Mandag den 26. oktober

Tophistorier

Amerikansk gyser: En storsejr til Joe Biden kan give milliardløft til dansk økonomi
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om det amerikanske præsidentvalg, der finder sted den 3. november. To analyser fra henholdsvis Danske Bank og tænketanken Axcelfuture samt udsagn fra flere eksperter, viser, at de danske virksomheder bør håbe på, at Demokraterne og deres kandidat, Joe Biden vinder valget. Det skriver Jyllands-Posten. "En sejr til Demokraterne i det amerikanske præsidentvalg vil formentlig være bedst for dansk økonomi på den korte og den lange bane," lyder det fra økonom i Danske Bank, Bjørn Tangaa Sillemann. Axcelfuture og Dansk Erhverv vurderer, at en regering under Biden i stigende grad vil åbne sit marked for europæiske virksomheder, mens Trump derimod ventes at eskalere handelskrigen og vende skytset mod EU. "Den helt store forskel bliver, om vi tager fire år mere med handelskrig, og om det bliver en eskalering, hvor Trump også vil gå hårdt til EU. Eller om vi får en periode, hvor handelsusikkerheden falder," siger seniorøkonom i Axcelfuture, Jens Hjarsbech. Han vurderer, at en Trump-anført handelskrig vil koste et dansk eksporttab i 2023 på omkring 9 milliarder kroner, mens det tab bliver meget mindre under Biden.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: "Trumps optræden i den afsluttende debat med Joe Biden viste hans hulhed. Der var intet program, ingen planer, ingen visioner, knap nok fortidens skånselsløse aggressivitet. Alt omkring Trump er kaos og ruiner. Knap 250.000 coronadøde har afsløret USA som et socialt uland på linje med Indien, Sydafrika og Brasilien. Økonomien er i bund, arbejdsløsheden forfærdende. Præsidenten har lagt sig ud med forbundspolitiet (FBI), efterretningstjenesten (CIA) og de store ministerier i Washington, med EU, NATO og Kina. [...] Trump er det skrækindjagende eksempel på, hvad demagogi og populisme kan føre til i et påstået civiliseret land. Trump forestår verdens efter sigende stærkeste militærmagt, men er ude af takt med en ny tids hybride krige, isoleret og venneløs i en mangesidet verden. Politikeren Trump er autoritær, inkompetent og korrupt. Personen Trump er patetisk og løgnagtig, en taber."

I en analyse i Kristeligt Dagblad mandag skriver journalist Michael Kuttner blandt andet: "Danmark har sjældent værdsat Republikanerne i USA. I virkeligheden har de været til større gavn for os end Demokraterne. Indtil for nylig. En augustdag for snart 25 år siden gik denne skribent om bord på et fly fra San Diego til Washington. Knap havde man sat sig til rette, før man opdagede, at sidemanden var lederen af udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus. Benjamin Gilman, som han hed. [...] Han vidste, at han konverserede en dansk journalist, så han drejede samtalen mod Europa. [...] I virkeligheden har Danmark haft mest gavn af Republikanere i Det Hvide Hus. Danmark har internationalt brug for to ting: Forsvar og frihandel. Det leverede republikanske administrationer; forsvaret gennem Nato, hvor USA har haft den afgørende rolle, og frihandel gennem globale handelsaftaler samt EU. Sidstnævnte har amerikanerne ikke altid haft et afklaret forhold til, men det var næppe blevet til noget, hvis de havde modarbejdet projektet, og det gjorde de ikke. Frihandel i øvrigt har efter krigen været et amerikansk varemærke. [...] Den dårlige nyhed er, at Det Republikanske Parti, som vi har kendt det indtil for nylig, er blevet ødelagt. [...] Han har ment, at Nato er overflødigt og frihandel skadeligt, selvom Republikanerne, som Financial Times afslørede for nylig, køber en stor del af deres kampagnemateriale i Kina. [...] Og Demokraterne virker pludselig som de mest fornuftige, når amerikanerne sætter deres kryds om otte dage."

Politiken bringer lørdag et debatindlæg af journalist Marcus Rubin, der blandt andet skriver: "Overordnet set har Trump selvsagt være en katastrofe for både USA og resten af verden. Han har skadet USAs image massivt, øget uligheden, skadet de demokratiske institutioner, sat klimakampen tilbage, svækket den transatlantiske alliance og styrket autokrater rundt i verden. [...] Men selv Trump har ikke kun gjort skade. På visse punkter har præsidenten haft ret og ramt plet. Her er de områder, hvor Trump faktisk har gjort noget godt. For det første og vigtigst har Trump haft en pointe, når det gælder Kina. Regimet i Beijing er Vesten allerstørste udfordring. [...] Stort set alle er nu enige om, at det ikke nytter at lade kinesiske firmaer stå for udbygningen af 5G-netværkerne og i EU er der kommet en erkendelse af, at man nok har været lovligt naive når det gælder kinesiske firmaers opkøb. At Trump ville være kommet meget, meget længere ved at samarbejde med EU og føre kampen mod Kina inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i stedet for at bekæmpe organisationen er så en anden sag. For det andet har Trump utilsigtet været en god mand for den europæiske integration. Ved så tydeligt at vende sig mod sine europæiske allierede, afpresse dem i NATO og på forrykt vis erklære EU som en strategisk fjende, har Trump tvunget de europæiske lande til at holde mere sammen. Allerede Brexit havde den effekt, men at USA pludseligt kunne vende 180 grader under Trump har gjort det krystalklart, at det ikke er holdbart på længere sigt, at Europa ikke kan forsvare sig selv og dets interesser. At vi ikke kan og bør lægge alle vores sikkerhedspolitiske æg i kurven i Washington er en lektie som ikke mindst Tyskland - EUs største og vigtigste land - har lært, og som givet vil præge udviklingen i Europa de kommende år. Tredje gode ting som Trump har gjort er at tage kampen op med techgiganterne. [...] Sidst, men ikke mindst, har Trump flået tæppet væk og afmystificeret Det Hvide Hus. Den uendelige strøm af tweets fra @realdonaltrump har givet offentligheden et indblik i tankeprocesserne hos verdens mægtigste mand og - på godt og ondt - udstillet ham og alle hans idiosynkrasier, holdninger og fejl."

I en kommentar i Politiken mandag skriver journalist Peter Wivel blandt andet: "Præsidenten og den republikanske elite omdanner systematisk den forfatningsbestemte magtbalance mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt til en såkaldt 'lovløs legalitet', som vi kender den fra EU-landene Ungarn og Polen. De vil med aspiranten Amy Coney Barrett grundmure en firewall, bag hvilken landets højesteret kan nikke ja til regeringens påhit. [...] Grænserne mellem de tre magter, der skal afbalancere hinanden, er ikke skarpt aftegnede. De hviler på aftalte normer, der skal forsvare og bevare demokratiet. Kun domstole kan sætte grænser for flertal, der påstår, at de er 'folket'. Derfor angriber eller undergraver populister altid domstolene, når de kommer til magten. Hvor paradoksalt det end måtte lyde, holder demokratiske forfatninger med velberådet hu 'folket' på behørig afstand. Demokratier vil overleve og tåler ikke, at flertal majoriserer mindretal og griber magten. For for loven er vi nemlig alle lige. Ingen er mere lige end andre."
Jyllands-Posten, søndag, s. 36, mandag, s. 8; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 7, mandag, s. 7 (26.10.2020)

Prioritede historier

Europa bygger grænsemur for at holde flygtninge ude
Flere af weekendens aviser skriver om, hvordan forskellige EU-lande modtager flygtninge og migranter. Information skriver lørdag, at Grækenland vil bygge en mur for at forhindre flygtninge og migranter i at komme ind i EU. Grækenlands regering har i denne uge annonceret, at en plan er klar for at få opført en i alt 36 kilometer lang mur inden april. Det sker, efter at både EU og regeringen i Athen har udtrykt stor bekymring for, om den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan vil gøre alvor af sine trusler om at lade nogle af de millioner af syriske flygtninge, som befinder sig i Tyrkiet, søge mod Europa. Muren skal løbe langs floden Evros, som udgør grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland. Muren kommer til at koste næsten en halv milliard kroner. EU har i stor grad rost den græske indsats for at beskytte EU's ydre grænser, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har takket Grækenland 'for at være Europas skjold' mod flygtninge og migranter.

Politiken skriver søndag, at Kroatisk politi nu anklages for brutale overfald og seksuelle overgreb på asylansøgere ved grænsen til Bosnien-Hercegovina. Nu lover EU-Kommissionen at efterforske forbrydelserne. Mellem 12. og 16. oktober interviewede Dansk Flygtningehjælp omkring 75 personer i en lejr i den bosniske grænseby Velika Kladusa. De fortalte uafhængigt af hinanden om en så brutal mishandling, at flygtningehjælpen nu slår alarm og kræver, at EU-Kommissionen griber ind. Beretningerne er ledsaget af detaljerede fotografier, og læger bekræfter, at skaderne svarer til de overgreb, ofrene siger, det kroatiske politi har udsat dem for. De kroatiske myndigheder har de seneste to år modtaget 130 millioner kroner fra EU til grænsebevogtning og hævder, at pengene er blevet brugt til at øge kvaliteten af bevogtningen og sikre, at ingen forbryder sig mod migranternes rettigheder. "Vi er nødt til at sikre os, at vi ikke krænker rettigheder ved vores ydre grænser, og vi er parat til at hjælpe de kroatiske myndigheder med at opnå dette. Så det er virkelig vigtigt,at de efterforsker alle disse påståede pushbacks og overgreb," siger EU's migrationskommissær, Ylva Johansson, i et interview med den kroatiske TV-station N1 News.

Politiken bringer søndag et debatindlæg af generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke Tim Whyte. Han skriver blandt andet: "Også UNHCR, FN's flygtningeagentur, har slået alarm over 'det stigende antal troværdige rapporter' om mænd, kvinder og børn, der sendes tilbage til Tyrkiet, umiddelbart efter at de har sat benene på græsk jord eller er nået ind i græsk farvand. Det kaldes pushback, og det er ulovligt. Det strider både med EU's og FN's konventioner, og Grækenlands EU-partnere kan ikke bare vaske hænder og sige, at det ikke er deres problem eller ansvar. [...] Det er ellers ikke mange år siden, at EU og europæiske regeringer, herunder den danske, lagde afstand til den såkaldte australske løsning, som er en systematisk og helt åben brug af pushbacks: Flygtninge, der nærmer sig Australien til havs, bliver kategorisk vendt om og bugseret til eksempelvis indonesisk farvand. 'Den australske metode til håndtering af migrationsstrømme mod australsk område er ikke en model, som er interessant for Den Europæiske Union', fastslog EU-Kommissionen tilbage i 2015 og uddybede: 'For det første er de geografiske forudsætninger meget forskellige. For det andet er det ikke foreneligt med de standarder, som EU har fastsat og værner om'.
Information, lørdag, s. 14-15; Politiken, søndag, s. 5, 20 (26.10.2020)

Uret går i stå for EU-forslag om at sløjfe sæsontider
Kristeligt Dagblad og Politiken skriver henholdsvis lørdag og søndag om, at EU-Kommissionens tidligere forslag om at afskaffe skift mellem vintertid og sommertid står stille. I sin state of the union-tale i 2019 foreslog daværende formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, at man sløjfede skiftet. Så skulle det være op til hvert EU-land at beslutte, om man ville have evig sommer- eller vintertid. Det er EU's skiftende formandskab, der skal fremme sagen, men der er endnu ikke sket noget, da der har været uenighed omkring det. Det kommende portugisiske formandskab vil heller ikke gøre noget ved forslaget før EU-Kommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget. En af farerne ved at afskaffe ordningen er, at det kan ende med et noget rodet resultat, hvis ikke medlemslandene formår at koordinere, om de vil køre videre med permanent sommer- eller vintertid. "Det er vigtigt, at der sker en harmonisering af tidszonerne mellem de enkelte EU-lande. Der er en vis bekymring for, at man ender op med et kludetæppe af tidszoner i Europa -især at man risikerer at ende i en anden tidszone end nabolande. Et sådant kludetæppe ville man principielt også kunne frygte, såfremt de europæiske lande skiftede tidszoner på mange forskellige tidspunkter i løbet af året," skrev transportminister Benny Engelbrecht i et svar til Europaudvalget i maj 2020. Det skriver Politiken søndag.

Kristeligt Dagblad lørdag skriver også om skiftet fra sommertid til vintertid. Avisen skriver, at et emne aldrig før har kunnet engagere så mange i en undersøgelse fra EU-Kommissionen, som da 4,6 millioner mennesker i 2018 tog stilling til, om det halvårlige skift mellem sommertid og vintertid skulle afskaffes. Det mente hele 84 procent af EU-borgerne, at det skal. Et flertal i Europa-parlamentet traf i marts 2019 en beslutning om, at de enkelte lande skulle beslutte om skiftet skulle ophøre i 2021. "Det handler om, at de enkelte lande hverken er enige med sig selv eller med hinanden, og det er død usmart at ændre på det bestående, hvis alle ikke er enige. Der vil gå kuk i alle Europas fly- og togafgange og alt muligt andet," siger Marlene Wind, professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet. Ifølge Lissabon-traktaten fra 2009 kræver dette enighed mellem Parlamentet og Ministerrådet. I Ministerrådet er man ikke nået frem til en fælles position, og i de enkelte medlemslande er der også delte meninger. Derfor vurderer Marlene Wind, at Ministerrådet og EU-formandskabet blot venter og ser. Kristeligt Dagblad skriver desuden om historien bag skiftet. Her kan man blandt andet læse, at det først var fra 1980, at sommertiden blev fast indført i Danmark og omkring 70 lande i verden har nu indført ordningen, hvor man den sidste søndag i marts stiller uret en time frem og den sidste søndag i oktober sætter det en time tilbage.
Politiken, søndag, s. 9; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 12 (26.10.2020)

Det digitale indre marked

Skat fra tech kunne redde mange liv i ulande
En analyse fra Mellemfolkeligt Samvirke viser, at en "rimelig" skattebetaling fra Facebook, Google og Microsoft vil være tilskrækkeligt til at dække hele behovet for sygeplejersker i ulande. "WHO skønner, at de 20 lande skal bruge mindst 1.790.000 flere sygeplejersker. Den mangel kunne blive fuldt ud dækket i løbet af blot tre år, hvis de globale skatteregler tillod en rimelig beskatning af bare de tre selskaber," lyder det fra politisk direktør i Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Koch. Slagsmålet om beskatning af techgiganterne står primært mellem USA og EU, men med analysen vil Mellemfolkeligt Samvirke pege på, at ulandene også har store interesser i en mere rimelig beskatning af techvirksomhederne. OECD-landene havde lovet at komme med en løsning på, hvordan man beskatter de store techselskaber i år, men der er langt mellem USA, der er hjemsted for de fleste og største techselskaber, og EU, som leverer en stor del af deres omsætning og overskud, men typisk kun kan beskatte en minimal del af overskuddet. USA trak sig helt ud af forhandlingerne i juni, og nu har OECD bekræftet, at der ikke bliver nogen aftale i år. Tidligere lød det fra EU-Kommissionen, at der vil komme en europæisk skat på de store techselskaber, hvis der ikke kommer en OECD-aftale inden årets udgang. Det er endnu uvist om kommissionen vil gøre alvor af truslen.
Politiken, mandag, s. 5 (26.10.2020)

Vejen frem mod Tech
I Politikens leder mandag kan man blandt andet læse: "Under normale omstændigheder ville den altdominerende historie sidste uge have været, at USAs justitsministerium - støttet af en lang række delstater - anlagde sag mod Google for at misbruge sin dominerende position inden for internetsøgninger. Men i en hektisk nyhedsuge med Metoo-sager, coronakrise og en amerikansk præsidentdebat vakte sagsanlægget langt fra den opmærksomhed, som den fortjener. [...] I sagsanlægget anklager USA internetgiganten for at misbruge sin markedsmæssige position, underminere konkurrencen på ufine måder og reelt skabe et monopol, når det gælder reklamer i forbindelse med internetsøgninger. [...] Nu skal den amerikanske regering selvsagt først bevise sine anklager, men meget af det, den beskylder Google for, er ikke just hemmeligt. EU gav Google en gigantisk bøde for en del af det, som USA nu begrunder sagsanlægget med, allerede i 2018. Så det nye er ikke misbruget. Det nye og løfterige er, at USA nu langt om længe synes at kaste sig ind i kampen mod techgiganterne. Modsat EU har USA mulighed for ikke bare at give store bøder, men decideret at kræve tech-giganterne opdelt i flere selskaber. [...] Alt, alt for længe har techgiganterne frit, uhindret og synligt for alle kunne undertrykke konkurrencen og brede sig. Med Google-sagen kan man håbe, at den æra er ved at rinde ud."
Politiken, mandag, s. 1 (26.10.2020)

Finansielle anliggender

Coronaregningen vokser og vokser
I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Den anden coronabølge er en kendsgerning, og næsten dagligt bliver de økonomiske prognoser for Europa nedjusteret og stedse mere pessimistiske. Først hen mod slutningen af 2022 forventes bruttonationalproduktet i euroområdet at være tilbage på niveauet før coronakrisen, hvilket er et deja-vu fra finanskrisen i 2008 og den verdensøkonomiske recession året efter, som det tog det bedste af et tiår at overvinde. [...] Europa står i en prekær situation, da mange tiltag, der økonomisk har skullet skærme erhvervsliv og lønmodtagere under coronakrisen, har sat markedsmekanismerne ud af kraft. Når hjælpepakkerne løber ud, venter konkurser og arbejdsløshed. Senest har Den Europæiske Centralbank (ECB) advaret om en tredobling i antallet af nødlidende lån til et niveau, der overgår finanskrisen. Nye nedlukninger og restriktioner vil ikke bare forstærke coronatrætheden, men også forværre recessionen. Der er behov for anderledes langsigtet tænkning, der under iagttagelse af forstandige forholdsregler tillader en så høj grad af normalitet som vel muligt."
Jyllands-Posten, mandag, s. 22 (26.10.2020)

Grundlæggende rettigheder

Polens forfatningsdomstol strammer landets i forvejen strenge abortlov
Politiken skriver søndag, at en Polsk forfatningsdomstol har afgjort at forbyde alle former for abort, og der ingen muligheder er for at anke. Dunja Mijatovic, der er menneskeretskommissær i Europarådet, som kæmper for menneskerettigheder og demokrati, kritiserer domstolens beslutning. "Afgørelsen i dag fra forfatningsdomstolen vil føre til aborter i det skjulte eller i udlandet for dem, der har råd til det, og vil være en endnu større prøvelse for alle andre," skriver hun på Twitter torsdag og kalder det "en trist dag for kvinders rettigheder". Regeringen har været i konflikt med EU, som Polen er medlem af, i spørgsmålet om mindretals og kvinders rettigheder. Polen har ligeledes fået kritik for at undergrave domstolenes uafhængighed, herunder forfatningsdomstolen, der egentlig har til opgave at kontrollere regeringspartiet. Men EU-landene har ikke haft held til at ændre Polens illiberale kurs.
Politiken, søndag, s. 8 (26.10.2020)

Institutionelle anliggender

Brexit og borgerkrig
Politiken bringer mandag et debatindlæg af læser Edel Hultgren, der blandt andet skriver: "Nu løber den britiske premierminister, Boris Johnson, fra den Brexit-aftale, han selv har indgået med EU. Den aftale forebygger en genopblussen af borgerkrigen i Nordirland ved, at den nye toldgrænse placeres i Det Irske Hav mellem Nordirland og England. Derfor beskylder Boris Johnson EU for at ville splitte Det Forenede Kongerige. Han vil antagelig alligevel hellere have et hårdt Brexit. [...] Hans sædvanlige taktik med at gennemtvinge den løsning, der skader hans modpart mest, kan ikke undgå at ramme ham selv. Et hårdt Brexit vil medføre lange køer af ventende lastbiler, der skal toldbehandles i Calais, så varerne lader vente på sig i Storbritannien. Desuden har USA's Nancy Pelosi erklæret, at de ikke vil indgå en handelsaftale med Storbritannien, hvis han bringer fredsaftalen i fare. Han er ikke en seriøs forhandlingspartner, når han løber fra den fredsbevarende Brexit-aftale, han selv først havde indgået. Må jeg foreslå, at han vælger den tidligere så populære 'tredje vej'? Også selv om bussen for længst er kørt: at blive i EU."
Politiken, mandag, s. 6 (26.10.2020)

EU vil stoppe salg af EU-pas til rigmænd og kriminelle
Politiken lørdag skriver, at EU-Kommissionen efter lang tids tøven er kommet til konklusionen, at salg af pas med henblik på erhvervelse af statsborgerskab i et EU-land "underminerer betydningen af EU's statsborgerskab". Sådan lyder det i EU-kommissionens beslutning om at indlede en overtrædelsesprocedure mod Cypern og Malta, mens Bulgarien i første omgang nøjes med en advarsel. Landene har nu to måneder til at svare Kommissionen, som kan bringe sagen for EU-domstolen. EU's beslutning kommer efter, at tv-stationen Al-Jazeera for to uger siden afslørede, hvorledes højtstående cypriotiske embedsmænd og politikere, herunder formanden for landets parlament, har en vigtig rolle i salget af cypriotiske pas. "Det er på høje tid, og det er et vigtigt skridt i kampen mod hvidvaskning af penge og korruption i Europa. EU's ministerråd må sætte problematikken om de såkaldte gyldne pas og visa på dagsordenen," siger Sven Giegold, medlem af EU-Parlamentet for det tyske parti De Grønne. Fremtrædende politikere fra Afghanistan, Saudi-Arabien og Kina figurerer også på listerne. Det drejer sig om folk, som kan have interesse i alternative investeringsmuligheder for formuer erhvervet på 'problematisk' vis. Ifølge EU-kommissionens talsmand Christian Wigand agter Malta at forlænge dets program med navnet Citizenship for Investment. Cypern agter at stoppe det nuværende program, og landet har frataget notoriske kriminelle deres købte statsborgerskab. Men landet overvejer at udvikle andre modeller, oplyste EU-kommissionens talsmand tirsdag.
Politiken, lørdag, s. 17 (26.10.2020)

Ny grænsekontrol skal gøre det sværere for terrorister
Det forventes at et nye grænsesystem vil være køreklar i EU-landene i løbet af 2022. Systemet skal både forhåndsgodkende rejsende og indsamle biometriske oplysninger som fingeraftryk og ansigtsbilleder, skriver Jyllands-Posten mandag. Den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp vurderer, at det nye system vil betyde at Danmark og resten af Europa kommer til at stå bedre i kampen mod terror. "Jeg tror helt sikkert, det vil hjælpe. Både i forhold til at forebygge og efterforske terrorisme og organiseret kriminalitet. En af de vigtigste ting er at have kontrol over identiteter, og i Europa er et af de store problemer, at mange pas forsvinder," siger han. Systemet består blandt andet af et Entry/Exit System (EES), som skal indsamle og gemme biometrisk data fra tredjelandsborgere, der rejser ind i Schengen, samt et forhåndsgodkendelsessystem under navnet European Travel Information and Authorization System (ETIAS). Ifølge en talsmand fra det europæiske politisamarbejde, Europol, vil den europæiske politienhed også kunne få adgang til biometrisk data fra EES-systemet i arbejdet med at støtte medlemsstater i at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger og anden alvorlig kriminalitet.
Jyllands-Posten, mandag, s. 4 (26.10.2020)

Vil Europa blot se til, mens Orbán lukker den sidste regeringskritiske radiostation?
Mandag bringer Politiken et debatindlæg af Zsuzsanna Szelényi, ungarsk politiker og udenrigsanalytiker, tidligere medlem af det ungarske parlament for Fidesz, der i dag ledes af Viktor Orbán. Hun skriver blandt andet: "Snart vil Ungarns regeringschef, Viktor Orbán, råde over hele medielandskabet i Ungarn. De europæiske politikere må gribe ind. [...] I de sidste ti år er de ungarske medier i stor udstrækning de facto blevet underlagt statslig kontrol. I denne tid er adskillige radiokanaler forsvundet, mens andre har fået nye ejere og en ny politisk profil. I dag har langt størstedelen af de ungarske radiolyttere kun adgang til nyheder fra regeringsvenlige radiostationer. Den enorme udvidelse af det regeringstro medieimperium træder tydeligt frem, når man ser på Orbåns seneste valgsejr i 2018, hvor 476 medier - herunder tv, radio, trykte medier og online nyhedsmedier - blev samlet i et enormt holdingselskab. [... ] I sidste måned anførte EU-Kommissionen, at denne fusion var årsagen til, at pluraliteten på det ungarske mediemarked er i højrisikozonen. Europæiske politikere, og især den borgerlige EPP-gruppe i Europa-Parlamentet, som Orbåns parti Fidesz hører under, har hidtil forholdt sig tavst til truslen mod den sidste radiostation i Ungarn, der åbent kritiserer regeringen. De må hurtigt gennemføre en efterforskning af det mulige misbrug med EU-midler, som har været med til at undergrave pressefriheden og pluralismen i Ungarn, og samtidigt gå i brechen for den uafhængige journalistik i landet. EU-midler bør anvendes til at bygge et fælles Europa, ikke til at undergrave demokratiet. Der er ingen frie valg uden en fri og nuanceret presse."
Politiken, mandag, s. 5 (26.10.2020)

Interne anliggender

Politikere ønsker løsning for møller i fugleområde
European Energys planer om kystnære havvindemøller ved Omø er kommet i klemme i hensynet til fuglelivet, skriver Børsen mandag. I foråret fik European Energy at vide, at der siden 2016 havde været drøftelser mellem Danmark og EU-Kommissionen om at udpege et Natura 2000-fuglebeskyttelsesområde. Forberedelserne til projektet har dog været i gang i snart otte år. I en mail til Børsen skriver Energistyrelsen, at Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at der forventes en afklaring om udpegning af nye Natura 2000-områder i efteråret 2020. Energistyrelsen oplyser desuden, at dialogen mellem EU og Danmark om forpligtelserne til at udpege fuglebeskyttelsesområder er fortrolig. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) bør det slet ikke komme på tale at tillade projektet, da nogle af fuglearterne som findes i Smålandsfarvandet er globalt rødlistet på hele jordkloden. "Danmark har en forpligtelse ift. EU's fuglebeskyttelsesdirektiv til at udpege et Natura 2000-område, når vi har et så vigtigt område. Når det er udpeget, kan man tage stilling til, hvad man kan tillade i området. Men der er ikke fortilfælde for, at man tillader vindmøller i et EU-fuglebeskyttelsesområde," siger Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
Børsen, mandag, s. 20 (26.10.2020)

Klima

Australien og Rusland frygter EU's store klimavåben
Politiken bringer søndag en artikel om frygten for en Europæisk klimatold, som ser ud til at have effekt, allerede før den er blevet sat i kraft. Topledere i lande som Australien og Rusland er så bekymrede for udsigten til straftold, at de allerede nu beder deres regeringer om at reagere. Andre bruger emnet til at opmuntre deres lande til at være mere aktive på klimafronten. "Hvis de (EU, red.) kan påvise, at du kommer fra et land, der ser ud til at handle knap så markant mod udledninger af drivhusgasser, eller hvis du er ansvarlig for flere udledninger, end du burde være, så tror jeg, at vi er sårbare," siger Don Russell, topchef for Australiens største pensionsfond, til de australske erhvervsledere. Hvis den bekymring breder sig, er det godt nyt for EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Da hun i juli 2019 præsenterede ideen om en klimatold, var kerneargumentet, at den skulle forhindre andre lande i at få unfair fordele, hvis deres lande ikke vil indføre skrappe CO2-regler.
Politiken, søndag, s. 10-11 (26.10.2020)

Dansk Erhverv: Danmark kan ikke bekæmpe tøjspild alene
I et debatindlæg i Altinget mandag skriver Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, blandt andet: "Det er prisværdigt, at en række aktører kræver en dansk handlingsplan mod tøjspild. Det er et kæmpe miljøproblem. Men den handling, vi sætter ind med, skal nå hele vejen rundt om problemet. Og det gør den kun, hvis vi ikke kun tænker nationalt, men også internationalt. [...] Det er her vigtigt at forstå, at en dansk handlingsplan dog ikke får succes, hvis ikke den viser en forståelse for, at det meste tøj designes og fremstilles til et globalt marked. Og at hvis den skal have en chance for at opnå succes bliver den således nødt til spille sammen med EU's kommende tekstilstrategi. Branchens muligheder for at bidrage til bæredygtig omstilling er nemlig betinget af, at den samtidig kan klare sig og konkurrere på især EU's indre marked. Derfor er det en postgang for tidligt at lægge sig fuldstændig fast på, hvad en dansk handlingsplan skal indeholde, og hvordan den eventuelt skal implementeres. Der er vi simpelthen nødt til at afvente den samlede europæiske tekstilstrategi. [...] Vi bør fra dansk side arbejde for, at EU's forskningsfinansieringsprogrammer også dækker de mest lovende pilotprocesser til markedsafprøvning i større skala - gerne i samarbejde med engros- og detailvirksomheder. Vi skal heller ikke glemme, at udvikling af bæredygtige tekstilmaterialer kræver anvendelse af kemikalier. Derfor bør vi også have fokus på, at EU fremmer brugen af de sunde og miljøvenlige af slagsen."
Altinget, mandag (26.10.2020)

EU-lande enes om bindende klimalov uden landekrav
Jyllands-Posten lørdag skriver, at man fredag blev enige om en delaftale for EU's klimalov, der vil sætte juridisk bindende mål om klimaneutralitet i 2050. Målet gælder på EU-plan, og derfor forpligter det ikke hvert enkelt EU-medlemsland til at leve op til kravet inden for egne grænser. "Fra dansk side havde vi hellere set, at det bliver et mål, som gælder alle lande individuelt. Den kamp er dog ikke slut endnu, for vi skal også forhandle med EU-Parlamentet, og jeg kommer fortsat til at argumentere for det," siger klimaminister Dan Jørgensen (S). EU's stats- og regeringschefer besluttede på et topmøde i sidste uge, at man vil forsøge at indgå en aftale om 2030-målet på et topmøde i december. "Hvis EU-Kommissionen vurderer, at man ikke er på vej ad det rette spor, skal man fremlægge forslag til ny politik, der gør, at man kan nå det. Det er en vigtig ting, da den juridiske ramme sikrer fremdrift," siger Dan Jørgensen.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8 (26.10.2020)

Forsker: Når vejret er varmt, er vi alle klimatosser
Altinget bringer et debatindlæg af Søren Damsbo-Svendsen, ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, som blandt andet skriver: "I månederne op til sidste års folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg steg danskernes opmærksomhed på klimadagsordenen eksplosivt. Omkring valgdagene var klima og miljø det absolut vigtigste emne på danskernes dagsorden og overgik dermed emner som velfærd, sundhed, indvandring og økonomi, der traditionelt har været vigtige for danskerne. Klimaet har ikke fået det bedre siden da. Tværtimod. [...] Så selvom coronakrisen nu optager hovedparten af offentlighedens opmærksomhed, er klimakrisen, den anden monumentale, globale krise, ikke blevet mindre det forløbne år. Set i lyset af, hvad der foregår på den politiske scene, ikke mindst de forestående klimaforhandlinger og det amerikanske præsidentvalg, betyder det, at det er vigtigere end nogensinde at forstå, hvad der driver opmærksomheden på klimakrisen. [... ] Min egen forskning, som for nylig er udgivet i det anerkendte tidsskrift West European Politics, kommer med en tredje forklaring på holdningsændringer: Når europæerne i hverdagen mærker varmen på egen krop, er de mere tilbøjelige til at mene, klimaforandringer er en menneskeskabt realitet. Det får dem til at tænke mere på klimaet, bekymre sig mere og føle et større personligt ansvar. Sammenhængen mellem temperaturer og klimabevidsthed er især udtalt, når temperaturen er højere, end hvad der er normalt for årstiden."
Altinget, mandag (26.10.2020)

Miljøminister melder pas på EU-mål
B.T. skriver lørdag, at Danmarks miljøminister Lea Wermelin (S), under et EU-møde i Bruxelles fredag, sagde, at Danmark er et landbrugsland, og det danske bidrag til et fælles mål for beskyttelse af en alvorligt truet biologisk mangfoldighed i Europa derfor vil være begrænset. Medlemslandene ville give opbakning til en strategi om at beskytte 30 procent jord og hav - heraf 10 procent strengt beskyttet. "Det vil være forskelligt, hvad EU-landene kan byde ind med. Det er klart, at Danmark som landbrugsland ikke har så meget at byde ind med af højt biodiversitetspotentiale," sagde Wermelin.
B.T., lørdag, s. 10 (26.10.2020)

Regeringens klimastrategi er fuld af konkrete indsatser
I Information lørdag kan man læse en kommentar skrevet af udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Han skriver blandt andet: "Klimakrisen skriger på handling. Hver dag uden handling er et brud på den forpligtigelse, vi har over for vores børn: at videregive dem en klode, der er i bedre form end den, vi selv overtog. Vi ved alle, at vi har meget travlt, hvis det skal lykkes. Derfor tænker vi i regeringen klimaet ind i al udenrigs- og handelspolitik og eksportfremme. [...] EU's 2030-mål skal opjusteres til mindst 55 procents reduktion og klimaneutralitet senest i 2050. Det betyder også, at regeringen ønsker at gå videre og arbejder for et mål på 65 procent. Et mål på 65 procent må dog ikke gøre det vanskeligere og dyrere at nå det danske 70 procents mål, som i forvejen kræver en enorm indsats. [...] Vi arbejder også for, at EU for alvor går i spidsen for den grønne omstilling. Her spiller handelspolitikken en nøglerolle. Det er vigtigt, at handelspolitikken er fri, fair og bæredygtig, og at den bidrager til at indfri Parisaftalen og verdensmålene. Parisaftalens mål er en del af EU's nyeste handelsaftaler, for eksempel den med Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay. [...] Derudover ønsker vi en mere aktiv indsats i EU for udfasning af subsidier til fossile brændsler. Klimakrisen skriger på handling. Regeringens klimastrategi er et ambitiøst svar. Vi er som beskrevet i fuld gang med konkrete indsatser - og der kommer flere til i det kommende initiativkatalog. Vi ved alle, at vores børn kigger på os."
Information, lørdag, s. 19 (26.10.2020)

Landbrug

Danske skattekroner støtter dyremishandling
Ekstra-Bladet skriver lørdag, at Danmark i flere år har bidraget med skattekroner til tyrefægtningsindustrien, da tyreopdrættere har adgang til EU's landbrugsstøtte. Ordningen vil højst sandsynligt fortsætte frem til 2028 efter afstemninger i Europa-Parlamentet senere i dag. Det mener Niels Fuglsang (S), næstformand i dyrevelfærdsgruppen i parlamentet, er en meget skuffende afgørelse. "Hvert år bliver flere tusinder af tyre torteret og dræbt på grund af tyrefægtning. Det er grotesk, at vi spilder penge på det her igennem landbrugsstøtten, som udgør en tredjedel af hele EU's budget," siger han.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 9 (26.10.2020)

Retlige anliggender

Danmarks største anlægsprojekt vækker vrede i Tyskland
Jyllands-Posten søndag skriver om Femern forbindelsen og den vrede anlægsprojektet har vakt i Tyskland. Den 3. november skal en domstol i Leipzig tage stilling til en lang række klager, der kan forsinke og fordyre projektet. Der blev afholdt retsmøder i september og oktober. Dommen kan ikke stoppe hele projektet, men den kan betyde, at man kun må gå videre, hvis man ændrer dele af byggeriet. I juni i år kom en rapport fra EU's revisionsret - hvilket svarer til den danske Rigsrevision - som satte kritisk lys på en række punkter i projektet. Den viste, at de samlede omkostninger allerede nu er 54 procent højere end oprindelig planlagt.
Jyllands-Posten, søndag, s. 6-10 (26.10.2020)

Sundhed

Danskere sikret mulig coronavacine
Ekstra Bladet skriver lørdag, at Danmark har indgået aftaler med flere medicinalselskaber, der prøver at udvikle en vaccine mod coronavirus. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde på et pressemøde i går, at når og hvis en coronavaccine godkendes, så er der lavet aftaler om så mange doser, at alle borgere i Danmark kan blive vaccineret. Der er omkring 200 projekter på verdensplan, hvor virksomheder forsøger at udvikle en vaccine mod covid-19. Tre af dem har EU-Kommissionen indgået aftaler med på vegne Danmark og de andre EU-lande.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 16 (26.10.2020)

Udenrigspolitik

Arabiske lande vil boykotte franske varer
Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten skriver mandag, at der i de arabiske lande er tiltagende opfordringer til at boykotte franske produkter, efter at præsident Emmanuel Macron har kritiseret islamister og lovet at forsvare ytringsfriheden, som også tillader satiretegninger af muslimernes profet Muhammed. Udenrigsministeriet i Jordan har fordømt Frankrigs "fortsatte offentliggørelse af karikaturtegninger af profeten Muhammed under påskud af, at det handler om ytringsfrihed" og Tyrkiets leder, Recep Tayyip Erdogan, sagde lørdag at "Macron bør mentalundersøges". Udtalelsen har resulteret i, at Frankrig har hjemkaldt sin ambassadør i Tyrkiet. Josep Borrell, EU's topdiplomat, fordømmer Erdogans udtalelser og kalder dem "uacceptable".
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, mandag, s. 15 (26.10.2020)

Det er en berigende oplevelse at stirre døden i ansigtet
Børsen bringer søndag et debatinterview med den russiske oppositionsleder og grundlægger af Antikorruptionsfonden FBK i Moskva, Aleksej Navalnyj. For nylig vedtog EU sanktioner mod seks russiske statsborgere og et institut i forbindelse med forgiftningen af Navalnyj i august. Han er dog mere interesseret i, at der kommer en ordentlig officiel efterforskning i Rusland af forsøget på at slå ham ihjel med nervegiften Novitjok. Han siger blandt andet: "Jeg er mest interesseret i, hvad der sker i Rusland; Europas reaktion er af sekundær betydning her. Jeg forstår, at indignationen i mange lande ikke kun har med mig at gøre. De er mere bekymret over anvendelsen af et kemisk våben. Ingen bryder sig om kemiske våben. Det, jeg ønsker, er en efterforskning på russisk territorium - eller i det mindste noget, der ligner en efterforskning. For det, der sker lige nu, ligner endnu et signal om, at ingen kan regne med nogen som helst retfærdighed i vores land. Hvad angår sanktioner og sortlister, har min holdning altid været, at hvis de udviklede lande vil hjælpe Rusland, dets borgere og sig selv, bør de stille en vejspærring op for, at beskidte penge forlader Rusland. Du behøver ikke de ni personer - de personer, som opfandt Novitjok eller har brugt det som våben - for at blokere for den strøm af penge, der er stjålet fra vores borgere. [...] Drabsmændene og de, der gav dem ordren, bør stilles for en strafferet. Det, der virkelig er brug for, er at sparke alle oligarkerne ud af Europa - Usmanov, Abramovitj, Sjuvalov, Peskov og alle de propagandister, som beriger sig selv og sender pengene til Europa, mens russerne holdes fast i fattigdom og fornedrelse. Det er dem, der skal bekæmpes. Jeg ved ikke, hvilke tiltag de europæiske lande vil tage som reaktion på min forgiftning, men jeg vil gerne have, at de ikke kun fokuserer på at straffe de håndlangere, som fører ordrer ud i livet, men også de højt profilerede skurke, som skjuler deres stjålne penge i Berlin, London og Paris. [...] Vi forstod før, at vi havde med skurke at gøre, som er besatte af magt og penge og åbenbart ikke viger tilbage for noget. Men nu forstår vi mere end nogensinde, at deres redskaber også er politiske snigmord og intimidering via utroligt farlige metoder. Kemiske våben er trods alt kemiske våben. Det eneste spørgsmål, der står tilbage, er hvor langt de er villige til at gå med de metoder."
Berlingske, søndag, s. 42-43 (26.10.2020)

Eksil-politiker vil kopiere Danmark
B.T. skriver lørdag, at oppositionsleder fra Hviderusland, Svetlana Tikhanovskaja, for første gang besøgte Danmark i denne uge. Med besøget håber hun, at Hviderusland kan lære af Danmark. "Det er mit første besøg i Danmark, og jeg er rigtig glad for at være blandt de lykkeligste mennesker på jorden. Jeg er sikker på, at vores nye, frie land bliver som Danmark," sagde hun fredag på et pressemøde uden for Udenrigsministeriet. Tikhanovskaja mødtes fredag formiddag med udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der åbent har kritiseret styret i Hviderusland. Torsdag mødtes Tikhanovskaja med medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn, som 6. oktober blev snydt af en russisk satireduo. Russerne udgav sig for at være oppositionspolitikeren på et videomøde og stillede spørgsmål til påståede danske dyrebordeller og skildpaddesex. Mødet blev optaget og efterfølgende lagt på nettet for at hænge de danske folketingspolitikere ud.
B.T., lørdag, s. 11 (26.10.2020)

Rusland beskyldes for at stå bag en skræmmekampagne mod coronavaccine
Ifølge den britiske avis The Times, forsøger russiske aktører gennem en misinformationskampagne at skabe mistillid til en af verdens mest lovende coronavacciner, der er udviklet af Oxford University, og som skal distribueres i millioner af dosis af Astrazeneca. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Ekspert i misinformation ved Australien Strategic Policy Insitute, Jake Wallis, som er blevet forelagt materialet fra avisens undersøgelse, vurderer, at det er tale om en "koordineret og velfinansieret kampagne". Kampagnen består blandt andet af et foto af en chimpanse i en laboratoriekittel fra Astrazeneca med en kanyle i hånden. Et andet billede viser en række mennesker, som går ind i et telt for at få en vaccine og kommer ud på den anden side som aber og gorillaer. I Storbritannien ser udenrigsminister Dominic Raab på kampagnen med alvor og kalder den "et usselt stykke misinformation". "Det er meget alvorligt, det er et forsøg på at hindre arbejdet med at finde en sikker vaccine, " lyder det fra udenrigsministeren. Planen skulle angiveligt være, at plante billeder og videoer på sociale medier i lande, hvor Rusland selv ønsker at udbrede sin egen vaccine, eksempelvis i Indien, Brasilien, Saudi-Arabien og Mexico. "Slutningen på denne pandemi kan meget vel afhænge af at have adgang til vacciner verden over. At underminere tilliden til vacciner kan betyde, at vi skal fortsætte med restriktioner om fysisk afstand, nedlukninger og indgreb i vores økonomi og helbredstilstand længere tid end nødvendigt," siger én af Oxford-vaccineforskerne, Andrew Pollard, til The Times. EU-Kommissionen har indgået en aftale om at købe op mod 400 millioner doser af Oxford-vaccinen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (26.10.2020)