Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information28. januar 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 28. januar

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Irland varsler soldater ved grænsen
Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. Lørdag skriver Børsen, Information, B.T. og Jyllands-Posten, at hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale om forholdet mellem Nordirland og Irland, kan det meget vel blive nødvendigt at stationere irske soldater ved grænsen mellem de to. Det siger Irlands premierminister, Leo Varadkar, ved World Economic Forum i Davos. Storbritannien står til at forlade EU 29. marts i år. Den britiske regering og EU har lavet en aftale om, hvordan Storbritannien kan forlade EU, men den aftale har det britiske parlament stemt ned. Varadkar siger, at en fremtid uden en aftale kan betyde en hård grænse. Siden 1998 har langfredagsaftalen betydet, at grænsen mellem Nordirland og Irland har været praktisk talt usynlig. Information skriver lørdag i sin analyse af situationen: ”Udsigten til at det britiske parlament vil blokere et no deal og måske bane vej for en ny folkeafstemning, har fået de hårde konservative Brexit-tilhængere til at overveje, om ikke Mays forliste Brexit-aftale måske alligevel var en god idé. For Brexit-lederen Jacob Rees-Mogg står det derfor nu klart, at Theresa Mays aftale måske alligevel ikke er så ringe. I hvert fald sagde han så sent som i onsdag, at han foretrækker Mays aftale frem for et remain. Selv om Mays Brexit-aftale i sidste uge faldt med et brag i det britiske parlament - 432 stemmer imod 202 - nægter hun at lægge den i graven. At den strategi måske ikke er helt skør eller overoptimistisk, er der i den forløbne uge så småt begyndt at vise sig tegn på. I hvert fald er flere af de hårde konservative brexiters, som var med til at nedstemme Mays aftale i parlamentet, nu begyndt at bløde op og ændre holdning til hendes Brexit-planer. Kursskiftet kommer, efter at Labour og konservative remainere ser ud til på tirsdag i det britiske parlament at kunne få vedtaget et ændringsforslag, som vil blokerer for, briterne forlader EU med et no deal ved at udskyde exit-datoen, den 29. marts. Vedtages forslaget, vil Brexit sandsynligvis blive udskudt til efter Europa-Parlamentsvalget i maj, og samtidig vil det muligvis også åbne op for, at Labour kan bane vej for en ny folkeafstemning. Det Brexit-forløb er et skrækscenarie for de hårde konservative Brexit-tilhængere. Med et no deal taget af bordet - i hvert fald indtil efter Europa-Parlamentsvalget - vil de i realiteten være stillet over for to valg: enten Mays aftale eller en folkeafstemning, som meget vel kan ende med et remain og en aflysning af Brexit. EU-chefforhandler Michel Barnier har i stedet gjort det klart, at han forventer, at de britiske parlamentarikere i lyset af Mays nedstemte Brexit-aftale nu stiller sig i spidsen for Brexit og holder Storbritannien i det indre marked eller i EU's toldunion. Men den forventning kan Barnier nu efter alt at dømme godt skyde en hvid pind efter. Begge scenarier vil overskride Theresa Mays såkaldte røde linjer, der siger, at briterne efter Brexit skal igen overtage kontrollen med deres lands grænser og lovgivning.”

Jyllands-Posten lørdag fortæller, at Brexit får erhvervslivets store spillere som Sony Europe, rederiet P&O, forsikringsgiganten AXA, bankerne Morgan Stanley, Citigroup, Bank of America og mange andre til at flytte deres aktiviteter, skibe, forsikringspolicer eller hovedkontorer til lande, der bliver i EU efter Brexit den 29. marts. Information lørdag skriver også, at en no deal-Brexit bliver en dyr omgang for alle europæere og ikke mindst for den tyske industri. Men modsat de britiske forhåbninger har selv tyskerne hele vejen sat EU27 og det indre marked over de britiske handelsforbindelser. I forhold til befolkningens størrelse er Danmark et af de lande, som vil blive ramt økonomisk hårdest. I absolutte tal er Tyskland til gengæld det land, der vil få Brexit langt hårdest at føle. Hvor EU27 årligt eksporterer for knap 3.000 mia. kroner varer og serviceydelser til Storbritannien, står Tyskland alene for næsten en fjerdedel af denne enorme sum - ikke mindst i kraft af bilindustrien. Berlingske søndag skriver, at i den danske brancheorganisation for startupinvestorer, DVCA, har man registreret en meget mærkbar konsekvens af Brexit. EU's European Investment Fund har skåret budgettet for investeringer i britisk baserede startups ned til en tredjedel af, hvad det var tidligere. ”Det er den mest markante spiller som investor i venturefonde i Europa. Hvis der ikke kommer nye penge ind, kan det blive et problem for venturefondene med hjemsted i UK,” siger Gorm Boe Petersen, underdirektør i DVCA.
Kilder: Børsen mandag, s. 16; B.T. lørdag, s. 11; Information lørdag, s. 7, 10-11, 10-13; Jyllands-Posten lørdag, s. 6-7, 14, 17; Kristeligt Dagblad mandag, s. 4; Berlingske søndag, s. 4-5; Jyllands-Posten søndag, s. 4

Udenrigspolitik: Flere store EU-lande støtter kuppet i Venezuela
Flere medier skriver om kuppet i Venezuela. Jyllands-Posten søndag fortæller, at Frankrig, Tyskland, Spanien og Storbritannien erklærer, at de vil anerkende Venezuelas oppositionsleder, Juan Guaidó, som fungerende præsident. Det vil ske, medmindre der udskrives valg i Venezuela inden for otte dage. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, skriver på Twitter, at han vil anerkende Guaidó som præsident, medmindre der udskrives valg i næste uge. Den tyske regerings talskvinde skriver samtidig på Twitter, at forbundsrepublikken er klar til at anerkende Guaidó som midlertidig præsident, hvis der ikke bliver udskrevet valg i det sydamerikanske land inden for otte dage. I Spanien lyder samme melding fra regeringen. Storbritanniens udenrigsminister, Jeremy Hunt, har på Twitter anerkendt Guaidó som fungerende præsident, hvis ikke der inden otte dage udskrives et fair valg. Den danske regering udtrykte lørdag støtte til et nyt håb i Venezuela. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) meddelte på Twitter, at Danmark opfordrer til valg i Venezuela, og at EU bør anerkende Guaidó som fungerende præsident. USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, sagde lørdag under et møde i FN's Sikkerhedsråd om netop Venezuela, at lande må vælge side i Venezuela-krisen. Berlingske skriver søndag, at USAs udenrigsminister, Mike Pompeo, slog under et møde i FNs Sikkerhedsråd i går fast, at alle lande nu må tage et standpunkt i Venezuela-krisen: ”Nu er det tid til, at hver nation vælger side. Ikke flere forsinkelser, ikke flere lege. Enten er man med frihedens kræfter, eller også er man sammen med Maduro og hans kaos,” siger Pompeo med henvisning til Venezuelas præsident, Nicolas Maduro. USA støtter oppositionsleder og parlamentsformand Juan Guaidó, der har erklæret sig selv for præsident. Guaidó opfordrer i lighed med USA Maduro til at gå af og forlade præsidentembedet i Caracas, Venezuelas hovedstad. Rusland og Kina med flere støtter Nicolas Maduro. B.T. skriver i dag mandag, at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, siger, at uforskammede europæiske lande bør trække deres valgultimatum tilbage.

Politiken lørdag skriver, at verden er splittet over krisen i Venezuela. Mange lande ønsker dialog mellem parterne frem for trusler. En ting er at støtte en demokratiskudvikling i Venezuela, noget andet at anerkende Guaida som selvudråbt præsident. En lang række lande med overvejende konservative regeringer fulgte USA's omgående anerkendelse af Guaid6, mens andre forholdt sig mere skeptiske. For eksempel nøjedes EU med at opfordre parterne i Venezuela til dialog og lod unionens medlemslande reagere individuelt. Indien understregede ligeledes, at samtale er vejen frem, og i Latinamerika undlod Mexico og Uruguay også at følge USA. Imens udtrykte Rusland, Kina, Tyrkiet, Cuba, Bolivia og Nicaragua deres uforbeholdne støtte til Maduros styre. Alle har økonomiske interesser i Venezuela.

Informations lederskribent skriver mandag: ”Indtil videre har en lang række lande – heriblandt USA, Canada, Brasilien, Chile, Colombia og Danmark - valgt uden videre at anerkende Juan Guaidó som Venezuelas præsident. Store EU-lande som Frankrig, Spanien, Storbritannien og Tyskland har derimod givet Maduro en frist til søndag til at udskrive nyvalg. Sker det ikke, vil også de lande automatisk anerkende Guaidó som venezuelansk præsident. […] I sidste ende er det op til det venezuelanske militær, der er landets egentlige magt og derfor også den reelle politiske bagstopper. Militæret er blevet godt plejet igennem de seneste 20 år under Cháves og Maduro, og toppen er blevet udrenset sådan, at der er maksimal loyalitet over for det politiske system. […] Det er afgørende timer i Venezuela, hvor det forhåbentlig snart er slut med 20 års tiltagende diktatur som følge af dét, først Chávez og siden Maduro har påstået var et politisk projekt til gavn for folket.”
Kilder: Jyllands-Posten mandag, s. 14; Berlingske søndag, s. 16; B.T. mandag, s. 13; Information mandag, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken lørdag, s. 13; Politiken mandag, s. 4; B.T. Metro København, s. 6; B.T. Metro Danmark, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arbejdsmarkedspolitik: Barsel til fædre skal øremærkes efter EU-beslutning
Ifølge en EU-beslutning, skal der fremover være mindst to måneders øremærket barsel til begge forældre. Det skriver Berlingske lørdag. Der er ikke tale om decideret tvang, men såfremt fædre i fremtiden ikke tager deres del, vil ret til understøttelse i otte uger ud af de 32 ugers fælle forældreorlov bortfalde. Venstre mener derfor, at det kan ende med at være børnene, der betaler prisen, hvis fædre ikke tager otte ugers barsel I fremtiden. “Hvordan man fordeler forældreorloven, er ikke noget, som EU skal bestemme. Det er familierne selv bedst til at afgøre. Derfor er det meget beklageligt, at EU vedtager øremærket orlov til mænd. Jeg er bange for, at den øremærkede barsel kan få den modsatte effekt, fordi der kan være familier, som helt undlader at bruge faderens orlov, og så går den tabt, og det betyder altså, at barnet får kortere tid hjemme,” skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ifølge Berlingske og Politiken lørdag. Jyllands-Posten lørdag skriver, at torsdag blev forhandlere fra EU-Parlamentet og EU's medlemslande enige om en aftale, der skal sikre en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Direktivet ventes at træde i kraft i løbet af tre år. Fra da af skal to måneders forældreorlov øremærkes til fædre - holder fædrene den ikke, bortfalder den, lyder opdraget.

Informations leder skriver: ”Hæver man sig op over danske forhold og ser på de nye regler i et EU-perspektiv, er det imidlertid nødvendigt med diskussionen om, hvorvidt EU's indgriben i familiers livsform skader et politisk projekt, der i forvejen lider af mangel på folkelig opbakning. Folkelig legitimitet er afgørende for EU's mulighed og vilje til at løse tidens grænseoverskridende kriser gennem internationalt samarbejde. Hvis ligestillingspolitik opleves som en livsform, der presses ned over hovedet af en fjern institution, kan det give bagslag. Og det nytter ikke at lukke øjnene for den mulighed, fordi man mener at handle i det progressives tjeneste. Men eftersom barselsrettigheder mange steder i EU nærmest er ikkeeksisterende, er der endnu større grund til at tro, at EU's nye regler vil blive modtaget med kyshånd og oplevet som et stort fremskridt i forhold til, at kvinder overhovedet kan komme ud på arbejdsmarkedet. F.eks. viser tal fra EU-Kommissionen, at børnepasning er årsagen til, at 20 procent af EU's kvinder ikke er på arbejdsmarkedet, mens det kun gælder for to pct. af mændene.”
Kilder: Information, lørdag, s. 24; Berlingske, lørdag, s. 27; Politiken, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6

Handel: EU afviser amerikansk ønske om at udvide handelsaftalen
Forhandlingerne om en aftale, der skal minimere handelsbarrierer og toldsatser mellem USA og EU, har kørt trægt, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, indgik en våbenhvile i juli. Det skriver Børsen mandag. “Vi er ikke i en position til at kunne lave en større handelsaftale, som Kongressen advokerer for. Det vidste præsident Trump efter sit møde med Juncker, og vi har gjort det klart for dem,” siger EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, til Børsen. Virksomheden Danfoss har taget konsekvenserne af de turbulenser, der er i forbindelse med handelskrigen mellem USA og Kina. Danfoss øger investeringerne i lokal produktion på selskabets største markeder. Via investeringer i nye fabrikker forsøger Danfoss i højere grad at producere produkter til det kinesiske marked i Kina frem for Europa eller USA. I denne uge forsøger parterne så igen at løse uoverensstemmelserne, når en kinesisk delegation rejser til Washington D.C. for at mødes med præsident Donald Trumps handelsrådgivere. Hvis der fortsat ikke er enighed 1. marts, fortsætter handelskrigen med toldsatser og øvrige handelsbarrierer. Kina og USA er to af de største markeder for Danfoss, og hvis konflikten ikke løses, risikerer den at påvirke selskabets resultater i år. EU's svenske handelskommissær Cecilia Malmström anerkender, at globale virksomheder kan have behov for at justere strategierne, i takt med at frihandlen udfordres politisk. Men hun understreger at EU kæmper for at bevare åbne markeder og sikre frihandel. “Jeg forstår bekymringerne, for en handelskrig mellem USA og Kina vil have uhyre stor effekt på hele verden. Der er så meget uforudsigelighed, så jeg vil ikke give råd til individuelle virksomheder. Men Europa står fast i sit forsvar for multilateralisme og imod handelskrige, og vi prøver at tilskynde dialogen med USA og Kina,” siger Malmström, der håber, at de bliver enige om en lille aftale pr. 1. marts, som de kan bygge videre på.
Kilder: Børsen, mandag, s. 1, 16-17

Andre EU-historier

Interne anliggender: Danskerne rykker mod midten i EU-politikken
En ny Norstat-måling udført for Altinget og Jyllands-Posten viser, at kampen for en decideret dansk udmeldelse af EU har aldrig haft dårligere vilkår. Kun otte procent er tilhængere af denne ultimative model, men der er til gengæld 35 procent, der ønsker, at EU får mindre indflydelse på danske forhold end i dag. Det skriver Altinget mandag. Holdningen til EU er næsten ens blandt Socialdemokratiets og Venstres vælgere: Hos begge partier vil 46 procent have et EU-samarbejde på det nuværende niveau, mens 32 procent af S-vælgerne og 27 procent af V-vælgerne ønsker et medlemskab, hvor EU har mindre indflydelse end i dag. Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen glæder sig over, at så få går ind for en decideret udmeldelse. "Brexit har fået antallet af danskere, der helt vil forlade EU, til at styrtdykke. Folkebevægelsen må jo sidde og græde over det her, og DF må også komme til fornuft på et tidspunkt,” siger han. Altinget skriver ydermere mandag at 44 procent af danskerne vil bevare forsvarsforbeholdet. Det er en markant ændring i forhold til en lignende Norstat-måling fra maj sidste år. Her svarede 57 procent, at forbeholdet skulle bevares.
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Amerikanerne kan forsvare os bedre end EU
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Jeppe Jakobsen (DF), forsvarsordfører, blandt andet: “Der er ingen tvivl om, at verdenen har forandret sig. Den fred, vi længe har taget for givet, er ikke så selvskreven længere. […] Når Danmark stadigvæk er et trygt land uden nogen trussel imod vores eksistens og uden trussel om angreb fra andre lande, så skyldes det ene og alene vores medlemskab af NATO. At vi sammen med vores allierede udgør den stærkeste militære alliance med betydelig afstand til den næste, sikrer, at ingen stat vil turde at angribe os. Det skal vi værne om. Det skal vi dyrke. Men NATO-alliancen kan ikke tages for givet. For at NATO-alliancen kan leve og virke, skal vi vise i handlinger og i ord, at vi tror på alliancen. [..] Hvis vi, som nogle af mine kollegaer ønsker, skulle fjerne danskernes forsvarsforbehold over for EU, ville vi sende signalet tværs over Atlanten, at vi ikke tror på alliancen. […] EU som militærmagt er væsentligt svagere end NATO. Ikke kun USA står uden for et fælles EU-forsvar, men det gør Canada, Norge og snart Storbritannien også. […] At afskaffe forsvarsforbeholdet er at gamble med danskernes sikkerhed, og det vil jeg under ingen omstændigheder være med til.”
Kilde: Altinget, mandag

Kultur: Danskerne er EU-mestre i forbrug af kultur og fritid
Danskernes forbrug af kultur og fritid steget ganske pænt efter finanskrisen og er nu det højeste blandt EU-landene, skriver Berlingske mandag. Det skyldes andet andet streamingtjenester som Netflix og HBO. I Danmark er det 11,5 procent af vores privatforbrug, der går til kultur og fritid, mens gennemsnittet for EU som helhed er på 8,5 procent. Tallene for sammensætningen af vores forbrug fremgår af tal fra EU's store statistikbank, Eurostat.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 6

Økonomi: Hvad udad tabes, skal indad vindes
I en analyse i Berlingske mandag skriver avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie blandt andet: ”Når man læser de nye vækstprognoser for vesteuropæiske lande, er der et gennemgående træk: Privatforbruget forventes at være en væsentlig bidragsyder til den samlede vækst. Husholdningernes købelyst ses normalt som vækstdynamoer i britisk og amerikansk økonomi, mens det nordlige kontinentaleuropa mere har haft tendens til at se på eksport og erhvervsinvesteringer. EU-Kommissionen forventede i sin seneste prognose fra november, at privatforbruget i Danmark og Holland i år vil vokse med 2,2 procent, med 2,1 procent i Tyskland og 1,6 procent i Frankrig. […] Hvis man anvender den internationalt sammenlignelige opgørelse fra Eurostat, er danske husholdningers opsparingskvote faktisk steget til det højeste niveau siden 1982. Det er paradoksalt, at de tre nordlige euro-/pseudo-eurolande, Tyskland, Holland og Danmark, har oplevet en pæn stigning i husholdningernes opsparing de seneste år, hvor indkomstvækst, faldende ledighed og stigende formuer ellers kunne give anledning til det modsatte.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 7

Konkurrence: Din nye bil sladrer om, hvordan du kører
Jyllands-Posten skriver mandag, at bilproducenter i stigende grad henter data fra din bil, om hvor og hvordan du kører, uden at du har råderet over oplysningerne. De mange data kan bruges til formål, der kommer dig til gode, men konsekvensen kan også blive dyrere værkstedsregninger og højere forsikringspræmier, lyder advarslen fra FDM. Organisationen har netop lavet en undersøgelse, der viser, at 93 procent af bilisterne ønsker lovgivning for bildata. Undersøgelsen kommer, samtidig med at EU-Kommissionen inden længe ventes at komme med en anbefaling for, hvordan bilisternes data fremover skal behandles. Ifølge Christel Schaldemose (S), medlem af EU-Parlamentet, er der en “kæmpe diskussion” i EU-Kommissionen om, hvem der har ret til data fra bilerne. “Nye biler indsamler vanvittig meget data. Der er store økonomiske interesser på spil. Derfor er det vigtigt, at vi får en afklaring. Det bør være bilejeren, der ejer de data, som bilen genererer, og selv kan bestemme, hvem der har adgang til hvad hvornår - og ikke bilproducenten,” siger Christel Schaldemose.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 4-5

Interne anliggender: Giv os nu en europæisk valgkamp
I en kommentar på Altinget søndag skriver Jens Christian Grøndahl, Altingets redaktør, blandt andet: ”Når folketingsvalget bliver udskrevet, og valgkampen går i gang, vil Europa erfaringsmæssigt fylde meget lidt i debatten. National politik er en nærsynet affære, men værre er det for europaparlamentarikerne. Fører de valgkamp? Vi ved det knap nok. Medierne bærer en del af ansvaret. […] Den manglende formidling af europæisk politik og debat kan være en medvirkende årsag til, at så mange europæere melder pas på projektet. […] I fraværet af en synlig valgkamp fortoner de politiske forskelle sig. Men heller ikke for Europa-Parlamentets vedkommende kan det være lige meget, om man stemmer blåt eller rødt. En borgerlig kandidat vil noget andet med Europa end en socialdemokrat, ligesom de vil noget forskelligt på Christiansborg. […] Det europæiske samarbejde risikerer at falde fra hinanden. Som danskere skylder vi os selv at se det i øjnene og tage den åbne diskussion, som en valgkamp lægger op til. Vil vi Europa? Hvis ja, må vi også bidrage til at genantænde gnisten og håbet.”
Kilde: Altinget, søndag

Institutionelle anliggender: Lad os få en fælles EU-karakter
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Erik Magnussen, lærer i naturfag, Hornsyld, om karakterskala på gymnasier og universiteter. Han skriver blandt andet: ”For lidt over 10 år siden fik vi en ny skala, som skulle være lettere at sammenligne med andre landes systemer. Det lykkedes nogenlunde, men vi fik en skala med en minusværdi. Vi fik altså stadig en usædvanlig karakterskala. […] Hvad med en fælles karakterskala i EU? Lad undervisningsministrene samles i Bruxelles og få det klaret. Vi kan jo bare bruge en af de andre landes skala, hvis den så altså virker. Dog ikke den engelske på grund af Brexit. Den ligner nu ellers meget den amerikanske. […] Man har noget i EU, der hedder ECTS med karakterer, der ligner de amerikanske med bogstaver fra A til F og tilhørende talværdier.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 32

Interne anliggender: Cataloniens præsident Torra: ”Madrids svar er altid nej”
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, om Cataloniens præsident, Quim Torra. Han skriver blandt: ”Inden for de næste få dage ventes ni catalanske politikere, kulturpersoner og ngo’er fremstillet for Højesteret i Madrid. Flere af dem sidder fængslet på andet år, sigtet for oprør, underslæb og såkaldt ulydighed. I realiteten er de politiske fanger, de eneste i EU. Andre 13 er på fri fod og skal dømmes senere. Straframmen lyder på fængsel op til 25 år. For samtlige gælder, at de med fredelige midler - støttet af det lokale parlament og et catalansk vælgerflertal - har arbejdet for en selvstændig republik, frigjort af Spanien, som i det foreliggende minder mere om Sovjetunionen end om et normalt europæisk land. Jeg finder Torra i det catalanske selvstyres fine, lille palads, hvis blanding af renæssance, gotik og maurisk arkitektur fremhæver Spanien som et konglomerat af mange folkeslag, ikke den af Madrid postulerede nationalstat. ”Catalonien er et europæisk anliggende,” siger Torra. “Catalonien har at gøre med to af EU's vigtigste værdier, demokrati og menneskerettigheder. Vi ønsker selvbestemmelse. Min tro er, at vi med EU's bistand kan nå frem til en for begge parter tilfredsstillende løsning, men EU holder sig på afstand. Krisen skærpes.” Torra er fredens mand, ingen tvivl om det, men hvor længe kan freden holde? Madrid truer med at ophæve Cataloniens begrænsede selvstyre.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 30

Udenrigspolitik: Modstanden kvæles langsomt i Europas sidste diktatur
Politiken bringer en artikel søndag, hvor Niels Barfoed og Christoffer Emil Bruun, Warszawa og Minsk, har besøgt Europas sidste diktatur i sovjetisk stil og taler med den hviderussiske aktivistgruppe Charter 97, der er i eksil i Warszawa. For godt et halvt år siden blev hjemmesiden Charter97.org blokeret over night af de hviderussiske myndigheder som en 'trussel mod landets sikkerhed'. I dag får Charter 97 fra Polens udenrigsministerium, men der er ingen støtte af nogen art fra vestlige lande, heller ikke Danmark - for ikke at tale om EU selv. ”Vi kan rent faktisk ikke klare det alene. Vesten må støtte de ,demokratiske kræfter i landet. Europa tror, at frihed automatisk fører til demokrati, og lukkede øjnene efter Sovjetunionens opløsning. Men der opstod ikke et eneste reelt demokrati i de stater, der løsrev sig: Aserbajdsjan, Moldova, Georgien etc. - endsige hos os i Hviderusland. Alle er de diktaturer af den ene eller anden slags, men vores er det mest totalitære og 'stabile',” siger oppositionslederen Andrej Sannikov, tidligere præsidentkandidat. Han anbefaler ”At EU læser sine egne egne grunddokumenter igen. EU blev grundlagt for at beskytte menneskerettigheder og fremme og sikre demokrati. Ikke for at ligge i med diktatorer - hvad I ynder og er gode til, både i Mellemøsten og her på lag. EU burde indse, at en fri, uafhængig presse er mere tiltrængt nu end nogensinde, og presse på for at hjælpe den frem.” Ifølge dr. Adam Eberhardt, direktør for Institut for Øststudier ved Warszawa Universitet, forsker og politolog, er alternativet til det tætte samarbejde med russerne: ”Et åbenlyst alternativ er selvfølgelig EU. Men EU's popularitet er desværre faldende. EU opfattes af mange som Lukasjenkos samarbejdspartnere. Når vi ser politikere fra EU tale om frihed og demokrati, samtidig med at de trykker Lukasjenkos blodige hånd (han har jo faktisk myrdet nogle af sine modstandere!), så får vi uvægerligt det indtryk, at de europæiske politikere lyver om deres værdier. Vi er et land med vores egen skæbne, og vi er nødt til at tale frit sammen om, hvad der er det bedste for os. Uden nogen udefrakommende indflydelse. Det er det, det handler om. Og vi mener, at demokratiet er den bedste vej til det. Men det kan vi ikke installere alene.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 4-6

Administration: Er europæiske politikere klar til at redde demokratiet fra dem, der vil underminere det?
Marlene Wind, professor i Statskundskab og på iCourts, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, og pt. bosiddende i Bruxelles og Visiting Professor på Leuven Universitet, skriver i en kommentar i Berlingske lørdag blandt andet: ”Lőrinc Mészáros blev i 2018 udråbt til Ungarns rigeste mand - god for 1,2 milliarder euro. […] Ifølge et af de få tilbageværende kritiske medier i Ungarn, netavisen Átlátszó, er Mészáros imidlertid ikke bare en dygtig blikkenslager, der mirakuløst og meget hurtigt er blevet hovedrig. Hans formue kommer også fra en bestemt kilde: EU. I 2018 alene vandt Orbáns gode ven således 826 millioner euro i offentlige udbud, hvoraf 93 pct. af pengene kom fra EU's kasser. […] Ovenstående fik i 2017 og 2018 Kommissionen og Europa-Parlamentet til at true med artikel 7 i EU-traktaten. En procedure, som i sidste ende kan fratage landene stemmeretten, hvis altså Rådet vurderer, at landenes ageren udgør en alvorlig og vedvarende trussel mod EU's basale værdier. Men hvad gør man, når artikel 7 viser sig at være en død sild, fordi den kræver enstemmighed og Ungarn og Polen truer med veto? Man tænker sig grundigt om og erkender, at det her problem er langt større og mere alvorligt end en simpel disput om nogle få landes misforståede opfattelse af, hvad demokrati er. Det handler om EU's overlevelse som demokratisk projekt. Én ting er, om man skal vedblive at poste milliarder af euro i lande, der ser stort på EUs grundlæggende principper. En anden, at det jo er umuligt at efterforske svindel og korruption, når landene ikke længere har velfungerende retssystemer med uafhængige domstole og anklagemyndighed. […] Reelt har EU for længe haft for få muskler til at sikre, at de 351 milliarder euro i den såkaldte ”samhørighedsfond” og som udgør næsten en tredjedel af EU-budgettet 2014-2020, bruges efter hensigten. Måden at donere penge på har i høj grad hvilet for meget på tillid og for lidt på kontrol og konsekvens. […] Meget ville hjælpe, hvis alle lande tilsluttede sig EU's fælles anklagemyndighed - noget kun 20 lande har gjort. Ungarn og Polen har sagt nej tak, mens et land som Danmark ikke er med pga. vores retsforbehold. Men var det et krav for at få EU-midler, at man selvfølgelig var med, kunne EU på eget initiativ og uden at landene kunne blande sig, efterforske vanskelige og tværgående svindelsager i medlemslandene.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Sundhed: Brystmælk er fyldt med giftige stoffer
Danske kvinders brystmælk er fyldt med DDT og DDT-nedbrydningsstoffer, et hundrede år gammelt hormonforstyrrende stof, og det kan være en af årsagerne til, at danske mænd generelt har lav sædkvalitet, viser et årelangt dansk-finsk studie, der siden 1997 har fulgt 2.500 drengebørn og deres mødre. Det skriver Berlingske lørdag. Ifølge professor på Syddansk Universitet og forsker i hormonforstyrrende stoffer, Poul Bjerregaard, er det vigtigt at arbejde hen mod, at kvinders brystmælk bliver mere fri fra stofferne. ”Men al regulering på det her område og forbud mod kemikalier skal klares gennem EU-Kommissionen, og det er virkelig op ad bakke, for ikke alle lande kæmper lige hårdt for at få forbudt stofferne,” siger han. Eksperterne er enige om, at Danmark er et af foregangslandene i forhold til råbe højt i EU-Kommissionen om at få forbudt hormonforstyrrende stoffer. I sidste måned blev det afgjort, at fire hormonforstyrrende stoffer skal forbydes fra 2020 efter mange års pres fra skiftende danske miljøministre. Det er fire stoffer, der bruges til at blødgøre plast og derfor kan findes i blandt andet badebolde, voksduge, badeforhæng, badebassiner og regntøj.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 20-21

Retlige anliggender: 'Den gyldne port' for rige udlændinge er en sikkerhedsrisiko for EU
EU-Kommissionen advarede i denne uge om, at europæiske landes salg af opholdstilladelser og statsborgerskab til velstående udlændinge udgør ”en potentiel sikkerhedsrisiko”, da det åbner Europas bagdør for kriminelles infiltrering, hvidvask og skattesnyd. Det skriver Information lørdag. EU's retskommissær, Vera Jourová, sagde onsdag, da EU-Kommissionen offentliggjorde en ny rapport om den såkaldte “investeringsmigration”, at ordningerne svarer til at “åbne den gyldne port til Europa for enkelte privilegerede personer”. Ordningerne er ikke ulovlige, men kan misbruges, siger EU-Kommissionen, som kritiserer, at EU-lande ikke tilstrækkeligt udførligt tjekker baggrunden på ansøgerne af de eftertragtede ordninger. I alt 20 EU-lande tilbyder de såkaldte 'gyldne visa'-ordninger. Det gælder dog ikke Danmark. Ifølge Transparency International og Global Witness har EU-lande fået flere end 6.000 nye statsborgere, og næsten 100.000 har opnået opholdstilladelse gennem ordningerne inden for det sidste årti. Det har indbragt EU-landene omkring 25 mia. euro.
Kilde: Information, lørdag

Institutionelle anliggender: Trump og Brexit har været en gave til EU
I Politikens Signatur lørdag skrives der blandt andet: ”De angelsaksiske katastrofer har styrket EU og taget vinden ud af modstandernes sejl. Behovet for en stærk europæisk union er nu åbenbar for de fleste. de to politiske jordskæv, der i 2016 ramte den angelsaksiske verden: Storbritanniens beslutning om at melde sig ud af EU og valget af Donald Trump som USA's 45'ende præsident. Begge ting virkede umiddelbart som et grundstød til hele den verdensorden, som EU repræsenterer, og mange spåede, at det ville blive begyndelsen til enden for EU. Men faktisk har det vist sig at gå lige omvendt. Trumps frontalangreb på den internationale retsorden og hans åbne foragt for sine trofaste allierede har gjort det krystalklart, at man ikke kan stole helt så meget på gamle Onkel Sam mere. […]Endnu mere end Trump er EU dog blevet styrket af Brexit. Misforstå mig ikke, jeg synes, det er en tragedie, at Storbritannien vil melde sig ud og håber stadig, at de når at ombestemme sig. Men de, der troede, at Brexit ville blive begyndelsen på en bølge af udmeldelser af EU er blevet slemt skuffet. […] EU er den eneste realistiske måde, hvorpå Europa kan blive hørt og ikke bare trynet af de store.”
Kilde: Politiken lørdag, s. 7

Interne anliggender: Macron prøver at kvæle gult oprør ved at lytte
Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at den franske præsident er på vej op i meningsmålingerne, mens hans nationale borgerdebat folder sig ud over hele landet. De, der er trætte af det gule oprør, demonstrerer i morgen, mens de mest radikale gule veste lover et helt døgns aktioner i weekenden. De mest synlige gule veste kalder initiativet for en maskerade og et tågeslør, der kun har til formål at standse bevægelsen. Le Grand Débat National, den store nationale debat, er Emmanuel Macrons svar på den voldsomme kritik af det franske demokrati og af præsidenten for at være blind og døv for folkets krav. 60 procent af franskmændene støtter stadig de gule veste, men det er 10 procentpoint færre end i december. Og i morgen vil en ny bevægelse af såkaldte røde tørklæder demonstrere til støtte for regeringen og Frankrigs demokratiske institutioner.
Kilde: Kristeligt Dagblad lørdag, s. 7

Det digitale indre marked: Mange klager over datatilsyn
Jyllands-Posten og Berlingske skriver lørdag, at borgerne i Europa er blevet opmærksomme på deres rettigheder, når det gælder databeskyttelse. I hvert fald har 95.000 europæiske borgere klaget til deres nationale datatilsyn, siden EU's nye regler for databeskyttelse - også kendt som GDPR - trådte i kraft i maj. Det oplyser EU-Kommissionen på baggrund af tal fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd. Fire EU-kommissærer udtrykker i en fælles erklæring forud for den årlige databeskyttelsesdag den 28. januar tilfredshed med de mange klager.
Kilde: Jyllands-Posten lørdag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 16

Institutionelle anliggender: Den svære balancegang mellem popularitet og populisme
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver journalist Jørn Mikkelsen: ”Folket er i høj kurs for tiden - politisk, sprogligt. Alle vil gerne være på folkets side. Det siger næsten sig selv. I demokratiet handler det om at skaffe sig flest mulige stemmer, så man kan få mest muligt af sin politik igennem. Det gøres ved at få flest mulige fra folket til at stemme på sig. De, der har magten, regerer på vegne af folket: folkestyre. En analyse ville nok vise, at det for tiden mest bruges negativt om politikere, der tager patent på at repræsentere folket og løber storm mod eliten/EU/internationalt samarbejde/de klassiske folkepartier osv. Det drejer sig om politikere som Salvini i Italien, Le Pen i Frankrig, Brexit-talsmændene. Men stemplet sidder løst. I de fleste lande bruges populisme nu på kryds og tværs som et skældsord. Ingen har dog løst det grundlæggende problem, at en demokratisk forankret politik altid må have som mål at imødekomme befolkningens interesser bedst og bredest muligt.”
Kilde: Jyllands-Posten lørdag, s. 24

Klima: Davos 2019 er blevet et gennembrud for bæredygtighed
Jyllands-Posten lørdag skriver, at World Economic Forums 49. årsmøde er slut. Børge Brende, organisationens præsident, tøver ikke med at kalde det en succes. ”Der har på flere fronter været tale om et gennembrud. Topcheferne for de globale virksomheder, der er medlemmer af World Economic Forum, har nu for alvor forstået, at de skal efterleve FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling, ligesom de bærer et tungt ansvar for, at vi når målene i FN's Klimaaftale,” siger Børge Brende. EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager er også blevet nævnt mange gange i Davos som den, der har taget kampen op mod de dominerende it- og internetvirksomheder. Næste skridt kan blive en digital skat, som der er mange fortalere for i EU. Den danske regering er dog skeptisk.
Kilde: Jyllands-Posten lørdag, s. 10-11

Naboskabspolitik: Strid begraves med nyt landenavn
Både Berlingske og Information lørdag skriver om Makedoniens navneændring. Information skriver, at på trods af folkelige protester og anklager om forræderi godkender Grækenlands parlament aftale, der begraver betændt navnestrid. Det kan åbne Europas døre for landet, der nu skal hedde Nordmakedonien. Det ligger nu fast, efter det græske parlament fredag eftermiddag godkendte en aftale, der billægger navnestriden ved at omdøbe Makedonien til Nordmakedonien. Aftalen skaber mulighed for, at landet, der tog navnet Makedonien, da det blev selvstændigt i 1991 efter Jugoslaviens opløsning, kan blive optaget i både NATO og EU, hvilket Grækenland ellers hidtil har modsat sig i protest mod nabolandets navn. Internationalt er de to landes premierministre, Tsipras og Zaev, dog blevet rost for at gå imod de nationalistiske strømninger i begge lande og begrave striden. Ledere fra både NATO og EU har bakket op om processen, som er beskrevet som ”en unik og historisk mulighed”, der kan udgøre et positivt eksempel på konfliktløsning for hele Balkan-regionen, som stadig er plaget af spændinger efter 1990'ernes blodige militære konflikter. Et eventuelt makedonsk medlemskab af NATO ses samtidig som et vigtigt skridt for at bekæmpe russisk indflydelse i området.
Kilde: Information lørdag, s. 14; Berlingske, lørdag, s. 25

Migration: Migranter fanget i svær situation
Information og Berlingske skriver lørdag, at EU får massiv kritik for at medvirke til umenneskelig og nedværdigende behandling af migranter i Libyen. Information lørdag skriver, at en ny rapport fra Human Rights Watch, der påpeger at EU's - og især Italiens - støtte til den libyske kystvagt medfører, at en stadig større andel af migranter og flygtninge bringes tilbage til Libyen, selv om de der udsættes for en behandling, der er umenneskelig og nedværdigend. ”Migranter og asylansøgere, der tilbageholdes i Libyen, inklusiv børn, er fanget i et mareridt, og EU-regeringernes handlinger er med til at forlænge detentionen i stedet for at få folk ud af disse voldelige forhold,” siger Judith Sunderland, vicedirektør i Human Rights Watch. Berlingske lørdag skriver, at Matteo Salvini er ét skridt tættere på at havne i en spektakulær retssag. En italiensk domstol har besluttet, at Salvini - indenrigsminister og leder af det højreorienterede parti Lega - kan prøves for retten i en sag om kidnapning. I en indædt strid med EU stod Salvini fast på, at han kun ville lade det italienske kystvagtskib med migranterne om bord lægge til kaj, hvis andre europæiske lande accepterede at huse migranterne, som hovedsageligt kom fra Eritrea. Til sidst endte den katolske kirke, Irland og Albanien - som ikke er en EU-stat - med at tage imod migranterne.
Kilder: Information lørdag, s. 15; Berlingske lørdag, s. 22

Arbejdsmarkedspolitik: SF kæmper for lønmodtagernes rettigheder i hele Europa
I et debatindlæg i Information lørdag, skriver Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF, blandt andet: ”I EU er man i fuld gang med at forbedre de vandrende arbejdstageres vilkår. Det vækker bekymring i dele af fagbevægelsen herhjemme, men aftalen øger også kontrollen, så de sociale sikringsordninger ikke misbruges. Er det muligt at forbedre vilkårene for den vandrende arbejdskraft i EU og samtidig sikre stærke danske a-kasser? Det er udfordringen, når EU's lovgivere, Ministerrådet ( EU-landenes regeringer) og Europa-Parlamentet i øjeblikket forhandler vilkårene for EU's vandrende arbejdskraft. Helt konkret drejer det sig om revideringen af den gældende EU-lov, Forordning 883 om koordinering af de sociale sikringsordninger for vandrende arbejdskraft. SF støtter forbedringen af arbejdskraftens frie bevægelighed med lønmodtagernes rettigheder i centrum og også den øgede kontrol. […] De politiske og faglige kampe hænger sammen, og SF kæmper for, at EU-lovgivningen giver større handlerum til at sikre lønmodtagernes rettigheder og bedre levevilkår på tværs af et socialt Europa. Kampen for arbejderne gælder både i Danmark og i resten af Europa.”
Kilde: Information lørdag, s. 19

Detaljer

Publikationsdato
28. januar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark