andre lande er interesseret i at opretholde situationen. Regeringen varetager deres interesser i stedet for vores. Det kan lade sig gøre, fordi vi er afhængige af euroen. Men nu vil italienerne ikke finde sig i det længere,” sammenfatter Fiorenza Brivio, investeringsrådgiver. Berlingske skriver søndag, at to synspunkter med næsten usvigelig sikkerhed dukker op i løbet af samtalen forud parlamentsvalget: Italien er tynget i knæ under byrden fra de mange migranter, som de seneste år har hobet sig op i landet. Og når det er gået så galt, er det, fordi resten af Europa svigter. Det gælder både, når man taler med politikere, som almindelige borgere. Men det er ikke alle, som deltager i klagesangen. En af landets førende migrationseksperter siger: ”Hvis vi skal være ærlige, har Italien indtil for nylig sendt problemerne videre til resten af Europa. Samtidig med at skiftende regeringer søsatte store redningsoperationer, lod man blot de migranter, som blev samlet op, passere gennem landet,” forklarer Maurizio Ambrosini, der er professor i sociologi ved Università degli Studi di Milano. MX-MetroXpress skriver, at den skandaleramte tidligere premierminister Silvio Berlusconi står i spidsen for en koalition, der fører i meningsmålingerne frem mod Italiens kommende valg. Efter al sandsynlighed vil Berlusconi pege på Antonio Tajani, der lige nu er formand for Europa-Parlamentet, som regeringsleder. Berlusconis koalition består af hans eget parti, Forza Italia, det nationalistiske Liga (Ligaen) og Fratelli d'Italia (De Italienske Brødre). Men ifølge Gert Sørensen, der er seniorforsker på institut for engelsk, germansk og romansk på Københavns Universitet, er der udfordringer nok i at få koalitionen selv til at samarbejde og han mener, at marginen mellem Forza Italia og Ligaen er meget smal, og at Ligaen derfor står stærkt internt i koalitionen. Han tror, at Ligaens leder, Matteo Salvini, vil pege på sig selv som regeringsleder, hvis koalitionen får flertal.
Jyllands-Posten, søndag, s. 8; Berlingske, søndag, s.11, 16-19; MX-MetroXpress, mandag, s. 7 (26.02.2018)

Prioritede historier

Dansk EU-dukseri koster erhvervslivet millioner
Børsen skriver mandag, at EU-beslutninger ofte implementeres langt strengere i Danmark end i resten af EU, hvilket går udover danske virksomheders konkurrenceevne. Således viser tal fra Eurostat, at Danmark i 2016 havde tredjefærrest overtrædelser af EU-lovgivning, kun overgået af Malta og Estland. I 2015 nedsatte man ellers det såkaldte Implementeringsråd for netop at bekæmpe overskrappe krav til danske virksomheder. “Det er helt afgørende for danske virksomheder, at de ikke er underlagt strammere krav end deres europæiske konkurrenter,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der er formand for regeringens EU-implementeringsudvalg. Dansk Erhvervs EU-chef Kasper Ernest, der er blandt Implementeringsrådets 11 medlemmer, ser Danmarks tredjeplads som et udtryk for en forsigtighed, der ikke altid gavner erhvervslivet. “Der er en tendens til, at vi i Danmark går med livrem og seler. Nogle gange går vi videre, end vi behøver, og hver gang vi går videre end vores konkurrenter, stiller det danske virksomheder dårligere,” siger Kasper Ernest. Implementeringsrådets formand, Paul Mollerup, som er administrerende direktør i Danske Advokater, opfordrer danske virksomheder til at klage til rådet, hvis man føler sig ramt af overimplementering - i 38 ud af 57 anmodninger til regeringens implementeringsudvalg om et såkaldt nabotjek, der skal kontrollere, om danske virksomheder er ramt hårdere end konkurrenter i andre lande, har udvalget nemlig valgt at følge rådets anbefalinger efter nabotjekket. Ifølge gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, kan der dog gøres mere for at undgå overimplementering: “Vores forslag er, at regeringen skal gro nogle hår på brystet og lade være med at være så følgagtige over for Kommissionen og sætte tingene ind i den rigtige kontekst, som ikke er: De har ret, og vi tager fejl. Det er ikke en kriminalitet i sig selv at prøve ting for en domstol,” siger han.
Børsen, mandag, s. 13 (26.02.2018)

Løkke vil kende prisen på grisen
Berlingske skriver søndag, at holdningerne stadig er delte angående det hul på cirka 13 procent, eller 150 milliarder euro, i EU’s samlede budget, som briternes farvel til EU kommer til at betyde, efter det nuværende budget løber ud i 2020. EU-Kommissionen og en række stærke EU-lande mener, at de tilbageværende 27 medlemslande skal dække hullet, mens Danmark, Sverige, Holland og Østrig står fast på, at medlemslandene ikke skal betale mere. Efter fredagens topmøde sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V): “Faktisk føler jeg mig en lille smule mindre alene, end jeg gjorde før mødet. Men det er ikke sådan, at der er bred opbakning til vores indstilling.” EU-Kommissionen har ydermere foreslået, at de rabatter i budgettet, som Danmark og en lille håndfuld andre lande nyder godt af, skal fjernes. Her forholder Lars Løkke Rasmussen sig afventende: “Man skal kende prisen på grisen, før det er interessant at vide, om man skal have rabat på den. Hvis man kan købe den til en fornuftig pris, er der ikke brug for en rabat,” sagde han. Hvad angår, hvordan pengene i EU’s budget skal bruges, var der enighed om, at landene skal bruge flere penge på at standse illegale migranter, på sikkerhed og forsvar og på EU-udvekslingsprogrammet Erasmus, mens et forslag fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, om, at en solidarisk fordeling af flygtninge skal være udgangspunkt for udbetaling fra EU’s store strukturfonde, var mere kontroversielt. BT skriver lørdag, at EU-præsident Donald Tusk efter det uformelle topmøde udtalte, at mange lande er villige til at bidrage mere til EU-budgettet, men at han ikke forventer, at man kan nå til enighed i år. Politiken skriver søndag, at EU’s transportkommissær, Violeta Bulc, advarer om, at hullet i EU’s budget efter Brexit kan kan gå hårdt ud over en række af den europæiske unions anlægsprojekter og i Danmarks tilfælde betyde, at den planlagte og forsinkede Femern-forbindelse ikke er garanteret yderligere finansiel støtte. “Femern er et af vores store transeuropæiske transportprojekter, og det var ikke blevet til noget uden støtte fra EU. Det vil kræve yderligere finansiering fremover, og det vil jeg gerne hjælpe med. Men det kræver, at vi har midlerne til det,” siger Violeta Bulc.
Berlingske, søndag, s. 18-19; BT, lørdag, s. 15; Politiken, søndag, s. 11 (26.02.2018)

May kæmper på flere fronter
Politiken mandag og Ekstra Bladet og Jyllands-Posten, begge lørdag, skriver, at premierminister Theresa May senere på ugen ventes at holde en tale, som bliver et afgørende bidrag til den britiske exitstrategi fra EU - en strategi som kan ende med et frontalt sammenstød med de øvrige 27 EU-lande, da Theresa May og hendes ministre fortsat forestiller sig, at Storbritannien i en overgangsordning efter Brexitdatoen, 29. marts, næste år kan deltage i dele af EU’s toldunion på visse områder og stå uden for på andre. “Hvis meldingerne fra medierne er rigtige, er jeg bange for, at den britiske holdning bunder i rene illusioner. Det ser ud som om, at ‘have their cake-filosofien’ stadig lever i bedste velgående,” siger formanden for EU’s ministerråd, Donald Tusk, efter EU-ledernes uformelle topmøde i Bruxelles fredag aften. Jyllands-Posten skriver lørdag, at den sene beslutning om en strategi for forhandlingerne - hele 20 måneder efter folkeafstemningen om Brexit - betyder, at der er meget lidt tid for Storbritannien til at forsøge at få opbakning blandt EU’s medlemsstater. “Som 27 lande har vi nået en enighed om, at vi vil forblive så tæt på Storbritannien som muligt. Men medlemskab af det indre marked betyder også klare forpligtelser. Hvis man vil have adgang til noget, er der nogle regler, som alle skal følge,” sagde den hollandske premierminister, Mark Rutte, under fredagens topmøde. Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), var dog mere positiv: “Jeg vil gerne se Storbritannien blive så tæt på EU som muligt. Vi har meget stærke forbindelser inden for handel, så jeg er tilhænger af de tættest mulige forbindelser mellem det indre marked, EU og Storbritannien,” sagde Løkke. Altinget bringer mandag et debatindlæg af Clara Knaake, projektkoordinator i Tænketanken Europa, om konsekvenserne af Brexit for britisk forskning. Hun skriver blandt andet: “Hvis briterne ikke får forhandlet en god aftale på plads, kan det nemlig meget vel betyde, at universiteterne i Storbritannien må kigge langt efter EU-midler. På nogle britiske universiteter kommer op imod 20 procent af indtægterne fra EU. De vil være helt afhængige af, at den britiske regering kompenserer dem, hvis de mister adgang til EU-støtte. Dette kan dog have lange udsigter, da Storbritannien ligger relativt lavt i forhold til andre EU-lande med hensyn til statsfinansieret forskning og uddannelse.”
Politiken, mandag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 11; Ekstra Bladet, lørdag, s. 14; Altinget, mandag (26.02.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

EU-regler understøtter social dumping
Information bringer et debatindlæg skrevet af Finn Sørensen, arbejdsmarkedsordfører, og Eva Flyvholm, uddannelsesordfører, begge Enhedslisten. De skriver blandt andet: ”LO har med en ny rapport dokumenteret, hvordan tusindvis af unge østeuropæere, som studerer i Danmark, misbruges på det danske arbejdsmarked med bidrag fra det danske SU-system. Af rapporten kan man læse, hvordan flere oplever ikke at få løn under sygdom, ofte får trusler fra chefen og har 13-timersvagter uden pauser. […] Vi har derfor en situation lige nu, hvor penge fra fælleskassen, som skulle være gået til at hjælpe studerende, i stedet ender i lommen på skruppelløse arbejdsgivere, som forsøger at presse de danske løn- og arbejdsvilkår. Det kan lade sig gøre, fordi EU har gjort det nemmere for arbejdsgivere at udnytte de udenlandske studerende og SU-systemet. I 2013 tvang EU Danmark til at droppe de regler, som hidtil havde hjulpet med at skærme det danske arbejdsmarked. Med de daværende regler var det langt sværere for arbejdsgiverne at udnytte SU-systemet til løndumping. […] Endnu en gang ser vi, hvordan EU's fri bevægelighed i virkeligheden bliver en frihed for arbejdsgiverne til at presse løn- og arbejdsvilkår.”
Politiken, mandag, s. 6 (26.02.2018)

Grundlæggende rettigheder

Hård kritik af Danmarks udkast til en København-erklæring
Danmarks udkast til en ny erklæring for Europarådet får Sverige til at frygte, at den kan bruges til at undergrave Menneskerettighedsdomstolens uafhængighed. Den danske regering ser meget gerne udkastet vedtaget med pomp og pragt i slutningen af det danske formandskab for Europarådet i foråret, men der er kritiske bemærkninger fra både nabolande, udenlandske eksperter samt en stribe internationale organisationer. Regeringen mener eksempelvis, at domstolen har været for dynamisk i sin fortolkning af menneskerettighederne, når det kommer til at beskytte kriminelle udlændinge fra at blive udvist af et land, og derfor indeholder udkastet til en erklæring en række punkter, der firkantet sagt skal skubbe magt fra Menneskerettighedsdomstolen til nationerne selv - uden at udvisning af kriminelle dog specifikt er nævnt i udkastet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har også selv indvendinger til Danmarks udkast.
Politiken, mandag, s. 6 (26.02.2018)

Omstridt stramning skal prøves ved Menneskerettighedsdomstolen
En helt central stramning af dansk udlændingepolitik skal nu stå sin prøve ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Det drejer sig om en 58-årig syrisk flygtning, der kom til Danmark i 2015, som har klaget over den danske stat, fordi han mener, at tre års lovbestemt ventetid på at få ret til familiesammenføring med hustru i Syrien er en krænkelse af menneskerettighederne. ”Man kan diskutere, hvor mange flygtninge vi som land skal tage imod, men når vi først har taget imod en person, er det vigtigt, at vi overholder basale menneskerettigheder. Det indebærer, at man selvfølgelig har ret til at få sin kone herop, så hun ikke skal sidde nede i krigen i Syrien og risikere at komme til skade,” siger flygtningens advokat, Christian Dahlager. Menneskerettighedsdomstolen har aldrig før taget stilling til en lovbestemt ventetid, men den har tidligere afgjort, at en sagsbehandlingstid på næsten tre et halvt år i en konkret sag fra Frankrig var en krænkelse. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) afventer den nye sag med sindsro. ”Det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen ønsker at gå til kanten af konventionerne, og at vi i Danmark vil have stramme familiesammenføringsregler. Der er en vis procesrisiko forbundet med treårsreglen, men jeg forventer, at den også bliver opretholdt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,” siger hun i en skriftlig kommentar.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8 (26.02.2018)

Institutionelle anliggender

I skal lede os! Hvad dælen har vi ellers valgt jer til?
BT bringer lørdag et debatindlæg af Mimi Jakobsen, forfatter og debattør. Hun skriver blandt andet: “Et stort flertal i Folketinget går ind for Danmarks deltagelse i EU. Men det går sgu stille af. Selveste statsministeren nævner det ikke, selv ikke i nytårstalen, og lederen af det største parti i Danmark, Mette Frederiksen, er, så vidt jeg husker, endnu ikke grebet i en eneste udtalelse om vores forhold til fællesskabet. […] Når politikerne kun kommer ud af skabet, når der er en folkeafstemning og ellers ikke oplyser os om eller fortæller, hvad der gik godt eller skidt i dagligdagen i fællesskabet med alle de andre lande, så tror fanden, at mange er skeptiske.”
BT, lørdag, s. 18 (26.02.2018)

Lad det næste Europa være de små folkeslags Europa
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: “Det er Europas skæbne at stille spørgsmål og lede efter svar. Europa består af hundreder af folkeslag, små og store. Det er svært, det skal være svært. EU i sin nuværende skikkelse vil smuldre inden for en generation. Apparatet har gjort sin pligt og kan gå. Lad det nye Europa blive regionernes Europa, europæernes Europa, ikke staternes Europa, men kontinentets middelalderliggørelse, som bemærket af en klog italiener for flere år siden. Størst tænkelig frihed til det lokale, det overnationale samlet under en europæisk regering, blandt andet udenrigspolitik, sikkerhedspolitik, forsvar og finanser.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 24 (26.02.2018)

Man bør elske Bruxelles på grund af Anden Verdenskrig
Jyllands-Posten bringer søndag en klumme af Ulla Terkelsen, journalist. Hun skriver blandt andet: “De såkaldte ‘brexiteers’, tilhængerne af exiten, ser starten af Anden Verdenskrig som beviset på, at øriget kan selv. […] Tilhængerne af fortsat medlemskab derimod, ‘the remainers’, forbliverne, konkluderer helt omvendt. De totale dødstal for Anden Verdenskrig mere end antyder, at Europa bør samarbejde frem for at slås. […] De saglige argumenter hober sig op. Netop på grund af Anden Verdenskrig bør man elske Bruxelles, selv om taler af luxembourgeren Jean-Claude Juncker ikke får os til at gribe efter kleenexkassen som Churchills taler, det vil nok selv de mest entusiastiske EU-tilhængere indrømme. I Robert Menasses roman ‘Die Hauptstadt’ om EU’s hovedstad Bruxelles overvejer Kommissionen at true med Auschwitz som skræmmebillede, hvis vi ikke lærer at elske EU - så galt gik det engang, så galt kan det gå igen.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 28 (26.02.2018)

Tysklands Merkel krævede solidaritet for sine penge
Berlingske skriver lørdag, at både Polens og Ungarns premierministre på et topmøde fredag undgik at kommentere den tyske forbundskanslers meget direkte opfordring til, at de begynder at tage imod flygtninge og migranter. ”Solidaritet kan ikke kun gå en vej. Tildelte penge fra EUs tunge strukturfonde reflekterer et engagement for, at mange regioner og kommuner absorberer og integrerer migranter,” sagde Merkel i Forbundsdagen torsdag. Merkel satte fingeren på et ømt punkt, for spørgsmålet om en mulig kvotefordeling af flygtninge mellem landene skaber så meget uenighed, at formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, i december foreslog, at man helt skrinlagde debatten om kvoter, der ellers på det tidspunkt havde været et forslag fra EU-Kommissionen i mere end halvandet år. Ungarns premierminister, Viktor Orban, har gjort det til sædvane ikke at besvare spørgsmål fra pressen på topmøderne, men han udtalte på et senere tidspunkt: "Vi beskytter ikke kun os selv, men hele Europa. Derfor bør vi få mindst halvdelen af det beløb refunderet." Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, nævnte heller ikke Merkels forslag til budgettet ved ankomsten til topmødet, men til gengæld sagde den polske EU- minister, Konrad Szymański: ”At lænke EU-fonde til det at modtage flygtninge ville være en fejl,” sagde han. Han mener, at kvotefordelingen kun vil være startskud til en politisk krise med omfattende konsekvenser for EU's sammenhold.”
Berlingske, lørdag, s. 6 (26.02.2018)

Interne anliggender

Margarita er en sensation: Hun vil blive i Bulgarien, som stadig flere unge
Jyllands-Posten rapporterer søndag fra Bulgarien, som fortsat har den hurtigst skrumpende befolkning i verden, men hvor udviklingen nu er ved at vende. “Der er en klar trend. Folk bliver her, og mange, der søgte ud, vender tilbage,” siger økonomen Ruslan Stefanov fra Center for Demokratistudier, en tænketank i Sofia. Sidste år havde Bulgarien således en økonomisk vækst på 3,9 procent, mens gennemsnittet for EU er under det halve. Arbejdsløsheden var 6,1 procent, hvilket er højere end i Danmark, men lavere end i Sverige, Finland eller Frankrig. Ifølge en unavngiven EU-diplomat gør Bulgarien “de rigtige ting” - blandt andet at gøre det let for iværksættere at starte en virksomhed samt at operere med en såkaldt flad skat på 10 procent, som alle skal betale.
Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13 (26.02.2018)

Mini-Merkel skal ruske op i kanslerens slidte parti
Kristeligt Dagblad bringer mandag et portræt af Annegret Kramp-Karrenbauer, katolsk ministerpræsident i delstaten Saarland og forbundskansler Merkels tætte allierede, som efter alt at dømme i dag bliver valgt som CDU’s nye generalsekretær. “Hun er forankret i CDU’s midte, stærkt populær hos partiets arbejderfløj og i dets kvindeorganisation og samtidig selv stærkt konservativ i social-politiske og etiske spørgsmål. […] Hun har bakket Merkel op i flygtningepolitikken, men stiller klare krav til flygtninge i Saarland, herunder krav om lægelig undersøgelse af den biologiske alder for flygtninge, der hævder at være mindreårige. Hun har også modsat sig en afgørelse fra en domstol i delstatshovedstaden, Saarbrücken, om, at kors skulle fjernes fra offentlige mødelokaler,” skriver Kristeligt Dagblad blandt andet.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (26.02.2018)

Politikere og borgere i kamp mod sommertid
Om godt en måned stiller danskerne og borgere i de øvrige EU-lande uret om til sommertid og en mulig afskaffelse af sommertid er nu blevet en sag for EU-Kommissionen. Afskaffelsen af sommertid er blevet stillet som et borgerforslag på Folketingets hjemmeside. For nylig stemte et flertal af EU-Parlamentets medlemmer for at lade Kommissionen se nærmere på sommertiden, og hvorvidt den skal afskaffes. Det skriver Berlingske. Altinget bringer et debatindlæg, hvor Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet skriver: “Sommertid var rigtigt nok på dagsordenen under den seneste plenarforsamling i Strasbourg. Der var debat i salen, og så skulle vi stemme om en resolution, hvor Parlamentet udtrykker sin holdning, som EU-Kommissionen så kan vælge at tage til efterretning. Det var altså ikke en afstemning af lovgivende karakter, og Parlamentet endte med at opfordre Kommissionen til at lave en videnskabelig undersøgelse med argumenter for eller imod sommertiden, hvorefter man så igen kan overveje sommertiden. […] Jeg føler, at mediebilledet drukner i EU-sager, der rent faktisk ikke har den store påvirkning. De har i hvert fald ikke lige så stor betydning som andre politiske udspil, der slet ikke får den samme mediedækning, men til gengæld virkelig fortjener det. […] Derfor mener jeg, at vi sammen skal bringe EU-debatten tilbage på rette spor. Det håber jeg, at medierne vil hjælpe med, så alle danske borgere kan få oplysninger om den lovgivning, der direkte går ind og påvirker deres dagligdag.”
Berlingske, mandag, s. 14-15, Altinget, lørdag (26.02.2018)

Klima

Ny energiaftale bør tage fat på problemerne med biomasse
I et debatindlæg på Altinget mandag, skriver Jørgen Henningsen, debattør og seniorrådgiver ved European Policy Centre og forhenværende direktør i EU-Kommissionen, blandt andet: “Med den brede enighed om de problemer, der knytter sig til det voksende forbrug af især importeret biomasse i den danske energiforsyning, er det rimeligt at forvente, at enigheden også bliver afspejlet i en kommende energiaftale. Først og fremmest er der brug for en mere korrekt bogføring af CO2-udslippet fra biomasse. Det er en dårlig undskyldning for en åbenlyst misvisende bogføring (automatisk CO2-neutralitet), at en korrekt bogføring er mere kompliceret. […] Der er nok at tage fat på, og det er vigtigt, at vi ikke bare får den bredeste mulige energiaftale, men også den rigtige energiaftale. Og så gør det ikke noget, om forhandlingerne tager en måned eller to ekstra, for en videreførelse af skabelonen fra energiaftalen2012 er ikke godt nok.”
Altinget, mandag (26.02.2018)

‘Hvor grænseværdien for nitrat bør ligge, er et spørgsmål om, hvor mange ekstra kræfttilfælde vi vil acceptere’
Information skriver mandag, at forskere fra Aarhus Universitet og GEUS har påvist, at nitratkoncentrationer langt under den gældende grænseværdi på 50 mg nitrat per liter drikkevand indebærer en risiko for tarmkræft, og at forskerne derfor appellerer om, at den gældende grænseværdi overvejes. “Konklusionen i vores undersøgelser er på linje med resultaterne i flere internationale studier, der indikerer, at grænseværdien burde være lavere for at beskytte mod kroniske helbredseffekter og ikke kun akutte effekter,” siger professor i miljømedicin Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. De nuværende danske grænseværdier afspejler det europæiske direktiv 80/778/ EEC fra 1980 om vandkvalitet, hvor direktivets bilag I fastsætter den maksimale grænseværdi til 50 mg nitrat per liter og den vejledende grænse til 25 mg.
Information, mandag, s. 6-7 (26.02.2018)

Konkurrence

EU's vagthund vil offentliggøre hemmelige møder
Hvis det står til EU's ombudsmand, Emily O'Reilly, så skal det være slut med, at enkelte medlemslande i hemmelighed kan blokere fælles tiltag mod for eksempel skattely. ”Som det er nu, er det for det meste ikke muligt for EU’s borgere at holde sig løbende informeret om lovgivning, der bliver behandlet af Ministerrådet,” lyder det fra Emily O'Reilly i en formel anbefaling, hun har offentliggjort efter at have undersøgt problemet. ”Ombudsmanden giver en sønderlemmende kritik af Ministerrådet, og jeg mener, det er fuldt berettiget. Hun konkluderer, at der er et demokratisk problem, og at ansvaret ligger hos medlemslandene,” siger Jeppe Kofod (S), som sidder i EU-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg.
Politiken, søndag, s. 7 (26.02.2018)

Landbrug

Mælkeproducenternes formand: "Det er et dødskys"
Jyllands-Posten skriver mandag, at Arla har varslet endnu en stor reduktion af mælkeafregningen til selskabets andelshavere og et prisfald i den størrelsesorden reducerer på årsbasis indtjeningen hos en gennemsnitlig dansk mælkeproducent med 880. 000 kroner. ”De aktuelle prisfald er - pænt sagt - et dødskys, og bankerne har allerede reageret. Der er blevet lukket foruroligende mange mælkebedrifter i januar og februar,” siger Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter. I 2015-2017 foretog EU-Kommissionen et støtteopkøb og opbyggede et lager på 370.000 tons skummetmælkspulver, hvilket lægger et enormt pres på de i forvejen meget lave mælkepulverpriser. Pulveret på lagrene kan dække et halvt års forbrug i Europa og nærmer sig efterhånden sidste holdbarhedsdato, og derfor er EU-Kommissionen nu begyndt at sælge ud af varerne til ekstremt lave priser, som trækker resten af markedet med ned.
Jyllands-Posten, mandag, s. 3 (26.02.2018)

Migration

Danmark skal ikke være bagdør til Europa
Et stærkt stigende antal bryllupper mellem udlændinge i Danmark bliver formodentlig benyttet som en bagdør til at skaffe sig ophold i Europa, og det ønsker regeringen nu én gang for alle at sætte en stopper for. Det skriver Berlingske lørdag. ”Det bliver ikke på min vagt, at kriminelle netværk får lov at bruge bryllupper i Danmark som bagdør til Europa,” siger socialminister Mai Mercado (K). Regeringen vil gøre det ulovligt at indgå proformaægteskab i Danmark, og samtidig vil man etablere en central, specialiseret enhed, der på forhånd skal foretage en screening af samtlige par, med mindre begge parter enten er danske statsborgere eller har ret til permanent ophold i Danmark.
Berlinske, lørdag, s. 4-5 (26.02.2018)

EU undergraver menneskeretten i Libyen
Politiken bringer mandag en kronik af Martin Lemberg-Pedersen, adjunkt, Global Refugee Studies, Aalborg Universitet, og Ahlam Chemlali, programleder i Dignity. De skriver blandt andet: “Europæiske politikere antager ofte, at de hundredtusindvis af migranter, der kommer til Libyen, bare venter på at rejse mod Europa. Det er dog udtryk for et ahistorisk og eurocentrisk blik. Libyen har tiltrukket arbejdskraft fra lande syd for Sahara, Maghreb og Sahel og flere asiatiske lande, såsom Pakistan og Bangladesh, i årtier, og fra 1990'erne og frem brugte Gaddafi også Libyens formandskab i Den Afrikanske Union til at tiltrække sæson- og løsarbejdere til de libyske landbrugs-, byggeog oliesektorer. At folk stadig søger mod arbejde i Libyen på trods af den nuværende ustabile situation, fortæller meget om manglende fremtidsudsigter i mange afrikanske og asiatiske lande. Den europæiske forståelse af migrationsdynamikker i Libyen er dog formet af et overhængende perspektiv: at undgå asylansøgere.”
Politiken, mandag, s. 5 (26.02.2018)

Gu' kan vi bremse indvandringen
I sin leder søndag skriver Berlingske blandt andet: ”Selvfølgelig kan vi bremse tilstrømningen til Danmark og resten af Vesten. Indrømmet - nogle af de praktiske løsninger er langtfra yndefulde såsom EUs aftale med Tyrkiet og den libyske kystvagt. Men tiltagene er nødvendige i en kaotisk tid, mens EU og de enkelte EU-lande febrilsk prøver at finde bedre tiltag, der eksempelvis kan forhindre afrikanere i at begive sig ud på livsfarlige ture over Middelhavet. […] Indvandringen til Danmark er heldigvis bremset kraftigt op, og før vi har fundet en model for, hvordan ikke-vestlige indvandrere integreres, så de kan bidrage til vores samfund, er en stram politik nødvendighedens politik. Samtidig må det internationale samfund lægge pres på inkompetente og korruptionsplagede regeringer i Afrika for at få skabt en økonomisk udvikling, der tilgodeser indbyggerne. Afrikanerne må motiveres til at blive i deres eget land.”
Berlingske, søndag, s. 40 (26.02.2018)

Vores forslag kan øge dansk udviklingsbistand
Politiken bringer mandag et debatindlæg, skrevet af Nick Hækkerup (S), udenrigsordfører, som blandt andet skriver: ”Vi er nemlig helt enige med Politikens lederskribent i, at hvis vi skal komme Afrika til hjælp, så kræver det mere end budgetgymnastik inden for de nuværende rammer. Det er derfor, vi vil sætte os i spidsen for et markant hjælpeprogram i EU. Det skal ske i forbindelse med genforhandlingen af det næste EU-budget. Men hjælpeprogrammet gør det ikke alene. […] Målet er, at Danmark og Europa skal hjælpe flere mennesker, end vi gør i dag. Det er baggrunden for, at vi i vores udspil også har foreslår en omfattende reform af dansk udviklingsbistand, der fordobler bistanden til nærområderne. […] Flere end 10.000 mennesker er forsvundet i Middelhavets bølger i de seneste år. Og cirka 65 millioner mennesker er fordrevne. Vi skylder dem at overveje, om den danske hjælp bliver brugt rigtigt. Vi må insistere på, at vi via EU kan gøre mere. Det er vores håb, at Danmark netop kan blive den internationale spydspids for fælles løsninger, som Politikens leder også tidligere har efterspurgt.”
Politiken, lørdag, s. 5 (26.02.2018)

Sikkerhedspolitik

Marie Krarup giver Vesten medskyld for den ukrainske borgerkrig
Både Information og Kristeligt Dagblad bringer lørdag interviews med Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Kraup, som mener, at det er forkert at betragte Rusland som Vestens store fjende på linje med Sovjetunionen under den kolde krig. Tværtimod mener hun, at EU er en større trussel end Rusland. “EU undergraver vores mulighed for at fortsætte vores liv som suveræn nationalstat. Det er sådan set EU’s mål: at opløse nationalstaterne. Rusland er ikke en trussel, kun hvis der bliver udløst krig,” siger hun ifølge Information.
Information, lørdag, s. 14-18; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2 (26.02.2018)

Udenrigspolitik

Kinas indflydelse i New Zealand viser, hvad der venter os i Europa
Information skriver mandag, at Kina de seneste år i stigende grad har forsøgt at afskrække EU-lande fra at bakke op om fælles europæisk Kina-kritisk politik. Det vurderer Lucrezia Poggetti, der er medforfatter til en ny rapport “Authoritarian Advance: Responding to China's Growing Political Influence in Europe”, der er blevet til i et samarbejde mellem MERICS og den udenrigspolitiske tænketank Global Public Policy Institute (GPPI). “Det er tydeligt, at Kina er begyndt at bruge sin økonomiske indflydelse som pressionsmiddel til at opnå udenrigspolitiske mål,” siger hun og henviser blandt andet til Tjekkiet, Ungarn og Grækenland, der alle over de seneste år har øget deres samarbejde med Kina og tiltrukket massive investeringer. “Når det kommer til et land som Grækenland, der har været dybt påvirket af finanskrisen, så har Kina et pressionsmiddel og kan bruge deres løfte om investeringer til at drive lobbyvirksomhed for at fremme sin politiske dagsorden om menneskerettigheder og international ret,” påpeger Lucrezia Poggetti.
Information, mandag, s. 10-11 (26.02.2018)