Mandag den 26. juni

EU i weekendens og mandagens aviser

24.-26. juni 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Et år efter Brexit er rollerne byttet om
Altinget skriver fredag, at den 26. juni 2016, blev døgnet der ændrede Europa for altid, Brexit blev nemlig en realitet. Årsdagen for Brexit får statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), til at udtale sig om sammenholdet i EU. Løkke Rasmussen siger: ”På en eller anden paradoksal måde har alt det, der er sket i verden omkring os, skabt et større sammenhold i EU, og en større forståelse for, at vi har noget unikt, vi skal passe på.” Det skriver Altinget fredag. BT skriver lørdag, at briterne skal forvente mindre dansk bacon og ost på tallerknerne efter Brexit. Det er fortsat uklart, om EU indgår en frihandelsaftale med Storbritannien, men man forventer i bedste fald en nedgang i dansk eksport på 48 procent, såfremt en frihandelsaftale bliver indgået. Information skriver lørdag, at den modgang EU har oplevet siden Brexit, nu har skabt en bølge af fællesskab på tværs af Europa. Politiken skriver lørdag, at den britiske premierminister Theresa May, torsdag aften fik 10 minutter til at forklare, hvordan man efter Brexit vil sikre de næsten tre millioner udenlandske EU-borgere, som er bosat i Storbritannien. May oplyste blandt andet, at borgere der har boet i landet i mere end fem år, kan beholde deres rettigheder og blive boende i Storbritannien. Information bringer også en artikel lørdag, som fokuserer på briternes tilbud til EU-borgere i Storbritannien. Både EU-borgere og EU-ledere kalder Theresa Mays tilbud om permanent ophold til EU-borgere i landet mangelfuldt. Også formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker har kommenteret på tilbuddet, og udtalte: ”Det er et første skridt, men ikke nok.” I en analyse bragt i Jyllands-Posten lørdag argumenteres der for, at rollerne er byttet om her et år efter Brexit. Pludselig er May politisk forslået, og EU er ovre Brexit og ser nu fremad. Politiken bringer lørdag et interview med Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU. Vestager mener, at Brexit åbner for muligheden for et nyt EU, hvor alt på sigt vil begynde at dreje sig om eurolandene. I en international debat og analyse bragt i Jyllands-Posten søndag, argumenteres der for at det gamle Europa er ved at genfinde sin styrke. Stik mod forventning har modgangen skabt øget støtte til EU. Også Jyllands-Posten skriver mandag, at europæerne rykker sammen igen. Werner Hoyer, præsidenten for Den Europæiske Investeringsbank, siger: ”I nødens stund opstår en ny chance for Europa. Europa var måske aldrig så forenet som lige nu.” Brexit har store konsekvenser for britisk økonomi, som i 1. kvartal leverede den laveste vækst af samtlige EU-lande, skriver avisen.
Kilder: Altinget, fredag; BT, lørdag, s. 2; Information, lørdag, s. 7, 8; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 22; Jyllands-Posten, mandag, s. 8, 12-13; Politiken, lørdag, s. 6, 7

Migration: Flugten til Europa
Politiken skriver lørdag, at EU ikke kan enes om at omfordele de flygtninge, som er kommet til EU. Derimod er der enighed om, at bremse flygtningestrømmen, ved at etablere aftaler med lande uden for EU. Derfor mødtes 28 statsledere igen i fredags til topmøde. EU-præsident Donald Tusk har opfordret lederne til at yde en større indsats på området, og EU-kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker har udtalt: ”Medlemslandene leverer ikke tilstrækkeligt til den afrikanske støttefond. Planen var, at EU-kommissionen skulle betale 1,8 milliarder euro fra EU-budgettet, og at medlemslandene ville matche dette beløb. Men det gjorde medlemslandene ikke.” Berlingske bringer flere artikler om emnet søndag. Berlingske skriver, at humanitære organisationer er blevet kritiseret, for at hjælpe menneskesmuglere med at sejle migranter og flygtninge til Europa, men Stefano Argenziano, operationskoordinator for Læger uden Grænser, kalder kritikken ”grundløs.” Berlingske skriver søndag, at motorvejen til Europa starter i Niger. Indtil videre har EU-landene sendt økonomisk bistand på 737 millioner euro til Niger. Niger er det vigtigste transitland for migration fra kontinentet Afrika til EU. Berlingske skriver mandag, at Venstre vil straffe NGOers redningsindsats i Middelhavet. Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth siger: ”Hvis nødhjælpsorganisationerne, der samler migranter og flygtninge op på Middelhavet, får danske midler, bør støtten genovervejes.” Berlingske skriver endvidere, at EU-landene har oprustet Frontex, som er deres grænseagentur. Siden sidste år har EU forsøgt, at opruste den libyske kystvagt, og EU-Kommissionen oplyser at netop den libyske kystvagt sidste år greb ind over for omkring 20.000 migranter og flygtninge i deres forsøg på at nå Europa. Processen med at opruste den libyske kystvagt kompliceres af, at Libyen har tre forskellige regeringer, men EU retter kun deres indsats mod den ene regering, som EU anerkender.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 7; Berlingske, søndag, s. 6, 14, 22-23, 23

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Danmark satte himmel og hav i bevægelse for at undgå miljøregler
Information skriver lørdag, at Danmark sidste år tog alle midler i brug, da man kæmpede imod et forslag fra EU-Kommissionen. Forslaget skulle sikre bedre miljø i havene, men både embedsfolk, ambassadører og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), kæmpede imod forslaget. Forslaget blev beregnet til at kunne koste dansk fiskeri mellem 25 og 144 millioner euro, og Miljø- og Fødevareministeriet mente, at EU-Kommissionen fjerde udkast indeholdt ”store indrømmelser.” I et debatindlæg bragt på Altinget lørdag, skriver Hans Henrik Bruun lektor, Biologisk Institut ved Københavns Universitet, at Esben Lunde ikke har været ambitiøs på naturens vegne. Bruun siger: ”Alt i alt kan man tale om et betydeligt uforløst potentiale for ambitiøs naturpolitik hos den siddende regering.” Information skriver lørdag, at den danske regering aktivt, og til dels med succes har modarbejdet EU-Kommissionens forslag, som skal sikre bedre miljøtilstande i havet. SF's miljøordfører, Trine Torp kalder forløbet ”pinligt”, og den radikale miljøordfører, Ida Auken siger: ”Danmark har ikke længere en miljøminister. Vi har kun en fødevareminister. Han må snart stå ærligt frem og sige, at han er hamrende ligeglad med miljøet.” Information skriver mandag, at Esben Lunde vildledte europæiske ministre, da han sidste år advarede 20 EU-lande om EU-Kommissionens udspil. Lunde Larsen opfordrede sine ministerkollegaer til at stemme nej til forslaget, og det var selvom at Udenrigsministeriet i en mail til Miljø- og Fødevareudvalget skrev: ”Som vi tidligere har givet udtryk for (...) finder UM ikke umiddelbart, at der er belæg for at sige, at Kommissionen er gået ud over sine beføjelser (som vi jo i øvrigt selv har været med til at give dem).” Trods dansk modstand blev forslaget stemt igennem den 10. november sidste år. Det skriver Information mandag.
Kilder: Information, lørdag, s. 1, 12-13; Altinget, lørdag; Information, mandag, s. 6, 7

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: SPD-leder Schulz
Under en tale på en partikongres i SPD søndag, langede formanden for de tyske socialdemokrater, Martin Schulz ud efter USA's præsident Donald Trump. Schulz sagde: ”Vi kan ikke være afhængige af en uberegnelig præsident.” Det skriver flere af dagens aviser. Indtil januar var Schulz formand for Europa-Parlamentet, men er vendt hjem til tysk politik med en drøm om at blive forbundskansler. Kristeligt Dagblad skriver mandag, at netop Martin Schulz har nået et lavpunkt i meningsmålingerne, tre måneder før valget. Den tyske kansler Angela Merkel står dog stærkt, og mange tyskere ser Merkel som en erfaren leder, der kan håndtere internationale uroligheder.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 6; Børsen, mandag, s. 16; Jyllands-Posten, s. 10; MetroXpress, mandag, s. 3; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Institutionelle anliggender: Italien skaber fortsat usikkerhed i Europa
Den økonomiske situation i Italien er presset. Væksten har længe været lav, ledigheden er høj, og statsfinanserne har svært ved at hænge sammen. Markederne håber derfor, at centrum-venstre partiets formand, Matteo Renzi, igen bliver premierminister, som han var i perioden 2014-2016 når der skal udskrives parlamentsvalg i Italien senest 15. marts næste år. Renzi står over for den stærkt EU-kritiske femstjernebevægelse med Beppe Grillo i spidsen. Ender det med, at Femstjernebevægelsen får indflydelse, vil den arbejde på en folkeafstemning om euroen. Det skriver Berlingske mandag.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 14

Institutionelle anliggender: Skal man kunne tage patent på en tomat?
Det er den selvejende organisation EPO (Det Europæiske Patentkontor) der udsteder patenter i Europa. En række miljø- og landsbrugsorganisationer i Europa mener dog, at det er ved at gå for vidt med patenter på naturen. Det skyldes særligt patenter på byg, tomater og broccoli, som EPO har udstedt. Patenterne er i strid med EU's retningslinjer for patenter på naturlige metoder og planter mener en række kritikere. Europa er nu blevet ført til en decideret kamp om patenterne, der kan ende med en beslutning om enten snævrere eller videre grænser for patenter på planter sidst i juni. Det skriver Information mandag. En lang række miljø- og landbrugsorganisationer har bakket EU op, som for nylig understregede, at man ikke bør kunne få et patent, når man forædler planter ved hjælp af naturlige metoder, som for eksempel krydsning eller selektion. EU-Kommissionen har udtalt, at det aldrig har været meningen med et såkaldt bioteknologidirektiv fra 1998. Kommissionen har gjort dette som reaktion på, at EPO har udstedt patenter ud fra et noget mere lempeligt syn på naturen, end EU bryder sig om. Problemet er dog at patentkontoret ikke er en EU-institution, men derimod en international, uafhængig organisation med 38 medlemslande, så selv om EU har forsøgt at præcisere sine synspunkter, er de ikke juridisk bindende for EPO. Presset fra EU har indtil videre fået EPO til at bremse op. Patentkontoret diskuterer nu med sig selv på lukkede møder, hvordan det skal reagere indtil en løsning er fundet.
Kilde: Information, mandag, s. 10-12

Institutionelle anliggender: Det sker i EU
Altinget skriver mandag, at EU's energiministre have energieffektivitet på skemaet i dag, når de mødes i Luxembourg. De skal forsøge at blive enige om to direktiver, energieffektivitetsdirektivet og direktivet om energiperformance i bygninger. Derudover vil EU-Kommissionen orientere om, hvordan de vil håndtere forhandlingerne om det penible spørgsmål om gasrørledningen Nord Stream 2, der går igennem danske farvande. Altinget skriver endvidere, at EU-kommissærerne mødes onsdag den 28. juni, for blandt andet at gøre status over fremskridtet med sikkerhedsunionen, der er rammen om EU-samarbejdet om at bekæmpe terrorisme og sikkerhedstrusler. Torsdag den 29. juni tager kommissærerne en tur til Tallinn for at møde den estiske regering, der 1. juli overtager overtager formandskabet for EU's Ministerråd. Samme dag tager Donald Tusk til Tyskland, for at forberede det forestående G20-møde med kansler Angela Merkel og de øvrige europæiske deltagere. I NATO-hovedkvarteret mødes forsvarsministrene for blandt andet, at se på et amerikansk ønske om flere NATO-tropper til Afghanistan.
Kilde: Altinget

Klima: Grækenland skærmer Kina mod EU-kritik
EU forsøgte ved et nyligt møde i FNs Menneskerettighedsråd i Genève, at rette opmærksomheden mod krænkelsen af menneskerettighederne i Kina - kun for at opleve, at initiativet blev blokeret af Grækenland. Grækenland, der bejler til kinesiske investeringer, blokerede for udtalelsen. Det var første gang, EU ikke kom med en fælles udtalelse i Menneskerettighedsrådet om krænkelser i lande - herunder Kina - der er medlem af rådet. Det skriver Berlingske lørdag. ”Den globale dagsorden for menneskerettigheder er bedst tjent med, at EU taler med én stemme,” lyder det fra Maja Kocijancic, talskvinde for EU-Kommissionen til avisen.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3

Udenrigspolitik: Macrons protektionisme over for Kina vakte modstand på EU-topmøde
EU-landene har i lang tid været enige om, at handel både skal være fri og fair. Trods at ”et Europa, der beskytter mod globaliseringens negative sider,” er en sætning den franske præsident Emmanuel Macron har sagt mange gange, og budskabet går rent ind hos mange bekymrede borgere i EU, mødte han på sit første EU-topmøde hård modstand mod et forslag, om at EU-Kommissionen skal screene opkøb fra udenlandske selskaber, ikke mindst kinesiske, i strategiske sektorer som infrastruktur, energi, finans og teleindustri. Macron mener, at EU har været for naiv på handelsfronten, og derfor er nødt til at tage mere markante skridt imod det, som han kalder unfair konkurrence. Det skriver Berlingske lørdag. Macron brugte topmødet til at presse på, for at få EU-Kommissionen bragt i spil til at screene udenlandske opkøb. Ved at få EU-Kommissionen involveret, vil landene kunne begrunde en afvisning af et opkøb med henvisning til screeningen, og derved ikke selv komme lige så meget på kant med Kina. Både Tyskland og Italien bakker op om dette, men mange lande er bekymrede. Udover frihandelsidealer handler det også om at de tvivler på, at blokering af kinesiske opkøb i Europa kan få nogen positiv effekt på europæiskeselskabers muligheder i Kina.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 29

Institutionelle anliggender: Reform eller død
Eurozonen har det seneste år oplevet en solid cyklisk genopretning. Eurozonen har præsteret over forventningerne i højere grad, end nogen anden større udviklet økonomi. Men ikke alt er godt. Grækenlands økonomi vokser knap nok, efter at landet har været igennem en af de værste lavkonjunkturer i nyere tid. Italien har klaret sig bedre, men det er et tvetydigt kompliment. Sydeuropa har som helhed om én samlet valuta vist sig at være et guldbur, der har ansporet til større finansiel og monetær retlinethed, men fjernet muligheden for at bruge justering af valutaen som stødpude mod uventede økonomiske chok. Det skriver Kenneth Rogoff som professor i økonomi og offentlig administration ved Harvard University i en kommentar i Information lørdag. Han mener, at selvom mange EU-politikere ikke vil indrømme det, så er det eneste alternativ til større økonomisk integration i eurozonen et kaotisk opbrud ”Spørgsmålet er nu, hvordan EU kan manøvreres ud af den våde cement. Selv om mange europæiske politikere hader at indrømme det, er status quo næppe bæredygtig. Før eller siden er større finansiel integration det eneste alternativ til et kaotisk opbrud. Det er forbavsende naivt at tro, at euroen ikke vil blive udsat for flere virkelige stressprøver inden for de næste fem-ti år, hvis ikke før,” skriver Rogoff.
Kilde: Information, lørdag, s. 20

Interne anliggender: Albaniens ungdom tør drømme igen
Mens udvandringen fra Albanien efter det kommunistiske regimes sammenbrud havde karakter af en folkevandring, er billedte nu vendt. Over 130.000 albanere er vendt tilbage i årene efter finanskrisen. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Færre unge tager til udlandet, og flere håber på en fremtid, hvor Albanien bliver en del af EU-fællesskabet. "Albanien har haft et lavt selvværd. I EU ser man os sikkert som fattige eller kriminelle, der rejser nordpå for at arbejde for billige penge. Men det vil ændre sig, hvis vi kommer med i EU. Vi kan masser af ting her, både i byerne og ved kysten, hvor der er sol og gode strande. Men det bliver svært at vise det frem, hvis ikke vi kommer med i EU," siger Redona Shima, en ung studerende i Albanien, til avisen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag. s. 6

Interne anliggender: Hård kurs mod tiggere
Mange københavnerne er trætte af problemer med tiggende og flaskesamlende udenlandske romaer på byens gader og pladser. Det skriver Berlingske søndag. Den nyligt vedtagne tiggerlov, der betyder, at tiggeri fremover kan straffes med 14 dages ubetinget fængsel mod syv dages betinget fængsel hidtil, deler dog vandene hos københavnerne. I Amnesty International Danmark peger juridisk konsulent Claus Juul på at problemet bør løses på EU-niveau: ”Der er kun det lange seje træk med at gå via Bruxelles og kræve, at de lande, hvorfra romaerne oprindelig kommer, gør op med den økonomiske og kulturelle diskrimination, som romaerne udsættes for, så de ikke bliver tvunget herop til et liv, der på ingen måde er værdigt.” Den hårde kurs, regeringen lægger op til over for udenlandske tiggere og hjemløse, har dog generelt en bred opbakning i befolkningen, det skriver Altinget. Alternativets politiske ordfører Rasmus Nordquist, ønsker EU-initiativer for at afhjælpe problemet: "Vi går samtidig ind for at styrke transitprogrammerne og få løst problemet gennem EU's sociale søjle, så alle EU-lande forpligtes til at tage sig af deres borgere. Vi må også diskutere, om det er nødvendigt at støtte de fattigste EU-lande mere, så de bedre kan løse opgaven,” siger han til Altinget. Hos den rumænske ambassade i København oplyser ambassadøren, at der bliver arbejdet på at forbedre romaernes levevilkår hjemme i Rumænien, men at han ikke vil love, at romaerne dermed er væk fra København om to år. Berlingske skriver lørdag, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at det er ”utåleligt” at tre rumænske bagmænd i den såkaldte 'Hvepsebosag' ifølge den danske højesteret ikke kan sendes til afsoning i deres hjemland, fordi forholdene i rumænske fængsler er elendige. ”Det er ikke rimeligt, at vi har rumænske kriminelle siddende i Danmark, som vi ikke kan sende hjem til et andet EU-land,” udtalte Løkke blandt andet.
Kilder: Altinget; Berlingske, søndag, s. 16, 17; Berlingske lørdag, s. 28-29

Klima: Klimapolitik er kun snak snak snak
Ph.d. Theresa Scavenius, der forsker i global klimapolitik og klimaadfærd ved Københavns Universitet siger i et interview til Politiken søndag, at politikerne løber fra deres ansvar, når det handler om konkrete løsninger på klimaproblemerne. Scavenius mener, at politikerne gerne vil holde skåltaler, formulere visioner og signere store aftaler, men at mange møder og aftaler, inklusiv Paris-aftalen, reelt er uden effekt. ”EU-præsident Donald Tusk er kendt for at beskytte kulindustrien, og den europæiske klima og energikommissær, Miguel Arias Cafete, er stærkt kritiseret på grund af sine tætte forbindelser til olieindustrien. Så det er en oplagt del af forklaringen på, at politikerne ikke arbejder for en mere regulerende klimapolitik,” udtaler Scavenius som fortsætter: ”Jeg tror helt grundlæggende, at vores politikere har mistet forståelsen for deres vigtigste opgave: De tager ikke det politiske ansvar for samfundet. De er ikke længere landets beskyttere. Tværtimod er de ansvarsløse på præcis et af de politikområder, hvor de burde tage det største ansvar. De indser slet ikke, at klimapolitik er deres ansvar - og derfor er vores klimapolitiske udfordringer desværre også udtryk for nogle dybere demokratiske udfordringer.”
Kilde: Politiken, søndag s. 1-2

Institutionelle anliggender: Murene omkring Europa bygges ud
Henrik Jensen historiker, lektor og forfatter gennemgår i Jyllands-Posten lørdag ugen der er gået. Jensen skriver at ”Macron vil drive det europæiske samarbejde fremad - hans løsning er meget mere Europa, snarere end meget mindre, som det så ud til for et halvt år siden, men det er tvivlsomt, om hans oplæg til løsning af eurozonens problemer, immigrations- og migrationsproblemerne, vækstproblemerne og forsvarsproblemerne, vil falde i de progressives smag.” Jensen mener, at Macron lægger op til et meget mere protektionistisk Europa. Jyllands-Posten lørdag skriver, at flere lande rundt om i Europa bygger hegn om deres ydre grænse. Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen er blevet inspireret af Ungarns tre meter høje pigtrådshegn ved den ungarsk-serbiske grænse, og har foreslået lignende for Danmark.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12, 15

Udenrigspolitik: Valget af Donald Trump
Politiken skriver søndag, at Donald Trump under NATO-topmødet i maj pegede på Europas 'gæld' til USA. Trump mener, at USA har båret Europas byrder længe nok. Under Trumps tale blev de amerikanske skatteydere udlagt som ofre for den europæiskeundladelsessynd om at nærme sig 2-procents målsætningen, som ifølge præsidentens udlægning er en egentlig forpligtelse. ”Det kan godt være, at Trump arbejder for de amerikanske skatteydere, men det gør de andre stats- og regeringschefer ikke. Det stiller europæerne i en umulig situation, at Trump ikke forstår det hensyn,” lyder det fra professor Mikkel Vedby Rasmussen til avisen. Fem måneder inde i Trumps præsidentskab er der ingen tvivl om, at han har været en skuffelse for Moskva. Det skriver Politiken mandag. Blandt andet er de amerikanske sanktioner mod Rusland ikke blevet lempet, men tværtimod udvidet en anelse. Putin har dog ikke har opgivet håbet om et varmere, forhold til Trump. Den russiske præsident og hans inderkreds undgår omhyggeligt at kritisere Trump direkte. En analyse fra Berlingske søndag skriver, at valget af Trump har fået følgende effekt: ”En alliance af blandt andre neokonservative og demokrater i USA og liberale og konservative i Europa har slået Fukuyamas cruise-control fra og styrket NATO og EU og konfronteret Rusland og populismen.
Kilder: Politiken, søndag, s. 6-9; Politiken, mandag, s. 2; Berlingske, søndag, s. 20

Sikkerhedspolitik: EU rykker på fælles forsvar
Danmark vil være med, når EU laver en forsvarsfond, der ventes årligt at kunne generere 5,5 milliarder euro, og som sigter mod at styrke Europas forsvarsindustri med fælles indkøb og udvikling af militærudstyr, såsom droner og helikoptere. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. ”I Europa har vi 178 typer våbensystemer. USA har 30. Vi har 17 forskellige typer af kampvogne. USA har én. Vi bruger halvdelen af det, som USA bruger på forsvar, men vi er 50 pct. mindre effektive, så der er plads til forbedringer,” lød det fra formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, ved et pressemøde. Da EU's politiske ledere blåstemplede deres mest ambitiøse fælles forsvarsplan i årtier, måtte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dog se med fra sidelinjen, da det danske forsvarsforbehold ikke tillader Danmark at være med, når EU beskæftiger sig med krudt og kugler. ”Det er skammeligt, at Danmark endnu en gang må sidde til bords i Bruxelles med sine fodnoter. Forståeligt nok vil regeringen ikke kaste sig ud i en folkeafstemning, som den risikerer at tabe. De hidtidige afstemninger om de danske EU-forbehold har vist, at politikerne ikke formår at holde hovedet koldt og tænke langsigtet på Danmarks interesser, men i stedet lader sig friste af muligheden for taktiske indenrigspolitiske gevinster. Men det betyder ikke, at regeringen ikke har pligt til at tænke sig om,” skriver Jyllands-Postens leder lørdag. "Det er et historisk skridt, fordi et sådan samarbejde vil tillade EU, at bevæge sig mod dybere integration på forsvarsområdet. Vores mål er at være ambitiøse og åbne, så alle EU-lande er inviteret til at tilslutte sig," sagde EU-chef Donald Tusk efter EU-topmødet torsdag, som kan føre til flere fælles militære EU-operationer for de villige. Det skriver Altinget fredag.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10, 18; Altinget, fredag