Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information28. december 2020Repræsentationen i Danmark

Mandag den 28. december

Den 24.-28. december 2020

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit-katastrofen afværget: EU og Storbritannien indgår historisk handelsaftale
Juleaften blev Storbritannien og EU enige om en ny handelsaftale, der træder i kraft ved årsskiftet, skriver flere aviser. ”Vi er endelig nået til enighed, det var en lang og besværlig vej, men vi har fået en god aftale. Det er en fair og balanceret aftale,” sagde Ursula von der Leyen, den tyske kommissionsformand på et pressemøde torsdag eftermiddag og fortsatte: ”Vi kan endelig putte Brexit bag os, og EU kan bevæge sig fremad igen.” Med aftalen er der sikret en mere blid overgang for handlen, når knap tre årtiers britisk deltagelse i EU's indre marked ophører. Aftalen skal først godkendes af medlemslandene i EU, det britiske parlament såvel som Europa-Parlamentet. Sidstnævnte har udbedt sig bedre tid til at læse sig gennem aftalen på mere end 2000 sider, så EU vil efter alt dømme benytte sig af en provisorisk godkendelse, der tillader en midlertidig ikrafttrædelse, hvorefter aftalen formelt vil blive ratificeret senere. Altinget skriver torsdag, at i Storbritannien har Boris Johnson holdt det britiske parlament på stand-by, så politikerne kan indkaldes med kort varsel til at godkende aftalen. Da premierministeren har et solidt konservativt flertal forventes det at gå relativt let igennem.

Berlingske skriver dog søndag, at adskillige medlemmer af Labours skyggeregering truer med at bryde partidisciplinen og forlade deres poster i protest mod partileder Keir Starmers beslutning om at stemme ja til aftalen om Brexit. ”Han beder os støtte en Boris Johnson-aftale, som er fuld af huller på områder som sikkerhed, fiskerirettigheder og konkurrencevilkår. Ovenikøbet i en situation, hvor de konservative har flertal til at stemme den igennem alene. Jeg forstår ikke Keirs synspunkt,” siger en højtplaceret kilde til The Guardian. På pressemødet lød det fra oppositionslederen Keir Starmer: ”Lederskab handler om at tage svære beslutninger. Det handler om at føre en seriøs og ansvarlig opposition, og på et så afgørende tidspunkt for vores nation kan Labour ikke stå på sidelinjen. Vi accepterer denne aftale som bedre end ingen aftale, men konsekvenserne af den er jeres ansvar og kun jeres. Vi vil stille jer til regnskab for den, hvert sekund I er ved magten.”

Jyllands-Posten skriver lørdag, at dansk erhvervsliv er meget lettede over aftalen. ”Det er en fin julegave, vi har fået her, for europæisk og dansk erhvervsliv. Det er enormt vigtigt for de mange danske virksomheder og 67.000 danske arbejdspladser, der er direkte afhængige af eksport til Storbritannien, at aftalen lander,” siger Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri. Administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, glæder sig også over aftalen. ”Det er lys i mørket, og det er nødvendigt. Nu har vi både haft coronatider og brexit. Det er et kæmpe skridt fremad for dansk erhvervsliv, at der nu er indgået den her aftale,” siger han og fortsætter: ”Det vigtigste er, at vi kan sælge vores varer i Storbritannien uden en egentlig told. Så vil der komme nogle besværligheder, men det vil være noget nemmere, end hvis vi ikke havde haft en aftale nu her.” Fra Landbrug & Fødevarers direktør, Anne Arhnung, lyder det i en pressemeddelelse: ”Vi kender ikke det nærmere indhold i aftalen, men er meget tilfredse med, at der ikke indføres told og kvoter på fødevareområdet. Det er helt afgørende, at vores fremtidige samhandel kan fungere så smidigt som muligt - og høje toldsatser havde været ekstremt skadeligt.”

Jyllands-Posten skriver også lørdag, at aftalen mellem EU og Storbritannien ikke dækker finanssektoren, og derfor kræver et samarbejde af særlige tilladelser. ”Det er positivt, at vi med aftalen undgår et hårdt brexit - og at der dermed er enighed om den fremtidige handel mellem EU og Storbritannien. Der vil dog ske ændringer i forhold til i dag, hvilket kan betyde, at vi kommer til at se mindre samhandel for virksomheder og borgere fremover. Det vil få betydning for bankernes erhvervskunder. Tiden må vise omfanget,” siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør for finansbranchens interesseorganisation, Finans Danmark og fortsætter: ”EU-Kommissionen har sikret, at man midlertidigt kan benytte tre clearingfaciliteter i London, så den internationale samhandel kan fortsætte. Det er godt - og helt afgørende. Der vil også være andre områder, hvor vi har brug for yderligere tilladelser, f.eks. i forhold til handel med derivater, samarbejde om hvidvask og om data. Det vil vi sammen med vores europæiske kolleger arbejde på for at få løst.”

Berlingske bringer søndag en analyse skrevet af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Om mindre end en uge er rammevilkårene for EU-landenes økonomiske samvær med briterne ændret for altid. Det er i Brexit aftalens detaljer og formuleringer, at de nye vilkår skal findes. Husk at lukke ørerne for Londons spin, for EU indgår ikke dårlige handelsaftaler. […] Fremtiden vil vise, hvor nært vores forhold bliver. Vil danske virksomheder i højere grad se mod EU-lande? Eller længere ud i verden? Om mindre end en uge begynder en ny verden, der samtidig markerer afslutningen på næsten 50 års økonomisk ægteskab. Den britiske premierminister, Boris Johnson, er god til spin. Handelsaftalen mellem EU og Storbritannien vil dog nok afspejle de europæiske bekymringer over, hvad fremtidige britiske regeringer kan finde på at anvende den nyvundne frihed til.”

Jyllands-Posten bringer torsdag et debatindlæg af Søren Aasborg Østervig, økonom i Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: ”Debatten i medierne på begge sider af den engelske kanal har det seneste år fokuseret på, om EU og Storbritannien bliver enige om en handelsaftale eller ej. Mindre debatteret har været de usynlige handelsomkostninger, som under alle omstændigheder kommer, når Storbritannien forlader EU's indre marked ved årsskiftet. […] Uanset hvilket forhold EU og Storbritannien ender med, er britiske virksomheder og i mindre grad virksomheder i EU allerede i gang med at betale for den (måske overflødige) omstilling, hvor virksomhederne fra den 1. januar 2021 skal påvise tilstrækkelig overensstemmelse mellem regler i EU og i Storbritannien. En regning, som i sidste ende nok vil ende hos forbrugerne. […] Alt dette taget i betragtning bør vi i den nuværende debat hænge os mindre i, hvilke toldsatser Storbritannien og EU bliver (u)enige om. I stedet bør vi afdække, hvilke nye regler briterne ønsker for deres virksomheder. Det har den britiske regering nemlig siden brexitafstemningen ikke været særlig klar på.”
Kilder: Berlingske, fredag, s. 1, 4-5, lørdag, s. 6, søndag, s. 10, 12-14, 16; B.T., fredag, s. 2; Ekstra Bladet, fredag, s. 9; Politiken, fredag, s. 4, lørdag, s. 6; Altinget, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag, s. 18, lørdag, s. 4, 5; Information, mandag, s. 13

Institutionelle anliggender: Fisk i nettet: Brexitaftalen kom fem minutter i 12
Danske fiskere mister 25 procent af fiskene i Nordsøen, men beholder stadig retten til at fiske sild, makrel og tobis, skriver flere aviser. Forhandlingerne om handelsaftalen og fiskeriaftalen har været i gang, siden briterne forlod EU den 31. januar og parterne har været meget langt fra hinanden, specielt på fiskeri-området. Oprindeligt tilbød EU at reducere 15-20 procent i fiskeindtægterne med en overgangsperiode på 10 år, hvorimod briterne startede på et krav om en reduktion på 80 procent og ønskede årlige forhandlinger om fiskerettighederne. Men dette var uspiseligt for EU og fra 31. januar 2016 og frem til 31. december har Storbritannien været i en overgangsperiode, hvor de ikke deltog i EU's arbejde, men stadig agerede efter reglerne.

Danmarks Fiskeriforening advarer i en pressemeddelelse, at den nye aftale mellem EU og Storbritannien kommer til at koste dansk fiskeri dyrt, skriver Berlingske lørdag. ”Vi forventer, at fiskere vil miste deres levebrød, og det bliver et hårdt slag mod Danmark og mod Nord- og Vestjylland, hvor fiskeriet spiller en særlig rolle og er livsnerven i mange lokalsamfund,” lyder det fra formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend Erik-Andersen. Jyllands-Posten skriver lørdag, at brancheorganisationen Danmarks Pelagiske Producentorganisation vurderer, at danske fiskere kan se frem til en kvotenedgang til en værdi af 1,5 milliarder kroner. ”Det er en dårlig og meget dyr aftale for os. Det er ikke meget, vi har fået, i forhold til det der var det værst tænkelige udfald,” siger Fridi Magnusen, der er formand for brancheforeningen Danmarks Pelagiske Producentorganisation og fortsætter: ”Det bliver en voldsom omsætningsnedgang. Vi må fighte os igennem det her, men det kræver, at der er politisk vilje på Christiansborg til at kigge på, hvordan fiskeriet er struktureret, så vi kan tilpasse os.” I Thyborøn røg den gode julestemning med Brexitaftalen, da de lokale fiskere mister torsk og synes, at briterne har fået for meget, skriver Politiken lørdag.

B.T. skriver lørdag, at Frankrig vil støtte fiskere efter aftale. ”Fiskere og grossister vil kunne drage fordel af en støtte på op til 30.000 euro baseret på deres afhængighed af fisk fanget i britiske farvande,” meddelte Frankrigs fiskeriministerium torsdag. Detaljerne i ordningen er endnu ikke kendt, men fra regeringen i Parislyder det, at man snarest vil præsentere sin fuldstændige plan for støtte.

Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Henrik Skov fra Esbjerg, som blandt andet skriver: ”Den nye brexithandelsaftale mellem EU og Storbritannien bliver en katastrofe for dansk fiskeri. Den danske regering og danske medlemmer af Europa-Parlamentet bør derfor også have modet til at slå hælene i og nedlægge veto mod aftalen. Som det ser ud nu med en dugfrisk aftale, er dansk fiskeri blevet sorteper i et speget spil mellem topbureaukrater i EU og britiske embedsmænd. Med et slag mister EU's fiskere 25 procent af deres fangst i britisk farvand, og den nuværende aftale vil især ramme dansk fiskeri med en forhammer. 40 procent af danske fiskeres fangst - overvejende fine spisefisk som torsk, sej og rødspætter - fanges i britisk farvand.”

I Indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver korrespondent Carsten Ellegaard blandt andet: ”Det diskuteres allerede, hvem der har mest fordel af handelsaftalen mellem Storbritannien og EU. […] Fisk udgør en forsvindende lille del af den samlede europæiske og britiske økonomi, men skulle vise sig at være området, der kunne vælte hele aftalen. Briterne har insisteret på at ”tage kontrollen med britisk farvand tilbage”, mens EU ikke ville acceptere usikre vilkår for EU-fiskere. Især Frankrig og Danmark har været insisterende på det punkt. Danske fiskere henter for eksempel 40 procent af fangsterne og 30 procent af omsætningen af fisk i britisk farvand. Kompromiset blev, at EU i en overgangsperiode på fem et halvt år giver afkald på 25 procent af værdien af kvoterne i britisk farvand. Derefter skal fiskeriet diskuteres igen.”
Kilder: Politiken, fredag, s. 4, lørdag, s. 4; Berlingske, torsdag, s. 18, lørdag, s. 6; Ekstra Bladet, torsdag, s. 8, mandag, s. 15; B.T., lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, fredag, s. 14, lørdag, s. 10, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Boris Johnson fik en tiltrængt jubelstund ud af Brexit-aftalen
Flere aviser skriver, at premierminister Boris Johnson fejrer aftalen som en britisk sejr. På et pressemøde juleaften havde Johnson iført sig et slips med et diskret fiskemønster, da han fortalte om de store linjer i den nye handelsaftale. Politiken skriver søndag, at Brexit har kløvet Storbritannien i to grupper, som synes, de andre er nogle idioter. ”Vi kommer måske til at se en økonomi i smadder. Den konservative regering spiller fortsat de gængse kort i kulturkrigen - opgør mod krænkelseskultur - og så længe den fortsætter på den måde, så vil spliden køre videre. Og hvis der spreder sig en opfattelse af, at de konservative har smadret økonomien og håndteret covid-19 ringe, så kunne en strategi være at distrahere vælgerne med værdipolitiske emner som politisk korrekthed og lige muligheder for indvandrere. Det kunne måske virke for dem som afledningsmanøvre,” siger Maria Sobolewska, professor i statskundskab ved Manchester Universitet.

Kristeligt Dagblad og Ekstra Bladet skriver mandag, at britisk regering ser nye muligheder for finanssektoren. ”Nu, hvor vi har forladt Den Europæiske Union, kan vi gøre tingene lidt anderledes i finanssektoren,” siger den britiske finansminister, Rishi Sunak. Han fastslår dog samtidig, at den indgåede handelsaftale mellem briterne og EU forsikrer, at der vil ske samarbejde om love og regler i finanssektoren. Fra den 1. januar er banker og andre virksomheder i Londons finansdistrikt uden automatisk adgang til EU's indre marked. Tidligere har EU's chefforhandler, Michel Barnier, advaret om, at Storbritannien ikke kan vide sig sikker på, at landets betydelige finanssektor vil få langvarig, fri adgang til EU's finansmarkeder.

Politiken bringer lørdag en analyse skrevet af EU-korrespondent Nilas Heinskou. Han skriver blandt andet: ”Handelsaftalen med EU er en politisk triumf for Boris Johnson. […] Så man kan ikke fortænke Boris Johnson i at fejre torsdagens aftale med EU. Politisk er aftalen en triumf for Boris Johnson, som er kommet til tops i britisk politik ved løfter om at levere Brexit. Det har han gjort nu med handelsaftalen, som kommer til at flyve gennem det britiske parlament i næste uge. Selv Brexit-ypperstepræsten Nigel Farage anerkender, at dette er et hårdere Brexit, end selv de mest rettroende kunne havde håbet på for få år siden. ”Krigen er ovre”, siger Nigel Farage, der meget passende er ved at udskifte sit partis navn fra Brexit Party til Reform UK. […] Den tyske kommissionsformand tillod sig også at kommentere den britiske tørst efter suverænitet. ”Debatten har hele tiden handlet om suverænitet, men vi bør skære igennem de slagkraftige slogans og spørge os selv, hvad suverænitet faktisk betyder i det 21. århundrede,” sagde Ursula von der Leyen og gav sin version: ”For mig handler det om at kunne arbejde, rejse, studere og gøre forretninger uden hindringer i 27 lande. Det handler om at pulje vores styrke og tale med fælles stemme i en verden af stormagter. Og i en krisetid handler det om at trække hinanden op i stedet for at prøve at komme på fode alene. EU viser, hvordan dette gøres i praksis.”

I et essay i Berlingske lørdag skriver korrespondent Michael Alsen blandt andet: ”Briternes afsked med EU kan nu formelt betragtes som den farce, som den har synet af i mere end fire år. Ikke fordi briterne stemte sig ud af unionen, men fordi der aldrig var en dybere plan end dét. […] Det er endnu for tidligt at sige, om Brexit bliver en succes eller en tragedie for Storbritannien. De mest dystre prognoser har foreløbig taget fejl, den britiske økonomi var - inden coronavirussen lammede landet - i bedre form end antaget. Det er først de kommende år, når briterne har forladt det indre marked, at effekten af Brexit vil kunne måles. Til gengæld er det hinsides enhver diskussion, at forløbet har været tragisk for briterne: Der var aldrig en dybere plan end en afstemning og et diffust ønske om at ”Take back control”. De utallige deadlines, som aldrig blev overholdt, brudte løfter, den politiske uro og en aftale klokken to minutter i lukketid tegner sammenfattet billedet af en uskøn og farceagtig proces, som vil martre britisk politik mange år ud i fremtiden. Det er en høj pris at betale.”

Jyllands-Posten bringer lørdag en analyse skrevet af korrespondent Carsten Ellegaard. Han skriver blandt andet: ”I bedste Boris Johnson-stil sendte han torsdag eftermiddag et tweet ud til omverdenen, hvor han ser nærmest lykkelig ud, armene er i vejret, det samme er de to tommefingre. En handelsaftale med EU er hjemme. Brexit er done. Han har leveret varen. ”Alt, hvad vi har lovet den britiske befolkning, er indeholdt i denne aftale,” lød det fra Boris Johnson. Det er i hvert fald det budskab, den britiske regeringschef forsøger at sælge som en julegave til den britiske befolkning. […] I London blev Boris Johnson juledag hyldet i de brexit-glade aviser som The Sun, Daily Mail og The Telegraph. Samtidig er de euroskeptiske konservative i Underhuset forsigtige optimister i forhold til, om de vil stemme for aftalen eller ej. Det har kun betydning internt hos de konservative, Johnson skal nok få stemt aftalen hjem. På trods af, at det reelt først er nu, briterne ved, hvordan brexit egentlig ser ud, vil fremtiden vise, om Johnson fik indgået en aftale til fordel for briterne eller ej. Det vil i høj grad definere hans tid og karriere som politiker.”

Kristeligt Dagblad bringer mandag en analyse af korrespondent Bjarne Nørum, som blandt andet skriver: ”Briter udlægger aftalen om det fremtidige forhold til EU som en national sejr, selvom det er et kompromis, som sikrer samhandel til gavn for begge parter. […] EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, brugte ord som ”en fair og balanceret aftale”, da den omsider kom i hus juleaftensdag. Aftalen forhindrer et totalt brud med en såkaldt hård Brexit og sikrer fortsat samhandel, når briterne endegyldigt er ude af EU nytårsaften. Den britiske regering var noget mere bombastisk ved at hævde, at aftalen indfrier alt, hvad der blev lovet ved folkeafstemningen i 2016 og parlamentsvalget for godt et år siden. […] På onsdag bliver aftalen godkendt i det britiske parlament. Den konservative regering er på forhånd sikker på et stort flertal, selv hvis nogle af partiets egne indædte Brexit-tilhængere stemmer imod. Oppositionspartiet Labour har sagt, at det hellere vil støtte, hvad det kalder en dårlig aftale, end risikere et totalt brud med EU. EU-landene forventes også at lyngodkende aftalen de kommende dage, mens Europa-Parlamentet må vente med at behandle den til det nye år. Selvom der nu er en aftale, så får den historiske skilsmisse store konsekvenser for forholdet mellem briterne og resten af Europa, når de nye og mere lukkede grænser træder i kraft fra årsskiftet.”

Information bringer en analyse skrevet af korrespondent Mathias Sonne Han skriver blandt andet: ”Selvfølgelig lod den britiske premierminister Boris Johnson sig fotografere triumferende bag skrivebordet i Downing Street nr. 10, da det juleaftensdag lå fast, at der endelig foreligger en Brexit-aftale fra nytår. Og selvfølgelig blev der kort efter lækket billeder, hvor Johnson og hans crew lignede en flok slagne provinsadvokater, der var på nippet til at aflyse julefrokosten. […] Er skilsmissen så overstået? Nej, desværre. Der er stadig masser af løse ender og overgangsfrister med åben udgang helt ind i problemets kerne mellem EU27 og Storbritannien: den britiske drøm om at opretholde fri adgang til EU's indre marked og toldunion og samtidig være fri for europæisk regulering. […] Har EU eller Storbritannien så vundet? Ah, come on. Alle har tabt. Selv et »Global Britain« med globale handelsaftaler kan næppe opveje det halve brud med EU's indre marked, der omvendt ikke muliggør et Storbritannien som et ureguleret skatteparadis - en slags europæisk Singapore ved Themsen. Set fra EU skrumper det indre marked med 16 procent, og det er skidt for EU's økonomi og globale forhandlingsposition. Stemningen mellem EU og Storbritannien er tilmed præget af mistillid, og der er mange åbne ender i aftalen. Så der vil komme masser af anledninger til at ringe til mæglerne: Brexit er langt fra slut.”
Kilder: Politiken, lørdag, s. 2, søndag, s. 52-53; B.T., lørdag, s. 14; Ekstra Bladet, lørdag, s. 9; Berlingske, lørdag, s. 4-5; Jyllands-Posten, lørdag, s. 13; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7; Ekstra Bladet, mandag, s. 9; Information, mandag, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Et værdigt farvel til Storbritannien
Flere aviser skriver om Brexit i sine ledere. Berlingske skriver blandt andet i sin leder lørdag: ”Så er det slut. Efter fire års intense forhandlinger forlader Storbritannien EU med en aftale, som ifølge EU-Kommissionen er ”fair og balanceret”. Det får vi at se. Aftalen fylder 2.000 sider og vil de kommende dage blive nøje gransket i medlemslandene og i Storbritannien. Den skal stadig igennem det britiske parlament og Europa-Parlamentet - intet tyder dog på, at dette bliver en forhindring. […] Det britiske exit har på mange måder været lakmusprøven på, om EU er i stand til at stå fast - også i en mareridtssituation, som var realiteten, da briterne i juni 2016 stemte sig ud af EU. Den situation har vi ikke været i før, men også det klarede EU med stor værdighed og sendte dermed et kraftigt signal til resten af verden. Vi kan løse selv de sværeste situationer med forhandling og ikke konflikt. Vi skilles med vores venner med værdighed og ikke med fjendskab. En sjælden egenskab i en turbulent verden.”

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder søndag: ”Resultatet er bedre end 'et hårdt brexit' - for alle. Til gengæld ser det fortsat ikke godt ud for briterne. Der er derfor ikke noget efterstræbelsesværdigt i Storbritanniens kurs, som det ser ud for nuværende. Brexit har revet nationen midt over. Og for hvad? For at 'tage kontrollen tilbage,' som sloganet lød? Ironien heri står at læse i britisk erhvervslivs blandede følelser af lettelse over trods alt at have en handelsaftale på plads med et EU, der aftager 40 procent af britisk eksport, og så på den anden side bekymringen ved stadig at have udsigt til øgede udgifter, mangel på kvalificeret arbejdskraft og talrige fordyrende, administrative led. […] Ingen uden for forhandlingsdelegationerne kan for nuværende overskue aftalen. Alle udtrykker blot lettelse over, at det kunne have været meget værre. Hvilket vel også er sigende nok. Og det er måske her den virkelige lære af brexit ligger. Mens brexit begyndte som et vidnesbyrd om et defekt EU, dokumenterer hele forhandlingsforløbet nu mere end noget andet et voldsomt beskadiget Storbritannien i indre tumult. Får vi et svagere Storbritannien at se de kommende år, kan det blive det en tiltrængt genstart af EU.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder lørdag: ””Et julemirakel” lyder beskrivelsen i flere britiske dagblade, da det juleaftensdag endelig lykkedes EU og Storbritannien at nå til enighed om en handelsaftale. I aftalens godt 2.000 sider gemmer sig utvivlsomt detaljer, som vi endnu har til gode at høre nærmere om, og alene derfor er det en kende overilet at tale om et ”mirakel”. […] Det ville have været EU's største falliterklæring, hvis det ikke var lykkedes at nå en vidtrækkende handelsaftale - ikke alene, fordi det er i EU's klare interesse, men også for at bevare det tættest mulige forhold til det Storbritannien, der nu er EU's vigtigste allierede. Det skal blive spændende at se, hvordan briterne vil forvalte den genvundne suverænitet, og hvordan handelsaftalens rammer vil blive udnyttet. For resten af Europa gælder det om at minimere skadernes omfang samt nyde den største gevinst på kortere sigt: At brexit nu har fundet sin afslutning, og at de politiske ressourcer kan koncentreres om andre dagsordener, der har levet i skyggen af næsten fem års drama.”

Politiken skriver blandt andet i sin leder lørdag: ”EU har været god for Storbritannien og omvendt. Derfor er det lykkeligt, at det lykkedes EU og Storbritannien at blive enige om en aftale for det fremtidige samarbejde. Uden en aftale ville Storbritannien fra 1. januar have stort set samme handelsvilkår med EU som Nordkorea. En helt unødig tragedie, der ville have kostet begge parter ekstremt dyrt og forpestet forholdet årtier frem. […] Set med danske øjne er det glædeligt, at aftalen sikrer EU retten til at fiske i britiske farvande - 25 procent mindre end i dag, men dog meget bedre end ingenting. Aftalen har også fundet en salomonisk løsning, som sikrer, at Storbritannien ikke kan underbyde EU's standarder, uden at det koster. Detaljerne er vigtige - ellers havde det heller ikke været så svært - men det vigtigste er dog, at aftalen kom i hus. Geografi er skæbne, og selv om Storbritannien er et ørige med en lang og imposant historie, har briterne brug for Europa. Og vi har brug for dem. Også fremover.”

Information skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Brexit var et mistillidsvotum til den politiske klasse i Storbritannien, en systemkritik af EU og et krav om suverænitet. Det er en triumf for Boris Johnson, at han nu har fået en handelsaftale. Men man bliver ikke til en suveræn stat ved at melde sig ud, og Storbritannien får ikke magt over deres egen skæbne ved at stå alene. […] Suverænitet er ikke et nulsumsspil. Det er noget, man udøver. Og jo stærkere et fællesskab, man er en del af, og jo stærkere principielle alliancer, man er forbundet i, jo mere kan man kæmpe for det, man tror på, og leve op til det, man har lovet dem, man repræsenterer og taler for. Og det er svært at se, at briterne får mere indflydelse på verden og på deres egen skæbne, når de stiller sig uden for det europæiske forhandlingsfællesskab. Så selv efter fire et halvt år forekommer Brexit stadig at være et løfte, som ikke kan blive indfriet, og som vil blive ved med at levere skuffelser og fornemmelser af bedrag. Men Brexit er det, som et flertal af briterne flere gange har vist, at de ville have, og nu får de en version, som bestemt kunne have været værre. Det er deres eget valg, som nu bliver til deres egen realitet og skæbne.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 2; Ekstra Bladet, søndag, s. 36; Jyllands-Posten, lørdag, s. 20; Politiken, lørdag, s. 1; Information, mandag, s. 1-2

Institutionelle anliggender: Brexit: Eksport for 54 milliarder ramt af uvished
Brexit-aftalen skaber usikkerhed i dansk erhvervsliv, da halvdelen af al eksport til Storbritannien ikke er omfattet af aftalen, skriver Børsen mandag. Aftaleteksten er nu lagt frem, og det viser sig, at tjenestehandlen ikke er sikret på samme måde som varehandlen. Sidste år udgjorde den 54 mia. kr. eller næsten 48 pct. af den samlede danske eksport til briterne. Det skyldes, at der ikke længere er automatisk accept af faglige kvalifikationer og heller ikke fri bevægelighed og det kan få konsekvenser for ingeniører, arkitekter, it-folk, rederier m.fl., som kan stå over for nye barrierer på det britiske marked. “Det er uklart, hvad man helt præcis må og ikke må, og hvor meget briterne vil håndhæve. Vi ved det reelt ikke,” siger EU-chef i Dansk Erhverv, Lasse Hamilton Heidemann, og uddyber: “På begge sider fejres aftalen som en sejr, men når man læser parternes referater, er der stor forskel på fortolkningen. Der er heller ikke klarhed for det voksende antal virksomheder, som både sælger varer og tjenester.”

Børsen skriver også mandag, at alle 27 EU-lande skal acceptere aftalen inden nytår, og fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lyder det, at selvom man fortsat arbejder på at gennemgå alle detaljer, så er hovedindtrykket “grundlæggende positivt”. Han forventer, at Danmark vil kunne godkende aftalen, selvom der er områder som tjenestehandel og fiskeri, hvor aftalen kunne have været bedre set fra et dansk synspunkt. Derudover forsikrer han de danske eksportører om, at både Danmark og EU vil være på vagt over for nye britiske barrierer: “Der er nogle grundlæggende principper om ikkediskrimination og markedsadgang i aftalen. Der skal være lige vilkår, og det kommer også til at gælde for tjenesteydelser. Vi skal være på vagt, for at sikre at alle aftalens detaljer bliver opfyldt og indfriet,” siger Jeppe Kofod og fortsætter: “Jeg ville selvfølgelig ønske, at vi kunne have fået en endnu bedre aftale. Men dette resultat var det, der kunne lade sig gøre, og alternativet - at stå uden aftale - ville have været en katastrofe.”

Politiken skriver søndag, at der er frygt for kaos i Calais efter Brexit. ”Det kan blive et mareridt, når de nye regler træder i kraft. Myndighederne hævder, at alt er klart. Men en masse små vognmænd har svært ved at overskue reglerne, hvor der er meget papirarbejde - og hvor lang tid vil der gå, før de udenlandske chauffører kender reglerne,” spørger den britiske lastbilchauffør Ben Smith. Begge lande har øget antallet af toldere betragteligt og især på fransk side har man investeret store beløb i nye parkeringspladser, tilkørselsbåse og yderligere sikring af havneområdet og indkørslen til tunnelen. ”Jeg kan sagtens forstå en familie, som flygter fra krig, eller en ung afrikaner, som 'bare' søger et bedre liv med et job, en løn og nogle fremtidsudsigter. Men vi bliver udsat for organiserede angreb, når lastbilerne holder stille i en trafikprop. Menneskesmuglerne tøver ikke med at true os med knive, og det er direkte uhyggeligt, når din lastbil bliver omringet af en gruppe på 20-30 unge mennesker med afsavede grene eller stokke, som forsøger at aflede opmærksomheden fra dem, der prøver at gemme sig på et reservehjul under ladet,” siger chaufføren Ludovic L. på rastepladsen nær Calais. Ifølge byens borgmester er der omkring 500-600 migranter uden for byen, hvor politiet gør alt for at hindre etableringen af lejre som den berygtede 'jungle' med flere tusind migranter, som blev fjernet i oktober 2016.

Børsen bringer mandag en analyse skrevet af korrespondent Louise With. Hun skriver blandt andet: ”Mange virksomheder havde opgivet håbet. Ved forhandlingsbordet ramte man deadline efter deadline, og der blev advaret flittigt og ofte om risikoen for sammenbrud. Men så lykkedes det alligevel. Fra begge sider blev der slugt kameler - og så kom brexit-aftalen i hus som en eftermiddagsjulegave 24. december ved 16-tiden. […] Fra 1. januar skal det vise sig, hvordan brexit fungerer ude i virkeligheden, og også for politikerne venter nye udfordringer med at fortolke og udmønte aftalen i praksis. Aldrig før har et stort land forladt den europæiske union. Og aldrig før har et tredjeland fået den udvidede adgang til EU's indre marked, som briterne får. Ordet historisk er ved at være godt slidt, men det er, hvad det er. Nu kommer så al bøvlet med at få det fremtidige forhold til at fungere. Brexit vil få konkrete administrative og praktiske konsekvenser for virksomheder og borgere. Det skal vise sig, om myndighederne er klar, og om systemerne kan holde. Det skal vise sig, om virksomhederne er så godt forberedt, som de har lovet - og om det også er tilfældet på begge sider af den engelske kanal. Det skal også vise sig, hvad det vil koste.”
Kilder: Børsen, mandag, s. 1, 6-7; Politiken, søndag, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sundhed: Jubel over vacciner i hele EU - endnu mere vaccine er på vej
Flere af julens aviser skriver om vaccinen mod coronavirus, og hvordan man er begyndt at vaccinere i forskellige EU-lande og særligt i Danmark. I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at den 27. december blev en historisk dag i hele Europa, fordi den længe ventede vaccine mod corona endelig blev givet til de første borgere. I første omgang bliver det de ældre borgere og frontpersonalet, der bliver vaccineret. Der vil gå flere måneder før den brede befolkning vil blive tilbudt vaccinen. Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) fulgte virtuelt med, da de første danskere fik vaccinen. "Det er en månelanding i den her kamp mod corona. Det er et kæmpe vendepunkt for os i Danmark, for Europa og for hele verden," sagde hun. De seneste dage er varebiler fyldt med de eftertragtede vacciner blevet kørt rundt til hemmelige adresser i hele EU - som regel under politieskorte - og har fordelt de første af 300 millioner doser, som Pfizer/ BioNTech har lovet at levere til indbyggerne i EU. Vaccinen fra Pfizer/BioNTech er den første, der er godkendt til brug i EU. I USA og Canada er man allerede i fuld gang med at give vaccinen. EU har dog ventet lidt længere, da godkendelsen fra Det Europæiske Lægemiddelagentur først kom den 21. december. Det skete efter pres for at få gjort processen hurtigere. EU-Kommissionen har på vegne af medlemslandene indgået forhåndsaftaler med flere andre selskaber, der arbejder på at udvikle coronavacciner og har haft lovende resultater.

Politiken skriver torsdag, at de første frivillige til at modtage vaccinen i Danmark bliver fundet blandt udsatte beboere på plejehjemmene Kærbo i Ishøj, Blomstergården i Slagelse, Birkebo i Aalborg, Ankersgade i Aarhus og Ældrecenter Øst i Odense, hvor smittetrykket ligger særlig højt. Kristeligt Dagblad mandag skriver, at det var læge Henrik Aastrup Jensen, der vaccinerede beboerne og personalet på Ældrecenter Øst i Odense. "Først så jeg det som en helt almindelig vaccinationsopgave - jeg skulle ud og vaccinere, og det var det. Men så gik det op for mig, at det jo er meget større end det, og at vi med vaccinationerne har taget hul på at blive helt færdige med covid-19," siger han til Kristeligt Dagblad. Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, kalder dagen for "historisk". "Det er helt fantastisk. Det er historisk, at vi nu kan vaccinere de allermest sårbare i vores samfund, og det er mere, end jeg kunne håbe på, da coronavirussen ramte os i februar," siger han.

Flere af søndagens og mandagens aviser skriver, at Danmark får 2,6 millioner ekstra vacciner. Onsdag oplyste Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at Danmark havde lagt billet ind på de ekstra vacciner. Søndag morgen blev det bekræftet af direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz, at Danmark modtager 2,6 millioner ekstra vacciner fra Pfizer og BioNTech. Det vides endnu ikke, hvornår de ekstra vacciner kommer til Danmark. "Det er op til firmaet, men vi presser på for at få dem så hurtigt som muligt," sagde Senderovitz til TV2. De ekstra doser indgår som en del af det samlede EU-opkøb af vacciner. Flere aviser skriver, at der, udover vaccinerne fra Pfizer/BioNTech, på EU-plan er lavet aftaler med seks andre selskaber, der arbejder med at udvikle vacciner mod covid-19. En af aftalerne er indgået med selskabet Moderne, som skal have deres vaccine vurderet ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) den 6. januar. Herefter skal EU-Kommissionen sigen enten ja eller nej til vaccinen.

B.T. skriver torsdag, at Schweiz onsdag er begyndt at vaccinere mod covid-19. Schweiz er ikke medlem af EU, og derfor kan de begynde med vaccinationerne fire dage før EU.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7; B.T., torsdag, s. 12-13, mandag, s. 11, 16; Børsen, mandag, s. 24; Ekstra Bladet, torsdag, s. 4, søndag, s. 8; Berlingske, torsdag, s. 6; lørdag, s. 14; søndag, s. 6; Jyllands-Posten, søndag, s. 2; Politiken, torsdag, s. 3, søndag, s. 2; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1

Sundhed: Corona-vacciner er et lys i mørke
Flere af julens, weekendens og mandagens aviser bringer debatindlæg og ledere om vaccinen mod covid-19. I Kristeligt Dagblads leder mandag kan man blandt andet læse: "Det var utvivlsomt en historisk dag i går - en særdeles opløftende en af slagsen. Statsminister Mette Frederiksen (S) gik så vidt som til at tale om ”en månelanding i kampen mod corona”. Efter en fornyet coronanedlukning på grund af rekordstore smittetal efterfulgt af et kaotisk og forstemmende forløb omkring aflyste julegudstjenester blev der ikke sparet på superlativerne, da de første danskere på plejehjem og sygehuse rundt om i landet i går sammen med EU-borgere over hele kontinentet modtog de første af to stik med den nye vaccine imod covid-19. [...] Alle danskere vil over de kommende måneder da også få tilbudt vaccinen, og selvom der som mange andre steder hersker en vis vaccineskepsis, er 8 ud af 10 danskere ifølge rundspørger klar til at blive vaccineret. Det gør det meget nemmere for sundhedsmyndighederne, som står over for en kolossal logistisk opgave med at få rullet hele vaccinationsprogrammet ud. Statsministeren har ret, når hun siger, at det er en tillidssag at lade sig vaccinere, og at det er vigtigt at kunne stole på den vaccine, som der nu foreløbigt er bestilt cirka 20 millioner doser af. [...] For vaccinen er kun et første, forsigtigt skridt til at få inddæmmet coronavirussen. Smittetallene er fortsat bekymrende høje, og både det samlede antal indlagte og antallet af intensivpatienter er så høje som aldrig før under pandemien. I USA, hvor over 1,9 millioner allerede er blevet vaccineret, frygtes der nye indlæggelses-rekorder efter juledagene, da vaccinen alene ikke får smitten til at falde."

I Politikens leder søndag kan man blandt andet læse: "Når sprøjtens nål med coronavaccine søndag morgen møder skulderen på de første danske plejehjemsbeboere, tændes også her i landet det lys, der i generationer vil stråle op fra verdenshistorien som et afgørende vendepunkt i menneskehedens kamp mod coronaen. Men er det da ikke korrekt, når kritikerne påpeger det som skandaløst, at Danmark i første omgang kun modtager 10.000 vacciner? Hvorfor har EU ikke formået at købe større partier af det præparat, der virker her og nu? Hvorfor skal store dele af den europæiske - og danske - befolkning vente på de næste godkendelser formentlig helt frem til foråret? Nej, det er hverken skandaløst eller kritisabelt, hvad der foregår i dette eller andre europæiske lande søndag morgen. Det er tværtimod et medicinsk mirakel, en sejr for menneskeheden, en triumf for globaliseringen og en hyldest til det logistiske arbejde, der udrulles over hele verden i disse dage og uger. [...] Med vaccinen genvinder vi ikke alene en del af magten over vores fælles skæbne. Vi får genbekræftet, at det globale fællesskab i krisetider er stærkere, end nogen nationalstat nogensinde kan blive. Der er så meget at fejre. Lad os gøre det. I sikker forvisning om, at vi alle nok skal få tilbudt et stik inden længe."

I et læserbrev af Poul Erik Hansen fra Vejle kan man læse: "Ursula von der Leyen vil have, at man begynder at give borgerne i EU vaccinen mod covid-19 samme dag. Hvorfor dog det?
Hvis det kan gå hurtigere, blot timer hurtigere, kan det afhjælpe nød, smerte og utryghed og fremme håb og helbredelse. Men det er vel blot endnu et eksempel på, hvordan magtfuldkommenheden hos eliten i EU udtrykker sig?"
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10; Politiken, søndag, s. 1; Politiken, mandag, s. 6

Sundhed: Er EU's vaccinepolitik håbløst nøl eller en garanti for solidaritet?
Flere af julens, weekendens og mandagens aviser skriver om covid-19 vaccinen, hvordan den er blevet modtaget rundt omkring, samt den politik, der har været omkring fordelingen og indkøb af den. Berlingske mandag skriver, at Tyskland og Danmark har kritiseret EU's evner som indkøber af vaccinen, men man andre steder i Europa glæder sig over, at vaccinationsprocessen er i gang. Tyskland og Danmark går nu enegang og forsøger på egen hånd at skaffe markant flere vaccinedoser end dem, landene har fået tildelt via det fælles EU-indkøb. Det sker, efter at Der Spiegel kort før jul kunne fortælle om EUs tilsyneladende forfejlede indkøbspolitik. Ifølge det tyske magasin fik EU tilbudt at købe 500 millioner doser af Pfizer/BioNTechs vacciner, men nøjedes med at bestille 200 millioner. En beslutning, der ifølge magasinets kilder blandt andet skyldtes hensyn til den franske medicinalgigant Sanofi, der skal have sin del af kagen, selvom den endnu langt fra er klar med sin vaccine. Spiegel-historien er blevet afvist af EU-Kommissionen. Sydeuropæerne ser EU-systemet som en garanti for, at de med deres mere pressede økonomi også kan komme til fadet. Og når avisen La Stampa frustreret beskriver Italien som vaccinationsprocessens 'agterlanterne', rettes vreden ikke nødvendigvis mod Bruxelles. Det store sydeuropæiske land har i første omgang og af uransagelige årsager kun fået tildelt små 10.000 doser i den første fase med eksempelvis godt 300.000 doser til Spanien.

Berlingske mandag skriver desuden, at en ny vaccine fra Storbritannien nu meldes klar. Storbritannien ventes at godkende Oxford-vaccinen i dag, og om bare en uge kan de første briter få vaccinen. Britiske regeringskilder oplyser til Sunday Telegraph, at myndighederne ventes at godkende brugen af Oxford-vaccinen. Samtidig har de britiske myndigheder bedt sundhedsmyndighederne gøre klar til at give vaccinen til de første borgere mandag 4. januar 2021. Spørgsmålet er dog, hvornår EU vil godkende vaccinen. EU har bestilt 400 millioner doser af vaccinekandidaten, som ventes at blive væsentligt billigere end vaccinerne fra blandt andre Pfizer. Ifølge tal fra BBC ventes Oxford-vaccinen at koste omkring 25 kroner per dosis, mens Pfizer-vaccinen angiveligt koster omkring 120 kroner per dosis. Vaccinen fra amerikanske Moderna koster omkring 200 kroner per dosis.

Også i Politiken mandag kan man læse, at søndag var den store vaccinationsdag i EU. Vaccinationsprogrammer blev sat i gang i land efter land i en koordineret europæisk operation, der symbolsk demonstrerede videnskabens og sammenholdets første store stik i kampen mod den epidemi, som i 10 måneder har holdt verden i et jerngreb. Dagen blev akkompagneret af retorik til historiebøgerne. Enkelte lande - Ungarn, Slovakiet og i Tyskland på et plejehjem i delstaten Sachsen-Anhalt - tyvstartede og begyndte allerede lørdag. Vaccinen fra en fabrik i Belgien blev fordelt lørdag, og i Budapest begyndte de ungarske myndigheder straks at vaccinere sundhedspersonale, mens slovakkerne begyndte med en ledende virusekspert, Vladimir Krcmery, og læger. EU-landene havde koordineret en fælles start søndag som udtryk for solidaritet og for at skabe maksimal troværdighed om vaccinerne, men Ungarns regering er kendt for sjældent at forspilde en chance for at nedgøre EU og demonstrere sin uafhængighed.

B.T. skriver mandag, at der søndag blev indledt massevaccinationer mod covid-19 i hele Europa. Den massive vaccinationskampagne i EU, som er uden historisk sidestykke, omfatter et område med 27 lande og 447 millioner indbyggere. Trods relativt udbredt skepsis og modstand, i blandt andet Frankrig og Polen, håber EU-Kommissionen, at vaccinerne i løbet af 2021 vil gøre det muligt at vende tilbage til en normal tilværelse. "Nu vender vi et blad efter et svært år," skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ifølge B.T. på Twitter. Ekstra Bladet torsdag skriver, at man i Frankrig med et lovforslag vil gøre det ulovligt for personer, der ikke bliver vaccineret mod covid-19, at bruge offentlig transport. Regeringens vaccineprogram går efter planen i gang på søndag, og myndighederne står allerede nu over for bred modstand mod vaccinen. Ifølge en meningsmåling foretaget af avisen Le Journal du Dimanche svarer 59 procent af de adspurgte i Frankrig, at de ikke ønsker at få vaccinen.

I Politiken torsdag kan man læse, at USA sikrer sig 100 millioner ekstra doser vaccine, og EU håber på at gøre det samme. Det er ikke kun EU, der kritiseres for at have bestilt for få doser af den vaccine fra medicinalfirmaerne Pfizer og BioNTech, der skal vaccinere europæere. Det samme gør Donald Trumps amerikanske regering. Onsdag indgik den en supplerende aftale med de amerikansk-tyske producenter om levering af 100 millioner doser oven i de 100 millioner, som amerikanere allerede er i gang med at blive vaccineret med. EU har i november sammen bestilt 200 millioner doser fra Pfizer/BioNTech med en option på 100 millioner ekstra, der skal fordeles proportionalt mellem landene. Der skal bruges to doser til hver borger. EU har 0,8 doser per borger - uden en aktivering af optionen på 100 millioner ekstra doser. EU har betalt mindre end USA for vaccinen. Storbritannien har 0,7 doser per borger fra de to producenter. Canada er allerede på vej i mål - og mere til - med 3 doser per borger.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 7, 10; B.T., mandag, s. 5; Ekstra Bladet, torsdag, s. 9; Politiken, torsdag, s. 5, mandag, s. 1

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Renteløft på rygter om brexitaftale
Jyllands-Posten torsdag og Børsen mandag skriver, at renten på det danske obligationsmarked onsdag fik et løft efter rygter om, at briterne så ud til at indgå en handelsaftale med EU i 11. time inden brexit ved årsskiftet. Onsdag eftermiddag lød det fra en unavngiven højtstående EU-diplomat, at en handelsaftale mellem EU og Storbritannien er nært forestående og det fik renten på den toneangivende danske statsobligation til at ende med en stigning på 5 basispoint til minus 0,43 procent onsdag.
Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 16; Børsen, mandag, s. 31

Institutionelle anliggender: 2020erne kommer til at stå mellem de, der forsvarer retsstaten, og de, som ikke gør
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Marlene Wind, professor i statskundskab og på iCourts, juridisk fakultet samt leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: ”Hvad vil året 2020 blive husket for udover covid-19, lockdowns og samfundssind? Det vil sandsynligvis blive husket for endnu et kapitel i Brexitfarcen samt, at det europæiske samarbejde ikke bare holdt sammen, men også leverede et paradigmeskifte i sin økonomiske politik med hjælpefond og fælles gældsstiftelse. 2020 blev imidlertid også året, hvor vi pludselig så en intern vestlig kamp for eller imod retsstaten. En kamp, som kan komme til at præge det årti, vi træder ind i. […] I Europa har kampen for demokrati og retsstat på den ene side og massiv demokratisk tilbagegang på den anden stået på længe. I 2020 spidsede konflikten dog til, da 23 EU-lande ønskede at betinge uddelingen af EU-midler med overholdelsen af de såkaldte retsstatsprincipper. […] Selvom tiltaget gælder alle EU-lande, ved de fleste, at behovet for en ”retsstatsmekanisme” primært skyldes årelangt fusk med EU-kontrakter og milliarder af euro kanaliseret til især den ungarske leder Orbans egen familie og oligark-netværk. […] Både Polen og Ungarn mente imidlertid, at en retsstatsmekanisme var patroniserende og nedlagde derfor veto imod EU's budget. Tyskerne - der har EU’s roterende formandskab - strikkede derpå et kompromis sammen, der fik mekanismen til at glide ned. Men reelt ved ingen i dag om og hvordan det nye instrument i givet fald vil blive brugt. […] Krisen illustrerer, at der internt i EU eksisterer en tilspidset konflikt mellem de, der ønsker at forsvare retsstaten og de, som ikke gør. Men også at konflikten ingenlunde er løst. […] Skal 2020erne være retsstatens og juristernes årti, og skal vi vinde over de, der - også i vesten - underminerer demokratiet, kræver det, at også universiteterne - inden for alle samfundsvidenskaber - begynder at prioritere moral og faglighed over spin.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 37

Institutionelle anliggender: Lykke Friis: Brexit er slet ikke slut endnu
Lykke Friis, direktøren for Tænketanken Europa, mener, at en af de største sejre med Brexit-aftalen er, at det lykkes EU at holde sammen til den bitre ende. ”Man er dybest set kommet frem til, at såfremt Storbritannien skal have adgang til EU’s marked, skal Storbritannien overholde spillereglerne. Og det vil EU-landene jo være glade for, for det betyder, at de har formået at holde sammen på ”EU-butikken” - og har undgået at andre lande kan finde på at sige, at de også vil have sådan en aftale,” siger hun til Berlingske lørdag og fortsætter: ”EU har i højere grad kunnet dominere forhandlingsprocessen, fordi Storbritannien er mere afhængig af EU end omvendt. Det er første gang i EU’s historie, at man opfører nye barrierer. Normalt går det jo ud på at fjerne barrierer, når man indgår handelsaftaler.” Hun vurderer, at det langtfra er sidste gang, at EU og Storbritannien skal til forhandlingsbordet. ”Når man siger, at nu kan vi endelig lægge Brexit bag os, så er det i hvert fald ikke rigtigt, for der vil hele tiden være nye områder at forhandle på, blandt andet tjenesteydelser,” siger hun og hæfter sig ved, et andet punkt i aftalen - at Storbritannien forlader udvekslingssamarbejdet Erasmus, fordi ordningen ifølge Boris Johnson er for dyr.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 6

Institutionelle anliggender: Et gyserår er slut
B.T. bringer lørdag en kommentar af korrespondent Jakob Illeborg. Han skriver blandt andet: ”Der er år, som har en helt særlig betydning i historien. 1945 (befrielsen), 1968 (ungdomsoprøret) og 1989 (Berlinmurens fald) for eksempel. 2020 bliver sådan et år. På under 10 måneder har vi gennemlevet en verdensomspændende pandemi med mindst 1,5 millioner døde, et surrealistisk valg i USA med en præsident, der har anfægtet den demokratiske proces, og en skilsmisse mellem Europas næststørste økonomi og EU, der var meget tæt på at ende i et farligt kaos. […] 2021 må og skal blive et bedre år, end det vi forlader i næste uge. Alene det forestående farvel til Donald Trump, hvis regeringstid mest vil blive husket for dens løgne og absurditeter, skal bydes velkomment. Mange af Trumps vilde handlinger tåler næsten sammenligning med kejserne Caligula (der ville udnævne sin hest til konsul) og Nero (som ville brænde Rom ned), fordi både Trump og de dekadente romerske kejsere havde svært ved at håndtere ikke at få deres vilje. […] Brexit handlede altid mere om følelser end om fornuft. Det er derfor, at europæiske kommentatorer har haft så svært med at forstå Boris Johnson og co. Vi har set det igennem en økonomisk prisme, men for dem har det hele tiden handlet mere om frigørelse end om gevinst. Nu er det endt et sted, hvor vi forhåbentlig kan eksistere som konkurrerende venner side om side.”
Kilde: B.T., lørdag, s. 24

Institutionelle anliggender: Vil kræve afstemning om Dexit
Hvis det står til Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, så skal danskerne inden for en overskuelig tid til stemmeurnerne og tage stilling til, om Danmark fortsat skal være en del af EU. ”Dexit er rykket meget tættere på med den her aftale. Det er den bedste julegave, jeg kunne få,” siger han ifølge B.T. lørdag og fortsætter: ”Jeg er meget begejstret for den her aftale. Den giver et rigtig godt afsæt for, at Storbritannien kan klare sig godt både økonomisk, politisk og militært. Det er en aftale, der giver fri varehandel, og så omfatter den også andre elementer som for eksempel politi. Den viser, at man godt kan melde sig ud af EU og få en god aftale. Det giver et positivt perspektiv på dansk udmeldelse.”
Kilde: B.T., lørdag, s. 16

Institutionelle anliggender: De stærkeste i skolegården vinder uden fælles regler for god opførsel
Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen, som blandt andet skriver: ”Der er noget mærkeligt i, at jo mere globaliseret og jo mere afhængige staterne bliver af hinanden, jo sværere har de ved at samarbejde. Det er blevet ekstra tydeligt i dette coronaår. […] Men hele vejen rundt er den gal med de bærende organisationer, der voksede ud af Anden Verdenskrigs kaos og blev grundlagt for simpelt hen at undgå en gentagelse: FN som helhed og flere af dens underorganisationer, Nato, EU, handelsorganisationen WTO osv. Hvem lytter til FN's generalsekretær nu om dage? Da António Guterres opfordrede til global våbenhvile under coronaen, var der nul reaktion fra denne verdens mægtige. Alle har travlt med at pleje egne interesser. […] Selv EU-samarbejdet skranter. Når krisen virkelig kradser, trækker nationalstaterne sig ind i sig selv. Da covid-19 ankom, blev grænsebommene smækket ned, og Bruxelles måtte kæmpe for at gøre sig relevant. Det er heller ikke helt betryggende, at EU har været så meget længere om at godkende de nye vacciner end lande som USA, Storbritannien og Israel. De par uger vil have kostet mange menneskeliv, men når det gælder sundhedspolitik, skal EU-landene ikke nyde noget af fælles standarder. For et lille land som Danmark er hele denne udvikling væk fra det regelbaserede internationale samfund ikke god. Jo færre fælles regler, jo tydeligere hersker den stærkes ret. I det spil tæller det ikke rigtigt at kalde sig foregangsland på udvalgte områder.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 20

Finansielle anliggender: Hvor langt vil ECB gå for at holde eurokursen nede?
Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af Jens Nyholm, cheføkonom, Spar Nord. Han skriver blandt andet: ”Flere positive faktorer kan ramme økonomien på én gang i løbet af første halvdel af 2021. […] Vaccinerne er nu ved at blive rullet ud, og med forrige uges vedtagelse af EU's syvårige budget - og ikke mindst redningspakken på 750 milliarder euro - kan vi se frem til en positiv påvirkning af væksten i løbet af 1. halvår 2021. […] Da udviklingen er mere eller mindre parallel i Europa, USA og store dele af den øvrige globale økonomi, vil det uden tvivl kunne aflæses i eksportordrerne i løbet af kort tid og i sidste ende dermed i stort set alle bnpkomponenter. Med en stigning i euroen til 122,5 EUR/USD, der er det højeste niveau siden foråret 2018, vil der uden tvivl komme spekulationer om en respons fra Den Europæiske Centralbank (ECB). En respons, der på baggrund af den danske fastkurspolitik også kan få konsekvenser for Danmark. ECB har på de seneste to møder refereret til valutakursen som en væsentlig parameter i inflationsudviklingen. Nogle markedsdeltagere vil uden tvivl spekulere i en nedsættelse af de pengepolitiske renter fra ECB, hvis euroen fortsætter bevægelsen opad. Hvor smertegrænsen ligger, vides ikke, men et guesstimate vil være et niveau noget tættere på 130 EUR/USD. Svarende til et niveau omkring 5,80 USD/ DKK. Hvordan ECB vil handle, hvis euroen styrkes til det niveau, vides dog langtfra med nogen sikkerhed.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 16

Institutionelle anliggender: Universiteter beklager britisk Erasmus-exit
Lettelsen var stor hos mange, da EU og Storbritannien juleaftensdag endelig blev enige om en brexit-aftale, men ikke på de danske universiteter, da briterne som en del af aftalen har valgt at trække sig fra udvekslingsprogrammet Erasmus, skriver Jyllands-Posten lørdag og Berlingske søndag. ”Det er en rigtig dårlig julegave for både danske og britiske studerende,” siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter og han tilføjer: ”Det er rigtig vigtigt, at det er let for studerende at studere i andre lande. Det har Erasmus-programmet bidraget til. At Storbritannien trækker sig ud nu, er rigtig ærgerligt.”
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Berlingske, søndag, s. 10

Retlige anliggender: Regler om kompensation kan stride mod EU-princip
EU-Domstolen har netop fastslået, at fastsættelse af kortere præklusionsfrist for anmodning om tilbagebetaling af ulovligt opkrævet afgift for miljømærker ved indregistrering af motorkøretøj var i strid med EU-rettens ækvivalensprincip, skriver Jyllands-Posten lørdag. EU-Domstolen slog afslutningsvist fast, at ækvivalensprincippet er til hinder for, at en medlemsstats lovgivning fastsætter en forkortet præklusionsfrist på et år, når samme frist er længere for tilbagebetaling af skatte og afgiftsfordringer for tilsidesættelse af national ret. Dette er særligt interessant for individets rettigheder, når processuelle bestemmelser bliver til. Fastsættelse af processuelle bestemmelser skal være i overensstemmelse med de EU-retlige principper, da de EU-retlige principper netop er med til at sikre, at individets retsstilling ikke forringes.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 18

Udenrigspolitik: Du kan godt gøre dig klar – den nye verdensorden kommer
En historisk magtforskydning er under opsejling, hvor Kina er på nippet til at vippe USA af pinden som verdens største økonomi, skriver Berlingske fredag. ”Det er en af de største omvæltninger i vores levetid - økonomisk nok endnu større end Berlinmurens fald. Kinesiske selskaber konkurrerer på alt, hvor vi selv synes, vi er fantastisk dygtige. Spillereglerne for international handel bliver meget vigtigere at sætte end for ti år siden - vi har været alt for naive. Da man begyndte at tale om BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina, red.) lige efter årtusindeskiftet var forventningen, at alle ville vokse og skabe modvægt til hinanden. Kun et af de fire lande, Kina, er blevet en økonomisk supermagt, og der er sket en sammensmeltning af økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske interesser,” siger økonomiredaktør Ulrik Bie og fortsætter: ”Vi skal gentænke vores egen samfundsmodel, som stadig er rettet mod et industrisamfund, der ikke findes om få år. Vi kan se, hvad der sker med et land som Australien, når det stikker næsen frem. Kina har indført talrige sanktioner mod australske produkter, efter at Australien krævede en uafhængig undersøgelse af coronavirussens oprindelse. I en verden med en kæmpe, der gungrer derudad over savannen, er Danmark blot et lille byttedyr. Derfor bliver EU endnu vigtigere for vores virksomheder og samfund for at skabe et modtryk.”
Kilde: Berlingske, fredag, s. 11

Det digitale indre marked: De er mikroskopiske små, men stormagterne higer efter dem: Her er det skjulte kapløb mellem USA og Kina
En afgørende teknologi er hvirvlet ind i en nådesløs magtkamp mellem USA og Kina, hvor mikrochip er blevet storpolitik, skriver Berlingske fredag. USA kastede sig for alvor ind i kampen i 2020 for at forhindre Kina i at få adgang til den mest avancerede chipteknologi, fordi denne ifølge USA er sikkerhedspolitisk følsom. Europa står kun for et sted mellem 8 og 13 procent af den globale chipindustri, trods stærke chipvirksomheder i Holland, Tyskland og Storbritannien. Tidligere på måneden luftede EUs digitale kommissær, Thierry Breton, tanker om at øge Europas andel til 20 procent. Det handler om ”digital suverænitet”, lød det fra kommissionen. ”Problemet er, at den tidligere kommission satte samme mål i 2013,” siger Jan-Peter Kleinhan, fra den tyske tænketank Stiftung Neue Verantwortung. Indtil videre går det nærmere den modsatte vej, da en række europæiske virksomheder er blevet solgt til henholdsvis USA, Taiwan og Kina de seneste år.
Kilde: Berlingske, fredag, s. 12-13

Klima: Øget EU-krav om grøn omstilling får Østeuropa til at skrue op for atomkraft
En række østeuropæiske lande mener, at atomkraft er nødvendig for at nå EU's ambitiøse klimamål, skriver Jyllands-Posten fredag. Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien, Ungarn og Bulgarien har alle enten planer om eller er i gang med at bygge nye reaktorer og udviklingen forstærkes af øgede EU-målsætninger som CO2-neutralitet i 2050 og dermed udfasning af kul. ”Når vi ser på behovene, kan atomkraft hjælpe til at nå målet i 2050 i lande som Polen, der ikke har atomkraft i dag, men som gerne vil have det,” siger Thomasz Dabrowki, direktør for PGE, det største og statsejede energiselskab i Polen, der har en plan om at opføre seks nye atomreaktorer de kommende 10 år. Samuel Furfari, professor på Bruxelles-universitetet ULB, mener, at de østeuropæiske lande gør det eneste rigtige i en verden, hvor efterspørgslen på strøm vil fortsætte med at stige, samtidig med at der ikke må udledes mere CO2. ”Man kan ikke blive ved med at drømme om, at vindmøller kan klare det hele. Men behovet kan dækkes af atomkraft. Det er en veldokumenteret og fungerende teknologi, der leverer store mængder strøm, som ikke forurener,” siger Furfari. EU-Kommissionen støtter forskning i atomkraft økonomisk, samt nedlukning af værker, men de er i princippet ”teknologineutral”. Næstformand Frans Timmermans er dog ikke varm tilhænger af atomkraft. ”Det er meget dyrt, og hvis man investerer i det, hænger man på det i rigtig, rigtig lang tid. I lyset af, at sol og vind falder i pris så hurtigt, håber jeg bare, at landene vil vælge fuldstændig rationelt,” sagde Timmermans i efteråret.

Jyllands-Posten skriver søndag, at ugen før jul skulle EU-Kommissionens gruppe af eksperter være rejst på en længe planlagt inspektion af atomkraftværket Astravets i Hviderusland. Turen blev dog aflyst bare to dage inden afrejse, fordi de hviderussiske myndigheder valgte at udeblive fra det sidste forberedelsesmøde, og så kunne besøget ikke gennemføres. ”Lederen af holdet havde ikke andet valg end at aflyse besøget,” sagde EU-kommissær Kadri Simson, da hun orienterede Europa-Parlamentet om udviklingen og betegnede situationen som ”meget beklagelig”. EU-Kommissionen skal nu undersøge muligheden for EU-importforbud mod strøm fra usikre atomkraftværker, hvor både Litauen og Østrig er frustrerede over deres nabolandes satsninger på atomkraft. I årevis har Litauen protesteret mod Astravets og regeringen har arbejdet på at få hele EU med. ”Ja, jeg må sige, at Danmark har fuld forståelse for den litauiske bekymring. Atomkraftværker skal selvfølgelig opfylde de højeste internationale sikkerhedsstandarder, og der skal være gennemsigtighed over for offentligheden og over for nabolande. Men det er vi altså ret bekymrede over for, når det gælder Astravets,” skriver udenrigsminister Jeppe Kofod i en mail.
Kilde: Jyllands-Posten, fredag, s. 1, 12-13, søndag, s. 12

Institutionelle anliggender: Coronademagogerne har tabt første slag
I Signatur i Politiken fredag skriver korrespondent Michael Seidelin blandt andet: ”I takt med at regeringer i Europa tog drastiske forholdsregler mod coronaen, voksede kritikken blandt kommentatorer og - naturligvis - i den politiske opposition. Statsminister Mette Frederiksen (S) var autoritær (det klæder sig især ikke for en kvinde), Emmanuel Macron satte det franske demokrati ud af kraft, og Angela Merkel indførte DDR-tilstande i det genforenede Tyskland. […] Tilliden til, at vores ledere har taget de rigtige beslutninger med en pandemi, hvis udvikling selv de fremmeste forskere har svært ved at forudse og dermed tage højde for, er intakt. […] Det kan stadig gå galt, især hvis en tredje coronabølge slår bunden ud af økonomierne i udsatte lande som Italien, Spanien og til en vis grad Frankrig. Som i andre kriser betaler de i forvejen svage den højeste pris. Et oprør som De Gule Vestes i Frankrig kan opstå ud af den blå luft og uden for de politiske partiers eller etablerede bevægelsers kontrol. Men foreløbig holder demokratierne stand. En af forklaringerne er, at regeringerne med Den Europæiske Centralbank og EU's gigantiske genopretningspakke i ryggen har valgt at holde de hårdest ramte brancher oppe med tilskud, midlertidige billige lån og andre foranstaltninger, som vil gøre det muligt at ride stormen af - hvis alt går godt. Det samme er tilfældet med sociale foranstaltninger. Det glædelige er, at alt dette er muligt, fordi de europæiske ledere har valgt at slagte de hellige køer i form af Maastricht-traktatens krav om en stram økonomisk politik. Den stod de samme ledere, bankøkonomer, EU-finansierede tænketanke og ortodokse økonomiske forskere vagt om for bare et år siden, da de betegnede den som ansvarlig økonomisk politik. […] Med vaccinen er der endelig lys forude i tunnelen. Nu skal vi bygge op, og hvis vi holder hånden under dem, der - som ikke mindst de unge - har brug for støtte, kommer vi igennem det.”
Kilde: Politiken, fredag, s. 7

Migration: Da Moria-lejren brændte, havde flygtningene verdens opmærksomhed. Nu befinder de sig et langt værre sted
Ordet 'helvede' er et af de ord, der bliver ved med at dukke op, når man læser beretninger fra den berygtede og nu nedbrændte flygtningelejr nær landsbyen Moria på den græske ø Lesbos, skriver Politiken fredag. Kara Tepe-lejren bliver af mange beskrevet som meget værre, hvor der bor 7.500 mennesker, heriblandt 2.000 børn, som er stuvet sammen uden skyggen af privatliv, mens de venter på, at Europas politikere beslutter sig for, hvad der skal ske med dem. Dokumentaristen Michael Graversen står bag den nye udstilling 'Mennesker fra Moria' på Kongens Nytorv. Udstillingen sætter ansigt på menneskene i flygtningelejren og billederne er taget både af fotografer, der har været i lejren, af frivillige og af flygtningene selv. ”Mere end 5 år efter de første gummibåde ankom til Europas kyster, bor flygtninge stadig under umenneskelige vilkår i flygtningelejre ved EU's ydre grænser,” skriver Michael Graversen i en pressemeddelelse om udstillingen.
Kilde: Politiken, fredag, s. 2

Udenrigspolitik: Er Venstre eller regeringen mest kritisk over for Kina? Tja bøh
Politiken bringer en analyse skrevet af korrespondent Claus Blok Thomsen. Han skriver blandt andet: ”Der er ved at opstå et særpræget kapløb mellem regeringen og store dele af oppositionen, når det kommer til Kina. Da Folketinget mandag aften diskuterede situationen i Hongkong i en forespørgselsdebat, brugte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) det meste af sin taletid på at fortælle, hvordan det næsten alene skyldtes dansk pres, at EU havde skærpet tonen over for Kina. Omvendt beskyldte det meste af oppositionen Jeppe Kofod for at være en mand, der kun består af store, svulstige ord. […] Men debatten i Folketingssalen sendte et røgslør ind over de faktiske omstændigheder, for reelt ligger regeringen og store dele af oppositionen med Venstre i spidsen ganske tæt op ad hinanden, når det kommer til Kina. […] I årevis har Kina og EU forhandlet om en aftale, der skulle gøre det nemmere for europæiske virksomheder at investere i Kina og komme ind på det kinesiske marked. De seneste måneder har Kina givet store indrømmelser, så aftalen nu næsten er parat til underskrivelse. Timingen er næppe tilfældig, og spørgsmålet er, om aftalen skal ses som et kinesisk forsøg på at drive en kile ind i EU's forhold til USA og tvinge EU-landene til at gøre op med sig selv, om de vil satse på Kina eller USA. Eller måske mere præcist: Om de vil satse på handel eller menneskerettigheder.”
Kilde: Politiken, torsdag, s. 6

Administration: Bagmandspolitiet snorker videre
Ekstra Bladet søndag bringer et debatindlæg af Hans Engell, tidligere chefredaktør på avisen og tidligere medlem af Folketinget for De Konservative. Han skriver blandt andet: "Det er en fuldtonet skandale med den danske anklagemyndighed som skurken i en rolle præget af arrogance, langsommelighed og ligegyldighed. Jeg taler om Meld og Feld-sagen. Det er nu 15 måneder siden, at EU's antisvindelenhed, OLAF, afleverede sin indstilling til Bagmandspolitiet i København. Nu skulle der træffes beslutning om en mulig tiltale mod Morten Messerschmidt og andre involverede. Det er fem år siden, at OLAF startede sine undersøgelser om, hvorvidt Dansk Folkepartis nuværende næstformand havde svindlet med EU-midler. [...] Ekstra Bladet har spurgt EU-kommissionens talskvinde om, hvornår den danske regering er forpligtet til at give svar og svaret er kort: OLAF kommer ikke med anbefalinger vedrørende tidsforbrug. Det er en sag for de enkelte landes justitsmyndigheder. Herhjemme har man dog forventet en afklaring efter senest et år. Det var i oktober. Bare fordi OLAF har brugt en menneskealder på at behandle Meld og Feld-sagen, giver det ingen garanti for, at den fører til retlige skridt. Det konservative medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, har bedt EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om en redegørelse for OLAF's virksomhed. Af formandens svar fremgår det, at OLAF's beretninger i stort tal falder på gulvet."
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 10

Konkurrence: Google er god
Ekstra Bladet skriver søndag, at chef for Google, Sundar Pichai, i et stort juleinterview med Financial Times, afviser, at Google har været grådig. Han understreger gang på gang i interviewet, at kritikerne tager fejl, når de mener, at søgegiganten grådigt og ulovligt udmanøvrerer mulige konkurrenter ved at begrænse muligheden for at finde dem på Google. Han anerkender dog behovet for, at techbranchen skal reguleres, men at EU og Margrethe Vestager med for eksempel GDPR og andre forsøg på at begrænse Googles dominans nogle gange gør det for simpelt.
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 12

Institutionelle anliggender: Et forbandet år? Jo, men 2020 har også haft sine velsignelser
I Jyllands-Posten kan man søndag læse et debatindlæg af TV2-korrespondent Ulla Terkelsen. Hun skriver blandt andet: "For de europæere, der går ind for et tæt sammenstrikket Europa med fælles EU-regler for flere og flere menneskelige aktiviteter i medlemslandene, må det være en glæde at se briterne styre ud på det åbne hav og bort. For øfolkets tilstedeværelse i EU har ofte betydet bremsende kæppe i hjulet på vejen. Nu er de besværlige medlemmer på vej væk; det kan da kun være en lettelse for de EU-troende blandt europæerne. En forhindring mindre for projektet. I gamle dage brugte forbundskansler Helmut Kohl ofte en togmetafor. Det europæiske tog skulle på skinner og så fuld fart derudad, synes Kohl. EU-toget kan suse afsted nu, uden briterne hiver i bremsen. [...] Ja, og så tabte Donald Trump, populismens commander-in-chief, valget i USA. Populistiske politikere i Vesteuropa gik tilbage. Nogle spår, at den populistiske bølge er forbi. 2020 vil blive husket som et vigtigt år med både forbandelser og velsignelser."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 34

Økonomi: Det kan vare mange år, før coronakrisen er overvundet
Jyllands-Posten bringer søndag en økonomisk analyse skrevet af journalist Keld Louie Pedersen. Han skriver blandt andet: "Danmark gik ind i coronakrisen med en offentlig bruttogæld på 33,3 procent af bnp. Den vil ifølge den seneste økonomiske prognose fra EU-Kommissionen stige til 45,0 procent i 2021 for herefter at falde til 40,9 procent i 2022. Omvendt havde Italien en offentlig bruttogæld på 134,7 procent, da pandemien ramte. EU-Kommissionen forventer, at den vil stige til 159,6 procent af bnp og i 2022 kun være faldet marginalt til 159,1 procent. Eurolande må som grundregel ikke have en offentlig bruttogæld, der overstiger 60 procent af bnp, men Italien har ligget markant højere i alle årene med euroen, og der eksisterer i skrivende stund ingen politisk plan for nedbringelse af den italienske gældsbyrde. [...] Fordi den offentlige bruttogæld måles i forhold til bnp, er det afgørende at bruge de lånte penge til at skabe mest mulig vækst. Det er bl.a. derfor, at EU's fælles coronahjælpepakke på 750 milliarder euro satser på såkaldt grønne investeringer, da det skaber vækst, beskæftigelse, udvikler nye teknologier samt bidrager til at imødegå den globale temperaturstigning. [...] Med vaccinernes komme går verden ind i 2021 med en lettelse over at være ude af det, der for de fleste har været det værste år, de har gennemlevet. Nu spirer håbet om, at det nye år vil byde på en mere normal tilværelse."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12-14

Sundhed: Bliver verden klogere denne gang?
Jyllands-Posten søndag bringer en analyse skrevet af avisens internationale korrespondent Jette Elbæk Maressa. Hun skriver blandt andet: "Fugleinfluenzaen fik for alvor sat gang i epidemiplaner, men da coronaen ramte, viste de sig at være mere værd på papiret end i virkeligheden. Nu opfordrer WHO endnu en gang verden til at tage sig sammen. [...] Tidligere kriser har vist, at så snart epidemien er under kontrol, retter både politikere og donorer blikket andre steder hen og glemmer alt om, hvad de fuldt og fast troede på og lovede, mens epidemien rasede. [...] I 2019 advarede WHO Europa mod konsekvenserne af en pandemi og slog fast, at færre end hvert tredje land i Europa havde revideret de 10 år gamle beredskabsplaner. Finland havde beholdt hemmelige lagre, som var opbygget under Den Kolde Krig. Dem havde både Sverige og Danmark for længst afskaffet. Devisen var, hvad man ikke havde på lager, kunne man købe. Manglen på masker, håndsprit og andre værnemidler blev for mange borgere et synligt bevis på, at deres land ikke var forberedt på en epidemi. Bjørn Melgaard siger, at det var »pinligt, når der opstod mangel på handsker, men man kan altså ikke lagre sig ud af det her.« Men når alle vil købe på samme tid, så er der ikke nok. I Italien, som var det europæiske land, der først og hårdest blev ramt af corona i foråret, begyndte landets coronageneral, Angelo Borrelli, at se sig om efter mundbind. Han fandt 400.000 i Sydafrika og håbede på, at samme dealer kunne levere en halv million mere. [...] Efterspørgslen i hele Europa var så omfattende, at håndsprit og mundbind blev en mangelvare, og den 15. marts måtte EU-Kommissionen haste-vedtage en forordning, som begrænsede eksporten af personlige værnemidler uden for EU. Hvis man vil sælge handsker, beskyttelsesdragter, mundbind eller visirer, kræver det nu en eksporttilladelse. [...] Sundhed er som udgangspunkt et nationalt anliggende i EU, men coronaepidemien har fået EU-Kommissionen til at sætte det, den betegner som 'en stærk europæisk sundhedsunion', højt på dagsordenen. Idéen er, at EU-landene skal forberede sig og reagere på kriser i fællesskab. Kommissionen har foreslået, at der kan erklæres nødsituationer på EU-plan, at der kan træffes beslutninger om risikostyring på EU-plan, at de enkelte landes beredskabsplaner harmoniseres, og at de regelmæssigt bliver udsat for en stresstest for at finde ud af, om de også virker, og at man overvåger forsyningen af lægemidler og medicinsk udstyr."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 22-23

Institutionelle anliggender: Coronakrisen har vist menneskehedens uforlignelige evne til at hive sig selv op ved hårene, når det gælder. En smule højstemt, men heldigvis også rigtigt
Politisk kommentator Noa Redington skriver i en kommentar i søndagens Politiken blandt andet: "Det var et slag for resterne af det fælles europæiske projekt, da tyskerne i marts holdt afgørende medicinsk udstyr tilbage på lagrene i stedet for at sende det til Norditalien. Så meget for 'An die Freude'. Grænserne blev lukket hurtigere, end Mette Frederiksen kunne sige samfundssind. Meget gik galt. Dødstallene taler deres eget triste sprog. Men Europa er kommet stærkt tilbage. Sommerens beslutning om en europæisk genopretningspakke er skelsættende. Den bryder afgørende med de seneste ti års økonomiske politik. Den overfører milliarder fra de rige lande til de fattige. Ikke bare som lån, men også som bidrag. I kommissionsformand Ursula von der Leyen har Europa fået en overraskende leder. Rolig, venlig, men beslutsom. [...] Og når EU køber vacciner i fællesskab, sker det til en pris, hvor mængderabat er mere konkret, end når man får tre flasker rødvin i Brugsen til 200 kroner. Selv Polen og Ungarn måtte bide i fællesskabets sure retssikkerhedsæble for, at få adgang til de livgivende støtte-euro. Brexit er en katastrofe. Mest af alt for briterne. Europa har vist en ny vilje til at handle."
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Migration: Nedgang: Færre afviste udlændinge er sendt hjem
Politiken skriver søndag, at den nye hjemrejsestyrelse i august overtog opgaven med at sende afviste asylansøgere ud af Danmark. Dog er det færre, der bliver sendt hjem end for et år siden. Forklaringen skal findes i startvanskeligheder og corona. Tal, som Politiken har fået fra Hjemrejsestyrelsen, viser, at styrelsen de seneste måneder i snit har gennemført 68 månedlige udsendelser af ikke-EU-borgere, som er de typiske asylsøgere. Det er 28 flere end de 40 månedlige udsendelser til lande uden for EU i coronaens første måneder. Hjemrejsestyrelsens resultater er tre gange lavere end i 2019, hvor politiet sammen med Dansk Flygtningehjælp arrangerede over 200 udsendelser om måneden til ikke-EU-lande. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye er tilfreds med de nye resultater, men han så gerne, at flere blev sendt hjem. "Faktisk oplever vi, at langt de fleste, der ikke er rejst, gerne vil afsted, for de ser i øjnene, at de ikke kan være i Danmark længere. Men på grund af praktiske, økonomiske og bureaukratiske problemer er de her stadig," siger han til Politiken.
Kilde: Politiken, søndag, s. 11

Det digitale indre marked: Datatilsynet: Næsten 50 kommuner bryder datalov
Søndagens Politiken skriver, at halvdelen af landets kommuner kan se frem til at modtage en henvendelse fra Datatilsynet om, at de har brudt loven om beskyttelse af skoleelevers data. Skolerne har brugt Googles bærbare computer Chromebook og undervisningsmoduler uden at sikre sig, at elevernes data er tilstrækkeligt beskyttet. De Chromebooks, kommunerne har købt, respekterer ikke EU's databeskyttelsesregler, når de benyttes med standardindstillingerne. "Man kan godt manuelt konfigurere sig ud af det, men det er relativt kompliceret, og næsten ingen af kommunerne har gjort det. Omkring en tredjedel af kommunerne har dog gjort et hæderligt forsøg," siger Allan Frank, sagsbehandler i Datatilsynet. Google selv afviser, at deres systemer er indstillet i strid med EU-reglerne om databeskyttelse af børn. "Googles tjenester overholder EU-lovgivningen, og derfor sikrer vi overholdelse på tværs af G Suite for Education, ligesom vi hjælper vores kunder med deres GDPR-overholdelse. Det sker ved at tilbyde en robust privatlivs- og sikkerhedsbeskyttelse, der er indbygget i vores tjenester og kontrakter," skriver Google i en mail til Politiken.
Kilde: Politiken, søndag, s. 15

Institutionelle anliggender: Flertal vil have vaccinepas
B.T. skriver mandag, at et flertal af danskerne på 61 procent, ifølge en ny undersøgelse fra YouGov, vil have et vaccinepas, der kan bruges som adgangsbillet til blandt andet fly, fodboldkampe og koncerter. Direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, mener, at det er en nødvendighed for, at vi kan komme til at rejse igen som før corona. "Hvis man har lyst til at rejse i andre lande, så skal dem i den anden ende også have lyst til at modtage en som gæst, og jeg tror, det er meget sandsynligt, at mange lande vil stille krav om, at man er blevet vaccineret," siger han og fortsætter: "WHO udsteder allerede vaccinepas, så man kan dokumentere, at man har modtaget bestemte vacciner ved indrejse i lande, hvor det er påkrævet. Det bedste ville være, hvis EU-landene kunne blive enige om den samme løsning, der også ville kunne bruges i resten af verden." På trods af at et flertal af befolkningen bakker op om vaccinepas, har et flertal i Folketinget dog afvist ideen.
Kilde: B.T., mandag, s. 2, 11

Udenrigspolitik: Kina skal have råt for usødet
I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Det har taget sin tid, men umiddelbart før jul blev et bredt flertal i Folketinget enigt om en såkaldt vedtagelsestekst, der kritiserer Kina for at se stort på menneskerettighederne. [...] På den ene side udtrykker Folketinget 'sin dybe bekymring over menneskerettighedssituationen i Kina og konstaterer, at der med de seneste indskrænkninger af de demokratiske rettigheder i Hongkong ikke længere meningsfyldt kan tales om ”ét land, to systemer”', hvilket er positivt. På den anden side slutter vedtagelsesteksten med ordene: 'Folketinget tillægger Danmarks fortsatte strategiske partnerskab med Kina stor betydning.' Med andre ord synes pandadiplomatiet ikke at være lagt på hylden. Folketinget opfordrer i vedtagelsesteksten regeringen til 'fortsat at efterstræbe konkrete initiativer, der kan bringes i anvendelse fra dansk eller EU's side for at undgå yderligere udhuling af de fundamentale frihedsrettigheder, der følger af internationale konventioner om borgerlige og politiske rettigheder, Hongkongs egen lokale forfatning, og den internationale aftale indgået mellem Storbritannien og Kina'. [...] Danmark har hverken pondus eller råstyrke til at kunne gå enegang i forhold til Kina, men regeringen kan gøre langt mere for i EU at gå forrest i bestræbelserne på en anderledes markant afstandtagen til det menneskefjendske regime i Beijing end hidtil. Desuden kan Danmark alliere sig med USA og den hårde kurs, som også præsident Joe Biden har lovet at ville at føre over for Kina."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 24

Økonomi: Annus horribilis og et 2021 med potentiale
Jyllands-Posten bringer mandag en økonomisk kommentar af Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea. Han skriver blandt andet: "2020 blev et forfærdeligt år som følge af covid-19. Men nu er vaccinen på vej, og den økonomiske politik forbliver ekstremt lempelig. Så der er god grund til at se på 2021 med optimistiske øjne. [...] Antallet af registrerede tilfælde på verdensplan har passeret 70 millioner, heraf flere end 1,6 millioner med fatalt udfald, og de drakoniske tiltag for at bremse smittespredningen har kastet verdensøkonomien ud i den dybeste recession siden Anden Verdenskrig. [...] Men vinteren bliver barsk. Pandemiens anden bølge har vist sig at være en hård nød at knække, og den nye nedlukning herhjemme risikerer at vare længere end det, som regeringen lægger op til. Heldigvis ved vi nu, at der er gode muligheder for at holde store dele af økonomien kørende gennem hjemmearbejde og onlinehandel, ligesom nye krisepakker vil se dagens lys. [...] Det er min vurdering, at de økonomiske omkostninger ved det bløde brexit bliver af begrænset størrelse for Danmark. Omkostningerne vil formentlig resultere i, at Danmarks samlede produktion vil være i størrelsesordenen 0,25 til 0,5 procent lavere om to år end uden brexit. Det svarer til et sted mellem 5 og 10 milliarder kroner. Når det er sagt, er der faktisk grund til at kigge ind i det nye år med en vis optimisme. Vaccinen er på vej, og på sit møde i december gav ECB en tidlig julegave til boligejerne og investorerne, da banken lempede pengepolitikken yderligere og nærmest gav en statsgaranti for, at renten ikke bliver sat op før tidligst i 2024. At EU ikke er uden handlekraft, blev bevist på topmødet forrige uge, da armen blev vredet så grundigt rundt på Polen og Ungarn, at den store genopretningspakke til en værdi af astronomiske 5.625 milliarder kroner blev endeligt vedtaget. Det giver ekstra støtte til de særligt udsatte erhverv i hele EU, ligesom den grønne omstilling vil få tilført ekstra næring. Det er godt nyt for de mange danske virksomheder, som har en stærk konkurrenceposition inden for bæredygtig produktion."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Udenrigspolitik: Russisk udenrigspolitik må ændre sig i en verden uden verdensorden
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Danmarks ambassadør i Rusland Carsten Søndergaard. Han skriver blandt andet: "Ethvert lands udenrigspolitik er præget af dets geografi og historie. Rusland er ingen undtagelse. Geopolitiske overvejelser spiller endog en større rolle i russisk udenrigspolitik end andre landes. Det følger af landets enorme størrelse og rigdom på råstoffer. Forholdet til USA er centralt for Rusland. Det gælder også modsætningsforholdet mellem USA og Kina. Der er bred enighed i den russiske udenrigspolitiske debat om, at forholdet mellem USA og Rusland blev værre under præsident Trump. Man havde fra russisk side håbet på det modsatte. [...] Den russiske udenrigspolitik synes baseret på, at der i den nye verdensorden vil være to lande, der er klart mere indflydelsesrige end de andre: USA og Kina. Både Rusland og Europa mister gradvist international tyngde. Ruslands problem på længere sigt er at placere sig bedst muligt i den nye magtkonstellation. Kinas stigende indflydelse vil stille Rusland over for vanskelige valg. Rusland vil nok være meget opmærksom på at opretholde sit manøvrerum - ikke direkte imod Kina og ikke for afhængigt af Kina. Men hvis man vil undgå det, må man nok justere sin politik på en række områder som f.eks. at reducere modsætningsforholdet til Vesten. Er man villig til dette? [...] Forholdet til EU genovervejes efter Navalnyj-sagen. Der har været en kritisk tone over for Tyskland. Man henviser til, at EU efter anneksionen af Krim m.m. udtalte, at forholdet til Rusland ikke vil være business as usual. Nu spørger man sig fra russisk side, om der skal være business at all. Vi får se, hvor det ender. Det vil ikke være omkostningsfrit for Rusland at gå så langt."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 26

Institutionelle anliggender: 2021: Efter et uforudsigeligt år er der - måske - håb forude
Kristeligt Dagblad bringer mandag en analyse af året der gik i EU, og hvad man forventer i 2021. Analysen er skrevet af politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen. Han skriver blandt andet: "2021 kommer til at betyde et spring ud i det ukendte for Europa, når både Storbritannien og Angela Merkel forlader EU-scenen. Når klokken falder i slag til midnat den 31. december, udløber overgangsperioden for Brexit, og de britiske øer kapper endegyldigt fortøjningerne til kontinentet - efter et langvarigt tovtrækkeri med en handelsaftale om det fremtidige samarbejde i bagagen. Fire krigsskibe ligger klar til at patruljere fra nytårsmorgen, hvis europæiske fiskere skulle sætte kurs mod de fiskebanker, som de britiske fiskere nu vil have for sig selv som et håndgribeligt symbol på, at Storbritannien omsider har ”taget kontrollen tilbage”, fire et halvt år efter Brexit-folkeafstemningen i juni 2016. [...] Efter en lidt famlende start har EU faktisk vist handlekraft over for pandemien, ikke mindst over for den hidtil usete økonomiske coronakrise, som for alvor vil sætte tænderne i europæernes levevilkår i det nye år. For første gang nogensinde skal EU til næste år ud og låne penge til en del af den 750 milliarder euro store coronahjælpepakke, som alle lande vil hæfte for. Pakken har skabt splittelse på kryds og tværs i EU. Mellem de sydeuropæiske lande og den såkaldte sparebande med dansk deltagelse i nord, der krævede garanti for, at de fælles penge bruges fornuftigt og ledsages af reformer. Men også mellem Vesteuropa og de polske og ungarske regeringer om kravet om at kæde pengene sammen med respekt for EU's retsstatsprincipper. Forude venter også diskussioner om at bruge flest muligt af de mange milliarder på klimaet og den grønne omstilling. [...] Den tidligere vicepræsident er en erfaren og forsonlig politiker, der lægger vægt på USA's traditionelle alliancer og på globale institutioner. Men han vil også sætte USA og den amerikanske økonomi først. Europæerne kan eksempelvis forvente, at han ligesom Trump vil insistere på, at alle Nato-lande begynder at bidrage mere til de fælles forsvarsudgifter. EU-landene har da også selv opdaget, at de i højere grad er nødt til at tage deres sikkerhed i egne hænder og være mindre afhængige af amerikanerne."
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 2, 6-7

Finansielle anliggender: Naiv tilgang til bankunionen kan koste boligejere dyrt
I Børsen kan man mandag læse et debatindlæg af Louise Caroline Mogensen, direktør i Forenet Kredit. Hun skriver blandt andet: "Hvis Danmark indtræder i EU's bankunion i dens nuværende konstruktion, kan det få store negative konsekvenser for millioner af danske boligejere og dansk økonomi. Derfor blev jeg også forbløffet, da jeg i Børsen d. 22. dec. kunne læse europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen (SF) kritisere regeringen for at udskyde beslutningen om, hvorvidt Danmark skal med i EU's bankunion. Kira Marie Peter-Hansen er “forarget” over regeringens “nøl”, skriver hun. [...] I de andre EU-lande kigger de med misundelse på vores boligfinansieringssystem, der formentlig er verdens bedste og billigste, og som gennem mere end 200 år har opnået en stabilitet og sikkerhed, man i andre lande kun tør drømme om. Hele EU's opbygning handler om at skabe et mere ensartet Europa. Det er godt på mange områder, for det giver os bl.a. bedre mulighed for at bekæmpe klimaforandringerne i fællesskab. Men ved at gå med i EU's bankunion vil der opstå et pres for at ensrette regler og forretningsmodeller i den finansielle sektor, hvilket en rapport fra det internationale konsulenthus Oliver Wyman også tidligere har bekræftet."
Kilde: Børsen, mandag, s. 2

Institutionelle anliggender: Julekalender med Margrethe Vestager: "Jeg har aldrig prøvet noget lignende"
På Altinget kan man torsdag læse et interview med Margrethe Vestager, næstformand og konkurrencekommissær i Europa-Kommissionen. Hun fortæller om, hvordan hendes 2020 har været. "Det startede i højt tempo, fordi Ursula von der Leyen havde givet os en række udfordringer, der skulle løses inden for de første hundrede dage med den nye Kommission. Så vi knoklede derudad. Vi lavede en strategi for data, vi lavede en hvidbog om kunstig intelligens, og vi lavede vores digitale og industrielle strategi, som vi skulle i gang med at gøre til virkelighed, da corona pludselig kom," siger hun. Til spørgsmålet "Hvad tror du, at corona kommer til at betyde på længere sigt for Europa?" svarer hun: "Staterne sagde pludselig til os, at vi ikke længere bare kunne købe en flybillet, køre ud i lufthavnen og flyve hjem. Staten har påtaget sig en anden rolle. Men staterne har også sammen indset, at vi bliver nødt til at finde fælles løsninger, så lastbilerne kan køre, og værnemidlerne kan blive fordelt. For Europa betyder det, at vi har fået en meget konkret erfaring, at det, vi gør sammen, virker. Det kommer til at smitte af på den måde, vi kommer os over krisen. Vi har et fællesskab om den fond, der skal få os ud på den anden side, og om de strategiske mål, vi gerne vil opnå. Det er nyt. Det er ikke set før. Og det kommer til at præge os."
Kilde: Altinget, torsdag

Interne anliggender: SU til internationale studerende er en investering i Danmarks fremtid
Formanden for Uddannelses- og Forskningsudvalget i Ingeniørforeningen IDA, Sara Grex, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten torsdag blandt andet: "Diskussionen om internationale studerende er igen blusset op, fordi udgifterne til SU til EU-borgere endnu en gang er over det aftalte loft. Endnu en gang vil den politiske debat utvivlsomt have som omdrejningspunkt, hvordan vi får begrænset antallet af internationale studerende fra andre EU-lande, og om vi eventuelt kan lukke populære engelsksprogede uddannelser, så de udenlandske studerende søger mod andre lande end Danmark. [...] Damvad Analytics har dokumenteret, at det samfundsøkonomiske bidrag for hver eneste internationale dimittend fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i gennemsnit løber op i en lille million kroner, i perioden fra de starter med at studere til otte år efter endt uddannelse - uagtet at ikke alle bliver i Danmark. Hvis flere blev, ville tallet være endnu højere. Der er derfor behov for at flytte fokus fra at holde internationale studerende ude til at fastholde dem efter endt uddannelse - det er en god forretning."
Kilde: Jyllands-Posten, torsdag, s. 17

Arbejdsmarkedspolitik: EU-mindsteløn er en ringe julehjælp
I Berlingske torsdag kan man læse et debatindlæg af Johan Moesgaard og Astrid Bisgaard Schmidt, henholdsvis EU-chef og EU-konsulent i Dansk Metal. De skriver blandt andet: "Mange europæere er trængte på økonomien. I nogle europæiske lande er forklaringen, at mange har meget lave lønninger. Det er et problem, der skal løses. EU og EU-Kommissionen viser heldigvis interesse for emnet og har spillet ud med en løsning. Desværre er deres forslag om passende mindsteløn ikke ligefrem en julegave. [...] Der er altså stor risiko for, at EU-Kommissionens forslag slet ikke bliver en kærkommen gave til de europæiske lønmodtagere. Europæerne er blevet lovet godter i deres julesok. Får de et europæisk initiativ om mindsteløn, vil det dog være som at finde et stykke kul i deres sok i stedet for julegodter. Men EU har mange andre muligheder for at give en god gave til lønmodtagerne i Europa. For eksempel europæiske ID-kort, så vi hjælper vandrende arbejdstagere. Eller en styrket social dialog mellem arbejdsmarkedets parter. Fra dansk fagbevægelses side gør vi selv, hvad vi kan, for at hjælpe vores kollegaer i resten af Europa med organisering og overenskomster. Men i Danmark ved vi, at den danske model ikke var en julegave, der dumpede ned fra himlen. Det var lange seje træk."
Kilde: Berlingske, torsdag, s. 27

Migration: Det Arabiske Forår har sat sig spor i Europa
I Jyllands-Posten torsdag kan man læse en analyse af, hvordan det Arabiske Forår har sat sit præg på Europa. Analysen er skrevet af Jette Elbæk Maressa, international korrespondent på Jyllands-Posten. Hun skriver blandt andet: "For Europa er Det Arabiske Forår ikke slut. Overalt sidder afviste asylsøgere, som ikke kan sendes hjem. To gange har afviste tunesere slået til som terrorister. [...] I det italienske kystpoliti talte man om, at migrantstrømmen efter Det Arabiske Forår adskilte sig betragteligt for den, som man tidligere havde oplevet. [...] Når den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ser tilbage på de måneder, som for 10 år siden satte de arabiske lande på den anden ende, så konstaterer han, at Det Arabiske Forår ikke har betydet voldsomme forandringer mod demokrati i de lande, hvor oprørerne fandt sted. Til gengæld har det forandret Europa med 'en destabilisering og tab af kontrol,' skriver han i sine erindringer 'Om de fleste og det meste'. [...] Ud over sammenbruddet i Libyen har den langvarige borgerkrig i Syrien udløst store flygtningestrømme mod Europa. Da Lars Løkke Rasmussen var statsminister og havde lovet vælgerne, at hans regering ville indføre en straksopbremsning for asylsøgere, gik der for alvor hul på diget. I 2015 søgte over 1,3 millioner mennesker asyl i Europa. [...] Alligevel er der mange, som når frem. Ifølge den seneste opgørelse fra EU's grænseagentur, Frontex, har næsten 117.000 mennesker forsøgt at komme illegalt ind i EU i løbet af de første 11 måneder af 2020. Men også rigtig mange får afslag på asyl eller opholdstilladelse. Sidste år fik omkring en halv million mennesker besked på, at de skulle udrejse fra Europa. Samme år rejste knapt 200.000 ud, fremgår det af tal fra Eurostat. Tallene har været nogenlunde konstante de seneste fem år. Ingen aner angiveligt hvor stor en andel af de ikkeudrejste, som opholder sig illegalt i EU."
Kilde: Jyllands-Posten, torsdag, s. 10-11

Udenrigspolitik: Vesten svigtede til sidst det arabiske forår
I Berlingskes leder søndag kan man blandt andet læse: "Det er i år ti år siden, at en ung mand brændte sig selv ihjel i Tunesien i desperation over, at selv hans forsøg på at overleve med en grøntsagsbod blev saboteret af dyb korruption. Det var signalet til et opgør i det meste af Nordafrika, som senere bredte sig som en steppebrand til andre regimer i Mellemøsten og først fik et sørgeligt endeligt i Syrien, da det ikke lykkedes at vælte landets diktator, Bashar al-Assad, af den enkle grund, at Syrien blev en kampplads for stormagterne. [...] Vesten gjorde meget i begyndelsen for at hjælpe demokratiet på vej både militært og med økonomisk bistand. Men de vestlige lande var ikke vedholdende nok til at blive pålidelige allierede for de demokratiske kræfter. Vesten blev overmandet af frygten for terrororganisationer og angst for at sende våben og penge til de forkerte. [...] Vesten har de facto opgivet Syrien og accepteret, at Rusland og Assad har vundet. Det er deprimerende, og det er et signal til terrorbevægelserne om, at Vesten har opgivet kampen. EU må finde en ny strategi sammen med USA. Ellers har vi tabt kampen både mod terror og mod flygtningestrømmene. Og tiden er inde nu med et præsidentskifte i USA."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 2

Detaljer

Publikationsdato
28. december 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark