Mandag den 27. april

Tophistorier

Europas kolde følelser for Kina
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om verdens forhold til Kina efter udbruddet af coronavirus. I Information lørdag kan man læse, at stadig flere af Europas ledere udtrykker skepsis over for Kina og Beijing. Kinesiske ledere havde på forhånd døbt 2020 som "det europæiske år" og planlagt afgørende møder og investeringsaftaler med Europa. Planen var, at partnerskabet mellem Kina og Europa skulle cementeres ved præsident Xi Jinpings besøg i Europa til efteråret. Men sådan er det ikke kommet til at gå efter udbruddet af coronavirus. Nu er der stærk mistillid til Kina efter anklager om, at landet har tilbageholdt informationer om coronavirussen over for resten af verden. Kinas diplomater mener dog, at de har været transparente og ansvarlige. "Jeg synes, at Kina altid har opført sig ansvarligt, denne gang i kampen mod coronavirus. Internationalt baner Kina vejen for et samarbejde, og landet gør sit bedste for at hjælpe andre lande under coronakrisen, " sagde Kinas ambassadør i Danmark, Feng Tie, i denne uge til TV 2. Den franske præsident Macron sagde sidste uge, at det ville være naivt at tro, at Kina havde håndteret pandemien godt. Den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, mener, at det er nødvendigt at stille hårde spørgsmål om det kinesiske lederskab om håndteringen af coronakrisen. Kina har forsøgt at forbedre sit image i Europa ved at sende sundhedspersonale og værnemidler til europæiske nationer. Det har fået EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, til at angribe det, han beskrev som Kinas "generøsitetspolitik", og som et forsøg på at udnytte en pandemi til at score en propagandasejr. Han opfordrede derfor EU-landene til at gøre klar til en ”kamp om indflydelse” mod Kina. Næstformand for EU-Kommissionen Margrethe Vestager har tidligere på måneden sagt, at EU-landene bør købe sig ind som ejere i virksomheder i deres lande for at undgå kinesiske overtagelser.

Flere af weekendens og mandagens aviser bringer desuden debatindlæg og analyser om emnet. I Berlingske lørdag kan man i et debatinterview med den britisk-russiske forfatter Peter Pomerantsev blandt andet læse: "Det er den slags, vi normalt har set hos russerne. Nu er kineserne kommet med på vognen. Det er langt mere aggressivt. De forsøger ikke det fjerneste at holde sig til fakta. De har højtstående embedsmænd, der lyder som internettrolde. [...] Vi har brug for et offentligt tilsyn med tech-virksomheder som Facebook og Google for at forstå, hvordan deres algoritmer fungerer, og om de er med til at forværre situationen. I øjeblikket opererer de i det skjulte. Det er uacceptabelt, at motoren i vores informationsrum henligger i mørke. [...] I øjeblikket påstår Trump, at Google fremmer anti-Trump-nyheder og hæmmer pro-Trump-nyheder. Måske har han ret. Måske tager han fejl. Vi har ingen anelse."

Berlingske søndag bringer et debatindlæg af Jonas Parello-Plesner, som er direktør i Alliance of Democracies Foundation. Han skriver blandt andet: "Den australske udenrigsminister har foreslået en international og uvildig undersøgelse af udbruddet af coronavirus og Kinas rolle heri. Det bør Danmark og EU støtte op om. [...] Selvfølgelig modsætter Kina sig allerede. Riget i midten prøver at spinne forslaget som "hype" sponsoreret af USA. [...] Kinas propagandamaske-diplomati i Europa er dog heldigvis blevet ganske afmaskeret. [...] Taiwan, det demokratiske Kina, var tidligt klar over, at det ikke var sandheden. Fra sars kendte man Kinas evne til at skjule sandheden. [...] Taiwans hacker-politiker og digitalminister Audrey Tang har navngivet det "radikal gennemsigtighed". Kontrasten til Kinas manglende gennemsigtighed og kontrol er åbenlys. På menneskerettighedsområdet udnytter Kina lige nu, at verden er optaget af coronakrisen til at lukke munden på Hongkongs demokratibevægelse med en række arrestationer i bysamfundet."

Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen skriver søndag i en analyse med overskriften "Håb er ikke en strategi, hvis Kina skal stækkes", blandt andet: "Et skred i Vestens syn på Kina er i gang. Det gælder også i Danmark, hvor kritikken af regimet i Beijing er usminket og direkte som aldrig før. [...] I det hele taget er der tale et opsigtsvækkende skift i attituden over for Kina. I lørdagens Jyllands-Posten kan man læse en kronik skrevet af forbundsformand Claus Jensen fra co-industri, adm. direktør Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri samt Lykke Friis fra Tænketanken Europa. Ingen af dem er kendt for at være anarkister, men også de skruer op for kritikken: "Hvorfor har det for eksempel været så magtpåliggende for Kina at drive kiler ned imellem EU-landene ved at påstå, at det kun var Kina, der hjalp Italien med værnemidler?" spørger de. Derpå advarer de om, at kinesiske virksomheder vil anvende coronakrisen til at tage »på brandudsalg i Europa« for at opkøbe strategisk vigtige europæiske virksomheder med den kinesiske statsmagt i ryggen. Samme budskab kom forleden fra den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager. [...] Én ting er sikker: Hvis ikke USA, EU-landene og andre vestlige nationer finder sammen om en strategi, vil Kina fortsætte sin kurs. Heller ikke over for Kina er håb brugbar som strategi."

I Kristeligt Dagblads leder lørdag, kan man læse: "Det må være Vestens hovedopgave at bremse styret i Beijing På officielt niveau har de vestlige lande i årtier dyrket et upassende sorgløst forhold til Kina. Upassende, fordi relationen har været baseret på en høj grad af mental fortrængning fra vestlige regeringers og store virksomheders side om, hvilket hensynsløst diktatur man havde med at gøre. [...] Kinas ekspansion på verdensplan er sket foran vores øjne, men vi har kigget den anden vej, mens Kina har sat sig på stadig mere af kontrollen med strategiske sektorer i de frie samfund. [...] At Kina i realiteten har genkoloniseret dele af Afrika, en menneskealder efter at kontinentet slap af med de europæiske koloniherrer, er der alt for lidt fokus på. [...] EU må opprioritere unionens inddæmning af Kina. Det gælder alt fra en systematisk hjemtagning af strategiske produktioner af primært medicin og elektronik til en hård afvisning af kinesiske koncerner, der med eller uden fine midler prøver at sætte sig på europæiske landes infrastruktur."
Information, lørdag, s. 14-15; Berlingske, lørdag, s. 8-9, søndag, s. 32-33, 20; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8 (27.04.2020)

EU-lande er enige om mål, men uenige om midler
Flere af weekendens og mandagens medier skriver om den kritiske økonomiske situation i EU som følge af coronapandemien. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at der er tovtrækkeri om, hvorvidt der skal gives lån til de lande, som er mest påvirket af coronakrisen, eller om de skal have penge uden at betale dem tilbage. På et EU-topmøde i torsdags blev EU-Kommissionen sat til at udarbejde et forslag om endnu en genopretningspakke - af dobbelt størrelse. EU-landene er på et overordnet plan blevet enige om, at de støtter en genopretningsfond, som ifølge EU-Kommissionen skal være på cirka 1000 milliarder euro. Under overfladen lurer dog en ny og stor konflikt mellem landene om, hvorvidt de skal hæfte for fælles gæld eller ej. Den genopretningsfond, som EU-Kommissionen den 6. maj vil komme med et udspil til, knyttes til en svær forhandling om EU's budgetramme for 2021-2027, som landene har skændtes om i halvandet år uden at blive enige.

Også Politiken skriver lørdag om solidariteten i Europa vedrørende økonomisk hjælp til de hårdest ramte lande som Spanien og Italien. Spanien og Italien har opbygget en statsgæld på henholdsvis 98 og 137 procent af bnp, og at det i årtier er mislykkedes især Italien at skabe økonomisk vækst til at understøtte de offentlige udgifter. Det er i høj grad tidligere forsømmelser, der har gjort disse lande ekstra sårbare over for den forestående drabelige økonomiske krise. På topmødet torsdag blev EU's stats- og regeringschefer desuden enige om akutte hjælpepakker til i alt 540 milliarder euro. Det drejer sig især om en garantifond til at rejse penge til små og mellemstore virksomheder, lån til nationale lønkompensationer og en fælles lånefond til eurozonelande.

Jyllands-Posten bringer lørdag en kronik skrevet af Claus Jensen, formand for CO-industri, Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri, og Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "I den kommende tid får vi brug for det europæiske fællesskab og samarbejde for at komme bedst muligt igennem krisen og sikre vores arbejdspladser og alt det, som vi lever af. Og gardere os mod Kina. [...] Danmark og Tyskland er langtfra de eneste lande, hvis økonomi er uløseligt koblet sammen med resten af EU's. I gennemsnit går to tredjedele af EU-landenes varer til EU's indre marked, ligesom hver femte arbejdsplads er afhængig af eksporten. Europæisk erhvervsliv er så sammenvævet, at mange virksomheder, også danske, har svært ved at producere, hvis ikke de kan trække på underleverandører i andre EU-lande. [...] For det andet skal EU-landene blive enige om en fælles genopretningspakke, der kan få alle lande på fode igen. EU-fællesskabet har allerede gjort en hel del i form af Den Europæiske Centralbanks opkøbsprogram og finansministrenes krisepakke på over 500 milliarder euro. [...] For det tredje skal EU hurtigst muligt genoptage de mange store planer fra før krisen, nemlig den grønne omstilling og digitalisering. Verdens langsigtede klimaproblemer er ikke blevet mindre, blot fordi vi her og nu kæmper med covid-19."

I Informations leder lørdag, kan man blandt andet læse: "2020 bliver et forfærdeligt år for økonomien i Europa. En prognose fra IMF forudså i denne uge, at økonomien i Eurozonen vil skrumpe med 7,5 procent i år og præsidenten for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, fremlagde torsdag en analyse for de europæiske statsledere, hvor økonomien i deres værste scenario vil skrumpe med op til 15 procent.[...] Den afgørende diskussion om, hvad vi egentlig mener med solidaritet i Europa, kommer før eller siden, så de danske politikere bør allerede nu argumentere offentligt og offensivt for, hvad de vil. [...] Og hvis man ikke tænker på euroobligationer som bistand til hjælpepakker, men som fælles investeringsplaner, kan de betinges af, at de hjælper til at realisere fælles mål i Europa. Man vinder medbestemmelse, når man i et fællesskab afgiver selvbestemmelse. Særligt i et forfærdeligt år for Europa."

I en analyse i Berlingske lørdag skrevet af Berlingskes korrespondent i Bruxelles, Michael Alsen står der blandt andet: "Man skulle vel være en mere erfaren EU-korrespondent end denne signatur for at have forudset, at februar måneds budgettopmøde i EU ville falde sammen med et brag. [...] Det store spørgsmål er nu, om coronakrisen kan blive den brændende platform, der tvinger regeringschefer på tværs af EUs 27 medlemslande til at nikke til beslutninger, de for få måneder ville have forsvoret at deltage i. Hvis man tilbage i februar havde spurgt Mette Frederiksen, Angela Merkel og hollandske Mark Rutte, om de kunne forestille sig at skulle sige ja til, at EU-Kommissionen skulle optage lån på vegne af alle medlemslande, at penge skulle overføres direkte mellem medlemmerne, og at en fond med en kapital på mere end en milliard kroner skulle skabes i EU-regi, ville de have afskrevet spørgsmålet som galimatias. [...] Uanset hvad EU-Kommissionen ender med at foreslå, bliver det et katalog med løsninger, EU ikke har set før, og som for få måneder siden virkede utænkelige. At EU aldrig bliver det samme igen forekommer indlysende. Om det bliver til det bedre eller værre, vil historien vise."

På Altinget lørdag kan man læse et debatindlæg af formand i Nyt Europa, Lone Loklindt. Hun skriver: "Corona er et spejl af vores økonomiske systemer.
Og hvorvidt sundhedskrisen skal glide over i en systemkrise, afhænger af de midler, vi tager i brug for at værne os imod den truende økonomiske krise i Europa.
Derfor er det positivt, at EU-lederne på deres krisemøde netop har blåstemplet en redningspakke på 4.000 milliarder, der skal hjælpe medlemslandene på fode igen efter krisen. [...] Men det er, som det vi ser det, slet ikke er nok. For det første bør man stadig overveje større initiativer som EU-obligationer og andre former for fælles finansiering for at kickstarte økonomien her og nu. [...] Løsningen kan ligge, i at EU-landene hæfter solidarisk for gæld gennem Europa-obligationer eller en anden fælles finansiering. Vi vil kunne styrke tilliden til det Europæiske system - hvor solidariteten landene imellem visse steder kan ligge på et meget lille sted - fordi en sådan løsning viser, at man er villig til at løfte i flok."

Jyllands-Posten mandag bringer et debatindlæg af cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen som skriver: "Immunforsvaret i det snart 70-årige europæiske projekt er for stærkt til at lade sig knække af dyb uenighed om regningen for genopretning efter coronakrisen. [...] Coronakrisen giver dog ikke kun økonomiske tømmermænd. Den truer også med at slå alvorlige skår i EU-samarbejdet. På torsdagens virtuelle topmøde gav stats- og regeringscheferne godt nok grønt lys til en hjælpepakke på hele 540 milliarder euro i form af billige lån til medlemsstaterne fra Den Europæiske Investeringsbank, EIB, Den Europæiske Stabilitetsmekanisme, ESM, og et helt nyt initiativ kaldet Sure. [...] en en ting er at blive enige om, at der skal flere penge på bordet, noget andet er, hvor mange og hvor de skal komme fra. Her deler vandene sig. De sydeuropæiske lande, som har størst behov for støtten, ønsker nemlig, at hjælpen ydes som bidrag og ikke som lån til nationalstaterne. Især den italienske regering har slået til lyd for, at EU skal underskrive og hæfte for gælden, f.eks. ved at udstede corona-obligationer."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 29, mandag, s. 14; Information, lørdag, s. 24; Berlingske, lørdag, s. 10; Altinget, lørdag (27.04.2020)

Prioritede historier

Det sydlige Italien frygter en genåbning af den nordlige del af landet
Coronavirussen florerer næsten udelukkende i de nordlige regioner i Italien. Politiken skriver mandag at Italien snart begynder at genåbne samfundet, og at mange i de sydlige regioner frygter, at en genåbning uden regionale grænser kan forårsage en bølge af smitte, hvilket kan få store konsekvenser i syd, hvor hospitalsvæsenet er meget dårligere end i nord. Tilbage i 2019 viste en undersøgelse fra EU-Kommissionen, at de, der bor i det sydlige Italien, har en næsten fordoblet sandsynlighed for ikke at få den behandling, de har behov for, skriver AFP. Ministerpræsident Giuseppe Conte gav søndag et interview til avisen La Repubblica. Her gjorde han det klart, at Italien ikke længere kan fortsætte med den stramme nedlukning. Conte har dog nedsat en taskforce af eksperter, der løbende evaluerer alle sundhedsmæssige, økonomiske og sociale aspekter for at kunne iværksætte en ansvarlig genåbning af landet. Politiken skriver lørdag at Italiens permanente repræsentant i EU, Maurizio Massari, den 10. marts, til mediet Politico udtalte, at Italien havde bedt om at få aktiveret EU-midler til levering af medicinsk udstyr, men at intet EU-land havde svaret. Til gengæld havde Kina den samme uge sendt viruseksperter og tonsvis af medicinsk udstyr til Italien. Den 31. marts havde Rom officielt henvendt sig til Oslo med et nødråb om hjælp til den alarmerende situation i Italien, der på det tidspunkt var det land i verden med flest Covid-19-relaterede dødsfald. Guttorm Brattebøs team, der er tilknyttet EU's civilbeskyttelsesmekanisme, blev det norske svar på den italienske anmodning og siden 8. april har 19 nordmænd - heraf 16 sygeplejersker og læger - været i arbejde på et hospital i Bolognini i Lombardiet. Et hospital, der var blevet omdannet til kun at tage sig af Covid-patienter. De italienske sundhedsmyndigheder har ifølge Brattebø vist stor taknemlighed. Det samme kan dog ikke siges om Italiens modtagelse af Danmarks svar på et lignende italiensk nødråb fra 1. april. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tilbød 8. april ”et antal af forsvarets respiratorer”, et ”ubemandet felthospital” samt et kontant bidrag på 7,5 millioner kroner til italiensk Røde Kors. Men i en mail skriver Forsvarsministeriet til Politiken at ”de italienske myndigheder har modtaget detaljerede oplysninger om kapaciteterne, og vi afventer fortsat en endelig stillingtagen til tilbuddet fra italiensk side.” Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell skriver i sin brevkasse mandag at han synes, det er pinligt, at EU-landene samlet har reageret så langsomt og tøvende i forhold i Italien. ”Det er jo ikke bare Kina, som har været hurtigere. Det var Albanien også. Da Danmark endelig fik svaret, havde andre lande for længst meldt sig,” skriver Engells som fortsætter: ”Italiensk økonomi var et gigantisk rod allerede inden coronaen. Til gengæld er det helt klart, at hvis Italien falder ud af euroen eller på anden vis økonomisk kollapser, vil det ramme EU-samarbejdet meget, meget hårdt både politisk og økonomisk. Indtil nu er der ikke fundet nogen effektiv løsning.” Malte Frøslee Ibsen, postdoc i politisk teori ved Københavns Universitet skriver i en kommentar i Berlingske lørdag ligeledes om Italien og den økonomiske problematik heri. Iben skriver blandt andet: ”Med coronakrisen står EU over for sin ubetinget største prøvelse, ikke kun i et folkesundhedsperspektiv, men også økonomisk og institutionelt. Problemet er, at den italienske statsgæld - som har udgjort en voksende trussel mod eurozonen i årevis - står til at vokse betydeligt som resultat af støvlelandets hårde corona-medfart, hvilket snart kan medføre en akut EUs tredjestørste økonomi. Det er ikke bæredygtigt - hverken for Italien eller for EU. Den italienske gæld udgør reelt et ”systemisk” problem for hele EU, idet den simpelthen er ”too big to bail”. Den eneste måde, en ny gældskrise kan undgås, er, hvis resten af EU finder en måde at aflaste landets voksende gældsbyrde på. Fra Sydeuropa har man relanceret idéen om ”eurobonds” (nu døbt ”coronabonds”), hvor medlemslandene hæfter for gæld til brug for økonomisk genopretning i fællesskab. Men den mest sandsynlige kandidat ligner nu Kommissionens forslag om en fællesfinansieret gigantisk ”genopretningsfond” knyttet til et større EU-budget. Lande som Tyskland, Danmark og især Holland har pure afvist en fælles gældsstiftelse og har indtil nu forholdt sig yderst skeptisk over for Kommissionens forslag - om end Merkel før topmødet i torsdags viste tegn på tysk opblødning. Denne nordlige skepsis har dog allerede skabt enorm vrede blandt italienerne, der med rette føler sig svigtet, og nye målinger har vist, at halvdelen af de traditionelt EU-begejstrede italienere nu bakker op om en ”italexit”. […] Coronakrisens gigantiske økonomiske chok har dermed bragt euroens strukturelle ubalancer på et kogepunkt: Enten hjælper EU de hårdest ramte lande (og især italienerne) med at aftage presset på gælden og tilføje massive investeringer til en økonomisk genopretning efter krisen, eller også er der en helt reel risiko for, at eurozonen og måske hele EU falder fra hinanden.”
Ekstra Bladet, mandag, s. 15; Politiken, mandag, s. 5; Politiken, lørdag, s. 9; Berlingske, lørdag, s. 10 (27.04.2020)

Finansielle anliggender

Finanstilsynet kræver reelle tilbud om rådgivning af små investeringskunder
Store danske banker tilbyder ikke længere småinvestorer gratis investeringsrådgivning. Ifølge Finanstilsynet skal kunderne løbende og på bankens initiativ oplyses om de servicer, som de tilsammen betaler årligt 1,8 milliarder kroner for til bankerne. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Bankerne har i årevis kunnet hæve et samlet årligt milliardbeløb direkte på kontoen hos ejerne af investeringsbeviser. Men efter at EU's investorbeskyttelsesregler, Mifid II, er indført, er adgangen til pengene blevet sværere. Finanstilsynet bad sidste år bankerne sætte et loft over, hvor meget kunder maksimalt kan komme til at betale for ekstra services relateret til deres investeringsbeviser. "Det er klart, at der er forskel på service og rådgivning i bankerne. Men når det er sagt, er der utrolig stor spredning på, hvad bankerne mener, de kan tillade sig at tage for de services," siger uafhængig investeringsrådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen. Bankerne havde i årevis et sugerør ned i formuen hos danskere med investeringsbeviser. Hvert år blev der fra deres konto trukket 0,1-0,85 procent i provision til banken i en uklar blanding af betaling for at være salgskanal og for at stille rådgivning til rådighed for kunderne.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11 (27.04.2020)

Grundlæggende rettigheder

Polen vil indføre abortforbud i smug
Kasper Enevoldsen, medlem af Internationalt Udvalg, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, skriver i et debatindlæg i Politiken lørdag blandt andet: ”Mens coronakrisen hærger verdenssamfundet, er Polen i øjeblikket i gang med at indføre et totalforbud mod abort og er ved at kriminalisere samt forbyde seksualundervisning i skolerne - og ingen snakker om det. Det er ingen hemmelighed, at lande som Polen og Ungarn længe har bevæget sig væk fra vores fælles demokratiske spilleregler og basale menneskerettigheder. Tag bare LGBT-frie zoner i Polen eller Ungarn, som af Freedom House ikke længere betegnes som frit, men kun delvis frit. Desværre er det nye, at både Polen og Ungarn aktivt bruger coronakrisen til at implementere disse diktatoriske dagsordner. […] Det er en skændsel, og det skal stoppes. Hverken EU, de folkevalgte eller de danske medier reagerer eller snakker om det. Vi ser passivt til, mens nationer i vores baghave slækker på demokratiet og menneskerettighederne. Vi skal presse Polen og Ungarn på alle fronter.”
Politiken, lørdag, s. 5 (27.04.2020)

Handel

EU til briterne: Vi skal nå aftale på alle områder - især fiskeri
EU's chefforhandler, Michel Barnier, sagde på en pressekonference fredag efter anden forhandlingsrunde mellem EU og Storbritannien om det fremtidige forhold at ”uret tikker mere end nogensinde”. Jyllands-Posten lørdag skriver at EU ikke vil gå med til en aftale, som ikke inkluderer langsigtede løsninger på fiskeri. Barnier sagde, at der ved denne forhandlingsrunde ingen fremskridt er i forhandlingerne om fiskeri. ”Storbritannien har ikke fremlagt nogen juridisk tekst på fiskeri. Selv om vi begge har anerkendt, at vi skal finde en løsning før juli. Men EU kommer ikke til at gå med til en aftale, som ikke sikrer fiskeriet,” lyder det blandt andet fra Barnier.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16 (27.04.2020)

Institutionelle anliggender

Dansk embedsmand genvælges til toppost i EU
Altinget skriver mandag, at Jeppe Tranholm-Mikkelsen, efter fem år på posten som generalsekretær i Det Europæiske Råd, netop er blevet genudnævnt. "Jeppe Tranholm-Mikkelsen er kongen af kompromiser i EU. Som embedsmand skal han ikke selv mene noget. Det er der politikere til. Men han er rådsformandens højre hånd, og hans vigtigste rolle er at se, hvor enderne kan mødes og kompromiserne findes, når stats- og regeringscheferne er uenige," siger EU-korrespondent Ole Ryborg om Jeppe Tranholm-Mikkelsens rolle.
Altinget, mandag (27.04.2020)

Det ømme punkt: Danmark må i sidste ende vælge mellem Beijing og Bruxelles
Politisk kommentator Kristian Madsen skriver søndag i Politiken blandt andet: ”Måske har Folketinget haft godt af en lille pause - eller også er det coronakrisen, der har flået det meste af den politiske staffage af folkestyrets aktører. I hvert fald bød onsdagens spørgetime til statsministeren i Folketinget på en af de mest interessante og indholdsrige debatter længe i salen. En debat, hvor Mette Frederiksen tegnede konturerne af et nyt socialdemokratisk syn på globalisering og privatisering i lyset af coronakrisen, og måske et nyt europæiskkerneprojekt. Det skal være slut med at være afhængig af andre, når det gælder kritisk infrastruktur, som vi på den dyre måde har lært ikke blot er krudt og kugler, men også mundbind, håndsprit og testkits. […] Socialdemokratiets tilgang til globaliseringen har siden 1990'erne grundlæggende været kritisk positiv. Groft sagt: Det er skønt, at kineserne vil producere ting til os billigere, end vi selv kan, så arbejderklassen har råd til et 40-tommers tv. Det betyder, at markedskræfterne flytter en masse industriarbejdspladser ud. De arbejdere prøver staten at give højere uddannelse eller omskole til for eksempel sosuassistenter eller til serviceerhverv. Den strategi var en bragende succes for både Nyrup og Fogh-regeringerne. Men Donald Trump og andre populister har lært alle vestlige mainstreampolitikere, at mange industriarbejdere ikke var tilfredse med den udvikling. Coronaen viser os konsekvenserne af, at det ikke kun var produktion af tv'er og plastikdippedutter, der forsvandt. Kina producerer nu også størstedelen af verdens medicin.

Vi er ved at lære, at globaliseringens billige produkter kommer med en pris. Det bliver voldsomt interessant at se, hvad det er for en lovgivning, Mette Frederiksen vil lægge på bordet i lyset af coronakrisen. Det bliver ikke renationalisering eller opstart af statslig produktion, må man forstå på statsministeren. […] Men Danmark er stadig et lille land, der vil være afhængig af nogen. Vi kan ikke producere alt fra masker til respiratorer lønsomt, og derfor lægger statsministeren op til en europæisk arbejdsdeling i produktionen, der gør hele EU uafhængige af Kina. Det er tankevækkende, at den mest EU-skeptiske socialdemokratiske leder siden 1973 alligevel må vende sig mod Europa efter en løsning i sidste ende. Hellere Bruxelles end Beijing.”
Politiken, søndag, s. 2 (27.04.2020)

EU's politiske og økonomiske forfald
Svend Taanquist (S), forhenværende medlem af Folketinget, Nordborg skriver i Kort Sagt i Jyllands-Posten søndag følgende: ”Mette Bock pakker sin kritik af EU noget ind i sin klumme den 19. april, men får dog brugt udtrykket ”EU's politiske, økonomiske, åndelige og moralske forfald”. Mette Bock giver et eksempel: Ifølge EU's støttepakke til coronaramte lande får Ungarn ti gange så meget per borger, som Italien får. Selv om Italien er ramt langt hårdere end Ungarn. Jeg kunne nævne et andet eksempel, som også vedrører Ungarn. Professor Marlene Wind fortalte i ”Deadline” for nogen tid siden, at den rigelige landbrugsstøtte, som Ungarn får, i høj grad havner i Viktor Orbáns og hans families lommer, og at en del af familien er blevet stenrige på den måde. Mette Bock bruger udtryk som: blindt, dumt og utilgiveligt. Jeg vil sige: Det er rablende vanvid.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 39 (27.04.2020)

Ferien nærmer sig med ubesvarede spørgsmål
De fleste danskere har længe vidst, hvilke uger de skal holde sommerferie. Men for mange er det nu blevet usikkert, hvor ferien skal holdes. Jyllands-Posten lørdag skriver at mange familier for længst har bestilt familieferien i udlandet og skal snart betale restbeløbet. Men er det klogt at gøre, når alle rejser ud af landet frarådes foreløbig frem til 10. maj?EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har opfordret borgerne til at planlægge sommerferie i eget land. I Danmark gælder myndighedernes rejsevejledninger pt. til den 10. maj. Det centrale er Udenrigsministeriets rejsevejledning og grænselukningen, som lige nu kun strækker sig til den 10. maj. Erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen (V) ønsker erhvervsministeren på banen. ”Jeg forstår til fulde, at der stadig er stor usikkerhed om mange ting, men der er brug for at få skabt klarhed over, hvordan man er stillet som forbruger og som branche,” siger han. Erhvervsminister Simon Kollerup opfordrer forbrugere og virksomheder til at være tålmodige, da situationen efter den 10. maj afhænger af sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Jyllands-Posten mandag skriver at de Vestjyske kommuner vil blive allerhårdest ramt, hvis udenlandske turister udebliver da op mod 90 procent af gæsterne i feriehusene kommer fra udlandet. Efter Ursula von der Leyens opfordring for nylig omkring at vente med at booke sommerferie i udlandet understreger Feriehusudlejernes Brancheforening, blandt andet at situationen er alvorlig. ”Vi anslår, at vi kommer til at se et fald på mellem fire og seks millioner overnatninger i år. Et fald, der fortrinsvis vil komme fra manglende udenlandske gæster. Det kommer til at ramme branchen rigtig hårdt,” lyder det fra Carlos Villaro Lassen, direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15; Jyllands-Posten, mandag, s. 8 (27.04.2020)

Morten Messerschmidt: Det er Pia Olsen Dyhr, der forbryder sig imod retsstaten. Ikke Orban
Information lørdag skriver, at Morten Messerschmidt (DF) mener, at SF-formand Pia Olsen Dyhr er galt på den, når hun vil afskære Viktor Orbán og Ungarn fra at få EU-penge. "Ingen myndighed har dømt Ungarn. Det er Pia Olsen Dyhr, der forbryder sig imod retsstaten her. Det er paradoksalt at anklage Ungarn for at bryde retsstatsprincipper, samtidig med at man som parlamentariker mener, at man selv kan udskrive bøder. Ingen myndighed har dømt Ungarn. Vi ved ikke, om der er andre lande, som ikke har solnedgangsklausuler på deres nødlove, "siger han. På spørgsmålet om han slet ikke er bekymret over, hvad der sker i Ungarn, svarer Messerschmidt: "Jo, og jeg har selv kritiseret, at Ungarn ikke har indført en solnedgangsklausul i deres nødlov. Man skal lave nødretslov med udløbsdato. Men jeg vil ikke gøre mig selv til dommer. Politikere er valgt til at mene noget. Vi er totalt subjektive. Den slags afgørelser, skal ligge hos domstolene, som skal være objektive. " Pia Olsen Dyhr afviser kritikken: "De demokratiske problemer i Ungarn er veldokumenteret, og de er tiltagene. Det er ikke noget, jeg trækker ud af den blå luft: Både Europarådet, OSCE og Europa-Parlamentet har lavet store rapporter om problemerne i Ungarn. Det er selvfølgelige op til EU-Kommission at fastlægge sanktioner. Jeg laver en politisk vurdering om, at det her skal have konsekvenser," siger hun. Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Kurt Nielsen cand.scient.pol. Han skriver blandt andet: "Orbán har nu ophævet demokratiet i Ungarn i ly af coronakrisen. Allerede før krisen var der sket betydelige indgreb i borgernes frihedsrettigheder. Spørgsmålet er derfor, hvad DF vil gøre ved det? Vil partiet offentligt tage afstand fra den udvikling? Vil partiet støtte et indgreb fra EU?"
Information, lørdag, s. 12-13; Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (27.04.2020)

Interne anliggender

Nationalstaten er krisestundens sikre havn - også i fremtiden
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Peter Skaarup, MF, gruppeformand (DF) blandt andet: ”Danskernes hverdag er med ét vendt fuldstændig på hovedet. Coronapandemien er imidlertid ikke noget historisk særtilfælde, men skriver sig ind i en lang række af epidemier, som har sat store aftryk i Danmark. […] Fædrelandskærligheden er på mange måder sammenlignelig med kærligheden til éns forældre. Det er et forhold og et fællesskab, der naturgivent går forud for alt andet. Netop derfor er nationalstaten krisestundens sikre havn. Når det har været muligt at lukke Danmark så effektivt ned, skyldes det en grad af legitimitet, som kun et folkeligt fællesskab kan give. En social tillid, der næres af det genkendelige og det homogene. I skærende kontrast hertil har vi EU. Som vi har set ved tidligere kriser såsom finanskrisen og migrantkrisen, står EU nok en gang magtesløs tilbage. EU er et formelt fællesskab. En kunstig ideologisk konstruktion, som aldrig vil nyde samme folkelige legitimitet som nationalstaten. Og dermed er den begrænset, hvad angår handlerum. Hvad angår løsninger. Det skal vi skrive os bag øret. Dermed være ikke sagt, at vi ikke skal søge det internationale fællesskab. Det skal vi. Men vi skal vide, at institutioner som EU eller FN har begrænsninger.”
Politiken, søndag, s. 5 (27.04.2020)

Klima

Dansk Energi: Europa skal genopbygges med grønne investeringer
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Anders Stouge, vicedirektør, Dansk Energi om at coronakrisen vil give dybe sår. Stouge skriver blandt andet: ”Når sårene skal heles, og Europa genopbygges, bliver der tale om en vanskelig balanceakt mellem hensynet til sundheden og ønsket om at sætte hjulene i gang. […] Europa har brug for at genstarte økonomien efter corona, og det kan EU lige så godt gøre ved også at investere i grøn omstilling. For på den anden side af coronakrisen står vi stadigvæk overfor en klimakrise, som skal løses. Det er selvfølgelig afgørende, at der på den korte bane iværksættes initiativer, der gør, at så mange som muligt bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, og som afbøder likviditetsdøden for virksomheder i en situation, hvor efterspørgslen forsvinder på et splitsekund. Men samtidig bør EU forene sit mål om klimaneutralitet i 2050 med genstarten af den europæiske økonomi. EU skal holde fast i tidsplanen for sin klimaplan, som netop bliver præsenteret som Europas nye vækststrategi, og endda bruge muligheden til at fremrykke investeringer i vedvarende energi, elnet, ladeinfrastruktur til elbiler og elektrificering af forbruget. […] Derfor er det bekymrende, når EU-Kommissionen begynder at tale om at sætte dele af sin klimaplan på pause. Tiden er ikke til udskyde. Tværtimod. Vi skal fremskynde, så vi skaber vækst, beskæftigelse og CO2-reduktioner på én og samme tid. De grønne investeringer skal foretages lige meget hvad. Det er ikke et enten-eller. Derfor har vi allerede klimatravlt – også selvom virussen ikke var her. Nu er investeringerne faktisk endnu mere presserende at komme i gang med på grund af coronakrisen.”
Altinget, mandag (27.04.2020)

Mattias Söderberg: Klimaministre skal reparere rige og fattige landes relationer
Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Klimatopmødet i Madrid sidste år var en stor skuffelse. Mange diplomater og ministre vendte frustrerede hjem. Siden er tilliden mellem rige og fattige lande røget i bund, og der skal gøres noget aktivt for at reparere relationerne, inden man igen mødes til klima topmøde i skotske Glasgow næste år. [...] FN's klimaforhandlinger agerer de nordiske lande ikke som en selvstændig gruppe. Sverige, Danmark og Finland er en del af EU, og Norge er med i en gruppe sammen med blandt andet USA, Canada og Australien. [...] Når de nordiske klimaministre mødes på torsdag, bør de tale om FN's klimaforhandlinger, og hvad de som nordiske ministre og lande kan gøre. Næste klimatopmøde bliver først holdt i 2021, og den kommende tid bør de derfor bruge på at række ud, gå i dialog og sætte sig ind i den frustration, som mange ulande stadigvæk sidder med efter fiaskoen i Madrid. De nordiske lande forhandler måske ikke som en selvstændig blok i FN's klimaforhandlinger, men de kan stadigvæk gøre en forskel, ikke mindst når det handler om at række ud og samarbejde med de fattigste og mest sårbare lande."
Altinget, mandag (27.04.2020)

Landbrug

Fiskere vil have udsættelse
Fiskere, der ikke vil have kameraer på deres kuttere, skal efter den 31. maj bruge særlige net, som frasorterer torsk når der fiskes efter jomfruhummere. Den beslutning vil Dansk Fiskeriforening have udskudt. Det skriver Ekstra Bladet mandag. "Tidsfristen er for kort til, at fiskerne kan anskaffe sig redskaberne. Og i øvrigt er der mange fiskere, der slet ikke fisker nu på grund af corona-krisen," siger Svend-Erik Andersen, formand for Dansk FIskeriforening. I Miljø- og Fødevareministeriet er der forståelse for fiskernes frustrationer over de nye krav. I sidste ende af det dog en EU-beslutning. "Det er noget kompliceret jura, men vi er bestemt indstillede på at imødekomme fiskerne med en udsættelse, hvis vi kan finde en god løsning med EU-Kommissionen," siger kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, Nis Christensen.
Ekstra Bladet, mandag, s. 4 (27.04.2020)

Sådan kan en omlægning af landbrugsstøtten give plads til naturen
Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening skriver i et debatindlæg på Altinget mandag følgende: ”Klimakrisen har brug for nytænkning. […] Dette gælder også for landbrugsstøtten, og det er yderst relevant at diskutere den lige nu, fordi EU-Kommissionen er i gang med at revidere kriterierne for de mange milliarder, der hvert år sendes til landmændene. […] Derfor foreslår vi en omlægning af EU's landbrugsstøtte. En omlægning hvor landmanden ikke længere får støtte baseret på det areal, der dyrkes, men et grundbeløb baseret på det areal, han eller hun ejer. Det giver mulighed for, at lodsejeren kan bevare tilskuddet til hele sin bedrift, og samtidig slippe for at skulle dyrke arealer, der er vanskelige at dyrke og som man med fordel kunne give tilbage til naturen. Det kan for eksempel være de klimabelastende arealer, hvor udbyttet samtidig er lavt, eller det kan være de hjørner på marken, der er vanskelige at komme til med maskinerne og som i stedet kunne udlægges til et lille stykke natur, hvor insekter og smådyr kunne trives. […] Jeg håber også, at formanden fra Landbrug & Fødevarer Martin Merrild kan se, at det ikke er landmændenes penge, der her er i spil, selvom det var udtrykket i hans indlæg i Altinget for nylig. Her frygter formanden, at EU-støtten for "nogle politikere vil være en uimodståelig fristelse at bruge landmændenes penge på miljø og klima". EU-støtten er ikke landmændenes penge. Det er derimod penge, der er hentet fra skatteborgerne, og som går fra samfundets store pengekasse til at støtte et erhverv. Lige nu står hele vores samfund med en kæmpe opgave om at bremse en klimakrise og sikre fremdrift for naturen. Derfor giver det nu mening at målrette støtten, så erhvervet får bedre mulighed for at levere på de opgaver.”
Altinget, mandag (27.04.2020)

Migration

Migranter smuglede sig ud af Europa for 40.000 kroner
Migranter i de sydeuropæiske lande begynder at rejse retur til deres lande på grund af coronavirus og den umulige situation under lockdown. Det tager menneskesmuglere sig godt betalt for. Det har sat den økonomiske aktivitet på vågeblus, også på det sorte arbejdsmarked hvor migranterne normalt tjener til dagen og vejen. Samtidig gør lukningen af EUs indre grænser det umuligt at prøve lykken længere oppe i Europa. Det skriver Berlingske lørdag. I et debatindlæg bragt i Politiken søndag, skriver Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp, blandt andet: ”På grund af sin placering ved EU's ydre grænse er Grækenland blandt de lande i Europa, der modtager flest asylansøgere. Men Grækenland kan ikke løfte den opgave på egen hånd, og det har alvorlige konsekvenser både for det græske samfund og for de mennesker, som har søgt beskyttelse i landet. [...] Evakueringen og omfordelingen af 1.600 børn burde være en overskuelig opgave i et EU med mere end 500 millioner indbyggere. Men med det nuværende politiske klima i Europa er det ikke sandsynligt, at EU's medlemslande vil finde fælles fodslag, og derfor må de lande, som har kapaciteten til at modtage børn, gå forrest og vise lederskab."
Berlingske, lørdag, s. 13; Politiken, søndag, s. 4 (27.04.2020)

Retlige anliggender

Politiet jagter coronasvindlere i hele verden
Jyllands-Posten skriver mandag, at Europol og efterretningstjenester advarer mod svindlere, der udnytter coronakrisen. Kriminelle i hele Europa udnytter i øjeblikket behovet for sikkerhed og viden hos befolkningen, der er opstået som følge af coronakrisen. "Det handler om at få betalingsoplysninger ud af folk. Det ser vi en kæmpestor bølge af lige nu. Det er en sæsonting, vi ellers ser omkring jul og black friday, men typisk ikke på denne tid af året," siger Ulla Malling, projektchef i Forbrugerrådet Tænk. Ifølge Europols rapport sendes eller produceres forfalskede varer fra lande, der også er involveret i f.eks. handel med våben og narkotika. I EU drejer det sig blandt andet om Bulgarien, Tyskland, Holland og Polen, mens Kina, Indien og USA også står på listen over lande, hvorfra svindlerne opererer.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (27.04.2020)

Sundhed

Verden går sammen om at udvikle en vaccine
Jyllands-Posten lørdag skriver at ledere fra EU og store dele af verden er gået sammen med FN's organisation for verdenssundhed (WHO) om at arbejde hurtig for at udvikle medicin, testmateriale og vacciner mod coronavirus. Formålet er at dele resultaterne, så man i sidste ende hurtigt kan sætte ind med vaccine til milliarder af mennesker. Mens USA holder sig udenfor var den franske præsident, Emmanuel Macron, og EU's kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, blandt de ledere, der fredag tog del i en videoseance. Selvom verden i øjeblikket skriger efter en vaccine mod coronavirus. Men ifølge Peter Lawætz Andersen, som er vaccineforsker og faglig direktør hos Statens Serum Institut og har arbejdet med vaccineudvikling gennem 30 år tager det cirka ti år at udvikle en vaccine mod en ny infektionssygdom og fem år, hvis det går rigtig stærkt. Så hvis der lander en effektiv vaccine mod covid-19 om to-tre år, så er det en verdensrekord, lyder det fra Peter Lawætz Andersen. Politiken søndag skriver at der dog heldigvis er godt nyt fra vaccinefronten, hvis man læser den seneste udgave af det anerkendte tidsskrift Nature Reviews Drug Discovery. Den internationale nonprofitorganisation Cepi, der er sat i verden for at være både fødselshjælper og fundraiser i forbindelse med vaccineudvikling, har offentliggjort en statusrapport over de vaccineprojekter, der efter deres mening tegner mest lovende i kampen mod coronavirus. I øjeblikket findes der 115 vaccinekandidater på verdensplan, hvor fem af dem har virket så lovende i dyreforsøg, at man allerede har indledt forsøg på mennesker. ”Det er aldrig sket før i verdenshistorien, at man så hurtigt kan indlede vaccineforsøg på mennesker mod et nyt virus, som verden aldrig har set før. Det er en kæmpe præstation i sig selv,” siger Peter Lawætz Andersen efter, at han har læst den nye statusrapport, som Politiken har præsenteret ham for.
Politiken, søndag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 16 (27.04.2020)

Udenrigspolitik

Covid-19 rammer den svækkede Putin hårdt
I en analyse i Politiken lørdag skriver journalist Uffe Gardel at Covid-19 er en udfordring for alle lande, men som især kan ramme Rusland og deres system: ”Covid-19 rammer System Putin på flere fronter på én gang og på et rigtig ubekvemt tidspunkt. Det siger sig selv, at det coronaafledte sammenbrud i oliepriserne er en udfordring for et olieeksporterende land. Det er også indlysende, at en alvorlig sundhedskrise er kritisk for et styre, som er vant til at fremstille al modgang som ydre fjenders værk. Der er desuden noget irriterende symbolsk benspænd over, at epidemien forhindrede fejringen af Putins eget jubilæum - han blev valgt til præsident første gang 26. marts 2000 - og at det betyder aflysning af den store sejrsdagsparade på 75-års dagen for afslutningen på Anden Verdenskrig. Men nok så slemt er det, at pandemien rammer Putin på et tidspunkt, hvor han skulle til at befæste sin magt med en forfatningsreform, der mest af alt lignede et stille statskup. […] Putin har talt til nationen to gange undervejs i krisen, og første gang var det for at give russerne ekstra ferie, hvilket jo bliver på arbejdsgivernes regning, ikke på statens. I den næste tale forlængede han ferien til udgangen af april - igen på arbejdsgivernes regning - og overlod desuden bekæmpelsen af epidemien til regionerne. ”De vil træffe deres egne beslutninger,” sagde Putin. En overraskende melding fra en præsident, der omhyggeligt har samlet magten omkring sig, og som i sin forfatningsreform - der nu er sat på pause af epidemien - lagde op til at afvikle regionernes ret til at vælge deres egne ledere. […] For Putin er det naturligvis praktisk at kunne overlade den økonomiske og politiske regning til nogle andre, men der er en pris forbundet med på denne måde at sætte sig på bagsædet. Således har Putins politiske fjende nummer ét, oppositionslederen Aleksej Navalnij, straks grebet chancen og via en internetkampagne krævet, at staten forærer alle voksne russere 40.000 rubler (cirka 3.500 kroner), altså 'helikopterpenge' som dem, amerikanerne får. Det er en dum situation for Putin; han har dårligt råd til at efterkomme kravet, og gør han alligevel noget, vil det kunne måles i forhold til Navalnijs krav og vil kunne opfattes som en indrømmelse af, at det er oppositionslederen, der sætter dagsordenen.”
Politiken, lørdag, s. 6 (27.04.2020)

Rusland og Tjekkiet i diplomatisk tvist om navneændring
Kristeligt Dagblad mandag skriver, at i Prag har Ruslands ambassade skilt sig af med en adresse ved en plads, som Tjekkiet har opkaldt efter en dræbt russisk oppositionspolitiker. Det drejer sig om, at Tjekkiet har omdøbt pladsen, hvor den russiske ambassade ligger, til ære for Boris Nemtsov, en russisk oppositionsleder, som blev skudt og dræbt tæt på Kreml i Moskva i 2015. Det har fået den russiske ambassade til at ændre sin officielle adresse til en nærliggende konsulatbygning. I en meddelelse offentliggjort på Facebook beskylder Ruslands ambassade de tjekkiske myndigheder for at ville bringe det russiske diplomati i det centraleuropæiske EU-land i forlegenhed.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (27.04.2020)

Vi forhandler ikke med diktatorer. Eller hvad?
I en kronik bragt i Politiken mandag, skriver Adam Holm, ph.d. i historie, kommentator, studievært og foredragsholder, blandt andet: "I ni lange år har den syriske befolkning gennemgået ufattelige lidelser. Den blodige krig kaster også lange skygger over Europas handlingslammelse. Måske vi skulle bide hovedet af al skam og tale med despoten selv. [...] Der er ikke noget velsignelsesrigt over den syriske republik under Assad, men ... der er samtidig noget dybt forbandet over den situation med millioner af strandede flygtninge og et syrisk samfund, som er bragt i knæ. Og nu, hvor samtlige af de europæiske lande, der huser syrere i landflygtighed, er økonomisk udfordret som følge af coronakrisen og begynder at tale om hjemsendelsesprogrammer, er det måske værd at overveje, hvad Vesten kan gøre i forhold til Syrien. [...] Jo, det føles oprørende og forkert, men ... vi har ingen skrupler ved at føre samtaler med andre af denne verdens slyngler, nogle af dem indgår vi endda i et tæt økonomisk og militært samarbejde med. I så henseende er Assad blandt ligemænd. Vi er ikke blege for at tale med Xi Jinping i Kina, Saudi-Arabiens konge, Salman, eller hans søn Mohammed bin Salman, ej heller for den sags skyld Egyptens præsident, Abdel Fatah al-Sisi, eller Bahrains konge, Hamad bin Isa al-Khalifa. [...] Vi skal tale med ham, fordi de mange millioner syrere i landflygtighed både i Mellemøsten og i Europa ikke får en bedre fremtid af, at vi lader være. Vi skal tale med ham, fordi vi fra vestlig side svigtede den syriske demokratiske opposition med en nærmest uhyggelig kynisme, da de håbede på vores hjælp. Intet skete."
Politiken, mandag, s. 7-8 (27.04.2020)

Videnskabeligt institut i Wuhan er centrum i hård strid om corona
Jyllands-Posten lørdag skriver at det fyger med beskyldninger mellem USA og Kina om, hvor og hvordan coronavirussen er opstået. Præsident Trump kalder coronaen ”den kinesiske influenza” og i Kina har enkelte embedsmænd talt om ”Trumppandemien”. Uanset navnet har coronavirussen lammet verdens økonomi og taget livet af mindst 200.000 mennesker. De fleste internationale videnskabsfolk peger på, at spredningen af virussen kommer fra et marked for levende dyr i millionbyen Wuhan i Hubei-provinsen i det centrale Kina. Her menes den at være sprunget fra flagermus til mennesker. Men i den senere tid er verdens opmærksomhed også blevet rettet mod et forskningslaboratorium i storbyen, Wuhan Institute of Virology (WIV). WIV går for at være et af Kinas mest avancerede laboratorier. Det råder over landets højeste sikkerhedsklassifikation og har ifølge egne angivelser etableret verdens største arkiv over flagermus-vira. Præsident Trump har sat sine efterretningstjenester til at undersøge instituttet nærmere. Også EU vil have undersøgt årsagerne til coronaudbruddet hvor udenrigsminister Jeppe Kofod er drivende kraft i initiativet. I den senere tid har flere amerikanske politikere hævdet, at virussen kan være sluppet ud fra laboratoriet ved et uheld, uden at Kina har villet indrømme det. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har også beskyldt Kina for at tilbageholde oplysninger om udbruddet. WIV's direktør, Yuan Zhiming, udtaler løbende til kinesiske medier at det er ”helt utænkeligt, at virussen kommer fra os.” Men USA's regering opretholder presset og udenrigsminister Mike Pompeo sagde forleden: ”Vi beder løbende det kinesiske kommunistparti om at tillade udenlandske eksperter at komme ind på laboratoriet for at undersøge, hvordan virussen er opstået.” Som led i magtspillet med Kina har USA nu også indstillet sin økonomiske støtte til WHO, som Det Hvide Hus beskylder for at være for Kinavenlig.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18-19 (27.04.2020)

Økonomi

"Det er ikke på sin plads at være for optimistisk"
Berlingske bringer lørdag et interview med topchef i Danmarks største industrivirksomhed Danfoss, Kim Fausing. I interviewet siger han blandt andet: "2020 bliver et svært år. Vi har selvfølgelig en tro på, at tingene retter sig, men jeg mener, at man skal være realistisk. Det her er en krise af historiske dimensioner alene af den årsag, at det kommer til at tage tid, inden du kan få tingene tilbage på sporet. Det allerværste scenarie, som jeg desværre tror, alle godt kan se for sig, er, at det, der begyndte med en alvorlig coronakrise, risikerer at udvikle sig til en global recession. [...] Jeg vil ikke være overrasket, hvis omsætningen daler med måske helt op til 25 pct. i Europa og USA her i årets andet kvartal. Vi ved det ikke med sikkerhed endnu, men vi følger udviklingen minutiøst og tilpasser os og skruer ned ud fra, hvad vi ser i de enkelte regioner. [...] Det er mit indtryk efter at have mødtes med en række topfolk fra organisationer og EU, at alle har det højt på agendaen og fokus på at fastholde den grønne omstilling. Fordi Danmark ses som et forgangsland er det vigtigt, at vi fastholder indsatsen."
Berlingske, lørdag, s. 24 (27.04.2020)

Stormløb på statskassen
B.T.s politiske kommentator Søs Marie Serup skriver lørdag blandt andet om hjælpepakkerne: ”Det er ikke længe siden, landet blev lukket ned, men det er til gengæld allerede glemt, at det startede som en karantæne på tre uger. Siden blev det klart, at denne side af sommerferien nok må sættes på tabskontoen de fleste steder. Men nu tegner der sig et billede af, at det kan blive resten af året. Dermed står det også klart, at den økonomiske situation er voldsomt forandret. […] De økonomiske vismænd har peget på værktøjer til genopretning af økonomien, som har kort afsæt. Altså grundlæggende hurtige penge i lommen på folk, som forhåbentligt vil brænde så meget der, at de bliver brugt på forbrug - i Danmark. Men det kan ikke vare længe, før man må tage stilling til, om det er forsvarligt at vente med genopretning af økonomien, til krisen er forbi. […] Torsdag godkendte EUs stats- og regeringschefer en gigantisk hjælpepakke på over 500 milliarder euro, men de sagde også til kommissionen: ”Send flere penge, tak.” Senest 1. juni vil EU komme med en større og mere langsigtet økonomiskgenopretningspakke. EU-landene er stadig meget uenige om, hvordan pakken skal finansieres. Det ligner en opgave, som i sværhedsgrad minder om at mase en vandmelon gennem en vandslange med en strikkepind. Men mange mener, at hele EUs fremtid står og falder med kommissionens evne til at udtænke et forslag og stats- og regeringschefernes vilje til først at blive enige og derefter om at gennemføre planen. Det kan vise sig at være den væsentligste opgave, politikerne står med nu.“
B.T., lørdag, s. 24 (27.04.2020)

Velkommen tilbage til 1970erne og 102 procent beskatning
Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank skriver i en kommentar i Berlingske lørdag følgende: ”I disse covid-19 tider er der meget, som under normale omstændigheder ikke ”findes”, men alligevel er faktum. Negative renter, negative oliepriser, de facto borgerløn, uendeligt forbrug af stater uden nogen form for kontrol, nedbrydning af konceptet om uafhængige nationalbanker og i samme ombæring fuld finansiering via samme regeringers underskud - blot for at nævne nogle få eksempler. […] Frankrigs præsident Macron gjorde i sidste uge alle en tjeneste, da han i Financial Times meddelte, at Europa må bestemme sig for, om EU er et ”politisk projekt” eller en ”merkantil klub”. Jeg tror, desværre, der er tale om det sidste, da verden efter coronavirus er en med mindre samarbejdsvilje. Med de store skift kan vi i det kommende årti komme til at se et gensyn med Monismanien, hvor 102 procent skat er mulig. Jo mere vi isolerer os og insisterer på at gøre det hele selv, desto mere vil vi tabe i sidste ende. Hvis vi taber den markedsbaserede økonomi på gulvet, hvilket vi er godt på vej til, har vi ingenting at prisfastsætte og allokere ud fra.”
Berlingske, lørdag, s. 4-5 (27.04.2020)