Mandag den 26. november

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Spanien baner vejen for Brexit
Flere medier heriblandt Berlingske søndag og Altinget søndag skriver, at i weekenden godkendte regeringscheferne fra alle EU's medlemslande Brexit-aftalen på et ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at når stats- og regeringscheferne fra de 28 EU-lande i morgen samles til ekstraordinært topmøde i Bruxelles, bør det være en ren formsag at vedtage den aftale, der skal bane vejen for Brexit og dermed briternes historiske farvel til EU med udgangen af marts næste år. "Aftalen viser, at det i sidste ende er en dårlig idé at forlade EU. Det viser, hvor svært det er at komme ud af EU, og briterne genvinder ikke fuldt deres suverænitet, men mister indflydelse," siger Federico Fabbrini, professor i europalovgivning og leder af Brexit-instituttet ved Dublin City University i Irland. Jyllands-Posten søndag fortæller, at i sidste øjeblik inden søndagens EU-topmøde har EU og Storbritannien givet efter for spanske krav om den britiske koloni Gibraltar. Dermed vil topmødet kunne finde sted som planlagt. Det skal bekræfte en aftale mellem EU og den britiske premierminister, Theresa May, om, hvad der skal ske i forbindelse med den britiske udtræden af EU. Det har fået den spanske premierminister Pedro Sanchez til at opgive sin trussel om et veto på topmødet. Kort efter nyheden udsendte EU-præsident Donald Tusk en pressemeddelelse og anbefalede EU-landene at godkende aftalen, når deres ledere mødes til topmøde søndag om Brexit. Altinget søndag skriver, at "det her er den bedste aftale for Storbritannien, den bedste aftale for Europa, og det er den eneste mulige aftale." Med de ord sendte EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, et klart signal til det britiske Underhus om ikke at torpedere den aftale om briternes EU-exit, som blev indgået søndag i Bruxelles mellem premierminister Theresa May og de 27 øvrige EU-ledere. Både kritiske røster i Mays eget konservative politiske bagland, blandt oppositionspartiet Labour og i Mays støtteparti, DUP, har truet med at nedstemme aftalen, når den rammer det britiske politiske system til december. Advarslen fra EU-lederne var dog klar. Det er den 585 sider lange og komplicerede skilsmisseaftale eller ingenting. I Berlingske lørdag skriver lederskribenten blandt andet: ”Efter vælgernes nej til EU har det været notorisk uklart, hvordan de ansvarlige politikere forestillede sig, at Storbritannien skulle forholde sig til EU. Tålmodigheden hos de 27 andre EU-lande er dog ved at være opbrugt. De færreste har lyst til at åbne for nye forhandlinger med en splittet britisk regering, mens de gør klar til valget til EU-Parlamentet i maj. Hele miseren kan ende med, at May enten lige får reddet et flertal igennem i en anden runde i parlamentet, eller at Storbritannien vælter ud af EU uden en udtrædelsesaftale. I begge scenarier må man ud fra en demokratisk betragtning sige, at resultatet burde komme til en ny folkeafstemning. Det er svært at se i dag, hvordan briterne skulle nå at organisere en ny folkeafstemning. Der vil straks udbryde uendelige slagsmål i London om formuleringen af spørgsmål, og på samme tid vil EU-siden trods al velvilje ikke kunne vente alt for længe. Men retfærdigt er det ikke.”

Berlingske mandag fortæller blandt andet at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er stolt af det arbejde den britiske premierminister Theresa May har lagt for døren. ”Hun er sej. Man skal ikke være kæmpestor politisk kommentator for at iagttage udefra, at den opgave, den britiske befolkning har sat hende på, har været svær. Men hun er stålsat på at få det til at lykkes, og hun udviser lederskab i sit land i en tid, hvor der godt nok er en del, der kører rundt med nogle lidt lette løsninger,” siger han. Politiken mandag er også fuld af lovord for May´s indsats: ”Det er egentlig utroligt, at hun stadig gider. At hun ikke for længst har taget sig gode tøj, sine pæne sko og sagt: I kan rende mig.” I Børsen mandag skriver avisen blandt andet i sin analyse af weekendens forhandlinger: ”Hvis Underhuset stemmer Mays Brexitaftale igennem, vil kun uforudsete problemer kunne skabe et hårdt Brexit 29. marts 2019. Men det ligger helt fast, at vi ikke har hørt det sidste til spørgsmålet om fiskernes adgang til britisk farvand, til Gibraltar eller den irske grænse.” Information lørdag mener, at søndagens topmøde er måske nok afslutningen på begyndelsen på Brexit. Men det er heller ikke mere end det. I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Leif Tullberg bestyrelsesformand for Fjordforbindelsen Frederikssund: ”Storbritanniens tragedie er en gigantisk lærestreg for EU-modstandere på yderfløjene. Mest af alt for DF, der har insisteret på en "daxit-afstemning". Det ville udsætte dansk demokratisk selvbestemmelse for større risici end nogensinde i hele efterkrigstiden.” Samme avis skriver mandag, at premierministeren sagde om den generelle Brexitaftale, at det er en god aftale, hvor Storbritannien har stået fast på sine ”vitale interesser” og været parat til kompromiser på andre områder. Hun fremhævede særligt, at den frie bevægelighed stopper. Briterne behøver fremover kun at lukke de EU-indvandrere ind, hvis færdigheder og talenter gavner Storbritannien. ”Det er i den nationale interesse,” sagde May, som også nævnte, at briterne ikke længere årligt skal sende store summer til Bruxelles. B.T. Metro København mandag skriver, at det er ikke tid til at fejre. ”Det er trist, at Storbritannien forlader EU.” Sådan lød ordene fra Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, ved gårsdagens EU-topmøde i Bruxelles, hvor de 27 EU-lande ud over Storbritannien godkendte de papirer, der udgør skilsmisseaftalen med briterne.
Kilder: B.T. Metro Danmark mandag, s. 10; B.T. Metro København mandag, s. 10; Altinget søndag; Altinget mandag; Kristeligt Dagblad lørdag, s. 7; Berlingske lørdag, s. 2, 8-9; Berlingske søndag, s. 12; Berlingske mandag, s. 8-9; B.T. lørdag, s. 4; B.T. søndag, s. 11; B.T. mandag, s. 11; Børsen søndag, s. 14-18; Børsen mandag, s. 20-21; Information lørdag, s. 14; Information mandag, s. 10-11; Jyllands-Posten søndag, s. 9- 11, 12, 34; Jyllands-Posten mandag, s. 5, 10; Kristeligt Dagblad mandag, s. 4; Politiken lørdag, s. 11; Politiken søndag, s. 6; Politiken mandag, s. 6

Klima: Dansk klimaindsats går den forkerte vej
Flere af weekendens aviser kommenterer Klimarådets årlige rapport, der blev offentliggjort fredag formiddag. Konklusionen i rapporten lyder, at med regeringens nuværende politiske initiativer vil det blive svært for Danmark at nå målet om et CO2-neutralt samfund i 2050. De tiltag, som regeringen lægger op på klima- og energiområdet, vil nemlig sænke tempoet i den grønne omstilling markant frem mod 2030. Det skriver både Altinget fredag, Jyllands-Posten, Information og Berlingske lørdag. Information lørdag skriver, at regeringens klimapolitik ifølge Klimarådet kun er knap tilstrækkelig i forhold til Danmarks forpligtelser over for EU. Danmark har fået et reduktionskrav fra EU på 39 procent inden for transport, landbrug og bygninger. Der betyder, at der skal findes reduktioner svarende til omkring 32-37,5 millioner ton CO2 for perioden fra 2021 til 2030. Alligevel finder regeringen kun reduktioner på 26 millioner CO2, mens den planlægger på et senere tidspunkt at finde op til yderligere knap seks ton CO2 inden for transportsektoren, blandt andet ved at indføre et forbud imod salg af benzin- og dieselbiler i 2030. Samlet er reduktionerne på godt og vel 32 millioner ton, altså i den nedre ende af Energistyrelsens estimat for at opfylde kravet fra EU. Politiken skriver lørdag, at den danske regeringen er kommet op at toppes med sine vigtigste vagthunde på klimaområdet. Skænderiet handler om, hvorvidt regeringen gør nok for at skære i CO2-udledningen og overholde de løfter, der er givet til både danske vælgere og EU. “Det billede, Klimarådet tegner, kan jeg slet ikke genkende. Regeringen når de mål, vi skal nå i 2030, for der sættes ind med en meget, meget markant indsats. Vi opfylder EU's krav om CO2-reduktioner,” siger energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

I Politiken Mener skrives der lørdag: ”Regeringen svigter fælt i den grønne omstilling. Dumpet. Ikke bestået. Sådan lød dommen over regeringens klimaudspil i går fra Klimarådet. […] Det er et svigt over for fremtidens generationer, det er et svigt over for danskerne, der selv bliver mere og mere klimabevidste, og det er et svigt over for vores partnere i EU. Fastholdes regeringens politik vil Danmark ifølge Klimarådet få meget svært ved at nå målet om et drivhusgasneutralt samfund i 2050. For et rigt land, der ønsker en førerposition inden for klimaområdet, er det uforståeligt, at regeringen ligefrem skruer ned for omstillingstakten. Og endnu værre er det, at man tyr til tvivlsomme bogholderkneb for overhovedet at komme i mål med de konkrete målsætninger, som Danmark har lovet EU.” Information skriver ligeledes lørdag, at energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) var én blandt ti EU-regeringsledere, der i sidste uge underskrev et brev til EU's klimakommissær, Miguel Arias, hvori de argumenterer for højere ambitioner i EU's kommende klimaplan. Regeringsledernes krav om at stramme op, kommer i kølvandet på, at FN's klimapanel IPCC i oktober publicerede en advarende rapport, der fastslår, at klimaindsatsen skal flere gear op, hvis målet om at holde klodens opvarmning til 1,5 grader celsius skal nås. Men hjemme i Danmark har Lilleholts egen regering allerede mere end svært ved selv at følge med, viser rapporten fra Klimarådet. Om otte år, regnet fra 2016, vil Danmarks CO2-budget være opbrugt, hvis vi skal yde vores ligelige bidrag til blot en fifty-fifty-chance for at overholde Parisaftalens mål om at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader, skriver Information mandag. Berlingske skriver i dag mandag, at de europæiske elselskaber for første gang danner fælles front i en omfattende omstilling af hele den europæiske elforsyning, der om godt 25 år skal være så godt som uafhængig af fossile brændsler. I dag er det blot omkring 20 procent af energien i EU, der er vedvarende. Bag planen står således sammenslutningen af elselskaber i 32 europæiske lande, Eurelectric, der nu vil gå efter at bringe CO -regnskabet i nul i den europæiske elsektor inden 2045. Planerne kommer forud for, at EU onsdag præsenterer, hvordan det skal lykkes at skabe en omfattende grøn omstilling i henhold til Paris-aftalen og få nedbragt udledningen af CO inden 2050.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 1, 8; Altinget, fredag; Jyllands-Posten, lørdag, s. 5; Information, lørdag, s. 1, 4, 19; Information, mandag, s. 4-5; Berlingske, lørdag, s. 11; Berlingske, mandag, s. 8-9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Regeringen og DF slås om FN-pagt om migration
I en analyse i Berlingske lørdag, skriver avisens politiske kommentator, Thomas Larsen, om en ny FN-pagt om Migration. Han skriver blandt andet: ”I de aktuelle forhandlinger på Christiansborg mellem regeringen og Dansk Folkeparti er underskrivelsen af en ny FN-pagt ved at udvikle sig til et ømt punkt for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Det er planen, at pagten - ”Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration” - skal underskrives i Marokko 10.-11. december. Men pagten afvises af flere lande. USA og Australien samt EU-lande som bl.a. Østrig, Ungarn, Kroatien, Tjekkiet, Polen og Bulgarien er imod, mens Schweiz har udskudt beslutningen om at underskrive. Landene frygter, at pagten vil øge migrationen og svække muligheden for at føre national udlændinge- og flygtningepolitik. […] Tilbage står Lars Løkke Rasmussen med en ømtålelig sag. På globalt plan ved de fleste, at det er nødvendigt at skabe en mere sammenhængende indsats for at kunne tackle migrationen, som bl.a. skyldes uro, fattigdom og klimaforandringer. Men der er langtfra enighed om, hvordan migrationen skal håndteres.” Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, optrapper nu striden med regeringen om Danmarks deltagelse i FN's migrantpagt. Han mener, at pagten er i direkte strid med den aftale om et paradigmeskift i udlændingepolitikken, som DF og regeringen i disse dage forhandler om i forbindelse med næste års finanslov. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Pagten, som efter planen underskrives i december, sætter en fælles ramme for, hvordan flygtninge og migranter skal behandles. Det er en hensigtserklæring, som ikke er juridisk bindende. Men ifølge Thulesen Dahl indeholder den 31 sider lange tekst så mange problemer, at Danmark ikke bør skrive under. Jyllands-Posten skriver søndag, at man i Østrig mener, som Danmark på en række områder af flygtninge- og migrationspolitikken har haft konkrete samarbejder med, at FN-pagten er i direkte strid med dele af landets politik. En politik, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) for få måneder siden netop drog til Østrig for at konkretisere samarbejdet om. Her kom det bl.a. frem, at de to lande arbejder på at etablere et udrejsecenter for afviste asylsøgere og migranter uden for EU. I en e-mail til Jyllands-Posten skriver en talsperson for den østrigske føderale regering nu, at Østrigs nej til migrantpagten handler om at opretholde landets suverænitet, og at “aftalen indeholder aspekter, der er i direkte konflikt” med regeringens politik på området. Ifølge den tidligere demokratiske præsidentkandidat i USA Hillary Clinton, har Europa brug for en hård indvandringspolitik, hvis der skal dæmmes op for den højrepopulistiske bevægelse, der de seneste år har vundet frem i EU. Det siger hun i et interview med den britiske avis The Guardian ifølge Berlingske lørdag. “Jeg mener, at Europa må få kontrol over indvandringen, fordi det var den, der tændte flammen,” siger Clinton med henvisning til den øgede højrepopulisme i Europa, og fortsætter: “Nu er det på tide at sende et budskab om, at Europa ikke længere kan give indvandrere et tilflugtssted eller støtte. Ellers vil indvandringen fortsætte med at være et problem for mange mennesker.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 18, 25; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; Jyllands-Posten, søndag, s. 2

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: En stille død DEMOKRATI
I et interview i Politiken lørdag med den tyskamerikanske Harvard-professor Yascha Mounk i, bliver der sat fokus på demokratiet. Mounk har lavet en analyse og påpeger, at det liberale demokrati udfordres af to typer ”illiberale” demokratier. Den ene type er den ungarske og polske model: Det er demokratier, der underminerer de demokratiske rettigheder og institutioner. Den anden type er den græske model: Det er demokratier, hvor de demokratiske rettigheder og institutioner formelt set består, men hvor folkets vilje i sidste instans underlægges teknokrater. Det var det, der skete, da de græske vælgere under finanskrisen satte sig op mod EU's sparekrav og valgte en regering til at føre deres sag, men endte med at blive underkendt af finansmarkeder og EU-ledere og EU-teknokrater, de ikke selv havde valgt. Begge dele markerer en politisk krise: I den ene ende af skalaen er der - som i Grækenland - en elite, som nægter at dele magten med folket. I den anden ende - i Ungarn og måske endog i Trumps USA - råder et flertalstyranni, der præcis er, hvad grundlæggerne af det amerikanske demokrati frygtede allermest: Et tyranni, der fordrer stærke institutioner i form af politiske systemer, domstole og presse, som kan imødegå flertalstyranniet og sikre mindretallets rettigheder. Det liberale demokrati - det, vi hidtil har forbundet os selv med - er således presset fra to sider. Og begge dele kan forstærke den politiske polarisering, der har ført frem til problemerne, og som derfor må modvirkes.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6

Det digitale indre marked: Når Facebook benægter, fortier og bagtaler, må samfundet træde til
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver debatredaktøren blandt andet: ”Ligesom vi historisk har reguleret markederne for telefoni, radio, TV og aviser, er der i dag brug for demokratisk kontrol af de sociale medier. Det kan ske med offentlige høringer, offentligt pres og i sidste ende lovgivning. EU har vist et godt eksempel med den persondataforordning, som trådte i kraft i maj og for første gang sikrede brugerne rettigheder i forhold til deres personlige oplysninger. De store teknologivirksomheder har også lovet EU-Kommissionen at tage frivillige skridt for at slå ned på falske profiler og indføre åbenhed om politisk annoncering. Google har netop fremlagt en løsning, som skal gælde for alle EU-lande, mens Facebook er i gang med at rulle sin egen version ud land for land. Vi kommer fra en situation, hvor man anonymt og skjult for resten af offentligheden kan målrette politiske budskaber mod små grupper af mennesker. Det er den slags mørkelagt annoncering, som russiske agenter brugte under valget i USA i 2016. Nu har Facebook oprettet et søgearkiv for politiske annoncer, som vil give overblik, men der mangler oplysninger om segmentering: Hvem er det, annoncøren forsøger at ramme? Facebooks annoncearkiv virker også kun for tre lande, og det er i skrivende stund uklart, hvornår det kan blive anvendt i Danmark. Her må man spørge: Hvorfor skal det være Facebook og Google selv, som definerer, hvor meget de vil oplyse om politisk annoncering? […] Det er ikke let at finde den rette balance i regulering af internettet. […] Men ét er sikkert: Vi kan ikke overlade det til teknologi-giganterne at regulere sig selv.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3

Finansielle anliggender: Bankunionen er et skridt i den rigtige retning
Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, og Anders Vistisen (DF), gruppeformand, Europa-Parlamentet, skriver hver deres kommentar om bankunionen i Berlingske lørdag. Morten Løkkegaard skriver blandt andet: ”Vi står i en situation i dag, hvor de finansielle markeder i højere grad vokser sammen på tværs af landegrænser. Derudover er de finansielle institutioner i mange tilfælde også store i forhold til de nationale økonomier. Det er derfor kun en god idé at etablere fælles samarbejde i forhold til at holde bedst mulig kontrol med finansielle institutter i Europa.” Anders Vistisen skriver: ”For Dansk Folkeparti er sagen klar: Danmark skal ikke være en del af bankunionen, fordi vi dermed risikerer, at danske skattekroner skal gå til at redde arvesynder fra uansvarlige banker i Sydeuropa. Sagen er nemlig den, at hvis vi bliver en del af bankunionen, risikerer vi at komme til at betale for problemer i Italien, Spanien eller et tredje land i EU. Og hvorfor skulle vi det? Det problem må sydeuropæerne selv klare.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 6

Institutionelle anliggender: Skal vi have 13-skalaen tilbage?
Dansk Folkeparti ønsker den forrige skala genindført, efter at de europæiske krav er bortfaldet. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Der er almindelig enighed om, at da Danmark for 12 år siden - efter et grundigt forarbejde fra en karakterkommission - skiftede skala, skyldtes det især behovet for "større international sammenlignelighed i karaktererne", som daværende undervisningsministerBertel Haarder (V) formulerede det dengang. Men i hvert fald fra europæisk hold er det siden blevet slået fast, at de enkelte lande ikke behøver have karakterskalaer med lige mange trin. Og derfor ønsker Dansk Folkeparti nu, at den "danske" 13-skala på ny afløser den "internationale" 7-trinsskala. "Vi er både åbne over for at vende tilbage til den gamle skala og for at indføre en helt ny skala, hvis det er muligt at finde én, der fungerer bedre. Men personligt kan jeg godt lide den gamle skala, og det ved jeg, at mange lærere også kan. I sin tid var argumentet for at skifte til 7-trinsskalaen, at skalaen skulle være direkte internationalt sammenlignelig. Men det har jeg nu ministerens ord for ikke er nødvendigt," siger Dansk Folkepartis undervisnings- og kulturordfører, Alex Ahrendtsen. Det sidste refererer til et svar fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) på en forespørgsel om, hvorvidt det er korrekt, at Europa-Kommissionen siden 2009 har foreslået "en ny praksis, hvor det enkelte land selvstændigt har sin egen nationale skala". Europa-Kommissionen er blandt andet ansvarlig for Erasmus-programmet for udveksling af studerende mellem de europæiske lande. Alex Ahrendtsen ønsker en ny karakterkommission nedsat.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 3

Institutionelle anliggender: Storbritannien glider bagud, i Europa vil det nye frem
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: “For Europa er læren nemmere at annamme, og måtte det ske før valget til Europa-Parlamentet om seks måneder. Vi har brug for seriøse, strategisk tænkende hoveder, ikke for dilettanter og slet ikke for spekulanter, der render i hælene på en forudindtaget, måske utilstrækkeligt informeret offentlighed, som de selv har været med til at skabe i håb om at opnå en givtig karriere. I tilfældet Brexit er demokratiet blevet misbrugt. Det bør ikke gentages på fastlandet med billige fantasier om lukkede grænser, indvandring, terror og islamisering, al denne eksistensangst, som er et stærkt og demokratisk Europa uværdig. Måtte det næste parlament og den næste kommission gøre mere for folkeopdragelsen, for kultur, for uddannelse og dannelse, for den europæiske identitet.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 30

Interne anliggender: Det knager i baglandet - italienerne bed ikke på regeringens udsalg
Jyllands-Posten skriver søndag, at den populære leder af Lega betragtes som Italiens egentlige leder og manden, som ikke kunne drømme om at opgive kampen mod EU's budgetregler. Tværtimod, så er den almindelige opfattelse, at Salvini har stort set alt at vinde og meget lidt at tabe, uanset om det bliver ham eller EU, som må bøje sig. Begge situationer betragtes som et godt udgangspunkt for det stormløb mod EU's bastioner, som Salvini tager tilløb til, og som efter planen skal give hans parti et kanonvalg til EU-Parlamentet til foråret. Men noget begynder også at knage i Salvinis eget bagland. Lega er opstået i det velstående Norditalien, hvor små- og mellemstore virksomheder bidrager til Italiens økonomi, og hvor landets mange småsparere bor. De er, skriver flere italienske medier, ikke helt trygge ved udsigten til, at det bliver dem, som i sidste ende skal betale for et af regeringens dyre valgløfter. Konsekvensen er, at selv italienerne ikke længere har tillid til statens egne papirer. Tyske Süddeutsche Zeitung bemærker, at mens italienerne i 2011 kunne forklare katastrofen med, at krisen ramte hele Europa, så har de denne gang kun deres egen regering at takke for, hvis økonomien kører ud over afgrunden. Sker det, er det tvivlsomt, om Salvini kan trække på sine højrenationale venner i Europa. De vil heller ikke betale.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Finansielle anliggender: Den græske finanskrise lever endnu: Bankaktier rasler ned i »livstruende« lånekrise
Berlingske skriver i dag, at mens Brexit, handelskrig og Italiens politiske tumult har stjålet opmærksomheden de seneste måneder, har en ny, græsk bankkrise stille været under opsejling. Landets banker er nu så hårdt plaget af deres bunker af dårlige lån, at der reelt er frygt for, om de vil knække nakken og trække den skrøbelig græske økonomi med sig. Bankerne er stadig sadlet med knap 90 milliarder euro dårlige lån (672 milliarder kroner), der udgør cirka halvdelen af banksektorens samlede udlån - en større andel end i noget andet EU-land. Det betyder, at halvdelen af låntagerne hverken betaler renter eller afdrag, hvilket kvæler bankernes indtjeningsevne og presser deres balance. De græske bankers problemer er yderligere blevet kompliceret af politisk uro i nabolandene. Italien har lagt an til budgetkrig med EU, der i yderste konsekvens kan få statsrenterne til at eksplodere igen og skabe usikkerhed omkring euroen. Samtidig gennemgår Tyrkiet en finansielkrise, hvor valutaen er blevet slagtet og renterne er kommet over 20 procent. På grund af landenes nærhed både geografisk og økonomisk, kommer der en såkaldt afsmitningseffekt, hvor tumulten i Italien og Tyrkiet også smitter af på investorernes humør i forhold til Grækenland.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 11

Konkurrence: Dine klik på de gode tilbud er penge værd for Pricerunner
Efter kritik fra Forbrugerrådet Tænk fortæller Pricerunner nu åbent om sin forretningsmodel. Jyllands-Posten beskrev søndag den 28. oktober, hvordan en række nye prisportaler ifølge kritikere er et forsøg fra Google på at omgå det påbud om at stoppe diskriminationen af konkurrenter, som EU-Kommissionen gav den amerikanske techgigant for godt et år siden, da Google fik en bøde på 18,2 mia. kr. Forbrugerrådet Tænk mener, at forbrugerne bliver ført på vildspor af virvaret af “pseudo-prisportaler” og har klaget til Margrethe Vestager, som er EU's konkurrencekommissær.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 6

Institutionelle anliggender: Fra Trump i Washington til Orban i Budapest
Jyllands-Posten søndag og Information mandag skriver begge om strategen Steve Bannon, som først hjalp Trump til magten i USA. Nu vil Bannon sammen med sit netværk her i Europa kaldet The Movement (Bevægelsen, red.) hjælpe Orban med at opnå et godt resultat, når der til foråret er valg til Europa-Parlamentet. ”Jeg har haft møder med ham (Orban, red.) og folk omkring ham. Jeg er en stor beundrer af ham,” fortalte han for nylig i et interview med Ungarns største kommercielle tv-station RTL Klub ifølge Jyllands-Posten. Ud over modstanden imod et forstærket EU-samarbejde er de to mænd også enige om, at antallet af muslimske asylsøgere, der kommer til Europa, skal begrænses drastisk. I en tale til etniske ungarere i nabolandet Rumænien sagde Orban i sommer, at EU's vestlige politiske “elite” havde fejlet med at beskytte medlemslandene fra muslimsk indvandring. De eneste partier, der ser ud til at gå frem ved valget til Europa-Parlamentet, er de nationalkonservative, som vil have mindre Europa.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 10; Information, mandag, s. 8, 9, 11

Migration: Hvem er en dum populist
Kenneth Kristensen Berth, MF, DF, EU-ordfører, skriver i en kommentar i Ekstra Bladet søndag: Den i forvejen olme EU-kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har set sig endnu mere sur på en række EU-lande, der nu har meddelt, at de ikke vil undertegne FN's migrationspagt. Ved et nyligt møde karakteriserede kommissionsformand Juncker Østrig, Ungarn, Polen, Tjekkiet, Bulgarien og Schweiz som værende 'dumme populister' og deres synspunkter som udtryk for 'galskab'. Faktum er, at det af migrationspagten fremgår, at immigration er uundgåeligt, nødvendigt og ønskværdigt - ingen af disse påstande abonnerer jeg på. Hvis det så skulle få Juncker til at placere mig, danskerne og Danmark i samme kategori, så lever jeg nok med det. Men mon ikke kommissionsformanden skulle afholde sig fra at karakterisere sine egne medlemslande og deres befolkninger på den måde, blot fordi de ønsker at beskytte deres kulturelle særpræg og værdier mod den syndflod af migranter, der venter på at lade sig fiske op af Middelhavet.”
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 27

Retlige anliggender: Danskere vil gøre det vigtigste sikkerhedsudstyr obligatorisk
Ekstra Blader skriver, at i en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for bilistorganisationen FDM blandt 1018 respondenter, erklærer 80 procent sig 'enige' eller 'meget enige' i, at sikkerhedsudstyr med det 'praktisk værdi' bør findes i alle nye biler. Og meget tyder på, at danskernes ønske vil gå i opfyldelse. I foråret foreslog EU-kommissionen at gøre blandt andet nødbremse, vognbaneassistent og træthedsalarm obligatorisk i nye biler. Der kan dog ifølge FDM gå nogle år, før det kommer så vidt.
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 6

Institutionelle anliggender: Lars Løkke skal på talerstolen i EU
På onsdag skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tale i Europa-Parlamentet i Bruxelles om EU's fremtid, skriver Børsen mandag. ”EU er født ud af asken af århundreders krig, konflikt og adskillelse. EU er og bliver fredens projekt. Vi har brug for et stærkt EU. Men vi har også brug for et Europa, som befolkningerne har tillid til, og som løser de store grænseoverskridende udfordringer, der optager borgerne,” siger han i en pressemeddelelse. I forbindelse med besøget mødes Lars Løkke blandt andre med formanden for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani, og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.
Kilde: Børsen, mandag, s. 18

Interne anliggender: Nationalisme truer den europæiske frihed
I et debatindlæg på Altinget mandag, skriver Morten Østergaard (R), partiformand, Sigrid Friis Proschowsky (R), formand, Radikal Ungdom og Morten Helveg Petersen (R), spidskandidat til EP19 og MEP, blandt andet: ”Ligesom Danmark står Europa over for et valg. Hvilken vej vil vi følge ind i fremtiden? Vil vi åbne døren med samme appetit og mod som generationerne før os. Tage hånd om hinanden og vores fællesskab. Stå fast på vores grundlæggende værdier, når andre bøjer af og slår op i banen. Finde rigtige løsninger på de virkelige problemer, som borgerne oplever i Danmark og overalt i Europa. Og løfte blikket mod verden på den anden side af Kruså. Eller vælger vi at gå ned ad en anden vej? Hvor vi holder andre ude og os selv inde bag grænsebomme, meterhøje pigtrådshegn og Trump-mure. Hvor vi siger nej til internationalt samarbejde. Nej til at hjælpe mennesker i nød. Nej til at bremse klimaforandringer og flygtningestrømme sammen. Nej til Europa. […]Europa står for demokrati og retfærdighed. Kompromiser er ikke dårlige og grimme. Det er en måde at finde løsninger på. Dermed også sagt, at de, der har problemer med kompromiser, de har problemer med demokratiet. Danmark er ingen ø. Og derfor er det så vigtigt, at vi samarbejder og lytter. […] Vi skal debattere problemer og potentiale. Vores udgangspunkt er et stort JA til Europa. Uden forbehold.”
Kilde: Altinget, mandag

Retlige anliggender: Harlang går hele vejen
Jyllands-Poten mandag skriver, at den kontroversielle og tidligere advokat Christian Harlang har fået nej til at føre sin konkurs til Højesteret. Nu vil han prøve sin sag for EU's menneskerettighedsdomstol. ”Min sag vil handle om forsøgsvis udryddelse af systemkritiske advokater. I Rusland og andre steder var jeg nok forsvundet eller andet, her går repression ud på andre baner,” skriver Christian Harlang. Han mistede sin advokatbestalling, fordi han i juni blev sat under konkursbehandling i Sø- og Handelsretten efter begæring fra Det Dansk-Franske Dampskibsselskabs Understøttelsesfond af 1950. Fonden mener, at Christian Harlang skylder den over 5 millioner kroner i for høje salærer. En advokat må ikke være under konkursbehandling.
Kilde: Jyllands-Poten, mandag, s. 3

Interne anliggender: Italien og EU slås fortsat
I et debatindlæg i Jyllands-Poten mandag skriver forfatter og journalist Lars Olsen: ”Krisen mellem Italien og EU er rykket endnu et gear op. EU-Kommissionen indledte onsdag den procedure, der kan idømme Italien økonomiske sanktioner. Den italienske finanslov indebærer, at landet søvngængeragtigt bevæger sig ud i ustabilitet, advarede EU-kommissær Valdis Dombrovskis […] I Nordeuropa buldrer økonomien af sted. Den hårde linje over for Italien og Sydeuropa er initieret af Tyskland, men bakkes op af politikere og meningsdannere - også i Danmark, der økonomisk er en del af eurozonen. Vi er løjerligt blinde over for den voksende kløft mellem nord og syd, som kan ødelægge hele EU.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s 16

Konkurrence: Uden pant
Lederen i Jyllands-Posten mandag skriver blandt andet: ”EU-Kommissionen vinder sjældent popularitetskonkurrencer, snarere tværtimod, men ikke så få danskere sender formentlig varme tanker til Bruxelles. Baggrunden er, at EU-Kommissionen har afvist en klage fra lobbyisterne i Dansk Erhverv, der finder det konkurrenceforvridende, at dagligvarehandelen i Kobbermølle, Harreslev, Sønder Løgum, Aventoft og andre lokaliteter i Sydslesvig ikke opkræver pant af øl og sodavand af købere, der udfylder en eksporterklæring. Striden har verseret i mange år, og EU-Kommissionens afgørelse er ikke blot logisk, men også indlysende rigtig. Når et flertal i Folketinget har besluttet at lægge markant højere afgifter på en lang række varer plus en moms på 25 pct., er det selvfølgelig ikke konkurrenceforvridende, at man i Tyskland har valgt at indrette sig anderledes forstandigt. Dansk Erhverv agter nu at indbringe sagen for EU-Domstolen, og det vil være overraskende, hvis den måtte nå et andet resultat end juristerne i EU-Kommissionen.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s 16

Interne anliggender: Liberalt universitet er tæt på at forlade Ungarn
Kristeligt Dagblad mandag skriver, at hvis ikke premierminister Viktor Orbán underskriver en aftale om det prestigiøse Centraleuropauniversitet inden den 1. december, vil endnu en George Soros-finansieret institution, rettet mod at opbygge demokrati og civilsamfund i de tidligere kommunistiske dele af Europa, blive tvunget ud af Ungarn. I april 2017 vedtog det ungarske parlament nemlig en ændring til loven om videregående uddannelser, sådan at udenlandske universiteter, der opererer i Ungarn, samtidig skal have uddannelsesaktiviteter i deres oprindelseslande samt en særlig aftale mellem Ungarn og det pågældende land. Loven blev kaldt forfatningsstridig og mødt af massive protester både i Ungarn og i udlandet. EU-Kommissionen indledte en traktatbrudssag mod Ungarn, og både Kommissionen og fremtrædende støtter som den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og FN's nu afdøde tidligere generalsekretær Kofi Annan anså den som et bevidst, målrettet forsøg på at komme det George Soros finansierede CEU til livs.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3

Interne anliggender: Vesterager modtager Vallø Prisen
Politiken mandag fortæller, at hvert år uddeler Vallø Stift 'Vallø Prisen' til en person, forening eller virksomhed, som gør en helt særlig indsats for at fremme kvinders forhold. I år går prisen til Margrethe Vestager for hendes arbejde som EU-kommissær og i anerkendelsen af, at hun er en stærk rollemodel for kvinder i alle aldre. Med prisen følger 150.000 kroner, som Margrethe Vestager har valgt at donere til Unicef Danmark.
Kilde: Politiken, mandag, s. 8

Migration: Europa vil øge samarbejdet med Afrikas værste diktator
Politiken kan mandag berette, at FN har ophævet de internationale sanktioner imod det totalitære regime i Eritrea, og flere lande i Europa har været på besøg i Eritrea for at diskutere migration. Tysklands udviklingsminister Gerd Müller ønsker, at Eritrea skal blive en del af Tysklands Marshallplan for Afrika. Med statslige investeringer i den private sektor er det planen at skabe jobs og økonomisk udvikling i Afrika, som skal få færre til at forlade deres hjemlande. Müller er blot en af flere europæiske ledere, som har været på et sjældent besøg i det tillukkede land i de seneste måneder. Efter at have været en paria i godt to årtier er Eritrea er på vej ud af den internationale kulde, og såvel gamle som ny stormagter har rakt hånden ud til Isaias Afwerki. Mens Kina og de olierige Golf-lande har økonomiske og strategiske interesser i Eritrea, handler det for Europa først og fremmest om flygtninge. Eritrea beskrives ofte som Afrikas Nordkorea og er et af de lande i verden, som flest flygter fra.
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Migration: Apinya-sagen vækker harme
Flere medier skriver i dag mandag om Apinya-sagen, hvor en udvist piges familie, ovenpå et afslag på ophold i Danmark, er flygtet til Flensborg for at blive EU-borger. Som EU-borger er man nemlig langt bedre stillet i Danmark end danskere i eget land. I B.T. mandag siger Kjeld Gaard-Frederiksen og Heini Bøgelund Andersen begge fædre til udviste børn: ”En rumæner eller en polak, som aldrig har ydet noget som helst til Danmark, men som benytter EU's frie bevægelighed, er bedre stillet i Danmark, end jeg er som dansk statsborger.” B.T. Metro Danmark mandag, skriver også, at Aphinyas familie ikke har tænkt sig at krydse grænsen til Danmark, før de med et EU-borgerskab i ryggen er sikret tidsubegrænset ret til ophold i Danmark for hele familien. Det tager mellem tre og seks måneder i et andet EU-land, før de kan rejse hjem til Danmark og falde ind under EU-lovgivningen. B.T.'s lederskribent skriver mandag: ”I virkeligheden har Yimings stedfar, Kjeld Gaard-Frederiksen, en ret god pointe, når han kritiserer, at hans familie og han selv, der er født og opvokset i Danmark, overhovedet skal vurderes efter udlændingeloven sammen med flygtninge og indvandrere.”
Kilder: B.T., mandag, s. 2, 8-9; B.T. Metro Danmark, mandag, s. 6, 15; B.T. Metro København, mandag, s. 6, 15